Kvinder kan ikke grille

Kvinder kan ikke grille

Af samme forfatter: Dametur Søster (kære) søster

ULLA TAYLOR Kvinder kan ikke grille ROMAN

Kvinder kan ikke grille Copyright Ulla Taylor og Forlaget Ries, Charlottenlund 2007 isbn 978-87-91318-31-3 Omslagslayout: Alette Bertelsen/Imperiet Sats og tilrettelægning: Erik Crillesen Bogen er sat med Sabon og trykt hos Narayana Press 1. udgave, 1. oplag Printed in Denmark 2007 Kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. Forfatteren takker Kunstrådets litteraturudvalg for støtte til manuskriptets udarbejdelse RIES Kirkevej 15 2920 Charlottenlund Danmark www.riesforlag.dk

Indhold Før 11-106 Efter 107-138 Og så 139-175

Min mor ringede til mig i går. Det er usædvanligt. Min mor er ikke en ringer, hun er en af dem, der bliver ringet op. Vi er på mail med hinanden. Det er så dejligt uforpligtende, man behøver ikke svare med det samme og kan vedhæfte sjove filer. Til min fødselsdag, for eksempel, sendte hun en med en elg, der tissede Happy Birthday i sne. Jeg nåede lige at tænke, at hendes stemme egentlig er det mindst tiltrækkende ved hende, så dyb, at man er nødt til at kigge lidt nærmere for at være sikker på, at hun ikke er trans, før hun sagde, at hun bare ville fortælle mig, at min far var død. Min far. Mystiske Mr. X. Det var Rudi, der havde set det. Rudi, der har en faible for dødsannoncer, især de bizarre. Han abonnerer til min mors store irrita- 7

kvinder kan ikke grille tion på et hav af aviser, alene af den grund, og han citerer dem flittigt: Elo Gogge Jensen. Elsket og savnet. Så harker han sit astmatiske grin frem, skænker en ny kop kaffe, og lægger ikke mærke til, at min mor er blevet helt hvid inde under leverpletterne. Til gengæld fik jeg hele historien om, hvordan hun ved juletid opdagede en knude i brystet og allerede inden dagen var omme både havde besluttet, hvilke smykker jeg lige så godt kunne få nu, og bestilt tid hos den lokale healer. Knuden viste sig at være godartet, men den kloge kone rådede hende til for en sikkerheds skyld at få ryddet lidt ud i skabet med skeletter, mens tid var. Så det gjorde hun altså i går. Hvad jeg skal bruge det til, må jeg selv finde ud af, for så løb hendes mobil meget belejligt tør for strøm, og jeg fik ikke mere for den femogtyveøre. I stedet tog jeg min frakke på og gik over på biblioteket. Der var aftenåbent. Bladrede systematisk gennem hele samlingen af aviser og drak citronte fra maskinen på læsesalen, indtil jeg fandt annoncen, stor og indrammet. 8

kvinder kan ikke grille Elsket og savnet og På familiens vegne. Lillian. Og så tid og sted for begravelsen. I dag. Ikke længere væk, end at jeg kan nå det, hvis jeg vil. 9

Før

Der findes to slags mennesker: Dem, som ringer, og dem, som bliver ringet op. Man ved udmærket godt selv, om man er det ene eller det andet. Det er noget, der viser sig, længe før man er gammel nok til selv at trykke på tasterne, men har man taget højde for det, når man har valgt partner? Sjældent! Og det er en fejl. Det eneste helt rigtige er selvfølgelig, at den ene ringer, og den anden svarer. De komplementerer hinanden, man kan næsten høre det på ringetonen: yin-yang yin-yang. Det næstbedste er to ringere. Åh, de er fantastiske, siger alle. Tænk, efter 13

kvinder kan ikke grille alle de år kalder de stadig hinanden skat, planlægger surpriseparties for hinanden og tager på parforholdsplejende, børnefri weekends rundt om i Europa. Problemet er bare, at det ikke er helt ukompliceret at være så generøs. Ofte har en ringer svært ved at holde nallerne for sig selv til firmafesten, til børnehavens arbejdsweekend, til naboens grillfest. Men så starter han som regel bare forfra med en ny ringer og en Citroën Berlingo med plads til hele den sammenbragte familie. Bliver aldrig klogere. Helt håbløst ser det ud for to, der begge er svarere. Hun lider som regel af køn pige-syndrom, som giver hende et permanent udtryk af helt ærligt i ansigtet, og han gider ikke bruge den tid, det tager at få det pillet af hende. Alligevel skynder de sig at lade genmassen gå videre, det ville da være synd andet. Smuk mor, rig far, babyalarm i barnevognen og af sted på smart café, til premierefilm og i statsamtet, før ungen er fyldt et år. Svarer/svarer-forhold holder bare ikke. 14

før Summa summarum: Hvis folk havde bare en smule selvindsigt på telefoniområdet, kunne kontaktannoncer, netdating og gammeldags stævnemøder sagtens rationaliseres ned til et eneste spørgsmål: Ringer du, eller er det dig, der bliver ringet op? Det er ikke mig, der har fundet ud af det her. Det er Marco. Og selv om det selvfølgelig er en gang vås, så kan Marco sige det, så man er fuldkommen overbevist om, at han har ret. Det er hans talent, det, han lever af. Marco er konceptudvikler i et tv-produktionsselskab. Han får ideer til reality-tv, og for hver ti snagende og intimiderende forslag, han smider på firmaets store mahogni-mødebord, ender ét af dem i prime time på en landsdækkende kanal. Lige for tiden arbejder han med en række udsendelser om grimme teenagere. Tv-holdet interviewer en flok elever i en helt almindelig skoleklasse for at finde ud af, hvem der er den mest kiksede og håbløse klassekammerat. Herefter går eksperterne i gang, og gennem en komplet make over vil det unge menneske i løbet 15

kvinder kan ikke grille af seks udsendelser hæve sin sociale position fra bund til top. Fégudmoder hedder showet, og når der er nogen, der pipper op om konceptets etik eller mangel på samme, fnyser Marco. Det er sgu da en vinder-vinder, siger han og griner sit ulvegrin. Klassen slipper af med nørden, og nørden slipper af med sig selv, og enten elsker man ham, eller også hader man ham. I lang tid var jeg en af de sidste, men så reddede han mit liv, og siden har vi været sammen. Typisk Marco. Det burde ellers ikke have været så dramatisk men det blev det, fordi min mor altid har forsøgt at finde meningen med livet. En søgende sjæl, der lige i de år havde fundet noget hos Jens, fysioterapeut og Jehovas Vidne. Jeg var femten og ligeglad, vant til at blive kastet frem og tilbage og ud af ind af sekter og kollektiver i en evig strøm. I øvrigt kunne jeg se et lys forude: Kun få måneder senere ville jeg for altid lukke skoledøren bag mig, begynde fuldtids hos bageren og få mig et klubværelse i gågaden. 16