Affaldsplan

Transkript

1 Randers Kommune Affaldsplan Bilag 1

2

3 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger Dagrenovation Emballageaffald glas/papir/pap Emballageaffald plast Emballageaffald jern/metal Storskrald Farligt affald Etageboliger Kontraktstyring 3.2 Erhverv Emballageaffald Farligt affald Rådgivning 3.3 Tværgående initiativer Genbrugspladser Randers ren kommune Affaldsforebyggelse Formidling Service og kvalitet

4

5 1 Affaldsplanens opbygning Affaldsplanen består af 3 dele: en hovedplan, en planlægningsdel og kortlægningsdel. Del 1 Hovedplan I hovedplanen findes bl.a. målsætninger, handleplaner og initiativer i korte træk samt en tids- og aktivitetsplan for alle initiativer vedrørende affaldshåndtering i Randers Kommune i perioden Del 2 Planlægning (bilag 1) Planlægningsdelen beskriver planinitiativer og strategier for affaldshåndtering i de kommende år i Randers Kommune. Planlægningsdelen er udarbejdet som et 2-sidet opslagsværk, og for hvert enkelt planinitiativ er der detaljerede beskrivelser af: Hvilke initiativer der er tale om Hvilke krav der skal opfyldes Hvor vi står i dag Hvad planen er (hvilke initiativer/handlinger skal sættes i værk) Hvor initiativerne fører os hen (målet), herunder udviklingen i affaldsmængderne Planlægningsdelen er opdelt i initiativer for husholdninger, erhverv og tværgående initiativer. Del 3 Kortlægning (bilag 2) Denne del af planen indeholder bl.a. en opgørelse af status for mængder og affaldsordninger i Kortlægningen danner grundlag for det fremadrettede arbejde omkring målsætninger og dermed for affaldshåndteringen i kommunen. Kortlægningen indeholder: Udvikling i affaldsmængder Status for affaldsordninger Kortlægning af affaldsmængder og affaldets fordeling på behandlingsformer Fremtidige affaldsmængder Planens økonomiske konsekvenser Behov for behandlingskapacitet Derudover er der udarbejdet en redegørelse for, hvilke af de planlagte initiativer for planperioden Randers Kommune har gennemført, og hvilke initiativer der ikke er gennemført. Affaldsplanen med bilag er trykt/udgivet i 3 separate dele og findes også på kommunens hjemmeside

6 2 Planopslag Indhold Planlægningsdelen indeholder detaljerede beskrivelser af de enkelte planinitiativer, der er udarbejdet for henholdsvis: Husholdninger Erhverv Tværgående initiativer Vi har udvalgt en række initiativer for dagrenovation i planperioden , der alle tager udgangspunkt i affaldsplanens overordnede målsætninger om affaldsforebyggelse, ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt, miljøbelastningen fra affaldet skal nedsættes og øget kvalitet i affaldshåndteringen. De enkelte planinitiativer beskriver både specifikke affaldsfraktioner som "dagrenovation" og initiativer for et område som eksempelvis "genbrugspladser".

7 3.1 Husholdninger

8 Dagrenovation Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter dagrenovation? Affald, der naturligt forekommer i husholdningerne, herunder organisk og vegetabilsk dagrenovation. Regulering Indsamling af dagrenovation er reguleret af affaldsbekendtgørelsen. Af affaldsbekendtgørelsen fremgår, at vegetabilsk dagrenovation lovligt kan hjemmekomposteres. Perspektiver Genanvendelsen af dagrenovationen kan øges. I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af plast- og metalemballager på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, som fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod 20 % genanvendelse og 80 % forbrænding af dagrenovationen. Vegetabilsk dagrenovation: Affaldsstrategien lagde op til, at det er hensigtsmæssigt at udnytte affaldets gødningsindhold i forbindelse med hjemmekompostering af den vegetabilske del af dagrenovationen. Organisk dagrenovation: Affaldsstrategien lagde op til, at organisk dagrenovation skal behandles ud fra en lokal vurdering af, hvad der er miljømæssigt og økonomisk optimalt. Miljøministeriet lagde samtidig op til, at der ville blive udviklet en model, der kunne benyttes til en lokal vurdering, denne model er endnu ikke udviklet. Hvor står vi? Status Alle husstande i kommunen har pligt til at benytte dagrenovationsordningen. Alle virksomheder, der producerer dagrenovationslignende affald, har pligt til at benytte ordningen. Alle kan frit vælge mellem stativer, beholdere og containere til dagrenovation. Husstandene skal købe godkendte dagrenovationsstativer ved Randers Kommune. Stativet er herefter grundejerens ejendom, og forpligtigelser påhviler hermed ejer. Beholdere og minicontainere stilles til rådighed af "dagrenovationsordningen". Grundejere skal placere materiellet således, at affaldet nemt kan afhentes. Ved flerfamilieejendomme kan dagrenovation desuden indsamles i undergrundscontainere eller maxi- og vipcontainere. Den enkelte kan frit vælge mellem uge- eller 14-dages tømning. Alle grundejere/brugere kan frasortere grønt komposteringsegnet affald til hjemmekompostering. På genbrugspladsen i Randers kan hver husstand købe en kompostbeholder til en reduceret pris. Der er ligeledes mulighed for at købe en kompostkasse til kompostering af haveaffald. Hvad har vi nået? Randers Kommune har i 2008 fået foretaget affaldsanalyser for at belyse sammensætningen af affaldet i dagrenovationen. Det har her vist sig, at der er potentiale for yderligere kildesortering. Specielt viste det sig, at der var ca. 21 % komposterbart materiale i en gennemsnitlig husholdnings dagrenovation. Det skønnes, at ca husstande i dag hjemmekomposterer den vegetabilske dagrenovation. Den samlede mængde dagrenovation udgør ton i 2007.

