Billedopbygning 1 Teknikken er ikke alt, men et godt redskab. Nu hvor du kender egenskaberne af dit udstyr (læs begynder og udstyr delen), kan jeg lære dig, hvordan du kan bruge dette til at give dit billede den betydning, der er behov for, for at et foto skal være effektivt. Det er ikke kun nødvendigt at vide, hvordan kameraet ser omgivelserne og forskellene til vores opfattelse af billeder, men også hvordan et motiv skal opsættes og udstilles for at få et godt foto. Målet er derfor at kontrollere optagelsen og opsætningen, da nogle egenskaber af et billede falder mere i øjet end andre. Du skal vide, hvordan kan du med symboler kan udstille ting, som fotografering ikke kan repræsentere direkte, såsom tredimensionalitet eller bevægelse. Derved skal du altid stille dig selv spørgsmålet: "Hvad vil du udtrykke?" At opsætte et foto Det Gyldende Snit De fleste kender det nok tilbage fra formningstimerne i folkeskolen, det gyldne snit. Det gyldne snit er et forhold mellem to linjer eller flader. Herved er den ene linje/flade kortere i forhold til den anden. Det gyldne snit skaber harmoni i billedet. Det gyldne snit ligger ca. 2 tredje dele inde i billedet:
Undgå midten Midten af et billede er ikke det mest hensigtsmæssige sted at placere sit motiv. Det får billedet til at virke kedeligt og ikke særlig dynamisk. Vælg hellere en placering som eksempelvis ved det gyldne snit. Dette gælder især for horisonten. Horisonten deler billedet og et billede, der er delt i midten sætter de to dele op imod hinanden, i stedet for at lade dem arbejde sammen. Asynkron er godt Horisonten i midten eller en vej langs bredden af billedet, giver billedet en meget hård deling. Forsøg hellere på at opdele billedet asynkron, så der lægges mere vægt på de større områder end de mindre. For to lige store dele af billedet, er det vanskeligt at henlede beskuerens opmærksomhed på en af de to. Eksempel:
High Key eller Low Key Et billede som er high key, er et billede der består overvejende af lyse dele/områder. Baggrunden og motivet er jævnt belyst, og det skal have en lav kontrast. Her bliver der arbejdet med gråtoner eller bløde, blege farver. For at opnå dette, skal eksponeringen forlænges med 1-2 trin. Low key billeder er det modsatte. Disse billeder er domineret af mørke toner. Motivet har dybe farver og hele billedet har en høj kontrast. For at producere disse billeder bør eksponeringen reduceres.
Billedopbygning 2 At optage et foto Processen ved at optage et foto begynder med en idé. Nu gælder det om ikke direkte at skyde billedet, men at konkretisere idéen. Hvad skal billedet fortælle/udtrykke, og med hvilke midler skal dette opnås. Hvordan skal farverne fremstå, i grå toner eller farver? og hvis det skal fremstå i farver, skal det så være i kraftige mættede farver, eller skal det være i sarte lyse nuancer. Valg af Motiv Vælg motivet ud fra et fotografisk synspunkt. Det skal helst bestå af enkle former, og have stor klarhed. Sørg for, at motivet klart adskiller sig fra baggrunden. Vælg din position Hvor er/står solen? Hvordan skal skygger falde i billedet? Hvad ligger i baggrunden? Den første position er sjældent den bedste. Tag dig noget tid til at studere motivet fra forskellige vinkler. Nogle gange giver et andet perspektiv et bedre resultat end blot forfra. Hvis du fotograferer fra en lidt lavere position, kan du få motivet til at se større ud på billedet. Beslut desuden om du vil lave en optagelse af detaljer, eller en komplet optagelse af motivet. Bestem eksponeringen Mål belysningen. Beslut om du vil anvende objektmåling eller lysmåling. Overvej herved, hvor du fortager målingen. Husk at måleren går ud fra en mellemgrå farve. Hvis du anvender lysmåling, så husk at måle lyset et sted med samme lysforhold. Hvis dit motiv er i skygge, så mål lyset i skyggerne. Hvis du bruger en håndlysmåler, så sørg for at din skygge ikke dækker over fotocellen. Ved meget høj kontrast, er det vigtigt at måle de vigtigste mørke områder, derefter de vigtigste lyse områder, og bestem ud fra dette en gennemsnitsværdi. Indstil kameraet Når du har bestemt blænde-lukkertids kombinationerne, skal du vælge, hvilke af kombinationerne du vil bruge. Lægger du mere vægt på dybdeskarpheden, eller på en kort lukkertid for at undgå kamerarystelser. Stil skarpt på motivet eller på baggrunden, afhængig af hvad din idé er med billedet. Tag billedet Tryk din albue mod ribbenene og kameraet mod ansigtet eller næsen. Hold kameraet så roligt som muligt og tryk langsomt udløseren.
