Imai. Indhold ... Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen. Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk

1

PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut. Ilanngutassianik assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen Naqiterisoq: Nunatta Naqiterivia A/S Amerlassusai: 1750 ISSN: 1600-3063 PI - Paasissutissat/Information Udgives af: Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrationer modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Redaktion: Kirsten Olsen (ansv.): kir@inerisaavik.gl Grafisk tilrettelæggelse: Peter Langendorff Hansen Tryk: Nunatta Naqiterivia A/S Oplag: 1800 ISSN: 1600-3063 Imai Siulequt... 3 Ikerasammi atuarfik ingerlalluartoq... 4 Atorniartarfimmi atuartitsinermi atortussat... 9 Sermersuarmi ilisimatusarfimmut Summit-imut tikeraarneq... 10 Kalaallit atuakkiaat piffissani assigiinngitsuni... 14 Ilinniusiorfik... 18 Ilinniartitsisunut atorniartartunullu sullissineq nutaaq pitsaasoq... 21 Ukiumi atuarfiusumi 2007-2008-mi pikkorissarnissanut paasissutissat... 24 Suleqatitaat... 26 Indhold..... Forord... 3 Succesrig skole i Ikerasak... 7 Undervisningsmaterialer til Fællessamlingen... 9 Besøg på Forskningsstationen Summit på Indlandsisen... 12 Grønlandsk litteratur gennem forskellige tider... 16 Ilinniusiorfik... 20 Ny service til glæde for undervisere og lånere... 21 Information om kurser i skoleåret 2007-08... 25 Nyansatte... 26 Assit Fotos: Peter Langendorff Hansen: 3, 9, 18, 21, 26, 28 Sørine Lange: 24, 25, 26 Ilinniarfissuaq: 11, 13 Leiff Josefsen: 16 Betina Stegø: 5 Dorte Mylliin Danielsen: 1 Oversættelse: Signe Åsblom & Elisa Isaksen 2

Siulequt Ukioq 2007 naajartulerpoq taamaalillunilu ukioq manna PI kingulleq maanna saqqummerpoq. Meeqqat atuarfiannut peqqussutip nutaap atuutilersinneqarnera, nunarput tamakkerlugu sulissutigineqaleruttorpoq. Ikerasammi ilinniartitsisut ilaata iluatsittumik ingerlatsinertik oqaluttuaraa, suliassanut unammilligassanut qanoq periuseqarlutik sulinertik oqaluttuaralugu aamma nunaqarfimmi aningaasatigut periarfissatigullu atugassarititaasut killeqaqisut iluanni qanoq atorluaaniarsimanertik ilanngullugu oqaluttuaraa. Ilinniartut ilinniartitsisullu Nunatta Sermersuanut angalanerat tusarfigissavarput, tassani ilaatigut silap pissusaata allanngoriartornera pillugu misissuisoqarpoq. Atuagassiami matumani nutaamik aallarnigaqarnerput nuannaarutigeqisarput ilisaritissavarput: Ilisimatusarnermut immikkoortortatsinnit nassuiaateqartarfik. Matumani siunertaavoq siunissami saqqummernerit tamaasa, ilisimatusarnerup silarsuaanit soqutiginartumit, atuartartuvut ilisimatittarnissaat. Inerisaavimmi sulisut nutaat ilisaritinneqarput, taakkua imminut ilisaritipput suliartillu oqaluttuaralugu. Juullisiorluarisi ukiumullu nutaamut iserluarisi! Forord Vi nærmer os udgangen af 2007 og dermed også årets sidste udgave af PI. Der arbejdes stadig ihærdigt rundt omkring i landet med implementeringen af den nye skoleforordning. I Ikerasak skriver en af lærerne en solstrålehistorie om, hvordan de har taklet udfordringen og forsøgt at få det bedste ud af de resurser og rammer, der er til rådighed i bygden. Vi skal med en gruppe studerende og lærere en tur ind på Indlandsisen, hvor der bl.a. forskes i klimaforandringer. Og så har vi fornøjelsen af at præsentere en helt ny opfindelse her i bladet: en klumme fra forskningsafdelingen. Det er tanken, at vi i hvert nummer vil orientere læserne om spændende viden fra forskningens verden. I kan også møde et par af Inerisaaviks nye medarbejdere, som fortæller lidt om dem selv og deres arbejdsområder. Glædelig jul og godt nytår! 3

Ikerasammi atuarfik ingerlalluartoq Allattoq: Betina Stegø, Ikerasak Atuarfitsialak eqqunneqarmalli atuarfipput allanngorluinnarpoq. Atuarfipput mikisunnguuvoq qanganitsanillu atuartitsinermi atortussanik peqarluni, atortorissaarutiluttuulluni periarfissallu annikitsuinnaallutik. Aningaasaliissutit ikittuinnaapput ukiullu tamaasa aningaasaliissutit atorluarniarlugit iliuuseqarfigineqartussanik toqqaasariaqartarpugut. Taamaakkaluartoq ataqatigiilluarnitsigut, nutaaliorusussuseqartumik pisortaqarnitsigut, kajumissuseqarnitsigut suleqatigiilluarnitsigullu ilikkagassatut anguniakkanut malinnaasinnaalerpugut taamalu sulinerput nuannernerusunngortillugu, atuartut sulerusussuseqarput aamma Atuarfitsialak ingerlanneqarlualerpoq. Taamatut ingerlallualernissarput anguniarlugu ukiut sisamat suliniuteqarpugut. Atuartut nuannaartuupput, sulilluartaqalutik sulerusussuseqarluarlutillu - taamaattorli taamatut ingerlatsilernissarput anguniarlugu ilungersortaqaagut. Ukiut tamaasa, qaangerniagassarput apeqqutaatillugu, ataatsimut anguniagassamik toqqaasarpugut - taamaalillutik suleriaasissaq, ataatsimoorullugit malittarisassat anguniagassallu pilersinneqarput. Atuartut sulerusussuseqarnissaat piumasaraarput, taamaalilluta tiimini atuartitsisinnaalerniassagatta, aallaqqaammulli tamanna pingaartinneqarpallaanngilaq. Atuartut nammineerlutik tiimini malittarisassat suliaraat, kisianni taakkua malitsinniarneqaleraangata - aamma ukiup atuarfiusup qaammatai siulliit marluk ingerlareersut, annuataartoqartaqaaq aamma akerliuniartut iliuuseqarfiginiarlugit oqallittarluta. Malittarisassat malinneqalernerat atuartunit nuannaarutigineqarpoq - tassami eqqissillutik sulisinnaalerput atuaqataallu atuarnerup nalaani torsuusamut anillattaqattaarunnaarput aamma tamarmik piareersarsimallutik ilinniagassatillu suliarisimallugit atuariartortalerput utaqqiusaarnissarlu pisariaarulluni. Mamakujuit sukkullu atuarfimmi inerteqqutaalerput, taarsiullugu atuartut taquartarput peqqinnartunillu kioskimi tuniniaasoqartarpoq. Tamatuma anguniarnera sivisuvoq, tassami angajoqqaat atuartut kaaginik sodavandinillu atuarfimmut nassartittarpaat, kisianni atuartut sukkutorpallaarsimallutik nilliasut iluamillu malinnaasinnaanngitsut tiimillu ikittuinnaat qaangiuttullu nukissaaruttartut qatsukkatsigik, sukkut siulliullugit atuarfimmi inerteqqutigilerpavut. Tulliullugu anitsiarfimmi siullermi atuartut tamaasa anisittalerpavut, taamaalilluni atuartut tamarmik ullup ingerlanerani silaannarissartarniassammata. Maanna atuartuutivut allanngorluinnarput atuartinneqarnissaminnullu piareersimanerulerlutik. Atuartut ataasiakkaarlugit ukiumut marloriarlugit anguniagassanik suliaqartittarpavut. Anguniakkallu anguneqarsimanersut ukiup affaa qaangiukkaangat nalilersoqqissaartarlugit. Anguniakkat takuneqarsinnaasunngorlugit inissippavut, atuartitsinissatsinnullu tiimerpassuit piareersartarpugut, atuartut pisinnaasaat naapertorlugit unammilligassaqartuarnissaa anguniarlugu. Aallaqqaammut ajornakusooraluaqaaq, tassami atuartut ikippallaarneri pissutigalugu klassit ataatsimoortinneqartarmata pisinnaasaallu assigiinngitsorujussuummata. Atuartut ilaat ukiuminnut naleqqiullugu pisinnaasaqarnerusarput - ilaalli ima pisinnaasakitsigisarlutik klassiminniit appasinnerungaatsiartumiittariaqaraluarlutik. Tamatuma saniatigut aningaasat atuartitsinermut atugassat naammanngilluinnartarput. Sullivilersorluni atuartitsineq aamma atuartut immikkoortillugit atuartitsineq ukiuni siullerni iluaqutaaqaaq, taamaalillunimi atuartut anguniakkatik angusinnaasarmatigik, taamaattorli aamma fagini tamani anguniakkanik sammisaqartalerneq iluaqutaaqaaq. Matumani atuartut eqimattakkaarlutik, atuaqatitik assigiimmik anguniagallit peqatigalugit, atuartitsinermik ingerlatsinerit, atuartut ataasiakkaat pisinnaasaannut naleqqussakkat ingerlattarpaat. Taamaaliornikkut atuartut ikittuinnaat anguniakkatik angunngitsoortarpaat - Atuarfitsialammi ilikkagassatut anguniakkat angunissaat ajornakusoorneruvoq, taakkumi atuartut pisinnaasaaniit qaffasinnerujussuartut isigaavut. Klassit ataatsimoortinneqarneranni atuartut pisinnaasaasa nikinganerujussuat ajornartorsiutaavoq, sanngiinnerillu immikkut isiginiarnissaat ajornakusoortaqaaq. Tamannami atuartunut fagitigut pikkorissunut angusaqarluarsinnaasunullu pitsaasuunngilaq. Taakku aallunnerujumallugit siorna atuartut klassii eqqarsaatigivallaarnagit, assigiikannersunik pisinnaasallit piffissap ilaani holdikkaarlugit atuartittalerpavut. Tamatumuunattaaq meeqqat assigiimmik ilinniariaasillit assigiikannersumillu pisinnaasallit atuar- 4

Atuartut nuannaartuupput, sulilluartaqalutik sulerusussuseqarluarlutillu - taamaattorli taamatut ingerlatsilernissarput anguniarlugu ilungersortaqaagut. tinnissaannut pitsaanerusumik piareersarsinnaalerpugut. Tamanna siuariaataasorujussuuvoq ukiormannalu iluatsilluartumik klassit allanngortiterpavut, matumani atuartut pisinnaasaat najoqqutaralugit, pitsaanerusumillu ilinniarnissaat aallaavigalugit klassit katiterneqarmata. Alloriarfinni misilitsissutissat ilaanni anguniakkat ukiuni qanittuni angunavianngilavut, taamaattorli ukiup ataatsip ingerlanerani 6.-7. klassimi matematikkimi tabellit, amerlisaaneq, kisitsisit angisuut atorlugit agguaaneq, avitat, procentit, kisitsisit kommallit, annertussuseq/kaajallannerit koordinatsystemillu ilikkartikkatsigik, assersuutigalugu tuluit oqaasiini anguniagassarput suli ungasikkaluartoq ajorinngilarput. Taamatut suleriaaseqarneq ilinniartitsisut piareersarluarnissaannik piumasaqaateqarpoq, taamaaliornikkummi atuartitsinernik aalajangersimasunik ingerlatsinissaq periarfissinneqarmat, alloriarfinni misilitsissutissat anguniarlugit sulisoqarsinnaalluni atuartitseriaatsinillu allanik, soorlu storyline-mik ingerlatsisoqarsinnaalluni il.il. Taamaattorli ilungersorluni sulineq akilerneqartarpoq atuartut piumassuseqarlutik ilikkagaqarusussuseqarlutillu ullaat tamaasa atuariartortut takusaleraanni, aamma nalunngilaat suliassaminnik naammassinniaartunut immikkut suliassanik piareersimasoqartuaannartoq, taamaalillutik suliassaaleqinertik pissutigalugu nipitusaalinnginniassammata. Mamakujuit sukkullu atuarfimmi inerteqqutaalerput, taarsiullugu atuartut taquartarput peqqinnartunillu kioskimi tuniniaasoqartarpoq. Taamaattorli ilungersorluni sulineq akilerneqartarpoq atuartut piumassuseqarlutik ilikkagaqarusussuseqarlutillu ullaat tamaasa atuariartortut takusaleraanni... Aamma timip atornissaa aalatinnissaalu pingaarutilittut isigaavut... Angajoqqaanik suleqateqarneq iluatsikkiartorpoq. Angajoqqaanik ataatsimiititsinerit qasunartut, angajoqqaat meeqqamik ukiup ingerlanerani sulerinerinik tusarnaariartorfigisartagaat qimallugit, oqallitsitsinernik, atuartut saqqummiussinerinik sulianillu takutitsinernik aaqqissuisalerpugut maannalu angajoqqaat meeqqamik atuarnerannik soqutiginninnerulerput - tamannalu atuartunut tuniluuppoq. Atuar- 5

