AFFALDSKORTLÆGNING 2008-2012 FOTO Mike Reuter
INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 2 1.1 Læsevejledning 4 02 Affaldsmængder og ordninger i Køge Kommune 5 2.1 Regulativer i Køge Kommune 5 2.2 Kortlægning og beskrivelse af ordninger for husholdninger 5 2.3 Kortlægning og beskrivelse af ordninger for erhvervsaffald 21 03 Evaluering af initiativer 29 3.1 Køge Kommunes initiativer 29 04 Anlæg og kapacitet 35 4.1 Køge Kommunes interessentskab 35 4.2 Forbrændingsegnet affald- Roskilde kraftvarmeanlæg 35 4.3 Deponeringsegnet affald - Miljøcenter Audebo 37 4.4 Øvrige anlæg ejet i fællesskab 38 4.5 Anlæg benyttet i forbindelse med kommunens ordninger 39 05 Fremskrivning af mængder og økonomi 42 5.1 Fremtidige mængder indsamlet ved husstanden 42 5.2 Storskralds- og haveaffaldsordning 44 5.3 Fremtidige mængder fra genbrugspladsen, inkl. erhvervsaffald 46 5.4 Opfyldelse af målsætninger i den forventede nationale ressourcestrategi 47 5.5 Anlæg der forventes at blive benyttet fremover 49 5.6 Økonomisk fremskrivning af budget og takster 50
1
01 Indledning - Affaldsplanens formål og regelgrundlag I Køge Kommune er der fokus på at håndtere og fjerne affald nemt, enkelt og rettidigt så det ikke skaber gener men i stedet bliver en værdifuld ressource. Ud fra det perspektiv ønsker Køge Kommune at fokusere på tre overordnede målsætninger i planperioden; øget genanvendelse af ressourcer i affaldet, korrekt håndtering af problemaffald og affaldsløsninger for borgerne. Disse målsætninger skal sikre, at holdning bliver til handling i dialog med borgerne og erhverv i Køge Kommune, så der skabes positive effekter for kommunens vækst, sundhed, miljø og klima. Et øget globalt forbrug sætter pres på jordens ressourcer og vores forbrugsvaner. For Køge Kommune medfører dette et naturligt krav om ressourceeffektivitet og en mulighed for at nytænke affald som en kilde til ressourcer på lige fod eller over materialeudvinding. Køge Kommune ser flere fordele ved at se affald som en ressourcekilde og øge genanvendelsen. Materialeudvinding er kilde til stor forurening, nedbrydning af naturområder og er som oftest en energitung proces, hvilket udgør en væsentlig samfundsøkonomisk omkostning, som er stigende på grund af en stigende global anerkendelse af disse problemstillinger. Samtidig har genanvendelse potentialet for lokal vækst i Køge Kommune både ved udvinding af ressourcer fra affaldet, men også i videre salg af genbrugsmaterialer, og fremstilling af produkter baseret på lokale genbrugsressourcer. I Figur 1-1 ses, hierarkiet over, hvordan vi ønsker at ressourcerne i affaldet bliver håndteret afspejlet ved forskellige behandlingsformer. Som det ses af figuren, er deponi den dårligste løsning, da affaldet blot bliver opbevaret uden energien eller ressourcerne i affaldet bliver udvundet. Øverst i hierarkiet ligger genanvendelse, genbrug og forebyggelse af affald. Om du genanvender materialerne i et produkt eller forbereder et produkt til genbrug, beholdes ressourcerne, som er omdrejningspunktet for denne affaldsplan. 2
Figur 1-1: Affaldshierarkiet illustrerer hvordan Køge Kommune og Regereingen ønsker at affaldet håndteres for at anvende ressourcerne i affaldet. Køge Kommunes Affaldsplan for perioden 2014 til 2024 skal omsætte visionen, om at gøre affald til en ressource, til virkelighed. Køge Kommune har formuleret tre overordnede målsætninger med tilhørende initiativer. Initiativerne har et klart formål og en målgruppe for at de let kan igangsættes. Initiativerne er også gjort målbare, for at de kan evalueres løbende, og når planperioden er forløbet. De tre overordnede målsætninger er øget genanvendelse af ressourcer i affaldet, korrekt håndtering af problemaffald og affaldsløsninger for borgerne. Udover genanvendelse og frasortering af problemstoffer, vil Køge Kommune dermed have fokus på at inddrage borgere og erhverv i ændringen af eksisterende ordninger og etableringen af nye, så ordningerne bliver fordelagtige for alle parter. For at kunne arbejde målrettet med økonomi og affaldsmængder inden for de enkelte initiativer, er det vigtigt at have et overblik over eksisterende ordninger, omkostninger og affaldsmængder i Kommunen. Dette overblik gives her i Køge Kommunes Affalds- og datakortlægning. Affaldsplanen dækker over perioden 2014 til 2024 med fokus på perioden 2014-2018, jf. 15 i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplan 2014-2024 er vedtaget af Køge Byråd d. xx.yy 2013. 3
1.1 Læsevejledning Rapporten beskriver affaldskortlægningen, der ligger til grund for Køge Kommunens affaldsplan for 2014 til 2024. Kortlægningen består af fire overordnede dele. Kortlægningen indledes med kapitlet Affaldsmængder og ordninger i Køge Kommune, hvor ordningerne for både husholdningerne og erhverv beskrives, og de indsamlede mængder fordelt på affaldstyper og behandlingsformer for perioden fra 2008 til 2012 fremgår. Omkostningerne ved affaldshåndtering i kommunen for 2012 er også præsenteret her. I kapitlet Evaluering af initiativer er effekten af den forrige planperiodes initiativers evalueret efter Køge Kommunes egne mål, og eksterne mål fremsat i bl.a. EU's affaldsdirektiv og Regeringens Affaldsstrategi. Herefter ses der på Køge Kommunes forbrændings-, deponerings- og sorteringsanlæg i Anlæg og kapacitet. Her vurderes, om den forventede mængde affald kan håndteres indenfor anlæggenes kapacitet. Til sidst præsenteres fremskrivning af affaldsmængderne og de tilhørende omkostninger i kapitlet Fremskrivning af mængder og økonomi. Fremskrivningen er baseret på kortlægningen affaldsmængder i Køge Kommune i perioden 2008 til 2012, hvor effekterne fra initiativerne gerne skulle afspejle, at Køge Kommune lever op til målsætningerne i EU og forventningerne på nationalt plan i 2018 og 2024 for den kommende planperiode. 4
