ISSN

Transkript

1 ISSN

2 Naqiterisitsisoq: Pilersuiffik aamma Inerisaavik. Pilersuiffik tassaavoq Kalaallit Nunaanni atuartitsinermi atortussanik pilersuiffik, Inerisaavik pamersaanermut tunngasunik ilinniartitsisullu ilinniaqqittarnerannik inerisaaviuvoq. Postboks 1610, 3900 Nuuk. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni pamersaanermut tunngasunik, atuartitseriaatsinik inerisaanermi atuartitsinermilu atortussanik paasissutissiiviulluni oqalliffissiaallunilu atuagassiaavoq. PI-mit nutaarsiassat Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi ilinniartitsisunut/atuartitsisunut tamanut tusaatitut saqqummertassaaq. Allaatigisat assiliartatullu ilanngukkusutat aaqqissuisunut nassiunneqartassapput. Aaqqissuisut: Kirsten Olsen (akisus.). Aaqqissuisoq, ilioqqaasoq, ilusilersuisoq aamma naqiterisoq: Nunatta naqiterivia. Amerlassusai: Assilineqarsinnaavoq. - Udgives af: Inerisaavik og Pilersuiffik, Grønlands central for undervisningsmidler, Postboks 1610, 3900 Nuuk. PI er et informations- og debatblad om undervisningsmidler i Grønland. Bladet udsendes bl.a. til samtlige lærere/undervisere i det grønlandske undervisningsvæsen. Bidrag i form af artikler og illustrationer modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Redaktion: Kirsten Olsen (ansv.) Grafisk tilrettelægning og tryk: Nunatta naqiterivia. Oplag: 1500 eksemplarer. Gengivelse er tilladt. Imai Aallaqqaassiut... 3 Matematikki ilinniarnerlu, Brandbjerg-mi aasaanerani pikkosissaaneq... 5 Classroommanagement pillugu pikkorissaaneq Qaanaami atuarfimmik inerisaaneq pillugu pikkorisaanermiit ASK-mi ukiut pingajusaa klyngi eqimattanut immikkoortotakkuutaarluni atuarfik ingerlanneqarpoq Atuartut atuarsinnaassusaannik pitsanngorsaaneq Nuummi atuarfiit atuakkanik atorniartarfii Tasiilami Alivarpiup atuakkanik atorniartarfia Atuartitsissutissatut maleruagassat ilinniagassatut pilersaarutinik taarserneqarnerat Pinngortitarinermik inerisaaneq PD aqqutigalugu IT-mut siunnersortitut ilinniagaqarneq Gammeqarfimmi suliniutit assigiinngitsut Qingasaarisarneq Gammeqarfiup atuartunik oqaloqatiginnittarnq siunnersuisarnerlu Atuartitsinermi atortussat Tasersuup atuarfiani 3.klasseni auartitsineq ukiumi atuarfiusumi 2000/2001-mi Indhold Forord... 4 Matematik og læring, sommerkursus på Brandbjerg... 9 Classroommanagement, skolekursus på Narsap Auarfia Skoleudviklingskursus på Avanersuup Atuarfia, Qaanaaq Klyngeskole på 3. år, Atuarfik Samuel Kleinschmidt Landsdækkende læseudviklingskurser Skolebibliotekerne i Nuuk Skolebilioteket på Tasiilami Alivarpik Læreplaner kontra læseplaner PD naturfag PD IT Forskellige pædagogiske tiltag på Gammeqarfik, Aasiaat Mobning Etablering af vejledningscenter på Gammeqarfik Bestilling af undervisningsmaterialer Undervisning i 3. klasse i Tasersuup atuarfia i skoleåret 2000/

3 Aallaqqaasiut Una normu tamalaanik imaqarpoq. Atuarfitsialaap atuutilernissaanut sinerissami tamani suliniutitut assigiinngitsut ingerlateqqinnissaat kissaatigaagut, suliniutit ilagaat atuarfiit atuagaateqarfiisa maanna pædagogisk servicecenteritut atuutilerneri. Lærerplanit nutaassat ulluni makkunani suliaralugit ulapputigineqartut pillugit atuarneqarsinnaapput. Ilinniartitsisut pikkorissaqqittut aamma Nunatsinni Danmarkimilu pikkorissarnerni assigiinngitsuni ilaasut allaaserisaat uani normumi atuarneqarsinnaapput. Aasianni qinngasaarisarnermut atatillugu suliat pillugit allaaserisat ilanngunneqarput, aamma paasititsiniut nuna tamakkerlugu atuarsinnaanermut inerisaanermi suliniut ilanngunneqarpoq. Mannalu iluatsillugu Inerisaavik/Pilersuiffik-mi sulisut ilisaritippavut ilanngullugulu atortussanik inniminniinermi periutsit erseqqissaavigalugit. Paasissutissat allat pissarsiarineqarsinnaapput internetsimi quppernitsinni: http// PI-mut ilanngukkusutat nassiunneqarsinnaapput Inerisaavik/Pilersuiffik-mut, att. Kirsten Olsen, 3