tut ilinnianngitsoortartut assut ajornartorsiutigigaluarpavut, tassami ilinniagassat nutaat angajoqqaat nalummatigik meeqqaminnillu ikiuisinnaasaratik. Taamaattumik sapaatip akunneranut ataasiarluta ilinniagassalerisarneq eqqupparput aamma suleqatitta ilaata angajoqqaanik pikkorissartitsisarnissaq isumassarsiaraa, taamaalillutik anaana ataatalu atuarfimmi suliassanut nutaanut paasisaqarniassammata. Fagit toqqagassat aamma ajornartorsiutigaavut, tassa atortorissaarutitta pitsaannginnerujussuat pissutigalugu. Taamaattumik erniinnaartumik sapaatip akunnerini sisamani-tallimani faginik toqqagassanik ingerlatsivugut, ilikkagassatut anguniakkaniittunik ingerlatsilluta. Taamaalilluni ilinniartitsisut ataasiakkaat piginnaasaqarfitik naapertorlugit atuartitsinermik ingerlatsipput, atuartitsinerlu pitsaanerusumik ingerlanneqarluni. Atuartut piffissami tassani sammerusutatik nammineerlutik toqqarpaat taamaalillutillu piumassuseqarnerullutik atuartitsinermut malinnaasinnaallutik. Taamaaliornitsigut periarfissakikkaluarluta aningaasakikkaluarlutalu anguniakkat tamangajaasa angugatsigik nuannaarutigeqaarput. Fagit toqqagassat ukiut siuliini aamma iliuuseqarfigisatta ilagaat, tamannalu maanna killiffitsinnut pingaaruteqarpoq nuannaarutigisarparpullu atuartut takugaangatsigik volleyball-ertut, basketballertut aamma orienteringsløbertut, allaammi eqimattakkaarlutik tamarmik arsassaqartut takusinnaasaratsigik. Taamaaliornitsigut fagit allat tunulliuttariaqarsimavavut, taakkunanilu nammineerluta atortulukkaluarluta atortussanik suliaqartarpugut, tassami pisiniarnissatsinnut akissaqannginnatta - taamaattorli ukiut tamaasa taama pisoqartarpoq, tassa fagi ataaseq marlulluunniit immikkut suliniuteqarfigisaratsigik. Aamma timip atornissaa aalatinnissaalu pingaarutilittut isigaavut, tassami atuartut ilarpassui atuakkerineq pikkoriffiginngimmassuk taava timersornermikkut pisinnaasamik takutinnerisigut imminut tatiginerulissammata - peqatigisaanik misissuinerit ersersippaat atuartut atuagarsornikkut sanngiinnerusut timiminnik atuinermikkut aalatitsinermikkullu atuagarsorluni atuartitsinermut peqataasinnaanerat pitsanngoriartartoq. Taamaalilluni faginut toqqagassanut aningaasanik atuineq immaqa fagit allat pilliutiginagit ingerlanneqarpoq, kisiannili atuartut allatut ilinniariaasillit atuartitsinermi ilaatilernissaannut tapertaasimavoq. Piffissami kingullermi atuartut siunnersuisoqatigiivi angajoqqaat arlallit peqatigalugit kiisalu ilinniartitsisumik ataqatigiissaarisulerlutik ukiup ingerlanerani sammineqartartut aaqqissuuttalerpaat. Aningaasaqarnerput eqqarsaatigalugu allatut ajornartumik aningaasanik atuiffiusartut millisarniarlugit, soorlu qimussimik sukkaniutsitsisarneq, atuartut festerneri il.il. millisaavigaavut, tamakkulu kajumissuseq tunngavigalugu ingerlattarlutigik. Aaqqissuinerit piareersarnerlutat misilittagaqarfigilereerlugit aaqqissuinerit tamarmik ilinniartitsisumit ataqatigiissaarneqartalerput taannalu ilinniartitsisoqatiminut suliakkersuisarpoq - taamaalilluni sammisassat ingerlalluarnerulerput suliassallu kikkunnit isumagineqarnissaat nalornineqarani. Tamakkua tamarmik tulluussimaarutigisatsinnik piffissamillu atuiffigerusutatsinnik atuarfeqalernerput kinguneraa. Iluatsitsisimasutut oqaatigineqarsinnaavugut, tassami ilinniartitsisunit arfiniliusunit tallimat ilinniarsimasuupput timelærerilu ataaseq nuannaarutigisatsinnik ukiorpassuit suleqatigisaraarput. Ilinniartitsisut tamarmik sivikinnerpaamik ukiuni pingasuni maaneereerput, arlallillu maanimiuullutik. Aamma aappaagu ataaseq Nuummi Ilinniarfissuarmiit naammassereerluni utertussaavoq. Naak ilinniartitsisunik taamaattunik sulisoqaraluarluta, taagorneqartut nammineerluta angusinnaasimanngilavut, tassami pingasoriarluta siunnersortinik avataaniit tikisitsisarpugut maannalu killiffipput taamaalilluta angusinnaallutigu. Naak akissaqanngikkaluarluta, aningaasaateqarfiit tapersiiumasullu ikiorsiullugit siunnersortinik tikisitsisarpugut taakkulu maanga uteqqinnissaminnut periarfissaqartarput. Maanna kissaatigisatta ilagaat ilinniartitsisut ataasiakkaat alloriarfimmi ataatsimi sulisinnaanissaat - aamma taamaalilluta alloriarfinni fagit akimorlugit atuartitsinermik ingerlatsisarsinnaaniassagatta. Manna tikillugu tamanna iluatsinngilaq, tassami ilinniartitsisut alloriarfinni arlalinni tiimeqarmata, tamannalu ajornartorsiornartuuvoq. Fagit ilaanni ilinniartitsisut nikerartittariaqarpavut, tiimiisa imminnut ataqatigiinnissaat anguniarlugu piffissallu ilaani ilinniartitsisut nikerarnerat aporfiusarpoq. Taamaattorli ukiup ingerlanerani sammisanik allattuisussaatitaaneq atorlugu atuartitsineq naammaginartumik ingerlanneqarpoq, taamaalillutalu atuartut sammisassanik ukiuni tulleriinni uteqattaarinnginnissaat qulakkeerlugu. Nunaqarfinni tamani ilungersuutigineqarput aningaasakilliorneq, atugassarititaasut amigaateqaqisut ilaatigullu ilinniarsimasunik ilinniartitsisussaqarniarneq. Aamma maani taama ingerlasoqaraluarpoq, taamaattorli isumaqarpugut ukiut ikittunnguit ingerlaneranni angusaqaqaluta - alloriarninnguit ataasiakkaat atorlugit, maannalu atuarfipput ingerlalluartutut taaneqarsinnaalerpoq. 6

Af: Betina Stegø, Ikerasak verne har selv lavet regler for timerne, men når de skulle følges - også efter årets første 2 måneder, har der været mange sure miner, og vi har måttet agere bussemænd og have sanktioner på dagsordenen. Efter reglerne er kørt ind, er det dog en af de ting, som eleverne udtrykker glæde over - at de har arbejdsro og ingen forstyrrende kammerater, der løber ind og ud af timerne og rundt på gangen, og at alle har forberedt sig og lavet lektier, så man ikke skal vente på nogle. Slik og sukker har vi forbudt på skolen og indført madpakker og sund kioskordning i stedet. Det tog noget tid, hvor forældrene stadig gav eleverne kage og sodavand med, men det blev for meget for os med råbende unger, høje på sukker, der ikke kunne koncentrere sig og var helt flade efter få timer, og derfor var sukkeret noget af det første, der måtte ud af skolen. Siden da er der indført ude-ordning i den første pause, så alle elever får lidt luft i løbet af dagen. Vores elever er nu helt forandrede og klar til undervisning. Målsætning laver vi sammen med den enkelte elev 2 gange årligt, og vi følger kraftigt op på det hvert halve år. Målene har vi synliggjort i hverdagen, og vi bruger mange timer på at forberede undervisningen, så der er udfordringer på alle niveauer. Det føles rigtig svært i starten, da vi pga. elevantallet har sammenlagte klasser, og niveauet svinger meget. Nogle elever er Siden Atuarfitsialaks indførelse har vores skole gennemgået en forrygende forandring. Vi er en lille skole med gamle materialer, dårlige faciliteter og små forhold. Vores økonomi er meget lille, og hvert år må vi jonglere med pengene og vælge, hvilke områder, der nu skal have et input. Alligevel har vi via sammenhold, en nytænkende leder, entusiasme og god arbejdsmoral formået at nå frem mod et sted, hvor læringsmålene er indenfor rækkevidde, hvor vi har en god spirit på arbejdspladsen, eleverne har arbejdsmoral og Atuarfitsialak er rigtig godt integreret i hverdagen. Det har taget os 4 år at nå hertil, hvor vi synes, at det virkelig fungerer. Eleverne er glade, arbejder hårdt og har en arbejdsmoral i top - men det har ikke været en dans på roser at nå hertil. Vi har hvert år måttet vælge et overordnet mål ud fra hvilket problem, vi nu skulle have fat i - på den måde er arbejdsmoral, fælles regler og målsætning blevet indført. Vi har krævet arbejdsmoral fra eleverne, der har givet os mulighed for at kunne undervise i timerne, og det blev ikke værdsat i starten. Elelangt stærkere end forventet på det alderstrin - andre er så svage, at de burde være 3 klasser under. Desuden er vores økonomiske midler til undervisningsbrug langt fra tilstrækkelige. Værkstedsundervisning og undervisningsdifferentiering hjalp meget i de første år, så alle kunne nå deres mål, men også indførelsen af timer i hvert fag, hvor vi kun fokuserede på målene, gav succes. Her lod vi hver elev arbejde i grupper frem mod sit mål med kammerater med samme mål via individuelt udarbejdede forløb tilpasset niveauet. På den måde var det meget få elever, der ikke nåede sit mål - langt sværere var det at nå læringsmålene i Atuarfitsialak, som vi følte var langt over niveauet her. Problemet med sammenlagte klasser er, at der vil være en kæmpe niveauforskel, og det var rigtig svært ikke at fokusere på de svageste for at få dem med. Det er jo grusomt for de elever, der er fagligt dygtige og hurtigt ville kunne nå langt. For at fokusere ligeså meget på dem, begyndte vi sidste år i perioder at holdinddele eleverne på tværs af klasser. Det gjorde ligeledes, at vi ville kunne tilrettelægge undervisningen langt bedre tilpasset børn med samme læringsstil og samme niveau. Det var en fremgang, der var svær at overse, og i år har vi med stor succes permanent ændret klasserne, så de er niveaudelte og sat sammen efter, hvordan eleverne bedst lærer. Målene i nogle af trintestene når vi ikke de næste år, 7

