Imai. Indhold. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq.

Transkript

1 Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu ilinniaqqittarnerannik inerisaaviuvoq. Postboks 1610, 3900 Nuuk PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni pamersaanermut tunngasunik, atuartitseriaatsinik inerisaanermi atuartitsinermilu atortussanik paasissutissiiviulluni oqalliffissiaallunilu atuagassiaavoq. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq. Allaatigisat assiliartatullu ilanngukkusutat aaqqissuisunut nassiunneqartassapput. Aaqqissuisoq: Kirsten Olsen (akisus.). Ilioqqaasoq, Nuka K. Godtfresen. naqiterisoq: Pilersuiffik Amerlassusai: Assilineqarsinnaavoq Udgives af: Inerisaavik og Pilersuiffik, Grønlands central for undervisningsmidler, Postboks 1610, 3900 Nuuk. Imai Aallaqqaassiut Meeqqat ulluat 1. juni Pitsaassusermik inerisaanermut tunngasoq imm Atuarfitsialaap tungaanut atuarfik eqaatsoq Atuarfik Samuel Kleinschmidtimi upernarnerani niuffanneq Sumiiffinni ataasiakkaani fagit atuartitsissutissat Siunertaqarluni attaveqaqatigiinneq aamma aaqqiagiinnginnernut aaqqiiniarneq ut Parisimut paasisassarsiorlutik angalanerat Paasisassarsiorluni angalanissamut katersineq Qorsussuarmi 9.ut paasisassarsiorlutik angalanerannut naatsorsuutit Indhold Forord Børnedagen 1. juni Noget om at udvikle kvalitet 1. del På vej mod Atuarfitsialak Forårsbasar på Atuarfik Samuel Kleinschmidt Lokale valg Konstruktiv kommunikation og konfliktløsning u s studierejse til Paris Indsamling til studietur Regnskab for studietur PI er et informations- og debatblad om undervisningsmidler i Grønland. Bladet udsendes bl.a. til samtlige lærere/ undervisere i det grønlandske undervisningsvæsen. Bidrag i form af artikler og illustrationer modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Redaktion: Kirsten Olsen (ansv.). Grafisk tilrettelægning: Nuka K. Godtfresen. Tryk: Pilersuiffik Oplag: 1800 eksemplarer. Gengivelse er tilladt. Assit/Fotos: Lone Frank (1, 4, 40 ), Kirsten Olsen (11, 12 ), m.fl. 2

2 Aallaqqaassiut Ukioq atuarfiusoq nutaaq aallartippoq - atuarfeqarnermut peqqussut nutaanngitsoq atorlugu atuarneq kingullerpaaq. Piffinni amerlasuuni atuarfeqarnermut peqqussut nutaaq atorneqalereerpoq, aallatiaartut ilagivaat Nuummi ASK-mi minnerni atuartut. Tassa allaaserisat uani PI normumi atuarsinnaasavit ilaat. Atuarsinnaavatittaaq atuarfinni aaqqissuussinerit assigiinngitsut. Paasissutissaqarportaaq atuartitsissummut nutaamut sumiiffinni ataasiakkaani fagit atuartitsissutissat -mut tunngasumik allaaserisaqarportaaq isumaqatigiikkunnaarnermik qaangiiniarnermik pikkorissartitsinermut tunngasumik ilanngussaqarpoq, pikkorissartitsineq illoqarfinni arlalinni ingerlanneqarnikuuvoq. Naggataatigut atuarfimmik inerisaasutut pikkorissartup misigisaanik immikkoortumik siullermik i- lanngussaqartoqarpoq. Quppernerni qiterlerni quppersakkat qaammatikkaartumik saqqummersartut saqqummiivik/ atorniartarfimmi atorneqarsinnaasut takuneqarsinnaapput. Saqqaani assiliartaasoq 1. juni 2002-mi meeqqat ulluanneersuuvoq. Allaaserisat sammisaqarnernut, atuartitsimut aaqqissuussaqarnermullu tunngasut nunatsinni atuarfiit isumassarsiorfigisinnaasaat ilanngukkusuttaqaagut. PI-mut ilanngukkusutat nassiunneqarsinnaapput Inerisaavik/Pilersuiffik-mut, att. Kirsten Olsen, e- mail: kir@p-center.gl Forord Et nyt skoleår er startet - det sidste efter den gamle skoleforordning. Mange steder er folk tyvstartet med dele af den nye forordning, bl.a.hos de mindste elever på ASK i Nuuk. Det handler en af artiklerne i dette nummer af PI om. Du kan endvidere læse om forskellige arrangemeneter og aktiviteter på skolerne. Der er oplysninger om det nye fag Lokale valg samt en længere artikel om et vellykket kursus i konfliktløsning, der har været afholdt i adskillige byer. Endelig bringes første del af en skoleudviklerkursists oplevelser: Noget om at udvikle kvalitet. Midt i bladet findes en fortegnelse over tidsskrifter, der kan lånes fra Informationsafdelingen. Forsidebilledet er fra børnedagen i Nuuk den 1. juni Vi bringer meget gerne artikler om forskellige aktiviteter, pædagogiske tiltag, arrangementer m.v. til glæde og inspiration for skolerne i Grønland. Indlæg til kommende numre af PI kan sendes til Inerisaavik/Pilersuiffik, att. Kirsten Olsen, kir@p-center.gl 3

3 Meeqqat ulluat 1. juni 2002 Uullat Geisler-miit, ASK-mi ilinniartitsisoqatigiit ASK-mi Ilinniartitsisoqatigiit atuarfiusussamut 2002-mut pilersaarusiornermi siunnerfigalugu aaliangiuppaat, juullimut qiortaatitsinissap ullua siuarteriarlugu meeqqat ulluat arfininngornermi pisussaq atuartut peqatigalugit suliffigineqassasoq. Qulequtaq Meeqqat pisinnaatitaaffiat nunani allani aammalu Kalaallit Nunaanni aallaavigineqarpoq. Atuartut ilinniartitsisutik suleqatigalugit ullut arlallit piareersaatinik suliaqarput. Soorlu makku taasinnaavavut: Erinarsoqatigiit (The Human Rights), atuartut soqutiginninnertik aallaavigalugu peqataaffigaat, atisat alutornartut kusanartuliat allannertallit, allagartarsuit, oqaaseqaatissat il.il. Ulloq arfininngornerugaluartoq atuartorpassuit aammalu angajoqqaarpassuit aanaakkut aataakkut peqataalluarput. Ingerlaaqatigiinnermi Namminersornerullutik Oqartussaniit aammalu Kommunimiit oqaaseqartoqarpoq siunnerfiusunik aammalu pilersaarutinik suliniutaajumaartussanik. Atuarfiup ittuata atuartut taama kusanartigisumik takutitsimmata qujaffigalugit o- qaaseqarpoq. Naggataatigullu atuartut sinnerlugit atuartunik o- qaaseqartoqarpoq. Naliliinermi ilinniartitsisoqatigiit aaliangerput sammisaqarneq iluatsilluarmat siunissami ulloq taanna malunnartinniarlugu ingerlanneqartalissasoq. Børnedagen 1. juni 2002 Af: Uullat Geisler, pæd. råd ASK På pædagogisk rådsmøde i skolen ASK blev det besluttet at flytte juleklippedagen til et tidligere tidspunkt, for at lærere og elever sammen kunne holde børnedagen i skolen. at arrangementet var vellykket, og samtidig blev det besluttet, at børnedagen vil blive arrangeret årligt fremover. Emnet var børnenes rettigheder i udlandet og i Grønland. Elever samt lærere brugte flere dage før børnedagen til forberedelse af selve børnedagen, som f.eks: Sanggruppe (The Human Rights) hvor interesserede til meldte sig, modetøjsshow, maling af skilte til børnedagen, talergruppe m.m. Selvom børnedagen foregik på en lørdag, deltog mange elever og forældre, ligesom bedsteforældrene mødte talrigt op. Repræsentanter for Kommunen og Hjemmestyret holdt taler om mål og planer for fremtidigt arbejde vedrørende børn. Skoleinspektøren sagde, i sin tale til børnene, mange tak for det fine arrangement Afslutningsvis holdt eleverne tale. Lærerne evaluerede børnedagen og blev enige om, 4

4 Pitsaassusermik inerisaanermut tunngasoq - imm. 1 Allattoq: Marianne Post, skoleudviklerkursist Atuarfik ineriartortoq atuartunut ilinniartitsisunullu misileragassalik qiviariartigu. Ilinniartitsisut 9-t soqutiginnilluartut siuuttuujumasullu pissarsiarineqassapput. Ilinniartitsisut atuarfimminnik inerisaaqataarusuttut akisussaaffimmillu tiguserusuttut pissarsiarineqassapput. Ilinniartitsisumik tunniusimasumik tiguartinnartumillu Canadamit tikisinneqassaaq. Ilinniartitsisoq isumassarsianik ulikkaartoq aallarnisaasutullu atorneqarsinnaasoq pikkorissartunillu ilinniakkamik naammasserlaatut isumassarsialerujussuartullu pimoorusserusuttutullu misigisitsisinnaasoq tikisinneqassaaq. Nunamut alianaatsumut toqqissisimanartumut qaqqat immap ilulissat qilaallu tarnip ilorrisimaarfigisaani katersuuttoqassaaq. Taava pitsaassusermik inerisaasartut inerisarneqalissapput. Inerisaaneq Vancouverimi, Qeqertarsuarmi, atuarfinni angerlarsimaffigisani Vancouverimilu immikkoortuni sisamani ingerlanneqassapput. Immikkoortoq 1 Qeqertarsuarmi ingerlanneqassaaq. Qulequttat attuuasassat, eqaarsaatigisassat misileragassallu amerlaqaat, amerlaqisut akornanni taaneqarsinnaapput: Namminersuutigalugu ilinniarneq, suleqateqarneq, ilinniarnermi periaatsit, Canadamiut kulturiat, suliassat nalilersueriaatsillu, peqataasup nammineq portfolioliaa atuartitsinissamilu atortussanik Vancouverimi atugassanik piareersaaneq. Immikkoortoq 2 Vancouverimi pivoq. Simon Fraser univesitymi atuartitsineq malinnaavigineqarpoq. Vancouverimiinneq immersoqatigiiffiussaaq, atuartitsiviussaaq, toqqaasoqassaaq itisileriffiullunilu. Immikkoortoq 3 peqataasut angerlarsimaffigisaanni ingerlanneqassaaq, ingerlatitseqqiisoqassaaq, misileraasoqasaaq, atuartitsisoqassaaq, pilersaarusiortoqarlunilu inerisaasoqassaaq. immikkoortoq 4 Simon Fraser univesitymi pissaaq. Pikkorissarneq naggaserneqassaaq atuartitsinermik, atuartitsinerillu SFU-mi atuarfinnilu assiginngitsuni Vancouverimiittuni ingerlanneqassapput. Pikkorissaqataasut qulingiluaasut pikkorissarnernut arlalinnut peqataassapput suleqatigisanillu aqutseqateqarneq akuuffigineqassaaq. Naggasiutigalugu qulequttamik nammineq toqqakkamik itisileraluni suliaqartoqassaaq. Pissanganartumik inerisarnissamik pisoqarfiusumillu pikkorissartoqarnissaa aqqutissiuunneqarpoq. Pikkorissarnermi immikkoortut normuni tulliuttuni malinnaaffigikkit. Noget om at udvikle kvalitet del 1 Af: Marianne Post, skoleudviklerkursist Man tager en skole i udvikling, der står over for nye udfordringer både for elever og lærere. Man tager 9 engagerede lærere. Lærere der gerne vil gå foran. Lærere der har lyst til at være med til at udvikle denne skole. Lærere der tør tage et ansvar for at være med til at få udviklingen i gang på deres skole. Man tager en engageret og medrivende lærer fra Canada. En lærer der kan virke som inspirator og katalysator. En lærer der kan få de 9 til at føle sig som nyuddannede igen, fulde af gode ideer, entusiastiske og sprudlende. Man tager et smukt sted i landet, hvor fred og ro er et kendetegn. Fjeld, vand, isfjelde og himmel sætter sjælen på: Velvære. Også går man i gang med at udvikle kvalitetsudviklere Udviklingen sker i Qeqertarsuaq, i Vancouver, på hjem-skolerne og i Vancouver og den har 4 faser; 5