02 Affaldsmængder og ordninger i Køge Kommune - Kortlægning af regulativer, ordninger og mængder samt økonomi I kapitlet præsenteres kortlægningen af affaldsmængder i perioden fra 2008 til 2012 samt de dertilhørende ordninger og behandlingsformer. Kapitlet indledes med en kort opsummering af reguleringen, der ligger til grund for ordningerne. Udviklingen i affaldsmængderne præsenteres i forhold til sorterede affaldsfraktioner og/eller de tilhørende kommunale affaldsordninger. Affaldsmængderne danner basis for evalueringen af Køge Kommunes tidligere affaldsplan (2009-2013), og for den fremtidige prognose af affaldsmængder samt målsætningen og initiativerne Køge Kommunes Affaldsplan. 2.1 Regulativer i Køge Kommune I regulativer fastsætter Køge Kommune bestemmelser for omfang og tilrettelæggelse af kommunens affaldsordninger. Generelt skelnes mellem indsamlingsordninger og anvisningsordninger. Indsamlingsordninger kan være henteordninger, hvor affaldet afhentes hos den enkelte husstand eller bringeordninger, hvor borgeren selv skal bringe affaldet hen til opsamlingssteder. Anvisningsordninger er kommunale henvisninger til transport og bortskaffelsesmuligheder for affald, som ikke er omfattet af indsamlingsordninger. Anvisningsordninger vedrører primært erhvervsaffald. Administrationen af ordningerne sker på baggrund af følgende regulativer: Regulativ for husholdningsaffald, januar 2011 Regulativ for erhvervsaffald, juni 2012 2.2 Kortlægning og beskrivelse af ordninger for husholdninger Kortlægningen af affaldsmængder i Køge Kommune fra husholdninger er udarbejdet med baggrund i kommunens egne data, samt data fra transportører og modtageanlæg. 5
Køge Kommune har etableret et 3-strenget indsamlingssystem ved husstanden i beholdere, som omfatter indsamling af papir og glas i en todelt beholder samt restaffald i en separat beholder. Systemet har til formål, at sikre Kommunens borgere et højt serviceniveau og en høj genanvendelsesprocent for af affaldet fra husholdningerne. Restaffaldet indsamles fra husstandene ugentligt, mens glas- og papirbeholderen tømmes med et interval på 4 uger. Udover servicen ved indsamling af affald i beholdere ved husstanden, tilbydes borgerne indsamling af batterier hver 4. uge ved at lægge en pose indeholdende batterier på låget af genbrugsbeholderen. Derudover indsamles haveaffald 2 gange og storskrald 9 gange årligt. For at minimere affaldet til behandling og øge lokal genanvendelse, tilbydes borgerne desuden en kompostbeholder til den organiske vegetabilske del af dagrenovationen. Øvrigt affald kan afleveres på genbrugspladserne. Således tilbyder Køge Kommune henteordninger for følgende affaldsfraktioner for husstandene: Dagrenovation Glas, papir og batterier Glas I genbrugsbeholderen Papir I genbrugsbeholderen Batterier I pose ovenpå genbrugsbeholderen eller i beholder på siden af genbrugsbeholder ved etageboliger Storskrald Pap Brændbart storskrald Deponi Metal og jern Elektronikaffald Haveaffald 6
2.2.1 Dagrenovation Henteordning for dagrenovationen omfatter husstande, sommerhuse, kolonihaver, bebyggelse på landbrugsejendomme og ubebyggede grunde. Også erhvervsvirksomheder, der generer dagrenovationslignende affald, har mulighed for at benytte ordningen. I den nuværende ordning er ca. 65 % enfamilieboliger og 35 % er flerfamilieordninger. Dagrenovation er affald, der er defineret i Køge Kommunes Regulativ for husholdningsaffald som madaffald og restaffald i form af kartoner til mælk, juice og lignende madholdigt eller snavset papir, pap, plast eller metal (f.eks. stanniol), elpærer (almindelige), sod og aske, bleer samt andet affald, som hensigtsmæssigt kan bortskaffes som dagrenovation. Køge Kommune opfordrer alle borgere til at lokalkompostere det grønne køkkenaffald fra deres husholdninger. Ordningen er frivillig, og Køge Kommune udleverer gratis kompostbeholdere til de borgere, som måtte være interesseret. Den øvrige fraktion af dagrenovationen betegnes gråt affald. Afhentning af affaldet udføres af private renovationsfirmaer. Kommunen stiller opsamlingsmateriel til rådighed for husstanden undtaget sækkestativ til 110 l sæk, komprimatorcontainer og nedgravede affaldssystemer. 7
Tabel 2-1: Oversigt over affaldsordninger for gråt affald i dagrenovationen i Køge Kommune. Affaldsfraktion Husstandstype Ordning Afhentningsfrekvens Materiel Dagrenovation Enfamilieboliger Henteordning Hver uge 110 L sæk, beholdere (fra 190 l til 770 l) eller vippecontainere (fra 4 til 8 m 3 ) Flerfamilieboliger Henteordning 2 gange hver uge, hver uge eller hver 2. uge 400 og 770 l containere, Vippecontainere (fra 4 til 8 m 3 ), 20 m 3 komprimator 1, nedgravede systemer 1 Sommerhuse og kolonihaver Henteordning 26 gange om året. 110 l sæk, beholdere (fra 190 l til 770 l) Ved enfamilieboliger afhentes det grå affald en gang om ugen. Alt efter behov kan husstanden vælge mellem en 110 l sæk eller en 190 l spand. Det er muligt at vælge en større beholder, hvis husstanden har behov for et større affaldsvolumen. Ved flerfamilieboliger afhentes det grå affald 26, 52 eller 104 gange om året. Alt efter behov kan der vælges containere fra 400 l op til 8 m 3 samt komprimatorer og nedgravede systemer. Ved sommerhuse og kolonihaver indsamles der affald 26 gange om året, i sommerhalvåret og ved højtider. Tabel 2-2: Indsamlet dagrenovation til forbrænding pr. år og pr. husstand i Køge Kommune 2008-2012 ved husstanden 2008 2009 2010 2011 2012 Dagrenovation (ton) 16.086 16.866 16.555 16.494 16.090 Pr. husstand (kg) 654 683 669 665 640 1 Udgifter til indkøb af indsamlingsmateriel hviler på beboerforeningen. 8
2.2.2 Glas, papir og batterier Køge Kommune har etableret en henteordning for glas, papir og batterier, hvor kommunen stiller opsamlingsmateriel til rådighed. Afhentningen af glas, papir og batterier udføres af et privat renovationsfirma. Tabel 2-3: Oversigt over affaldsordninger for glas, papir og batterier i Køge Kommune Affaldsfraktion Husstandstype Ordning Afhentningsfrekvens Materiel/placering Glas og papir Enfamilieboliger Henteordni ng Hver måned 2-delt beholder (240 l) til glas og papir Flerfamilieboliger Henteordni Hver uge, hver 2. uge 2-delt beholder (240 l) til glas og ng eller hver 4. uge papir Minicontainer (400 og 660 l) til papir Vippecontainer (4 og 8 m 3 ) til papir Lukket maxicontainer (18 m 3 ) til papir Nedgravede systemer til papir og glas Beholder (240 l) til glas Kube/boble (1,5 m 3 ) til glas Maxicontainer (18 m 3 ) til glas Øvrige Bringeordn Efter behov Kommunens genbrugspladser ing Batterier Enfamilieboliger Henteordni ng Hver måned I klar plastikpose på låget af glasog papirbeholderen Flerfamilieboliger Henteordni Efter behov Batteribokse ng Øvrige Bringeordn Efter behov Kommunens genbrugspladser ing Apoteket For enfamilieboliger har kommunen opstillet en 240 l rumopdelt spand, hvor 60 % af volumen er til papir og 40 % til glas. Spanden tømmes hver måned. 9
