Lossepladser og overfladevand Nina Tuxen, Sanne Skov Nielsen, Sandra Roost, John Pedersen, Orbicon Trine Korsgaard, Jørn K. Pedersen, Helle Broch, Alice Ulstrup, Region Syddanmark Poul L. Bjerg, Anne T. Sonne, DTU Miljø Helle Larson, Henrik Rud Larsen, Claes Olsen, Morten Bondgaard, Region Midtjylland Jens Aabling, Miljøstyrelsen Christian Andersen, Videncenter for Jordforurening
Disposition Hvorfor lossepladser og overfladevand? Hvor mange lossepladser er der i Danmark? Erfaringer med undersøgelse af lossepladser Losseplads-typologier Hvilke stoffer er relevante? Undersøgelse af lossepladser Koncept for risikovurdering Problemets omfang Sammenfatning
Hvorfor lossepladser og overfladevand? Formodning om at lossepladser oftere end andre forureningskilder er placeret tæt ved overfladevand Lossepladsers påvirkning af overfladevand adskiller sig fra industrigrunde Historisk fokus på lossepladser med kemikalieaffald, indsats primært i slut 80 erne og 90 erne rettet mod lossepladsgas og i visse tilfælde overfladevand Omkring halvdelen af de store jordforureninger der truer overfladevand er lossepladser
Hvor mange lossepladser er kortlagt i Danmark? aggrund: Forskellige datakvalitet afhængig af kortlægningstidspunkt Konverteringer af data fra ældre databaser Varierende praksis for angivelse af forureningsårsag (branche og aktiviteter) etode udviklet og kommenteret af alle regioner: Aktivitet Branche Stoffer Lokalitetsnavn onklusion: Metoden giver et retvisende udtræk fra DKJord Der er formentlig lossepladser som ikke er kortlagt endnu Anledning til at overveje om der er brug for en vejledning om registrering af forureningsårsag I alt ca. 3000
Erfaringer fra undersøgelse af lossepladser i Region Midtjylland og Region Syddanmark Formål - Udvælge to lossepladser til feltundersøgelser - Underbygge typologiudvikling Metode - Udvalgt og beskrevet 64 lossepladser i dataark - Ikke statistisk materiale, udvalgt i forhold til nærhed til overfladevand Udvalgte vurderinger - Hyppigt beliggende i vådområder, på landsplan dominerer gamle grusgrave - Meget stor andel er meget gamle (60-70 år) - Mange undersøgelser mere end 20 år gamle betyder at kildestyrken er reduceret - Stoffer (se senere slide) - Stor variation i størrelse - Areal: 275 m 2 til 586.000 m 2 dog typisk 25.000 m 2 - Fyldhøjder 1-20 m
Konceptuel model for lossepladser - Typologier igtigste punkter Affaldstype/kildestyrke Afstand til overfladevand Tør/våd I hul, på terræn, på skrænt Terrænnær (hydro)geologi Opblandingen i vandløb Grindsted Losseplads Mågevej Losseplads Lilleskovvej Losseplads Inspireret af : Håndbog om undersøgelse af lossepladser fra AVJ
Hvilke stoffer er relevante? Hvad finder man: Miljøfremmede organiske stoffer Tungmetaller perkolat Koncentration, mobilitet Stof Afstandskriterium (m) iljøfremmede organiske stoffer* Kildekoncentration (µg/l) Vandkvalitetskriterium (µg/l) nzen 70 17 10 ie 20 2500 9 E 250 2,2 10 enol 35 6,4 7,7 lorbenzen 110 100 1 CPP 180 1000 18 razin 110 12 0,6 ngmetaller sen 50 25 4,3 erkolat 100 110.000 100 monium N 100 118.000 50 Fra erfaringsopsamling på 64 losseplads
ndersøgelser af ossepladser Kilde Transport Recepto Identifikation af lossepladser Databaser, flyfotos, gamle kort m.m. Kilde: besigtigelse, grave, historik Transport som for andre industrikilder, evt. nuancere i forhold til typologier Receptor Det har Poul lige vist i forrige indlæg Forureningsflux Indstrømningszone Opblanding i vand
N Eksempel på undersøgelse Lilleskovvej Losseplads Afstand til vandløb 0 m Størrelse 23.000 m 2 /45.000 m 3 Driftsperiode 1964 ca. 1975 Affaldstype Brændholdtafløbet Type Dagrenovation, jordfyld, haveaffald, kemikalieaffald Lille målsat vandløb Medianminimum 1,3 l/s Biologisk kvalitet Ringe (3) i 2000
Udvalgte resultater Temperaturmålinger Ledningsevnemålinger
Perkolatstoffer Grundvand Overfladevand
Tungmetaller Grundvand Overfladevand
Miljøfremmede organiske stoffer Grundvand Overfladevand Dræn Xylen (total)
psamling på undersøgelser Temperaturmåling viste ingen hydraulisk kontakt EC måling viste tydelig lossepladspåvirkning og illustrerede store tidslige variationer Både perkolatparametre, tungmetaller og miljøfremmede organiske stoffer blev fundet over kvalitetskriterierne Den vigtigste spredningsvej var intern afstrømning over vandløbsniveau
N Mågevej losseplads ved Vegen Å i Holstebro Også mellemstor losseplads tæt på vandløb Muligt at identificere 3 indsivningszoner vha. temperaturmålinger Stigning i EC men stor fortynding Overskridelser af kvalitetskriterier for organisk kulstof jern ammonium MEN formentlig andre væsentlige kilder Ingen overskridelser af kvalitetskriterier for miljøfremmede organiske stoffer stor fortynding
Koncept for risikovurdering Trinvis risikovurdering Trin 4 Samlet påvirkning Trin 3 Feltundersøgelser Trin 2 Indledende undersøgelser Trin 1 Bearbejdet screening Inputdata Data om andre påvirkere Fluxbestemmelse og måling af fortynding Udsivningszoners placering Besigtigelse og massebalance Skrivebordsundersøgelse Trin 0 Automatisk screening
roblemets omfang et bud
Sammenfatning Lossepladser er en vigtig kildetype der kan true overfladevand (hyppigst vandløb) Lossepladser er meget heterogene størrelse, alder, affaldstype, indretning, undersøgelsesomfang, kortlægningsstatus Der er i alt ca. 3000 lossepladser i Danmark, heraf: kommer ca. 1100 igennem den automatiske screening Der er udarbejdet lossepladstypologier De vigtigste stoffer på lossepladser er: miljøfremmede organiske stoffer, tungmetaller og perkolat Der er samlet metoder til undersøgelse og risikovurdering af lossepladser der truer overfladevand Perspektiver i forhold til klimaforandringer 28. november 2013 18