Solceller Skygger lovgivningen for solstråler på vores huse?

7. semester speciale Solceller Solceller Skygger lovgivningen for solstråler på vores huse? 7. semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Klaus Tovgaard Nielsen Vejleder: Jesper Møgeltoft VIA University College, Århus Dato: 13/05-2013 1

TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD SPECIALE TITEL: Solceller Skygger lovgivningen for solstråler på vores huse VEJLEDER: Jesper Møgeltoft (JMOG) FORFATTER: Klaus Tovgaard Nielsen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: 166504 OPLAG: 7. semester speciale SIDETAL (à 2400 anslag) 32 stk. GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives! 2

Forord: Dette speciale er en del af bygningskonstruktøruddannelsens afsluttende eksamen på 7. semester som projekterende. Hovedemnet i denne opgave omhandler Solceller skygger lovgivningen for solstråler på vores huse?. Jeg har valgt at skrive om lovgivning omkring solceller, da der er opstået meget forvirring omkring denne og dermed opstået en del spørgsmål, som jeg vil belyse igennem dette speciale. Som grundlag for opgaven har jeg brugt den erfaring som jeg har indsamlet i min praktikperiode hos Reeholm & Bredahl A/S, rådgivende ingeniører. Jeg arbejdede med solceller i mit praktik ophold og har fundet dette emne meget relevant i min uddannelse. Jeg vil gerne takke Reeholm & Bredahl A/S, for at have vækket min interesse for dette emne. For at indhente nødvendig viden omkring beregninger på solcellernes økonomi har jeg rådført mig med revisorer. 3

Abstract: This assignment is a part of the last exams of a 3½ years bachelor education of constructing architect. I have chosen to write about solar power panels and the regulatory. Because in Denmark there has a lot of questions about the new regulatory, which has been approved on the 19 th November 2012. Many solarowners are fearful of the new regulatory, because they didn t now, what was going to happen with their current solar power plant, and their payment of the excess electricity. In Denmark we had a solar power boom, back in 2010 till 2012, and we would have reached our goal for the climate in 2020 already in 2013, if the politician didn t stepped into the regulatory and change this. I will therefore examine how the law functions. 4

Indholdsfortegnelse Billedliste... 6 1. Indledning med problemformulering... 7 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne... 7 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål... 7 1.3 Problemformulerings spørgsmål... 7 1.4 Afgrænsning... 8 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder... 8 1.6 Valg af metode og empiri... 8 1.7 Rapportens struktur og argumentation... 9 2. Hovedafsnit... 10 2.1 Regler og love... 10 2.1.1 Generelt... 10 2.1.2 Nettoafregning... 10 2.1.3 Nettoafregningsgrupper... 10 2.1.5 Hvad bestod de gamle regler af?... 12 2.1.6 Hvad består de nye regler af?... 17 2.1.7 Overgangsordningen... 18 2.1.8 Nye priser på den overskydende produktion af elelktricitet... 19 2.1.9 Loven om solceller blev justeret... 21 2.1.10 Skematisk eller regnskabsmæssig opgørelse... 22 2.1.11 Hvem har fordelen ved den nye VE-lov... 24 2.1.12 Hvem har ikke fordel af den nye VE-lov... 25 2.2 Straftold på solceller... 26 2.3 Markedsudviklingen for solceller... 26 2.4 Anlægsøkonomi... 28 2.4.1 Eksempel på anlægsøkonomi for private... 28 3. Konklusion... 30 5. Kildeliste... 32 5

Billedliste Figur 1 Skematisk ordning side 13 Figur 2 Afskrivning side 15 Figur 3 Anlægstype side 18 Figur 4 Elprisprognose private side 19 Figur 5 Elprisprognose fællesanlæg side 19 Figur 6 Afskrivning side 22 Figur 7 - Anmeldt solcelleeffekt side 26 Figur 8 Solcelle beregning side 29 6

1. Indledning med problemformulering 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne Denne opgave er en del af mit afsluttende 7. semester på bygningskonstruktøruddannelsen og vil udgøre mit speciale. Jeg har valgt at skrive om solceller om de gamle og de nye regler omkring, når målerne kører baglæns. 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Jeg har arbejdet med solceller under mit praktikophold på 6. semester, derved har jeg fundet mange spørgsmål, som jeg ønsker at belyse igennem denne rapport, omkring regler og love, markeds udvikling osv. ved solceller. Da jeg mener at solceller kommer til at spare danskerne for en masse tons CO2 udslip og kroner om året. Igennem mit speciale vil jeg indhente viden omkring de problemstillinger der opstår inden køb og installering af solceller hos virksomheder, private, offentlige institutioner og foreninger. 1.3 Problemformulerings spørgsmål I de seneste år har der været et boom indenfor solceller i Danmark, fordi solceller faldt i pris og der var et godt tilbagebetalings grundlag af den elektricitet, man ikke selv brugte. Der var mange private danske husejere, der benyttede sig af denne ordning. Da boomet var godt i gang, kom regeringen med et nyt aftalegrundlag 15. november 2012, hvor de ville ændre på tilbagebetalingsordningen. Jeg vil undersøge om denne nye VE-lov vil sætte en bremse for solcellemarkedets udvikling. Med den nye VE-lov er der opstået en del spørgsmål om emnet og disse spørgsmål vil jeg komme ind over gennem mit overordnede spørgsmål og med de tilknyttede underspørgsmål. Hvilke konsekvenser har de nye regler og love for opsætning af solceller hos virksomheder, private, offentlige institutioner og foreninger i fremtiden? 7

1.4 Afgrænsning Opgaven vil handle om de spørgsmål til VE-loven som opstår, når en bygherre overvejer at få sat solceller op på hans virksomhed, bolig, offentlige institution eller forening, samt hvilke problemstillinger der kan opstå ved at oprette en solcelleforening. Opgaven vil ligeledes handle om hvordan solcelle markedet har udviklet sig. Jeg har afgrænset min opgave til at omhandle følgende punkter: Regler og love Fordele ved den nye og den gamle lov Markeds udvikling Afregningspriser Straftold Opgaven vil ikke komme ind på følgende områder: Opgaven vil ikke omhandle hvilke alternativer der er til solceller vedrørende vedvarende energi. Hvilke typer solceller man kan få Hvilke konstruktions opbygning der anbefales 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Som udgangspunkt vil hele opgavens primære kilder være fra følgende hjemmesider: ENS.dk Energistyrelsen Kemin.dk Klima-, energi- og bygningsministeriet Energinet.dk - Klima-, Energi- og Bygningsministeriet På disse hjemmesider er der indhold om lovstof vedrørende vedvarende energi, som vil være grundlag for denne opgave. 1.6 Valg af metode og empiri Jeg vil indsamle empiri ved at finde kvalitativt data der besvare mine spørgsmål om VE-loven vedrørende solceller gennem vejledninger og internet. Den type empiri jeg vil bruge i opgaven bliver både primær og sekundær. Da der vil være nogle oplysninger der ligger sig op ad hinanden. 8