Flerfamilieboliger kan vælge at få afhentet 12, 26 eller 52 gange om året og kan vælge mellem flere containerstørrelser alt efter behov. Tabel 2-4: Indsamlet glas, papir og batterier pr. år og pr. husstand i Køge Kommune 2008-2012 ved husstanden (ekskl. genbrugsplads). 2008 2009 2010 2011 2012 Glas (ton) 890 930 1.017 1.033 941 Pr. husstand (kg) 36 38 41 42 37 Papir (ton) 2.846 2.837 3.122 3.318 3.118 Pr. husstand (kg) 116 114 126 134 124 Batterier (ton) - 2 2 4 1 Pr. husstand (kg) - 0,1 0,1 0,2 0,1 De faldende mængder papir kan skyldes nedgang i antallet af gratis-aviser og overgang til nyhedsmedier samt en generel mulighed for et Nej-tak til reklamer, som typisk halverer mængden af papir ved den enkelte husstand. Det vurderes, at nedgangen i den indsamlede mængden af batterier i 2012 skyldes en sæsonforskydning mellem 2011 og 2012, hvilket afspejles i den særligt høje indsamlede mængde i 2011. 2.2.3 Storskrald Køge Kommune har etableret en henteordning for storskrald, der omfatter alle husstande i Køge Kommune. Storskrald bliver kørt til genanvendelse, forbrænding eller deponering alt efter, hvilken type affald det er. I henteordningen kan borgerne aflevere pap, brændbart affald (bl.a. møbler og gulvtæpper), ikke-brændbart affald (bl.a. glas og porcelæn), jern og metal samt elektronikaffald og kølemøbler. Indsamlingen af storskraldet varetages af Køge Kommunes egen entreprenørvirksomhed under markedsvilkår. 10
Tabel 2-5: Oversigt over affaldsordninger for storskrald i Køge Kommune Affaldsfraktion Husstandstype Ordning Afhentnings-frekvens Materiel Storskrald Enfamilieboliger Henteordning 9 gange om året Stilles på fortovet i klare sække Flerfamilieboliger Henteordning 12 gange om året fra affaldsrum Containergårde efter behov 9 gange om året sammen med enfamilieboligordningen Beholder (660 L) til pap Vippecontainer (4 m 3 og 8 m 3 ) til pap Maxicontainer (8, 12 og 18 m 3 ) til brændbart, stort brændbart og jern/metal. Øvrige Bringeordning Efter behov Kommunens genbrugspladser I ordningen for enfamilieboliger hentes storskrald hver måned med undtagelse af maj, juli og oktober. Borgere skal sortere storskraldet i de angivne affaldsfraktioner og stille mindre affaldsfraktioner i klare affaldssække ud til skel. Flerfamilieboliger kan få containere opstillet efter behov. Til hver affaldsfraktion, som skal indsamles gennem storskraldsordningen, skal der være tilmeldt en container. 11
Tabel 2-6: Indsamlet storskrald i henteordninger i Køge Kommune 2008-2012. 2008 2009 2010 2011 2012 I alt (ton) 1.454 1.902 1.813 1.907 1.772 Pr. husstand (kg) 59 77 73 77 70 Småt brændbart (ton) 1.202 1.304 984 892 827 Pr. husstand (kg) 49 53 40 36 33 Stort brændbart (ton) 40 2 238 439 649 640 Pr. husstand (kg) 2 10 18 26 25 Jern og Metal (ton) 169 221 205 244 223 Pr. husstand (kg) 7 9 8 10 9 Elektronik (ton) - 55 115 67 76 Pr. husstand (kg) - 2 5 3 3 Pap (ton) 42 84 70 55 75 Pr. husstand (kg) 2 3 3 2 3 Det vurderes at storskraldordningen benyttes flittigt. 2.2.4 Haveaffald Borgerne i Køge Kommune tilbydes en hente- og en bringeordning, hvor haveaffald kan afleveres på genbrugspladsen eller via ruteindsamling 2 gange om året i henholdsvis maj og oktober. Ved haveaffald 2 Den lave mængde stort brændbart i 2008 vurderes at være en fejlregistrering. 12
forstås eksempelvis planterester, grene, kviste og blade, hæk- og græsafklip samt ukrudt. Ordningen omfatter alle husstande. Tabel 2-7: Oversigt over affaldsordninger for haveaffald i Køge Kommune. Affaldsfraktion Husstandstype Ordning Afhentningsfrekvens Materiel Haveaffald Enfamilieboliger Henteordning 2 gange om året - Øvrige Bringeordning Efter behov Kommunens genbrugspladser Haveaffaldet skal sættes ved skel, og der kan afleveres op til 3 m 3 pr. gang. Der må ikke afleveres trærødder over 15 kg, bambus samt grene over 1,5 m i længden. Løst haveaffald skal afleveres i papirsække. Tabel 2-8: Indsamlet haveaffald pr. år og pr. husstand i Køge Kommune 2008-2012 ved husstanden (ekskl. genbrugsplads). 2008 2009 2010 2011 2012 Haveaffald (ton) 42 62 107 106 106 Pr. husstand (kg) 2 3 4 4 4 2.2.5 Farligt affald Ordningen for indsamling af farligt affald varierer efter husstandstypen. Den er en blanding af hente- og bringeordning og omfatter primært flerfamilieboliger i Køge Kommune, mens aflevering af medicinrester mv. på apoteket kan benyttes af alle kommunens borgere. 13
Tabel 2-9: Oversigt over affaldsordninger for farligt affald i Køge Kommune. Affaldsfraktion Husstandstype Ordning Afhentningsfrekvens Materiel/placering Øvrigt farligt Flerfamilieboliger Henteordni Efter behov Udleveres af vognmand affald ng Øvrige Bringeordn Efter behov Kommunens genbrugspladser eller ing modtagestation Medicinrester, Alle Bringeordn Efter behov Kommunens apoteker kanyler, ing kviksølvholdige termometre og batterier fra høreapparater For enfamilieboliger er der husstandsindsamling af batterier en gang om måneden, som nævnt i afsnit 2.2.2. Batterierne lægges på låget af beholderen til glas og papir. Alt andet farligt affald skal borgerne aflevere på genbrugspladsen, hvor der er en modtageplads for farligt affald. Boligselskaberne ved flerfamilieboliger kan indgå aftale med private entreprenører om afhentning af farligt affald fra den samlede bebyggelse. Herudover er der opsat batteribokse, som tømmes af kommunen. Udover de centrale indsamlingssteder kan der afleveres farligt affald på genbrugspladsen eller modtagestationen i Gadstrup. Køges Kommunes borgere kan aflevere medicinrester, kanyler, kviksølvholdige termometre og batterier fra høreapparater på apoteket. 14
Tabel 2-10: Indsamlet farligt affald pr. år og pr. husstand i Køge Kommune 2008-2012 ved husstanden (ekskl. genbrugsplads). 2008 2009 2010 2011 2012 Apotekerordning (ton) 1 5 4 4 3 Pr. husstand (kg) 0,0 0,2 0,2 0,2 0,1 2.2.6 Genbrugspladser Alle husstande har adgang til kommunens 2 genbrugspladser samt alle KARA/NOVERENs øvrige genbrugspladser. Her modtages alle typer almindeligt husholdningsaffald undtagen dagrenovation. I Køge Kommune findes følgende genbrugspladser: Køge Genbrugsplads, Tangmosevej 104B, 4600 Køge Bjæverskov Genbrugsplads, Pilebækvej 23, 4632 Bjæverskov Antallet af affaldsfraktioner indsamlet på genbrugspladsen er stigende. Der indsamledes i 2012 i alt 30 fraktioner på genbrugspladserne. I Tabel 2-11 er fraktionerne indsamlet på genbrugspladsen listet. Fraktionerne er opdelt efter behandlingsmetode, og andel af affald fordelt på den enkelte behandlingsform i 2012 fremgår. 15
Tabel 2-11: Affaldsfraktioner på genbrugspladserne i Køge Kommune med den procentvise fordeling af mængden indsamlet i 2012 Behandlingsmetode Affaldsfraktion Affald til genanvendelse (21 fraktioner) Akkumulatorer Andre motor, gear og smøreolier Mineraluld Pap 70 % Asfalt Avis Plast emballage (husholdninger) Plastdunke (erhverv) Beton Plastfolie farvet Dæk/Fælge Plastfolie klart Gips PVC-hård Glas og emballage Tegl/brokker Haveaffald Vinduer Jern Elektronik (WEEE) Jord Affald til forbrænding (3 fraktioner) 25 % Forbrænding Stort brændbart Småt brændbart Affald til deponi (3 fraktioner) Deponering Asbestholdigt affald Imprægneret træ 5 % Affald til specialbehandling (1 Farligt affald fraktion) 1 % 16