9 Hvad er planen? Med udgangspunkt i de overordnede målsætninger vil vi i planperioden arbejde med nedenstående initiativer: Hjemmekompostering Vi ønsker at nedbringe mængden af komposterbart affald i dagrenovationen. Dette vil vi opnå ved at gennemføre en kampagne med henblik på at motivere flere borgere til at benytte sig af muligheden for hjemmekompostering. Desuden vil vi hvert forår udlevere kompostorme. Emballageaffald Udsortering af emballageaffald fra dagrenovationen giver mulighed for at genanvende ressourcerne i affaldet. Vi vil have fokus på dette og arbejde for en øget udsortering og bortskaffelse af emballageaffald via de eksisterende ordninger. Miljøkasse Der skal til stadighed arbejdes for at undgå, at farligt affald bortskaffes med dagrenovationen. Vi vil gennemføre kampagner for brugen af den nye miljøkasseordning målrettet de relevante bebyggelsestyper. Øvrige bebyggelser skal orienteres om alternative løsninger. Udbud Affaldsanalyser er et af de værktøjer, som vi anvender i forbindelse med evaluering og optimering af de eksisterende ordninger. I forbindelse med udarbejdelse af udbud har vi mulighed for at gennemføre tilpasninger af ordningerne eller indføre nye tiltag. Det er også i forbindelse med udbud, vi stiller miljøkrav til de køretøjer, der anvendes til indsamling og transport af affald. Containere væk fra offentlige arealer For en række ejendomme i Randers by er der lavet "sætte frem aftaler". Hensigten hermed er, at containerne på tømningsdagen køres frem - i mange tilfælde stilles de på offentlige arealer - og efterfølgende stilles tilbage på ejendommen. Med tiden er det dog blevet således, at containerne har fået en permanent placering på de offentlige arealer. Containerne er således kommet til at udgøre en utilsigtet del af bybilledet. Vi vil arbejde for at finde løsninger, som gør det muligt at fjerne disse containere. Hvor kommer vi hen? En række undersøgelser viser, at der kan flyttes betydelige mængder af affald fra forbrænding til genanvendelse. Ved at genanvende affald spares såvel ressourcer i form af råstoffer som energi til fremstilling af varer af jomfruelige råstoffer. Det er mindre ressourcekrævende at oparbejde fx kasserede plastflasker til nye plastflasker, end det er at fremstille ny plast. Flere miljøvurderinger peger desuden på, at genanvendelse af organisk affald miljømæssigt set er bedre end at forbrænde affaldet. Den forventede udvikling i mængden af dagrenovation fra husholdninger i ton ses af grafen nedenfor. Note: Ovenstående mængder er ekskl. papir og pap. Den forventede udvikling i mængden af dagrenovation fremgår af Bilag 2, Tabel 23. Dog er papir ikke medtaget som dagrenovation i denne figur. Den forventede udvikling er baseret på fremskrivninger af mængdeopgørelsen fra 2007 og beskriver således, hvad der er i udsigt, hvis vi ikke gør en indsats. Ved at gennemføre de beskrevne planinitiativer og anvende de fornødne økonomiske ressourcer hertil vil vi arbejde for at nedbringe mængden af dagrenovation til forbrænding og ændre udviklingen i retning af en øget genanvendelse.

10 Emballageaffald glas/papir/pap Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter papir og pap? Fx: Dagblade, uge- og månedsblade, adresseløse tryksager, adresserede forsendelser, telefonbøger, papemballage, bølgepap og karton. Hvad omfatter glas? Fx: Emballageglas og flasker. Regulering Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal der indsamles papir- og papemballager fra husholdninger i bebyggelser med mere end indbyggere. Ifølge affaldsbekendtgørelsen skal der etableres indsamlingsordninger for emballageaffald af glas fra husholdninger i bebyggelser med mere end husstande. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 60 % genanvendelse for papir og pap fra husholdninger 80 % genanvendelse for glasemballage Hvor står vi? Status Indsamlingen af glas, papir og pap sker som hhv. hente- og bringeordning. Ordningen gælder for alle private husstande og sommerhuse i kommunen. Til opsamling af glas og papir kan enfamilieboliger benytte stativer med 4 kassetter a 38 l (se evt. under afsnittet om dagrenovation). Det er ligeledes muligt at benytte en 240 l beholder med skillerum til både glas og papir. Glas og papir indsamles med 4 ugers intervaller. Ved flerfamilieboliger kan glas og papir indsamles i 240 l, 400 l eller undergrundscontainere. Beholderne tømmes stadig med 4 ugers intervaller, mens undergrundscontainere tømmes henholdsvis hver 3. uge (papir) og hver 6. uge (glas). Glas og papir kan ligeledes afleveres på genbrugspladserne. Pap kan afleveres via indsamlingsordningen for storskrald eller på genbrugspladserne. I 2007 er der indsamlet i alt ton fordelt på ton glas, ton papir og 469 ton pap, hvilket er svarende til 16 % glas, 78 % papir og 6 % pap. Mængden af emballageaffald fordelt på fraktioner i Ton Note: Fraktionen papir er dagrenovation og ikke emballageaffald. Fraktionen fremgår som "papir og pap" i tabellerne i Bilag 2.

11 Hvad er planen? Med udgangspunkt i de overordnede målsætninger vil vi i planperioden arbejde med nedenstående initiativer: Undergrundscontainere Vi vil arbejde for at optimere tømningen af undergrundscontainere, sådan at tømning sker efter behov. På denne måde undgår vi unødvendig kørsel og miljøbelastningerne herfra. Emballageaffald Med sigte på en øget udsortering af emballageaffald fra dagrenovationen vil vi undersøge, om det er muligt/hensigtsmæssigt at indsamle flere emballagefraktioner via genbrugsbeholderen. Udbud Vi vil evaluere på de eksisterende ordninger og tilbud, inden der laves nyt udbud. Affaldsanalyser er et af de værktøjer, vi vil gøre brug af i denne sammenhæng. Hvor kommer vi hen? Genvinding af papir sparer ressourcer i form af råstoffer og energi. Miljøvurderinger viser (Miljøprojekt 1057, 2006), at genanvendelse af papir frem for forbrænding vil være en miljømæssig fordel. Genanvendelse af papir frem for forbrænding vil have en positiv effekt på udledningen af CO 2. Ved genbrug og genanvendelse af glas spares der energi i forhold til produktion af nyt glas. Derudover skal indsamlingsmetoden tages i betragtning, da indsamling af hele flasker til direkte genbrug er en miljømæssig fordel frem for indsamling af skår. Den forventede udvikling i mængden af glas, papir og pap samt pap fra husholdninger i ton ses af grafen neden for: Note: Fraktionen papir og pap er dagrenovation, ikke emballageaffald. Den forventede udvikling fremgår af Bilag 2, Tabel 19 og Tabel 24. Den generelle vækst i mængden af papir antages at følge de samme vækstrater, som er gældende for dagrenovation. Dvs. at fremskrivningen for papir er 0,56 % i 2008, 0,48 % i 2009 og herefter er væksten 0,42 % p.a. frem til Til forskel herfra følger fremskrivningen af glas og pap væksten for emballageaffald, som forventes at være 2,6 % i 2008 og 1,7 % i Væksten i såvel dagrenovation som emballageaffald følger den forventede udvikling i det private forbrug. Konsekvensen af de initiativer, som kommunen planlægger, kan ikke umiddelbart estimeres, men den forventede forøgelse i indsamlede mængder glas, papir og pap frem til 2020 vurderes at ligge inden for den beregnede generelle procentvise udvikling, som ses af figuren ovenfor. Ved at gennemføre de beskrevne initiativer og anvende de fornødne økonomiske ressourcer hertil vil vi opnå nedsættelse af miljøbelastningen fra transport og samtidig arbejde for en øget genanvendelse af glas, papir og pap.