1.7 Rapportens struktur og argumentation Rapporten er bygget således op, at den første del er indledningen, hvor jeg beskriver hvorfor jeg synes, at det er et vigtigt emne at få belyst og hvilke metoder jeg vil indhente data på. Anden del indeholder hovedafsnittet, hvor jeg samler og diskuterer de data, som jeg har indsamlet. 9

2. Hovedafsnit 2.1 Regler og love 2.1.1 Generelt 2.1.2 Nettoafregning Nettoafregning, betyder at ejeren af et solcelleanlæg gratis kan bruge den elektricitet, som ejeren selv producerer uden at blive på lagt PSO-tariffer, afgifter og moms. Dette gælder kun til egetforbrug. Sendes der el ud til det kollektive elforsyningsnet, er der ikke længere mulighed for fritagelse for elafgifter. 2.1.3 Nettoafregningsgrupper Nettoafregning bliver inddelt i grupper, de nedenstående afsnit vil handle om følgende nettoafregningsgrupper: Nettoafregning i gruppe 4: Nettoafregningen foretages, når produktionen forbruges. Det vil sige, at det el som man producerer skal bruges indenfor den samme time. Det er således ikke muligt at 'gemme' produktionen til senere brug. For anlæg i gruppe 4 gennemføres en forenklet nettoafregning på basis af den målte bruttolevering til og fra el nettet. Det vil sige, at du får 1,30 kr./kwh for det el du sender ud på nettet og du betaler 2,20 kr./kwh for det el du henter tilbage igen (priser for private boliger i 2013) Nettoafregning i gruppe 6: Nettoafregningen foretages en gang årligt. Eventuel overskudsproduktion gemmes på nettet til senere brug, ellers udbetales overskudsproduktionen efter VE-lovens bestemmelser. Ved selve afregningen modregnes produktionen og nettooverskud. I gruppe 6 fritages solcelle anlæggets ejer helt for at betale til dækning af de offentlige forpligtelser, PSO-tarif, i forhold til egenproduktionen. Egenproduktionen er lig med produktionen minus levering til net. 10

2.1.4 PSO-tarif PSO (Public Service Obligations) er omkostninger, som Energinet.dk administrerer på samfundets vegne, efter de formål, der er specificeret i Lov om Elforsyning. PSO omkostningerne er variable og udgøres af pristillæg til vedvarende energi og decentral kraftvarmeproduktions. PSO tillægget svarer til, forskellen mellem den politisk fastsatte garanterede afregningspris for det pågældende produktionsanlæg og den opnåede markedspris. 11

2.1.5 Hvad bestod de gamle regler af? Årsbaseret nettoafregning for solceller Hvem kunne benytte årsbaserede nettoafregningsmetode? Nettomålerordningen kunne benyttes af følgende: Boliger: Ejer af privat bolig/sommerhus Flere boliger på samme ejendom kan etablere maksimalt 6 kw gange antallet af boliger. Jf. BBR-meddelelsen. Ejendomme med blandet privat og erhverv skal ses i forhold til boligen. Ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Boligforeninger. De gamle regler Boliger: Sådan lød de gamle regler. Et solcelle anlæg måtte maksimalt være på 6 kw pr. husstand. I ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse svarer 100 m² til en hustand. Nettoafregning af solceller fungerer på den måde, at når dit solcelleanlæg producerer mere strøm, end du forbruger, kører din elmåler bogstaveligt baglæns. Det betyder at alt den strøm solcellerne producerer, får samme værdi som den, der købes fra elnettet. Flere boliger på samme ejendom: For flere boliger på samme ejendom var det muligt at etablere individuelle anlæg eller at etablere ét fælles anlæg, såfremt det kunne dokumenteres, at der var flere boliger i samme hus og effekten pr. bolig ikke oversteg 6 kw. Hvis der var tale om individuelle anlæg, skulle lejeren være kunde hos netvirksomheden via egen afregningsmåler. Hvis der blev etableret ét fælles anlæg måtte der kun være én afregningsmåler, der måler bygningens nettoforbrug eller nettoproduktion. Desuden skulle der installeres fordelingsmålere i hver boligenhed. Blandet privat og erhverv: Ejendomme med blandet privat og erhvervsmæssig anvendelse og en fælles afregningsmåler kunne blive fritaget for at betale elafgift på betingelse af, at der skete en fordeling af elforbruget fra privat og erhverv på årsbasis. Ikke-erhvervsmæssig benyttet bebyggelse: 12

Ved ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse forstås børneinstitutioner, skoler, plejehjem og lignende. For deres vedkommende sidestilles 100 kvadratmeter bebygget institutionsareal (bebygget tinglyste etagekvadratmeter) med 1 husstand. Boligforeninger: Bolig-, andels- og ejerforeningers bebyggede fællesarealer (tinglyste etagekvadratmeter) anses som nævnt ovenover for at være ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. En boligforening med boliger og bebyggede fællesarealer havde f.eks. mulighed for, at installere ét anlæg med en samlet installeret effekt på 6 kw gange antallet af boliger tillagt 6 kw pr. 100 kvadratmeter bebygget fællesarealer. En boligforening havde alternativt også mulighed for at kunne etablere ét fælles VE-anlæg i tilknytning til boligerne (6 kw gange antallet af boliger) eller ét anlæg i tilknytning til de bebyggede fællesarealer alene (6 kw pr 100 kvadratmeter). Det var ikke muligt, at benytte kvoten fra boligerne i forbindelse med de bebyggede fællesarealer. Erhvervsmæssig anvendelse: Erhvervsanlæg afregnes på timebaseret nettoafregning jf. VE-loven, overskydende el produktion afregnes med 60 øre/kwh i 10 år og 40 øre/kwh i 10 år fra idriftsættelsen. Den overskydende elektricitet Den elektricitet der bliver produceret i solcelleanlægget, bruges af husstanden som anlægget er tilsluttet. Bliver der produceret mere elektricitet, end der forbruges f.eks. når brugeren ikke er hjemme til, at bruge det elektricitet, som solcelleanlægget producerer, sendes det overskydende elektricitet ud på nettet. Hvis solcellerne derimod ikke producerer elektricitet nok til at dække brugerens forbrug, får man elektricitet fra el-nettet, som man plejer og betaler som alle andre. Afregning Ved den årsbaserede nettoafregning, aflæses elmåleren én gang årligt. Den aflæste værdi er forskellen mellem dit faktiske elforbrug og det solcelleanlægget har produceret i løbet af året. På denne måde forholder man sig ikke til hvor meget udveksling, der er sket i løbet af året, hvor man nogen gange har sendt strøm ud på nettet og andre gange henter el fra nettet. Ved nettoafregning efter VE-loven fritages en egen producent helt eller delvis for at betale beløb til dækning af offentlige forpligtelser (PSO) i forhold til egetforbruget af elektricitet. Der udbetales et pristillæg for overskudsproduktion efter VE-lovens bestemmelser for private VE-anlæg og VE-anlæg i tilknytning til ikke-erhvervsmæssig bebyggelse 13

