Hugstforsøg i mellemaldrende eg. Bregentved Skovdistrikt, Ganneskov af. 826a. Jørgensen, B.B. ; Skovsgaard, J.P.

Relaterede dokumenter
Hugstforsøg i mellemaldrende eg. Bregentved Skovdistrikt, Ganneskov afd. 803a. Jørgensen, B.B. ; Skovsgaard, J.P.

Hugstforsøg i mellemaldrende eg. Bregentved Skovdistrikt, Totterup skov afd. 712a. Jørgensen, B.B. ; Skovsgaard, J.P.

Planteafstandsforsøg med eg. Frederiksborg Statsskovdistrikt, Harager Hegn afd. 16a. Jørgensen, B.B. ; Skovsgaard, J.P.

Forsøg med polske og tyske vinteregeprovenienser. Skovafdeling Chr. Als ejendom St. Lyngdal pltg afd. 3. Kromann, H.K.

Forsøg med polske og tyske vinteregeprovenienser. Lindet Statsskovdistrikt, Bevtoft plantage afd Kromann, H.K.

Anlæg af udhugningsforsøg i bøg. Litra EC, Sønderborg statsskovdistrikt, Blomskobbel afd Bryndum, H.

Anlæg af udhugningsforsøg i bøg. Sønderborg statsskovdistrikt, Sønderskoven afd Bryndum, H.

Anlæg af udhugningsforsøg i rødgran. Forsøgsareal KM, Lindenborg skovdistrikt, Hellum skov afd Bryndum, H.

Anlæg af udhugningsforsøg i sitkagran. Prøveflade MF, Tranum klitplantage afd. III 1b. Klitvæsenet. Henriksen, H.A.

Forsøg med polske og tyske vinteregeprovenienser. Odsherred Statsskovdistrikt, Hejede Overdrev afd Kromann, H.K.

Københavns Universitet

Anlæg af træartsforsøg f. 73. Vallø Stifts Skovbrug. Taagerød skov afd Bang, C.

Københavns Universitet

Forsøg med polske og tyske vinteregeprovenienser. Hedeselskabet, Skjern Skodistrikt, M. Petersens plantage afd. 7. Kromann, H.K.

Anlæg af proveniensforsøg med Abies grandis. Det Petersgårdske skovdistrikt, Langebæk skov afd. 15. Kjersgård, O.

Anlæg af træartsforsøg 1964/65. Holsteinborg skovdistrikt. Ludvigskov afd. 33. Bang, C.

Anlæg af træartsforsøg 1964/65. Frijsenborg skovbrug. Gl. Dyrehave afd. 57. Bang, C.

Anlæg af blandskovforsøg med bøg/rødgran. Vallø Stifts skovbrug. Skovhusvænget afd. 52 og 53. Bryndum, H.

Københavns Universitet. Anlæg af træartsforsøg 1964/65. Stenholt skovdistrikt afd. 55. Bang, C. Publication date: 1966

Anlæg af træartsforsøg 1964/65. Løvenholm skovdistrikt. Marielund. Bang, C.

Anlæg af træartsforsøg 1964/65. Sønderborg skovdistrikt. Skodsbøl skov afd Bang, C.

Påvirker ekstremnedbør sundheden i stilkeg? Larsen, Hanne Marie Ellegård; Callesen, Ingeborg; Jørgensen, Bruno Bilde; Thomsen, Iben Margrete

Anlæg af træartsforsøg 1964/65. Tranum klitplantage afd. 199f og 120b. Bang, C.

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

De langsigtede forsøg er en guldgrube - har vi glemt at dyrke skovene?

Anlægsrapport - F418/FP420 slåen (Prunus spinosa) østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Skove og plantager 2000

Københavns Universitet

Anlægsrapport - F421/FP428 Rød Kornel (Cornus sanguinea) vestpulje Jensen, Viggo; Hansen, Lars Nørgaard

Anlægsrapport - F375/FP288 Stilkeg (Quercus robur) DK plus - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Hyppige og svage hugstindgreb

Omkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H.

Udbud og tilbudsgivning i skovbruget. hvordan sammenligner man dækningsbidrag?