Billedopbygning 3 At kontrollere optagelsen Det bliver kun muligt at kontrollere optagelsen, hvis vi kender de karakteristiske egenskaber og konsekvenser af det udstyr og de teknikker vi bruger. En billedhugger har forskellige mejsler, hvoraf han vælger den, der er bedst egnet til jobbet. Han vælger sit materiale på baggrund af, hvad han vil udtrykke. Vi har også rådighed over utallige muligheder, for at ændre udseendet af motivet i billedet. Jeg vil i dette afsnit gennemgå de vigtigste af disse. Vælge motivet Vælg dit motiv i henhold til kriterierne for fotografisk æstetik, hvorved du overvejer den måde hvorpå vi ser motivet, og den måde kameraer ser motivet. I denne tabel ses de vigtigste fotografiske egenskaber et motiv bør/ikke bør have: Positive Egenskaber Klarhed og Enkelthed Kontrast interessante Former Dybde Klare Detaljer Negative Egenskaber Forvirring og Uorden Manglende Kontrast Kedeligt motiv Manglende rummelighed Upassende Baggrund Spontanitet og Bevægelse Mønster Rytme og gentagelse Grafisk opbygning Struktur Disse egenskaber er selvfølgelig kun retningslinjer, og ikke et regelsæt for hvad et billede må og ikke må indeholde. Hvis man følger disse punkter, er der større chance for at få et succesfuldt billede. Opfattelse af motivet Dette punkt finder sted i sindet. Her kan du skelne mellem de følgende trin: Farve eller sort/hvid Ethvert objekt kan vises i farve eller sort/hvid. Begge kræver forskellige fremgangsmåder og udstyr (filtre, belysning mv.) Du skal overveje, om farven er det vigtigste element af motivet, og om farven teknisk kan gengives i samme kvalitet (f.eks. farvestik, for høj kontrast, osv.)
Illustration eller fortolkningen Den illustrative opfattelse af motivet fører til en dokumentarisk, objektiv repræsentation. I fortolkende opfattelse vejer dine følelser og dit syn mere end fakta. Fysiske aspekter ved udvælgelse af motiv Objektafstand og optagelses retning i. Objektafstand Objektets afstand har indflydelse på størrelsen af motivet, og størrelsesforholdet mellem forgrund og baggrund. 1. Afstanden til motivet styrer omfanget af motivets størrelse i billedet og forholdet mellem forgrund og baggrund. Jo tættere du er på et objekt og / eller længere brændvidden på objektivet er, jo større vil motivet vises på billedet. Close up: Close-up viser ikke så meget omgivelserne, og viser derfor mindre distraherende miljø og genstande. Egenskaberne for en sådan optagelse er klarhed og ikke meget irriterende baggrundsstøj. "Hvis dit foto ikke er godt nok, var du ikke tæt nok på." Robert Capa. Oversigts billede: Viser motivet i dets miljø. Billedet bliver taget fra en længere afstand og/eller med et vidvinkelobjektiv. 2. Forholdet mellem forgrund og baggrund Forgrunden og baggrundens forhold til hinanden afhænger af, hvilken type objektiv du bruger. Lad mig illustrere det med et eksempel (se nedenfor): Den første serie af billeder tog jeg fra samme position med forskellige brændvidder. Det der ændrer sig i billederne, er hvor meget af omgivelserne det bliver vist. Dog er proportionerne her de samme ved alle billeder. Dette vil sige, at hvis du ville tage et vidvinkel billede, og klippe det til som i tele (300mm), ville du få næsten samme resultat. I den anden serie af billeder, har jeg har ændret min position i en sådan måde, at motivet altid har samme størrelse på billedet. Baggrunden ser derimod mindre eller større ud, alt afhængig af hvilken optik/brændvidde jeg har lavet optagelsen med. ii. Optagelses retning Den første position er sjældent den bedste. Undersøg dit motiv, kig på det fra alle sider. Vælg retningen for at tage disse følgende faktorer i betragtning: Type motiv, type baggrund og belysningsvinkel: 1. Type objekt Nogle objekter har en front, side og bag, som eksempelvis en person eller en bil. Andre objekter har ikke en front, side og bag, som for eksempel en vej eller et træ. Det gør en forskel om du viser et objekt fra fronten eller siden. Ved tredimensionelle objekter, skal du være opmærksom på perspektivet (forkortelse, formindskelse, overlapninger og forvrængning), især hvis du optager med et vidvinkelobjektiv på tæt hold. Der kan være overlapninger, som vil blive værre fra en bestemt vinkel, som måske ville kunne undgå fra en anden vinkel.