4 Forord Dette nummer af PI har et lidt blandet indhold. Vi har ønsket at følge op på nogle af de forskellige tiltag, der er rundt omkring i landet i forbindelse med overgangen til Atuarfitsialak, herunder bl.a. lidt om skolebibliotekernes nye status som pædagogiske servicecentre. I kan også læse om udarbejdelse af nye læreplaner, et arbejde der for tiden er i fuld gang. Der er artikler fra lærere, der er i gang med videreuddannelse eller har deltaget i forskellige kurser både her i landet og i Danmark. Endvidere er der beretninger om forskellige tiltag i Aasiaat i forbindelse med mobning, og der er en orientering om det landsdækkende læseudviklingsprojekt. Endelig har vi benyttet lejligheden til at præsentere personalet i Inerisaavik/Pilersuiffik, samt genopfriske proceduren omkring bestilling af materialer. Flere oplysninger kan findes på vores hjemmeside: Indlæg til kommende numre af PI kan sendes til Inerisaavik/Pilersuiffik, att. Kirsten Olsen, [email protected] 4

5 Brandbjerg imi aasaanerani pikkorissaaneq augusti Pikkorissaanermi qulequtaq: Matematikki ilinniarnerlu Merete Jørgensen aamma Dorrit Hansenimiit Pikkorissaanermi pingaarnerutillugit sammisat marluk ukuupput: oqaloqatigiinneq aqqutigalugu ilikkagaqartarneq aamma atuartitsinermik naliliisarneq. Oqaloqatigiinneq aqqutigalugu ilikkagaqartarneq Ullutsinni matematikkimik atuartitsinermi illuatungeriilluni oqaloqatigiinneq assut pingaaruteqarpoq. Ataqatigiissutsimi matumani oqaloqatigiinneq sunaava? a) Illuatungeriilluni oqaloqatigiinneq tassaavoq immikkut piginnaassuseqarluni oqaloqatigiinneq. b) Qalliuniarnermut tunngasunut attuumassuteqanngilaq. c) Alapernaalluni misissuerpalaarluni oqaloqatigiinneruvoq, tassani illuatungersap piginnaasai pitsaanerpaat saqqummersinniarneqarnissaat pineqarluni. Atuartup ilinniartitsisullu akornanni illuatungeriilluni oqaloqatigiinnerup tamakkiisumik pissarsiviunissaa anguniarlugu tamatumunnga tunngasut makkua pisariaqarput: Pinngitsoorani: attaveqatigiittoqassaaq, paasiniaasoqassaaq, ilisarititsineqassaaq, nipituumik eqqarsartoqassaaq, oqaatsinik ilusilersueqqittoqassaaq, unammillertoqassaaq, isumaqatigiinniartoqassaaq nalileeqqittoqassallunilu. Siusinnerusukkut matematikkimi atuartitsinermi oqariartaatsit makkua atorneqartaraluarput: Learning by doing / iliorneq aqqutigalugu ilinniarneq, sulilu ullumikkumut tamanna soqutiginaateqaraluartoq, oqariartaaseq manna ullumikkut ilanngunneqarsinnaavoq: Learning by talking / Oqalunneq aqqutigalugu ilinniarneq. Tamatuma tamakkiisumik pissarsiviunissaa anguniarlugu, ilinniartitsisup paasisimasariaqarpaa, atuartut qanoq eqqarsartarnersut, taamaalilluni eqqarsariaasaasigut unammillerniarsinnaajumallugit. Helle Alrø oqalugiaatimini Læring via samtale / oqaloqatigiinneq aqqutigalugu ilinniarneq ilaatigut iserfigaa, oqaloqatiginnermi suut ajoqutaasinnaanersut: a) Oqaloqatigiinnerup najoqqutassiaq malillugu ineriartortarnera: ghlt (gæt hvad læreren tænker) / iqee (ilinniartitsisoq qanoq eqqarsarnersoq eqqoriaruk). b) Atuartup immaralaannguaannaq tunniussaqarnera. c) Atuartup nammineq akissutissaminik ajattuinera. d) Ilinniartitsisumik ilatsiinnalersitsiniarneq. e) Ilaarsiinnarluni oqalunneq. f) Atuartup nassuiaanneqaqqinnissaminik piumasaqartarnera. g) Atuartup akissutissaqannginnerartarnera. h) Atuartup taamungaannaq eqqoriaanera. i) Akinani nipangersimaannartarneq. Oqaloqatigiinnermi eqqoriaasarnissaq assut pingaaruteqarpoq, tamannalu makkunannga periarfissiivoq: a) Misileraaneq, sungiusarneq, piginnaassutsinik misiliineq b) Aqutsineq c) Toqqissisimaneq d) Periarfissanik/ paasinninnermik ineriartortitsineq e) Sammisamut aalajangersimasumut qanillisarneq (zoome ind) Qanoq iliornikkut atuartitsinerup iluani pisut taama ittut pilersinneqarsinnaappat? 5