men da vi på et år både havde nået at lære tabeller, gange, division med store tal, brøker, procent, decimaltal, areal/omkreds og koordinatsystem i matematik i 6.-7. klasse, så kan vi også godt leve med, at vejen er lidt længere frem i fx engelsk. Disse arbejdsmetoder giver et stort forberedelsesarbejde til lærerne, da det åbner mulighed for at køre deciderede forløb, arbejde meget målrettet frem mod trintestene og indføre andre undervisningsformer som storyline m.v. Dog er det al maset værd, når man ser elevernes entusiasme og læringslyst, der lyser langt ud af dem, hver morgen de møder, og de ved, at der altid ligger ekstraopgaver og venter på dem, så de ikke på noget tidspunkt har tid til at trille tommelfingre og blive højlydte. Også forældresamarbejde har vi efterhånden fået meget succes med. Fra at have gammeldags kedelige møder, hvor få forældre mødte op for at høre om årets arbejde, har vi arrangeret debatter, elevinput og vist klip fra årets gang, og nu har vi engagerede forældre, der går op i børnenes skolegang - hvilket i høj grad smitter af på eleverne. Vi havde store problemer med elever, der ikke lavede lektier, fordi det var for svært for forældrene, der ikke kendte disse nye opgaver. Derfor indførte vi lektiehjælp 1 gang ugentligt, og én fik den ide at afholde forældrekurser, hvor mor og far kunne lære om nutidens opgaver. Lokale valg var en anden ting, vi havde svært ved pga. vores dårlige faciliteter. Meget hurtigt fik vi derfor lavet 4-5 ugers undervisningsforløb med valgfag, hvor vi udbød kurser i de ting, læringsmålene lægger op til. Hver lærer kunne derfor undervise i netop det, pågældende havde kompetencer i, hvilket har gjort undervisningen langt mere kvalificeret. Eleverne valgte så, hvad de havde lyst til i denne periode, og på den måde var alle engagerede og fik et funktionelt forløb ud af timerne. Vi glæder os meget over, at vi på denne måde næsten har nået alle mål til trods for vores ringe forhold og økonomi. Lokale valg er også et af de fag, vi har givet et ordentlig input forrige år, for at kunne nå hertil, men det er det hele værd, når vi kan se eleverne slå sig løs med volleyball, basket og orienteringsløb og tilmed nu har bolde nok til at kunne forme små grupper. Dette er naturligvis sket på bekostning af andre fag, som vi så selv har måttet lave materialer til på andre kreative måder, da der ikke har været råd til indkøb - men sådan er det hvert år, hvor vi prioriterer ekstra midler et enkelt sted eller to. Vi fandt det også meget vigtigt at fokusere på krop og bevægelse, da vi har mange elever, der ikke er boglige, og på den måde ville de også få lov at vise deres værd - samtidig viser undersøgelser, at brug af krop og bevægelse ofte vil hjælpe fagligt svage elever til også at komme bedre med i en mere boglig undervisning. På den måde er indkøb til lokale valg måske alligevel ikke sket på bekostning af andre fag, men har snarere bidraget til at inddrage de elever, der har en anden læringsstil. Noget af det sidste vi har indført er, at elevrådet og en forældregruppe er inddraget i at arrangere årets aktiviteter sammen med en lærerkoordinator. Økonomisk har vi været tvunget til at skære ned på ting som hundeslædevæddeløb, skolefest m.v., og på denne måde kan vi bibeholde tingene på frivillig basis. Efter flere kedelige oplevelser med dårligt planlagte arrangementer, har alle årets aktiviteter også en lærerkoordinator, der deler opgaver ud til resten af lærerstaben - på den måde er der ingen aktiviteter, der halter, og alle ved, hvem der gør hvad. Alle disse ting er med til at give os en skole, vi er vældig stolte af og gider lægge en masse tid og kræfter i. Vi er utrolig heldige at være 5 uddannede ud af 6 lærere, hvoraf timelæreren er én, vi har haft glæde af i mange år. Alle lærerne har været her i minimum 3 år, og flere er lokale. Næste år kommer endnu en tilbage fra seminariet i Nuuk. Trods disse lærerkræfter har vi dog ikke kunnet opnå alle disse nævnte ting selv, og vi har ad 3 omgange haft konsulenter udefra til at hjælpe os med at få alt dette indført og få skabt en dejlig stemning. Det kan vores økonomi naturligvis ikke klare, men fonde og sponsorater har støttet disse konsulenter, der så har haft mulighed for at komme igen og igen. En af de ting vi nu ønsker os, er at kunne arbejde på et trin og lægge alle vores kræfter her - også med henblik på at kunne lave tværfaglige uger på trinnene. Indtil videre er det noget rod, fordi vi er fordelt på flere trin, og det giver også problemer på andre områder. I nogle fag er vi nødt til at rokere rundt på lærerne for at kunne få fagfordelingen til at gå op, og naturligvis har vi også været plaget periodevis af en skiftende lærerstab. Men på begge områder har pligt til pensaopgivelser hjulpet os til at bibeholde et ordentligt undervisningsniveau og forhindre, at eleverne blev undervist i det samme år efter år. I alle bygder kæmpes der med dårlig økonomi, mangelfulde forhold og ofte også mangel på uddannet arbejdskraft. Det har vi også haft på et tidspunkt, og alligevel synes vi, at vi har opnået meget på få år - små skridt ad gangen, som nu har ført til en hverdag, der bare fungerer for os. 8

Atorniartarfimmi atuartitsinermi atortussat Illit atuarfivillu suut atorniarneqarsinnaassanersut aalajangeeqataaffigisinnaavarsi Allattoq: Kirsten Olsen, Immikkoortortami pisortaq Atuartitsinermi atortussat suut Atorniartarfimmi pigineqarpat - aamma sooq taakkorpiaat pigineqarpat? Atorniartarfimmik atuisutut soqutiginarnerpaasarpoq, atuartitsinermik immikkut sammisaqartitsinermi atortussanik atorniartoqarsinnaanersoq, imaluunniit atuartitsinermut pilersaarutigisamut fagimut tapertaasinnaasunik atorneqarsinnaasunik peqarnersoq. Immaqali Atorniartarfimmi atorniarneqarsinnaasussat qanoq pissarsiarineqartarnersut annerusumik eqqarsaatigineqarneq ajorpoq - aamma tamatumunnga sunniuteqaqataasinnaaneq immaqa eqqaaneqarneq ajorpoq. Kisianni suut atorniarneqarsinnaanissaat sunniuteqarfigineqarsinnaapput! Sunniuteqarnissamut periarfissat arlaqarput - kissaatigineqartut faginut assigiinngitsunut siunnersortinut oqaatigineqarsinnaapput, taakkualu kissaatigineqartunik Atorniartarfimmi sulisunut mailikkut sianerlutilluunniit ingerlatitseqqissinnaapput. Taava atorniartarfimmi kissaatigineqartut nalilersorneqassapput aningaasallu atugassiissutit iluanni pingaarnersiorneqassallutik. Aamma atuartitsinermi atortussat Atorniartarfimmi atornerup sivisussusaanut naleqqunnersut nalilersorneqassaaq ( dvd-t videullu ulluni 14-ini, atortussat allat qaammat ataaseq). Saaffiginnissutit tamarmik oqaluuserineqassapput aamma Atorniartarfimmi sulisut atorniarneqarsinnaalersussatut siunnersuutitit nuannaarutigalugit oqaluuserissavaat. Undervisningsmaterialer til Fællessamlingen Du og din skole kan være med til at bestemme Af: Kirsten Olsen, Afdelingsleder, Inerisaavik Hvilke læremidler findes i Atorniartarfik / Fællessamlingen - og hvorfor lige dem? Som bruger af Fællessamlingen er man mest interesseret i, om man nu kan få nogle materialer, der kan være basis for et undervisningsforløb, eller som måske kan supplere og på den måde øge den faglige kvalitet af den undervisning, man har i tankerne. Man tænker måske ikke så meget over, hvordan proceduren for anskaffelser til Fællessamlingen foregår - og om man selv kan have indflydelse. Men det kan man! Der er flere veje at gå - det kan være en bemærkning til en af fagkonsulenterne, som så viderebringer ønsket eller en mail eller telefonopringning til personalet i Fællessamlingen. Her vil man så vurdere og prioritere ønskerne i forhold til de økonomiske midler, der er til rådighed. Man vil også vurdere, om materialet er velegnet til den lånetid, der er gældende i afdelingen (14 dage for dvd er og videoer, 1 måned for øvrige materialer). Alle henvendelser vil blive drøftet, og personalet i afdelingen modtager med glæde dit bud på forslag til nyanskaffelser. 9

Sermersuarmi ilisimatusarfimmut Summit-imut tikeraarneq Allattut: Britta Lohmann aamma Sermínguaq Ulloriaq Summit 2007-imi juunimi inunnit atuartitsinermik sammisaqartunit, Amerikameersunit, nunatsinneersunit Danmarkimeersunillu tikeraarneqarpoq, tamanna nunatta USA-llu 2004-mi isumaqatigiissutaata Joint Committeep ilagaa. Tikeraarnermi nunatsinniit Ilinniarfissuarmi ilinniartitsisoq ataaseq ilinniartitsisunngorniarlu ataaseq peqataapput. Taamatut angalanermut tunuliaqutaavoq, 109th Airlift Wing of the New York Air National Guard (ulluinnarni taaneqartartoq 109th) timmisartortartuminik aasat tamaasa issittumi timmisartornermik sungiusaasarmat (maani ukiuutillugu Sikuiuitsumi Kujallermi sungiusartarput). Sungiusaatigalugu Kangerlussuup Summit-illu akornanni timmisartortarput, peqatigisaanillu National Science Foundation (NSF), tassa Summit-imi ilisimatusartut atortussanik nerisassanillu pilersortarpaat. Ukiut tamaasa 109th aaqqissuussisarpoq taasaminik Distinguished Visitors (DV) Week, tassani inuit pingaarutillit tikeraartut Summitimi ilisimatusartut sulerinersut takuniarsinnaasarpaat. Siorna DV Week-imi samminiarneqartoq tassaavoq Education and Science, aaqqissuussinerli taamaatiinnarneqarmat, ukioq manna tamanna samminiarneqarpoq, tamatumunngalu atatillugu timmisartortartut sungiusartut Summit-imut ilaaffigineqarsinnaallutik. Ilinniartitsisut tusagassiortullu ataasinngornermi juunip 18-ianni Kangerlussuarmut tikipput, tassanilu 109th-imit nassuiaanneqarlutik. Sermersuarmi Summit-imukarnissamut atisat oqortut agguaanneqarput, juunillu 19-ianni timmisartumik Hercules-imik Summit-iliarpugut. Nalunaaquttap akunnerini marlunni ingerlaarpugut.... Summit Amerikamiut misileraaffigaat, 2000-imi pilersinneqartoq, nunatta sermersuata qatsinnerpaartaaniittoq, tassa immamiit 3.340 meterinik qatsinnerusumiittoq.... Ullut marluk ingerlaneranni, aasakkut -10º C-inik issittartumi u- kiukkullu -60º C-it angullugit issittartumi najugaqarneq sulinerlu misigisaqarfigitsiarpavut. Ilisimatusartut qaammatit pingasukkaarlugit Summit-imiittarput. Summitimiipput illu pingaarneq, qiterliulluni inissisimasoq avataatungaaniillutillu illut taquaasiviit toqqillu 22-t ilisimatusarfiusut kiisalu misileraatit inississukkat assigiinngitsut. Illu qaffaallatsinneqarsinnaavoq taamalu Summit-imi ukiumut apummut nakkartartumut 70 centimeteriusumut naleqqussarsinnaalluni. Ilisimatusarnermi toqqit ataasiakkaarluni marlukkaarluniluunniit unnuiffigineqarsinnaapput. Aamma oqaatigisinnaavarput 20 gradinik issittumi unnuiffigalugit qiianartukasiusut. Ilisimatusartorpassuit ukiut tamaasa tikittarput. Aningaasaliisunit pingaarnersaalluni National Science Foundation, taakkua sermeq silaannarlu silap pissusaanit qanoq sunnerneqartarnersut ilisimatusarfigaat. Summit-imi ilisimatusartorpassuaqarneranut pissutaavoq silap pissusaata allanngoriartorneri nunarsuup kaaviffiini malugeqqaarneqartarmata. Ilisimatusarfiup qatsissorujussuarmi inissisimanera pissutaalluni silaannaq panertorujussuuvoq tamaanilu aput, aput panertumik taaneqartarpoq. Tassa aput suli aatsinnani qerisarpoq. Taamaalilluni tamanna apummik, sermimik silaannarmillu misissuiffigissallugu piukkunnarluinnartuulluni. Ukiup ingerlanerani ullut tamaasa apummik misissuisoqartarpoq, apullu qeritillugu aatsillugulu misissorneqartarpoq. Tamaani mingutsitsisoqanngimmat ilisimatusartut aputit misissugassat attorumanagit atallaarsualerlutik sulisarput, taamaalilluni aput misissugassaq sananeqaatinit minnerpaanit, soorlu atisaneersunit mingutsinneqannginniassammat. Summit-imi anorit sammivii ima inissisimapput, Amerikami Avannarlermit, Aasiamit Europamiillu silaannarmik mingutsitsinerit uuttorneqarsinnaallutik, tassami sananeqaatit minnerpaat nunani taakkunaneersut tamaanga annguttarmata. Ilisimatusartut nalinginnaasumik silaannaq immikkullu silaannarmik mingutsitsineq nakkutigisaraat. Gassit silaannarmik kissakkiartortitsisut qanoq annertutiginersut qanorlu akoqarnersut nakkutigisaraat, peqatigisaanik nunarsuup seqinermut illersuutaa ozoni aamma nakkutigisaraat. Tassami ajo- 10

