STUDIEORDNING for Geografi og Teknologisksamfundsvidenskabelig planlægning CAND.SCIENT. ROSKILDE UNIVERSITET
1
Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav 2.2 Merit 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen 5.1 1. semester 5.2 2. semester 5.3 3. semester 5.4 4. semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser Bilag 1. Ændringer 2
1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.scient. i Geografi og Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Geografi udgør fag 1 og Teknologisksamfundsvidenskabelig planlægning udgør fag 2. 1.1 Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Geografi og Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for arbejdet med de rumlige dimensioner af natur, og samfund under anvendelse af relevante geografiske metoder. Uddannelsen giver den studerende praktiske, vidensmæssige, metodiske og teoretiske forudsætninger for selvstændigt at kunne foretage analyser samt planlægge, administrere og vurdere tværfaglig bæredygtighedsorienteret planlægning og innovationsopgaver for virksomheder, institutioner, foreninger og lign. Den studerende får forståelse for naturgeografiske, og (-) økologiske processers samspil og dynamik med virksomheders/samfundets påvirkninger af det geografiske miljø samt funktioner for geo- og biosfæren og bliver selvstændigt i stand til at kunne anvende denne viden og udarbejde bæredygtige helhedsstrategier. Den studerende skal på et tværvidenskabeligt grundlag blive i stand til at omsætte viden til analyser med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for miljøplanlægning og miljøanalyser i stat, regioner og kommuner, NGO'er og private virksomheder inden for miljø-risikovurdering, landbrugsrådgivning, vandforurening mv. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Geografi og Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Viden om naturgeografiske teorier og begreber om fx klima, geo-morfologi, hydrologi, jordbund, Stof- og energikredsløb, Ressourcer. Viden om Geografiske informationssystemer samt begreber som bæredygtighed og miljø. Viden om økonomiske, sociale og politiske aspekter af den samfundsmæssige udvikling globalt til lokalt. Indsigt i den nyeste internationale forskning indenfor geografien og denne forsknings relevans og betydning i en bæredygtigheds- og planlægningsorienteret kontekst, og for de regionale udviklingsprocesser. Viden om samspil mellem natur, teknologi og samfund vedrørende problemkomplekser inden for miljø, energi, klima og ressourcer på udvalgte områder. Indsigt i vilkår, udfordringer og strategier for regulering, planlægning, implementering og formidling af miljø-, klima-, energi- og ressourceindsats og bæredygtig udvikling på udvalgte områder. Skal på videnskabeligt grundlag kunne vurdere og reflektere over anvendelse af fagenes teorier i udvikling og implementering af helhedsorienterede planlægnings og bæredygtighedsstrategier, der går på tværs af sektorer. Færdigheder: Kan udvælge og anvende begreber og metoder inden for geografi og Teksam i analyser af udviklingstiltag og evner til at omsætte teorierne til konkrete løsningsmodeller og formidlingsaktiviteter. Kan kontekstualisere geografiske problemstillinger i relation til konkrete planlægnings, udviklings og bæredygtighedsproblemstillinger og på et tværfagligt grundlag og foreslå løsningsstrategier, 3
Kan indsamle, vurdere og behandle viden og data fra såvel videnskabelige som andre relevante kilder til formidling, planlægning og design af konkrete løsninger. Kan formidle forskningsbaseret viden og indgå i dialog med såvel eksperter som lægfolk i formulering af problemstillinger og i opstilling og vurdering af løsningsforslag og handlestrategier. Kompetencer: Kompetencer til selvstændigt at varetage komplekse erhvervsfunktioner, som fordrer geografisk viden og færdigheder med henblik på produktionsgrundlagets stoflige- og samfundsmæssige samspil. Kan varetage areal- og sektorplanlægnings opgaver inden for naturforvaltning, ressourceplanlægning, styring af landbrugs-, jordbrugsproduktion, energi- og transportplanlægning, miljøvurderinger. Kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige, og forudsætter nye løsningsmodeller. Kan samarbejde fagligt og tværfagligt inden for skæringsfladen mellem geografi og Teksam og kan på baggrund heraf opstille og problematisere helhedsorienterede bæredygtige løsningsmodeller på regionalt og lokalt niveau. Kan indgå i faglige teams og i at involvere parter i håndteringen af problemer indenfor arbejdsområder, som angår stoflige og økonomiske sider af produktionsvilkår og regulering for bæredygtigheds- og planlægningsstrategier Kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannelseselementerne for Teknologisksamfundsvidenskabelig planlægning hører under det teknisk-videnskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Geografi og Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel cand.scient. i Geografi og Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning Master of Science (MSc) in Geography and Technological and Socio-economic Planning 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Planlægning og Geografi. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for geografi. Uddannelseselementer for Teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning hører under censorkorpset for teksam, teknologisk samfundsvidenskabelig planlægning. 2. Adgangskrav og merit 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Merit Roskilde Universitet kan, på baggrund af ansøgning fra den studerende eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at uddannelseselementer bestået på en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme 4