6 Ilaatigut nunaannarmik mississueqqaarnermik pilersitsinikkut, assersuutigalugu makkuusinnaasunik: Aviisi qanoq initussuseqarpa? Atuartut periarfissinneqassapput aviisit qaleriiaat initussusaannik eqqoriaanissaminnut, aviisit natermut siaartiterneqarsimasut initussusaannik eqqoriaanissamut il.il., eqqoriaasaqattaarnerit siulliunneqassapput, piviusumillu uuttortaanerit kingulliunneqassallutik. Ilinniartitsisoq oqaloqatigiinnermik pitsaasumik pilersitsisinnaassappat, illuatungeriilluni oqaloqatigiinnermi piginnaasassat makkua pisariaqarput: a) Ilinniartitsisup misissueqqaarfissaq pilersaarusiorlugu piareersaasiorsinnaassavaa. b) Ilinniartitsisup apeqqutit alapernaatsut, eqqarsartitsiniutit apeqqutigissavai. c) Ilinniartitsisup nammineq paasinninnini stand by-erlugu / utaqqillugu uninngagallartissavaa. d) Ilinniartitsisoq qiimmassaassaaq tusarnaarlunilu. e) Ilinniartitsisup atuartut misissueqqaarnitik pillugit namminneq akissutissaqartitsinerat - akissuteqarfigissavaa. f) Ilinniartitsisoq tapersersuillunilu unammillertaassaaq. g) Ilinniartitsisoq periarfissanik piviusunik periarfissiissaaq. Atuartitsinerup iluserisinnaasaanik matumannga assersuut Helle Alrø -p atuakkiaanit atuarneqarsinnaavoq En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning / Alapernaatsumik misissuilluni matematikkimik atuartitseriaaseq, Center for forskning i matematiklæringimiit 1999-meersoq saqqummerneqarpoq. Oqaloqatigiinneq aqqutigalugu ilinniarneq Ullutsinni matematikkimik atuartitsinermi oqaloqatigiinneq aqqutigalugu isummanik paarlaasseqatigiinneq annertuumik pingaaruteqarpoq. Illuatungeriilluni isumannik paarlaasseqatigiineq sunaana... Naliliineq Ullutsinni meeqqat atuarfeqarfianni pissutsinut piviusunut naleqqulluinnartumik isiginiarneq naliliisarnermut saatinneqarsimavoq. Oqaluttuarisaanerup ukiuisa iluanni killiffimmiilersimavugut, tassani atuartitaanerup iluani meeqqat ataasiakkaat angusarisaat pillugit nalilersuinissaq pisortat tungaanniit annertusigaluttuinnartumik piumasaqaataajartuinnarluni. Ersersoq tamanna nutaarsiassaanngilaq. Soraarummeernerit, misileraanerit, misilitsinnerit, nalilersuinerit nalileeqqinnerillu tamatigut matematikkimi ilinniartitsisut ataasiakkaat eqqarsaatersuutaanni pilersaarusiaannilu ilaajuarsimapput. Piffissami matumani nutaartaasut tassaapput atuarnerup ingerlanerani avataaniit angusassat pitsaassusissallu pillugit naliliisarnissarnissanut tunngatillugu oqallinnerit / piumasaqataasullu, tassani meeqqat atuarfeqarfianni fagini pingaarnerpaatitani killiffiini tamani fagitigut minnerpaaffiliinissamik aalajangersaanerit. Kingusinnerusukkullu ajornassanngilaq, atuartitsinermi nalilersuisarnissat nalileeqqittarnissallu pillugit siunertat aalajangersakkat atuarfeqarfinniit ataasiakkaaniit eqquutsinneqarnersut nalilersuiffigissallugu. Peter Dahler-Larsen Odense-mi Universitet-imeersoq oqalugiaammini maluginiagassatut saqqummiuppaa, naliliisarneq arlalinnik kiinaqartoq: nalilersuinerit pissutsit piviusut allaganngorlugit tunniuttarpaat, taakkulu kingusinnerusukkut nakkutilliinernut ilinniarnernullu atorneqarsinnaapput, nalilersuinerit pissutsinut piviusunut akuleruttarput 6

