Love for. Af 20. oktober 1977 Med ændringer af 23. april 1981 BEDER - MALLING IDRÆTSFORENING



Relaterede dokumenter
Navn og hjemsted 1. Formål 2. Struktur, hæftelse m.v 3-5. Medlemmers optagelse - indmeldelse og udmeldelse 6. Eksklusion 7

Foreningens vedtægter som de blev vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den

Vedtægter. for Christiansbjerg Idrætsforening. Indholdsfortegnelse:

Vedtægter for. Søften Gymnastikforening 8382 Hinnerup

FC Grenaa, som er stiftet den , er hjemmehørende i Grenaa, Norddjurs Kommune.

Vedtægter for Idrætsforeningen AIA-TRANBJERG

VEDTÆGT. Hornslet Idrætsforening Stadionvej Hornslet

Vedtægter for Stilling Idrætsforening.

VEDTÆGTER FOR VIRRING-VITVED UNGDOMS- OG IDRÆTSFORENING

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune.

FORSLAG TIL VEDTÆGTSÆNDRINGER GENERALFORSAMLING. FJORDAGER IDRÆTSFORENING STRANDVEJEN 39, 5240 ODENSE NØ. Tlf

Vedtægter. For. Brydeklubben. THOR Vejgaard. Vedtaget på generalforsamlingen den 26 januar 2005

VEDTÆGTER FOR SKENSVED IDRÆFTSFORENING

Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. marts 2007 Side 1 af 6. Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28.

DANMARKS BRIDGEFORBUND

LOVE. for SVØMMEKLUBBEN

Fløng-Hedehusene Idræts Vedtægter

Vedtægter for Skanderborg Rideklub

VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted.

Vedtægter for FodboldHoldet Herning.

Vedtægter for Helle Rideklub Revideret 24. marts 2015

Vedtægter for Aarhus Bridgeklub. 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune.

1. Foreningens navn er Nr. Felding Gymnastik- og Idrætsforening, som forkortes Nr. Felding GIF.

Rideklubben Hammelev og Omegn Kirkestræde 6, Hammelev 6500 Vojens Hjemmeside Mail

VEDTÆGTER for FREDERIKSHAVN KAJAKKLUB (Revideret ) 1 Navn, hjemsted og formål

De officielle farver er hvid og sort. Et skjold er afdelingens mærke.

NÆSTILDGÅRD SPORTSRIDEKLUB Næstildvej Spøttrup. Vedtægter for NÆSTILDGÅRD SPORTSRIDEKLUB

Vedtægter for Haarby Boldklub

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013.

Klublove for Vestegnens Rideklub

Vedtægter for Hillerød Håndboldklub

VEDTÆGTER. FOR KOLDING SVØMMEKLUB stiftet 5. oktober 1922

STAVTRUP IDRÆTSFORENING

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007

LOVE for Melby-Liseleje Idrætsforening Stiftet den. 27. april 1936

Vedtægter for tst Håndbold

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB

SKALBORG SPORTSKLUB VEDTÆGTER

Vedtægter for Ulfborg Idrætsforening.

VEDTÆGTER FOR AMAGER ORIENTERINGSKLUB

Forslag til vedtægter for Horsens Bridgeklub af 2017

VEDTÆGTER for Næsby Idræts Forening

Klejtrup Boldklub. Vedtægter for Klejtrup Boldklub Stiftet den 15. december 1969.

Vedtægter for Trinord

VEDTÆGTER. Sammenslutningens navn er Horsens KFUM IDRÆT og er hjemmehørende i Horsens Kommune.

FORENINGSVEDTÆGTER. Under forbehold af endelig godkendelse fra bestyrelsen kan enhver person optages som aktivt/ passivt medlem af idrætsforeningen.