raluartumik gassit silaannarmik kissakkiartortitsisut ozonillu putuisa imminnut ataqatigiinnerat takuneqarsinnaavoq. Sermersuaq aamma albedop sunniutaanik misissuiffigissallugu piukkunnarluinnartuuvoq. Taanna tassaavoq nunap allalluunniit qaavata seqernup qaamaneranik / kissassusianik utersaartitsisarnera (qinnguaasa utersaartarnerat). Nunarsuup kiatsikkiartornerata kinguneranik sermeq aakkiartorpoq. Tamatuma kinguneranik seqernup qinnguaasa utersaartarnerat minnerulerpoq, tamatumalu kingunerisinnaavaa seqernup qinnguai utersaartartut minnerulernerat tamannalu kiannerulersitsissaaq. Ilisimaneqarnerpaat tassaagunarput sermersuarmi qillerinerit, taakkumi silap pissusaata ukiuni 110.000-ini qanoq issimanera oqaluttuarisinnaavaat. Tassa aput suli aatsinnani serminnguuttarpoq, tamatumalu kinguneranik kusugaasanngortarluni ukiullu tulliani apummit naqinneqartarluni, taamaalilluni qaleriiaat ukiukkuutaalertarlutik. Siku annikitsuararsuarnik silaannartaqarpoq taakkunaniippullu pujoralaat sananeqaatillu allat isaannarmik takuneqarsinnaanngitsut, taakkua ukiorpassuarni silaannaap qanoq innera takutissinnaavaat aamma taakkua aallaavigalugit siunissaq eqqoriarneqarsinnaavoq, soorlu silap pissusaa siunissami qanoq issanersoq eqqoriarneqarsinnaalluni. Ilinniartitsisut ilinniartullu peqataasut saniatigut Danmarkimiit tusagassiortut peqataapput. Tamatumani siunertarineqarluni septembarimi Danmarkimi pinngortitalerineq pillugu katersuunnissarsuarmut piareersarnissaq. Meeqqat atuarfianni atuartut qanoq ilisimasaqartiginerannik paasiniaanermi atorneqarsinnaasunik apeqqutinik suliaqartoqarpoq. Soorlu: Sooq timmisartoq Hercules raketsit atorlugit qangattartinneqartarpa, naak mittarfik 4 kmitut takitigigaluartoq. 1. Mittarfik ima quasatsigaa, Herculesi qangattarnissaminut iluamik sukkatsissinnaanani? 2. Silaannakinnera pissutigalugu sarpii silaannartakingaarmata qangattarsinnaaneq ajorpa? 3. Hercules-ip qangattarniarnermini silaannaq annertooq atoruniuk, ingerlaarnissami sinneranut silaannassaaleqilissava? Aamma aputip sananeqaataanit assimik isiginnaartoqarsinnaavoq, tassani qaqortortaa angisuunik kusugaasaqarpat ima aperisoqarsinnaalluni: 1. Oqaatigisinnaaviuk aput ukiuuneraneersuunersoq imaluunniit aasaaneraneersuunersoq? Summit-imi misigisatta saniatigut Kangerlussuup eqqaani angallanneqarpugut. Aamma Kelly Villymut ingerlanneqarpugut. Tassani pulaarparput Sondrestrom Incoherent Scatter Radar Research Centre, taanna USA-mi ilisimatusarnermut aningaasaateqarfimmit aningaasalersorneqarpoq, NSF-ilu sinnerlugu Amerikamiut suliffeqarfiutaannit SRI Internationalimit, Dansk Meteorologisk Institut, DMI suleqatigalugu i- ngerlanneqarluni. Tassani pingaarnertut suliarineqartarpoq ionosfærep ilisimatusarfigineqarnera (arsarnerit) aamma silaannaqarfiup qummut killeqarfia, matumani ilanngullugu ozonip uuttortaaffigineqarnera. Uuttortaanerit ilaatigut antiina radariusoq atorlugu ingerlanneqartarput, taanna 35 meterinik portussuseqarpoq, paraboliatalu tarpanganera 35 meteriulluni. Tassani paasisat naapertorlugit 2008-mi seqernup aniatitserujussuarnissaa naatsorsuutigineqarpoq, taamaalillunilu arsarnerit kujasissumi, allaammi Danmarkimi takuneqarsinnaassasut ilimagineqarluni. Sermersuaq tikillugu angallanneqarpugut, tuttunik umimmannillu takunissarput kissaatigalugu, kisianni takunngitsoorpugut. Sakkutuut biiliusarsuannik kusanaatsorujussuarnik angallanneqarpugut aamma anorlersumi qiianaqisumilu grill-erilluta. Kangerlussuup eqqaani angalaaqattaarnitsinni qaqqajunnap, sermersuarmit qaarajuttunngortinneqarsimasup, naqqanut pivugut. Tassani immikkukajaaq misigisaqarpugut, tassami akisuasinnaagami. Aamma ilinniartut peqataasut qalasersuup aamma saviup kajungerisaata avannarliup nikingassutaat uuttortarpaat taamanilu 34 gradiuvoq. Sapaatip akunnerata ingerlanerani sammisat assigiinngitsut pillugit oqalugiartoqartarpoq, soorlu makkununnga tunngasunik: Ippernaq Aasiak KISS (Kangerlussuaq International Science Support) Timmisartortartut, sakkutuut Herculesimik ingerlatsisartut Ukiup nikerarneri Qalasersuaq aamma Sikuiuitsoq Kujalleq Angalanerput pissarsinaqaaq aamma aaqqissuisut neriuutigaat ilinniartut atuartullu Summit-imut qaaqquneqartarnissaat aalaakkaasumik ingerlanneqarsinnaalissasoq. Uagullu taamatut angalanermi peqataareersugut neriuutigiinnarsinnaavarput aamma allat uatsitulli misigisaqarsinnaassasut. Tulliullutik taama angallasussat angalalluarnissaannik kissaappavut. 11

Besøg på forskningsstationen Summit på Indlandsisen Af: Britta Lohmann og Sermínguak Uvdloriak frossen og optøet tilstand. Eftersom der ingen lokal forurening er, så skal forskerne tage dragter på for ikke at komme i berøring med sneprøverne og forurene det med fx partikler fra deres eget tøj. På Summit er vindcirkulationen sådan, at man kan måle luftforureningen fra Nordamerika, Asien og Europa, hvorfor man kan finde partikler fra disse områder. I juni 2007 blev Summit besøgt af forskellige personer fra undervisningsverdenen fra både Amerika, Grønland og Danmark som en del af den Joint Comittee-aftale, Grønland i 2004 indgik med USA. Fra Grønland deltog en lærer og en studerende fra Ilinniarfissuaq. Baggrunden for turen var, at 109th Airlift Wing of the New York Air National Guard (i daglig tale 109th) hver sommer udfører polar flytræning for deres piloter i Grønland (når det er vinter her, flytræner de på Antarktis). De flyver mellem Kangerlussuaq og Summit for træningens skyld, og medtager så samtidig forsyninger for National Science Foundation (NSF) til forskerne på Summit. Hvert år afholder 109th en såkaldt Distinguished Visitors (DV) Week, hvor diverse VIPs får mulighed for at se, hvad forskerne laver på Summit. Sidste års DV Week tema var Education and Science, men denne blev aflyst, hvorfor temaet igen i år var det samme, og i den forbindelse var der mulighed for at komme med et af træningsflyene til Summit. Lærere og elever samt pressefolk ankom til Kangerlussuaq mandag den 18. juni, hvor 109th gav en briefing. Varmt tøj blev udleveret til turen til Summit på Indlandsisen, og den 19. juni blev der med Hercules fløjet ind til Summit. Dette tog 2 timer. På 2 dage oplevedes, hvordan det 12 er at bo og arbejde ved en høj sommertemperatur på -10 ºC mod -60º C om vinteren. Dette vejes op imod de 3 måneder, forskere oftest opholder sig ad gangen på Summit. Summit består af hovedhuset, der ligger i midten med omkringliggende provianteringshuse og 22 forskertelte samt disses forskellige forsøgsopstillinger. Huset kan hæves, og dermed modtage de 70 cm sne, der årligt falder på Summit. Forskerteltene er enkelt- eller dobbelttelte til overnatning. Og vi skulle hilse og sige, at det var en kold omgang at sove derude i 20 grader kulde. Årligt kommer der et utal af forskere. Den største bidragsyder er National Science Foundation, der forsker i, hvordan isen og atmosfæren påvirkes af klimaet. En af årsagerne til den store aktivitet på Summit er, at klimaændringerne først mærkes ved polerne. På grund af den høje beliggenhed er luften her så tør, at man her har det, der kaldes for tør-sne-zone. Dvs. det fryser uden at smelte. Dette gør det ideelt at foretage observation af sne, is og atmosfære. Der tages prøver hver dag året rundt, og sneen undersøges i både Forskerne overvåger atmosfæren generelt og luftforureningen specifikt. De overvåger mængden og sammensætningen af drivhusgasser, samtidig med at de også overvåger ozonlaget. Desværre ses der en sammenhæng mellem drivhuseffekt og ozonhuller. Indlandsisen er også et ideelt sted at undersøge albedo-effekten. Dette er en overflades evne til at kaste solens lys/varme tilbage (at reflektere). Klodens temperaturstigning betyder, at isen smelter. Hermed nedsættes refleksionen af solens stråler, og vi risikerer at få for megen solstråling, og det bliver igen varmere. Mest kendt er nok iskerneboringerne, der kan fortælle 110.000 års klimahistorie. Det er sådan, at sneen bliver til is uden at smelte forinden, og det gør, at den krystalliserer sig og presses af næste års snelag, således at der dannes en form for årringe. I isen er der små luftbobler med støv og andre mikroskopiske partikler, der fortæller om datidens atmosfære, og ud fra disse kan der laves forudsigelser fx mht. fremtidens klima. Foruden lærere og studerende

deltog der også mediefolk fra Danmark. Formålet med dette var en naturfagsfestival, som de skulle forberede. Der blev udarbejdet en del spørgsmål, som elever i folkeskolen kunne blive testet i. Fx: Hvorfor letter en Hercules med raketter, selv om landingsbanen er 4 km lang. 1. Er banen så glat, at Hercules en ikke kan få fart nok til at lette? 2. Er luften så tynd, at propellerne ikke kan få luft nok til lette? 3. Har Hercules en ikke luft nok til hele turen, hvis en stor del af det bruges til at lette? Man kunne også se på et billede af snestrukturer, hvor den hvide del er store krystaller, og spørgsmålet kunne lyde: 1. Kan du fortælle, om sneen er fra om vinteren eller om sommeren? Ved siden oplevelserne på Summit blev vi guided rundt i Kangerlussuaq. Vi kørte til Kelly Villy. Her besøgte vi Sondrestrom Incoherent Scatter Radar Research Centre, der finansieres af USAs nationale videnskabsfond, og som dri- ves af det amerikanske firma SRI International for NSF, i samarbejde med Dansk Meteorologisk Institut, DMI. Centrets primære opgave er forskning i ionosfæren (nordlys) og den ydre atmosfære, herunder målinger af ozonlaget. Målingerne foretages bl.a. af en stor radarantenne, som er 35 m høj, og hvis parabol er 35 m i diameter. Således forventer man i 2008 et stor udbrud fra solen, sådan at man kan se nordlys så sydligt som i Danmark. Vi kørte den lange tur til indlandsisen i håb om at se rensdyr og moskusokser, men dette skete ikke. Vi kørte med det sjoveste og grimmeste køretøj, der kunne opdrives i området, og vi fik grillet i blæst og kulde. På de mange ture i landskabet prøvede vi at stå ved foden af et fjeld, der var rundet af isen. Dette var en speciel oplevelse, da formationen gav ekko. Endelig prøvede de deltagende studerende også at fin- de differencen mellem den aktuelle nordpol og den magnetiske nordpol, som på daværende tidspunkt var på 34 grader. I løbet af ugen var der tillige foredrag om forskellige emner, såsom: Myg Fjeldspinderen KISS (Kangerlussuaq International Science Support) Piloter, soldater der flyver Herkules Årstider Polerne Alt i alt var det en givtig tur, og arrangørerne håber på, at det kan blive en tilbagevendende begivenhed at invitere studerende og elever en tur ind på Summit. Og vi, der har deltaget, kan kun håbe på, at andre kan komme til at opleve det, vi har oplevet. Så, god tur til de kommende rejsende. 13