7 Nalilersuinerit, nakkutilliissutitut atuuffeqartut, kingunerissavaat atuartitsisumut nalorninermik annertuumik misigisimalersitsinerit. Amerlanertigullu kinguneqartassapput, atuartitsineq misiliinermi atortussianut maannakkorpiaq soqutiginaatilinnut naleqqussarneq, tamannalu fagip immineq tungaatigut periusissiallu, metodip tungaatigut fagip nammineq ineriartorneranut assut nukillaarsaataasumik kinguneqassaaq. Naliliisarnerit atorneqartarnerisa ilusaat: nakkutilliineq: nakkutilliinertut nalilersuineq akisoqaaq, allaffisornikkut ingerlanneqarnera oqimaappoq, nalunaarsoqqissaarneqarneralu annertusigaluttuinnarluni, atuartitsineq aaqqissuussamik nakkutilliineq malillugu ingerlalissaaq, maannakkorpiaq ingerlariaqqinnissamut siunnersuutinik tunniussassaqanngilaq, kisianni piffissami sivisuumi malunniusimasinnaalluni ilinniarneq: ajornakusoortuuvoq ilinniartitsinerup ingerlaasaa ingerlaavartumik nalilersuiffiginiassallugu, naliliiniutit amerlasuut atorneqartariaqassapput qaammarsaaneq: angusarisat ilinniartitsisumit / atuartumilluunniit namminermit atorneqarneq ajorput allarpassuilli atortarpaat, imaanngilarli taakku namminneq ilikkagaqarfigigaat periusissanik pilersaarut: siunertamut aalajangersimaqqissaartumut atugassiaq isumatusaarluni periaaseq: isumatusaarluni periaaseq atorneqartarpoq, nalilersuinermi angusarineqartut akisussaaffigineqarnerat tamatumalu kingornatigut allamut tunngatillugu suleriaasissatut pilersaarusiornermi atorneqarsinnaalluni assiliaatitut ilisarnaat: nalilersuisoq ataqqinassusermik tunisinnaavaa, kisianni pisariaqanngilaq tamanna atuartitsinermi angusarisanut sunniuteqassasoq aalajangiisumik tunngavissiineq: aalajangiisuuneq, atuartitsinerup imarisaanik ilusiliinermut / pilersitsinermut peqataaneq Qulaani nalilersuinerit atorneqarsinnaaffiisa ilusaat pillugit allattorsimaffiata takutippaa, peqqissaartumik eqqarsaatersorsimanissaq tunngavissaqarluartoq, Kalaallit Nunaanni atuarfeqarfimmi nalilersueriaatsit ilusissaat pillugit aalajangiivinnissaaq sioqqullugu. Sumut kikkunnullu nalilersuinerit atorneqassappat? Kiallu misileraatissat taakku suliarissavai? Qaqugukkut atorneqartassappat? Sutigut ulluinnarni atuartitsinermut sunniuteqassappat? Ilaalu ilanngullugit. Naliliinerit pillugit oqallinnerni tamani isiginiassallugu pingaaruteqarluinnarpoq, ilikkagaqarniartarnerup ingerlaasaa piffissamik pisariaqartitsimmat: -piffissaq naqqanniinissamut atugassaq, -piffissaq misileraanissamut atugassaq, -ataqatigiissutsit nassuerutigineqarnissaannut atugassaq il.il. Tassunga tunngatillugu Orfeus & Eurydike pillugit oqaluttuap immaqa eqqarsaatississinnaavaatigut: Orfeusip nuliani Eurydike assorsuaq asavaa. Tamaattumik toqusimalermat utertinnissaa neriuutigalugu toqoreersimasut silarsuaannut malippaa. Orfeusip tusarnerluinnartumik nipilersortarnini iluaqutigalugu toqusimasut silarsuaata naalagaa akuersisippaa Eurydike kingumut nunarsuarmut utertikkumallugu; taamaallaalli piumasaqaatigaa ilumut malinneraani paasiniarlugu tunummut qivianngilluinnassasoq. Kipisaninili angingaarmat, neriorsuutini eqqortinngitsoorpaa taamaalillunilu nulii qaqugorsuarmut uterteqqissinnaajunnaarlugu annaavaa. Oqaluttuap oqaaqqissaarutaa: Mianersuuttariaqarparput, atuartitaanerup ingerlanerani ima siusitsigisumi atuartut misileraaffigilissannginnatsigit /nali- 7