Genbrugspladserne i Køge Kommune må benyttes af borgere med køretøjer (med en totalvægt på maksimalt 3.500 kg) med en tilhørende trailer. Afleveres affaldet i sække skal der anvendes klare plastsække. I 2011 blev der gennemført brugerundersøgelser, som indikerer at ca. 21 % af det indleverede affald stammer fra erhvervsvirksomheder, mens de øvrige 79 % afleveres af husholdningerne. I Tabel 2-12 vises affaldsmængder fra genbrugspladserne i Køge Kommune fordelt på behandlingsformer fra 2008-2012. Det ses, at andelen af affald til genanvendelse er fastholdt på et højt niveau i løbet af planperioden. Tabel 2-12 Affaldsmængder indsamlet på genbrugspladserne i Køge Kommune fordelt på behandlingsformer. 2008 2009 2010 2011 2012 ton % Ton % ton % ton % ton % Genanvendelse 13.184 64% 15.211 71% 17.005 71% 22.012 71% 18.959 70% Forbrænding 5.641 27% 4.791 22% 5.328 22% 7.120 23% 6.480 23% Deponi 1.758 8% 1.320 6% 1.328 6% 1.574 5% 1.257 5% Specialbehandl. 152 1% 145 1% 172 1% 202 1% 198 1% I alt 20.735 21.466 23.833 30.907 27.254 KARA/NOVEREN driver, ud over genbrugspladserne i Køge Kommune, yderligere 12 genbrugspladser beliggende i Roskilde, Lejre, Stevns og Kalundborg Kommune. De kan benyttes af både husholdninger og virksomheder beliggende i Køge Kommune. I Tabel 2-13 sammenlignes fordelingen på behandlingsformer for Køge Kommunes og KARA/NOVERENs genbrugspladser for 2011. Det ses at Køge Kommune har en højere genanvendelsesprocent på genbrugspladsen end den gennemsnitlige procent for alle genbrugspladser, drevet af KARA/NOVEREN. Andelen af affald til forbrænding er ligeledes lavere, hvilket er miljømæssigt positivt og i tråd med affaldshierarkiet. Den deponeringsegnede mængde ligger 1 procentpoint over gennemsnittet for KARA/NOVERENS genbrugspladser, på trods af den har været faldende i den forrige planperiode. Andelen til specialbehandling er fastholdt på et sammenligneligt lavt niveau. 17
Tabel 2-13: Sammenligning af behandlingsformer for affaldsmængderne på hhv. Køge Kommunes og KARA/NOVERENs genbrugspladser i 2011. KARA/NOVEREN (%) Køge Kommune (%) Genanvendelse 68 71 Forbrænding 26 23 Deponering 4 5 Specialbehandling 1 1 2.2.7 Samlede affaldsmængder fra husholdninger Ud fra de indsamlede mængder affald fra husholdninger kan udviklingen af den samlede mængde affald indsamlet i Køge Kommune sammenholdes i de overordnede affaldstyper; dagrenovation (gråt affald samt papir, plast, pap og glas), haveaffald (stød og rødder samt haveaffald fra genbrugspladserne og haveaffaldsordningen), storskrald (ikke-farligt affald indsamlet i storskraldsordning og på genbrugspladserne eksklusiv haveaffald) og farligt affald. I tabellen nedenfor er andelen af erhvervsaffald trukket fra, jf. brugerundersøgelsen på genbrugspladsen gennemført i 2011. Ud fra opgørelsen er det antaget, at affaldsmængden fra husholdningerne udgør 79 % af den indsamlede mængde af alle fraktioner på genbrugspladsen. Tabel 2-14: Samlede mængder indsamlet i Køge Kommunes indsamlingsordninger for 2008-2012 fordelt på affaldstyper, ekskl. erhvervsaffald indsamlet på genbrugspladsen. Affaldstype 2008 2009 2010 2011 2012 Dagrenovation 20.448 21.140 21.049 21.271 20.582 Haveaffald 5.526 5.680 5.316 6.004 4.914 Storskrald 15.928 13.882 14.942 19.816 17.876 Farligt affald 152 237 183 188 156 I alt 42.055 44.071 41.425 47.279 43.527 Mængden af affald indsamlet via de kommunale ordninger fra husholdningerne i Køge Kommune er faldet inden for alle affaldstyperne fra 2011 til 2012, hvilket har resulteret i et fald på ca. 8 %. Set i relation til 18
mængderne i starten af planperioden, er affaldet fra husholdningerne i Køge Kommune steget med knap 4 % fra 2008 til 2012, hvor mængderne i planperioden har varieret, særligt inden for storskrald. Fordelingen af det indsamlede affald på behandlingsformer er opgjort for perioden 2008-2012. Det ses i Figur 2-1, at andelen af affald til genanvendelse fra Køge Kommunes affaldsordninger er steget i planperioden. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2008 2009 2010 2011 2012 Specialbehandling 0% 0% 0% 0% 0% Deponering 4% 3% 4% 4% 4% Forbrænding 58% 55% 52% 49% 51% Genanvendelse 38% 41% 44% 47% 45% Figur 2-1: Udviklingen af husholdningsaffald fordelt på behandlingsform indsamlet i Køge Kommune for perioden 2008-2012. I KARA/NOVERENS opland er mængderne indsamlet til genanvendelse opgjort til sammenligning med de indsamlede mængde affald. I Køge Kommune indsamles glas i 2 ordninger, henteordninger ved husstanden og på genbrugspladsen. I 2011 havde Køge Kommune indsamlet den største mængde glas per husstand i sammenligning med de øvrige kommuner i KARA/NOVERENs opland. Sammenligningen gælder for indsamlingen af glas fra alle ordninger. Der findes ikke tal for de øvrige kommuners mængder af indsamlet glas for 2012. Sammenlignes Køge Kommunes mængder for 2012 med de øvrige kommuners indsamlede mængder i 2011, er Køge Kommune stadig den kommune i KARA/NOVERENs opland, der indsamler den største mængde glas. Stevns er den kommune, der samler mindst ind. De har intil midten af 2012 kun indsamlet glas via genbrugspladsen. Det vurderes at den lavere servicegrad og tilgængelighed er årsagen til, at der i Køge Kommune er indsamlet næsten den dobbelte mængde. 19
kg glas/husstand 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 Køge Stevns - 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 2-2: Indsamlet mængde glas pr. år pr. husstand i Køge Kommune for perioden 2008-2012 sammenlignet med højeste (Køge) og laveste mængde i kommunerne i KARA/NOVERENs opland 2011. Hvis den samlede mængde af indsamlet papir sammenlignes med de øvrige kommuners højeste mængde og laveste mængde per husstand, kan det ses, at Køge Kommune med de nuværende indsamlingssystemer indsamler større mængder end Kalundborg, men mindre end Lejre Kommune. 180 160 140 Kg papir/husstand 120 100 80 60 40 20 Køge Kalundborg Lejre - 2008 2009 2010 2011 2012 Figur 2-3: Indsamlet mængde papir pr. år pr. husstand i Køge Kommune for perioden 2008-2012 sammenlignet med højeste og laveste mængde i kommunerne i KARA/NOVERENs opland 2011. 20