Kalaallit atuakkiaat piffissani assigiinngitsuni Allattoq: Mette Larsen Lyberth, Inerisaavik PI-mi (nr. 3 2007) saqqummersumi kalaallisut atuartitsinermi atuakkialerineq aallarniuteqarfiginerani angajullerni ilikkagassatut anguniagassat ilaat issuaaffigaara imaattoq: atuakkiat piffissani assigiinngitsuni allanngorartarnerat aamma allakkiat allanneqarfimminni piffissaq imarisamikkut ersersittaraat ilisimalissagaat. Ilikkagassatut anguniagassap anguniarnera sakkussaasut kalaallisut allaqqasut ilaat tassaapput Christian Berhelsenip (CB) saqqummersitai: Oqaluttualiaativut taalliaativullu 1974 ilanngullugu (1976) aamma Kalaallit atuakkiaat 1990 ilanngullugu (1994). Tassani atuakkiat ineriartorsimanerat piffissamiit piffissamut aaliangersarlugit allaatigai. Kalaallit Nunaannili atuakkiat ataatsimut piffissamik ersersitsinerat imatut immikkoortulerpai: nalitsinnilerisut aamma qanganisalerisut (CB 1976:126; 1994:157;194). Ilumut kalaallit atuakkialerinerat taamatut immikkoortinneqarsinnaava - allanngorarnermik piffissamillu ersersitsinerua? Taamaavikkunanngilaq, ataani assersuutit takutippaat atuakkialerinermi piffissalersuisarneq allanngorassuseqarnerusoq, aammalu allatap imarisaani piffissaq allaasartoq allanngorartartorlu, naak allatat allanneqarfiini piffissaq allaasaraluartoq, assersuutigalugit: Atuakkiat qangarsuarnilikkersaarutaagaluartut soorlu, Uvdloriánguak Kristiansen (1954) Nunasassarsiaq imaluunniit Ole Brandt (1971) Qooqa. Atuakkiat siunissalikkersaarutaagaluartut soorlu, Avgo Lynge (1931) Ukiut 300-ngornerat imaluunniit inuusuttuaqqat oqaluttuaaraliaat taalliaallu antologi Ukioq 2020 (2000) (aaqqiss.) Pauline Lundblad Abelsen. Atuakkiat imarisamikkut piffissamik arlariinnik atuigaluartut soorlu, Mathias Storch (1914) Sinnattugaq, piffissami allanneqarfimmi pissutsit aallaavigalugit oqaluttuaq sinnattumik siunissalikkersaarummik ilalerlugu. Imaluunniit pissutsit, sammisat atortulluunniit qanganisalikkersaarutitut isigineqarsinnaasut piffissami allanneqarfimmi pissutsinut ilisarnarsaatigalugit, assiliaritillugit sanilliullugilluunniit atorneqartarput assersuutigalugu, antologimi Agdlagarsiat - ni (1970) (aaqqiss.) Jens Poulsen taalliat oqaluttuaaqqiallu arlallit taamatut imaqartut. Atuakkioriaaseq piffissamik allanngorartumik atuisoq qanoq inuit isitut, siutitut qanertullu atortarpaammita? Apeqqut arlalitsigut akineqarsinnaasoq, ilaatigut allariaatsitut ilisarnaatigitillugu atugaasartoq (stilistik træk) ilaatigullu sunniiniutitut (virkemiddel) soorlu, qulaani piffissat allanngorartut ersersin- 14

naagaat, piffissaq eqqarsaateqarfiusoq, takorluugaqarfiusoq, neriuuteqarfiusoq ajornartorsiuteqarfiusoq isornartorsiugassartaqarfiusinnaasorlu. Ataatsimut isigalugu pissutsit allatat ukiuni allanneqarfiini saqqummerfiiniluunniit atuuttut (nalitsinni pisut) aallaavigineqartarput nalilersuutitut, ilaatigut ajornartorsiutit, aporaaffiit isorisallu taakkartorneqarlutik, tassa inuiaqatigiinni assuarisatut isigineqarsinnaasut (samfundskritisk). Soornguna qanganisalikkersaaruterpassuit siunissalikkersaarutimerngillu atuakkiornermi ersersinneqartuartartut? Eqqaariikkakka inuiaqatigiinni assuarisat allanngortikkusussimagaanni piffissamut utertoqartarpoq, taamani pissusiusimasut atortulluunniit assiliangortillugit isumassarsiorfigalugit, imaluunniit siunissamut ingerlasoqartarpoq pissutsit kissaatigisatut neriuuteqarfittullu atorusutat eqqartorlugit. Taamaalillunilu nalitsinnilerinerup qanganisalerinerullu aammalu siunissalerinerup ataqatigiinneri ersersinneqarsinnaapput immikkoorteqqissaanngikkaluarlugit. Tassalu taanna Kalaallit Nunaanni atuakkialerinerup ilisarnaataasa ilaat, naatsumik assersuuteqarfigilaagassara. Kalaallit Nunaanni atuakkioriaaseq arlalitsigut atuakkialerinerup iluani nunasiaasimanermit sunnigaasutut (postkolonialt karakterer) isigineqartarpoq, tassa atuakkior- nermi sammisat namminersorusunneq kalaaliussuserlu uteqattaartutut annerusumik minnerusumilluunniit eqqartorneqartuartarmata, qallunaat nunasiaateqarsimasut inooqatigineri aammalu ilaatigut qilerussaarfiginiarnerinit pinngortuusut. Taamaattumik atuakkiat arlallit ukiuni 1912-1980 saqqummersut aallaqqaammulli kalaallisut inuiaassuseqarnerup misigineqarnissaanut ineriartortinnissaanullu, taamalu Kalaallit Nunaata ineriartortinneqarnissaanut (nationsopbygning) atorneqartussatut isigineqarlutik allanneqartarsimapput. Taakku ersersinneqarajupput kalaallit qanoq ittutut ittussatullu eqqartornerini aammalu taakkua iliuusaanni imaluunniit suliaanni. Tamakku qanoq issusermut eqqartuinerit atuakkiortup inuiaqatigiinnut iluaqutaasutut iluaqutaasussatullu isigisarisarpai (K. Langgård 2004:97-98;2005). Ataatsimut oqaatigissagaanni atuakkiat tamakku inuiaqatigiinni politikkikkut inissisimanermit inissisimarusunnermillu sunnersimaneqartarput. Naggataatigut apeqqutimininnguit makkua qulaani sammineqartut atuakkialerinermi sammineqassatillugit isumassarsiorfigineqarsinnaapput: Qanganisalikkersaarutini siunissalikkersaarutinilu kalaallit qanoq eqqartorneqarpat? Kalaallit qallunaallu inooqatigiisinneqarpat imaluunniit naamik? Kinaassuseq, kalaaliussuseq, kulturilu kalaaliussutsimut suut ilisarnaatigitinneqarpat? Kristumiussuseq kinaassutsimut ilaatinneqarpa, qanorlu kristumiuulluartoq eqqartorneqarpa? Kalaallit iluminni pissusilersornerat imaluunniit kalaallit qallunaallu akornanni pissusaat qanoq eqqartorneqarpat? Ukiut atuakkiat saqqummerfiini Kalaallit Nunaanni susoqarpa aamma suut eqqartorneqarajuppat? Sammisaq pillugu atuagassaasinnaasut: Karen Langgård (2005), Litteraturen er folkets øjne, ører og mund, i: B. Jakobsen, B.K. Pedersen, Karen Langgård & Jette Rygaard, Grønlænder og global, Ilisimatusarfik & Forfatterne, Nuuk. Karen Langgård (2004-05), Interetniske relationer - og den grønlandske skønlitteraturs form og indhold, i: J. Rygaard (m.fl.), Grønlandsk kultur og samfundsforskning, Ilisimatusarfik/Forlaget Atuagkat, Nuuk. 15

Grønlandsk litteratur gennem forskellige tider Af: Mette Larsen Lyberth, Inerisaavik. I PI (nr. 3 2007) citerer jeg læringsmål for ældstetrin som udgangspunkt for litteraturundervisning i grønlandsk: at de har viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteraturen afspejler den tid, hvori den er blevet til Tekster, der kan bruges til at opnå ovenstående læringsmål, er Christian Berthelsens (CB) udgivelser: Oqaluttualiaativut taalliaativullu 1974 ilanngullugu (1976) og Kalaallit atuakkiaat 1990 ilanngullugu (1994). Heri beskriver han, hvordan litteraturen har udviklet sig inden for bestemte tidsforløb. I sin tidsopdeling af grønlandsk litteratur grupperer han teksterne således: de, der omhandler nutidige emner, og de der omhandler fortidige emner (CB 1976:126; 1994:157;194). Kan den grønlandske litteratur virkelig opdeles på den måde - som en fremvisning af forandring og tid? Helt så enkelt er det nok ikke. Eksemplerne nedenfor viser, at litteraturens tidsfastsættelser er ret varierende, og at tiden i de skrevne gerner er en anden end den faktiske tid og kan skifte flere gange, som det ses hos de følgende: I tekster, som egentlig skulle omhandle de rigtigt gamle dage, såsom Uvdloriánguak Kristiansen (1954) Nunasassarsiaq eller Ole Brandt (1971) Qooqa. I tekster, som egentlig skulle handle om fremtiden, såsom Avgo Lynge (1931) Ukiut 300- ngornerat ( 300 år efter (1990) eller i antologien med de unges noveller og digte Ukioq 2020 (2000) red.: Pauline Lundblad Abelsen. I tekster, som i deres indhold gør brug af flere tidselementer, såsom Mathias Storch (1914) Sinnattugaq ( En grønlænders drøm oversat i 1915), hvor 16