Den rekreative værdi af udrensning i eg: Skovgaard, Jens Peter ; Jensen, Frank Søndergaard; Petucco, Claudio

på stormstabilitet Skovdyrkningens indflydelse

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Slotsgrus Kristoffersen, Palle. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Måldiameterhugst i ædelgran

Københavns Universitet. Behandlingshyppighed og pesticidbelastning Ørum, Jens Erik. Publication date: 2016

Forsøg med danske vinter- og stilkegeprovenienser. Haderslev Statsskovdistrikt, Tapsøre Skov, afd. 1010A. Kromann, H.K.; Hansen, L.N.

Plantetalskrav, hjemmehørende arter og fladefaldsarealer Larsen, Jørgen Bo; Jørgensen, Bruno Bilde; Johannsen, Vivian Kvist

Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018

Anlægsrapport - F424/FP429 tørst (Frangula alnus) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Naturstyrelsen Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal

Anlægsrapport - F419/FP295 dunbirk (Betula pubescens) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov

Anlægsrapport - F399/FP276 lind (Tilia cordata) østpulje - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Naturforyngelse i nål

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

Skovejendommen Florits på 55,3 ha

Anlægsrapport - F390/FP406 skovæble (Malus sylvestris) østanlæg - fremavl af træer og buske til landskabsformål

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt

Kvalitetssikring af notat om rentabilitet og afskrivningsperiode for minivådområde Pedersen, Søren Marcus; Schou, Jesper Sølver

Landbrugets muligheder for at finansiere de kommende års investeringer Hansen, Jens

Københavns Universitet. Opmålingsrapport - Amager, Nordfyn og Odense Pedersen, Jørn Bjarke Torp; Kroon, Aart. Publication date: 2010

Poppel dyrkning og tilvækst

Københavns Universitet. Etablering af økologisk frugt- og bærproduktion Ørum, Jens Erik. Publication date: 2010

University of Copenhagen

Anlægsrapport - F394/FP402 navr (Acer campestre) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Anlægsrapport - F429/FP426 spidsløn (Acer platanoides) Plus - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede

Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.

Anlægsrapport nr. 598 Forsøgsnummer 1507

Beregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, Vivian Kvist

Københavns Universitet. Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget Hansen, Jens. Publication date: Document version Også kaldet Forlagets PDF

Skovskolens udviklingskonference Praktiske erfaringer med flisning. Skovrider Michael Gehlert

University of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg

Anlæg af proveniensforsøg med Abies alba. Vemmetofte Klosters skovdistrikt, Stubberup skov afd. 25. Kromann, H.K.

Notat vedrørende omkostninger ved syn af marksprøjter Ørum, Jens Erik

Nordic Field Trial System Version:

Bilag 3 - Tyndingsinstruks

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2013

3.8 Måloversigt. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket. Ingen som det ser ud i øjeblikket

Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Beretning for arkæologisk tilsyn i Kornerup

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand

Aldersklassetabel primo 2009

Vi anbefaler at så mange oplysninger som muligt tilpasses/indtastes, men tilpas som minimum forsøgsbehandlinger, forsøgsdesign og afgrøde.

Københavns Universitet

Visioner for fremtidens jordbrug Jensen, Erik Steen; Vejre, Henrik; Bügel, Susanne Gjedsted; Emanuelsson, Jytte

Vedkvalitet, plejeintensitet og naturnær skovdrift

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Lisbjerg Skov Status 2005

Anlæg af kombineret jordbearbejdnings- og kvasrydningsforsøg under skærm. Stråsø plantage afd Ulborg statsskovdistrikt. Tingleff, T.

1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse

Skovfoged Axel Mortensens forstlige erindringer

University of Copenhagen. Gæld i forhold til egenkapital i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring; Andersen, Peder. Publication date: 2013

Evaluering af besætningsansvarliges adgang til behandling af kælvningsfeber (mælkefeber) hos køer Thomsen, Peter Thorup; Houe, Hans

Kompendium i udvisning og tynding. Udvisning og tynding

Rødder under vand. Foredraget i hovedpunkter: Økogrammet dyrkning af træer på grundvandspåvirket jord i skoven og i byen 23/11/2016

Nyt om provenienser i nordmannsgran

Anlægsrapport - F401/FP293 rødel (Alnus glutinosa) - fremavl af træer og buske til landskabsformål Jensen, Viggo

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Hvad betød den økonomiske krise for danske kommuners økonomistyring? Foged, Søren Kjær; Andersen, Snorre Christian; Andersen, Martin Nordrup

