Elevaktivite ter 1
Elevaktiviteter til Hi London med klassen på tur Peter Bejder & Turbine 2013 Fotos: Peter Bejder Inden I rejser til London Her er en række aktiviteter til bogen Hi London med klassen på tur. Det er ikke meningen, at du skal lave alle opgaver. Du og dine kammerater kan arbejde med forskellige emner og seværdigheder fra bogen, og I kan bruge opgaverne til de tematikker og seværdigheder, I nu engang arbejder med. Aftal med jeres lærer! Aktiviteterne følger bogens opbygning, og til hver tematik er der opgaver. Der er også både indledende og afsluttende opgaver. Elevaktiviteterne kan bruges før, under eller efter rejsen. God rejse og god fornøjelse!
3 Indledende aktiviteter Brug dette tankekort (print det) eller et hvidt A4-ark til disse opgaver. 1. Se på bogens forside, bogens titel og forsidefotos. Læs derefter bagsideteksten. Skriv London i det runde felt. Ud for stregerne skriver du alle de ting, du kan komme i tanke om, når du tænker på London. 2. Se på bogens forside, bogens titel og forsidefotos. Læs derefter bagsideteksten. Skriv Storbritannien i det runde felt. Ud for stregerne skriver du alle de ting, du kan komme i tanke om, når du tænker på Storbritannien. Side 4-9 1. Kig på tankekortet igen. Sammenlign dine tanker og opfattelser af London med det, Michael og Amy-Jess mener, at I forestiller jer om London. Er der forskellige og ligheder? Hvorfor/hvorfor ikke? Drøft i klassen. 2. Læs, hvad Amy-Jess og Michael fortæller om det vestlige og det østlige London. Hvor vil I helst hen i byen? Begrund jeres svar. Hvis I har været i London, skal I fortælle, hvor I bedst kunne lide at være. Begrund jeres svar. 3. Lav en blå bog om dig selv på samme måde, som der er lavet i bogen om Amy-Jess og Michael. 4. Danskerne er det lykkeligste folk i verden. Det viser undersøgelser: World Happiness Index og European Social Survey. Find ud af på internettet, hvilket nr. briterne er. Hvorfor er danskerne mere lykkelige end briterne, tror I?
4 Side 10-11 1. Før rejsen: Kig på Top 10-listen over attraktioner. Lav en Top 3 over de attraktioner, du helst vil besøge. 2. Efter rejsen: Kig på Top 10-listen over attraktioner. Lav en Top 3 over de attraktioner, du bedst kunne lide. Side 12-13 1. Måske så du OL i tv i sommeren 2012? De olympiske lege blev afholdt i det østlige London i 2012. Nævn tre grunde til, at londonerne håber på fremgang i East End. 2. Find fem andre cockney-udtryk end dem, du kan finde i bogen. Brug internettet. Side 14-15 1. Find fem fakta om Themsen. 2. Brug kortet i bogen og internettet til at finde fem attraktioner, du gerne vil se fra øverste etage af en dobbeltdækkerbus. Hvorfor har du valgt netop de fem? Side 16-17 1. Før rejsen: Hvilken audio tour vil du helst på? 2. Efter rejsen: Skriv 12-15 linjer om positive og negative oplevelser om jeres audio tour.
5 Side 18-19 1. Hvilken dag ser mest spændende ud? Du skal begrunde dit svar. 2. Lav forslag til fire dage, som du gerne vil have, at de skal være (hvis I har været i London, skal du lave programmet, som du synes, at det skulle have været). Side 20-21 1. Undersøg det område, som i bogen kaldes Magtens London. Er der attraktioner, som ikke er beskrevet i bogen? Find en seværdighed i området (brug internettet eller en af de bøger, der er nævnt i litteraturlisten) og beskriv den på samme måde, som magtens seværdigheder er beskrevet i bogen. 2. Den britiske statsminister kaldes premierminister. Lav en liste over ministre. Hvad er det engelske udtryk? Hvad er det danske udtryk? 3. Speaker s Corner i Hyde Park. Forbered to taler, som du vil holde. Til den ene vælger du selv tema. Den anden skal inddrage London. Side 22-23 1. Læs indledningen om kongehuset. Lav en afstemning i klassen. Hvor mange af jer er for, hvor mange af jer er imod? Er der forskel på pigers og drenges holdninger? Gå derefter i grupper og diskutér I skal begrunde jeres holdninger. I må gerne inddrage præsidenter og det danske kongehus. Lav derefter en ny afstemning. Giver den det samme resultat som den første? 2. Inddel klassen i otte grupper, der hver skal have fokus på en af de royale parker. Lav et oplæg om parken, som de andre skal høre.
6 Side 24-25 1. Tower of London. Find ud af mere om berømte henrettelser på Tower. Hvornår fandt de sted, hvem var det osv.? Hvornår holdt man op med tortur og henrettelser på Tower of London og hvorfor? Brug bøger og internettet til at løse opgaven. 2. British Museum. Drøft i klassen, hvem kulturskattene tilhører. Storbritannien eller Grækenland? Har vi samme problemstilling i Danmark? Brug internettet til at finde ud af det. Side 26-27 1. Før rejsen: Hvilket af områderne vil du helst besøge? Du skal begrunde svaret. 2. Efter rejsen: Hvilket af områderne var mest cool? Du skal begrunde svaret. 3. Som i Danmark er der ofte store diskussioner om indvandring i London. Drøft i klassen, hvilke fordele og ulemper der kan være ved indvandringer. Lav en liste over positive ting, og lav en liste med negative ting. Side 28-29 1. Skriv en lille novelle (maks. en A4-side) om, hvordan det er at bo i East End. Du kan finde baggrundsmateriale i bogen både side 26-29 og det, Michael og Amy-Jess siger på de første sider. 2. Hvilke tanker får du, når du ser fotoet fra Canary Wharf? Skriv ned, hvad du umiddelbart kommer til at tænke på.