8 lersuiffigilissannginnatsigit nassueruteqarnissamut naqqanniinissamullu piffissamik pisariaqartumik piffissalinngitsoorlugit taamaalillutalu atuartut fagitigut atorsinnaasunik pissarsiassaraluinik arsaassannginnatsigit. Ilinniartitsisup ingerlaavartumik nalilersuisarneri Nalilersuinermi pingaaruteqarnerpaaq pisariaqarnerpaarlu tassaavoq ingerlaavartumik nalilersuiuarneq. Nalilersuineq tamanna aaqqissuussaasariaqarpoq, taamaalilluni ilikkagassat ineriartorfissaasa periarfissaat qulaarsimaneqaqqullugit aamma atuartup ataasiakkaap fagip susassaqarfiata iluani pisaq aalajangersimasoq qaqugukkut qimassinnaassagaa nalilersinnaajumallugu taamaalillunilu unammillerniagassanut nutaanut ingerlaqqissinnaalerluni. Nalilersuinerup ilinniartitsisoq tunngavississavaa atuartumut ataasiakkaamut tunngatillugu ilinniartitaanerata ingerlaasaa qaqugu siunertaminut naapertuuttumik allannguiffigissanerlugu. Taamatut nalilersuineq assigiinngitsorpassuarnik ilusilersorlugu ingerlanneqarsinnaavoq: Oqaloqatigiinneq: Atuartunik ataasiakkaanik oqaloqateqarneq, atuartunik eqimattakkuutaanik imaluunniit ingerlatamut naggasiutitut atuaqatigiinnik tamarmiusunik oqaloqateqarneq Alapernaarsuineq / misissuineq: suleqatigiikkaani suleqatigiinneq, ingerlaatsit ingerlaavartut il.il. Saqqummiineq: Sulianik ilusiliineq assersuutigalugu plancenut atuaqatigiinnullu saqqummiineq Nalunaarsuutinut allattuineq: atuartut ataasiakkaat namminneq misigisatik pillugit allatsinneqarlutik fagitigut pissarsiatik sulernerup ingerlasimanera taassumalu iluani klassimi inooqatiginnermut tunngatillugu Allagaasivik: Atuartut namminneq piffissami aalajangersimasumi atortussiat toqqaagaat kingusinnerusukkut naliliinissaq siunertaralugu Periutsit taaneqartut kingulliit marluk: nalunaarsuutinut allattuineq allagaasivillu atuartut namminneq ilinniarnertik pillugu sunniuteqaqataanissamut akisussaaqataanissamullu nukittorsarneqarnissaat pitsaasumik periarfissippaat. Siunertaq tassaavoq: atuartut iliniarnerata nukittorsaavigineqarnissaa namminnerlu ilinniarnertik pillugu eqeersarneqarnissaat ilinniartitsisut atuartut piginnaasaat pillugit takunnissinnaalernissaat siunertaralugu assigiinngiiaartumik atuartitseriaaseqarnissaq atuartut ilinniarnerat pillugu (angajoqqaat-/atuartut akornanni oqaloqatigiinneq) illuatungeriilluni oqaloqatigiinneq suleqatigiinnerlu aqqutigalugu nukittorsaaneq atuartup siuariatornera takussusiivigiumallugu. Inuiaqatigiinni nalilersuiffiusuni inooqataavugut. Nalilersuineq pingaaruteqartuuvoq, tamannali meeqqap nammineerluni ismasioqateqarneq aqqutigalugu pitsaanerpaamik ineriartuutigisinnaavaa, atuarfeqarfiup siunertarippagu meeqqat namminneq toqqaasinnaanerannik periarfissaannillu upperinnittumik peroriartortitserusunnersoq. Matematik-Lærerforeningenip naliliisarneq pillugu sammisatut pingaarnertut imaralugu saqqummersinnikuuaa: MATEMATIK nr. 3 april årgang Tema: Evaluering / nalilineq Taannalu nalunaarsuutinik allattaaveqarneq allagaasiveqarnerlu pillugit misilittakkat atuarnissaannut periarfissiivoq. 8