Naturnær drift i nåletræ

Transkript:

university of copenhagen Københavns Universitet Hugstforsøg i mellemaldrende eg. Bregentved Skovdistrikt, Ganneskov af. 826a. Jørgensen, B.B. ; Skovsgaard, J.P. Publication date: 2003 Citation for published version (APA): Jørgensen, B. B., & Skovsgaard, J. P. (2003). Hugstforsøg i mellemaldrende eg. Bregentved Skovdistrikt, Ganneskov af. 826a. SFF-Anlægsrapport Nr. 591 - Forsøgsnr. 1500. Download date: 30. Jan. 2019

Skov & Landskab Center for Skov, Landskab og Planlægning

Hugstforsøg i mellemaldrende eg Undersøgelse af hugstens indflydelse på kvalitet og vedmasseproduktion, herunder tilvækst og dimensionsfordeling Forsøg nr. 1500, Bregentved Skovdistrikt Ganneskov, afdeling 826a Anlægsrapport nr. 591 Bruno Bilde Jørgensen og Jens Peter Skovsgaard November 2003 Skov & Landskab (FSL) Hørsholm

INDHOLD Baggrund...^ Formål...3 Forsøgsplan... 3-4 Aftaler med værtsdistriktet...4 Forskningsaktiviteter... 4 Finansieringsgrundlag... 5 Forsøgsarealets beliggenhed...5 Beskrivelse af forsøgsarealet...5 Forsøgets omgivelser... 5 Status for første måling...5 Bilag 1: Kopi af aftale med værtsdistriktet...6 Bilag 2: Oversigtskort over forsøgsområdet i fht. byer...7 Bilag 3: Detailkort over forsøgsområdet...8 Bilag 4: Forsøgsplan...9

Hugstforsøg nr. 1500 i mellemaldrende eg på Bregentved Skovdistrikt, Ganneskov afd. 826a Baggrund På baggrund af en konstateret betydelig tilvækstnedgang i de hårdere hugstbehandlinger i de godt 70-årige egehugstforsøg QX og QY, Grevindeskoven på Bregentved Skovdistrikt, ønskedes disse suppleret med 3 nye parallelle hugstforsøg i mellemaldrende egebevoksning på Bregentved Skovdistrikt. Formål Med udgangspunkt i ældre egebevoksninger, som i ungdommen er stærkt hugget (distriktshugsten er beliggende mellem C- og D-hugsten jf. egehugstforsøgene), kan der ved etablering af disse nye hugstforsøg mere detaljeret end hidtil undersøges hugststyrkens indflydelse på ældre egs vedmasseproduktion (tilvækst, dimensionsfordeling osv.) og kvalitet. Herved forventes der at kunne anvises en aldersgradueret hugstbehandling, der reducerer tilvæksttabet og giver et bedre økonomisk resultat end Bregentved-hugsten. Forsøgsplan Der etableredes hugstforsøg i eg på Bregentved Skovdistrikt, Totterup Skov afdeling 712a (areal 4,19 ha, såning 1919) og Ganneskov, afdeling 803a (areal 4,43 ha, såning 1932 og 1934) og afdeling 826a (areal 3,33 ha, såning 1919). De 3 forsøg anlægges som blokforsøg. De 2 forsøg i Totterup Skov og Ganneskov afd. 803a har hver 8 parceller, forsøget i Ganneskov afd. 826a i alt 6 parceller. Parcelstørrelsen er på minimum 0,25 ha. Hugstintervalleme er omkring 10 år, og der anvendes følgende liniære stamtalsafvikling, så stamtallet for de 5 behandlinger ved omdriftsalder 120 år er: TllO T90 T70 T50 T30 Stamtal egaliseres først til Bregentvedhugst og lades siden urørt 90 stammer pr. ha 70 stammer pr. ha 50 stammer pr. ha 30 stammer pr. ha. Eksempel på stamtalsafvikling med udgangspunkt 110 stammer pr. ha ved forsøgets etablering, Hugstbehandling Stamtal ved 70 år Stamtal ved 80 år Stamtal ved 90 år Stamtal ved 100 år Stamtal ved 110 år Stamtal ved 120 år TllO 110 110 110 110 110 110 T90 110 106 102 98 94 90 T70 110 103 95 87 78 70 T50 110 98 87 74 62 50 T30 110 94 78 62 45 30 Til sammenligning havde egehugstforsøgene QX og QY ved alder 71 år følgende gennemsnitlige stamtal pr. ha (og DBH) for blivende bestand i C-graden: 159 og 155 stk. (DBH=38-39 cm) og D- graden: 84 og 89 stk. (DBH=43 cm).