niveau, kan træde i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen på Roskilde Universitet, jf. Uddannelsesbekendtgørelsen. Førstartmerit Studerende er, ved optagelse på uddannelsen, forpligtet til at søge merit for uddannelseselementer, som tidligere er bestået på en ikke-afsluttet kandidatuddannelse. Roskilde Universitet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende kan, som en del af uddannelsen, søge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet i Danmark eller udlandet. Den studerende forpligter sig til at sende dokumentation for om de uddannelseselementerne er bestået eller ej, dokumentationen skal sendes til Roskilde Universitet. Godkendelsen af forhåndsmeritten kan kun ske på baggrund af dokumentationen. Når dokumentationen er modtaget, vil Roskilde Universitet administrativt godkende, at uddannelseselementerne meriteres ind i uddannelsen. Den studerende giver sit samtykke til, at Roskilde Universitet må indhente de nødvendige oplysninger hos værtsuniversitetet, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Hvis de forhåndsgodkendte uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsuniversitetet, kan den studerende søge om ændring af godkendelsen. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-8 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges af de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan søge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det fremgår af studieordningen, hvilke semestre praktikken kan placeres på. Det projektorienterede praktikforløb omfatter bl.a. udarbejdelse af en praktikprojektrapport. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. Studienævnet skal samtidig sikre, at praktikforløbet ikke hindrer, at den studerende kan gennemføre de evt. øvrige studieaktiviteter på det pågældende semester. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende 5
videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester Kursus: Geografiske processer (5 ECTS-point) Kursus:GIS og visualisering (5 ECTS-POINT) og Kursus: Kritisk urban geografi (5 ECTS-point) eller Miljøproblemers Naturgeografi (5 ECTS) Fagprojekt (15-ECTS-point) 2. semester Enten (efterår): Kursus med feltstudier: Planlægning miljø, teknologi og samfund (10 ECTS) Eller (forår): Kursus: Regulering og governanceformer (5 ECTS) og Kursus: Miljøintegration (5 ECTS ) OG: Enten (efterår): Kursus: Metoder i planlægning af miljø, energi og klimaomstilling (5 ECTS) Eller (forår): Kursus: Vidensgrundlag for regulering af miljø, energi og klimaomstilling(5 ECTS) OG: Projekt i Planlægning miljø, teknologi og samfund (15 ECTS) 3. semester Specialiseringskursus 1 (5 ECTS-point) Feltkursus (10 ECTS-point 6
Seminar: Analyser af bæredygtig udvikling (10 ECTS) Valgkursus: Planlægningstema teori og metode (5 ECTS) 4. semester Speciale (30 ECTS-point) 5. Uddannelsen 5.1 1. semester Formål 1 semester har til formål at give den studerende de praktiske, vidensmæssige, metodiske og teoretiske forudsætninger for selvstændigt at kunne foretage analyser, undersøge og formidle geografiske problemstillinger. Semesteret videreudvikler den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for arbejdet med de rumlige dimensioner af natur og samfund under anvendelse af relevante geografiske teorier og metoder. Den studerende skal kunne omsætte relevante teorier og metoder til analyser af geografiske problemstillinger inden for fagets forskellige genstands- og praksisfelter, hvilket blandt andet demonstreres i semesterets projektarbejde. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus: Geografiske processer (5 ECTS-point) Kursus: GIS og visualisering (5 ECTS- point Kursus: Kritisk urban geografi (5 ECTS) eller Miljøproblemers naturgeografi (5 ECTS-point) Fagprojekt Geografi (15 ECTS) Eller: Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) (der kan kun tages et praktikforløb gennem uddannelsen). Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Fagprojekt (Geografi) Projekt 15 ECTS Viden Gennem arbejdet med en selvvalgt geografisk relevant problemstilling opnår den studerende viden om den nyeste internationale forskning på højeste niveau og dennes praktiske anvendelighed i analysen af emnet. Den studerende opnår viden om muligheder og begrænsninger i geografiske metoders anvendelighed i analysen af rumlige problemstillinger. Viden om geografisk relevante dataproduktionsmetoder og om hvordan man kan identificere og diskutere analysens datamateriale. Færdigheder Kan selvstændigt, og på et tværvidenskabeligt grundlag gennemføre en undersøgelse af en geografisk problemstilling med enten et mere teoretisk-analytisk eller et mere praktiskanvendelsesorienteret sigte. Kan udtrykke sig klart og differentieret under anvendelse af relevante faglige begreber og i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer. 7