9 Sommerkursus på Brandbjerg august Kursets tema: Matematik og læring Af Merete Jørgensen og Dorrit Hansen To hovedstrømninger i kurset var: læring gennem samtale og evaluering af undervisning. Læring gennem samtale Dialogen har stor betydning i dagens matematikundervisning. Hvad er en dialog i den sammenhæng? a) En dialog er en samtale med særlige kvalifikationer b) Der er ingen dominansrelationer. c) En nysgerrig undersøgende samtale, hvor det drejer sig om at få det bedste frem i den anden. For at få den optimale dialog er det nødvendigt med følgende relationer mellem lærer og elev: Man skal kontakte, opdage, identificere, tænke højt, reformulere, udfordre, forhandle og evaluere. Hvor der tidligere i matematikundervisningen har været anvendt termen: Learning by doing, som stadigvæk er aktuel, kan man i dag tilføje termen Learning by talking. For at få det optimale ud af dette, må lærerne forstå, hvordan eleverne tænker, så de kan udfordre dem i tankemåden. Helle Alrø kommer i sit foredrag om Læring via samtale ind på, hvilke ulemper der kan være ved samtale: a) Samtalen udvikler sig efter skemaet: ghlt (gæt hvad læreren tænker) b) Eleven bidrager med meget lidt c) Eleven afviser eget svar d) Lærerpassivisering e) Tale efter munden f) Eleven udbeder sig ny forklaring g) Eleven benægter at kende et svar h) Eleven kommer med et tilfældigt gæt i) Tavshed Det er i samtalen meget vigtigt at gætte, det giver følgende muligheder: a) Teste, træne, kontrollere færdigheder b) Styring c) Tryghed d) Udvikler perspektiver/forståelse e) Zoome ind Hvordan skabes en sådan undervisningssituation? Bl. a. ved at danne et undersøgelseslandskab, det kunne for eksempel være: Hvad fylder en avis? Eleverne får mulighed for at komme med bud på stablede aviser, aviser, der lægges ud på gulvet m.m. Gætteriet kommer først, og dernæst udføres målingerne konkret. For at læreren kan etablere den gode samtale, så kræves der følgende dialogiske kompetencer: a) Læreren tilrettelægger et undersøgelseslandskab b) Læreren stiller nysgerrige spørgsmål, man undrer sig c) Læreren sætter egen forståelse på stand by d) Læreren opmuntrer lytter e) Læreren responderer på elevundersøgelserne ved selv at give svar f) Læreren støtter og udfordrer g) Læreren praktiserer perspektiv Et eksempel på denne undervisningform kan læses i Helle Alrø s En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning, udgivet af Center for forskning i matematiklæring, Evaluering At fokus var sat på evaluering er helt i overens- 9

10 stemmelse med virkeligheden i dagens folkeskole. Vi befinder os i en tidsalder, hvor evalueringer af det enkelte barns udbytte af undervisningen stilles som et mere og mere bastant krav fra officiel side. Fænomenet er ikke nyt. Eksaminer, tests, prøver, vurderinger og evalueringer har altid været en del af den enkelte matematiklærers overvejelser og planlægning. Det nye i tiden er diskussionen/kravet om eksterne resultats- og kvalitetsvurderinger gennem hele skoleforløbet hvor faglige mindstemål fastlægges på alle niveauer i centrale fag i folkeskolen. Efterfølgende vil det så være muligt at vurdere og evaluere, om undervisningen på den enkelte skole opfylder de fastlagte mål. Peter Dahler-Larsen fra Odense Universitet gjorde i sin forelæsning opmærksom på, at evalueringer har flere ansigter: evalueringer leverer beskrivelser af virkeligheden, der efterfølgende kan bruges til kontrol og til læring, evalueringer griber ind i virkeligheden Evalueringer, der har en kontrollerende funktion, vil afstedkomme stor usikkerhedsfølelse hos underviseren. Virkningen vil ofte være, at undervisningen tilpasses det aktuelle testmateriale, hvilket vil være dræbende for fagets udvikling såvel fagligt som metodisk. Evalueringers anvendelsesformer: kontrol: en kontrollerende evaluering koster meget, er administrativ tung, vokser statistisk, undervisningen kommer til at indrette sig efter kontrolsystemet, giver ingen forslag til at komme videre her og nu, men kan give en langsigtet respons læring: det er vanskeligt at evaluere lærinsprocessen, mange parametre skal i anvendelse oplysning: resultaterne anvendes af mange andre end underviseren/eleven selv, disse lærer nemlig nødvendigvis selv ikke noget strategisk: bruges til et ganske bestemt formål taktisk: anvendes i et taktisk spil, hvor ansvaret for evalueringsresultaterne og den efterfølgende handlingsplan kan lægges i andet regi symbolsk: kan give den evaluerende pondus, men resultaterne har ikke nødvendigvis indflydelse på undervisningen konstitutiv: bestemmende, er med til at forme/- skabe undervisningens indhold Den ovenstående liste over evalueringers anvendelsesformer viser, at der er god grund til omhyggelige overvejelser før der tages endelige beslutninger om evalueringsformen i den grønlandske folkeskole. Til hvad og af hvem skal evalueringerne bruges? - Hvem skal udarbejde disse tests? Hvornår skal de stilles? - Hvilken indvirkning har de på den daglige undervisning? osv. osv. I hele evalueringsdiskussionen er det også vigtigt at holde for øje, at læring er en proces der kræver tid: -tid til at bundfældes, -tid til afprøvning, -tid til erkendelse af sammenhænge osv. I den forbindelse kan fortællingen om Orfeus og Eurydike måske give os stof til eftertanke: Orfeus elskede sin hustru Eurydike meget højt. Da hun var død begav han sig derfor til Underverdenen i håb om at få hende tilbage. Ved hjælp af sit skønne spil lykkedes det Orfeus at få Underverdenens herskers tilladelse til at bringe Eurydike tilbage til Jorden; blot måtte han ikke vende sig om for at se, om hun fulgte efter ham. Hans længsel var så stor, at han brød løftet og mistede hende for bestandigt. Morale: Vi skal passe på, at vi ikke tester/evaluerer elevernes udbytte af undervisningen så tidligt i forløbet, at der ikke gives den fornødne tid til erken- 10