afregnes overskydende el-produktion med 60 øre/kwh i 10 år og 40 øre/kwh i 10 år fra idriftsættelsen. Eksisterende erhvervsanlæg afregnes på timebaseret nettoafregning jf. VE-loven, overskydende el produktion afregnes med 60 øre/kwh i 10 år og 40 øre/kwh i 10 år fra idriftsættelsen. Eksempel på årsbaseret nettoafregning En familie har et årligt elforbrug på 5.000 kwh og de køber et solcelle anlæg, der tilsvarende producerer 5.000 kwh på årsbasis. Den årlige samlede nettoudveksling til og fra el-nettet er således på 0 kwh i løbet af året. Med en elpris på 2,00 kr/kwh sparer de 10.000 kr. årligt på elregningen, ved selv at producere deres egen el. Skematisk eller regnskabsmæssig opgørelse Helt overordnet var der 2 opgørelses metoder at vælge imellem når regnskabet for solcelleanlægget skulle gøres op, den skematiske metode og den regnskabsmæssigmetode. Skematisk metode Ved valg af den skematiske metode anses solcelleanlægget udelukkende for privat benyttet, og valget er bindende. Den skematiske metode, er den mest simple metode. Ved denne metode skal du udelukkende betale almindelig indkomstskat af den overskydende del af el-produktionen, som der ikke bliver forbrugt. Der er dog et bundfradrag på 7.000 kr., som man skal overstige før, man bliver beskattet. Herefter bliver man beskattet af 60 % af den overskydende produktion. Prisen pr. kwh er 60 øre de første 10 år og herefter 40 øre i 10 år. Den skematiske metode beregnes indkomsten på følgende måde figur 1: Figur 1 Skematisk ordning Bruttoindkomst Bundfradrag, kr. 7.000 Fradrag, 40% Personlig indkomst x (x) x (x) x Beregningen sker således ud fra bruttoindkomsten fra salg af elektricitet til el-nettet med fradrag af et bundfradrag på 7.000 kr. 60 % heraf indtægtsføres herefter, som personlig indkomst. I praksis var det næsten ikke muligt at opnå 7.000 kr. i indtægt ved salg til el-nettet med et 6 kw anlæg. 14

Regnskabsmæssig metode Ifølge den gamle lov var det muligt at afskrive sine solceller. Dette blev dog afskaffet for private i november 2012. Denne metode blev kaldt for regnskabsmetoden, også kaldet virksomhedsordningen, som gav solcelleejere ret til at fratrække anlæggets investering med 25 procent i skat. Denne ordning stod Skat for at administrere, og er ikke længere mulig at benytte ved etablering af et nyt solcelleanlæg. De anlæg der blev etableret før den 20. november 2012, og blev tilkoblet regnskabsmetoden, kan forsat benytte denne. Når du investerer i et solcelleanlæg, skal du have et relativt stort beløb op af lommen. Det er ikke ualmindeligt at betale 130.000 kroner for et solcelleanlæg på 6 kw, hvis man er en familie på to voksne og to børn. Der er penge at hente gennem den såkaldte regnskabsmodel, hvor man kunne trække 25 procent fra i form af et skattefradrag. Selskaber mv. kan kun vælge den regnskabsmæssige metode. Hvis man valgte at bruge regnskabsmetoden, kunne man trække 25 procent fra sin investering i solcelleanlægget år efter år, indtil investeringen var nede på 12.300 kr. derefter kunne man trække det fulde beløb(12.300 kr.) fra. F.eks. hvis man købte et solcelleanlæg til 100.000 kr., kunne man det første år trække 25.000 kr. fra i skattefradrag, og året efter var det 25 procent af de 75.000 kr. I år 2012 ville man have virksomheder, til at investere nogen af deres penge. Derfor kunne man i perioden den 30. maj 2012 til den 31. december 2013 vælge et forhøjet afskrivningsgrundlag på 115 procent, for nye driftsmidler anskaffet i denne periode. Selv om denne ordning var tiltænkt til virksomhederne, for at give større investeringslyst, kunne private solcelleejere også udnytte dette afskrivningsgrundlag på 115 % af anskaffelsessummen. Reglerne omfatter nemlig anskaffelse af solcelleanlæg, og det uanset om det er til dækning af elregningen ved privat- eller forretningsforbrug. De 115 % ændrer ikke på Skats regler for, at afskrivningsmetoden stadig er den samme, som den gamle virksomhedsmetode, hvor den årlige afskrivning må være på 25 %. Man afskriver altid de 25 % af den til enhver tid gældende restværdi af anlægget, indtil man omkring anlæggets 10. leveår afskriver den resterende sum, så saldoen går i nul. Forskellen var nu, at hvis man køber et anlæg til 100.000 kr. og vælger at afskrive via virksomhedsmetoden, så afskriver man 25 % af 100.000 kr.+15 %, altså 115.000 kr. Se figur 2 15

Figur 2 Uden 115 % afskrivning Med 115 % afskrivning År Saldo Afskrevet beløb År Saldo Afskrevet beløb 1 120.000 30.000 1 138.000 34.500 2 90.000 22.500 2 103.500 25.875 3 67.500 16.875 3 77.625 19.406 4 50.625 12.656 4 58.219 14.555 5 37.969 9.492 5 43.664 10.916 6 28.477 7.119 6 32.748 8.187 7 21.357 5.339 7 24.561 6.140 8 16.018 4.005 8 18.421 4.605 9 12.014 10.011 9 13.816 3.454 10 - - 10 10.362 10.362 16

2.1.6 Hvad består de nye regler af? Timebaseret nettoafregning for solceller Hvem kan benytte den timebaserede nettomålerordningen? Den timebaserede nettomålerordningen kan benyttes af følgende: Boliger: Ejer af privat bolig/sommerhus Flere boliger på samme ejendom kan etablere maksimalt 6 kw gange antallet af boliger. Jf. BBR-meddelelsen. Ejendomme med blandet privat og erhverv skal ses i forhold til boligen. Ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse. Boligforeninger. Erhvervsanlæg De nye regler Den nuværende årsnettoafregning erstattes af timenettoafregning for alle VE-anlæg. (http://www.kemin.dk/documents/presse/2012/solceller/sol%20aftale%20151112fin ALtilWEB.pdf) Med den nye ordning, som trådte i kraft den 20. november 2012, blev den årsbaserede nettoafregning ændret til timebaseret nettoafregning. Det betyder at det kun er den elektricitet, som man kan forbruge i samme time som den bliver produceret der er afgiftsfri. Begrænsningen på 6 kw installereret effekt ophæves for solceller, men bibeholdes for øvrige private VE-anlæg. (http://www.kemin.dk/documents/presse/2012/solceller/sol%20aftale%20151112fin ALtilWEB.pdf) Førhen måtte man kun installere et solcelleanlæg på op til 6 kw pr. husstand på boliger, ikke-erhvervsmæssigt benyttet byggeri og boligforeninger. I den nye VE-lov af den 20. november 2012 blev denne 6 kw grænse ophørt og erstattet med en grænse på 400 kw. Muligheden for at lade små private solcelleanlæg såvel som øvrige små VE-anlæg isoleret set blive skattemæssig betragtet som selvstændig erhvervsvirksomhed afskaffes. (http://www.kemin.dk/documents/presse/2012/solceller/sol%20aftale%20151112fin ALtilWEB.pdf) 17