Kan formidle og diskutere projektets resultater og forslag på en videnskabelig måde. Kompetencer Kompetencer til selvstændigt at begrunde og diskutere den valgte faglitteraturs relevans og værdi i forhold til belysningen af den valgte problemstilling og den valgte case. Kompetncer til selvstændigt at kunne identificere og diskutere indholdet i analyser eller designs og datamateriale. Kompetencer til til at demonstrere anvendelse af geografiske redskaber og metoder. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Den studerende skal omsætte relevante teorier og metoder til analyser inden for fagets forskellige genstands- og praksisfelter. Det tilstræbes at projektet relaterer sig til de særlige faglige tilgange, der er knyttet til kombinationsuddannelsen kombinationsfag. Gruppearbejde, vejledning. Forudsætning for deltagelse Hvis en projektgruppe ikke har deltaget i projektgruppedannelsen skal gruppen aflevere 4-5 normalsider (af 2400 anslag, inkl. mellemrum pr. side) om projektets problemstilling, emne etc. samtidig med vejlederansøgningen. Det er en forudsætning for at der kan tildeles en vejleder. Projektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlem et oplæg af maks. 5 minutters varighed. Omfang af projektrapporten, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, er følgende: Prøveform 1 person max 40-60 normalsider 2 personer max 55-75 normalsider 3 personer max 70-90 normalsider 4 Personer max 85-105 normalsider 5 og derover max 100-120 normalsider Hvis omfangskravet ikke overholdes kan projektet afvises fra bedømmelse. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Gruppeeksamen alle 7-trins-skalaen Ekstern 8
Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Projektorienteret praktik (Geografi) praktik forløb 15 ECTS Viden Gennem praktikforløbet tilegner den studerende sig faget teorier, begreber og metoder til at beskrive, forstå, analysere, vurdere relevante rumlige problemstillinger i praksis. Den studerende opnår dybere indsigt i mødet mellem fagets teorier, metoder og begreber sammenholdt med fagområdets praksis. Færdigheder Den studerende opnår praktiske færdigheder til at kunne beskrive, analysere og diskutere konkrete praktiske problemstillinger ved hjælp af fagets teorier, begreber og metoder. Den studerende tilegner sig færdigheder i at kunne finde, vurdere og anvende relevante kilder og litteratur til løsning af konkrete problemstillinger. Den studerende opnår praksiserfaring i at kunne formidle viden, planlægge og indgå i dialog med såvel eksperter som samfundsaktører omkring udførelse af konkrete opgaver under inddragelse af geografisk viden og metode. Kompetencer Den studerende opnår praksisrettet kompetence til at kunne indgå i udarbejdelse af løsningsstrategier med udgangspunkt i kritisk anvendelse af geografiens teorier og metoder. Praktikstedet kan være en virksomhed, en offentlig forvaltning, en organisation eller lignende, der beskæftiger sig med opgaver, der er relevante for kandidatuddannelsen, og som repræsenterer en mulig erhvervsfunktion. Studienævnet fastsætter nærmere regler for forløbet. Studieleder skal godkende praktikstedet forud for praktikkens begyndelse. Praktikken skal minimum have omfang af 360 timer. Den studerende tilrettelægger selv forløbet inden for studieordningens rammer. Forløbet foregår under vejledning på såvel praktiksted som på uddannelsen og afsluttes med udarbejdelse af en praktikrapport. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Praktik og vejledning Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og medbedømmer. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktikrapporten. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger de(n) studerende et oplæg af maks. 7 minutters varighed om et selvvalgt afgrænset tema i relation til praktikforløbet. Omfanget af praktikrapporten, basseret på 2400 anslag inkl. mellemrum pr. side, er på 20-60 sider. Praktikrapporten bygges op på samme måde som en traditionel projektrapport, hvor vægtningen af operationaliseringen af teorier og metoder er i centrum. Der ud over afsluttes rapporten med en refleksion over læringsudbytte ved praktikforløbet. Det anbefales at den studerende i praktikrapporten inddrager metoder og teorier fra begge fag, dog med hovedvægt i Geografi. 9
Ved gruppepraktik forhøjes antallet af sider med 1,5 gang pr. gruppemedlem. Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikrapporten og den mundtlige præstation. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve eller gruppeprøve afhængig af om det er gruppe- eller individuel praktik. alle Bestået/Ikke bestået Intern Titel GIS Visualisering Seneste ændring 1.9.2017 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS ECTS Viden Viden om digitale repræsentation af rumlige objekter og fænomener. Viden om indsamling, analyse og præsentation af GeoData til løsning af komplekse rumlige problemstillinger og planlægningsudfordringer. Viden om Danmarks digitale infrastruktur på GeoData området. Færdigheder Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Beherske relevante digitale værktøjer og teknikker til indsamling, analyse og præsentation af GeoData. At forstå muligheder og begrænsninger i den eksisterende digitale GeoData infrastruktur i forhold til en specifik problemstilling samt at specificere problemspecifikke udvidelser her til. I at kunne anvende relevante digitale værktøjer og tekniker til indsamling, analyse og præsentation af GeoData.I at relatere analyser af rumlige fænomener til aktuelle geografiske problemstillinger og udfordringer. Kompetencer Evne til at anvende digitale værktøjer og tekniker i løsning af komplekse rumlige problemstillinger samt planlægningsmæssige udfordringer. Evne til vha. digitale værktøjer at kunne kommunikere rumlige problemstillinger og deres løsning. Evnen til klart og præcist at kravspecificere rammer om rumlige analyser. 10