12 Emballageaffald plast Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter emballageaffald af plast? Fx: Plastdunke og -flasker (ikke pantbelagte), polyethylenfolie (PE-folie), herunder indpakningsfolie/plastruller/transportsække. Regulering I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne etablere indsamlingsordning for plastflasker og -dunke. Indsamling via en kommunal genbrugsstation anses som tilstrækkeligt. Kravene til indsamling af emballageaffald af plast udspringer af EU's emballagedirektiv. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 22 % genanvendelse af plastemballage. Dette er et generelt mål for både husholdninger og erhverv. Hvor står vi? Status Plastemballage indsamles i en bringeordning til genbrugspladserne. PET-plastflasker indsamles som en henteordning via husstandsindsamlingen af glasemballage. Der kan lægges PET-flasker i kassetten, containeren eller undergrundscontaineren til emballageglas. Ordningerne gælder for alle private husstande i kommunen, hvor der fremkommer affald af plastemballage. I 2007 blev der indsamlet 21 ton plastemballage. Der er ikke beregnet potentialer for landets kommuner. Affaldsstrategiens mål om 22 % genanvendelse af plastemballage er derfor et nationalt mål, hvori også de indsamlede mængder fra Randers Kommune indgår.

13 Hvad er planen? Med udgangspunkt i de overordnede målsætninger vil vi i planperioden arbejde med nedenstående initiativer: Vi vil informere borgerne om den eksisterende mulighed for at aflevere PET-plast i glasbeholderen. Med sigte på en øget udsortering af emballageaffald fra dagrenovationen vil vi undersøge, om det er muligt/hensigtsmæssigt at indsamle flere emballagefraktioner via genbrugsbeholderen eller via storskraldsordningen. Sådanne eventuelle tiltag vil blive indarbejdet i kommende udbud. Hvor kommer vi hen? Ved genanvendelse af plast spares der ressourcer i form af råstoffer og energi. Øget genanvendelse af plastemballage vil nedsætte udledningen af den CO 2, der dannes ved forbrænding af plast. Undersøgelser peger på, at plast udgør den væsentligste kilde til CO 2 -udslip fra forbrændingen. Den forventede udvikling i mængden af plastemballage fra husholdninger i ton ses af grafen nedenfor. Den forventede udvikling fremgår af Bilag 2, Tabel 24. Fremskrivningen af plastemballage følger vækstraten for emballageaffald, som følger den forventede udvikling i det private forbrug. Væksten forventes at være 2,6 % i 2008 faldende til 1 % om året fra 2010 og frem. Dette skyldes en forventning om en generelt lavere vækst i det private forbrug i de kommende år. Ved at gennemføre de beskrevne initiativer og anvende de fornødne økonomiske ressourcer hertil vil vi arbejde for at opnå en øget genanvendelse af plastemballage.

14 Emballageaffald jern/metal Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter emballageaffald af jern og metal? Fx: Emballager af stål, jern og aluminium. Regulering I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne etablere indsamlingsordning for emballageaffald af jern og metal. Indsamling via en kommunal genbrugsstation anses som tilstrækkeligt. Kravene til indsamling af emballageaffald af jern og metal udspringer af EU's emballagedirektiv. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 50 % genanvendelse af jern- og metalemballage. Dette er et generelt mål for både husholdninger og erhverv. Hvor står vi? Status Metalemballage indsamles i en bringeordning til genbrugspladserne. Der er desuden mulighed for at få indsamlet metalemballage via storskraldsordningen. Kravet er, at metalemballagen er frasorteret og samlet i klare sække. Ordningerne gælder for alle private husstande i kommunen, hvor der fremkommer affald af metalemballage. Randers Kommunes affaldsanalyser gennemført i 2008 viser et potentiale på ca. 1,8 % for øget udsortering af metalemballage fra dagrenovationen. Der er ikke registreret nogen særskilte mængder af jern- og metalemballage i Mængden af emballage indgår i den øvrige mængde af indsamlet jern og metal.

15 Hvad er planen? Med udgangspunkt i de overordnede målsætninger vil vi i planperioden arbejde med nedenstående initiativer: Vi vil, med fokus på affaldet som en ressource, informere om mulighederne for at bortskaffe metalemballager via de eksisterende ordninger. Vi vil gennemføre kampagner for at øge udsorteringen af metalemballage. Med sigte på en øget udsortering af emballageaffald fra dagrenovationen vil vi undersøge, om det er muligt/hensigtsmæssigt at indsamle flere emballagefraktioner via genbrugsbeholderen. Hvor kommer vi hen? Jern- og metalemballager udgør en ressource, som ikke udnyttes tilstrækkeligt. Øget genanvendelse vil spare energi- og metalressourcer. Desuden er det en miljøfordel at genanvende metal frem for at forbrænde det, da en betydelig del af metallet tabes ved forbrændingen og omdannes til slagge og aske. Oprensning af forbrændingsjern belaster miljøet. Reduktion af jern og metaller i husholdningsaffaldet vil reducere fastbrændingen i ovnene på affaldsforbrændingsanlæggene og øge genanvendelsesmulighederne for forbrændingsslagger. Ved at gennemføre de beskrevne initiativer og anvende de fornødne økonomiske ressourcer hertil vil vi arbejde for at opnå en øget genanvendelse af metalemballage.