5 Fase 1 er her i Qeqertarsuaq. Der er mange temaer, der skal berøres/prøves/tænkes over Blandt meget andet kan nævnes: aktiv indlæring, samarbejde, indlæringsstrategier, canadisk kultur, opgaver og evalueringsteknikker, deltagernes egen portfolio og forberedelse af undervisningsmateriale til brug i Vancouver. Fase 2 er i Vancouver, hvor der skal ses og opleves undervisning på Simon Frasers University. Der skal udveksles, undervises, udvælges og fordybes. Fase 3 er på de 9 deltageres hjem-skoler, hvor der skal videregives, afprøves, undervises, planlægges og udvikles. Fase 4 er igen på Simon Frasers University, hvor kurset slutter med praksis både på SFU og på forskellige skoler i Vancouver. De 9 vil deltage i flere kurser og være en del af teamsamarbejde med kolleger fra SFU, og endelig vil de fordybe sig i individuelt udvalgte temaer. Der er lagt op til et spændende, udviklende og begivenhedsrigt kursus! Læs om faserne i de følgende numre af PI. 6

6 Atuarfitsialaap tungaanukarneq atuarfik eqaatsoq Allattoq: Rikke Harboe Jensen, lærer og klyngeleder på ASK i Nuuk Atuartitsinerup imarisaa skemap aqussanerpaa imaluunniit atuartitsinerup imarisaata skema aqussavaa? Allaaserisaq Nuummi ASK-mi aallaaveqarpoq, eqimattat 1-p atuarfeqarnermut peqqussut nutaaq misilerarlugu ingerlatsineranik imaqartoq. Atuartitseriaatsimik nutaamik skemalersornerup pituttuineranit avissaartumik taarsiullugulu ukiumut pilersaarutit aquutitut atorneranik takutitsisoq. Kisimiikkusussuserujussuarmit avissaarniarneq Sooq pissutsit sungiusimasat qimanneqassappat? Ilinniartitsisoq ataaseq klassimi ataatsimi atuartitsisoq inimilu ataatsimi atuartitsissummi ataatsimi atuartitsinermi ataatsimi, taavami sooq atuarfimmut eqaatsumut imarisamit aqunneqartumut nuuttoqassava? Apeqqut naatsumik akissutissaqarpoq, ileqqutoqaq eqarpallaarpoq killiliivallaarlunilu, suna tamaat annikitsunnguakkuutaarlugu ingerlanneqarmat atuartullu atuartitsissutit ullormut 5-t imal. 6-t aqqusaartagaat amerlangaarmata itisilerinissaq a- ngumerineqarsinnaanani. Sammisat ataqatigiinneri paasinngitsoorneqartarput, atuartullu siusissukkut atuarnermik soqutiginnikkunnaarnerat inernerisarpaa. Eqimattat 1 ASK Ukiut kingulliit 4-t aaqqissuussineq nutaaq pilersinniarlugu sulissutigaarput, aaqqissuussallu nutaap siunertaraa ilinniartitsisut suleqatigiinni minnerusuni suleqatigiinnirulernissaat. Atuartitsinerup ingerlarnga atuartitsinerup imarisaanit aqunneqarluni ingerlanissaa aaqqissuussami nutaami anguneqarnissaa siunertaavoq mi atuarfipput eqimattanut 5-nut agguluneqarpoq. Eqimattat 1-kkut klassit 6-t klassit atuartuutigaat ilinniartitsisullu 10-t eqimattat 1-mi atuartitsisuupput, iliniartitsisullu eqimattat 1- miittut taamaallaat eqimattaminni atuartitsisarput. Ukioq manna eqimattat 1-kkut aaqqissuussinermut nutaamut ikaarsaarput, tassa skemat qimanneqarput atorneqalerporlu ukiumoortumik piffissaq ilinniartitsiffissamik imarisaq aallaavigalugu pilersaarusiortarneq. Siunertaavoq soqutiginnittunik atuartuuteqalernissaq ima iliornikkut: Atuartoq imminut misilerarnissaanut periarfissinneqassaaq, atuartullu taamaaliornikkut tamakkerlutik pisinnaasatik misilerassavaat Atuartut piffissamik itisileriffiusinnaasumik tunineqassapput Atuartitsinerup ataqatigiissusia erseqqissarneqassaaq Atuartitsinermi periutsit allanngorarsinnaanissaat periafissaqartinneqassaaq Atuartut atuartitsinerup imarisaanik ilusaanillu aaliangeeqataasinnaanerannik periarfissinneqassapput Kisianniuna skemat qimanniarnerat oqitsuinnaanngitsoq, malugaarpummi suleqatigiinniarnitsinni a- quutaasinnaasumik pisariaqartitsilluta. Ukiumut pilersaarutit Ukiumut pilersaarutit ataatsimoorussat sap.ak. 10- kkaartut 4-nut avitat aaqqissuussinermi nutaami aquutitut atorneqarput. Ilinniartitsisut eqimattaqatigiit sap.ak. 10-t pilersaarusioqatigiiffigisarpaat. Maannali suna samminerlugu equmaffigisassatuaajunnaarpoq aammali sooq sammisaq suna aaliangiunnerlugu eqqumaffigisassaalerpoq. Atuartitsissutit nutaat ilikkagassanullu pilersaarutit nutaat pilersaarusiornermi ilanngunneqassapput, atuartitsissutini anguniakkat pingaartuussapput, atuartullu atuartitsissutit akimorlugit sulisassapput, atuartut atuagarsornermi inunnillu attaveqatiginnissinnaanermik piginnaasaat piorsarneqassapput, atuaqatigiit ineriartortinneqassapput atuarfiullu angerlarsimaffimmik suleqatiginninnera ilinniartitsisullu suleqatigiinnerat ineriartornerallu ukiup atuarfiusup qajannaatsumik anigornissaanut pisariaqartinneqarput. Eqimattat ataatsimiittarneri Ataatsimiiffiit nalinginnaasumik ingerlatsiffiusut ataavartumik nassuiarluaqqissaakkamik pilersaarusiorfiusarput, sap.ak. 10-nut pilersaarutit piareersarneqartarput. Sapaatip akunneranut pilersaarutit piffissami tulliuttumi atuuttussat pisariaqartitaq naapertorlugu sap.ak. 5-t marloriarlugit pilersaarusiorneqartarput. Pilersaarusiornermi atuarneq allanngorartinneqartarpoq atuartitsinermi piriutsinik sungiusaanernik pilersitaqarniarnermilu sakkunik pikkorissaanerit ingerlanneqartarlutik, sammisaqaqatigiinnerillu atuartitsissutit arlariit peqataaffigisaannik qulequttamik ataatsimoorussamik qulaajaasoqartarpoq. Pilersaarusiornermi atuartut avinnissaata allanngorartinneqarsinnaanera periarfissaavoq. Klassi holdimik taarserneqarluni, ilaatigut pisinnaasat aallaavigineqartarput allatigullu suiaassuseq aaliangiisuu- 7