På den gamle ordning var det muligt for de private at drive deres solcelleanlæg som en virksomhed også kaldet regnskabsmetoden. Denne ordning er ikke mulig at bruge længere på solcelleanlæg, der er etableret efter den 20. december 2012. 2.1.7 Overgangsordningen Der foreslås en overgangsperiode på 20 år for alle eksisterende små VE-anlæg, hvor anlæggene kan få støtte efter gældende regler. (http://www.kemin.dk/documents/presse/2012/solceller/sol%20aftale%20151112fin ALtilWEB.pdf) Eksisterende anlæg vil fortsat kunne anvende de erhvervsmæssige skatteregler i resten af anlæggenes levetid. (http://www.kemin.dk/documents/presse/2012/solceller/sol%20aftale%20151112fin ALtilWEB.pdf) Hvis man har investeret i et solcelleanlæg i 2012 eller før, så kan man få lov til at benytte den gamle ordning i en overgangsperiode på 20 år. Således får eksisterende solcelleejere stadig en massiv forrentning af deres investering i solceller. Solcelleejere på virksomhedsordningen får ligeledes lov til at fortsætte på denne, selvom det ikke længere er muligt i den nye aftale. Efter overgangsperioden på 20 år overgår den årsbaseret nettoafregning til timebaseret nettoafregning med afregning af overskudsproduktion efter de eksisterende regler i VE-loven. I den nye solcelleaftale er disse krav blevet trukket op. Alle anlæg, som er net tilsluttet før lovforslagets fremlæggelse vil kunne benytte overgangsordningen på 20 år. Derudover kan solcelleanlæg, som lever op til følgende krav være opfyldt for at kunne komme ind under de gamle lukrative regler i de næste 20 år: Der skulle være indgået en bindende købsaftale på solcelleanlægget inden den 19. november 2012. Der skulle være indsendt stamdata for anlægget til forsyningsselskab inden den 20. december 2012. Solcelleanlægget skal være net tilsluttet inden den 31. december 2013(ændret fra den 20. maj 2013) Hvis disse punkter bliver opfyldt kunne man afregne på den årsbaserede nettoafregnings metode, samt bruge regnskabsmetoden. 18

2.1.8 Nye priser på den overskydende produktion af elelktricitet Den overskydende el produktion fra solcelleanlæg op til 400 kw afregnes med en midlertidigt forhøjet sats på 130 øre/kwh i 10 år fra net tilslutning. (http://www.kemin.dk/documents/presse/2012/solceller/sol%20aftale%20151112fin ALtilWEB.pdf) Fælles anlæg, der ikke kan nettoafregne for andet end fælles forbrug, får en midlertidig forhøjet afregningspris på 145 øre/ kwh i 2013 i de første 10 år for etablerede anlæg. (http://www.kemin.dk/documents/presse/2012/solceller/sol%20aftale%20151112fin ALtilWEB.pdf) Afregningsprisen er blevet ændret samtidigt med loven, nu kan man få 1,30 kr./kwh, i 10 år fra net tilslutningsdatoen, i stedet for de tidligere 0,60 kr./kwh for ikkefællesanlæg og 1,45 kr./kwh for fællesanlæg. Ved et fællesanlæg forstås eksempelvis et solcelleanlæg i en boligforening eller et anlæg ejet i fællesskab af flere el forbrugere. En tabel over de midlertidig afregningspriser på den overskydende el i de forskellige anlægs typer, se figur 3: Figur 3 Afregning for anlæg Anlægstype nettilsluttet i 2013(kr./kWh) Private husstande; på taget* af en bygning 1,3 Private husstande; på jorden op til 6 kw og tilsluttet i egen forbrugsinstallation 1,3 Erhverv og offentlige institutioner; på taget* af en bygning 1,3 Boligforening, der nettoafregner i husstandes forbrug; på taget*af en bygning 1,3 Boligforening, der nettoafregner i husstandes forbrug; på jorden op til 6 kw per husstand og tilsluttet i egen forbrugsinstallation 1,3 Boligforening, der udelukkende nettoafregner i forbrug til fælles formål; på taget* af en bygning 1,45 Solcellelaug; på taget* af en bygning 1,45 Boligforening, der udelukkende nettoafregner i forbrug til fælles formål; på jorden 0,9 Solcellelaug; på jorden 0,9 Øvrige anlæg 0,60/0,40 * Ved tag forstås det øverste, beskyttende dække over en bygning. Der skal være tale om en bygning, der ikke er opført med det formål at opsætte solceller på bygningen. De angivende afregningspriser for den overskydende el gælder for år 2013. 19

De komne elprisprognoser Den forhøjede sats for nye anlæg aftrappes, indtil den efter 5 år er faldet til den gældende støttesats på 0,60 kr./kwh. For anlæg der er etableret i 2014 er støtten således på 1,16 kr./kwh i 10 år. Det vil sige efter år 2013 vil prisen de efterfølgende 5 år for ikke-fællesanlæg falde med 0,14 kr./kwh pr. år indtil at de er faldet til den gældende støtte sats på 0,60 kr./kwh. Se figur 4. Figur 4. Afregningsprisen for fællesanlæg vil ligeledes falde de efterfølgende 5 år med 0,17 kr./kwh pr. år indtil at de faldet til den gældende støtte sats på 0,60 kr/kwh. Se figur 5. Figur 5. I år 2015 vil der komme en revurdering af støttesatsen fra 2018 og frem. 20