16 Storskrald Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter storskrald? Fx: Kasserede møbler, tæpper, cykler, barnevogne, hårde hvidevarer, elektronik og pap, men ikke bygningsaffald. Regulering Håndtering af storskrald er omfattet af affaldsbekendtgørelsen. Perspektiver Af Affaldsstrategi fremgår, at kommunerne opfordres til arbejde med følgende tiltag: Kommunerne vil blive motiveret til at indgå i etablering eller forbedring af eksisterende genbrugsordninger Kommunerne anbefales at udbygge de eksisterende ordninger til at omfatte langt flere genanvendelige fraktioner Kommunerne opfordres til at etablere netværk for mandskab på containerpladser mv. Boligselskaber og andre etagebebyggelser opfordres til at etablere storskraldsordninger for genbrugelige og genanvendelige effekter (byttecentraler) Der ses et behov for, at kommunen videreuddanner og vejleder gårdmænd, viceværter, skraldemænd og mandskab på containerpladser med henblik på bedre vejledning af borgerne omkring affaldssortering. Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der for storskrald sigtes mod 25 % genanvendelse, 50 % forbrænding og 25 % deponering. Hvor står vi? Status Randers Kommune har 2 ordninger for storskrald. Storskrald indsamles som en fortovsindsamling ved samtlige ejendomme 6 gange årligt. Henteordningen består af fraktionerne: jern og metal, pap, elektronikaffald og øvrigt storskrald (brændbart). Storskrald kan afleveres på en af kommunens genbrugspladser. Genbrugspladserne modtager mere end 30 forskellige fraktioner. Hvor det er vanskeligt at administrere en fortovsindsamling, som ved større etagebebyggelser, tilbyder Randers Kommune at afhente storskrald fra nærgenbrugsstationer i området. Alle husstande i kommunen har ret til at benytte ordningerne. Der blev i 2007 indsamlet i alt ton storskrald, heraf blev ton storskrald indsamlet via storskraldsordningen. Af nedenstående figur fremgår det, at størstedelen blev sendt til genanvendelse. Mængden af storskrald i 2007 fordelt på behandling. Procent

17 Hvad er planen? Med udgangspunkt i de overordnede målsætninger vil vi i planperioden arbejde med nedenstående initiativer: For at sikre at flest mulige benytter ordningen, skal den enkelte borger have mulighed for at tilmelde sig en SMSservice, hvor der sendes en påmindelse op til afhentningsdagen. Med fokus på affald som en ressource vil vi informere om ordningen. I den sammenhæng vil vi gennemføre en kampagne med særlig fokus på pap. Vi vil støtte initiativer for direkte genbrug. Ved direkte genbrug forlænges "affaldets" levetid, samtidig med at vi forebygger, at mængden af storskrald stiger. Inden udarbejdelse af nyt udbud skal den eksisterende ordning evalueres med henblik på at finde alternativer, hvor miljøbelastningen fra kørsel kan nedbringes. Vi vil undersøge, om der kan etableres nærgenbrugsstationer i mindre bysamfund, og om ordningen kan omlægges til en ringeordning i områder med spredt bebyggelse. I udbuddet vil vi endvidere stille miljøkrav til de anvendte køretøjer. Hvor kommer vi hen? Ved at understøtte gode ordninger for sortering, aflevering og afsætning af fraktionerne fra storskraldsordningerne vil mest muligt blive genanvendt. Derved kan ressourcerne indgå som erstatning for råstoffer. Ved at vælge den mest miljørigtige løsning for indsamlingsordningen kan vi nedbringe miljøbelastningen fra forgæves kørsel. Udviklingen i mængden af storskrald følger erfaringsmæssigt udviklingen i det private forbrug. Af nedenstående graf ses den forventede udvikling i mængden af storskrald fra husholdninger i ton. Den forventede udvikling fremgår af Bilag 2, Tabel 23. Væksten forventes at være 4,6 % i 2008 faldende til 1,6 % om året fra 2010 og frem. Dette skyldes en forventning om en generelt lavere vækst i det private forbrug i de kommende år. Ved at gennemføre de beskrevne initiativer og anvende de fornødne økonomiske ressourcer hertil vil vi arbejde for at udbrede direkte genbrug, at øge udnyttelsen af affaldets ressourcer samt at nedbringe miljøbelastningen fra kørsel.

18 Farligt affald Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter farligt affald? Fx: Batterier, asbest, lysstofrør og lavenergipærer, olie- og benzinprodukter, maling, spraydåser m. restindhold, fotovæsker. Regulering Farligt affald er reguleret af affaldsbekendtgørelsen - og særlige bekendtgørelser om enkelte fraktioner. Perspektiver Af udmelding fra Miljøministeren fremgår, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: Optimeret økonomisk og miljømæssig behandling af farligt affald Øget genanvendelse af farligt affald Udnyttelse af energi- og råvareressourcerne i imprægneret træ Ifølge affaldsstrategien skulle der udarbejdes en særskilt strategi for farligt affald og udvikles nye behandlingsmetoder. Kommunernes rolle blev defineret til at skulle dreje sig om at informere om de kommunale indsamlingsordninger for farligt affald. Det forventes derfor, at perspektiverne i forhold til kommunerne primært vil komme til at dreje sig om informationsopgaver. Derudover skal der implementeres nye regler på batteriområdet. Kommunen er således forpligtiget til at indsamle bærbare batterier og transportere dem til indsamlingssteder. Der er i høringsudkastet til bekendtgørelsen fastsat følgende potentialer: 25 % af de markedsførte batterier skal indsamles i % af de markedsførte batterier skal indsamles i 2016 Hvor står vi? Status Farligt affald er omfattet af flere ordninger. En bringeordning til genbrugspladserne og en henteordning med miljøkasser, der indsamles via dagrenovationsordningen. Via dagrenovationsordningen kan batterier også afleveres i en pose på låget af beholderen. Endelig tilbydes også en bringeordning til miljøbil, som holder på udvalgte steder som dagligvareforretninger, etageboliger, Randers midtby samt på centrale steder i mindre bysamfund. Ordningerne gælder for alle private husstande i kommunen. Medicinrester kan afleveres på apoteker. Indsamling sker via "apotekerordningen". Kanyler indsamles via ordningen for klinisk risikoaffald. I 2007 blev der indsamlet ton farligt affald. Af nedenstående figur fremgår det, at størstedelen af det farlige affald blev deponeret. Mængden af farligt affald fordelt på behandling i Procent