7 sarluni imaluunniit atuartup soqutigisaa avinnermi aaliangiisuusarpoq. Pilersaarusiornerni taakkartorneqartuni atuartitsinermi periutsit suut atorneqassanersut eqqartorneqartartut pingaarnersaraat. Oqaloqatigiittarnerit atuartitsissutit imarisaannik atuartunut angajoqqaanut allanulluunniit tunngassutillit eqqartornerisigut paasinneqatigiinnerulerneq pilersarpoq, pilersaarutillu suleqatigiissutiginerisigut suleqatigisap pilersaarutaanik ingerlatsisinnaaneq periarfissaalersarpoq. Ilinniartitsisunit angajoqqaaniillu apeqqutigineqartartut nalinginnaanerpaat Pilersaarusiornerit piffissamik tigusivallaartannginnerpat? Piffissamik atuiffiusaqaat, pingaartumik aallaqqaammut, kisiannili suleqatigiinnerup nukittorsaatigiinnartarpaa. Sulineq paaseqatigiiffiusumik ataqatigiinnerusumik ingerlatsileraanni suliaq nuannernerulerluni oqilisarpoq. Ilinniartitsisut, eqimattat, atuaqatigiit inillu atuartitsiviit ataqatigiissaarnissaat suliassangaatsiaavoq. Atuartitsissutit ilaat kiggiguttoortarnerpat? Naamik, akerlianilli atuartitsissutit naligiipput, asuliinnaq nakuuniunneq pineq ajorpoq. Ukiumut pilersaarutit piffissamulluunniit aaliangersimasumut pilersaarutit suliarinerini aaliangerneqartarpoq atuartitsissutit sammisaqartitsinerilluunniit sorliit ingerlanneqassanersut. Atuartitsinerup imarisaata pitsaanerpaamik ataqatigiissaarneqarnissaa eqqarsaatigilluagassat ilagaat. Pilersaarutit allanngorarnerat atuartunut, pingaartumik sanngiinnerusunut, paatsiveerunnanngila? Tamanna naluarput, neriuppugulli atuartut pilersaarutinik allanngorartunik atuinissamik sungiussipallakkumaartut. Sinaakkutit ukioq kaajallallugu aaliangersimasuupput, ullaakkut atuariartortarnerit pisassapput p iluani. Tamanna makkuninnga pitsaaquteqarpoq: Atuartut ilinniakkerinermi ilinniartitsisumit ikiorneqarnissaminik periarfissaqassapput Meeqqat nalinginnaasumik imal atuariartortussat nakkutigineqassapput Angajoqqaat oqaloqatiginninnissamik pisariaqartitsisut oqaloqatigineqarsinnaapput. Atuartut ukiutik apeqqutaatinngikkaluarlugit pinnguaqatigiissinnaapput. Angajoqqaat ullaartik pitsaanerusumik aaqqissuussinnaavaat. Atuartut tamarmik atuartassapput anitsiartarlutillu nal mit p tungaanut. Ajornakusuunngila atuartitsissutit ukiumi ataatsimi piffissarititaasoq naapertorlugu ingerlanneqarsinnaanerat? Pilersarusiorneq qulangersimaniarlugu atortoqarnissaq pisariaqavippoq, tamanna pillugu sakkussamik ilinniartitsisut atuartitaminnik nalunaarsuillutik immersugassaannik sanavugut, taakkulu regnearkimik maanna sananeqartumit taarserneqassapput. Ilinniagassaasut katagarneqassannginnerpat? Isumaqarpugut atuartitsissutit imarisassaasa ersarissareernerisigut pilersaarusiornermi piffissaq aaqqissuulluarneqarnerusinnaasoq, periarfissaammat ullup affaa ullorluunniit ilivitsoq atuartitsissummut ataatsimut atugassanngorlugu, ullullu allat atuartitsinerit siammarnerullugit imarisamut atuartumullu pitsaanerpaaq aquutigalugu ingerlatsisoqarsinnaavoq. Qanoq atuarfik/eqimattat eqaatsumik pilersaaruteqarnerat ulluinnarni ingerlava? Suli inerisagassaqaqaagut. Maannakkorpiaq periarfissat tamakkiisumik atorneqanngillat. Atuartitsinermi periutsit, pingaartitat, atuartitsissutit imarisaat ineriartornerlu ataatsimut maleruagassanik aallarniissagaanni oqallisigineqartariaqarput. Amigaateqarpugut suli, amerlanerilli nukissaq atuartitsinivimmut atornerunikuunera amigaateqarnermut peqqutaaneruvoq. Tungaanukarneq Ileqqutoqqamiit nutaamut ikaarsaarneq ullormiit ullormut pinngilaq. Eqimattat 1-kkut maanna atuarfeqarnermut peqqussut nutaaq ilikkagassatullu pilersaarutit aallaavigalugit aaqqissuussamik nutaamik pilersitsilerput. Atuartitseriaatsip allanngorartup qiimanartullu tungaanukarpugut, tamanna atuartunut iluaqutaassaqaaq. Nutaanngorneq sinaakkutit allanngornerisigut takkunnavianngilaq, allannguerusukkaannili piumassuseq allannguerusussuserlu nassaarisariaqarput, taamaaligaannimi atuartitsinerup imarisaatalu pitsaassusia qaffatsingaatsiarneqassaaq. 8

8 På vej mod Atuarfitsialak en fleksibel skole Af: Rikke Harboe Jensen, lærer og klyngeleder på ASK i Nuuk Skal skemaet bestemme indholdet, eller skal indholdet bestemme skemaet? Artiklen tager udgangspunkt i Nuuk, hvor ASK forsøger sig med den nye skoleforordning i klynge 1. Et eksempel på en ny struktur, som bryder med den skemamæssige spændetrøje og i stedet anvender årsplaner som styringsredskab. Opgør med 1-talspædagogikken. Hvorfor forlade den gamle struktur, hvor 1 lærer underviser 1 klasse i 1 lokale i 1 fag i 1 lektion og starte op på en fleksibel skole, hvor indholdet styrer hverdagen? Det korte svar er, at den gamle struktur giver en alt for stram ramme med stærke begrænsninger, fordi alt bliver delt op i små bidder. Når elever præsenteres for fem seks forskellige fag om dagen, når de sjældent at fange helheden og står af undervejs. Resultatet er, at de tidligt bliver uengagerede i deres egen skolehverdag. Klynge 1 ASK. På ASK har vi igennem de sidste 4 år arbejdet målrettet på at få gennemført en ny struktur, der dels skulle få lærerne til at arbejde mere sammen i mindre enheder og på sigt få lavet en struktur, hvor det er indholdet, der bestemmer skemaet. Vi begyndte som klyngeopdelt skole i 1999 og består af 5 klynger, hvor klynge 1 omfatter klasse. I år er der 6 klasser i klynge 1, hvortil der er knyttet 10 lærere, der har alle deres timer i klyngen. I år har klynge 1 taget springet smidt skemaet væk og planlægger nu med udgangspunkt i indhold og årsnorm. Målet er at få engagerede elever ved: at give den enkelte elev flere muligheder for udfordringer, så alle får udnyttet deres potentiale at skaffe tid og ro til fordybelse og grundighed at tydeliggøre sammenhæng i undervisningen at give mulighed for endnu flere variationer i undervisningsmetoder at give eleverne mere indflydelse på form og indhold Men det er ikke let at smide skemaet vi erkendte hurtigt, at vi havde brug for andre styrings- og samarbejdsinstrumenter. Årsplaner Fælles årsplaner opdelt i 4 x 10 uger er blevet det nye styringsredskab. Hele teamet arbejder sammen om at planlægge 10 ugers perioder. Men nu er det ekstra vigtigt at have for øje, at man ikke kun tænker, hvad der skal laves, men i særdeleshed hvorfor man vælger at lave det man gør. Nye fag og nye læreplaner skal tænkes ind vigtige mål inden for fagene, det tværfaglige, projekter, elevernes faglige og sociale kompetenceudvikling, klassens udvikling, skole-hjem-samarbejde og teamets samarbejde og udvikling alt sammen en nødvendighed for at kunne navigere sikkert gennem skoleåret. Klyngemøder På regelmæssige klyngemøder laver lærerne løbende detailplanlægning af igangværende periode samt planlægger næste 10 ugers periode. Der udarbejdes ugeskemaer for perioden, der efter behov kan deles op i 2 x 5 uger. Her veksles mellem kursusperioder, hvor kerneområderne fra fagene og træning/håndtering af metoder og teknikker bliver dyrket og projektperioder, hvor et par eller mange fag bidrager til at belyse et fælles tema. Der er ligeledes mulighed for at veksle i opdelingen af elevgruppen. Klassen afløses af hold. Nogle gange er det det faglige niveau, der styrer delingen. Andre gange er det kønnet, elevernes interesser eller elevernes eget valg. I disse planlægningssituationer er det især de pædagogiske og didaktiske diskussioner, der bliver vigtige. Samtalerne giver dog også gode muligheder for, at alle er godt informeret om alle fags indhold, om elever og forældre mm. Herved får man nemmere ved at supplere hinanden eller tage over i hverdagen. De oftest stillede spørgsmål af forældre og lærere: Bruges der ikke uforholdsmæssig meget tid på planlægningen? Der bruges en del tid især her i opstarten men til gengæld styrkes teamet, alle er velinformerede, og der skabes en sammenhæng, som giver en nemmere hverdag. Der ligger et stykke arbejde i at få koordineret lærere, hold, klasser og lokaler. Er der ikke fag, der kommer i klemme? Nej, tværtimod, for her er alle fag ligestillet der er netop ikke tilfældig kamp mellem fagene. Under 9

9 udarbejdelse af årsplan og/eller 10 ugers periode aftales fag og projekter. Men man er nødt til grundigt at overveje indholdet for at få den optimale sammenhæng i undervisningen. Er det ikke meget forvirrende med skiftende skemaer for eleverne, især de svage elever? Det ved vi endnu ikke, men vi håber og tror, at eleverne hurtigt fanger den nye struktur med varierende indhold i skemaerne. Rammerne ligger fast hele året: er der fleksibel mødetid. Her er nævnt nogle af de fordele, dette indebærer: Det giver eleverne mulighed for lektielæsning med lærerhjælp opsyn med børn, der ellers normalt først møder senere forældre har hver dag mulighed for at snakke med en lærer, når der er behov for det eleverne kan hygge sig, læse og lege sammen på tværs af alder forældrene kan bedre tilpasse morgenen efter deres eget arbejde fra kl til har alle elever undervisning med indlagte pauser og spisepauser. Er det ikke svært at sikre en fordeling af undervisningslektioner i løbet af hele året? Det er nødvendigt at udvikle et redskab for at kunne overskue timeforbruget. Til dette har vi konstrueret nogle ark, hvor lærerne selv udfylder, hvilke fag de forskellige hold har fået dette skal afløses af regneark, der er under opbygning. Kommer det ikke til at gå ud over fagligheden? Vi tror at den øgede præcision i fagene i forhold til nye lærerplaner og planlægningsperioderne, giver en bedre udnyttelse af tiden, fordi man nogle gange med fordel kan samle lektioner til halve eller hele dage, og andre gange kan man sprede lektionerne alt efter emnets/temaets indhold, og hvad eleverne får mest ud af. Hvordan fungerer det, når en klynge/afdeling/skole organiserer dagligdagen fleksibelt? Der er meget at arbejde videre med endnu. På nuværende tidspunkt udnyttes kun en lille del af de muligheder, der er. Der er brug for mange debatter om undervisningsmetoder, værdigrundlag, børnesyn, fagenes indhold og progression mm. for at få et sæt fælles grundregler. Her mangler vi en del endnu, mest fordi de fleste har brugt kræfterne på den praktiske del. På vej Omlægningen fra gammel struktur til en ny er ikke sket fra den ene dag til den anden. Men klynge 1 er godt på vej til at få etableret et system, der tager udgangspunkt i den nye folkeskoleforordning samt dennes læreplaner. Vi er på vej mod en varieret og engagerende undervisning til glæde og gavn for eleverne. Ændringer af rammerne giver ikke i sig selv fornyelse. Motivation og drivkraft skal findes i ønsket om at ændre indholdet og kvaliteten i undervisningen og dermed højne elevernes udbytte. Aqqutissaq takeqaaq! Pingaarporli tamatta aqqutissiueqataanissarput, ikorfartoqatigiillutalu ingerlaqatigiinnissarput eqqaamagisigu! Den vej, vi skal gå, er lang! Men det er vigtigt, at alle er med til at bygge vejen, mens man går, og at man går i samlet flok. 10