Overordnet indhold Kurset indfører den studerende i grundlæggende digitale værktøjer og tekniker til indsamling, analyse og præsentation af GeoData. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Kurset består af 10 forelæsninger. Til en del af disse vil der være tilknyttet øvelsesværksteder. Det anbefales kraftigt, at den studerende deltager i øvelsesværksteder, som vil blive arrangeret om eftermiddagen efter hver forelæsning. Fremstilling af et GeoData baseret visualiserings produkt der formidler resultat af en analyse eller modelleringsproces med tilhørende refleksionspapir. Den samlede bedømmelse vil være baseret på et gennemsnit af de to produktioner. Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Miljøproblemers Naturgeografi Seneste ændring 1.9.2017 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Dansk Valg kursus 5 ECTS Viden Den studerende titegner sig gennem dette kursus videregående Læringsudbytte/ begreber og teoretisk forståelse for samspillet mellem naturgeografiske processer, miljøproblemer og menneskets anvendelse at naturen. Den studerende får en dybdegående forståelse at samspillets egenskaber, variation, forandringsprocesser og udvikling. Den studerende får en forståelse at hvordan ydre og indre påvirkninger samt historiske tendenser påvirker samspillet. Den studerende får en vidensbaseret indsigt i aktuelle miljøproblemstillinger. Færdigheder Den studerende kan analysere hvordan naturen påvirker samfundet, og samfundet påvirker naturen i forskellige områder. Den studerende kan belyse miljøproblemer ud fra forskellige perspektiver: naturvidenskabelige, miljøvidenskabelige og samfundsvidenskabelige. Den studerende kan selvstændigt vælge en konkret problemstilling, identificere kvantitative og/eller kvalitative metoder til at løse den, producere resultater samt konkludere, sammenligne, generalisere og abstrahere. 11
Kompetencer Den studerende er i stand til at anvende relevant forskningslitteratur og formulere praktiske løsninger på konkrete miljøproblemer ved hjælp af relevante teorier og begreber. Den studerende er i stand til at arbejde selvstændigt med at systematisere og analysere komplekse, rumlige problemstillinger. Den studerende er i stand til at fordybe sig, beskrive og forklare konkrete cases samt at abstrahere fra disse til et teoretisk niveau. Den studerende er i stand til at tilpasse sin viden og færdigheder til at løse teoretiske og praktiske problemstillinger af relevans for arbejdsmarkedet. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurset giver indsigt i hvordan samspillet mellem mennesket og naturen kan forstås og hvordan konflikter og problemer kan løses i konkrete områder, landskaber og vandsystemer. Kurset sigter mod at give den studerende mulighed for at gennemføre en avanceret analyse at rumlige konflikter, problemer og forandringsprocesser i forholdet mellem samfund og natur. Ved hver kursusgang analyseres konkrete cases og deres rumlige sammenhænge. Forelæsninger, læsekredse og øvelser. Prøveform Prøveformen er to delt Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. 1. Den studerende skal løbende udarbejde tre mindre skriftlige arbejder (portfolio), der danner grundlag for mundtlig eksamen. Hver at disse skal være en analyse og refleksion over kursusgangene. Omfangskravet for et mindre skriftligt arbejde er 2-3 normalsider at 2400 anslag (inkl., mellemrum) pr. side. Det er en forudsætning for at kunne gå tit eksamen, at de skriftlige arbejder samlet er afleverede senest en uge før eksamination. Prøveform 2. Kurset bedømmes ved en individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i den indleverede portfolio. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. Omprøven er en essayopgave med et omfangskrav på 18-20 normalsider at 2400 anslag per side, eksklusiv forside indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, hvor relevant kursuslitteratur skal inddrages. Den studerende skal dokumentere kendskab til hele kursets pensum Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Intern Titel Kritisk urban geografi (Geografi) 12
Seneste ændring 1.9.2017 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Dansk Valgkursus 5 ECTS Viden Forskningsbaseret viden og kritisk indsigt i hvordan økonomiske, politiske og kulturelle processer skaber rum. Viden om hvordan samfundets udvikling hænger sammen med rumlige processer på lokale, nationale og globale niveauer. Viden om hvordan samfundets geografi formes og forandres gennem henholdsvis strømme, mobilitet og materialitet. Færdigheder Kan arbejde tværfagligt og foretage avancerede analyser af geografiske problemstilligner. Kan anvende relevante geografiske begreber og viden i et kritisk perspektiv og omsætte viden til løsningsforslag på problemstillinger, der relaterer sig til byudvikling og andre geografiske problemstillinger. Kompetencer Kan organisere fagligt samarbejde omkring løsningsmodeller på komplekse problemstillinger relateret til relevante geografiske begreber på forskellige skalaer. Kan fremstille rumlige problemstillinger samt formidle vidensgrundlag, handlemuligheder og sammenhænge i analysen af geografiske problemstillinger. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Formålet med dette kursus er at skabe et solidt akademisk grundlag for kritiske urbane studier. Dette gøres ved at teoretiske perspektiver på byliv og urbanisering adresseres og ved at de udforskes og undersøges i forhold til forskellige interventioner i urbane processer. I en tid med intensiveret urbanisering og akut urban krise på den globale skala, er der et behov for at forstå og udvikle nye kritiske perspektiver på de forskelligartede sociale, økonomiske politiske og kulturelle processer, som skaber byens rum. Det er i denne sammenhæng vigtig at spørge til hvis interesser det er, der præger byer og det urbane liv og hvordan disse interesser sætter præg på byernes mulige fremtider. Kursus starter op med en introduktion til den kritiske urbane geografi i en bredere kontekst efterfulgt af