19 Hvad er planen? Med udgangspunkt i de overordnede målsætninger vil vi i planperioden arbejde med nedenstående initiativer: Ved at sikre, at farligt affald ikke bortskaffes med dagrenovationen, opnår vi at nedsætte miljøbelastningen fra affaldet. Vi vil gennemføre kampagner med fokus på udsortering af farligt affald og herunder også småt elektronikaffald fra dagrenovationen. Vi vil via kampagner udbrede kendskabet til og brugen af den nye miljøkasseordning målrettet de relevante bebyggelsestyper. Øvrige bebyggelser skal informeres om alternative løsninger. Særligt for etageboliger skal der findes egnede løsninger. Den eksisterende "apotekerordning" - aftale med apoteker om indsamling af medicinrester - skal evalueres. Hvor kommer vi hen? Farligt affald kan være skadeligt for miljø og sundhed, derfor er håndteringen heraf vigtig. Batterier, energisparepærer og lysstofrør indeholder fx tungmetaller, som ledes ud i miljøet, hvis de lægges i dagrenovationen og sendes til forbrænding. Tungmetallerne ender i forbrændingsslaggen, som kan skabe forurening, når slaggen fx bruges til vejopfyldning. Den forventede udvikling i mængden af farligt affald i ton ses af figuren nedenfor. Den forventede udvikling fremgår af Bilag 2, Tabel 16. Udviklingen i mængden af farligt affald fra husholdninger følger de samme vækstrater, som er gældende for dagrenovation. Den årlige vækst ligger på omkring 0,5 % frem til Konsekvensen af de initiativer, som kommunen planlægger, kan ikke umiddelbart estimeres, men den forventede forøgelse i indsamlede mængder farligt affald frem til 2020 vurderes at ligge inden for den beregnede generelle procentvise udvikling, som ses af figuren ovenfor. Ved at gennemføre de beskrevne initiativer gør vi en indsats for at indsamle mest muligt farligt affald og sikre den korrekte bortskaffelse heraf.

20 Etageboliger Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Etageboliger er omfattet af de samme krav som alle andre bebyggelsestyper. For de enkelte affaldsfraktioner vil kravene derfor være beskrevet under andre initiativer, fx farligt affald, dagrenovation, m.m. Hvor står vi? Samtlige affaldsordninger tilbydes alle husstande uanset bebyggelsestype. Der er dog nogle forhold, der gør, at det kan være sværere for beboere i etageboliger at benytte ordningerne som tiltænkt end for beboere i enfamilieboliger. Det primære forhold er manglende plads til opbevaring af affald, både i boligen indtil det skal bortskaffes, og i boligområdet fra affaldet sættes/lægges ud til afhentning, og til det indsamles. Etageboliger udgør ca. 44 % af den samlede boligmasse i Randers Kommune.

21 Hvad er planen? Med udgangspunkt i de overordnede målsætninger vil vi i planperioden arbejde med nedenstående initiativer: Vi vil arbejde for, at der etableres flere nærgenbrugsstationer. Vi vil undersøge muligheden for at etablere direkte genbrug i form af byttecentraler ved større boligområder. Ved direkte genbrug forlænges "affaldets" levetid, samtidig med at vi forebygger, at mængden af storskrald stiger. Med fokus på affald som en ressource skal det undersøges, om der kan opstilles container til pap og evt. flamingo. Ordningen med miljøbilen skal evalueres. I denne sammenhæng skal det undersøges, hvilke muligheder der er for indsamling af farligt affald og batterier ved etageboliger. Vi vil etablere netværk og støtte op om boligforeninger og andre boligområders gårdmænd og viceværter. Netværket involveres som sparringspartner og fokusgruppe i forbindelse med kampagner og andre tiltag. Hvis der er ønske om det, vil vi i forbindelse med drøftelse af affaldsløsninger og lignende deltage i interne møder i boligforeninger. Vi vil støtte initiativer/ansøgninger om lukning af affaldsskakte og etablering af undergrundscontainere. Hvor kommer vi hen? Ved at rette opmærksomheden mod etageboliger og genanvendelsespotentialet ved bebyggelsestypen kan der opnås besparelser miljømæssigt dels i form af genanvendelse af materialer i stedet for afbrænding, dels i form af renere fraktioner ved en øget udsortering af eksempelvis farligt affald. Ved at undersøge mulighederne for at tilpasse ordningerne til forholdene, tilbydes bebyggelsen en bedre service. Det vil formidlingsmæssigt være lettere at informere om brug af ordninger og for beboerne i praksis også være lettere at benytte ordningerne. En række undersøgelser viser, at der kan flyttes betydelige mængder af affald fra forbrænding til genanvendelse. Ved eksempelvis at flytte afleveringsformen fra skakte til containere eller undergrundscontainer er der en forventning om en bedre sortering af affaldet.

22 Kontraktstyring Husholdninger Hvilke krav skal vi opfylde? Affaldsområdet er struktureret således, at mange opgaver udbydes og siden udføres af entreprenør/transportør med kontrakt med Randers Kommune. Hvor står vi? Status Generelt er alle arbejdsopgaver kontraktstyret. Henteordningerne på husholdningsområdet (dagrenovation og glas/papir, storskraldsindsamling, miljøbil) er alle udbudt i kontrakter af 3-5 års varighed. Ligeledes er transport af affald fra genbrugspladserne udbudt. Kontraktstyring er på mange områder det værktøj, vi har til at nå affaldsplanens målsætninger inden for flere områder, men i særdeleshed inden for målsætningerne om øget kvalitet i affaldshåndteringen. Oversigt over eksisterende kontrakter Kontraktperiode Mulighed for forlængelse Dagrenovation, glas og papir år Tømning af molok og storcontainere år Storskrald år Miljøbil ja Transport til forbrænding nej Transport fra genbrugspladser: Asferg & Ø. Tørslev år Langå nej