10 Atuarfik Samuel Kleinscmidtimi upernarnerani niuffanneq. Allattoq: Birthe Nielsen, ASK ASK-imi nalinginnaanngitsumik pisoqarpoq, tassa ulluni pingasuni atuartut atuarnerat unitseriarlugu upernarnerani niuffannissaq piareersarneqarmat aaqqissuunneqarlunilu. Siunertaq: ASK-i paasisassarsiorluni angalanissamut nunaliarnissamulluunniit aningaasanik qinnuteqarfiusinnaasumik aningaasaateqarfeqarpoq. Ukiut tamaasa upernarnerani niuffatsitsineq ingerlanneqartarpoq niuffannermilu iluanaarutaasut aningaasaateqarfimmut nakkartinneqartarput. Atuartut ulluni pingasuni atuagarsorani atuaqatigiit akuleriaallugit nuannersumik sulinissamik kusanartunillu nammineq sanaanik tuniniaanissamik misigisaqaqatigiinnissamik periarfissinneqassapput. Aaqqissuussaanera: Atuarfimmi ilinniartitsisut tamarmik sannavimmik atuartut sanaartorfigisinnaasaannik pilersitsipput. Atuartut 1.kl-9.klassit sannavinnik 3-nik toqqaatinneqarput ullut tamaasa sannavimmut nutaamut nuutinneqartarlutik. Ullut niuffaffiusussat sioqqullugit ilinniartitsisut aulamut plakatinik nivinngaassuipput. Plakatini ilinniartitsisumit sannavimmi suna sananeqassanersoq nassuiarneqarpoq. Plakatimi i- nissalerneqarput atinut allattuiffissat sannavimmi sammisassamut soqutiginnittut nalunaarfigisinnaasaat. Klasselæreriusup atuartuutini aulamut nalunaariartoqatigai, atuartut amerlanerit suna sammissanerlugu aaliangereermata nalornisoqarani nalunaarneq ingerlavoq. 10. klassimi atuartut ilinniartitsisunut ikiortitut atorneqarput kissaatigisaallu naapertorlugu inississorneqarput. 11.klassimi atuartut misilitsinnerat peqqutaalluni peqataanngillat. Niuffanneq: Ullormi tuniniaaviusumi kingullermi festisaalimi sannaviit tamarmik tuniniakkanut saqqummiivimmik pilersitsipput. Festisaali niuffaffippalaartunngorlugu pinnersarneqarpoq. Nalunaaqutaq illoqarfimmiunut tuniniaaneq ingerlavoq. Inuit isaasut amerlaqaat, atuartullu pilerisaarillaqqinnertik iluaqutsiullugu tunisaqarluarput. Misileeqqikkusunneq: Ulluni pingasuni aaqqissuussineq ingerlalluaqaaq. Ilikkakkat annertoqaat naak atuagarsornermik i- ngerlatsisoqanngikkaluartoq, isiginiaakkammi pingaarnersaraat ilikkagaqarneq. Atuartut nalilersuinerminni aaqqissuussineq nuannersutut ilikkagaqarfiusutullu nalilerpaat. Atuartunit nuannarineqarpoq atuartunik allanik naapitaqarneq, pilersitaqarneq akisussaaffilerneqarnerlu, imminnut ikiortarnertik allamillu suliaqarnertik nuannarilluarpaat. Ilinniartitsisut nutaaliorneq nuannersutut nalilerpaat, atuartut ulluinnarpaalaanngitsumik misiginerat ilinniartitsisunit iluarineqarpoq. Ilinniartitsisut misileeqqinnissamut isumassarsilluarput. Isumassarsiat ilagaat sannaviit atuartunit nuannarineqarnerit amerlineqassasut, soorlu: sukkuaqqat skumfidusillu sannavii amerlineqassasut. Sannaviit suliassaqarnerat atuartumut susassaaleqinarunnaarlugu annertusineqassasoq aaliangiussat ilagaat. ASK-mi upernarnerani niuffanneq iluatsilluarpoq. Peqataasut kingusinnerusukkut atorsinnaasaminnik ilikkagaqarput. ASK-mi misilittagarilikkat 2003-mi upernarpat atoqqinneqassapput, aaqqissuussarmi iluatsittoq nangeqqissallugu nuannersuuvoq. Sannaviit: Sannavinni makku sanaartorneqarput: postkortit, sukkuaqqat, skumfidusit, appelsinmarmeladi, karseeqqat, sapannganik orpiliat, uuruut, kaageeqqat, kaagit, qisuk kikialik, puiseeqqat amernik mersukkat, ikitsisaasiveeqqat, issingiassanik ammalorsiat, servietsit kusassaatissiat, qisummik umiarsualiaaqqat, magnetit pakkalukkallu pappilissanik sanaat. Ullormi tuniniaaviusumi neriniartarfimmik pilersitsisoqarpoq. Tuniniarneqarput: kaagit, pølsit, tii, kaffi saftilu pisiniat pulaartullu pisiarisinnaasaat. 11

11 Forårsbasar på Atuarfik Samuel Kleinschmidt. Af: Birthe Nielsen, ASK Tre dage i maj måned blev ASK sat på den anden ende, idet samtlige skemaer i alle klasser og klynger blev brudt op for at forberede og afholde forårsbasar. Mål: ASK har en skolefond, hvor alle klasser kan søge om økonomisk støtte til f. eks. studie- og fjeldtur. For at tilføre fonden penge afholdes der hvert år en form for basar, idet overskuddet går til skolefonden. De tre dage skulle give eleverne en fælles oplevelse, give dem mulighed for at arbejde på tværs af klassetrin, arbejde kreativt med ikke bogligt materiale samt glæden og oplevelsen ved at fremstille og sælge et selvlavet produkt. Organisering: Alle lærere på skolen oprettede forskellige værksteder, hvor eleverne kunne fremstille et produkt. Hver enkelt elev fra klasse skulle vælge tre værksteder, så de kom til et nyt hver dag. Dagene før opstarten på de tre dage, hængte hver enkelt lærer en stor plakat ud i aulaen. På plakaten forklarede læreren kort hvad værkstedet gik ud på, og hvad produktet var. Desuden var der plads til at eleverne kunne skrive sig på og dermed melde sig til værkstedet. Klasselæreren tog sin klasse med ned i aulaen for at få alle elever skrevet på et værksted. Næsten samtlige elever havde på forhånd læst plakaterne, så de vidste allerede hvilke tre værksteder, de ville vælge. 10. klasse eleverne blev efter ønske fordelt som hjælpelærere ved forskellige værksteder. 11. klasse deltog ikke, for de var til prøve. Klokken var boderne åbne for salg til alle i byen. Der kom mange besøgende, og eleverne var gode til at reklamere for deres boder, så salget gik rigtig godt. På den igen: Det var tre rigtig gode dage, hvor læringen var i højsæde, blot var det ikke fagligheden gennem bøgerne, der denne gang blev fokuseret på. Evalueringen fra eleverne lyder på, at det var sjovt at være sammen med andre elever og lære dem at kende, at det var sjovt at fremstille forskellige produkter, dejligt at få ansvar for områder, dejligt at hjælpe hinanden, skønt at lave noget andet end det boglige. Lærerne gav udtryk for, at det var dejligt at arbejde med noget kreativt, rart at opleve eleverne fra en anden side, afveksling fra hverdagen. Evalueringen har givet lærerne nogle gode ideer til næste gang. Bl. a. er det en god ide at lave flere værksteder med de værksteder der er mest populære hos eleverne f.eks. bolcher og skumfiduser. Et værksted skal have et indhold til en hel skoledag, ellers bliver det for kedeligt og ensformigt for eleverne. Forårsbasaren på ASK var en succes. Alle fik nogle erfaringer, der kan bruge en anden gang. På ASK skal erfaringerne bruges til foråret 2003, for det at rart at bygge videre på en succes. Værksteder Af værksteder var der bl.a.: postkort, bolcher, skumfiduser, appelsinmarmelade, æsker, perletræer, uroer, småkager, kager, sømbræt, små sæler syet af sælskind, tændstikæsker, havregrynskugler, dækkeservietter, små skibe af træ, magneter og sommerfugle af papir. På selve dagen, hvor basaren blev afholdt, var der cafe med kage, pølser, te, kaffe og saft, som de besøgende kunne købe. Basaren: Den sidste dag oprettede hvert værksted en salgsbod til deres produkter i festsalen. Der blev pyntet og rettet til, så salen lignede en markedsplads. 12