kursusgange, der tager udgangspunkt i forskellige perspektiver og tilgange til byen såsom Marxisme, Feminisme, Postkolonialisme og Praksisteori. Der gives samtidig plads til diskussion af teorier og perspektiver, som ikke er udviklet i en vestlig kontekst men fra det globale syd. Kursus baserer sig på de distinkte teoriers bidrag til forskelligartede perspektiver på urbane problemstillinger men bygger også samtidig bro mellem disse ved at diskutere deres fællestræk og forbindelser. De i kurset anvendte teorier og perspektiver er ikke kun fortolkninger af den urbane virkelighed men handler samtidig om hvordan vi kan forandre byer og det urbane liv. Der anvendes casestudier og eksempler fra hele verden og der opfordres til at ideer, begreber og teorier også relateres til de studerendes egen udforskning af urbane problemstillinger og igangværende projektarbejde. Forelæsninger, læsegrupper og workshops 13
Opgaven består i, gennem udarbejdelse af en skriftlig review opgave, at diskutere dele af kursuslitteraturen samt, at relatere det til enten semesterets projekarbejdes problemformulering eller til en selvvalgt problemstilling uden for projektarbejdet, men med udgangspunkt i kurset. Følgende punkter kan med fordel indgå i Reviewopgaven: Motivation af valget af den/de teorier, begreber og tilgange/ metoder, der inddrages i review opgaven. Gennemgang og diskussion af teorier og begreber, deres udsagnskraft, styrker og svagheder, kontekstualitet, samt relation til andre beslægtede teorier. En kritisk diskussion af teoriernes og begrebernes analytiske frugtbarhed, udsagnskraft og relevans i forhold til projektets problemfelt/det selvvalgte problem. Prøveform Skitse til eller overvejelser over teorier og begrebers konkrete anvendelse i projektet/det selvvalgte problem, herunder gerne hvorledes en uddybet analyse kan bygges op fx i form af en uddybet og kommenteret disposition. Omfang af opgaven baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag er følgende: 1 person max 8 normalsider 2 personer max 14 normalsider 3-4 personer max 20 normalsider 5 og derover max 25 normalsider Review opgaven er individuel, men kan udformes gruppevis, hvis de individuelle bidrag klart angives. Review opgave skrevet i grupper kan have fælles indledning og afslutning Opgaven afleveres senest 14 dage efter sidste kursusgang. Omprøven er identisk med den ordinære prøve. Gruppeprøve eller individuel prøve Bedømmelse Censur individuel 7-trins-skalaen Intern Titel Geografiske processer (Geografi) Seneste ændring 1.9.2017 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Viden Den studerende skal opnå avanceret viden om geografiske processer og begreber i et omverdensperspektiv. 14
Den studerende skal kunne arbejde med forskningsbaseret viden om geografiske processer på forskellige rumlige skalaer. Den studerende får dybere indsigt i hvordan geografiens dimensioner sammen bidrager til at konstituere et rumligt fænomen i dets kontekst. Færdigheder Den studerende kan anvende begreber og viden fra geografien i løsningen af videnskabelige problemstillinger. Den studerende kan vurdere og reflektere over forskelle i geografiens dimensioner og tage kritisk stilling til betydningen af geografisk kontekst. Den studerende kan formidle forståelsen af komplekse rumlige sammenhænge, deres vidensgrundlag og praktiske perspektiver og/eller løsninger. Kompetencer Den studerende kan selvstændigt systematisere komplekse rumlige problemstillinger og inddrage relevante geografiske begreber. Den studerende kan udvælge og begrunde geografiske dimensioners relevans for bredere samfundsmæssige problemstillinger. Den studerende kan efter endt kursus mestre relevante faglige begreber til brug i forbindelse med geografisk analyse i en praktisk kontekst. Kurset giver indsigt i centrale dimensioner af geografi på et videregående niveau, med særlig vægt på dimensionernes historie og anvendelighed. Kurset sigter mod at give den studerende en solid erfaring med geografien som en kontekst og omverdensvidenskab. Overordnet indhold Kurset giver den studerende dybere indsigt i, hvad geografi bidrager med når man studerer og analyserer et givent fænomen. Kurset præsenterer det geografiske bidrag som et grundlæggende omverdensperspektiv med præcisering af betydningen af såvel fænomenets og vidensproduktionens relation til kontekst. I dette kursus præsenteres en række af geografiens centrale teorier og begreber og disses anvendelighed og begrænsninger i praksis. Ved hver kursusgang udforskes hvordan disse fænomener/begreber indgår i det geografiske omverdensperspektiv, og reflekteres over, hvordan de indgår i forskellige måder at lave geografi på. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Forelæsninger, læsekredse og øvelser.,portfolio-eksamen: Portefolioen består af 5 mindre skriftlige arbejder med feedback fra underviserne, et feltarbejde, en afrapportering af feltarbejdet samt fremlæggelse i plenum på kurset. Derudover knytter der sig til kurset et obligatorisk feltstudie med selvstændig indhentning af empiri. Det obligatorisk feltstudie afrapporteres ligeledes med et mindre skriftligt arbejde samt deltagelse i fremlæggelse i plenum på kursus. Omfangskravet for et mindre skriftligt arbejde er 1-2 normalsider og feltnoter er 2 4 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl., mellemrum) pr. side. Mindre skriftlige arbejder skal indeholde referencer til kursuslitteratur hvor relevant, og skal indeholde en referenceliste. Referencelisten tæller ikke med i ovenstående maksimale anslag. Eksamen: Den samlede portfolio afleveres ved kursets afslutning og danner baggrund for den endelige bedømmelse 15