23 Hvad er planen? Med udgangspunkt i de overordnede målsætninger vil vi i planperioden arbejde med nedenstående initiativer: Vi udfører løbende servicemålinger på udførelsen af kontraktområdet/kontraktopfølgning via indberetninger/inddateringer. Webbaserede borger/entreprenørrelaterede løsninger udbygges, så de til stadighed lever op til krav om fleksibilitet og selvbetjening. For at opretholde et godt samarbejde vil vi afholde en årlig temadag med dagrenovationsrenovatøren, hvor relevante problemstillinger drøftes. Vi vil gennemføre brugerundersøgelser omkring henteordningerne. Undersøgelserne skal afdække tilfredsheden med beholdertyper, tømningsfrekvens, fraktioner og service. Vi vil i kontraktperioden arbejde med at optimere tømningen af undergrundscontainere til glas og papir, så der kun tømmes, når det er nødvendigt. Vi vil implementere elektroniske chips på skraldespandene og benytte disse til at optimere kørslen. Systemet vil medføre færre glemte afhentninger, som giver anledning til ekstra kørsel. For at nedsætte miljøbelastningen mest muligt skal der ved udbud af indsamling og transport af affald som minimum stilles krav om overholdelse af EURO-normer, miljørigtig kørsel og vedligeholdelse af køretøjer, så de forurener mindst muligt. Hvor kommer vi hen? Ved at gennemføre de beskrevne initiativer og anvende de fornødne økonomiske ressourcer hertil, vil især miljøbelastningen fra transport af affald kunne påvirkes i en positiv retning og serviceniveauet kunne højnes.

24

25 3.2 Erhverv

26 Emballageaffald Erhverv Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter emballageaffald: Fx: Emballager af plast, træ og metal. Regulering I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal kommunerne anvise genanvendeligt emballageaffald af plast, metal og træ til genanvendelse. For plast gælder det, at emballagen skal anvises til en genanvendelse, hvor emballageaffaldet genanvendes som plastmateriale. Kravene til indsamling af emballageaffald af plast udspringer af EU's emballagedirektiv. Perspektiver I sidste planperiode var der fokus på øget sortering og indsamling af emballageaffald på grund af forpligtigelserne i EU's emballagedirektiv. Af udmeldingen fra Miljøministeren fremgår det, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: 22 % genanvendelse af plastemballage. Dette er et generelt mål for både husholdninger og erhverv. Hvor står vi? Status For genanvendeligt emballageaffald gælder anvisningsordningerne for affaldsproducenter, der frembringer i gennemsnit over: 25 kg plastemballageaffald pr. måned 100 kg metalemballageaffald pr. måned 50 kg pap og papir pr. måned 50 kg glas eller 100 flasker pr. måned Anvisningsordningerne omfatter enhver erhvervsvirksomhed, herunder offentlige og private institutioner i Randers Kommune. Ordningerne er organiseret sådan, at kommunen anviser, hvor affaldet skal behandles. Bilag 1 i "bilag til Regulativ for erhvervsaffald" indeholder en liste over anviste modtageanlæg, affaldstyper og sorteringskrav. Det er affaldsproducentens ansvar, at affaldet transporteres og behandles efter kommunens anvisninger. I tvivlstilfælde afgør Randers Kommune, om det pågældende affald er omfattet af regulativet. Kommunen foretager en konkret anvisning af affald, der ikke er omfattet af anvisningslisten. I 2007 er der blevet indsamlet i alt ton emballageaffald fra erhverv. Mængden er fordelt på ton pap, 42 ton plast og 20 ton glas, svarende til 96 % pap, 3 % plast og 1 % glas. Der er ikke beregnet potentialer for landets kommuner. Affaldsstrategiens mål om 22 % genanvendelse af plastemballage er derfor et nationalt mål, hvori også de indsamlede mængder fra Randers Kommune indgår. Mængden af emballageaffald i Ton

27 Hvad er planen? Med udgangspunkt i de overordnede målsætninger vil vi i planperioden arbejde med nedenstående initiativer: Vi vil, med fokus på affaldet som en ressource, motivere virksomhederne til at øge genanvendelsen af emballageaffald. Indsatsen skal i særdeleshed rettes mod øget genanvendelse af metal-, plast- og træemballage. I midtbyen, hvor bygningstæthed og placering har særlig stor betydning, vil vi undersøge, hvordan vi kan skabe bedre afleverings- og indsamlingsmuligheder. Vi vil motivere institutioner til at øge udsortering af emballageaffald og arbejde for at finde bedre løsninger for aflevering og indsamling. Hvor kommer vi hen? Ved genanvendelse af plast spares der ressourcer i form af råstoffer og energi. Øget genanvendelse af plastemballage vil nedsætte udledningen af den CO 2, der dannes ved forbrænding af plast. Undersøgelser peger på, at plast udgør den væsentligste kilde til CO 2 -udslip fra forbrændingen. Øget genanvendelse af metalemballager vil spare metalressourcer og energi til udvinding af metaller. Det er en miljøfordel at genanvende metal frem for at forbrænde det, da metallets egenskaber forringes og en betydelig del af metallet tabes ved forbrændingen og omdannes til slagge og aske. Genanvendelse af træemballage vil spare miljøet for udledning af CO 2 ved forbrænding af træet. Derudover spares ressourcer i form af nyt træ og energi. Den forventede udvikling i mængden af emballageaffald fra erhverv i ton ses af figuren nedenfor. Den forventede udvikling fremgår af Bilag 2, Tabel 24. Fremskrivningen af mængden af emballageaffald fra erhverv bygger på forskellige vækstrater for de forskellige erhvervsmæssige sektorer. Der forventes en vækst i mængden af emballageaffald fra service og industri på 1,8 % i 2008, faldende til 0,6 % p.a. fra 2010 og frem. Til forskel herfra forventes en negativ vækst i mængden af emballageaffald fra bygge- og anlægsvirksomhed på -1,2 % i 2008, faldende til -3,4 % p.a. fra Dette beror på en forventning om generelt faldende aktivitet i bygge- og anlægsbranchen. Den samlede udvikling for alle tre sektorer ses af ovenstående figur. Erfaringer viser, at registreringen af emballageaffald fra erhverv ofte er mangelfuld eller fejlagtig, idet emballage af jern og metal, plast og træ ofte registreres som erhvervsaffald i stedet for som emballageaffald. Den reelle mængde emballageaffald kan derfor være større, end figuren viser. Såfremt registreringen forbedres fremover, vil dette kunne få betydning for de fremtidige mængder. Konsekvensen af de initiativer, som vi planlægger, kan ikke umiddelbart estimeres, men den forventede forøgelse i indsamlede mængder emballageaffald frem til 2020 vurderes at ligge inden for den beregnede generelle procentvise udvikling, som ses af figuren ovenfor. Ved at gennemføre de beskrevne initiativer og arbejde med fokus på affald som en ressource forventes det at medvirke til en øget genanvendelse af emballageaffald fra erhverv.