2. Type baggrund Baggrunden er ofte overset, men en uegnet baggrund kan svække effekten af billedet eller endda ødelægge det. En god baggrund trækker ikke opmærksomhed væk fra motivet, men skaber en god kontrast mellem motiv og baggrund. Hvis du ikke kan placere motivet foran en anden baggrund, kan du måske vælge en anden vinkel/placering, for at ændre baggrunden lidt. En anden mulighed er at anvende en stor blænde (eksempelvis 2.8) for derved at holde baggrund ude af fokus (se dybdeskarphed). 3. Belysningsvinkel Hvis du er tilfreds med motivet, vinklen, positionen og baggrunden, men belysningen ikke er god, så er der ikke meget andet at gør end at vente til solen ændrer position, har et lavere niveau eller tage optagelsen på en dag, hvor himlen er overskyet, og derved spreder lyset mere. Man kan også prøve at tage billedet med en reflektor plade, men den kan til tider give falsk belysning.
Billedopbygning 4 At gengive motivet De følgende kontrolmuligheder er variable og kan kombineres med hinanden. Dette fører til et enormt antal muligheder, som kan have indflydelse på hvordan motivet bliver gengivet på det endelige billede. Du kan via fire forskellige punkter modificere din optagelse: Udstyr og materialer, metoder og teknikker, aspekter af billedet der kan modificeres og bestemmelse af tidspunktet for eksponering. Udstyr og materialer Det udgør selvfølgelig en forskel, om billedet bliver taget med et vidvinkelobjektiv på nært hold, eller med et teleobjektiv på længere afstand osv. For at vide mere om udstyret, kan du læse vores guides om udstyr og materialer. Metoder og teknikker o o o o o Bestemme udsnit/beskæring Beskæringen eller det omfang du kan se af billedet, bestemmer du selv via at kigge gennem søgeren, eller på LCD-skærmen. I guiden om udstyr, du kan læse om de særlige kendetegn ved forskellige typer søgere. Fokusering Du kan kun fokusere på én zone, der har en vis afstand fra kameraet. Genstande foran og bagved denne zone vil blive uskarpere, jo længere de er væk fra zonen. Denne zone kan udvides/forstørres ved at formindske blændehullet (højere blændetal). Eksponering Eksponeringen styrer du via en kombination af blænde og lukkertid. Eksponering bestemmer dybde/massefylden, skyggedetaljer og kontrasten. Jo længere filmen/chippen bliver eksponeret, jo dybere/tættere bliver resultatet. Desuden bliver skygger skarpere og mere detaljeret (detaljer i mørke områder af billedet). Bestemmelse af tidspunktet for eksponering Bestemme tidspunktet kan være lige det rigtige splitsekund, hvor motivet bevæger sig. Det tidspunkt, hvor motiverne befinder sig i den "perfekte" position/forhold til hinanden. Du kan bestemme, om du ønsker at tage billedet om morgenen, middag, aften, i strålende solskin eller ved overskyet himmel. Denne beslutning har meget stor indflydelse på dit endelige billede. Billedbehandling Før i tiden, hvor man kun havde film kameraer, kunne man først se resultatet af sit billede, efter det var blevet fremkaldt hos et fotolaboratorium. I dag er alle kameraer der bliver brugt overvejende digitale, og det giver derfor et utal af muligheder for efterbehandling af billederne. Billedbehandling er et meget omfattende emne, og jeg vil derfor kun lige give nogle stikord for hvad man kan opnå ved efter redigering af billeder. farvekorrektion, beskæring, justering af eksponering, kunstig ude af fokus områder osv. Som I måske kan fornemme, giver billedbehandling eller efter redigering mulighed for at korrigere for næste alle aspekter i et billede, dette er dog ingen undskyldning for ikke at tage et godt billede fra starten.