Omprøve: En 7 døgns (inkl. Weekend og helligdage) af 18-20 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl., mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag, hvor relevant kursuslitteratur inddrages Gruppeprøve eller individuel prøve Bedømmelse Censur Individuel prøve Bestået/Ikke bestået Ingen 5.2 2. semester Formål 2. semester har til formål at give den studerende forståelse af miljøproblemer og deres sammenhæng med samfundsudvikling og teknologianvendelse på et tværvidenskabeligt grundlag, indsigt i metoder og teorigrundlag der kan bruges i analyser af miljøproblemer og planlægningsvilkår, indsigt i vilkår og muligheder for miljørelateret planlægning og politik på lokalt, nationalt og internationalt niveau og kompetencer til at identificere, analysere og designe løsninger inden for udvalgte problemkomplekser med anvendelse af videnskabelige metoder og teorigrundlag. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus: Enten (efterår): Kursus med feltstudier: Grundlag for planlægning miljø, teknologi og samfund (10 ECTS) Eller (forår): Kursus: Regulering og governanceformer (5 ECTS) og Kursus: Miljøintegration (5 ECTS ) Kursus: Enten (efterår): Kursus: Metoder i planlægning af miljø, energi og klimaomstilling (5 ECTS) Eller (forår): Kursus: Vidensgrundlag for regulering af miljø, energi og klimaomstilling(5 ECTS) Projekt: Projekt i Planlægning miljø, teknologi og samfund (15 ECTS) Titel Type ECTS-normering Kursus med feltstudier: Grundlag for planlægning - miljø, teknologi og samfund (Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning) Kursus 10 ECTS Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Viden Teori og metoder til analyse og vurdering af planlægning i relation til miljø, klima, energi og ressourcer. 16
Lokale, nationale og internationale politisk-økonomiske og administrative rammebetingelser herfor. Miljø-, -teknologi- og samfundsvilkår for og effekter af planlægning og udvikling inden for udvalgte sektorer. Færdigheder Identificere planlægningsproblemstillinger i relation til miljø, klima, energi og ressourceanvendelse. Identificere samfundsmæssige aktører, institutioner og organisationer involveret i udvalgte problemkomplekser. Udvælge, anvende og reflektere over teori og metoder samt empirisk grundlag for undersøgelse af planlægningsproblemstillinger. Foretage feltstudier af vilkår for planlægning i afgrænsede geografiske og faglige sammenhænge. Kompetencer Inddrage tværfaglig viden og helhedsorienterede perspektiver på planlægningsopgaver. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Kurset består af et kursus på RUC og et feltkursus på en lokalitet uden for RUC med fælles og gruppeopdelte feltstudieaktiviteter. Kurset på RUC introducerer til baggrund for planlægning inden for miljø, klima, energi og ressource problemstillinger samt til teorier om og metoder til analyse i tilknytning hertil. Kurset skal give en baggrund for tværfaglig helhedsorienterede analyser og for kritisk vurdering af vidensgrundlaget for planlægning. Kurset skal bl.a. indeholde: Et grundlag for indsigt i teknologiske, natur- og samfundsmæssige vilkår for planlægning og regulering af miljø- og bæredygtighedsproblemer, bl.a. ved at præsentere en række planlægningsproblemstillinger og deres udvikling inden for udvalgte samfundssektorer i relation til miljø, klima, energi og ressourcer. Introduktion til teorier og metoder, der kan anvendes i analyser af planlægningsproblemstillinger. Introduktion til faglige indfaldsvinkler og metoder til at fremskaffe og vurdere et vidensgrundlag for planlægning. Grundlag for at undersøge relevante samfundsaktørers, institutioners og organisationers rolle i planlægning. Feltkurset tager udgangspunkt i et lokalsamfund og den måde som miljøog teknologiproblemstillinger fremtræder og behandles lokalt. Gennem besøg, foredrag, interview og andre former for feltstudier undersøges det, hvordan teknologiske, natur- og samfundsmæssige vilkår skaber betingelser og muligheder for planlægning på lokalt niveau under indflydelse af nationale og internationale rammebetingelser. Udover deltagelse i et antal fælles planlagte aktiviteter skal de studerende i grupper udføre et afgrænset selvstændigt feltstudium, som afrapporteres med en feltrapport og et mundtligt oplæg. Feltrapporten skal indeholde redegørelser for de udførte aktiviteter i relation til det valgte problemfelt og refleksioner over de opnåede erfaringer om lokale planlægningsvilkår. Det mundtlige oplæg skal formidle den opnåede erfaring og refleksioner herover med involverede samfundsaktører som målgruppe. Forelæsninger med øvelser og gruppearbejde. Feltstudier af 7 dages varighed (ekskl. rejsetid) med gruppearbejde. Godkendt deltagelse i feltstudieaktiviteter, herunder aktiv deltagelse i gruppearbejde inkl. udarbejdelse af feltrapport og mundtligt oplæg under feltopholdet. Feltrapporten skal have et omfang på mindst 3 normalsider pr. gruppemedlem og det mundtlige oplæg skal have en 17