12 Sumiiffinni ataasiakkaani fagit atuartitsissutissat Allattoq: Lone Hindbymit Atuarfimmut peqqussutissami nutaami fagit atuartitsissutigineqartussat ilaat taaguuteqarput sumiiffinni ataasiakkaani fagit atuartitsissutigineqartussat. Ilikkagassatut pilersaarutinik suliaqartoqassaaq, taakkualu atuartitsinermut sammisassanullu allanut isumassarsisitsissapput, taamaalilluni ilinniagassatut anguniagassat anguneqarsinnaaniassammata. Fagit atuartitsissutigineqartussat naatsumik allaaserinissaat siunertaralugu matumuuna sumiiffinni assigiinngitsuni faginut toqqagassanut ilikkagassatut pilersaarutitut maleruagassat aallarniutaat tigulaariffigineqarput. Fagit atuartitsissutigineqartussat sumiiffinni assigiinngitsuni fagit atuartuuneq tamaat atuartunut tamanut pinngitsoorani atuartitsissutigineqassapput. Tassa atuartuunermi alloriarfissani pingasuusuni tamani sammisanik assigiinngitsunik fagini ukunani sisamaasuni atuartitsisoqassaaq: Assassorneq ilusilersuinerlu, eqqumiitsulioriaaseq sanaartornermilu ilusilersuisarneq, timersorneq silamiinnerlu, kiisalu nipilersorneq, erinarsorneq, aalaneq isiginnaartitsinerlu. Fagit assigiinngitsut sisamat suut imarissaneraat sumiiffinni ataasiakkaani kissaatigisat, pisariaqartitat periarfissallu naapertorlugit aalajangersarneqartassapput, immikkoortunilu pingasuni aqqusaarneqartussani sammisassat assigeeqqissaarnissaat pisariaqanngilaq, taamattaarlu sammineqartussat ilinniagassatut pilersaarutitut maleruagassatut siunnersuutigineqartutut iluseqaqqissaartariaqanngillat. Taamaalilluni assersuutigalugu atuartuni nukarlerni soorlu assassornermi ilusilersuinermilu atituumik fagillu akimorlugit atuartitsisoqarsinnaavoq, akullerni sammisassat ataasiakkaat immikkut sammineqarsinnaallutik kiisalu angajullerni sammisassat i- laat imaluunniit arlallit itisilerlugit sammineqarsinnaallutik, imaluunniit immikkoortortani pingasuni tamani sammisassanik assigiinngitsunik neqerooruteqartoqarsinnaavoq. Tamatumani taamaallaat pingaartinneqarpoq, atuartut sammineqartussani pingaarnerni sisamani periarfissaqartilluarlugit neqeroorfigineqarnissaat, taamaalilluni atuartut piginnaasassat periaatsillu tunngaviusut assigiinngitsutigut ilisimasaqarfigilerniassammatigit, sammisassallu ataasiakkaat atuartup soqutigisani imaluunniit piginnaasaqarfigisani itisileriffigisinnaaniassammagit. Sumiiffinni ataasiakkaani atuartitsissutigineqartus- sat, taama taaneqarpoq pissutigalugu kissaatigineqarmat sumiiffinni ataasiakkaani pigineqartut kissaatigisallu atuarfimmut eqqunneqarnissaat. Taamaalilluni sumiiffinni ataasiakkaani ilinniagassanik pilersaarusiornermi pingaaruteqartutut immikkut i- sigisariallit ilaatinneqarsinnaapput, sumiiffimmi pineqartumi siulinit kingornussarsiaappata imaluunniit atuartitsissutiginissaannut immikkut periarfissaqarpat. Matumani periarfissarpassuaqarpoq, soorlu assersuutigalugu taaneqarsinnaapput meqqulerineq, avittat, erinarsoqatigiit, tivaneq, noqartilimmut pattanneq imaluunniit nipilersoqatigiinneq, sisoraatinik sangusaarneq, qaqqasiorneq, tassa periarfissat ilamininngui taaneqarput. Aamma eqqarsaatigineqarpoq atuarfiup inuit sumiiffinni ataasiakkaaneersut piffissami sivikinnerusumi sivisunerusumiluunniit atuartitsisutut atorsinnaassagai, atuarfimmi ilinniartitsisut piareersaqatigalugit. Taakkua sumiiffinni ataasiakkaani ilisimasat, periaatsit il.il. ingerlateqqissinnaavaat, atuarfimmilu atuartitsisunut tapertaasinnaassallutik. Aamma pisariaqarsinnaavoq atuarfinnit allanit imaluunniit kommuunimit allamit immikkut ilisimasalinnik pissarsiniarnissaq, tamanna atuarfiup sumiiffinnilu ataasiakkaani inuiaqatigiit ilikkagassat imaluunniit ilisimasassat aalajangersimasut pisariaqartippatigit. Ilinniagassanut isiginneriaatsit Sumiiffinni assigiinngitsuni ataasiakkaani atuartitsinermi assassorluni sulineq aallaaviuvoq. Assassorluni sulinikkut kiisalu ilinniartitsisut, atuartut allat, angajoqqaat, eqqumiitsuliortut, nipilersortartut, timersortartut allallu fagimut attuumassuteqartut oqaloqatiginerisigut, atuartup periaatsit assigiinngitsut ilikkassavai peqatigitillugulu fagini tamani piginnaasassat assigiinngitsut ineriartortillugit. Assigiinngitsunik ersersitsiniarluni suliaqarnermi takussaasunik suliaqarneq pingaartinneqassaaq, tassa atuartut pilersitaqarluni suliaqarnermut ineriartortitsinermi eqqarsassapput suliaqarlutillu. Atuartut tamarmik fagit immikkoortut sisamat tamakkerlugit sammissavaat, pineqartullu tamaasa piginnaasaqarfigilissallugit. Ilikkagassatut anguniakkanik aaqqissuussinermi atuartut periarfissinneqassapput periaatsinik pitsaasunik ilikkagaqarnissaannut suleriaatsinilu assigiinngitsuni piginnaasaqarlualernissaannut. Assit, nipilersorneq, assak imaluunniit timi atorlugit 13

13 ersersitsisinnaaneq kulturit tamarmik tunngavigaat. Fagitut kulturimut tunngasutut sumiiffinni ataasiakkaani atuartitsissutit kingornuttakkanik ingerlatsiutigalutik nutaamik ineriartornissamut ammaassisuussapput. Fagit taamatut marloqiusamik inissisimanerat nukittorsarneqassaaq eqqaamaneqassallunilu. Kulturi, kingornussarsiat nutaaliornerlu sumiiffinni ataasiakkaani atuartitsissutini periarfissiisuussapput. Fagini ataasiakkaani pikkorissarnerni periaatsit tunngaviusut ilinniarneqassapput sungiusarneqarlutillu. Fagit akimorlugit atuartitsinermi faginut allanut paasissutissat suliassartaallu ersersinneqarsinnaapput, taamaalilluni atuartut nutaamik ilisimasaqalerlutillu paasisaqarsinnaaniassammata. Atuarfimmi nipilersornermik atuartitsinikkut qulakkeerneqassaaq atuartut malugissusaat, eqqarsarsinnaaneri, ilinniarnerminnilu periaasii qiimmassarneqassapput akuerineqarlutillu, taamaalillutik silarsuarmut inuuffigisaminnut igalaanik nutaanik ammaasinnaaniassammata. Atuartitsinerup pilersaarusiornerani taamaattumik qulakkeerneqartariaqarpoq fagip atituumik itisiliisumillu ingerlanneqarnissaa taamaalilluni atuartut assigiinngitsunik eqqarsariaaseqarlutillu, ilinniariaaseqarnerat suleriaaseqarnerallu isiginiarneqarlutik. Assassorneq ilusilersuinerlu Assassornermi ilusilersuinermilu fagit ukua ilaasinnaapput: mersorneq, sananeq, iganeq ilusilersuinerlu. Mersornermi aallaaviussaaq atortussat taakkualu ulluinnarni sunut atorneqartarnerat pillugit paasisaqarnissaq. Inerititaqarluni sulineq, atortussanik qalipaatinillu toqqaaneq kiisalu kalaallit nunanilu allamiut assassoriaasiinik paasisaqarnissaq pingaartinneqassapput. Ilusilersuinermi sammineqassapput isumassarsinermiit piviusunngortitsinermut pilersaarusiorneq, allanngorartitsinerit nutaaliornerlu pingaartillugit. Atuartitsinerup atuartut kulturikkut ataatsimoorussanut ataqatigiittunullu inuuffigisaminnut paasisaqarnerutissavai. ilusilersuinermilu qitiupput, matumanilu pisariaqarpoq atuartut paasisaqarfigissagaat pinngortitap tunniussinnaasai, taakkualu inuiaqatigiinnut pingaarutaat. Assassorneq ilusilersuinerlu pillugit ilikkagassatut anguniakkat aallaavigalugit ingerlatsisimanermit assersuut pitsaasoq kiisalu sumiiffinni ataasiakkaani atuartitsissutit allat: mersorneq, isiginnaartitsineq nipilersornerlu: Aalisakkat siuleriiaat Takorluukkat misigisallu aallaavigalugit annoraamineq atorlugu pilersitaqarluni suliaqarneq (mersorneq) Ilusilersuilluni allalersuinermi periaatsit ajornanngitsut, soorlu annoraaminermut qalipaaneq allapalaarinerlu (mersorneq) Ilutsinik timimut tunngasunik ilutsinillu inimiittunik suliaqarneq (isiginnaartitsineq) Rytme, aallartigit/unigit, tillernerlu ilisimassallugit malugisinnaassallugillu (nipilersorneq) Nammineq allallu suliaannik oqallisiginnissinnaanermut ineriartortitsineq (mersorneq) Immikkut sammisaqartitsinermi pineqarput pinngortitaq, rytme kusassaanerlu Atuartut aalisakkanik assigiinngitsunik assinik, assilissanik, titartakkanillu ujaasitinneqassapput isiginnaassallutillu. Atuartut aalisakkat assinginik isiginnaareerpata aalisakkat suussusaat isikkuilu oqaloqatigiissutigineqassapput. Aalisagaq sumut sammiveqarpa: ingerlagaangami sammivigisartagaa, niaqua siulliulluni paperualu kingulliulluni. Paperuata a- Iggavimmi imaluunniit sullivimmi allami sulinermi maskiinat, sannatit atortullu allat isumannaatsumik akisussaassuseqatumillu atorneqartarput. Taamaattumik pingaaruteqarluinnarpoq atuartut teknikkikkut isumannaallisaanikullu piginnaasaat qulakkiissallugit, taamaalillutik ileqqut malillugit aamma assassornermi periaatsinik assigiinngitsunik allanik misileraasinnaaniassammata. Atortussanik assigiinngitsunik suliaqarneq suleriaatsinillu assigiinngitsunik sulineq assassornermi 14