Love for Ebeltoft judo klub

LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub

Vedtægter for Brønderslev Tennisklub:

Klublove for Sportsrideklubben Vallensbæk. Vedtaget på den ordinære generalforsamling Side 1 af 7

Vedtægter for Hals Bridgeklub. Stiftet den 12/

VEDTÆGTER. Stk. 1. Foreningens navn er Herlufsholm Gymnastikforening (i det efterfølgende kaldet HG), og dens hjemsted er Næstved 2, FORMÅL. Stk. 1.

Vedtægter. Klubbens hjemsted er Ikast-Brande Kommune.

Vedtægter for NBC Frederikshavn

Vedtægter for Rishøj Idrætsforening

Vedtægter for Ringkøbing og Omegns Rideklub - ROK

Vedtægter for Bønnerup Strand Sejlklub Bønnerup havn

for Atletikforeningen Fremad Holbæk

Vedtægter for Møllebakkens Rideklub

1 Navn og hjemsted. 2 Formål

Vedtægter. for. Svømmeklubben SYD

Vedtægter for Gødvad GIF - Håndbold:

Vedtægter for Varde Svømmeklub

Download the original attachment

SJOV SENIOR MOTION VEDTÆGTER

Vedtægter for Boldklubben Søborg 6/

VEDTÆGTER. For. FODBOLDAFDELINGEN Under Idrætsforeningen Midtdjurs

Klubbens vedtægter for Gauerslund IF Fodbold

Vestjysk Sports- og Terræn Rideklub VEST

Foreningen Ulstrup IF er stiftet den og har hjemsted i Ulstrup i Favrskov Kommune.

Vedtægter for Hadsund Bridgeklub

Horsens Bridgeklub af 2017

VEDTÆGTER AALBORG KLATREKLUB stiftet

Vedtægter for Sportsrideklubben i Vallensbæk. marts Side 1 af 6

VEDTÆGTER For FODBOLDKLUBBEN Vallensbæk Idrætsforening af 1939

Vedtægter for Ulfborg Bys Gymnastikforening.

Vedtægter for Syddjurs Sportsrideklub

Love og vedtægter for Ringsted Idræts Forenings Herrefodboldafdeling.

Vedtægter for Aarhus Skøjteklub

Klubbens Love & Vedtægter

LOVE Vorup FB Motion Stiftet år 2004

SJOV SENIOR MOTION VEDTÆGTER

VEDTÆGTER FOR HØJVANGENS IDRÆTSFORENING HI SKANDERBORG

Flemming Efterskole Gymnastikforening

Vedtægter. b. Klubben er tilsluttet forbundets Mesterpointordning efter de gældende regler.

Vedtægter for Køge Tri Team 2000

Forslag til nye vedtægter. Vedtægter for Farum Gymnastikforening

Vedtægter for KILDEMOSENS BOLDKLUB. Februar 2013

VEDTÆGTER FOR HJALLERUP IDRÆTSFORENING

Vedtægter for idrætsforeningen IF FREM Bjæverskov

Vedtægter. for. (bc37)

Vedtægter for Assens Dykkerklub

Vedtægter for VSK Aarhus

Love. for VIBORG RIDEKLUB. stiftet 22. september 1927

Vedtægter for Ballerup Skytteforening

Hadsund Jagtforening Vedtægter 28.januar 2011

1 Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Borup Idrætsforening, hvilket i forkortelse gengives som BIF.

RIF HERREFODBOLDAFDELING. Love og vedtægter. Ringsted Idrætsforenings Herrefodboldafdeling. Opdateret på generalforsamlingen d. 20.

KARLSLUNDE KARATEKLUB LOVE OG VEDTÆGTER

Vedtægter for Danmarks Matematiklærerforening, Kreds 11 Fyn.