11 delse og bundfældelse og derved berøver eleverne et brugbart fagligt udbytte. Lærerens løbende evalueringer Den vigtigste og helt nødvendige evaluering er den løbende evaluering. Denne evaluering skal være tilrettelagt, så den giver mulighed for at afdække læringspotentialer og for at vise hvornår den enkelte elev kan forlade et bestemt fagligt område og gå videre til nye udfordringer. Evalueringen skal give læreren et grundlag for at foretage hensigtsmæssige forandringer i læreprocessen i forhold til den enkelte elev. at synliggøre elevens fremskridt. Vi lever i et evalueringssamfund. Og evaluering er vigtig, men den trives bedst gennem barnets egne reflektioner, hvis skolens mål er at fostre elever med tro på egne valg og muligheder. Matematik-Lærerforeningen har udgivet et temanummer om evalueringer: MATEMATIK nr. 3 april årgang Tema: Evaluering Her er der mulighed for at læse om erfaringer med anvendelse af logbog og portefølje. En sådan evaluering kan foregå på mange forskellige måder: Samtale: med den enkelte elev, med grupper af elever eller med hele klassen som afslutning på et forløb Observation: samarbejde i en gruppe, processer i et forløb osv. Fremlæggelse: udformning af produkter f.eks plancher og fremlæggelse for klassen Logbog: den enkelte elev skriver om sine egne oplevelser såvel om det faglige udbytte som om arbejdsprocessen herunder også sociale relationer i klassen Portefølje: elevens eget udvalg af materialer over en periode med henblik på efterfølgende evaluering De to sidstnævnte metoder: logbog og portefølje giver gode muligheder for at styrke elevernes medindflydelse og medansvar for egen læring. Hensigterne er: at styrke elevernes læring og bevidsthed om egen læring at give læreren indsigt i elevernes forudsætninger med henblik på differentiering at styrke dialogen og samarbejdet om elevens læring (forældre-/elev samtale) 11