14 ngissusaa ilusaalu oqaloqatigiissutigisigit. Aalisakkap angissusaa, sulussugutai, isai, il.il. oqaluuserisigit, aalisagaq qanoq ingerlasarnersoq, timitani qanoq aalatittarneraa il.il. Atuartut aalisakkamik toqqaassapput, toqqagartillu malillugu aalisagaasuusaassallutik. Atuartut marlukkaarlutik iliuuseqartassapput, aalisakkap aappaata aapparminit anginerunini takutissavaa, imaluunniit aalisakkap aappaata aappani ersigigaa, sunaaffali ikinngutinnersuusoq. Oqaluuserisigit qanoq aalasoqartarnersoq angigaani, ersigaani, nuannaaraani il.il. Atuartut una takusariaqarpaat: Andy Warhol og popkunsten, Flowers Siilikimik pappilissamut naqitsineq: Atuartut qalipaasiutit silittut amitsullu atorlugit annoraamernit takisuut arfinillit (30 cm x 2 m) qalipassavaat, qalipaatinik pingaarnerusumik pingaannginnerusumillu qalipallugit annoraamineq takisooq ataatsimik qalipaateqassaaq. Atuartut sapinngisartik naapertorlugu qalipaatit qaamasut taartullu allanngorartumik akulerutissavaat. Annoraamernit panerserneqassapput. Atuartut ilisserutiliussapput aalisakkanik sapinngisaq naapertorlugu piviusorpalaartunik. Pappilissat A4-t atorlugit titartaassapput, aalisagarlu pappiara tamakkerlugu angissuseqassalluni. Titartagaq plastikkimut pappilissanik ikisiffiusartumut ninngusuumut tape-mik nipitinneqassaaq. (Plastikki pappilissanik ikisiffiusartoq saneraasigut qiorukku A4-t marlunngussapput). Aalisagaq plastikkimut nipitinneqarsimasoq qiortarneqassaaq. Atuartut naqitsineq rytmelu malugisinnaaniassammassuk ilisserut pappilissanut takisuunut misilerassavaat. Naqitsissapput sukkasuumik aamma kigaatsumik ingerlasunik (allalersuutit imminnut qanittut ungasissullu) kiisalu qitittut (qaleriissitsinerit, sangoriarnerit). Oqaloqatigiissutigisiuk rymet sorliit, ingerlaartut imaluunniit qitittut naqitsissagaanni pitsaanerunersut, suullu pappilissamut pitsaanerunersut. Annoraamernit takisuut nerrivinnut tape-mik qajannaarneqassapput, aalisagarlu rytmeqartutut ingerlaartutut naqinneqassaaq ilisserut qalipaammut misuttarlugu. Naggataatigut qalipaasiutinik qalipanneqassapput, aalisakkallu killingi ersarissarneqarlutik. Annoraamernit takisuut qisunnut takisuunut ikkunneqassapput pinnersaatitullu imaluunniit inip avinneranut assiaqutitut nivinngarneqassallutik. Nivinngarneqareerpata inimut maanna nivingaffigisaminnut tulluarnersut nalilerneqassaaq, qalipaatillu atorneqartut qanoq sunniunnersut nalilerneqarluni. Eqqumiitsulioriaaseq sanaartornermilu ilusilersuisarneq Fagini eqqumiitsulioriaatsimi sanaartornermilu ilusilersuisarnermi sulinermi aallaaviupput atuartut assilissanik, ininik, atortullu ilusiisa assigiinngitsut sunniutaannik qanorlu pingaaruteqartiginerinik paasisimasaqalernissaat. Ilikkagassatut anguniakkani pineqarput fagitigut periaatsinilu piginnaasaqalernissaq, piginnaasat suleriaatsini assigiinngitsuni piareersarnermit kiisalu piviusunngortitsinermit anguneqarsinnaasut. Assilissat atorlugit ersersitsiniarnermi pisariaqarpoq atuartitsinermi piviusut assilissallu allat isumassarsiorfittut atornissaat. Atuartut nammineerlutik kiisalu eqimattani sulisarnissaat pingaaruteqarpoq, periarfissat amerlasuut oqaluuserinerisigut aalajangiussat pitsaanerusarmata. Periaatsit ilikkagassallu nammineerlutik atorsinnaalerpatigit atuartut nammineertinneqarnerusinnaapput isumassarsiortittarlugit. Kulturimik, kingornussarsianik atortunillu sammisaqarnermi atuartut ilisimariikkatik takornakkatillu sammissavaat taamaalilluni atuartut nutaanik isumassarsiornissaminnut eqqarsarnissaminnullu sapiissuseqalernissaannut sungiusarneqassapput. Timersorneq silamiinnerlu Pinnguarneq timimik atuinerni tamani qitiuvoq. Pinnguartummi aamma paasiniagassaqartaqigamik, pissusissamisoortumillu sammisaqartoqartarluni timi qitiutillugu. Fagini timersornermi silamiinnermilu aallaavigineqarpoq timip piumassusaata kiisalu asimiinnermi 15

15 periaatsit sammisassallu assigiinngitsut ilinniarnissaat. Illup iluani silamilu timi atorlugu sammisaqartitsinerit atuartut ilisimasaqartilerlugillu piumassuseqalersissavaat timimik nukittorsarnissaanut, kiisalu sunngiffimmi sulinermilu timip iluamik atornissaanut. Fagini timersornermi silamiinnermilu aammattaaq atuartut paasissavaat pinngortitaq misigisassanik periarfissanillu ulikkaarmat, taamaattorli aammattaaq issittumi pinngortitaq qajannartuusoq innarlernaveersaartariaqartorlu. Atuartitsineq tamarmi pilersaarusiorneqassaaq timikkut piginnaasassat assigiinngitsut kiisalu misigisat sammisallu isumannaatsut akisussaassuseqarluni ingerlanneqartussat pingaartillugit. Akuttoqatigiissaarineq rytmelu sorpassuarni timersornermut sammisuinnaanngitsuni atorneqassapput, timersornermut silamiinnermullu ilaatillugit nukittorsarneqassapput sungiusarneqarlutillu, tassami eqqarsaqqissaarneq, isumaliutiginneqqissaarneq itisilerinerlu pisuni allarpassuarni atorfissaqartittaratsigit. Pinnguarneq suli pingaaruteqarpoq, pinnguartunut pinnguarnerullu a- taatsimoorfiusinnaaneranut. Pinnguarnermi pinnguarnikkullu ataatsimoornerit pilersartut, atuartunut inooqatigiinnikkut misigissutsikkullu ineriartornissamut ammaassisarput. Nipilersorneq, erinarsorneq, aalaneq isiginnaartitsinerlu Nipilersorneq, erinarsorneq aalanerlu nipilersornermik sammisaqarnermi ataatsimoortuupput, tassami nipilersorneq tassaannaanngilaq nipilersuutinik sungiusarneq. Nipilersornermik sammisaqarnermi timi tamakkerlugu atornissaa pingaaruteqarpoq. Erinarsorneq nipip atornissaanut sungiusarnerinnaanani nipilersornermik paasinninnissamut i- luaqutaavoq, soorluttaaq aalaneq iluaqutaasoq rytmep, tillernerup il.il. nukittorsarnissaannut pingaartinneqarnissaannullu. Isiginnaartitsineq saqqummernissamut periarfissat ilagaat, matumani timi atorlugu sakkortuumik ersersitsisinnaaneq aallaaviulluni. Isiginnaartitsineq aallarniutaasinnaavoq isiginnaartitsinermut kiinnarpalerlunilu qitinnermut ilinniarnissamut, soorluttaaq inuppassuarni katersuussimasuni nikuilluni oqaaseqarsinnaanermut sungiusarnissamut aallarniutaasinnaasoq. Pineqartunut tamanut tunngatillugu eqqarsaqqissaarneq, qimerluuineq, issuaaneq isumassarsiornerlu pingaaruteqarluinnarput nipilersornermi isiginnaartitsinermilu periaatsit eqqortut nassaariniassagaanni. Atuartitsinerup aaqqissuunnerani atuartut periaatsitigut isumassarsiorlunilu piginnaasatigut siuariartornissaat qulakkeerneqassaaq. Qimerluuinermi, issuaanermi isumassarsiornermilu atuartut assigiinngitsunik sungiusarneqassapput, anguniagaq sammivinnit assigiinngitsunit takuneqarsinnaasunngorlugu, tamannalu isumannaatsumi ingerlanneqassaaq. Nipilersornermi, erinarsornermi, aalanermi isiginnaartitsinermilu atuartut namminneq allallu suliaannik nuannaarutiginninneq misigissavaat. 16

16 Lokale valg Af: Lone Hindby I den nye forordning optræder et fagområde under betegnelsen lokale valg. Der bliver udarbejdet en læreplan, som giver inspiration til undervisning og aktiviteter, der gør det muligt at opfylde læringsmålene. Med henblik på at give en kortere beskrivelse af fagområdet, bringes heruder et uddrag af introduktionen til den vejledende læreplan for lokale valg. Fagområdet lokale valg er obligatorisk for alle elever gennem hele skoleforløbet. Dvs. at der på alle tre trin i folkeskoleforløbet skal undervises i emner inden for følgende 4 fagområder: håndværk og design, kunst og arkitektur, idræt og udeliv samt musik, sang, bevægelse og drama. Indholdet i de nævnte 4 fagområder fastsættes lokalt ud fra de lokale ønsker, behov og muligheder og behøver ikke nødvendigvis bestå af de samme deldiscipliner på alle tre trin, ligesom de enkelte deldiscipliner ikke nødvendigvis er identiske med de i den vejledende læreplan foreslåede. Der kan således eksempelvis undervises bredt og tværfagligt i f.eks. håndværk og design på yngstetrinnet, specifikt i enkelte deldiscipliner på mellemtrinnet og specialiseret i én eller flere underdiscipliner på ældstetrinnet, eller der kan tilbydes forskellige deldiscipliner på de tre trin. Vigtigt er blot, at eleverne tilbydes en bred vifte af muligheder inden for de 4 hovedområder, således at der både gives eleverne mulighed for at erhverve sig kendskab til grundlæggende færdigheder og teknikker på flere felter og for fordybelse i enkelte discipliner, hvor eleven har udvist særlig interesse eller færdigheder. Lokale Valg har fået sit navn fordi man ønsker at styrke dialogen mellem de lokale resurser og ønsker og skolen. Der er således mulighed for i de lokale læreplaner at medtage discipliner, man lokalt finder særligt vigtige, som der lokalt er traditioner for eller som man har særlige muligheder for at undervise i lokalt. Mulighederne er meget vide her og kan eksempelvis være uldbehandling, avittat, korsang, trommedans, klaver- eller orkesterspil, slalom, klatring for blot at nævne nogle muligheder. Der er også lagt op til at skolen bruger mennesker fra lokalområdet som undervisere i kortere eller længere perioder i forløb, der tilrettelægges i samarbejde med skolens faste lærere. Disse kan videregive særlig lokal viden, teknikker osv. og fungere som et supplement til skolens undervisere. Det kan også være hensigtsmæssigt at hente fagfolk fra andre skoler eller kommuner til varetagelse af fag eller fagområder, hvor både skole og lokalsamfund har brug for specifikke færdigheder eller viden. Læringssyn Undervisningen i lokale valg tager udgangspunkt i praktiske opgaver. Gennem det praktiske arbejde og i dialog med lærere, elever, forældre, kunstnere, musikere, idrætsudøvere og andre personer med relation til fagområdet, vil eleven tilegne sig en lang række faglige teknikker samtidig med at han/hun udvikler mangeartede kompetencer inden for alle fag. I arbejdet med forskellige former for udtryk sikres den kreative vinkel, ved at eleverne skal tænke og arbejde i kreative processer. Alle elever skal arbejde med alle områdets 4 fagområder og på den måde opnå færdigheder indenfor alle discipliner. Arbejdets organisering omkring læringsmål skal give eleverne mulighed for at få gode tekniske færdigheder og solide kompetencer i forskelligartede arbejdsprocesser. Evnen til at kunne udtrykke sig ved hjælp af billeder, musik, hånd eller krop er enhver kulturs fundament. Som kulturfag skal lokale valg på samme tid være bærere af traditionen og kimen til nyudvikling. Denne dobbelthed i fagenes natur skal styrkes og huskes. I skæringspunktet kultur, tradition og nytænkning, ligger lokale valgs faglige muligheder. Det er vigtigt at arbejde både fagspecifikt og i tværfaglige forløb. I fagspecifikke kursusforløb kan grundteknikker indlæres og øves. I tværfaglige forløb kan andre fagområder belyse teoretiske og praktiske sider af det faglige kerneområde, så der opstår helt ny viden og indsigt for eleverne. Den praktisk musiske dimension i skolen skal sikre, at elevernes sanser, intelligenser og læringsstile aktiveres og imødekommes for på den måde at åbne nye vinduer ud mod den verden de lever i. Undervisningens tilrettelæggelse bør således sikre en faglig bredde og dybde, der støtter elevernes forskellige måder at tænke, lære og arbejde på. Håndværk og design I håndværk og design kan indgå fagene: håndarbejde, sløjd, hjemkundskab og design. Udgangspunktet for arbejdet med håndarbejde er at give forståelse for materialer og deres brug i hverda- 17