Transkript:

Love for Af 20. oktober 1977 Med ændringer af 23. april 1981 BEDER - MALLING IDRÆTSFORENING

Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Beder-Malling Idrætsforening, forkortet BMI, med hjemsted i Beder/Malling, Århus Kommune. Foreningen er stiftet den 20. oktober 1977. Formål 2 Foreningens formål er at drive idrætsaktiviteter i Beder/Malling området, herunder at skabe interesse for og udbrede kendskabet til idræt gennem træning og deltagelse i konkurrencer. Medlemskab af organisationer 3 Foreningens afdelinger bør være tilsluttet et eller flere af efternævnte forbund: D.I.F., D.D.S.G. & I., D.D.G.U. Organisation og myndighed 4 Foreningen består af en hovedforening samt afdelinger for hver repræsenteret idrætsgren. Hovedforeningen ledes af en hovedbestyrelse, idet dog den daglige ledelse varetages af forretningsudvalget. Stk. 2 Udøves i foreningen idrætsgrene, hvor deltager- eller medlemstal ikke er så stort, at det findes påkrævet at oprette selvstændige afdelinger, kan der nedsættes særlige udvalg til varetagelse af driften, såfremt hovedbestyrelsen finder det nødvendigt eller ønskeligt. Hovedgeneralforsamling 5 Hovedgeneralforsamlingen er foreningens højeste myndighed og kan med de begrænsninger, som fremgår af disse love, vedtage beslutninger og henstillinger vedrørende foreningens anliggender. Ordinær hovedgeneralforsamling 6 Ordinær hovedgeneralforsamling afholdes hvert år inden for et af hovedbestyrelsen fastsat tidsrum på højst 2 måneder og indkaldes af forretningsudvalget med mindst 3 ugers varsel ved annoncering i dagspresse samt ved opslag i klublokalerne. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, må skriftligt være forretningsudvalget i hænde 8-dagen forud for generalforsamlingens afholdelse. Stk. 2 Dagsorden skal mindst indeholde:

1. Valg af dirigent. 2. Hovedformandens beretning, herunder resume fra afdelingerne. 3. Hovedforeningens regnskab og budget. 4. Indkomne forslag. 5. Valg af: a. Formand. b. Næstformand. c. Kasserer. d. Sekretær. e. 2 suppleanter. 6. Valg af 2 revisorer. 7. Valg af 2 revisorsuppleanter. 8. Eventuelt. Stk. 3 Formand og sekretær vælges for 2 år og er på valg i ulige år. Næstformand og kasserer vælges for 2 år og er på valg i lige år. Revisorer, suppleanter og revisorsuppleanter vælges for 1 år. Ekstraordinær hovedgeneralforsamling 7 Ekstraordinær hovedgeneralforsamling indkaldes, såfremt hovedbestyrelsen finder det nødvendigt, eller hvis mindst 50 af de stemmeberettigede medlemmer skriftligt fremsætter begæring herom. Med anmodningen skal følge en motiveret dagsorden. Den ekstraordinære hovedgeneralforsamling skal afholdes senest 6 uger efter at begæringen er modtaget, med mindre ordinær hovedgeneralforsamling afholdes inden for de 6 uger. Varsling sker efter de samme principper, som gælder for ordinær hovedgeneralforsamling. Hovedbestyrelsen 8 Hovedbestyrelsen består af: Samtlige afdelingsformænd og forretningsudvalget (hovedformand, næstformand, kasserer og sekretær). Forretningsudvalgsmedlemmerne vælges direkte på hovedgeneralforsamlingen, jvf. 6. Et forretningsudvalgsmedlem kan ikke samtidig være medlem af en afdelingsbestyrelse. I påkommende tilfælde skal den valgte fratræde hvervet som afdelingsbestyrelsesmedlem inden 1 måned efter valget. Hovedbestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 2/3 af medlemmerne er til stede, deriblandt hovedformand eller næstformand. I tilfælde af stemmelighed er hovedformandens/næstformandens stemme afgørende.