Som det ses af Figur 2-3 er mængden af indsamlet papir fra Køge Kommune relativt stabil i løbet af planperioden med en mindre stigning i 2011. Køge Kommune indsamlede i 2011 ca. 20 kg mere end Kalundborg Kommune, som indsamler papir i kuber opsat decentralt i kommunen. Mængden indsamlet per husstand i Køge Kommune er lavere end Lejre Kommune, der har indsamlet mest papir per husstand. Lejre Kommune indsamler papiret separat i 140 l beholdere med 1 måneds interval. 2.2.8 Omkostninger for husholdningerne Ved ikrafttræden af affaldsbekendtgørelsen 2010 blev det lovpligtigt at opgøre regnskaber og gebyrer for indsamlingsordninger fordelt på hhv. erhverv og husholdninger. I Tabel 2-15 fremgår omkostningerne for drift af indsamlingsordningerne i Køge Kommune for husholdninger. Omsætningen udgør indtægter fra opkrævning af gebyr fra husholdningerne samt indtægter fra salg af genanvendelige materialer, mens omkostningerne dækker udgifter til administration af ordninger, transport, behandling af affald samt information. Tabel 2-15: Omkostninger (i t.kr.) i forbindelse med indsamling, planlægning og håndtering af affald fra borgerne i Køge Kommune for 2012 (ekskl. moms). Glas, papir og pap Storskrald og haveaffald Farligt affald Dagrenovation Genbrugsplads I alt Omsætning -24.481-3.950-4.986-565 -13.565-47.547 Udgift 22.945 4.516 5.514 336 13.635 46.946 Samlet -1.536 566 528-229 70-601 Indtægterne omfatter primært gebyrindtægter, mens omkostningerne omfatter samtlige omkostninger og netto finansielle poster. Overordnet set skal renovationsgebyrerne administreres efter hvile-i-sig-selvprincippet. 2.3 Kortlægning og beskrivelse af ordninger for erhvervsaffald Virksomheder beliggende i Køge Kommune, herunder offentlige og private institutioner, er forpligtet til at sortere deres affald efter reglerne i kommunens erhvervsaffaldsregulativ. Virksomhederne i Køge Kommune har adgang til alle genbrugspladser i Kommunen og i den øvrige del af KARA/NOVERENs genbrugspladser beliggende i Stevns, Kalundborg, Lejre og Roskilde Kommune. Genbrugspladserne i Køge Kommune må benyttes af erhverv med køretøjer (med en totalvægt på 21
maksimalt 3.500 kg) med en tilhørende trailer. Hver virksomhed må maksimalt årligt aflevere 200 kg farligt affald undtaget bærbare batterier og akkumulatorer, som defineret i batteribekendtgørelsen, samt affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra husholdninger omfattet af producentansvar, som defineret i elektronikaffaldsbekendtgørelsen. Kommunen har etableret følgende ordninger for erhvervsvirksomheder: Dagrenovationslignende affald (indsamlingsordning). Ikke genanvendeligt farligt affald (indsamlingsordning via genbrugspladsen). Tømning af olie- og benzinudskillere, samt sandfang (indsamlingsordning). Klinisk risikoaffald (anvisningsordning). Ikke-genanvendeligt PVC affald (indsamlingsordning via genbrugspladsen). Forbrændingsegnet affald (anvisningsordning). Deponeringsegnet affald (anvisningsordning). Elektriske og elektroniske produkter er omfattet af den landsdækkende producentansvarsordning (WEEEsystem), hvor virksomheder uden beregning kan få EE-affaldet afhentet af producenten/importøren. Hvis mængden og typen af EE-affaldet kan sidestilles med husholdningsaffald, kan virksomhederne uden beregning aflevere affaldet på KARA/NOVERENs genbrugspladser. Kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald kan afleveres frit til indsamlere/behandlingsanlæg, som er optaget på Miljøstyrelsens Affaldsregister. Øvrigt affald til forbrænding eller deponering frembragt i Køge Kommune, skal anvises til godkendte behandlingsanlæg af Køge Kommune, hvis virksomheden ikke benytter en kommunal indsamlingsordning. Virksomheden skal følge anvisningen og selv sørge for at lave aftale med de anviste godkendte affaldstransportører/indsamlere om håndtering af det producerede anvisningspligtige affald. Virksomhederne betaler et gebyr til Køge Kommune for kommunens og Miljøstyrelsens administration, anvisning og planlægning på erhvervsaffaldsområdet. Derudover betales der gebyr for deltagelse i indsamlingsordninger, hvis virksomhederne er tilmeldt ordningen. Gebyr for dagrenovation opkræves af Køge Kommune, mens gebyr for benyttelse af genbrugspladserne, tømning af olie/benzinudskiller samt sandfang opkræves af KARA/NOVEREN. Gebyrer for evt. transport og behandling af anvisningspligtigt affald afregnes direkte mellem virksomheden og transportøren/indsamlingsvirksomheden/behandlingsanlægget. 22
2.3.1 Indsamlingsordninger for erhverv 2.3.1.1 Dagrenovation Dagrenovationsordningen omfatter en ugentlig indsamling af affald. Virksomheder med containerløsninger kan vælge at få indsamlet 2 gange om ugen, hver eller hver 2. uge alt afhængig af containervalg. Indsamlingen foretages af en renovatør. 2.3.1.2 Ikke genanvendeligt farligt affald Ikke-genanvendeligt farligt affald er affald, der er omfattet af definitionen af farligt affald i affaldsbekendtgørelsen bortset fra eksplosivt affald. Mindre mængder af farligt affald (op til 200 kg pr. år) kan afleveres genbrugspladserne. Affaldsmængder skal afleveres efter behov dog mindst 1 gang årligt. Eksplosivt affald skal efter affaldsbekendtgørelsen håndteres miljømæssigt forsvarligt ved en godkendt affaldsmodtager. Virksomheden skal sikre, at farligt affald ikke fortyndes eller blandes med andre kategorier af farligt affald eller blandes med ikke-farligt affald. Virksomheden skal yderligere sikre, at det farlige affald er forsvarligt emballeret. Ordningerne gælder for virksomheder i Køge Kommune, dog er farligt affald fra olie- og benzinudskillere undtaget. 2.3.1.3 Affald fra olie-/benzinudskillere og tilhørende sangfang Det påhviler affaldsproducenten, der har en olie- og/eller benzinudskiller og tilhørende sandfang at anmelde dette til Køge Kommune. Såfremt der sker væsentlige ændringer af mængden eller sammensætningen af spildevandet, skal dette anmeldes til Køge Kommune. Enhver nyoprettelse og sløjfning af olie- og benzinudskillere og sandfang skal ske i samråd med Køge Kommune. KARA/NOVEREN varetager tømningsordningen i Køge Kommune. Udskillere skal tømmes efter behov og mindst én gang årligt. Hvis sandfanget fungerer som et forsinkelsesbassin, pejles dette ved tømning af udskilleren. Forsinkelsesbassinet tømmes efter behov. 2.3.1.4 Klinisk risikoaffald Virksomheder fra sundhedssektoren kan aflevere klinisk risikoaffald på apoteker beliggende i kommunen. Virksomheden skal sortere klinisk risikoaffald ved kilden (produktionsstedet) og opsamle det i egnede emballager. Sorteringen skal ske efter følgende retningslinjer anført i Køge Kommunes regulativ for erhvervsaffald. 23