Forskelle mellem øje og kamera Øjet og Kameraet Øjet og kameraet har mange ligheder i struktur og funktion. Pupillen i øjet kan sammenlignes med blænden på kameraet, den har en variabel åbning. Men hvad er mere vigtigt end lighederne er forskellene! Ingen af de to er den anden overlegen, de er bare anderledes. Det er vigtigt at kende disse forskelle og forstå at bruge dem når du skal udvælge et motiv. Forskellene Øjet Vi ser dobbelt, dvs. Med to øjne og derved tredimensionelt. Øjet reagerer ikke på forandringer i den spektrale sammensætning af lys, eller rettere vores hjerne tilpasser sig, og vi ser lys som værende hvidt, selvom eksempelvis en pære ikke lyser 100 % hvidt. Øjet har kun én brændvidde, og derved også kun en måde at se størrelsesforhold på. Heraf følger også, at den kun har én udsyns vinkel. Den mindste afstand for at kunne se en genstand skarpt, er ca. 25cm. Alt der er tættere på, ses ude af fokus. Det virker som om øjet ser alt skarpt hele tiden. Dette er fordi øjet meget hurtigt kan stille skarpt, og gør dette hele tiden. Øjet tilpasser sig automatisk lysforholdene. Pupillen indsnævrer eller udvider sig efter lys intensiteten. Således har øjet et enormt kontrastområde, og vi er i stand til at kunne se de detaljer i de lyseste og mørkeste områder. Hurtige bevægelser kan være svært for vores øje at se. Under dårlige lysforhold ser øjet mindre, og kan ikke se flere detaljer ved at kigge længere på genstanden. Kameraet Kameraet ser kun med ét øje, og derfor kun todimensionelt En film er følsom over for alle variationer af farvetemperaturer, som den er indstillet til og reagerer derfor med farvestik, når den bruges i lys, som den ikke er designet til. En chip er derimod indstillet til mange variationer af lys. På et kamera kan man sætte objektiver med forskellige brændvidder og skarphedsydelser på. Derved kan man opnå forskellige udsynsvinkler, og se forskellige størrelsesforhold. Eksempelvis et fiskeøjeobjektiv har en udsynsvinkel på 180. På kameraet kan man sætte et makroobjektiv eller et påsats-objektiv på, og derved er der ingen indskrænkninger i minimumsafstanden. Et kamera ser én zone skarpt og viser resten uskarp. Graden af skarpheden/uskarpheden samt størrelsen af skarphedszonen kan indstilles. Blænden på kameraet kan ofte indstilles, men ved optagelse kan man kun vælge én størrelse. Kameraet kan fryse eller udviske bevægelsen ved indstilling af lukkertiden. Under dårlige lysforhold, kan filmen/chippen belyses længere, for at få mange flere detaljer frem i billedet. En langtidseksponering på omkring en time om natten, kan føre til en optagelse med mange detaljer.
Fotografisk syn Den vigtigste forskel er at øjet ikke er det eneste, der opfatter omgivelserne. Hjernen koordinerer den menneskelige perception og den er ikke komplet visuel. Når du ser solen gå ned i havet om aftenen, ser du selvfølgelig solnedgangen, men du hører også bølgerne, du lugter saltet i luften, du kan mærke de sidste solstråler på din hud og du føler noget ud fra dette syn. Alle disse ekstra opfattelser kan fotografering ikke optage. Man kan fornemme bevægelsen af bølgerne, men heller ikke mere end det. Så når du ser på et motiv, så prøv kun at se det visuelt og sluk for din hørelse, lugtesans, følelse og prøv kun at se. Hvad du ser du på denne tegning? FORKERT, det er ikke et ansigt! Din hjerne sætter grafiske elementer samen, og skaber et ansigt, men i virkeligheden er det en cirkel, to prikker, en kort streg og en halvcirkel. Kameraet forbinder ikke elementerne. Hvor vi f.eks. ser en bygning, der "ser" kameraet kun rektangulære og trapezformede overflader, med lyse og mørke områder, men ingen lys eller skygger. Du ser linjer og prikker, men din hjerne samler dem til bestemte tillærte strukturer. Hvis du tænker på dette når du ser på et motiv, vil det muligvis være nemmere for dig at skabe lige det billede du ønsker.