2.1.9 Loven om solceller blev justeret De efterfølgende måneder var der opstået planer om at bygge en række meget store solcelleparker på bar mark. Bag projekterne står kommercielle aktører, der omgår loftet på 400 kw ved at dele parken op i en række mindre anlæg, som placeres ved siden af hinanden. Store solcelleanlæg, der bliver etableret på en bar mark, er betydeligt billigere end anlæg monteret på et tag. Derfor vil 1,30 kr./kwh give investorerne meget store overskud. Den 20. marts 2013 blev loven justeret. Forligspartierne blev enige om, at disse anlæg i stedet, som hidtil skal have 0,60 kr./kwh de første 10 år og 0,40 kr./kwh de efterfølgende 10 år. Fælles anlæg, der etableres på jorden i 2013, vil blive afregnet med 0,90 kr./kwh i ti år. Den midlertidigt forhøjede sats på 1,30 kr./kwh vil i fremtiden kun gælde for solcelleanlæg, der bliver etableret på taget af bygninger. Til gengæld ophæves grænsen på 400 kw. Hvis anlægget er under 6 kw pr. husstand, og er tilsluttet husstandens forbrugsinstallation, vil det dog forsat kunne etableres på jorden og få den midlertidigt forhøjede støtte. Afregning Afregning af solceller efter den ny VE-lov foregår på timebasis, hvilket vil sige, at solcelle-ejeren kun får fuld pris(ca. 2,20 kr./kwh) for den del af produktionen, som forbruges inden for en time. Den overskydende el-produktion sælges til el nettet for 1,3 kr./kwh. Det vil i praksis sige, at solcelle-ejeren helst skal lægge sit forbrug midt på dagen, hvor man kan hente mest energi ud af solcellerne. Overskydende el produktion fra solcelleanlægget afregnes med en midlertidig forhøjet sats på 1,3 kr./kwh i 10 år fra net tilslutnings datoen i 2013. Fra 1. januar 2014 aftrappes tilskuddet for nye solcelleanlæg med 14 øre pr. år - men hvor du får samme sats i 10 år afhængig af installations år. F.eks.: For nye anlæg installeret efter 1. januar 2013 er tilskuddet 1,30 kr./kwh i 10 år For nye anlæg installeret efter 1. januar 2014 er tilskuddet 1,16 kr./kwh i 10 år For nye anlæg installeret efter 1. januar 2015 er tilskuddet 1,02 kr./kwh i 10 år osv. Denne nedtrapning vil foregå i 5 år fra år 2013 til vi ender på en afregnings pris på 0,60 kr./kwh. 21

2.1.10 Skematisk eller regnskabsmæssig opgørelse Helt overordnet er der 2 opgørelses metoder at vælge imellem når regnskabet for solcelleanlægget skal gøres op, den skematiske metode og den regnskabsmæssig metode. Regnskabsmetoden, også kaldt virksomhedsordningen, er blevet afskaffet for private, men kan stadig bruges af virksomheder, som ordningen var tiltænkt til fra starten af. Selskaber kan forsat kun bruge regnskabsmetoden. Skematisk metode Den skematiske metode, er den mest simple metode. Ved denne metode skal du udelukkende betale almindelig indkomstskat af den overskydende del af el produktionen. Der er dog et bundfradrag på 7.000 kr., som man skal overstige før, man bliver beskattet. Herefter bliver man beskattet af 60 % af den overskydende produktion. Prisen pr. kwh er 60 øre de første 10 år og herefter 40 øre i 10 år. Private kan kun benytte sig af den skematiske metode efter den nye VE-lov er trådt i kraft. Regnskabsmæssig metode Det er stadig muligt at bruge den regnskabsmæssig metode for virksomheder, dog ikke for private dette blev afskaffet ved lovændringen i november 2012, denne metode bliver også kaldt for virksomhedsordningen, der giver virksomheder ret til at afskrive solcelleanlægget med 25 % år efter år. Denne ordning står Skat for at administrere. De private anlæg der er blevet etableret før den 20. november 2012, og blev tilkoblet regnskabsmetoden, kan forsat benytte denne. Når du investerer i et solcelleanlæg, skal de have et relativt stort beløb op af lommen. Det er ikke ualmindeligt at betale 350.000 kroner for et solcelleanlæg på 20 kw, hvis man har en mellem stor virksomhed. Der er derfor penge at hente gennem den såkaldte regnskabsmodel, hvor man kan trække 25 % af anskaffelsessummen fra i form af et skattefradrag. Som virksomhed vil man naturligvis bruge regnskabsmetoden, hvor man kan trække 25 procent fra af sin anskaffelsessum på solcelleanlægget år efter år, indtil investeringen er nede på 12.300 kr. derefter kan man trække det fulde beløb(12.300 kr.) fra. F.eks. hvis man køber et solcelleanlæg til 100.000 kr., kan man det første år trække 25.000 kr. fra i skattefradrag, og året efter er det 25 procent af de 75.000 kr. Selskaber kan forsat kun bruge regnskabsmetoden, ved opgørelse efter den regnskabsmæssige metode opgøres overskuddet som indtægter minus omkostninger. Værdien af eget forbrug af elektricitet skal fastsættes på grundlag af afregningsprisen for overskudsproduktion fastsat med tredjepart. Med regnskabsmetoden kan omkostninger til drift og vedligeholdelse af solcelleanlægget 22

samt skattemæssige afskrivninger trækkes fra. For at man kan afskrive 25 % af anskaffelses summen skal der laves en vurdering af, om anlægget skattemæssigt kan anses som et driftsmiddel eller installation. Hvis anlægget monteres på stativer, og den regnskabsmæssige metode anvendes, vil anlægget blive anset for at være et driftsmiddel, og der kan fratrækkes skattemæssig afskrivning på 25 %. Hvis anlægget er integreret i taget, vil anlægget anses for at være en installation. Installationer kan normalt kun afskrives med 4 % årligt. Der kan kun afskrives på installationer og driftsmidler i erhvervsmæssige bygninger, ikke parcelhuse. I år 2012 ville man have virksomheder, til at investere nogle af deres penge. Derfor kunne man i perioden fra den 30. maj 2012 til den 31. december 2013 vælge et forhøjet afskrivningsgrundlag på 115 procent for nye driftsmidler anskaffet i denne periode. Denne ordning er tiltænkt til virksomhederne for at give en større investeringslyst. Disse regler om driftsmidler gælder også anskaffelse af solcelleanlæg. De 115 % ændrer ikke på Skats regler for, at afskrivningsmetoden stadig er den samme, som den gamle virksomhedsmetode, hvor den årlige afskrivning må være på 25 %. Man afskriver altid de 25 % af den til enhver tid gældende restværdi af anlægget, indtil man omkring anlæggets 10. leveår afskriver den resterende sum, så saldoen går i nul. Forskellen er nu, at hvis man køber et anlæg til 120.000 kr. og vælger at afskrive via virksomhedsmetoden, så afskriver man 25 % af 120.000 kr.+15 %, altså 138.000 kr., se figur 6 Figur 6 Uden 115 % afskrivning Med 115 % afskrivning År Saldo Afskrevet beløb År Saldo Afskrevet beløb 1 120.000 30.000 1 138.000 34.500 2 90.000 22.500 2 103.500 25.875 3 67.500 16.875 3 77.625 19.406 4 50.625 12.656 4 58.219 14.555 5 37.969 9.492 5 43.664 10.916 6 28.477 7.119 6 32.748 8.187 7 21.357 5.339 7 24.561 6.140 8 16.018 4.005 8 18.421 4.605 9 12.014 10.011 9 13.816 3.454 10 - - 10 10.362 10.362 23