Virksomheden kan ved egen foranstaltning aflevere klinisk risikoaffald på genbrugspladsen dog højest 25 kg om året. 2.3.2 Anvisningsordninger 2.3.2.1 Dagsrenovation Virksomheder kan håndtere dagrenovationslignende affald via virksomhedens småt forbrændingsegnede affald. Ved sammenblanding skal affaldet klassificeres som dagrenovationslignende affald. Affaldet skal køres direkte til forbrænding og må ikke køres til midlertidigt deponi. Ordningen gælder for alle virksomheder i Køge Kommune, som ikke ønsker at være tilmeldt den kommunale ordning for indsamling af dagrenovationslignende affald. 2.3.2.2 Forbrændingsegnet affald Det er efter affaldsbekendtgørelsen tilladt at afbrænde haveaffald, parkaffald og haveaffaldslignende affald fra gartnerier, naturplejeaktiviteter m.v. Neddelt kreosotbehandlet træ skal efter affaldsbekendtgørelsen forbrændes. Hvis en virksomheds forbrændingsegnede affald i mængde og karakter ikke opfylder kravene til småt eller stort brændbart affald eller ikke kan modtages uden forudgående behandling, skal virksomheden ved egen foranstaltning foranledige, at affaldet opfylder betingelserne for forbrændingsegnet affald. Alternativt forpligtes virksomheden til at aflevere forbrændingsegnet affald til forudgående behandling, herunder neddeling eller lignende på anlæg der er godkendt hertil. Køge Kommune anviser forbrændingsegnet affald til KARA/NOVEREN's forbrændingsanlæg. 2.3.2.1 Ikke-genanvendeligt PVC-affald Virksomheder i Køge Kommune, der frembringer ikke-genanvendeligt PVC affald, skal frasortere og aflevere affaldsfaktionen på en af KARA/NOVERENs genbrugspladser eller på et godkendt modtageanlæg, jf. Miljøstyrelsens til enhver tid gældende liste over godkendte modtageanlæg. 2.3.2.2 Deponeringsegnet affald Deponeringsegnet affald er affald, der er omfattet af definitionen af deponeringsegnet affald i affaldsbekendtgørelsen. Virksomheden skal aflevere affaldet til deponi hos KARA/NOVEREN eller på en af KARA/NOVERENs genbrugspladser. 24
2.3.3 Erhvervsaffaldsmængder Indberetning om indsamlede affaldsmængder stammer i 2009 fra ISAG data og i 2010-2011 fra Affaldsdatasystemet. KARA/NOVEREN har været ansvarlig for opgørelsen. Desværre har erfaringer på landsplan vist, at Affaldsdatasystemet (ADS) på nuværende tidspunkt ikke kan anvendes som en direkte fremskrivning af mængder fra perioden med ISAG-opgørelser, da der er store udsving grundet nye indberetningskrav og nye affaldsfraktioner. Det betyder, at en opgørelse af affald fordelt på branchetyper ikke giver mening, da indberetningens kvalitet har været ringe. For data indberettet i 2011 har der i Miljøstyrelsen været fokus på at rette fejl, som skyldes forveksling mellem om mængder er indberettet i kg eller ton, samt upræcis angivelse af, om affaldet er erhvervs- eller husholdningsaffald, af korrekt behandlingsmetode samt af korrekt affaldsproducent. Som det kan ses, blev der registreret en stigende mængde erhvervsaffald fra Køge Kommune i perioden 2009-2011. Usikkerheden ved dataregistreringen betyder endvidere, at der er en forskel mellem den registrerede mængde i ADS og de indsamlede mængder i de kommunale ordninger i Køge Kommune, som i enkelte tilfælde resulterer i, at der er indsamlet en negativ mængde af enkelte fraktioner, som er blevet modregnet en sammenlignelig eller mere overordnet affaldsfraktion. Dette skyldes, at affaldet enten ikke har været registreret korrekt på modtageanlægget, f.eks. kan affald være registreret på transportørens adresse i stedet for virksomhedens adresse. I andre tilfælde kan skyldes, at affaldet er registreret under en anden fraktion end den burde. Ud fra opgørelsen er det mængden af forbrændingsegnet, slam, byggeaffald, jord, jern og metal samt organisk affald de affaldstyper, der varierer mest mængdemæssigt. 25
Tabel 2-16: Oversigt over udvikling af erhvervsaffaldsmængder via anvisningsordninger. 2009 2010 2011 Ton Ton Ton Dagrenovationslignende affald - 1.811 3.593 Organisk affald 48 2.276 3.907 Forbrændingsegnet 15.963 21.551 20.722 Deponeringsegnet 1.045 278 1.411 Papir inkl. aviser 924 50 545 Pap - 138 14.172 Glas 315 477 214 Plast 235 60 252 Emballage papir - - - Emballage pap 1.916 508 814 Emballage glas 384-601 Emballage metal - - 18 Emballage plast - 23 48 PVC 50 22 50 Træ 1.243 401 587 Imprægneret træ 231 108 172 Haveaffald 2.145 4.757 3.823 Køleskabe med freon - 139 Jern og metal 5.475 1.175 6.429 Uforurenet jord 471 1.227 3.813 Forurenet jord - 18.685 13.292 Batterier 196-58 Elektronik 49-598 Bygge- og anlægsaffald 27.980 39.745 44.441 Sten 56 6 - Slam < 10% TS (flydende) 842 465 568 Slam 10-30% TS (blødt) 6.379 4.635 15.086 Slam >30% TS (fast) 25 8 24 Farligt affald 3.291 1.276 2.068 Storskrald - - 2 Gips - 177 110 Øvrigt 1.416 1.076 327 Emballage træ - 7 10 Uidentificeret - - - Sum 70.680 101.080 137.756 26
2.3.4 Omkostninger forbundet med ordninger for erhverv Kommunen fastsætter gebyrerne, så affaldsområdet set over en årrække balancerer, dvs. hviler-i- sig-selv. Det betyder at de penge kommunen får ind via gebyrerne, kun må bruges på affaldsområdet, og at et eventuelt overskud skal betales tilbage til borgerne og virksomhederne ved, at gebyrerne i en periode sættes lavere. Erhvervsaffaldsgebyret er et lovpligtigt gebyr, som alle virksomheder i hele landet bliver opkrævet. Erhvervsaffaldsgebyret er et administrationsgebyr, der bl.a. dækker Miljøstyrelsens udgifter til en række nye IT-systemer, som Kommunen ifølge de nye regler skal opkræve og efterfølgende sende videre til Miljøstyrelsen. Dagrenovationsgebyret dækker kommunens omkostninger til indsamling og behandling af dagrenovationen fra virksomheden. Gebyret for genbrugspladsen omfatter administration, drift og behandling af affald indsamlet fra virksomhederne i kommunen. Køge Kommune har politisk vedtaget, at give adgang via betaling pr. besøg, når virksomheder afleverer deres erhvervsaffald på genbrugspladsen. Opkrævningen sker ved, at alle, som kører ind på genbrugspladsen, får taget et billede af bilens nummerplade. Betalingen bliver opkrævet af KARA/NOVEREN, der driver genbrugspladserne i Stevns, Kalundborg, Køge, Lejre og Roskilde Kommune. Som erhvervsdrivende i Køge Kommune er det frit for virksomhederne at vælge mellem alle KARA/NOVERENs genbrugspladser i Køge Roskilde, Lejre, Stevns og Kalundborg kommuner, når virksomheden skal bortskaffe sit erhvervsaffald. Tabel 2-17: Omkostninger (i t. kr.) i forbindelse med indsamling, planlægning og håndtering af affald fra erhverv i Køge Kommune for 2012 (ekskl. moms). Gebyrtype Administration Genbrugsplads I alt Omsætning -314-3.606-3.920 Udgift 358 3.625 3.983 Samlet 44 19 63 2.3.5 Import og eksport af affald Import og eksport af affald skal siden 2010 indberettes til det nye affaldsdatasystem. Der er ikke i nogen af årene registreret affald, som er importeret i forbindelse med aktiviteter i Køge Kommune. Der er dog registreret eksport af affald i både 2010 og 2011, som det fremgår af Tabel 2-18 27