varighed på mindst 5 minutter pr. gruppemedlem. Studienævnet kan dispensere for kravet om godkendt deltagelse i feltstudieaktiviteterne og anvise en studieaktivitet til afløsning herfor. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel skriftlig opgave, som kan dokumentere indsigt, forståelse og refleksion over væsentlige dele af kursets indhold. Opgaven skal indeholde en afgrænset problemstilling, gerne i relation til projektarbejdet, redegørelser for teorier, metoder og begrebsrammer med referencer til kursets indhold, samt forslag til og refleksioner over, hvordan de vil kunne bruges til at undersøge den angivne problemstilling i et helhedsorienteret, tværfagligt perspektiv. Opgaven afleveres 5 hverdage efter kursusafslutning. Omfang maksimalt 8 normalsider tekst af 2400 anslag inklusiv mellemrum, fraregnet forside og referenceliste. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Metoder i planlægning af miljø, energi og klimaomstilling (Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning) Kursus 5 ECTS Viden Planlægningsmetoder, der anvendes i praksis i planlægningsopgaver i relation til miljø-, energi- og ressourceproblemstillinger. Vilkår for og effekter af planlægningsindsats på udvalgte områder. Færdigheder At formulere og systemafgrænse planlægningsproblemstillinger i relation til miljø-, klima-, energi- og ressourceproblemstillinger. At udvælge, vurdere og anvende begreber, metoder, teorier og vidensgrundlag, som kan bruges i planlægningsindsats på udvalgte områder. Kompetencer At reflektere over, vurdere og foreslå planlægningsmetoder inden for udvalgte planlægningsfelter. Kurset introducerer til aktuelle planlægningsmetoder, der anvendes i praksis af myndigheder, virksomheder og organisationer og præsenterer indfaldsvinkler, teori og metoder til analyser af planlægningens forudsætninger og effekter. Kurset skal desuden give inspiration til indfaldsvinkler og metodegrundlag til projektarbejdet. Kurset behandler på eksemplarisk vis planlægningsproblemstillinger inden for samfundssektorer som f.eks. energi, transport, landbrug, byudvikling, produktion og forbrug. På kurset præsenteres et udvalg af de planlægningsmetoder, der anvendes inden for udvalgte felter, samt deres teoretiske forankring. Gennem eksempler og fordybelse i udvalgte genstandsfelter præsenteres og diskuteres erfaringer med og vilkår for 18
planlægningsindsats og metoder til planlægning i relation til miljø-, klima-, energi- og/eller ressourceproblemstillinger. På kurset introduceres til et tværvidenskabeligt grundlag for at analysere og vurdere planlægningsmetoder. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Forelæsninger og øvelser, studenteroplæg mm. Der forudsættes aktiv deltagelse i kursets aktiviteter, herunder tilfredsstillende deltagelse i et antal mindre opgaver. I tilfælde af utilfredsstillende deltagelse udformes individuelle skriftlige besvarelser på 3 sider til hver af disse opgaver. Individuel skriftlig opgave over selvvalgt emne. Opgaven skal afgrænse en fokuseret planlægningsproblemstilling og diskutere løsningsforslag og metoder til at analysere og vurdere problemet og/eller løsningsforslaget med inddragelse af udvalgte tekster fra kurset. Opgavens emne aftales med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 3 hverdage efter kursusafslutning. Omfang af opgaven er max 6 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Individuel prøve Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Regulering og governanceformer (Teknologisk- Samfundsvidenskabelig Planlægning) Kursus 5 ECTS Viden Udvikling af institutioner, offentlig-privat samspil, virkemidler, politik og lovkomplekser på lokalt, nationalt og internationalt niveau ift. miljø-, energi-, klima- og ressourceproblemstillinger. Teori og metoder til at analysere tilblivelse, drivkræfter bag, implementering og effekter af regulering ift. miljø-, energi-, klima- og ressourceproblemstillinger. Lov og retsgrundlag for forvaltning, forvaltningsprincipper og - procedurer, håndhævelse og virkemidler på udvalgte områder. Færdigheder At identificere problemfelter på udvalgte reguleringsområder hvad angår baggrund, effekter og udviklingsperspektiver. At opspore kildemateriale og undersøge reguleringstiltag, lovkomplekser, politik og institutioner, der er involveret i udvalgte problemfelter. At opstille forslag til analyser af reguleringstiltag og deres tilblivelse, implementering og/eller effekter i forhold til relevante teorier og metoder. Kompetencer At kunne sætte sig ind i de forvaltningsmæssige aspekter ved en problemstilling og planlægge undersøgelser af retsgrundlag, implementering og effekter af regulering. Kurset skal give de studerende en forståelse af reguleringskomplekser, deres organisering og udvikling, de politiske processer involveret i 19
regulering og samspil mellem samfundsmæssige aktører og institutioner på lokalt, nationalt og internationalt niveau i relation til miljø, klima, energi og ressourceproblemer. Kurset introducerer til teori- og metodegrundlag for forståelse af governanceformer, policyprocesser, drivkræfter og interesser, aktører og handlemuligheder bag udvikling af regulering og politik. Kurset giver redskaber til analyse af reguleringens implementering og betydning for innovation og problemløsning. Kurset introducerer til organisationsstruktur og netværksrelationer i offentlige forvaltninger og institutioner, og deres samspil med private virksomheder og organisationer, NGO er mv. i relation til udvalgte sektorer og områder. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Forelæsninger med gruppearbejde og øvelser. Individuel skriftlig opgave, som dokumenterer indsigt, forståelse og refleksion over væsentlige dele af kursets indhold. Opgaven skal med udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling, gerne i tilknytning til projektarbejdet, redegøre for relevante retsgrundlag og governanceformer med reference til kursusmaterialet og foreslå og diskutere design af analyser af regulering på området. Opgavens emne aftales med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 3 hverdage efter kursusafslutning. Omfang af opgaven er max 6 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Overordnet indhold Vidensgrundlag for regulering af miljø, energi og klimaomstilling (Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning) Kursus 5 ECTS Viden Modeller og vidensgrundlag bag reguleringsindsatsen på udvalgte områder. Teorier, begreber og metoder, der kan anvendes til at analysere, vurdere og foreslå vidensindsamling, som grundlag for regulering på udvalgte områder. Færdigheder At udvælge, anvende og reflektere over metoder, modeller og datagrundlag, der kan anvendes som grundlag for regulering. At identificere videninstitutioner, involverede parter og relevante samfundsaktører omkring konkrete reguleringsområder. Kompetencer At inddrage relevante vidensgrundlag og samfundsinstitutioner omkring regulering af udvalgte problemområder. Kurset skal introducere metoder og modeller, som kan være relevante i forbindelse med regulering af miljø-, klima-, energi- og 20
ressourceproblemstillinger. Det indeholder en overbliksgivende introduktion til væsentlige metoder og modeller inden for området samt grundlag for forståelse af samfundsaktører og institutioner af betydning for etablering af vidensgrundlag i reguleringen. Herudover indeholder det et eller flere og evt. valgfrie moduler, som giver grundlag for at opnå dybere indsigt i anvendelse af og refleksion over udvalgte metoder inden for eksempelvis økonomivurdering, teknologivurdering, risikoanalyse og indikatoranalyse. Kurset skal desuden give inspiration til udvælgelse af metoder til anvendelse i projektarbejdet. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Forelæsninger, gruppearbejde og øvelser. Der forudsættes aktiv deltagelse i kursets aktiviteter, herunder tilfredsstillende deltagelse i et antal mindre opgaver. I tilfælde af utilfredsstillende deltagelse udformes individuelle skriftlige besvarelser på max 3 sider til hver af disse opgaver. Afsluttende individuel skriftlig opgave, der skal vise forståelse af metoder, modeller og brug af datagrundlag i relation til kursets indhold. Opgavens emne aftales med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 3 hverdage efter kursusafslutning. Omfang af opgaven er max. 6 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Individuel prøve Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Miljøintegration (Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning) Kursus 5 ECTS Viden Teori og metoder til at analysere drivkræfter, vidensgrundlag og kommunikative processer bag integration af miljøhensyn i sektorer og planlægningsfelter. Dannelse og kommunikation af miljøpolitiske dagsordener og miljøviden inden for udvalgte sektorer, produktions- og forbrugssystemer, og/eller geografisk afgrænsede områder. Færdigheder At formulere problemstillinger i relation til miljøintegreret planlægning, politikudvikling og kommunikation. At udvælge, vurdere og anvende begreber, metoder, teorier og vidensgrundlag, som kan bruges i analyser og vurdering af miljøintegreret planlægning og policy-processer på udvalgte områder. At identificere samfundsaktører og interessenter, som er eller kan blive involveret i miljøintegrerede planlægningsprocesser. Kompetencer At indgå i dialog og samarbejdsrelationer med forskellige interessenter, planlægning og kommunikative processer i 21
relation til integration af miljø, energi, klima og ressourcehensyn. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Kurset giver et teori- og metodegrundlag for at analysere drivkræfter, vidensgrundlag og kommunikative processer bag politikdannelse og planlægning på lokalt, nationalt og internationalt niveau, hvor der integreres hensyn til udvalgte miljø-, energi-, klima- og ressourceproblemstillinger. Kurset introducerer til metoder, der anvendes til frembringelse, vurdering og kommunikation af miljøviden inden for udvalgte sektorer, produktions- og forbrugssystemer, og/eller geografisk afgrænsede områder. Kurset indeholder opgaver omkring vidensgrundlag, planlægningsprocesser og kommunikation i relation til miljø- og bæredygtighedsproblemer. Kurset skal endvidere give inspiration til indfaldsvinkler og metodegrundlag til projektarbejdet. Forelæsninger og øvelser, studenteroplæg mm. Individuel skriftlig opgave over selvvalgt emne, som dokumenterer indsigt, forståelse og refleksion over væsentlige dele af kursets indhold. Opgaven skal på grundlag af en miljøorienteret problemstilling diskutere metoder og forslag til forandringsprocesser og kommunikative processer med reference til kursets indhold. Opgavens emne aftales med kursuslærer på sidste kursusgang. Opgaven afleveres 3 hverdage efter kursusafslutning. Omfang af opgaven er max 6 normalsider, baseret på 2400 anslag (inkl. mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis omfanget overskrides, kan opgaven afvises fra bedømmelse. Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/bedømmelseskriterier Projekt i planlægning - miljø, teknologi og samfund (Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning) Fagprojekt 15 ECTS Viden Viden om politiske, teknologiske, kulturelle og samfundsstrukturelle rammevilkår for planlægning og udviklingsinitiativer på udvalgte miljø-, klima-, energi- og ressourceområder. Viden om og forståelse af teorier, begreber og metoder, der kan anvendes i tværfaglige og helhedsorienterede analyser heraf. Færdigheder Identificere og afgrænse miljø- og bæredygtighedsproblemstillinger. Anvende og reflektere over teori- og metodegrundlag til at indsamle viden om og analysere afgrænsede problemfelter. Analysere grundlag, virkemåde og effekter af planlægningsindsats på afgrænsede områder i relation til miljø, klima, energi og/eller ressourcer. 22