handlingen foregår i hans nutid og ledsages af en drøm, som foregår i fremtiden. Eller igennem forhold, emner eller brugsgenstande, som egentlig kunne opfattes som hørende til gamle dage, som dog bruges som kendetegn for noget, der sker på det tidspunkt, hvor bogen skrives og bruges som symbol på noget eller som sammenligning af noget. Det ses i antologien Agdlagarsiat (1970) red.: Jens Poulsen, hvor adskillige af digtene og fortællingerne har den slags indhold. På hvilken måde kan den litteratur, som gør brug af skiftende tider, mon udgøre folkets øjne, ører og mund? Det er et spørgsmål, som kan besvares på flere måder, da den slags litteratur sommetider bruges som stilistisk træk og andre gange som virkemiddel. I det ovenfor nævnte viser den, at tiden skifter, så der kan findes forskellige tider for eftertanke, for fantasi eller forestilling, for håbefuldhed, for vanskeligheder og også en tid for kritisk vurdering. Samlet set bliver de forhold, som gør sig gældende på det tidspunkt, hvor bogen skrives eller udgives (i samtiden), netop beskrevet som en form for vurdering. Sommetider bliver problemer, konfliktemner og kritikpunkter nævnt gentagne gange, således at disse ting kan opfattes som samfundskritik. Hvordan kan det være, at de utallige bøger, der handler om gamle dage, og de få bøger, der handler om fremtiden, altid bliver trukket frem i litteraturen? Hvis man har fået ønske om at ændre på noget af den tidligere nævnte årsag til samfundskritik, vender man sig til en anden tid og skaber billeder fra de dengang gældende tilstande eller forhold og får inspiration fra dem. Eller også vender man sig til fremtiden og nævner de forhold, som man opfatter som ønskelige og håbgivende. På den måde kan sammenhængen mellem det litterært samtidige, fortidige og fremtidige tydeliggøres uden at skille dem for meget ud fra hinanden. Og det er ét af kendetegnene ved den litteratur, der skrives i Grønland, som jeg kort skal knytte nogle få eksempler til. Måden at skrive på i Grønland er i litterære sammenhænge adskillige gange blevet anset for at have postkolonial karakter, fordi emnerne i bøgerne gentagne gange i mere eller mindre grad bliver ved med at handle om ønsket om selvstændighed og om dét at være grønlænder. Disse emner udspringer af sameksistensen og ønsket om løsrivelse med de andre grupper, nemlig den danske koloniherre. Det er grunden til, at mange af de bøger, som er udgivet i årene 1912-1980, lige fra begyndelsen har drejet sig om gradvist at få en følelse af grønlandsk nationalitet og udvikling, og at bøgerne på den måde er anset for og skrevet som et middel til Grønlands nationsopbygning. Dette ses ofte i beskrivelsen af, hvordan grønlændere er eller bliver og igennem deres handlemåder eller deres beskæftigelse. Den slags karakterbeskrivelser plejer forfatterne at opfatte som en fordel og kommende gavn for samfundet (K. Langgård 2004:97-98;2005). Man kan stort set sige, at sådanne tekster gerne er påvirket af samfundspolitiske holdninger. Her kommer til sidst nogle små spørgsmål, som kan bruges som idé-grundlag, når man arbejder med de ovenfor nævnte litterære emner: Hvordan beskrives grønlændere i de tekster, der handler om gamle dage og om fremtiden? Beskrives det som muligt eller umuligt for grønlændere og danskere at leve sammen? Hvilke ting bruges som kendetegn for identitet, for dét at være grønlænder og for grønlandsk kultur? Gøres dét at være kristen til en del af identiteten, og hvordan beskrives en god kristen? Hvordan beskrives grønlænderes opførsel, når de er sammen med andre grønlændere, og hvordan beskrives deres opførsel, når de er blandt grønlændere og danskere? Hvad skete der i Grønland på det tidspunkt, hvor bøgerne blev udgivet, og hvad blev der talt meget om på samme tid? Læseværdige bøger om emnet: Karen Langgård (2005), Litteraturen er folkets øjne, ører og mund, in: B. Jakobsen, B.K. Pedersen, Karen Langgård & Jette Rygaard, Grønlænder og global, Ilisimatusarfik & Forfatterne, Nuuk. Karen Langgård (2004-05), Interetniske relationer - og den grønlandske skønlitteraturs form og indhold, in: J. Rygaard (m.fl.), Grønlandsk kultur og samfundsforskning, Ilisimatusarfik/Forlaget Atuagkat, Nuuk. 17

Ilinniusiorfik - suut sanaartorneqarsimappat aamma suut 2007/08-mut pilersaarummiippat? Allattoq: Abia Abelsen, Forlagschef, Ilinniusiorfik Aamma ukioq manna faginut amerlanerpaanut tunngasut Ilinniusiorfimmi ulapputigisamavagut. Ukiut tamakkiallugit atortusiornermut aningaasat 8 mill. missarluinnai atortarpagut. Taakku akiliutigisarpagut, atuakkiortunut, assili- artalersuisartunut (assiliisartut titartaasartullu), atuakkanit allanit atukkanut (allat oqaasii atorlugit saqqummikkanik nutserisneq (soorlu qall. - kalaallis., tulutt. - qallunaa.), illup avataani aaqqissuisutut suleqatinut, allariikkanik ilioqqaasartunut (grafikere), kukkunersiuisunut, naqiterisitsinernut (naqiterineq aamma kakkersaanerit/ungalulersuinerit), assartuinermut akiliutit, kiisalu naqiterisitseqqinnernut. Ukiumiit ukiumut allanngorarpoq atuakkat qassit suliarisarnerigut. Tassa apeqqutaalluinnarami issukuttaanersut amerlavallaanngitsut imaluunniit saattunnguit amerlasuulli. Naak atortussiarisarsimasagut tamakkinngikkaluarlugit maana ilaannakorlugit saqqummiutilaassavakka: 2006-tulli faginut qallunaatoortitsinermut aamma kalaallisoortitsinermut atuagaararpassuit suliaraagut; tassani soorunami eqqarsaatigivakka ingammik IMUK-imik nalunaaqutsertakkavut. IMUK qallunaatuumit naalisagaavoq isumaqaannarluni atortussianik isumassarsiuutigaluni qanoq piorsaaqataasinnaanermik pikkorissarneq - tassani ilinniartitsisorpaalunnguit ukiut marlussuit ingerlanerini peqataapput, naatsumillu oqaatigalugu qanoq allalluartigisinnaanermik pikkorissarlutik, suut aalajangersimaqqissaarut assigiinngitsut aallaavigalugit. Taakku suliarivaat atortussiat atuagassaararpaaluit arlalissuit qallunaatut kalaallisullu atuartitsinermi atorsinaasut aamma inuttut inerikkiartornermik sammisaqarnermi atorluarneqarsinnaasut. 18

Taakku pitsaaqutigivaat oqallissaarutigalugit atorneqarsinnaagamik, ilinniartitsisut - minnerunngitsumillu atuartut oqallissinnaagamik ulluinnarni atukkatik qanillilluinnarlugit, ajortut ajunngitsullu ilanngussuullugit. Pinngortitalerinermut inuiaqagiilerinermullu atortussiat aamma aallarnisarneqaleruttorput, soorlu Nukarlernut atortussiat arlalinnguit saqqummereersut. Suli amerlanerit takkutissapput, soorlu aamma Akullernut kingornalu Angajullernut allatat takkussuuttussaasut. Uanili erseqqissalaassavara suulluunniit atortussiat nutaarluinnaat suliarisarneri allaninngarnit pisariusarnipilussuummata. Piffissartornerpaasarpoq ataatsimeeqattaarnerit pilersaarusiornerit, minnerunngitsumillu atuakkat imassaannik missingersuusiornerit nalilersueqattaarnerillu. Tamakkuli tamarmik qujanartumik ilikkagassatut anguniagassat aallaavigilluinnarlugit suliarineqartarput. Atortussiat upperisarsiornermut eqqarsarluaqqissaarnermullu attuumassutillit malunnaateqarluartumik ukioq manna piorsaaffigineqarput. Ukioq nutsertippavut atuakkat annertujaartut qallunaatut allagaaqqaartut, atuakkat ataqatigiiaat. Taakku oqaatigissavakka moderniulluinnarmata, imaallu tamarmik aallaaveqarlutik ulluinnarni meeqqat atugaannik. Saqqummereersut siulliit Nukarlernut naatsorsuussaapput, aammali maannakkorpiaq Akullernut tulluussakkat ingerlalluarpavut, ukiortaallu missarpiaani saqqummissaqqaaqqooqaat. Taakku imaat silarsuup sinnerani upperisanik assigiinngitsunik aamma imaqarujut ullutsinnilu oqallinnermut nalunngisatsinnut attuumassuteqarluartarlutittaaq. Angajoqqaat meeqqatillu taakkununnga qilanaarluarilittoq. Tamakku saniatigut aamma ordbogimik saqqummiilerpugut. Tassaavorlu Meeqqat atuarfianni - immaqalu aamma atuarfinni allani - atugassaq, Oqaasersiorfik (oqaatsit isumaannik allannissaannillu imalik). Kukkualaassanngikkuma juullip missarpiaani taanna takkutissaaq. Apeqqutaaginnassaaq naqiternera qanoq sukkatigisumik ingelanneqassanersoq, kingornatigullu qanoq sukkatigisumik sineriammut takkussuutissanersoq. Atuakkat oqimaatsut ingerlaarneri allaninngarnit arriinnerulaartaramik. Kisianni tassa atuisartut taassuminnga qangarsuarli annertuumik pisariaqartitsisimapput, tassa kisianni kiisami takkutilertukassaavoq. Allamiutut oqaasilittut kalaallisoortitsinermi atugassat aamma suliarineqartut ilagivaat; tassaappullu Akullernut atugassat. Taakku immaqa juullereersimatsiarpat saqqummissapput. Taakku naammakkallarlik. Aamma aappaagu taamaalerpat maanngaaniit sumut killinnerput nalunaarutigeqqikkumaarparput. Ilanngullugu nalunaarutigilaassavara qujageqisatsinnik pikkorissumik suleqatitaaratta, Eva Møller Thomassen; taassumap annerusumik kalaallisut atortussianik sanaartornitsinni ikiorlualeriivippaatigut. Ukiorpassuarni Ilinniusiorfimmi ittuusimasoq Ebbe Mortensen, maanna suliunnaarsimalerpoq, soraarninngorami. 19

Ilinniusiorfik - hvad har vi produceret, og hvilke planer har vi for 2007/08? Af: Abia Abelsen, Forlagschef, Ilinniusiorfik Igen i år har vi haft travlt med at producere undervisningsmaterialer til de allerfleste af folkeskolens fag. Hvert år laver vi materialer til en værdi af ca. 8 mill. kroner. Pengene bliver brugt til at betale forfattere, illustratorer (fotografer og tegnere), royalties (køb af allerede produceret materialer af forskellig art eller dele heraf, produkter til oversættelse, eksterne redaktører, tilrettelæggelse, korrekturlæsninger, omkostninger til trykkerier (trykning og bogbinderi), omkostninger til fragt og til genoptryk af bøger. Det lidt forskelligt, hvor mange bøger vi redigerer årligt. Det afhænger naturligvis af, om der er tale om store tykke bøger eller mindre omfangsrige. Jeg har valgt kun at næsne nogle af vores produktioner: I forhold til 2006 har vi igen lavet ret mange hæfter til dansk og grønlandsk. Her tænker jeg naturligvis på de materialer, vi kalder for IMUK-bøger. IMUK er jo en forkortelse af Idéog Materiale Udviklings Kursus, hvor en del lærere deltog i et par kurser i, hvordan man bedst kan forfatte lærebøger. Kort fortalt: Dette tiltag er udmundet i trykning af mange læsehæfter, som kan anvendes i fagene dansk, grønlandsk og personlig udvikling. Disse materialer er gode som samtalebøger, hvor lærerne og ikke mindst eleverne kan snakke om dagligdagens forskelligartede oplevelser, som naturligvis består af både positive og negative ting. Materialeudvikling til naturfag og samfundsfag fokuserer vi meget på i år, hvor vi allerede i dag har udgivet en del nye undervisningsmidler til yngstetrinet. Der kommer flere senere hen, og vi forventer også at fortsætte med at lave bøger til mellemtrinet og i den sidste ende til ældstetrinet. Alle vores materialer tager udgangspunkt i de seneste læringsmål. Det skal bemærkes, at arbejdet med helt nye materialer er meget tidkrævende. Undervisningsmaterialer til religion og filosofi er igen godt i gang. I år har vi fået oversat en splinterny serie af materialer til faget, hvor samtlige bøger tager udgangspunkt i hverdagen og det skal siges, at de ER moderne lærebøger. De første er beregnet til yngstetrrinet, og de næste kommer allerede ud til omkring årsskiftet. Indholdet af de nye ting er opsigtsvækkende og simpelthen meget rammende i dagens debat om forskellige religioner. Både forældrene og eleverne kan glæde sig til for disse fornyelser. Derudover har vi en ordbog på trapperne. Det drejer sig om en gr./gr. betydnings- og retskrivningsordbog, og den er beregnet til brug i Folkeskolen - og måske også i andre skoler/institutioner. Jeg vil være optimistisk og sige, at den kommer ud som en julegave. Spørgsmålet er, hvor hurtigt den kan trykkes og komme til de diverse destinationer. Større bøger bruger normalt længere tid til at komme ud til brugerne, desværre. Men brugerne har haft behov for denne ordbog i de sidste mange år, men nu er den ved at være der. Materialer til grønlandsk som fremmedsprog er også kommet godt i gang, i hvert fald i redaktionsfasen. Det er så bøger, som specielt er rettet mod mellemtrinet. De kommer formentlig ud i begyndelsen af 2008.. Nok om det denne gang. Vi kommer igen med status til næste år. Af praktiske ting kan vi oplyse, at vi har været heldige at få en ny og god medarbejder, Eva Møller Thomassen, som specielt skal hjælpe til med at redigere materialer på grønlandsk. Vores mangeårige leder af Ilinniusiorfik, Ebbe Mortensen, er trådt af og er blevet pensionist. 20