Tabel 2-18: Eksport af affald fra Køge Kommune for 2010 og 2011 i ton. Affaldstype 2010 2011 Aluminium 3,66 2,98 Brugte katalysatorer indeholdende guld, sølv, rhenium, rhodium eller palladium (undtagen 16 08 07) 0,123 Glas, plast og træ, som indeholder eller er forurenet med farlige stoffer (imprægneret træ) 85,84 Jern og stål 0,106 Jernholdigt metal 2,87 Kobber, bronze, messing 0,483 Træ, bortset fra affald henhørende under 20 01 37 (imprægneret træ) 243,84 I alt 3,66 580,07 En stor del af eksporten af affald i 2011 er imprægneret træ, som primært stammer fra Køge Kommunes genbrugspladser. 28
03 Evaluering af initiativer - Evaluering af initiativernes effekt for planperioden 2009-2012 og Køge Kommunes opfyldelse af Regeringens sigtelinjer 2012 3.1 Køge Kommunes initiativer Regeringen udsendte i marts 2009 første del af Affaldsstrategi 2009-2012 efterfulgt af Affaldsstrategi '10, som var den anden og sidste del af affaldsstrategien for perioden 2009-12. I strategierne fremgår regeringens sigtelinjer for behandling af forskellige affaldsfraktioner og -typer. Den kommunale affaldsplan må ikke stride mod Regeringens sigtelinjer, hvorfor Køge Kommune vedtog en række initiativer i den tidligere planperiode med den målsætning, at Køge Kommune ved udgangen af planperioden opfylder de af Regeringen udstukne sigtelinjer. Regeringens sigtelinjer er fastlagt inden for følgende områder: Dagrenovation fra husholdninger Storskrald fra husholdninger Haveaffald fra husholdninger Affald fra servicesektoren Affald fra industri Affald fra bygge- og anlægsvirksomhed Slam fra renseanlæg Restprodukter fra affaldsforbrænding I Køge Kommune er det muligt at opgøre affaldet inden for husholdningerne og slam fra renseanlæg, mens restprodukter fra affaldsforbrændingsanlæg er irrelevant, og affald fra de forskellige sektorer ikke er muligt at differentiere mellem pga. den ringe kvalitet af indberetningerne i ADS, jf. afsnit 2.3. 29
3.1.1 Behandling af dagrenovation Regeringens sigtelinje med behandling af dagrenovation i 2012 har været, at minimum 20 % af dagrenovationen skal genanvendes og maksimalt 80 % skal forbrændes. Dagrenovation omfatter papir, flasker og glas, emballagemetal, plast, organisk madaffald og øvrigt restaffald. Køge Kommune har i den tidligere planperiode fastlagt en række initiativer, som skal bidrage med at kommunen lever op til Regeringens sigtelinjer. Nedenfor fremgår initiativerne: I affaldsplanen gældende for 2009-2020 blev der opstillet følgende initiativer for grå dagrenovation. Yderligere forenkling af takstsystem. Harmonisering af indsamlingsmateriel. For grøn dagrenovation blev følgende initiativer opstillet og videreført i affaldsplanen for 2009-2020: Nye løsninger for kompostering ved flerfamilieboliger undersøges. Den nuværende ordning evalueres. Undersøgelse af mulighederne for kildesortering og husstandsindsamling af grønt affald. I affaldsplanen gældende for 2009-2020 blev der opstillet og videreført følgende initiativer for glas: Samarbejde med flerfamilieboliger omkring bedre sortering af glas. Undersøge mulighederne for en skånsom indsamling af glas. Køge Kommune har i løbet af planperiode indsamlet papir, flasker og glas, pap, papir og øvrigt restaffald i separate fraktioner ved husstanden og på genbrugsstationen. Ved en opgørelse af disse fraktioner fordelt på behandlingsmetode for 2008-2012 har Køge Kommunes borgere forbedret indsamlingen i planperioden og lever op til de målsætninger, som Regeringen fastlagde for 2012. 30
Behandling af dagrenovation 100% 80% 60% 40% Forbrænding Genanvendelse 20% 0% 2008 2009 2010 2011 2012 Sigtelinje 2012 3.1.2 Behandling af storskrald Figur 3-1: Fordeling af dagrenovation på behandlingsformer. Storskrald fra husholdninger er i henhold til Miljøstyrelsens sigtelinje defineret på anden vis end affald i Køge kommunes storskraldsordning. Ved opgørelsen og sammenligning af storskral indsamlet på landsplan, omfatter den nationale terminologi Storskrald, andet affald indsamlet fra husholdninger ud over dagrenovation, haveaffald og farligt affald 3. I Køge Kommune indsamles der storskrald i forbindelse med storskraldsordningen ved husstanden og på genbrugsstationen. Der kan observeres et fald i mængden af storskrald fra 2008 til 2009, hvorefter den er steget indtil 2011 med et lille fald i 2012, hvor der er indsamlet en mængde på 17.876 ton. I affaldsplanen gældende for 2009-2020 blev der opstillet og videreført følgende initiativer: Undersøge muligheder for bedre sortering i forbindelse med husstandsindsamlingen. Informationskampagne om hvad der er EE-affald, og hvor det skal afleveres. 3 Byggeaffald, trykimprægneret træ, asbest/eternitplader og kølemøbler indgår på som storskrald i miljøstyrelsens opgørelse og er derfor medtaget som storskrald for Køge Kommune ved sammenhold af genanvendelsesprocenter 31
Evaluere storskraldsordningen for boligselskaber/flerfamilieboliger. Det ses, at Køge Kommune lever op til Regeringens sigtelinjer i den forrige planperiode, hvorfor effekten af initiativerne vurderes at være tilfredsstillende. Det skal dog bemærkes, at fordelingen af affald indsamlet på genbrugspladsen i Køge Kommune er opgjort efter en anden fordelingsnøgle end den, som Miljøstyrelsen har anvendt i Affaldsstrategien. Fordelingen af affaldet på behandlingsform fremgår af Figur 3-2. Behandling af storskrald 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Specialbehandling Deponering Forbrænding Genanvendelse 3.1.3 Behandling af haveaffald Figur 3-2: Indsamling af storskrald i Køge Kommune ift. Regeringens sigtelinje. Haveaffald indsamlet fra husholdninger sker via haveaffaldsordningen og genbrugspladsen. Affaldet leveres til KARA/NOVEREN, der som udgangspunkt er forpligtet til at kompostere haveaffaldet. I 2012 blev affaldet dog neddelt og sorteret i 2 fraktioner; en vedfraktion til forbrænding og en løvfraktion til nedmuldning på landbrugsjord. Indsamlingen af haveaffald i Køge Kommune har i planperioden været stigende indtil 2011, hvorefter mængden er faldet med ca. 15 % i 2012. I affaldsplanen gældende for 2009-2020 blev der opstillet og videreført følgende initiativer: Information om fordelen ved at kompostere i egen have. Evaluering af henteordningen for haveaffald. 32