2.1.11 Hvem har fordelen ved den nye VE-lov Efter den årsbaseret nettoafregning er blevet udskiftet, med timebaseret nettoafregning, er der kommet både fordele og ulemper ved den nye ordning. De der har fordel af den ordning er: Med de nye regler er der blevet sat en stopper for den lukrative aftale for de private solceller ejere med undtagelse af de private folk, der har været så fornuftige at installere et solcelle anlæg inden den nye ordning trådte i kraft, den 20. november 2012. De kan forsat bruge den årsbaserede nettoafregningsmetode på deres solcelle anlæg, der dog maks. må yde 6 kw og drive deres solcelleanlæg, som en virksomhed efter regnskabsmetoden frem til år 2032. På den gamle årsbaserede nettomålerordning var det ikke muligt at blive tilmeldt som erhvervskunde, men dette er der blevet mulighed for på den nye ordning, så virksomheder kan afregne på samme vilkår som private. Den nye ordning som virksomheder kan komme med på, er timebaseret i stedet for årsbaseret, hvilket gør det nødvendigt at lave grundige beregninger for, hvor stort et solcelleanlæg man bør skaffe sig, i forhold til hvor stor mængde strøm, man kan aftage i det øjeblik strømmen bliver produceret. Virksomheder har hovedparten af deres strømforbrug liggende i dagtimerne, hvor solcelleanlægget producerer størstedelen af dagens elektricitet, og har dermed mulighed for at forbruge langt størstedelen af den el, der bliver produceret i samme øjeblik. Udover denne fordel, hvor de har deres forbrug når der produceres, så bliver den overskydende produktion afregnet med 1,30 kr./kwh i stedet for den gamle ordning for virksomheder hvor de kun fik 0,60 kr./kwh. Denne midlertidige sats på 1,30 kr./kwh, fastholdes 10 år ud i fremtiden, uanset markedsforhold. Der er ingen mulighed for at lagre elektricitet på det kollektive el-net. Hvis en virksomhed i en periode producerer mere elektricitet end virksomheden selv kan forbruge, kan virksomheden nettoafregne sin overproduktion til det kollektive el-net i takt med, at den produceres, også kaldet timebaseret nettoafregning. Virksomheder med et solcelleanlæg bliver fritaget for at betale energiafgifter. Installerer en virksomhed et solcelleanlæg, og den producerede elektricitet anvendes direkte af virksomheden, vil virksomheden kunne opnå afgiftsfrihed for den producerede elektricitet. Dette gælder alle afgifter på elektricitet. For at en virksomhed skal kunne opnå afgiftsfrihed for den elektricitet der produceres, er det en betingelse, at: Den producerede elektricitet udelukkende anvendes af virksomheden selv og, at anlægget kun har en ejer. Der er ingen krav til størrelsen eller type af virksomheden. Har man en virksomhed med et elforbrug, har man grundlag for et fornuftigt regnestykke med et solcelle anlæg. Andels- og almene boliger har førhen kun haft begrænsede muligheder for udnyttelse af årsbaseret nettoafregning på grund af kravene til ejerskab. Med den nye ordning 24

vil det forsat være muligt at nettoafregne fællesforbruget med en midlertidig forhøjet afregning på 1,45 kr./kwh i 10 år, altså mere end en fordobling af den nuværende afregning. Der er desuden bedre muligheder for at etablere fællesanlæg, som beboerne kan eje en andel i og afregne med en midlertidig forhøjet sats på 1,30 kr./kwh i 10 år. Ikke erhvervsmæssig bebyggelse, såsom skoler, daginstitutioner, offentlige institutioner osv. har den fordel at deres el forbrug ligger fra morgen til aften, hvor solen står højeste på himlen og solcelleanlægget producerer mest strøm. Derfor vil det stadig være en fordel for ikke erhvervsmæssig bebyggelse at montere et solcelleanlæg på den nye timebaserede ordning, også selvom, der ikke er blevet lavet ændringer på afregningsprisen på den overskydende el produktion på 0,60 kr./kwh. For at have fordel af den nye VE-lov, skal man have størstedelen af sit el forbrug i soltimerne. Langt de fleste virksomheder, offentlige institutioner og almen boligbyggeri vil kunne have fordel af den timebaserede nettoafregnings ordning. 2.1.12 Hvem har ikke fordel af den nye VE-lov Fordelen ved at investere i et solcelleanlæg for private boligejere er blevet markant mindre, efter den nye afregningsordning er blevet til virkelighed. Med den gamle ordning ville et solcelleanlæg til 120.000 kr. med en årlig produktion på 5.500 kwh blive tilbagebetalt på ca. 6,5 år, og i alt kunne man spare 300.000 kr. på 25 år. Med den nye ordning bliver denne tilbagebetalingstid for et solcelleanlæg, købt i år 2013, forlænget til ca. 21 år, imens besparelsen reduceres til 45.000 kr.. På 21 år kan der ske mange ting med et solcelleanlæg. Paneler kan gå i stykker, eller der kan komme ekstra udgifter til ny inverter, før anlægget overhovedet er tilbagebetalt. Tilbagebetalingstiden på et solcelleanlæg bliver også øget, på grund af, at regeringen har afskaffet virksomhedsordningen som skattemodel, så private solcelleejere ikke længere kan afskrive deres anlæg. Nettomålerordningen er fortid efter regeringens nye udspil. Det er ikke længere muligt at veksle den elektricitet der bliver produceret om dagen til gratis elektricitet om aftenen, hvor solcellerne ikke producerer elektricitet. Jævnfør den nye VE-lov skal man fremover sælge overskydende elektricitet til elnettet for 1,30 kr./kwh, men selv betale dagsprisen på 2,20 kr./kwh, når du bruger mere elektricitet end solcellerne producerer inden for den samme time. Det vil sige, at den elektricitet, som solcellerne producerer, der ikke bliver brugt inden for den samme time, skal man betale 0,90 kr./kwh for at hente tilbage fra el-nettet. Denne ændring har stor indvirkning på økonomien i solceller, da de færreste private solcelleejere kan nå at bruge al solcelle elektriciteten i de timer, hvor den produceres. 25