Behandlinger ide tre forsøg fordelt på parceller og blokke er vist nedenfor: Hugstbehandling Pcl. nr. Blok nr. Stamtal ved 120 år Forsøg nr. 1499, Ganneskov, afdeling 803a T50 1 1 50 TllO 2 1 110 T30 3 1 30 T70 4 1 70 T30 5 2 30 T90 6 2 90 TllO 7 2 110 T50 8 2 50 Forsøg nr. 1500, Ganneskov, afdeling 826a T30 1 1 30 TllO 2 1 110 T50 3 1 50 T90 4 1 90 TllO 5 1 110 T30 6 1 30 Forsøg nr. 1501, Totterup Skov, afdeling 712 TllO 1 1 110 T30 2 1 30 T90 3 1 90 T50 4 1 50 T70 5 2 70 TllO 6 2 110 T50 7 2 50 T30 8 2 30 Aftaler med værtsdistriktet Der er indgået aftale med distriktet jf. bilag 1. Ved den fremtidige behandling af forsøgene søges så vidt muligt frembragt en ensartet og komplet bevoksning på de enkelte parceller. Tynding må kun fmde sted efter aftale med Skov & Landskab. Udvisning, målinger og kvalitetsbedømmelser vil blive foretaget af Skov & Landskab. Der udføres en traditionel kvalitetshugst (hugst fra neden og fjernelse af lavkvalitetstræer). Hugstens udførelse samt salget af effekter foretages af distriktet. Ved hugst påtager distriktet sig at holde vedmasse og sortimentsfordeling parcelvist adskilt. Tyndingsinterval er ca. hvert 10. år. Forsøgets varighed. For at kunne bedømme hugststyrkens indflydelse på vedmasseproduktionens størrelse med en tilstrækkelig sikkerhed, skønnes det nødvendigt at følge forsøget til en normal omdrift ved alder 120-130 år. Forskn in gs aktiviteter Midlertidige resultater afrapporteres efter hver tyndingshugst i Videnblade, mens hovedresultatet først foreligger ved afdrift om (50-60 år) og pubhceres i Skov & Landskab's rapportserie samt Videnblade og/eller faglige tidskrifter.