17 gen. Der fokuseres på konstruktive arbejdsmetoder, materiale- og farvevalg samt på indsigt i bl.a. grønlandske og andre landes håndværksstraditioner. Design er især planlægning af ideprocesser med fokus på forandring og nytænkning. Undervisningen skal give eleverne bevidsthed om egen og andres muligheder i de særlige kulturelle fællesskaber og sammenhænge man lever i. Arbejde i køkken eller værksted kræver en hverdagspraksis, hvor omgang med maskiner, værktøj og redskaber foregår sikkert og ansvarligt. Det er derfor vigtigt at sikre elevernes tekniske- og sikkerhedsmæssige færdigheder, så de får mulighed for at arbejde både traditionelt og eksperimenterende med de forskellige håndværk og de hertil hørende faglige metoder. Omgang med mange forskellige typer af materialer i forskellige typer af arbejdsprocesser er omdrejningspunktet i Håndværk og Design og kræver, at eleverne opnår forståelse og indsigt i naturens resurser og deres betydning i en bredere samfundsmæssig sammenhæng. Eksempel på eksemplarisk forløb ud fra læringsmål i håndværk og design samt andre discipliner fra lokale valg: håndarbejde, drama og musik: Fisk i lange baner Kan bruge fantasi og oplevelser som udgangspunkt for skabende arbejde med tekstiler (håndarbejde) Behersker enkle dekorationsteknikker, f.eks. stofmaling og broderi (håndarbejde) Har arbejdet med kropslige figurer og figurer i rummet (drama) Kender og fornemmer rytme, start/stop og puls. (musik) Udvikler evnen til at samtale om egne og andres arbejder (håndarbejde) anden, der gerne vil være venner. Snak om hvordan man bevæger sig, når man er stor, bange, glad osv. Lad eleverne se Andy Warhol og popkunsten, Flowers, Silketryk på papir: Eleverne maler med brede og smalle pensler 6 lange stofbaner (30cmx2m) i primær og sekundær farver - en farve til hver bane. Eleverne blander så mange nuancer de kan mellem pastel og mørk. Lad banerne tørre. Eleverne fremstiller skabeloner ved at lave en tegninger af en fisk i så naturalistisk stil som muligt. Der arbejdes på A4 papir, og fisken skal fylde hele papiret. Sæt tegningen fast med tape på en plastiklomme af kraftig kvalitet. (Klip plastiklommen op i siderne så der bliver to stykker i A4 format.) Fisken klippes/skæres ud af plastet. For at eleverne skal få en fornemmelse af tryk og rytme afprøver de skabelonen på lange baner af papir. Lad dem trykke i hurtige og langsomme forløb (mønstret tæt på og langt fra hinanden) og i dans (overlapninger, drejninger). Snak om hvilke rytmer, forløb eller danse, der virkede bedst, når der skulle trykkes, og hvilke der virkede bedst på papiret. På de lange stof baner, der tapes fast på bordet, trykkes fisken i et rytmisk forløb ved at dubbe farve igennem skabelonen. Mal til sidst med pensler, og stram konturen på fisken op. Tema for forløbet er natur, rytme og dekoration Lad eleverne finde og se fotos, billeder og tegninger af forskellige fisk. Når eleverne har set på billederne af fiskene snakkes om fiskens egenart og udseende. Hvilken retning har fisken: svømmeretning med hoved forrest, halen bagerst. Snak om halens størrelse og facon. Størrelse på fisk, finner, øjne osv. Snak om fiskens svømmestil, kropsbevægelse osv. Eleverne vælger sig en fisk, som de prøver at være. To og to går eleverne sammen og prøver at lave små forløb, hvor den ene fisk skal vise, at den er større end den anden, eller den ene fisk er bange for den 18

18 De færdige bannere stiftes fast på trælister og hænges op som udsmykning eller rumdeler. Efter ophængning vurderes banerne i forhold til rummet, hvor de hænger, og det vurderes hvordan de anvendte farver virker. Kunst og arkitektur Udgangspunktet for arbejdet med fagene kunst og arkitektur er at skabe bevidsthed om billeder, rum og materialers forskellige udtryk og betydning. Læringsmålene har afsæt i faglige og tekniske færdigheder såvel som i de kompetancer, der fremkommer via planlægning og gennemførelse af forskellige arbejdsprocesser. Arbejdet med billedlige udtryk, kræver, at undervisningen bruger inspirationskilder både fra virkeligheden og andet billedmateriale. Det er vigtigt, at eleverne arbejder både selvstændigt og i grupper, da mange beslutninger kvalificeres i en diskussion af flere muligheder. Når teknikker og færdigheder kan bruges selvstændigt, er det tid til at inspirere eleverne til at arbejde med friere udtryk. I arbejdet med kultur, tradition og materialer skal eleverne møde det kendte såvel som det overraskende - på den måde trænes eleverne i at turde udtrykke nye ideer og tanker. Idræt og udeliv Legen er det naturlige omdrejningspunkt i alle kropslige aktiviteter. Det legende er også udforskende og et naturligt afsæt i aktiviteter og forløb med kroppen i centrum. Idræt og udeliv tager udgangspunkt i kroppens udtryk, og tilegnelsen af forskellige teknikker og aktiviteter i det fri. Oplevelser med kropsaktiviteter inde og ude skal give eleverne viden om og lyst til at styrke deres fysik ved at bruge kroppen rigtigt i fritiden såvel som i arbejdssituationer. Idræt og udeliv skal samtidig give eleverne indsigt i og forståelse af, at naturen både er fuld af oplevelser og muligheder, men ligeledes at den særlige arktiske natur er sårbar og kræver ansvarlig optræden. Al undervisning tilrettelægges med vægt på forskelligartede krops- og koordinationsfærdigheder og på oplevelser og aktiviteter i en sikker og ansvarlig form. Koordination og rytme bruges i mange sammenhænge ud over idrætsaktiviteter og skal styrkes og trænes som en del af idræt og udelivs mål, men også fordi koncentration, fordybelse og fokusering er redskaber, der er brug for i mange andre sammenhænge. Vigtig er stadig legen, det legende og legens fællesskabsmuligheder. I og gennem leg og de fællesskaber, der opstår i legen, opstår et naturligt socialt- og følelsesmæssigt udviklingsrum for eleverne. Musik, sang, bevægelse og drama Musik, sang og bevægelse udgør en helhed i arbejdet med musik, da musik er meget mere end træning med instrumenter. I arbejdet med musik er det vigtigt at bruge hele kroppen. Sang er foruden stemmetræning støtte for musikindlæringen, ligesom bevægelse støtter, styrker og holder fokus og koncentration på rytme, puls osv. Drama er en måde at udtrykke sig på, der tager udgangspunkt i et stærkt kropssprog. Drama er både begyndelsen til teater og maskedans, ligesom det er begyndelsen til at opøve evnen til at kunne stå frem og holde fokus i store forsamlinger. For hele området gælder det at koncentration, iagttagelse, imitation og improvisation er en vigtig del af arbejdet med at finde og vise de rigtige musiske og dramatiske udtryk. Organiseringen af undervisningen skal sikre eleverne fremskridt med tekniske såvel som eksperimenterende færdigheder. I arbejdet med iagttagelse, imitation og improvisation skal eleverne opleve forskelligartede øvelser, der anskueliggør målet fra mange vinkler, og det skal foregå i trygge rammer. Musik, sang, bevægelse og drama skal give eleverne glæde og oplevelser ved egne og andres præstationer. 19