28 Farligt affald Erhverv Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter farligt affald? Fx: Olie- og benzinprodukter, kemikalier, batterier, asbest, lysstofrør og lavenergipærer. Regulering Farligt affald er reguleret af affaldsbekendtgørelsen - og særlige bekendtgørelser om enkelte fraktioner. Kommunen har pligt til at etablere indsamlingsordning for farligt affald fra erhverv. Der kan dog meddeles dispensation, hvis virksomheden godtgør, at affaldet håndteres miljømæssigt forsvarligt til anlæg, der er godkendt til at modtage farligt affald. Perspektiver Af udmeldingen fra Miljøministeren fremgår det, at de målsætninger for behandling af affald, der fremgår af affaldsstrategien for , fastholdes som udgangspunkt. Det betyder, at der sigtes mod: Optimeret økonomisk og miljømæssig behandling af farligt affald Øget genanvendelse af farligt affald Ifølge affaldsstrategi skulle der udarbejdes en strategi for farligt affald og udvikles nye behandlingsmetoder. Kommunernes rolle blev defineret til at dreje sig om at informere om de kommunale indsamlingsordninger for farligt affald. Perspektivet for kommunerne i denne sammenhæng omhandler ifølge affaldsstrategien altså primært informationsopgaver. Lovforslag om ny organisering af affaldssektoren Ifølge lovforslaget af 26. februar 2009, vil der blive fastlagt regler for kommunalbestyrelsens pligt til at klassificere affald i forbindelse med den nye ordning for alt genanvendeligt erhvervsaffald, herunder klassificere affald som genanvendeligt og klassificere farligt affald som genanvendeligt, forbrændings- eller deponeringsegnet, jf. også de almindelige bemærkninger pkt Hvor står vi? Status Farligt affald skal bortskaffes via modtageanlæg, som indgår i den kommunale anvisningsordning. Der er etableret en udvidet indsamlingsordning, hvilket betyder, at der er indgået aftaler med flere vognmænd og modtageanlæg, som den enkelte virksomhed kan vælge imellem. Alle virksomheder, som håndterer farligt affald, herunder asbestholdigt affald og forurenet jord, har anmeldelsesog afleveringspligt. Producenter kan fritages for afleveringspligten. Mindre mængder farligt affald på enheder a maks. 5 kg kan afleveres på Randers Kommunes genbrugspladser mod betaling i henhold til gældende regler. Større mængder skal afhentes ved kilden, og Randers Kommune har derfor indgået samarbejdsaftale med flere indsamlere/modtagere. I 2007 er der indsamlet i alt ton farligt affald fra erhverv. Det fremgår af figuren, at 13 % kommer fra service, 53 % fra industri og 34 % fra byggeri og anlæg. Mængden af farligt affald fordelt på kilde/sektor i Procent

29 Hvad er planen? Med udgangspunkt i de overordnede målsætninger vil vi i planperioden arbejde med nedenstående initiativer: Ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedst muligt, samtidig med at der tages særlige hensyn til den miljømæssige behandling. Med fokus på dette vil vi i planperioden arbejde med særligt udvalgte fraktioner af farligt affald. Vi vil samtidig have fokus på, at virksomhederne håndterer farligt affald miljømæssigt forsvarligt, og at de holder det farlige affald adskilt fra det øvrige affald. En stor del af dette arbejde skal ske i forbindelse med det kommunale tilsyn på virksomhederne. Ved tilsyn og udarbejdelse af miljøgodkendelser vil vi desuden sætte fokus på, at virksomhederne arbejder på at erstatte miljøbelastende stoffer med mindre miljøbelastende stoffer. Hvor kommer vi hen? Farligt affald kan være skadeligt for miljø og sundhed, derfor er håndteringen heraf vigtig. Batterier, energisparepærer og lysstofrør indeholder fx tungmetaller, som ledes ud i miljøet, hvis de bortskaffes via brændbart eller dagrenovationen og sendes til forbrænding. Tungmetallerne ender i forbrændingsslaggen, som kan skabe forurening, når slaggen fx bruges til vejopfyldning. Den forventede udvikling i mængden af farligt affald fordelt på kilde/sektorer i ton ses af figuren nedenfor. Den forventede udvikling fremgår af Bilag 2, Tabel 20, Tabel 21 og Tabel 22. Udviklingen i mængden af farligt affald fra erhverv følger de samme vækstrater, som er gældende for udviklingen i erhvervsaffald fra de forskellige erhvervsmæssige sektorer. Væksten følger den generelle økonomiske udvikling i samfundet. Ved at gennemføre de beskrevne initiativer og anvende de fornødne økonomiske ressourcer hertil vil vi opnå en bedre udnyttelse af ressourcerne i det farlige affald. Indsatsen i forbindelse med miljøtilsyn skal gerne medvirke til en korrekt håndtering og bortskaffelse, samtidig med at det sætter fokus på udfasning af de farlige stoffer.

30 Rådgivning Erhverv Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter tilsyn? Tilsyn omfatter det kommunale tilsyn med virksomhederne og her specifikt virksomhedernes affaldshåndtering. Tilsynet gælder alle sektorer, herunder industri, handel og service samt bygge- og anlægssektoren. Randers Kommune fører tilsyn med, at affaldet opbevares, indsamles og behandles i overensstemmelse med lovgivningen og de regulativfastsatte bestemmelser. For så vidt angår tilsyn med virksomheder, reguleres tilsynet via miljøbeskyttelsesloven med Randers Kommune som myndighed. Hvad omfatter rådgivning? Rådgivningen omfatter ligeledes alle sektorer inden for virksomheder. Rådgivning omkring affaldshåndtering rettes dog primært mod virksomheder, som ikke er omfattet af lovpligtige miljøtilsyn. Perspektiver Lovforslaget vedrørende ny organisering af affaldssektoren ændrer på nogle af de opgaver, der i dag varetages af Randers Kommune omkring erhvervsaffald. I dag skal transportører, der kører med affald for fremmed regning, lade sig registrere hos Randers Kommune. Ifølge lovforslaget skal der fremover nationalt foretages registrering af transportører, der transporterer alle typer affald. Kommunalbestyrelsen skal fortsat afgøre, om affald skal klassificeres som genanvendeligt, forbrændings- eller deponeringsegnet. Hvor står vi? Status Randers Kommune udfører tilsyn ved ca. 150 virksomheder i kommunen om året. Derudover udføres en række rådgivningsopgaver omkring virksomhedernes affaldshåndtering. Randers Kommune godkender transportører og anviser til godkendte modtageanlæg for en lang række affaldstyper. Den enkelte transportør skal efterfølgende foretage indberetninger vedrørende erhvervsaffald til kommunen. I 2007 er der blevet indsamlet i alt ton erhvervsaffald ton stammer fra service, ton fra industri og ton fra byggeri og anlæg, svarende til hhv. 17 %, 54 % og 29 %. Mængde af erhvervsaffald fordelt på sektorer og behandling i Procent Kommunens totale affaldsmængde fordelt på kilder/sektorer sammenlignet med hele landet ses i Bilag 2, Figur 2.