7 Side 30 1. Uanset om I har været i London eller er på vej dertil, skal I arbejde sammen i grupper. Halvdelen af grupperne forbereder et besøg på Natural History Museum, den anden halvdel finder ud af, hvad I skal se på Science Museum. Side 31 1. Der er masser af graffiti i London. Diskutér graffiti. Er det kunst eller hærværk? Forklar dit standpunkt. Side 32-33 1. Forestil dig, at du er med Cutty Sark på vej hjem fra Asien. Skriv en novelle (maks. en A4-side) om dine oplevelser. 2. Forklar, hvad længde- og breddegrader er. Tag udgangspunkt i Greenwich. Side 34-37 1. Hvad vil du helst besøge/hvad var mest spændende? Covent Garden, Leicester Square eller Piccadilly Circus? 2. Find ud af meget mere om Jack the Ripper end det, der står i bogen. Hvorfor er londonere så fascinerede af morderen? 3. Find ud af, hvor mange danskere der er på Madame Tussauds.
8 Side 38-39 1. Før rejsen: Er der lavet regler for, hvor mange penge I må bruge på rejsen til fx shopping? Er det en god idé, at I må bruge det samme? Eller skal der ikke laves regler for det? 2. Efter rejsen: Hvordan gik det med pengene? Gjorde I det rigtige ved de regler, I havde? Side 40-43 1. Før rejsen: Lav en Top 3 over de markeder, du helst vil besøge. Hvad er det hotteste? 2. Efter rejsen: Hvilket marked var det bedste at besøge? Hvorfor? 3. Tilrettelæg en tur til en fodboldkamp i London. Skaf billetter og find ud af, hvordan I kommer til kampen (med The Tube eller bus). Side 44-45 1. Undersøg mere end det, der står i bogen om vikinger i England. Hvad lavede de, og hvor erobrede de land? Find fem vigtige årstal for vikinger i England. 2. Hvilke London-museer har fokus på vikinger? Hvordan kommer man til dem? Side 46-47 1. Hvilke kolonier har England/Storbritannien haft? Lav en liste over landene. 2. Hvilke varer var de vigtigste for landet? Lav en Top 5-liste.
9 Side 48-49 1. London blev kaldt Swinging London i 1960 erne, og der var mange forskellige ungdomsgrupper. Hvordan ser det ud i jeres klasse i dag? Hvilke typer er der i jeres klasse? Er der flippere, goth, punkere, fodbolddrenge, poptøser eller helt andre? Opfører nogle grupper og typer sig på en bestemt måde? Diskutér fordomme! 2. Vi bruger bruttonationalproduktet (BNP) eller bruttonationalindkomsten (BNI) til at måle et lands økonomi og for at finde ud af, om et land er blevet fattigere eller rigere. Tallet kan også bruges til at sammenligne lande. BNP er værdien af et lands samlede produktion herfra trækker man udgifter til råvarer. Man gør også BNP og BNI op pr. indbygger. Find ud af, hvad Storbritanniens BNP er. Sammenlign med Danmark. Hvorfor er der denne forskel, tror I? 3. I 1990 præsenterede FN s Udviklingsprogram (UNDP: United Nations Development Programme) en anden måde at måle landes velstand på. Metoden kaldes for Human Development Index eller på dansk: Indekset for Menneskelig Udvikling. Det fortæller mere om udvikling end om økonomi og handler om den forventede gennemsnitlige levetid, uddannelse og den gennemsnitlige indkomst pr. indbygger i forhold til købekraft. Find ud af, hvor Storbritannien ligger på listen. Sammenlign med Danmark. Hvorfor er der denne forskel, tror I? Side 50-53 1. Skriv en kriminovelle, der handler om oplevelser under jorden i The Tube. Den skal maks. fylde to A4-ark. 2. Hvad er det værste ved The Tube? Hvad er det bedste ved The Tube? Kan I i klassen blive enige om hhv. tre gode og tre dårlige ting? Side 54-59 1. Mangler der oplysninger her? Er der praktiske ting, du gerne ville have haft at vide før rejsen eller under rejsen? Lav en liste og skriv til forfatteren på peter@bejder.org Side 60-61 1. Har du under research til øvelser fundet sites, bøger og film, som burde have været nævnt her på siderne? Lav en liste og skriv til forfatteren på peter@bejder.org
10 Afsluttende aktiviteter 1. Kig på bogens for- og bagside igen. Passer beskrivelsen og bogens omslag til bogens indhold? Hvis ja hvorfor? Hvis nej hvorfor ikke? Lav et forslag til en bedre bagsidetekst. 2. Vælg et af bogens fotos, som gør indtryk på dig. Det skal være en attraktion/et sted, I har været på jeres skolerejse til London. Analysér fotoet. Herunder skal du naturligvis komme ind på, hvorfor netop dét foto har gjort indtryk på dig. Og du skal inddrage oplevelser fra dit besøg på stedet. 3. Evaluering er en del af undervisningen. Skriv, hvad der var nyt, overraskende og lærerigt for dig i forbindelse med turen til London og bogen. Fremhæv tre ting, du regner med at kunne huske om en måned. Begrund dine svar.