Ilinniartitsisunut atorniartartunullu sullissineq nutaaq pitsaasoq Allattoq: Kirsten Olsen, Immikkoortortami pisortaq Atorniartarfimmi atorniartartunut nalunaarsuiffipput BiblioMatik annertusarparput maannalu internetikkut Atorniartarfimmi atuartitsinermi atortussanik pigineqartunik ujaasineq inniminniinerlu ajornarunnaarpoq. Tamatumunnga atatillugu eqqaasitsissutigissavarput atortussat Atorniartarfimmi pigineqartut tassaammata atuartitsinermi atortut suut naqiterisitsisarfimmit pisiari- neqarsinnaaneri pillugit atuarfinnut paasissutissiissutit. Taamaattumik taakkua atuartitsinermi atorneqaqqusaanngillat. Ilinniartitsisut atorniartartullu atorniarniartut uunga innersuunneqarput: http://booking.inerisaavik.gl/ bookingweb tassanngaanniit ilinniartitsisut atuartitsinerminni atortussaminnik atorniarsinnaapput. Nittartakkatsinni www.inerisaavik.gl -imi atuartitsinermi atortunik Atorniar-tarfimmi pigineqartunik ujaasinermut inniminniinermullu ilitsersuut atuarneqarsinnaavoq. Taamatut sullinneqassagaanni atorniarnermi normoqartariaqarpoq kiisalu ilisarnaammik pinkodeqartariaqarluni taakkualu Atorniartarfimmut saaffiginninnikkut pineqarsinnaapput. Atorniartarfimmi atorniariaatsit assigiinngitsut marluummata (Atuartitsissutinik Atorniartarfik aamma Atorniartarfik), atorniartartut assigiinngitsunik marlunnik atorniarnermut normoqarlutillu pinkodeqassapput. Ny service til glæde for undervisere og lånere Af: Kirsten Olsen, afdelingsleder I Atorniartarfik / Informationssamlingen har vi fået opgraderet vores udlånssystem BiblioMatik, og det er nu muligt online at søge og reservere materialer fra Informationssamlingen. Vi vil i den forbindelse minde om, at materialer fra Informationssamlingen er til for, at skoler kan orientere sig om, hvilke materialer, der kan købes fra forlagene. Det er således ikke tilladt at bruge disse materialer direkte i undervisningen. Her henvises undervisere og lånere til Atorniartarfik / Fællessamlingen http://booking.inerisaavik.gl/ bookingweb, hvorfra der kan lånes undervisningsmaterialer, som lærerne kan bruge i undervisningen. Vejledning i brug af søgning og reservering af materialer fra Informationssamlingen kan læses i en folder, der ligger på vores hjemmeside www.inerisaavik.gl Adgangen til denne service kræver lånernummer og pinkode, som kan fås ved henvendelse til Atorniartarfik / Informationssamlingen. Da vi har to forskellige udlånssystemer i Atorniartarfik / Udlånsafdelingen (Fællessamlingen og Informationssamlingen), skal lånerne også have to forskellige lånernumre og pinkoder. 21

Inerisaaviup nutaamik qupperniliaanut Tusarpiuk -mik taaguutilimmut tikilluarit. Ilisimatusarnermut immikkoortortaqarfimmiit, ilinniartitaaneq pillugu ilisimatusarnermi ilisimasat pioreersut aamma paasisat nutaat soqutiginaqisut pillugit avitseqatigerusuppatsigit, tamatumuunakkut isumassarsisinnaanissarsi neriuutigalugu. Taamaattumik PI-p saqqummerneri tamaasa nunarsuatsinni ilisimatusarnermit paasisanik sammisanik aalajangersimasunik ilanngussisassaagut. Nunatsinneersunik aamma ilanngussisassaagut, tassa ilisimatusarnikkut soqutiginartumik paasisaqartoqarsimagaangat. Nuannaarutigalugu oqaatigissavarput ilisimatuunngorlaaq Tasha Wyatt meeqqat atuarfiannik aaqqissuusseqqinneq Atuarfitsialak pillugu ilisimatuunngorniuteqarluni allaaserisaqarsimasoq siulliullugu ilanngussitikkatsigu. Isumassarsiorluarnissarsi kissaatigalugu. Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga Aviaaja E. Lynge, Ilisimatusarnermi suleqataasoq Tusarpiuk... CREDE-mi atuartitseriaatsit ilikkarluarfiusut periaasiummata pitsaasut, tassa matumani ilaatigut pineqarpat atuaqatigiit klassimi oqaloqatigiinnerannut atuartut peqataatinniarnerat. Tashap Atuarfitsialak pillugu ilisimatusarnermini paasivaa, inuit ilaat isumaqartut kalaallit angajoqqaat meeqqaminnik oqaloqateqarnatik meeqqatik oqaluffigisaraat, taamaattumillu isumaqarto-qarsinnaalluni ilinniariaaseq, annerusumik oqaatsinik piginnaasa-qalernissamik tunngaveqartoq, meeqqanut kalaallit atuarfianni atuartuusunut naleqquppallaanngitsoq. Kisianni taamaaqqissaanngilaq. Oqaatsit pillugit ilisimatusartut allaaserisareerpaat nunap inoqqaavisa aamma nunap inoqqaarinngisaasa attaveqaqatigiittarnerat assigiinngeqisoq (1). Assigiinngissutsit takuneqarsinnaapput timip iliuusaagut pissutsini (non-verbal communication) akioriinnermi aamma soorlu apeqqutip akinissaanut piffissap sivisussusaani (5). Indiaanerit meerartaat aamma immaqa nunap inoqqaavisa meerartaat tamarmik, atuarfimmi naatsorsuutigineqartumit allaalluinnartumik attaveqaqatigeeriaatsimik tunngaveqarlutik peroriartortarput. Atuartut taakkua oqalunnerminngarnit isigisatik nukittuffiginerusarpaat - pisut oqaluuserinerannit qimerluuinermikkut ilikkagaqarnerusarput (2). Allaammi assersuutissaqarpoq, oqaatsinik atuinerup pitsaanngitsutut isigineqartarneranik. Nalunaarusiami allaaserineqarpoq, anaanat indianernit Navajoneersuunngitsut meeqqat oqallorinnerisa qaffassarnissaat kissaatigisaraat, taamaattorli anaanat Navajoneersut tamanna kissaatigineq ajoraat, allaammi tamanna inussiarniinnertut/uuminartutut isigisaraat (3). Nunatsinni ilinniartitsisunut misissuineq una naleqquttuusinnaavoq: Ilisimatusartut inuiaqatigiinni Navajo-ni misissuiffigaat atuartut atuartitsinermi inooqatigiinnermi pisinnaasassanik ilinniarnerminni oqaloqatigiinnermut qanoq peqataatiginersut, tassa sammisamut apersuinikkut ingerlatsiffiusumi. Periaatsip nutaap ilisaritinneqannginnerani ilinniartitsisut nangaassuteqarput. Taakkunannga amerlasuut oqaatigaat, Navajo-t meerartaat apeqqutinut akineq ajortut! (4). Tamanna nunatsinni ilisarisinnaavarput? Atuartoqarpa aperineqaraangamik tuiminnik qullartitsiinnartartunik oqarlutillu asuki...? Ilisimatusartut paasivaat, inuiaqatigiit Navajot atuarfiup avataani sunniivigeqatigiittarnerat ilinniartitsisunit atorneqaraangat, atuartut klassimi pisunut peqataarusussuseqarluinnartartut (4). Tassa pamersaanermi sumiiffimmi kulturi atorneqaraangat (CTX), sammisassat periaatsit ilisimariikkat atorlugit aaqqissuunneqaraangata (JPA) aamma sammisat atuartut silarsuaanneersut misissuiffigineqaraangata (CA), atuartut soqutiginninnerujussuusartut. Tamatuma kingunerisarpaa oqaatsinik ineriartortitsineq (LLD) atuartut pisinnaasaat aallaavigalugit pisarmat (SDA). CREDE-mi atuartitseriaatsit ilikkarluarfiusut sukumiisumik ilisimatusarfigineqareerput aamma nunap inoqqaavini allani atorluarsinnaasut paasineqareerpoq. Pamersaanikkut aaqqissuussinermi pilersikkiartuaarneqartumi atuartut nunap inoqqaavinit kingoqqisut, allatut imminnut attaveqaqatigeeriaaseqarnerat ilanngullugu eqqarsaatigineqartarpoq. Taamatut assigiinngissuseqarnerit atuarfimmi akornutaasutut isiginagit, CREDE-mi atuartitseriaatsini ilikkarluarfiusuni kulturikkut assigiinngissutsit tamakkua inissaqartinneqarput aamma inuiaqatigiit/avatangiisit sannaat ineriartortinneqartarput. Taamaattumik atuartut silarsuaata aallaaviginissaa ilinniartitsisunit isiginiarneqarnerusariaqarpoq.... 22

Velkommen til Inerisaaviks nye Har du hørt side. Vi vil fra forskningsafdelingen gerne dele den eksisterende og sidste nye og spændende viden inden for uddannelsesforskning med jer og håber, det vil være med til give jer inspiration. Derfor vil der i hvert nummer af PI blive udvalgt emner fra forskningsviden ude fra den store verden. Vi vil også bringe indlæg fra folk fra Grønland, som gennem deres forskning har fundet frem til inspirerende viden. Vi har med stolthed valgt at invitere vores nyudklækkede professor Tasha Wyatt, som har skrevet sin doktordisputats om skolereformen Atuarfitsialak til at skrive det første indlæg. I håb om god inspiration. Med venlig hilsen Aviaaja E. Lynge, Forskningsmedarbejder Har du hørt... At CREDE s Effektive Pædagogik er en god metode at anvende, når det handler om at få elever til at deltage aktivt i samtaler i klassen. I Tasha s forskning om Atuarfitsialak fandt hun, at nogle mente, at grønlandske forældre taler til deres børn og ikke med dem, og derfor skulle man tro, at et læringsmiljø, der i stor udstrækning bygger på og udvikler sproglige kompetencer, ikke er særlig velegnet til elever i den grønlandske folkeskole. Men sådan hænger det IKKE sammen. Mange sprogforskere har skrevet om, at der er en væsentlig forskel på den måde oprindelige og ikke-oprindelige folk kommunikerer på (1). Disse forskelle ses både i kropssprog (non-verbal communication), replikskifte og den tid, der går, før man fx besvarer et spørgsmål (5). Indianske elever, og måske alle elever med baggrund i et oprindeligt folk, er vokset op i et miljø, hvor måden at kommunikere på er helt anderledes, end hvad der forventes af dem i skolesammenhæng (5). Disse elever er stærkere visuelt end verbalt - de lærer bedre ved at iagttage tingene end ved at tale om dem (2). Der er endda eksempler på, at brug af sprog bliver opfattet som noget dårligt. En rapport beskriver, at styrkelse af børns sproglige færdigheder på et højt niveau var ønskværdigt for ikke-navajo mødre, mens det var uønsket og endog kunne virke uhøfligt/aggressivt på Navajo-mødre (3). Følgende undersøgelse kunne være relevant for lærere i Grønland: I Navajo Nation undersøgte forskere, i hvilket omfang eleverne deltog i dialogen i en undervisningssituation, hvor de skulle lære nogle sociale færdigheder via en spørgsmålbaseret tilgang til emnet. Lærerne var på forhånd skeptiske, inden den nye metode blev introduceret. Mange af dem erklærede, at Navajoelever ikke svarer på spørgsmål! (4). Er det noget vi genkender her i Grønland? Har vi elever, der trækker på skuldrene og svarer asuki..., når vi spørger om noget? Forskerne fandt ud af, at hvis lærerne benyttede sig af den interaktionsmåde, Navajo-folket selv anvendte udenfor skolen, deltog eleverne med stor entusiasme i det, der foregik i klassen (4). Det vil sige, at pædagogik, der gør brug af den lokale kultur (CTX), traditionelle måder at organisere aktiviteter på (JPA) og undersøgelse af emner fra elevernes egen verden (CA), giver meget engagerede elever. Resultatet bliver en sproglig udvikling (LLD) ud fra elevernes forudsætninger (SDA). CREDE s Effektive Pædagogik har undergået grundig forskning og har vist sig at være meget effektiv i andre oprindelige kulturer. Det pædagogiske system, der bygges på, medtænker den kendsgerning, at elever med baggrund i et oprindeligt folk har andre måder at kommunikere på. I stedet for at se disse forskelle som barrierer i skolesammenhænge, skaber CREDE s Effektive Pædagogik plads til de kulturelle udtryk og bygger videre på de strukturer, der findes i samfundet/ miljøet. Lærerne bør derfor se sig omkring og tage udgangspunkt i elevernes egen verden.... CTX - Contextualization - Ataqatigiileritsineq - Skabe sammenhæng JPA - Joint Productivity - Pilersitseqatigiilluni sammisaqarneq - Fælles produktiv aktivitet CA - Challenging Activities - Unamminartunik sammisaqarneq - Udfordrene aktiviteter LLD - Language & Literacy Development - Qaatsinik, allannermik atuarnermillu ineriartortitsineq - Sprog, skrive og læse udvikling SDA - Student Directed Activities - Atuartup anguniagalissaliani tunngavigalugit sulinera - Elevplanlagt aktivitet 1. Cazden & John, 1971 2. Cazden & John, 1971, p. 256 3. Guilmet, 1979 4. McCarty, Lynch, Wallace & Benally, 1991, p. 42 5. Philips, 1976 23