31 Hvad er planen? Med udgangspunkt i de overordnede målsætninger vil vi i planperioden arbejde med nedenstående initiativer: Vi ønsker at nedbringe mængden af affald - og det kan kun lykkes med hjælp fra den enkelte virksomhed. I forbindelse med det kommunale tilsyn vil vi vejlede om affaldsforebyggelse - herunder miljøstyring, grønne regnskaber, renere teknologi og intern genanvendelse på virksomheden (direkte genbrug). Ved at forebygge dannelse af affald opnås såvel en økonomisk gevinst som en besparelse af ressourcer. Affaldshåndteringen har afgørende betydning for, at ressourcerne kan udnyttes bedst muligt. Vi vil have særlig fokus på affaldshåndteringen i mindre virksomheder - herunder detailhandlen, og gennemføre systematiserede tilsyns- og informationskampagner målrettet udvalgte brancher - evt. i samarbejde med brancheforeninger. Vi vil fortsat tilbyde virksomheder uvildig rådgivning og vejledning omkring affald via erhvervsaffaldsordningen, hvis organisering i forhold til tilsyn og myndighed vi skal have klarlagt. Information om affaldsbortskaffelse og sortering samt formidling af affald til genanvendelse - direkte genbrug, er blandt de aktiviteter, som har høj prioritet i sammenhæng med erhvervsaffaldsordningen. Affaldskortlægningen har vist, at industrien bidrager med en meget stor mængde afgiftfritaget affald til forbrænding (ca. 29 ton). Vi vil i planperioden kortlægge, hvorfra dette affald stammer, og hvortil det afsættes, og om der er mulighed for at gøre en indsats for at nedbringe denne mængde. Hvor kommer vi hen? Virksomheder kan være uvidende om, hvor mange både materialemæssige, men også økonomiske ressourcer der kan spares ved en god affaldshåndtering på virksomheden. Ved at prioritere erhvervsaffaldsrådgivningen vil affaldet fra virksomheder blive bortskaffet korrekt og derved gavne miljøet. Specielt forventes mængden af affald til genanvendelse at kunne øges ved rådgivning og mængden af brændbart kunne nedbringes med deraf afledt positiv miljøgevinst til følge. Den forventede udvikling i mængden af erhvervsaffald fordelt på sektorer og behandling i ton ses af figuren nedenfor. Det ses, at affaldsmængderne forventes at stige inden for service og industri, mens de forventes at falde inden for byggeri og anlæg. Ved at afsætte de fornødne økonomiske ressourcer til en fortsættelse af erhvervsaffaldsordningen forventer vi dels at kunne forebygge dannelse af affald, men også at sikre en bedre håndtering og udnyttelse af ressourcerne i de affaldsmængder, som ikke kan forebygges.

32

33 3.3 Tværgående initiativer

34 Genbrugspladser Tværgående initiativer Hvilke krav skal vi opfylde? Hvad omfatter genbrugspladser? Genbrugspladser er en bringeordning for næsten al slags affald, dog ikke dagrenovation og få andre typer affald. Perspektiver Affaldsreformens første del blev vedtaget den 29. maj 2009 og skal nu udmøntes i bekendtgørelser m.v. Ifølge det vedtagne lovforslag vil der ske ændringer på genbrugspladsområdet. Nedenfor er indsat tekstudsnit fra lovforslaget: "Det er tanken, at der i medfør af den foreslåede 45, stk. 2, nr. 3, vil blive fastsat regler, hvorefter adgangen til genbrugspladsen skal gælde for både farligt og ikke farligt affald. For farligt affald afleveret af virksomheder forventes indsat en mængdebegrænsning på 200 kg pr. år. Endvidere vil både husholdningers og virksomheders adgang generelt blive begrænset til køretøjer, der vejer op til 3500 kg. Desuden kan køretøjet have påmonteret en trailer, som ikke tæller med i de 3500 kg. Formålet er at sikre en bedre sortering af det affald, som den enkelte virksomhed kun har i mindre mængder, så mere affald genanvendes. Virksomheder skal betale for, at genbrugspladsen står til deres rådighed, og der skal på bekendtgørelsesniveau, med hjemmel i forslaget til 48, stk. 4, fastsættes principper for opkrævningen af gebyrer for virksomhedernes benyttelse af genbrugspladser. Derudover skal kommunalbestyrelserne forpligtes til at gennemføre brugerundersøgelser hvert fjerde år, som skal danne baggrund for gebyrfastsættelsen." Hvor står vi? Status Der findes i dag 4 genbrugspladser og en plads kun for erhverv i Randers Kommune. Genbrugspladserne er geografisk velfordelt i kommunen, så det er let for borgere og erhverv med mindre mængder at komme af med affaldet. Genbrugspladserne i Randers Kommune kan benyttes af både private husstande og erhverv. Private husstande betaler årligt et fast gebyr kaldet "genbrugspladser", der giver ret til at anvende genbrugspladserne. Erhverv, der har købt adgangskort, kan ligeledes benytte genbrugspladserne. Genbrugspladserne benyttes af rigtig mange mennesker. I 2007 kørte ca biler ind på de 4 genbrugspladser i Randers Kommune. Randers Kommune har løbende arbejdet på at øge mængden af affald til genanvendelse fra genbrugspladserne. Der er blandt andet arbejdet med udsortering af rent træ. I 2007 blev der udsorteret 2.511,6 ton, som blev sendt til genanvendelse. I nedenstående figurer er mængden af affald indsamlet på genbrugspladserne (inkl. erhvervsgenbrugspladsen) vist fordelt efter hhv. genbrugspladser og behandling. Mængden af affald indsamlet via genbrugspladserne i Ton