Køge Kommune har i hele planperioden levet op til Regeringens målsætning om minimum 95 % genanvendelse af haveaffald. Det ses i Figur 3-3, hvordan behandlingsmetoden i planperioden har været fastholdt. 100% 80% Behandling af haveaffald 60% 40% 20% 0% Specialbehandling Deponering Forbrænding Genanvendelse 3.1.4 Farligt affald Figur 3-3: Fordeling af haveaffald på behandlingsmetode og Regeringens sigtelinje i 2012. I Regeringens affaldsstrategi er der ikke opsat målsætninger for behandling af det farlige affald. I Køge Kommune vedtog Kommunalbestyrelsen, at den miljømæssige standard for indsamlingen af farligt affald skulle fastholdes og muligvis højnes ved følgende initiativer: Øge antallet af butikker som tilbagetager maling, olie, sprøjtemidler m.m. Øge antallet af flerfamilieboliger som har en aftale med kommunen om afhentning af farligt affald. Informationskampagne om hvad der er farligt affald, og hvor det kan afleveres. Uddannelse af ejendomsfunktionærer i håndtering af farligt affald. Som det fremgår af opgørelsen af farligt affald i Tabel 2-10, er mængden af farligt affald indsamlet ved apoteket fastholdt på et højt niveau i planperioden. 33
3.1.5 Behandling af kommunalt slam De indberettede mængder af slam produceret i Køge Kommune (både fra industrielle og kommunale anlæg) har varieret væsentligt i mængder ud fra opgørelsen fra ADS(se Tabel 2-16). Slammet fra Køge Kommunes renseanlæg har været udbudt til behandling i 2009 under forudsætning af, at slammet var C-slam, som ikke kan overholde slambekendtgørelse om udspredning af slam på landbrugsjord, idet tungmetal- og indholdet af miljøfremmede stoffer overskred grænseværdierne ift. udspredning på jordbrug. Derfor er alt slam fra de kommunale renseanlæg i Køge Kommune i planperioden gået til forbrænding, som derfor ikke har bidraget til at opfylde Regeringens sigtelinjer for 2012 om genanvendelse af minimum 50% genanvendelse af slam, 45% forbrænding af slam og 5% deponering, som kan ses i Figur 3-4. 100% Behandling af kommunalt slam 80% 60% 40% 20% Specialbehandling Deponering Forbrænding Genanvendelse 0% 2009 2010 2011 2012Sigtelinje 2012 Figur 3-4: Fordeling af behandlede mængder kommunalt slam fra 2009-2012 med Regeringens sigtelinjer for 2012 I løbet af planperioden har Køge Teknik arbejdet for at sammensætningen af slammet blev ændret, således at slammet i det kommende udbud kan udbydes som B-slam, hvor en behandlingsmetode, der sikrer nedbrydning af de miljøfremmede stoffer, fx kompostering eller anden aerob behandling, muliggør genanvendelse af slammet. 34
04 Anlæg og kapacitet - Beskrivelse af anlæg og kapacitet benyttet i de kommunale ordninger samt anvisningspligtige ordninger I nærværende afsnit er anlæg benyttet i forbindelse med Køge Kommunes ordninger listet op og kapaciteten af nyttiggørelses- og deponeringsanlæg er beskrevet. 4.1 Køge Kommunes interessentskab Køge Kommune er, sammen med 8 andre kommuner, interessent i det fælleskommunale affaldsselskab KARA/NOVEREN I/S. KARA/NOVERENs formål er at etablere og drive anlæg til affaldsbehandling for borgere og virksomheder på miljømæssig og økonomisk effektiv vis, samt at sikre tilstrækkelig behandlingskapacitet. Samlet set servicerer KARA/NOVEREN knap 400.000 borgere og 20.500 erhvervsvirksomheder. 4.2 Forbrændingsegnet affald- Roskilde kraftvarmeanlæg Roskilde kraftvarmeanlæg består fra 2013 af 2 ovnlinier: Ovnlinien fra 1999 har en kapacitet på 20 ton/time svarende til ca. 160.000 tons pr. år. Den nyeste ovnlinie tages i drift medio 2013 og har en kapacitet på 25 ton/time svarende til ca. 200.000 ton pr. år. Begge er moderne kraftvarmeanlæg, som producerer op til 34 MW el og 100 MW fjernvarme. Den samlede kapacitet er over 360.000 ton, men grundet det nuværende reducerede varmebehov i sommerperioden er den faktiske kapacitet ca. 350.000 ton. Det forventes, at den kraftige udbygning af det samlede fjernvarmenet i VEKS og CTR vil øge behovet for fjernvarme markant over hele året. Roskilde kraftvarmeanlæg modtog i 2011 ca. 220.500 ton forbrændingsegnet affald. 35
Behandlingen af affaldet har medført produktion af el svarende til ca. 22.100 husstandes forbrug og varme svarende til ca. 22.000 husstandes forbrug. Dette svarer til en besparelse på ca. 75.000 ton kul. Siden 1. januar 2010 defineres affaldsfyrede kraftvarmeanlæg som nyttiggørelse, hvis der udnyttes tilstrækkeligt energi fra affaldet. Begge de to moderne kraftvarmelinier opfylder rigeligt denne målsætning. Produktionen af el og varme vil bidrage til at fortrænge energi baseret på fossile brændsler, og en maksimal energiudnyttelse er bl.a. opnået ved at energitårnet er udstyret med røggaskondensering. Roskilde kraftvarmeanlæg modtager indtil videre hovedsageligt affald fra de tidligere KARA-kommuner, mens brændbart affald fra Køge, Kalundborg og Odsherred Kommuner jf. tidligere indgåede kontrakter pt. bliver kørt til eksterne anlæg. Aftalerne udløber i 2013, 2014 og 2015, således at den samlede mængde affald skal behandles på kraftvarmeanlægget i Roskilde fra og med 2016. Med de nuværende affaldsmængder til forbrænding vil der være tilstrækkelig behandlingskapacitet til affaldet fra alle ejerkommunerne i hele planperioden. Der er en række initiativer, som vil påvirke brændselstilførsel og behandlingskapacitet. Følgende tiltag kan påvirke mængderne: Tiltag omkring bioforgasning og yderligere udsortering af glas, metal og plast. Frasortering af disse fraktioner reducerer affaldsmængderne, men vil øge brændværdien pr. ton i det affald, som skal energiudnyttes. De danske regler omkring rent affaldstræ gør, at større mængder biomasse forventes udsorteret til eksport, hvilket forventes at begrænse væksten i affaldsmængderne. Befolkningstilvækst og vækst i økonomien vil øge affaldsmængderne. Følgende forhold taler for at den samlede kapacitet i produktionsapparatet kan falde i planperioden: De danske behandlingsanlæg har en meget høj gennemsnitsalder, og en del anlæg vil i planperioden skulle overveje lukning eller konvertering til biomasse. Indenfor de sidste år er to anlæg lukket og 2 anlæg omlægges for tiden til biomasse. 2 anlæg er blevet sat til salg, uden at der er fundet en køber. Der foreligger et forslag til liberalisering af hele sektoren. En liberalisering kan konkurrenceudsætte erhvervsaffaldet og muligvis også husholdningsaffaldet. Uanset omfanget af konkurrenceudsættelsen vil specielt de mindre anlæg blive udfordret, særligt hvis deres anlæg ikke er afskrevet. 36