19 Siunertaqarluni attaveqaqatigiinneq aamma aaqqiagiinnginnernut aaqqiiniarneq Allattoq: Annie Egede Aaqqiagiinnginnernut siunertaqarlunilu attaveqaqatigiinnermut soqutiginninnera qangalingaat-siarli aallartippoq. Ilaqutariinni tamatigut imminnut inussiarnersuunissamik pingaartitalinni alliartorpunga uagut angerlarsimaffitsinni isumaqatigiinngissuteqarluta oqqanneq ajorpugut, taamaalilluni ajornartorsiutit toqqorterneqartarput annukuluutinngorlutik imaluunniit aqajaruluutinngorlutik. Inoqatinnik inooqateqarniarninni tamanna ajornartorsiutigisarpara, inersimasutullu inuuninni piffissaq annerpaaq pitsaasumik takkorliunnissamut sungiusarnermut atorsimavara. Københavnimi alliartorpunga, 1974-imi ilinniartitsisunngorniarnera naammassivara, assigiinngitsunilu aalajangersimanngitsunik suliffeqareerlunga 1976-imi Kalaallit Nunaaliarpunga meeraallunga atuartuugallaramali nuna taanna soqutigisarinikuugakku. Taamanikkut Danmarkimi ilinniartitsisut amerlavallaarnerat patsisaalluni pitsaasumik atorfittaarneq ajornakusooqaaq. Taamaaqataanillu Kalaallit Nunaanni atorfittaarnissaq ajornanngitsuararsuulluni ukiualunnguit Kalaallit Nunaanniinnissara siunertaagaluarpoq, ukiorpaalunnili najorpara ukiut 15-it assigiinngitsunik atorfeqarlunga, annerusumik Nuummi. Tamatuma kingorna akuttunngitsumik Kalaallit Nunaaliartarpunga sulinngiffeqarlunga, amerlanertigulli suliartorlunga. Ukiut pingajuata affaata matuma siornagut konsulentitut namminersortutut aallartippunga, Siunertaqarluni Attaveqaqatigiinneq aamma Aaqqiagiinnginnernut aaqqiiniarneq suliffeqarfinnilu pisortat sulisullu ineriartortinneqarnerat immikkut ilisimasaqarfigalugit, Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu sulisarlunga. Massakkut Århusip qiterpiaani najugaqarpunga illoqarfik nuannersoq cykelerluni sissaliartoqarsinnaalluni orpippassualiartoqarsinnaallunilu, - panikkalu Stine Rosalu aamma maanga nuunnikuupput. Suliffeqarfinni aaqqissueriaaseq sulisunillu piukkunnarsaaneq soqutigigakkit tamakkuninngalu suliaqalernissara kissaatigigakku Nuummi Niuernermik Ilinniarfimmi merkonomimut atuarpunga. Taamanikkut 80-ikkut qiteqqunneranni Pilersuiffimmi immikkoortortami pisortatut sulivunga. Kingusinnerusukkut Nukissiorfinni sulisunut pisortanngorpu- nga, piffissami qullersaqarfiup Københavnimiit Nuummut nuunneqarnissaata nalaani. Sulisutoqqat ikittuinnaat nooqqataajumapput, tamatumalu kinguneranik piffissami sivikitsumi inuppassuit assigiinngitsunik tunuliaqutallit piginnaasamikkut, inuttut kultoorikkullu atorfinitsinneqartariaqarlutik. Tamannalu aaqqiagiinnginnerpassuarnik kinguneqarpoq suleqatigiinnermi ajornartorsiutit soraarsitsinerit, suliassarisarpakka. Pisinnaasannguara naapertorlugu suliarisarpakka imminut misilittarlunga, oqaloqatigiinnerit ilungersunartut pillugit pikkorissartuni peqataallunga il.il. taamaattorli akuttunngitsumik nuanniilliortarpunga uivertarlungalu, nuannarineqarunnaartarnera a- kerlilersorneqarneralu patsisigalugit. Paasineqarsinnaalluarpormi sakkortuumik pisoqartillugu sulisup oqariartortitaasoq oqariartuummut paarlaassinnaasarmagu misigissutsit amerlasuut qaffakaalersarmata kingumullu qiviarlunga kissaatigigaluarpara piareersimanerusariaqaraluarlunga tamatigut torrallaaniatut qalliinnarsiornanga. Peqatigitillugu ilikkagaqartorujussuuvunga, ullumikkullu taakkua konsulentitut sulininni atorpakka. Nukissiorfiit arlalippassuartigut suliffeqarfiuvoq nuannersoq soqutiginartorlu ingammik angalagaangama nunalu tamakkerlugu suliffeqarfinni pisortat sulisullu naapikkaangakkit imi Nuummiit nuukkama misigisimavunga inunnut tunngasunik ilikkagaqarnissamut assut pisariaqartitsillunga kinguninngualu Gestaltterapi pillugu aallarniutaasumik pikkorissartunut aallartillunga, periarfissaq taanna misilinniarlugu. Soqutiginninnera alligaluttuinnarmat ingerlatiinnarpara, upernaarlu ukiut tallimat ilinniareerlunga inunnut ataasiakkaanut kiisalu ilaqutariinnut / eqimattanut katsorsaaneq pillugit Bjødstrupimi Institut for Gestalanalyse-mi naammassillunga. Matumani ineriartornitsinni ilaqutariit qanoq pingaaruteqartiginerat itisileriffigaavut angajoqqaata tunniussinnaasaat taamaallaat ilikkarsinnaagivut amigaativullu nammineerluta pissarsiariniartariaqarivut allaminngaanniit. Tamanna aaqqiagiinngissuteqartarneq pillugu isiginneriaaseq allaavoq ineriartornermik pilersitsisoq. Paasilerpara aaqqia- 20

20 giinnginnerit qaangerniarnerinut sooq taama ilungersunartorsiortigisarnerlunga suullu ilinniarnissaat pisariaqartinnerlugit. Peqatigitillugu Århus Kommunep napparsimavissuani sulisut aaqqissuussaanerannut ilinniartitaanermullu konsulentitut atorfeqarpunga napparsimaviup inunnik sullissivittaani eqimattat namminersorlutik ingerlatsisut pilersinniarneqarput suliniut sulisut akornanni akerlerineqaqisoq kamaatigineqaqisorlu. Taamaattumik Mediationimut (akerleriinnik isumaqatigiissitsiniarnermut) Susse Humle-mut pikkorissarpunga, pineqartoq pillugu ilinniartitsisutut ilisimaneqartumut, Danmarkimilu pineqartoq pillugu atuakkiat amerlanersaannik atuakkiorsimasumut. Pissarsiaqarnaqaaq eqqarsaatigilerlugit inuit pitsaasumik iliorniarsarisut akerleriit ajornartorsiummut amerlanertigut isiginninnerisa assigiinngittaqisut ataqqineqarnissaat isumaqatigiissitsiniartoq arlaannaannulluunniit illersuissanngilaq, ikiuutissallunili tusarnaarnikkut apeqquteqartarnermigullu, namminerlu isummernini akuliunnagu imaluunniit dommeriussanngilaq. Tamanna sulininni iluaqutigeqaara peqatigiiffillu Dansk Mediation ilaasortanngorfigaara. Taamanikkut Danmarkimi ilisimaneqarpianngilaq kisiannili massakkut ukiut arlallit qaangiunnerisigut pineqartoq soqutigineqaleraluttuinnarpoq. ( aamma Center for konfliktløsning Københavnimiittoq inunnut aaqqiagiinnginnernut, isumaqatigiissitsiniarnernut il.il. soqutigisalinnut suliaqartunullu katersuuffiuvoq alla. Tassani 2001-imi ukiakkut aaqqiagiinnginnernut siunnersortimut pikkorissarpunga, tamatumalu kingorna centeri tassanilu pikkorissaasartut arlallit qanittumik attavigilerpakka. ( Aaqqiagiinnginneq aamma aaqqiagiinnginnermik aaqqiiniarneq suuppat taamaassorinninnerit piviusullu Oqaaseq isumaqatigiissitsiniarneq taaguutaavoq tulluanngitsoq. Matumani pineqarneruvoq aaqqiagiinngissutit pileraangata qanoq periuseqarfiginissaannut ilinniarneq, alligaluttuinnannginniassammata aseruutaalerlutik. Eqqarsaatit misigissutsillu pigisatta oqaasertalersornissaat, qamunga toqquinnarnagit. Aamma pingaaruteqarpoq misissussallugu ilumut aaqqiagiinngissuteqartoqarnersoq. Paatsuuinnarsimanerpakkit? Ilimaginngisannik allamik oqaluuserisaqarpisi? Aaqqiagiinnginnerup aamma nassatarisarpaa ineriartornissamut periarfissaqalerneq imminut akerlerisallu pitsaanerusumik ilikkagaqarfiginerat pitsaanerusumillu naapissinnaalerneq. Tamatuma nassatarisaanik isummamik ersersitsisinnaaneq sapiiffigineqarnerulersarpoq oqarluni: Uanga tamatumunnga isumaqataanngilanga! Imaluunniit: Taamatut oqaluffigigamma nuannarinngilara... Imaluunniit: Kissaatigaara illit allatut periaaseqarlutit... Tamatumuuna pitsaanerusumik attaveqartoqarsinnaavoq nutaamik paaseqatigiinnikkut. Tamanna sapiissuseqarnissamik piumasaqaateqarpoq sapiissusikinnerusunullu periaatsit ilinniarneqartariaqarput isummap ersarissumik oqaatiginissaa angusinnaajumallugu. Aaqqiagiinnginneq aamma taaneqarsinnaavoq akerleriinnertut isumaqatigiinngissut tamakkualu ulluinnarni inuunitsinni naapittuartarpavut, naak ilaatigut ajornartorsiutinik pilersitsisanngikkaluartut. Kaagit annersaat perusulluinnagara tiguat. Naatsorsuutigisannit kingusinaarnerullutit takkupputit tamanna quianaagiummerpara puigorluguli. Taamatut aaqqiagiinnginneq tamatigungajak qamuuna pisarpoq inuup nammineq iluani (en intrapersonel konflikt) ingerlaqqinnerlu ajorluni. Tigummiinnartarpavut naammagittarluta ilaannikkut qamuuna kamassatsinnik katersisarluta taakkualu sakkortuumik annissinnaasarpavut. Naammaginninnginnera oqaasertalerukku nipituumik oqarlunga suleqatiga uumigalugu silami anitsiartarfimmi nakkutilliinissani puigortuaannarmagu immaqa taamaalilluni ajornartorsiut qaangerneqarsinnaavoq. Aammattaaq pineqartut marluk akornanni aaqqiagiinnginneq pilersinnaavoq (en interpersonel konflikt). Aaqqiagiinngissut annerulersinnaavoq eqimattat marluk akornanni isumaqatigiinngissutinngorsinnaalluni; eqimattat nakkutilliiffissaminnik paarsilluartut kiisalu eqimattat allat nakkutilliinissamut soqutigisaqannginnerusut akornanni. Taamatut aaqqiagiinngissuteqarneq sakkortunerpaaleraangami nunarsuami pisuni assigiinngitsunisut ilisarpoq; Serberit Kroatiamiullu akornanni, Palæstinamiut Israelimiullu akornanni, Kalaallit Nunaannilu taama atsiginngikkaluamik soorlu piniartut uumasunillu ilisimatuut akornanni, imaluunniit kalaallisut oqaasillit kalaallisullu oqalussinnaanngitsut akornanni imaluunniit Taagorneqarsinnaasut amerlaqaat. Tamatta assigiinngitsunik soqutigisaqarlutalu pingaartitaqarpugut tunngavilersuutit pineqartumut tunngasut inuttarsiuinermik misigissutsinullu tunngasunik akoortarpavut, pigaluttuinnalersarpugullu. Aaqqiagiinnginnerit iliuuseqarfiginissaat ilinniassa- 21