Ukiumi atuarfiusumi 2007-2008-mi pikkorissarnissanut paasissutissat Allattoq: Ole Thoreleifsen, Pikkorissaanermi ataqatigiissaarisoq, Inerisaavik Ukiumi atuarfiusumi 2007-2008- mi atuartitsisut naliginnaasumik pikkorissarnissaannut neqeroorutinut ilanngullugu atuartitseriaatsit ilikkartitsilluarfiusut misilisitseriaatsillu nutaat annertunerusumik suliniutigineqarput. Atuartitseriaatsit ilikkartitsilluarfiusut atuartitsisunut pikkorissaatigineqarneri, Akademisk Diplomimik ilinniartunit Inerisaavimmilu siunnersortinit ingerlanneqarput. Pikkorissarnissamut piumasaqaatinik atuarfiit 18-it naammassinnissimapput. Piumasaqaataavoq atuarfimmi atuartitsisut tamarmik, pisortarlu pikkorissarnermi peqataassasut, taakkulu naammassineqanngippata pikkorissaanermi peqataanissamut akuerineqarsinnaanatik. Tamanna tunngavigalugu atuarfiit kaammattussavakka ukiup atuarfiusup tullianut piumasaqaatit naammassillugit pikkorissarnissamut qinnuteqaqqullugit. Inerisaavimmi siunertarineqarpoq atuartitseriaatsit ilikkartitsilluarfiusut sapinngisamik annertunerpaamik siammarsassallugit, piumasaqaatillu qulaani taakkartorneqartut suli atuupput. Misilititseriaatsinut nutaanut tunngatillugu, Inerisaavimmiit siunnersortit marluk atuarfinnut angalapput, ulluni marlunni atuarfinni assigiinngitsuni atuartitsisunut pikkorissaallutik. Taakkua avataasigut KIIIP suleqatigalugu kalaallisut, upperisamut / eqqarsaqqissaarnermut, inuiaqatigiilerinermullu censoriunissamut pikkorissaasoqarpoq. Inerisaaviup atuartitsisunut pikkorissaanermi saniatigut akisussaaffigaa Akademisk Diplomimik ilinniartut, masterinngorniat, kandidatinngorniallu ingerlanneqarneri. Maannakkut Akademisk Diplomimik ilinniartut holdit sisamat ingerlapput, holdi ataaseq ukiormanna masteritut naammassipput, taakkulu kandidatitut ingerlaqqillutik. Taamaalilluta naatsorsuutigaarput aappaagu pamersaanermut psykologiimullu kandidatinik naammassisoqarumaarluta. Inerisaavimmiit piumasaqaatigisarparput pikkorissarnerni ilinniaqqinnernilu peqataaniaraanni atuarfimmi ingerlatsiveqarfinniit akuerineqaqqaarnissaq. Taamaattumillu ingerlatsiviit tulleriissaarinerannik tunngavilimmik, pikkorissarnissamut qinnuteqarsimasut akuerineqanngitsoortut Inerisaavimmut anngunneqartanngillat. Pikkorissarnernut ataasiakkaanut qinnuteqartut amerlangaatsiarsimapput, taamaattumillu ajoraluartumik tamaasa pikkorissarnissamut ilaatissinnaasimanngilagut, itigartittariaqarsimallutigillu. Malugeqquarput Ilinniarfissuaq aamma pikkorissaanernik annertuunik ingerlataqarmat, taakkulu Inerisaaviup pikkorissarnermut neqeroorutaani ilaagaluartut, akuerisaasimanermut akuerisaannginnermulluunnit paasissutissanik Ilinniarfissuarmut attaveqarnikkut pissarsisoqarsinnaavoq. Ukiumi atuarfiusumi 2008-2009- mi pikkorissaanissanut tunngatillugu qinnuteqarfissaq kingulleq ullulerneqarpoq 20. februar 2008. 24

Information om kurser i skoleåret 2007-08 Af: Ole Thorleifsen, Kursuskoordinator i Inerisaavik Udover de almene kursustilbud har der i skoleåret 2007-08 været sat større fokus på effektiv pædagogik og de nye prøveformer. Kurserne i effektiv pædagogik varetages i år af studerende i Akademisk Diplomuddannelse og konsulenter fra Inerisaavik. 18 skoler har opfyldt betingelserne for at kunne medvirke på kurserne. Kravet er, at det er hele skolen, der deltager; at skolelederen deltager, og når disse betingelser ikke opfyldes bliver der givet afslag. Jeg vil på den foranledning opfordre skolerne til at søge igen til næste skoleår. Det er Inerisaaviks hensigt, at effektiv pædagogik udbredes så vidt muligt, men jeg gør opmærksom på, at betingelserne forbliver de samme. Med hensyn til De nye prøvefor- mer har der været et hold på 2 personer fra Inerisaavik, der har givet 2 dages kurser for underviserne i de forskellige skoler. Derudover afvikles der centrale censorkurser for fagene grønlandsk, religion/filosofi og samfundsfag, arrangeret i samarbejde med KIIIP. Udover at forestå kurser for underviserne er Inerisaavik ansvarlig for Akademisk Diplomuddannelser, Masteruddannelser samt Kandidatuddannelser. Der er på nuværende tidspunkt 4 hold i gang med Akademisk Diplomuddannelse, og 1 hold færdiggjorde deres Master uddannelse i år og fortsætter nu med kandidatuddannelse. Vi regner med, at vi får et hold kandidater i pædagogik og psykologi til næste år. Det er et krav fra Inerisaavik for deltagelse i kurser og uddannelser, at der gives accept fra forvaltningerne. Derfor kan lærere have fået afslag på baggrund af de enkelte forvaltningers prioriteringer, og ansøgningerne er derfor ikke nået Inerisaavik. Der ud over det har der været mange ansøgere til enkelte kurser, som ellers har fået forvaltningens godkendelse, men desværre har vi ikke kunnet optage alle og har derfor været nødt til at give afslag. Vi gør opmærksom på, at Ilinniarfissuaq afholder en del kurser, og selvom de er beskrevet i Inerisaaviks kursuskatalog, sker information om tildeling og afslag til disse fra Ilinniarfissuaq. 25

Suleqatitaat Allattoq: Britta Toft Hyldgaard, Tuluit aamma takornartat oqaasiinut siunnersorti Nørre Nissum Seminariumimi 1995-imi ilinniartitsisunngorniarnera naammassigakku Upernavimmi Prinsesse Margrethe Skolemi ilinniartitsisutut sulilerpunga, tassanilu ukiuni pingasuni ilinniartitsisutut sulillunga. Tamatuma kingorna Herningimi Gjellerupskolemi suleriarlunga 1999-imiit Maniitsumi Atuarfik Kilaaseeqqami ilinniartitsisutut sulilerpunga, 10. aamma 11. klassit tuluit oqaasiinik atuartitaralugit, angajullernut immikkoortortami pisortaallunga aamma kommunimi takornartat oqaasiinut siunnersortaallunga. Oktobarip aallaqqaataaniit Inerisaavimmi tuluit oqaasiinut takornartallu oqaasiinut siunnersortitut atorfinippunga. Siunnersortitut sulinissara qilanaaraara. Suleqatit ilinniartitsisullu meeqqat atuarfiat pillugu peqqussutip imarisaani tuluit oqaasiinik ilinniartitsinerup inissisimanera pillugu suleqatiginissaat soqutiginartorujussuussaaq aamma takornartat oqaasiinik ilinniartitsinerup ineriartortinnissaanut peqataanissaq soqutiginassaqaaq. Neriuutigaara siunissami atuartitsinermi atortussanik nutartereqataallungalu pitsanngorsaaqataasinnaanissara, tassami ingammik tuluit oqaasiinik ilinniartitsinermi atuartitsinermi atortut naleqquttut qangali amigaatigisaratsigik. Nyansatte Af: Brita Toft Hyldgaard, Fagkonsulent for engelsk og 3. fremmedsprog Efter endt uddannelse på Nørre Nissum Seminarium (DK) i 1995 startede jeg lærerjobbet på Prinsesse Margrethe Skolen i Upernavik, hvor jeg arbejdede i 3 år. Senere arbejdede jeg på Gjellerupskolen i Herning, og siden 1999 har jeg undervist på Atuarfik Kilaaseeraq i Maniitsoq, hvor jeg har undervist i engelsk på 10. og 11. klassetrin, fungeret som afdelingsleder for ældstetrinnet og været kommunens fagvejleder for fremmedsprog. Den 1. oktober blev jeg ansat hos Inerisaavik som konsulent for engelsk og 3. fremmedsprog. Jeg glæder mig til jobbet som konsulent. Det bliver spændende at samarbejde med kolleger og lærere omkring engelskfagets placering og indhold i den nye folkeskoleforordning, og samtidig være med til at udvikle undervisningen i 3. fremmedsprog. På sigt håber jeg, at jeg kan medvirke med til at forny og forbedre undervisningsmaterialer, idet vi især i faget engelsk længe har savnet flere relevante undervisningsmaterialer. 26

Allattoq: Eva Møller Thomassen, Ilinniusiorfik Eva Møller Thomasseniuvunga. Atuakkialerinermi, oqaasilerinermi tusagassiuuserinermilu cand. mag. iuvunga. Ukiut arfineq marluk sinnilaarlugit Ilinniarnertuunngorniarfimmi kalaallisut ilinniartitsisuunikuuvunga. Suleqataaffigerusuppara atuartut piginnaasaannut tulluartunik pitsaasunillu atuartitsissuteqalernissaq. Pingaarpoq atuartitsissutit oqippallaassanngitsut (nalunanngippallaassanngitsut) aammali sapernarpallaa- ratik. Kiisalu pingaarpoq ilinniutit nalitsinnut naleqquttuunissaat, imaappoq atuartut tarrarsorfigisinnaasariaqarpaat, taamaalillutik ilisimasaqarusussusiat aamma qaffanniassammat. Ukiuni makkunani atuartitsinerup iluani pisoqartorujussuuvoq. Atuarfitsialammut ikaarsaarneqarpoq, Ilinniarnertuunngorniarfimmi iluarsaasseeqqittoqarpoq, Ilinniarfissuarmi ingerlariaaseq allanngortinneqarpoq kiisalu Ilimmarfik aallartilerluni. Ilinniarfiit taakku tamarmik imminnut ataqatigiinnissaat pingaarpoq aamma atuartitsinermut atortutigut. Af: Eva Møller Thomassen, Ilinniusiorfik Mit navn er Eva Møller Thomassen. Jeg er cand. mag. i grønlandsk og har undervist på GU i lidt mere end 7 år. Jeg vil gerne have indflydelse på gode og passende undervisningsmaterialer på det trin, eleverne står. Det er vigtigt, at materialerne hverken er for nemme eller svære, og at de er up to date. Dvs. materialerne skal være nogle, som eleverne kan spejle sig i, så de fremkalder elevernes lyst til at lære noget. Der sker mange ting i disse år i undervisningsbrancen. Der er Atuarfitsialak, der er GU reform, der er også reform af studieforløb i Ilinniarfissuaq. Og så er der Ilimmarfik. Der skal gerne være rød tråd mellem disse institutioner, også undervisningsmaterialemæssigt. 27

28