Stk. 2 Hovedbestyrelsens væsentligste opgave indadtil er at koordinere arbejdet mellem de enkelte afdelinger og støtte initiativer til optagelse af nye aktiviteter. Hovedbestyrelsen kan nedsætte generelle og specielle udvalg til løsning af foreliggende opgaver. Hovedbestyrelsen kan træffe beslutning om oprettelse af en ny afdeling. Enhver afdelingsbestyrelse kan dog forlange beslutningen udskudt til en ordinær hovedgeneralforsamling. Hovedbestyrelsen kan træffe beslutning om at nedlægge en afdeling. Afdelingsbestyrelsen kan dog forlange beslutningen udskudt til en ordinær hovedgeneralforsamling. Hovedbestyrelsen afholder møde mindst 6 gange i løbet af et kalenderår og i øvrigt når hovedformanden eller mindst 4 hovedbestyrelsesmedlemmer ønsker det. Forretningsudvalget 9 Forretningsudvalget repræsenterer foreningen udadtil og fører forhandlinger med myndighederne. Forretningsudvalget varetager foreningens daglige ledelse. Endvidere forbereder forretningsudvalget hovedbestyrelsesmøder, herunder udfærdige skriftlig dagsorden. I øvrigt nedfældes forretningsudvalgets kompetence i en forretningsorden, som vedtages af hovedbestyrelsen. Forretningsudvalget er beslutningsdygtigt, når mindst 2 medlemmer, deriblandt hovedformand eller næstformand er til stede. I tilfælde af stemmelighed er hovedformandens/næstformandens stemme afgørende. Afdelingsgeneralforsamling 10 Afdelingsgeneralforsamlingen er den enkelte afdelings højeste myndighed og kan, med de begrænsninger, som følger af disse love, træffe beslutninger i egne anliggender. Stk. 2 Enhver afdeling kan vedtage særlige, kun for denne afdeling gældende vedtægter, såfremt disse ikke er i modstrid med foreningens fælles love. Tvivlsspørgsmål herom afgøres af hovedbestyrelsen. Ordinær afdelingsgeneralforsamling 11 Ordinær afdelingsgeneralforsamling afholdes hvert år inden for et af afdelingsbestyrelsen fastsat tidsrum på højst 2 måneder og indkaldes af afdelingsbestyrelsen med mindst 3 ugers varsel ved annoncering i dagspresse samt ved opslag i klublokalerne.

Forslag, der ønskes behandlet på afdelingsgeneralforsamlingen, må være afdelingsbestyrelsen i hænde senest 8-dagen forud for generalforsamlingens afholdelse. Stk. 2 Dagsorden skal mindst indeholde: 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Afdelingens regnskab og budget. 4. Indkomne forslag. 5. Valg af: a. Formand. b. Næstformand. c. Kasserer. d. Bestyrelsesmedlemmer. e. Suppleanter. 6. Valg af 2 revisorer. 7. Valg af 2 revisorsuppleanter. 8. Eventuelt. Stk. 3 Formanden og revisorerne vælges for 1 år. Øvrige vælges for 2 år, således at halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er på valg i lige år og den anden halvdel i ulige år, dog ikke næstformand og kasserer samtidig. Ekstraordinær afdelingsgeneralforsamling 12 Ekstraordinær afdelingsgeneralforsamling indkaldes, såfremt afdelingsbestyrelsen finder det nødvendigt, eller hvis mindst 25 i afdelinger med 50 medlemmer eller derunder dog kun 5 af de stemmeberettigede medlemmer skriftligt fremsætter begæring herom. Med anmodningen skal følge en motiveret dagsorden. Stk. 2 Hovedbestyrelsen kan, med fremsættelse af motiveret dagsorden, indkalde til ekstraordinær afdelingsgeneralforsamling. Stk. 3 Ekstraordinær afdelingsgeneralforsamling skal afholdes senest 6 uger efter begæringens modtagelse, med mindre ordinær afdelingsgeneralforsamling afholdes inden for de 6 uger. Varsling sker efter de samme principper, som gælder for ordinær afdelingsgeneralforsamling. Afdelingsbestyrelsen 13 Afdelingsbestyrelsen består af formand, næstformand, kasserer samt mindst 2 bestyrelsesmedlemmer.