Dem der har et ganske almindelig 8-16 job, vil først begynde at bruge elektricitet, når solen ikke skinner længere. Derfor, hvis man skal have nytte af elektriciteten fra solcelle anlægget, skal man ligge sit forbrug i dagstimerne, dette kan gøres ved næsten alle nyere husholdningsmaskiner ved at indstille deres start tidspunkt mens solen er på. Det er egentlig ganske enkelt. Solceller producerer elektricitet om dagen imens solen står på, private bruger deres elektricitet om aften. Der er ikke særlig godt samspil mellem solceller og private, nu når den årsbaserede netteafregning er afskaffet, hvor man kunne gemme sommerens produktion til om vinteren. 2.2 Straftold på solceller EU har bebudet en ny toldafgift af al import af solceller. Fra og med den 6. marts 2013 bliver alle importerede solceller registreret, således at en eventuel toldafgift til vedtagelse senere på året, kan pålægges importøren med tilbagevirkende kraft. Et vedtag, som startede i en plan om, at undgå en total overhaling af det europæiske solcelleproduktions marked. Denne toldafgift sker som følge af, at kommissionen er i gang med at undersøge og registrere, om kinesisk statsstøtte undergraver det europæiske solcellemarked. Med registreringen kan EU pålægge straftold med tilbagevirkende kraft. Alle solcelleprodukter fra Kina, der ikke var i dansk havn inden den 6. marts 2013, bliver ramt af de nye toldafgifter, i tilfælde af en endelig vedtagelse om straftold. 2.3 Markedsudviklingen for solceller Solceller er gået fra at være noget for idealistiske foregangsmænd til at være en hyldevare i Bilka. Antallet af solcelleanlæg i Danmark er eksploderet de seneste år. Den populære nettomålerordning og udviklingen i solcelleteknologien gjorde det særdeles attraktiv for den almindelige dansker at investere i et solcelleanlæg. En del af den økonomiske gevinst kommer af, de anlæg der er installeret på den gamle ordning, at solcelleejerne er fritaget for at betale til det fælles el-net, hvorved det bliver dyrere for de øvrige brugere. De forbrugere, der er på den årsbaserede afregningsordning, behøver ikke at reagere på fremtidens elpriser. De forbrugere som er tilkoblet den timebaserede afregningsordning skal overveje, hvor på dagen de ligger deres højeste forbrug. Inden for de sidste tre år har der været en eksplosiv forøgelse i antallet af solcelleanlæg, der er tilsluttet el-nettet. Der var ultimo 2010 cirka 750 solcelleanlæg tilsluttet i Danmark med en samlet installeret kapacitet på 2,4 MW. I starten af 2012 var der installeret 3.000 små anlæg med en samlet effekt på ca. 10 MW. Ved udgangen af oktober 2012 har Energinet.dk registreret ca. 40.000 anlæg med en samlet effekt på ca. 185 MW. Jf. figur 7 26

Figur 7. Prisfald på solceller Prisen på solceller er faldet drastisk de seneste tre år. Fra 2000 til midt i 2010 lå prisen lå prisen på et solcelleanlæg ret stabilt på 45.000 kr./kw. I år 2011 kom gennemsnitsprisen ned under 30.000 kr./kw, og i september 2012 helt ned på ca. 18.000 kr./kw. Det har betydet, at et anlæg med en elproduktion svarende til et årligt elforbrug på 4.500 kwh i løbet af de seneste 2 år er faldet fra at koste over 200.000 kr. til nu lidt under 100.000 kr. og har dermed et reduceret behov for støtte. På grund af prisfald på solcelleanlæg, blev den årsbaserede nettoafregnings ordning ændret til timebaseret nettoafregningsordning, fordi den gamle ordning var blevet for lukrativ for de private solcelleejere, og på grund af det store prisfald på solceller fra Kina overvejer og undersøger man om der skal sættes en toldafgift på solcelleprodukter fra Kina. 27

2.4 Anlægsøkonomi Det efterfølgende eksempel på beregning af anlægs økonomi, vil indeholde eksempel på anlægsøkonomi for en privat bolig. 2.4.1 Eksempel på anlægsøkonomi for private Følgende eksempel er taget ud fra et enfamiliehus med et årlig eget forbrug på 4000 kwh og med en egen udnyttelses procent på 40 % af elektricitet produktionen. Anlægget der bliver installeret i eksemplet er et 6 kw solcelleanlæg. I det følgende eksempel forudsættes at den årlige elpris stiger med 5 % hvert år, samt at el markedsprisen stiger med 6 %. Under anlæggets likviditet med lån, forudsættes at det er fast rente på 5 % og at ydelsen er fast. Se figur 8 28

År Elpris pr. kwh traditionel Års produktion (kwh) Værdi eget elforbrug Afregnet elpris Værdi af elsalg Årlig indtjening/besparelse på el Akk. Intj./Besparelse u/vedl.h. Lån ydelse før skat Forventet vedligehold Rådigheds beløb efter lån Forbrug og anlæg 1 2,2 5515 3520 1,3 5090 8610 8610-5.612,35-237 2.760,65-70.727-137.548 Investering 79100 2 2,31 5487 3696 1,3 5053 8749 17359-5.612,35-237 2.899,65-62.215-134.648 Produktion pr. år 5515 3 2,43 5460 3881 1,3 5018 8899 26258-5.612,35-237 3.049,65-53.553-131.599 Eget forbrug nu pr. år 4000 4 2,55 5433 4075 1,3 4983 9058 35316-4.381,10-237 4.439,90-44.732-127.159 Egen udnyttelsesprocent 40% 5 2,68 5406 4279 1,3 4948 9227 44543-4.413,07-237 4.576,93-35.742-122.582 El pris pr KwH år 1 2,2 6 2,81 5379 4493 1,3 4913 9406 53949-4.446,65-237 4.722,35-26.573-117.860 Elpris årlig stigning 5% 7 2,95 5352 4718 1,3 4878 9596 63545-4.481,90-237 4.877,10-17.214-112.983 Tarifpris (elsalg) 1,3 8 3,1 5325 4954 1,3 4843 9797 73342-4.518,92-237 5.041,08-7.654-107.941 Elmarkedspris om 10 år 0,45 9 3,26 5298 5202 1,3 4807 10009 83351-4.557,79-237 5.214,21 2.118-102.727 Elmarkedspris årlig stigning 6% 10 3,42 5272 5462 1,3 4774 10236 93587-4.598,60-237 5.400,40 12.117-97.327 Panel tabsfaktor 0,50% 11 3,59 5246 5735 0,450 1641 7376 100963-4.641,45-237 2.497,55 19.256-94.829 Vedligehold pr. år 0,30% 12 3,77 5220 6022 0,477 1727 7749 108712-4.686,44-237 2.825,56 26.768-92.004 13 3,96 5194 6323 0,506 1819 8142 116854-4.733,69-237 3.171,31 34.673-88.832 Lån 14 4,16 5168 6639 0,536 1912 8551 125405-4.783,29-237 3.530,71 42.987-85.302 Lånebeløb 79100 15 4,37 5142 6971 0,568 2012 8983 134388-4.835,38-237 3.910,62 51.733-81.391 Årlig rente 5% 16 4,59 5116 7320 0,602 2117 9437 143825-4.890,07-237 4.309,93 60.933-77.081 Antal år 25 17 4,82 5090 7686 0,638 2227 9913 153738-4.947,50-237 4.728,50 70.609-72.353 Anta ydelser pr. år 1 18 5,06 5065 8070 0,676 2342 10412 164150-5.007,79-237 5.167,21 80.784-67.185 19 5,31 5040 8474 0,717 2466 10940 175090-5.071,10-237 5.631,90 91.487-61.554 20 5,58 5015 8898 0,760 2595 11493 186583-5.137,58-237 6.118,42 102.743-55.435 21 5,86 4990 9343 0,806 2732 12075 198658-5.207,38-237 6.630,62 114.581-48.805 Elpris pr. kwh samlet over 30 år 22 6,15 4965 9810 0,854 2874 12684 211342-5.280,67-237 7.166,33 127.028-41.638 Solcellepris u/lån 0,56 23 6,46 4940 10301 0,905 3023 13324 224666-5.357,63-237 7.729,37 140.115-33.909 Solcellepris m/lån 0,85 24 6,78 4915 10816 0,959 3179 13995 238661-5.438,43-237 8.319,57 153.873-25.589 Traditionel gns. elpris 4,89 25 7,12 4890 11357 1,017 3346 14703 253364-5.523,27-237 8.942,73 168.339-16.647 26 7,48 4866 11925 1,078 3521 15446 268810 0,00-237 15.209,00 183.548-1.438 27 7,85 4842 12521 1,143 3706 16227 285037 0,00-237 15.990,00 199.538 14.552 28 8,24 4818 13147 1,212 3900 17047 302084 0,00-237 16.810,00 216.348 31.362 29 8,65 4794 13804 1,285 4104 17908 319992 0,00-237 17.671,00 234.019 49.033 30 9,08 4770 14494 1,362 4318 18812 338804 0,00-237 18.575,00 252.594 67.608 146,59 154013 233936 338804-123776,75-7110 207917,25 Figur 8 Ifølge dette eksempel vil et 6 kw husstands anlæg være tilbagebetalt på 8 år uden lån. Anlægs likviditet uden lån Anlægs likviditet med lån For de husstande som optager et lån, der løber over 25 år, vil et 6 kw anlæg være tilbagebetalt inklusiv låne omkostninger på 26 år. 29