Finansieringsgrundlag Skov & Landskab"s egne midler. Skov & Landskab brugte ca. 30.000 kr. til anlæg og den første måling i 1999/2000. Derefter forventes ingen udgifter de følgende 10 år. Timeforbruget ved 2. måling i 2010 skønnes at være ca. 50 timer, opmaling af målemærker og tal omkring 40 timer. Forsøgsarealets beliggenhed Arealet for forsøg nr. 1500 er stillet til rådighed af Bregentved Skovdistrikt ved skovrider Ole Pedersen. Forsøgsdesign blev udarbejdet af Jens Peter Skovsgaard og Bruno Bilde Jørgensen. Parcelafsætning blev udført af Bruno Bilde Jørgensen januar 2000. Landmåler Dan Lauritsen forestod opmåling af forsøget til forsøgsplanen og parcelarealer januar 2 0 0 0. Forsøgsarealet er beliggende i Ganneskov, der er en del af Bregentved Skovdistrikt. Skoven er beliggende sydvest for Karise og UTM koordinaterne for forsøgets sydvestlige hjøme er: EW 701380, NS 6131430 (ED50). Bilag 2 og 3 er oversigtskort, der viser forsøgets beuggenhed. Beskrivelse af forsøgsarealet Arealet er plant og uden grøfter. Bevoksningen er sået med lokal stilkeg i 1919 og er 81 år ved prøvefladeanlæg i 2000. Der er framålt en 6 m bred rand i bevoksningen mod øst og syd, mens randen mod vest grænser op til jævnaldrende eg af samme oprindelse som forsøgsbevoksningen. Bilag 4 viser forsøgsplanen med 6 parceller, hvor arealstørrelsen for parcelleme er tilpasset hugstbehandlingen - se nedenfor i tabellen. Forsøgets omgivelser Vest for forsøget i samme afdeling er en bræmme med jævnaldrende eg af samme oprindelse som forsøgsbevoksningen. Nord for ligger i naboafdelingen 825 en yngre stilkegbevoksning fra 1944-46, hvor der er placeret et Skov & Z,ani/5^a6-proveniensforsøg (B-137). Øst for forsøgsarealet på den anden side af skovvejen er i afdeling 829 plantet hollandsk eg i 1982-89. Syd for ligger i afdeling 830 en ung egekultur plantet i 1995. Forsøget er vel beskyttet mod vest og nord, men noget eksponeret fra især syd. Status for første måling Den første tyndingshugst blev udført i februar 2000. Der er samtidigt med tyndingsindgrebet udført parcelvis måling af gmndflade og 30 diameter/høj de/bulhøj de-træer repræsenterende blivende bestand samt grandflade og 15 diameter/høj de/bulhøj de-træer repræsenterende tyndingshugsten. (Træmålingsopgørelsen vil blive publiceret i et Videnblad efter næste måling. Vedrørende målemetodik henvises i øvrigt til Jørgensen, B. B. 1994: Metodik ved anlæg og måling af Afdelingen fo r Skov drift s prøveflader). Nedenfor er vist stamtalsafviklingen ved første tyndingsindgreb. Forsøg 1500. Stamtal ved første tyndingshugst forår 2000 ved alder 81 år. På prøvefladen Pcl. Blok Areal Stamtal før Tynding Stamtal før nr. nr. tynding tynding Behandling. (Stamtal ved 120 år, ) Pr. ha Tynding Stamtal efter tynding ha stk. stk. T30 1 1 0,7244 91 24 126 34 92 TllO 2 1 0,2893 36 4 124 14 110 T50 3 1 0,4066 59 20 145 48 97 T90 4 1 0,4321 65 19 150 44 106 TllO 5 1 0,2253 34 9 151 41 110 T30 6 1 0,6267 86 28 137 45 92

B E L A G 1 AFTALE mellem Bregentved skovdistrikt og Forskningscentret for Skov & Landskab vedrørende 3 hugstforsøg i mellemaldrende eg. De tre forsøg er placeret henholdsvis i Ganneskoven afdeling 803 (forsøgsnr. 1499) og afdeling 826 (forsøgsnr. 1500) samt Totterup Skov afdeling 712 (forsøgsnr. 1501). Forsøgenes formål, placering og øvrige omstændigheder fremgår af FSL s anlægsrapporter nr. 590-592. Forsøgene nr. 1499 og nr. 1501 omfatter hver 8 parceller med et areal på ca. 3,7 ha eksklusiv isolationsbælter, mens der indgår 6 parceller i forsøg nr. 1500 og et areal på 2,7 ha. Forsøgene forventes at fortsætte til afdrift til ca. år 2040-2050. Forskningscentret for Skov & Landskab (FSL) forestår forsøgets drift, analyse og afrapportering. FSL udfører i den forbindelse tilsyn, udvisning, målearbejde og registreringer i forsøget med mellemrum, som især afpasses efter behov for tyndingshugst (i princippet hvert 10. år, dog udføres en egaliseringshugst i forår 2002 i forsøg nr. 1499). Afmærkning af forsøget foretages og vedligeholdes af FSL. Beregninger og opgørelse af forsøgsresultater udføres af FSL og tilsendes skovdistriktet til intern brug. FSL har adgang til at køre til forsøget i bil med FSL-skilt, dog ikke på dage, hvor skoven er lukket på grund af jagt eller i perioden 1/5 til 15/7 uden for tidsrummet 8.00 til 18.00. Bregentved skovdistrikt udfører for egen regning skovningsarbejde, salg af handelsprodukter og andre forstlige aktiviteter, i hvert enkelt tilfælde efter nærmere, forudgående aftale med FSL. Skovningsindtægter tilfalder skovdistriktet. Ved hugst påtager skovdistriktet sig at holde vedmasse og sortimentsfordeling parcelvis adskilt. Skovdistriktet rapporterer løbende til FSL om eventuelle uregelmæssigheder (insektangreb, sygdom, stormfald, frostskader osv.) i forsøgene. Skovdistriktet indvilliger i ikke at foretage dispositioner, som kan ændre forsøgsbetingelserne. Af hensyn til etableringen skal der være minimal færdsel med maskiner i forsøgsparcellerne. Skovning foretages motormanuelt. Samme kørespor anvendes ved alle skovninger (faste spor). Inden maj 2000 har FSL etableret og udført første måling i de tre egehugstforsøg. Hørsholm, den 8. maj 2000 Skovrider Konstitueret forskningsciief Projektleder ^ ^ Bregentved skovdistrikt Forskningscentret for Skov & Landskab

MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET FORSKNINGSCENTRET FOR SKOV & LANDSKAB B I L A G 2 JHestehave ftplværkshuse 2u, _,,,, ividyibitøl'i I, 7 ~ }/ Christiansminde / :/. ^. 1 - 'Tåstrup. r 'A i Téur n Lilje U n d e r e ff* 55 km 'M-^^yenstrup. A '~ c p iy ^ å, 4 N! _ / é d j Vester ir, - k J ^/Hklév Overdrfv i intfaiukke Store Lmde«;5^s»n! * ' F ^»-'«' i 'rvnbrt'aim ii» f 7 >'r ^-. eforsøg:1501;1s(m ^. / ; i.,pebi;inge % cl, - ll_3 TryMevælde.l -'i) Mark, t u ;-u n Mosehuse j skov atsv I Hellested Risby W -r /S ^ 3. i :j!>, f 'j ^ I Arnøje ^ H. : fhddl' - y ; r.. _ ' =^-=%j==s >,, Arnjøji Nyby Hestenave Pfllsekfog!i / Jr.. B q l s k o ^ ib c- - ^ J 4 ^ _ y * e ^ b M ^ e h ø j^ /* Ij-. 1Slå gårds Ff{ [ ' Frende c-^ Store Rodegard a F o r s ø q :1 5 0 0 ;1 9 l5 ^ ; j j P r a s t é ^ _ 3 ^ S m e r u ( r n Egedes- ^ : ^ i s,. é, d -' j - ^ i'øster Egeiie '' 43. i ris - ^K irk e,/r o d e h o ;- X Egede 'fwe L i s A&truDSkov, 8 k.. / w \ : «f k # Skoverup A ],;' cå 52Skov Torup B'5.C F e//i., 'Gevn ea-eorug-md 5u-\^\xM,?4 i r SOkml ; --------------- ---- U U C )> > >.> 1 - - - =!. i - : j a '. / m - ( i 11 r > 1 r t r r t «/ x t ~.--rr ^ Distrikt Skov afd FSLnavn Kilde UTM..zone UTM_East!ng_ UTM_Northlng_ Art Emne Formål Ant_pcl Aniægsår Fødselår Afslut Bregentved Skovdistrikt Totterup skov afd. 712 1.501 592 32 699.967 6.135.269 Eg Bevoksningspleje Hugst 8 2.000 1919 2.050 Bregentved Skovdistrikt Ganneskov afd. 826 1.500 591 32 701.380 6.131.430 Eg Bevoksningspleje Hugst 6 2.000 1919 2.050 Bregentved Skovdistrikt Ganneskov afd. 803 1.499 590 32 699.254 6.132.581 Eg Bevoksningspleje Hugst 8 2.000 1932; 1934 2.050

B I L A G 4 G a n n e s k o v a f d. 8 2 6 A r e a l e r o p m å l t N o v. 1 9 9 9 M å l e s t o k : 1 : 2. 0 0 0 Nr Areal_ha o 50 1 0 0 Meter 1 0,7244 2 0,2893 3 0,4066 4 0,4321 5 0,2253 i 6 0,6267

Skov & Landskab Center for Skov, Landskab og Planlægning Forskningscentret for Skov & Landskab Hørsholm Kongevej 11 DK-2970 Hørsholm Tel. 45 76 32 00 Fax 45 76 32 33 www.fsldk fsl@fsl.dk Skov & Landskab er et center for forskning, undervisning, formidling og rådgivning vedr Skov, Landskab og Planlægning. Centret er et forpligtende samarbejde mellem tre selvstændige institutioner: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), samt Forskningscentret for Skov & Landskab (FSL) og Skovskolen under Miljøog Energiministeriet.