Afdelingerne kan i fornødent omfang nedsætte udvalg til at være behjælpelig med det daglige arbejde. Afdelingsbestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede, deriblandt formand eller næstformand. I tilfælde af stemmelighed er formandens/næstformandens stemme afgørende. Afdelingsbestyrelsen holder møde, når næstformanden finder det påkrævet, eller hvis mindst 2 medlemmer ønsker det. FÆLLES BESTEMMELSER Stemmeret og valgbarhed 14 Stemmeret har alle medlemmer, der er fyldt 16 år. Stemmeret indtræder dog først efter 3 måneders medlemsskab og er betinget af, at medlemmet ikke er i kontingentrestance med mere end 3 måneders kontingent, regnet fra forfaldsdagen. Forældre og værger til medlemmer under 16 år har møde- og taleret. Stk. 2 Valgbare er alle medlemmer, der er fyldt 18 år og som ikke er i kontingentrestance med mere 3 måneders kontingent, regnet fra forfaldsdagen. Stk. 3 Med mindre andet er fastsat i disse love, træffes alle beslutninger ved flertal af personligt afgivne stemmer. Ved stemmelighed bortfalder forslaget. Skriftlig afstemning skal finde sted, såfremt mindst een af de fremmødte stemmeberettigede begærer det. Medlemsforhold 15 Foreningen består af såvel aktive som passive medlemmer. Under forbehold af afdelingsbestyrelsens godkendelse kan enhver interesseret optages som medlem. Anmodning om optagelse indgives til bestyrelsen i den afdeling, hvori man ønsker at blive medlem. Medlemskab er bindende indtil udmeldelse sker. Stk. 2 Såfremt et medlem direkte eller indirekte skader foreningens anseelse eller arbejde, kan hovedbestyrelsen træffe beslutning om eksklusion. Eksklusion kan ske på grundlag af en indstilling fra en afdelingsbestyrelse eller hovedbestyrelsens eget initiativ. Indstillingen skal forelægges hovedbestyrelsen, som inden 14 dage fra modtagelsen af indstillingen skal træffe beslutning.

Den pågældende skal have lejlighed til at udtale sig enten mundtligt eller skriftligt på hovedbestyrelsesmødet. Beslutning om eksklusion kræver, at mindst 2/3 af samtlige hovedbestyrelsesmedlemmer stemmer for beslutningen. Eksklusionen kan af medlemmet for den førstkommende hovedgeneralforsamling ved skriftligt at fremsætte begæring herom til hovedbestyrelsen senest 8-dagen forud for hovedgeneralforsamlingens afholdelse. Til stadfæstelse af en eksklusion på en hovedgeneralforsamling kræves mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Stk. 3 En afdelingsbestyrelse kan, for en idrætslig forseelse, idømme karantæne i indtil 1 år. Såfremt forseelsen af afdelingsbestyrelsen skønnes at kræve karantæne af længere varighed, skal sagen forelægges hovedbestyrelsen. For andre forseelser kan hovedbestyrelsen idømme karantæne i indtil 1 år. Den pågældende skal have lejlighed til at udtale sig enten skriftligt eller mundtligt over for afdelingsbestyrelsen/hovedbestyrelsen. Stk. 4 Der føres protokol over generalforsamlinger, bestyrelsesmøder og vigtige begivenheder i såvel hoved- som afdelingsbestyrelser. Stk. 5 I tilfælde af kontingentrestance eller anden gæld udover 3 måneder kan afdelingsbestyrelsen slette det pågældende medlem. Sletning af et medlem meddeles til hovedbestyrelsen. Et medlem, der er slettet på grund af restance, kan ikke genoptages i afdelingen eller optages i andre afdelinger, før restancen er berigtiget. Økonomi 16 Kontingent, der tilfalder den afdeling medlemskabet vedrører, fastsættes af afdelingsbestyrelsen. Kontingentfritagelse kan i særlige tilfælles indrømmes af afdelingsbestyrelsen. Afdelingerne er økonomisk selvstændige, dog betaler hver afdeling et kontingent til hovedafdelingen. Hovedforeningens budget forelægges i september måned for hovedbestyrelsen, der ved denne lejlighed fastsætter afdelingernes kontingent for det kommende regnskabsår til den fælles administration. Stk. 2 Forpligtelser af enhver art, der rækker udover det i det pågældende regnskabsår budgetterede, skal indstilles til godkendelse af hovedbestyrelsen.