7. semester speciale Solceller 3. Konklusion Hvilke konsekvenser har de nye regler og love for opsætning af solceller hos virksomheder, private, offentlige institutioner og foreninger i fremtiden? Igennem mit speciale har indhentet information om VE-loven, både den nye og den gamle lovgivning, for at se om VE-loven er blevet mere eller mindre lukrativ. Jeg har kigget på lovgivningen indenfor virksomheder, private boliger, offentlige institutioner og foreninger. I de følgende punkter vil jeg beskrive om de ny regler og love vil have konsekvenser for opsætning af solceller hos virksomheder, private, offentlige institutioner og foreninger: Virksomheder Virksomheder har samme fordel nu som på den gamle i forhold til den timebaserede nettoafregningsmetoden. Fordelen for virksomheder nu, er at afregningsprisen for den overskydende elektricitet er blevet dobbelt så høj. Virksomheder har også den fordel at de fleste virksomheder har deres produktion om dagen imens at solcellerne producerer mest elektricitet, da virksomheder kører på timebaseret nettoafregning. Det kan derfor ikke betale sig for en virksomhed at installere for mange solceller, så virksomheden får en overproduktion, det gælder om at komme så tæt på ens eget forbrug som muligt. Det har hjulpet på solcellemarkedet til virksomheder at afskrivningsprocenten er steget med 15 %, i 2013, i forhold til anskaffelses summen. Private For private er den nye VE-lov ikke så lukrativ som den gamle. Der er blevet fjernet væsentlige fordele for private. Først er den årsbaserede nettoafregningsmetode blevet fjernet, sådan at man ikke kan gemme den elektricitet, som man har produceret om dagen til at bruge om aftenen når solcellerne ikke producerer strøm, dette var en stor fordel for private solcelleejere. Ligeledes blev regnskabsmetoden fjernet for private, førhen kunne man skattemæssigt se sine solceller som en virksomhed og derfor afskrive anlægget med 25 %, af anskaffelses summen, hver år indtil at anlægget er nedskrevet til 0 kr. Private har stadig gode fordele ved at installere solceller, dog ikke så lukrative som før, de bliver stadig fritaget for PSO afgift af den elektricitet som bliver forbrugt mens det solcelleanlægget producerer. For at der stadig er fordele for private i at installere solceller, har de fået en midlertidig forhøjet afregningspris i 10 år efter de 10 år falder afregningsprisen til gældende tariffer. Ikke erhvervsmæssig Ikke erhvervsmæssig bebyggelse f.eks. skoler, børnehaver og offentlige institutioner, er blevet ligestillet med private, hvor de afregner på timebaseret nettoafregning. Ikke 30

erhvervsmæssig bebyggelse har den fordel at deres forbrug ligger fra morgen til aften hvor solcellerne producerer mest strøm. Ikke erhvervsmæssig bebyggelse får ligeledes en midlertidigforhøjet afregnings sats i 10 år. Foreninger Det var ikke førhen muligt at oprette et solcellelaug og få tilskud til dette, men det er der nu åbnet op for, så flere private boliger har mulighed for at gå sammen og installere dette på en enten tag eller jord, dog med nedsat tilskud ved placering på jord. Dette er en fordel for flere boligejere som ikke selv har overskud til at få installeret et solcelleanlæg på deres tage. Andels- og almene boliger havde begrænsede muligheder for at installere et solcelleanlæg på deres tage. På den gamle lov var det kun muligt at afregne fælles forbruget uden nogen form for tilskud. På den ny VE-lov er det nu muligt at få en midlertidigforhøjet sats på afregningsprisen, der er nu en midlertidigforhøjet sats på fællesforbrug og for husstandsforbrug. Nu er der åbnet op for muligheden for at beboerne kan købe andel i solcelleanlægget og bruge den producerede elektricitet til husstandsforbrug. Stort set alle har fordel den nye VE-lov For at have fordel af den nye VE-lov, skal man ligge størstedelen af sit elforbrug i soltimerne. Langt de fleste virksomheder, offentlige institutioner og almen boligbyggeri vil kunne have fordel af den timebaserede nettoafregnings ordning, da deres elforbrug ligger imens solcellerne producerer elektricitet. Private boligejere har svære ved at udnytte den elektricitet som de producerer inden for samme time, dog har mange nyere hårde hvidevare timeindstilling så private kan flytte en del af deres forbrug til dagtimerne.. 31

5. Kildeliste Internetsider Bdo.dk bdo.dk/private%20virksomheder/skat-og-moms/ve-anlæg/pages/default.aspx bolius.dk/alt-om/energi/artikel/nyt-solcelleudspil-kan-det-stadig-betale-sig/ danskenergi.dk/aktuelt/indblik/solcelle_boom.aspx Energitjenesten.dk energitjenesten.dk/solceller-i-kroner-og-ore.html energitjenesten.dk/nettomalerordningen.html Energinet.dk energinet.dk/da/el/solceller-og-andre-ve-anlaeg/privat/sider/default.aspx energihjem.dk/regnskabsmetoden-solceller/ energinet.dk/da/el/solceller-og-andre-ve-anlaeg/erhverv/sider/default.aspx Kemin.dk kemin.dk/documents/presse/2012/solceller/faktaark3_solcelleudviklingen.pdf kemin.dk/dadk/nyhederogpresse/pressemeddelelser/2012/sider/regeringensudspilomsolceller.as px Retsinformation.dk retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=144036 retsinformation.dk/print.aspx?id=144036 retsinformation.dk/print.aspx?id=132740 skat.dk/skat.aspx?oid=1789599 solcelleguiden.dk/solceller_afskrivning.asp solcelleguiden.dk/solceller_udspil_regler.asp Trefor.dk trefor.dk/default.aspx?m=2&i=2190 videnomenergi.dk/leksikon/vedvarende-energi/solenergi.aspx yellowenergy.dk/solcelleanlaeg/erhverv/ 32