Indtræffer i et regnskabsår ændringer, som skønnes at ville påvirke det endelige resultat i ugunstig retning, skal afdelingsbestyrelsen/forretningsudvalget omgående træffe foranstaltninger til justeringer, således at det endelige resultat bliver i overensstemmelse med det budgetterede, og sagen skal omgående forelægges for hovedbestyrelsen. Stk. 3 Driftsudgifter vedrørende faciliteter, der stilles til foreningens disposition og som ikke dækkes af det offentlige, pålignes forholdsmæssigt den eller de afdelinger, der benytter de pågældende faciliteter. Offentlige tilskud, der tilflyder foreningen, fordeles af hovedforeningen til afdelingerne efter retningslinier, hvorefter de er ydet. Stk. 4 Afdelingsregnskaber skal forelægges forretningsudvalget til orientering for hovedbestyrelsen. I forhold til tredjemand hæfter hver afdeling selvstændigt for påtagne forpligtelser. Ingen afdeling må dog påtage sig udgifter, som afdelingens økonomi ikke giver basis for. Stk. 5 Arrangementer af ikke-idrætslig karakter skal godkendes af hovedbestyrelsen. Indtægter ved sådanne arrangementer tilfalder den arrangerende afdeling. Idrætslige arrangementer, der kan medføre økonomisk risiko for den pågældende afdeling, skal godkendes af hovedbestyrelsen. Stk. 6 Lån kan ikke optages og kautionsforpligtelser ikke indgås af nogen afdeling uden hovedbestyrelsens samtykke, ligesom køb, salg og pantsætning af fast ejendom eller værdipapirer kun kan ske med hovedbestyrelsens samtykke. Stk. 7 Daglige posteringer og regnskab føres efter fælles retningslinier udarbejdet af forretningsudvalget og godkendt af hovedbestyrelsen. Driftsregnskab, status og eventuelt anlægsregnskab for det foregående regnskabsår udarbejdes af hver afdelingsbestyrelse samt af forretningsudvalget for hovedforeningens vedkommende og fremlægges til godkendelse for de respektive generalforsamlinger. De af afdelingsbestyrelserne udarbejdede budgetter for det kommende regnskabsår skal fremlægges til godkendelse for generalforsamlingerne og skal senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse forelægges for forretningsudvalget. Forretningsudvalget har påtaleret over for afdelingernes budgetter. Afdelingerne fastsætter hver for sig, hvilket regnskabsår man vil anvende, dog må tidspunktet for regnskabsafslutningen ikke ligge mere end 2 måneder forud for generalforsamlingstidspunktet. Hovedforeningens regnskabsår er kalenderåret.

Stk. 8 Revisorerne skal kritisk og talmæssigt gennemgå regnskabet og give det påtegning. Revisorerne har pligt til løbende kontrol (uanmeldt kasseeftersyn). Lovændringer 17 Lovændringer skal vedtages på 2 på hinanden følgende hovedgeneralforsamlinger med mindst 8 dages og højest 6 ugers mellemrum. Der kræves på hver generalforsamling et flertal på mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Opløsning 18 Forslag om opløsning af foreningen behandles som lovændringer. I tilfælde af opløsning skal foreningens aktiver administreres, så de bliver til gavn for idrætten i Beder/Malling. Nærmere bestemmelse herom træffes på den opløsende generalforsamling. Ved opløsning af en afdeling overgår dens aktiver til hovedbestyrelsens administration. Således vedtaget på generalforsamlingen den 20. oktober 1977, ændret ved generalforsamlinger den 19. marts og 23. april 1981. Forretningsudvalget Børge Hougaard Kristian Eriksen Axel Pedersen Ralph Bundgaard