12 Classroommanagement pillugu pikkorissaaneq Edith Vad Krogh, Narsap Atuarfiani ilinniartitsisuuneq. Upernaakkut 2000 Narsap atuarfiani ilinniartitsisoqatigiit pædagogisk råd-iat aalajangiivoq pikkorissaaneq Helle Folin imit & Inerisaavik / Ilinniarfissuarmillu aaqqissuunneqartoq Classroommanagement qinnutiginiarlugu. Tassungalu tunngatillugu ukiumi atuarfiusumi 2000/-01 ullut perorsaanermut tunngasunut atugassiat tallimat atorneqassallutik. Ullut januari 2001 tamatumunnga atugassatut aalajangiunneqarput. Atuarfimmi ilinniartitsisut pisortallu tamarmik classroommanagement pillugu atuartinneqarput. Allattariarsorluni oqaluttariarsorlunilu pitsavimmik saqqummiinerup peqataasut tamatta klassini atuaqatigiikkaajutitsinnut malittarisassanik tamatigoortunik ilusilersuisissinnaalersippaatigut; aammattaaq atuaqatigiinnik aqutsinermi pissutsit isumamineersumik atuutilersartut pillugit annerusumik takunnissinnaassuseqalersippaatigut. Qulequttat sammisassaqqissorpassuit pilersaarummut ilannguneqarsimapput: Howard Gardner-ip atuakkiaa De syv intelligenser Poqissutsit arfineq-marluk pillugu isumassarsiviulluartumik piviusorpalaartumillu saqqummiinerup kingorna eqimattani suleqatigiikkaarluta teoriit isumaliutersutai malillugit atuartitsissutissatut pilersaarusiagut pissanganartut naleqarluartullu saqqummiuppagut. Filmit pitsaviit marluk aallarniutitut takutinneqarput, naliliinermi periusissiaq, portfoliometoden ( Dialogen I klasseværelset / Inimi atuartitsiviusumi illuatungeriilluni oqaloqatigiinneq ), aammalu Stedet pædagogik / Maani perorsaariaaseq ( Den åbne skole / Atuarfik ammasoq ). Taakkua atuartitsissutissatut pilersaarusiagut, immikkut Narsami sumiiffimmi inuiaqatigiinnut avatangiisaasunut naleqqussakkanik, saqqummiinissatsinnut tunngavissiipput. Immikkoortoq pitsaaqutaasoq alla tassaavoq, pikkorissaanerup ingerlanera tamaat ullup naalernerani peqataasut tamarmik ullorsiutinut allanneq atormassuk, tamatumalu pilersippaa aammattaaq tamatuma atuartunik atuartitsinermi namminermi ullorsiutinik imaluunniit nalunaarsuutinik atuineq pitsaviussasoq, pillugu paasinnilerneq. Ataatsimut tamaat isigalugu oqartariaqarpugut isumassarsiarpassuarnik pitsaasunik oqallinnernillu pissanganartunik pissarsivugut, ilaatigut naleqassutsinut tunngasunik, tamannalu assut pisariaqartissimavarput. Qularnanngilluinnarpoq pikkorissaanerup maani inerisaasutta sulinera peqatigalugu qulequttanik sammisaqarluni sulineq, pilersaarusiukkamik suliniutit ilusaat, nalilersuinermi periutsit, ullorsiutit il.il., Narsap atuarfiani atugaanerlersissagaat. Ataatsimut tamaat isigalugu maluginiarpara, peqataasut tamarmik pikkorissarnertik nuannaarutigigaat, taamaalillungalu Kalaallit Nunaanni atuarfinnut allanut assut innersuussutigerusuppara atuarfimmi ilinniartitsisut tamaasa peqataasoralugit Classroommanagement / Inimi atuartitsiviusumi aqutseriaatsit pikkorissarfigissagaat. 12

13 Kursus i classroommanagement Edith Vad Krogh, overlærer ved Narsaq Skole. Pædagogisk Råd ved Narsap atuarfia valgte i foråret 2000 at ansøge om kurset Classroommanagement tilrettelagt af Helle Follin og Inerisaavik / Ilinniarfissuaq. Hertil skulle der anvendes 5 pædagogiske dage i skoleåret De endelige dage blev fastsat til den januar Samtlige skolens lærere og ledelsen fik undervisning i classroommanagement. Et fint skriftligt og mundtligt oplæg gjorde alle i stand til at formulere et alsidigt regelsæt for vores klasser; desuden fik vi et større indblik i de mekanismer, der gør sig gældende ved styringen af en klasse. Mange gode emner var i det hele taget på programmet: Efter et inspirerende og jordnært oplæg om Howard Gardners "De syv intelligenser" fremstillede vi gruppevis spændende og værdifulde undervisningsplaner i følge hans teorier. To virkelig gode film blev vist som oplæg, dels til portfoliometoden ( Dialogen i klasseværelset ), dels til "Stedets pædagogik" ( Den åbne skole ). Disse gav grundlag for fremstilling af undervisningsplaner, specielt tilpasset lokalsamfundet i Narsaq. Et andet positivt element var, at deltagerne anvendte dagbogsskrivning ved dagens slutning under hele kurset, hvilket skabte en forståelse for, at det også ville være glimrende for eleverne i selve undervisningen at bruge dag- eller logbøger. I det hele taget fik vi mange gode og spændende diskussioner, bl.a. om værdier, hvilket var hårdt tiltrængt. Kurset vil sammen med vor lokale inerisaasoqs arbejde helt sikkert gøre emnearbejde, projektformen, portfoliometoden, dagbøger etc. mere udbredt på Narsaq Skole. Alt i alt er det mit indtryk, at alle har været glade for kurset, og jeg kan således stærkt anbefale andre skoler i Grønland at lade alle skolens lærere deltage i kurset Classroommanagement. 13

14 Avanersuup Atuarfiani, Qaanaami atuarfimmik inerisaaneq pillugu pikkorissaanermiit nalunaarusiaq den august 2001 Hanne Hansen aamma Erik Torm-imiit Inerisaavik Tunuliaquttat piginnaasallu Atuarfiup 2001/02 mi atuarfinnik ineriartortitsineq pillugu pikkorissartitsinissamut qinnuteqaateqarneranut atatillugu, atuarfiup pisortaa ilaatigut imatut allappoq: Ineriartortitsilluni suliniummik aallarnisaarusuppugut, taamaalilluta maani najukkatsinni Atuarfitsialak pillugu suliniummut tunngatillugu pitsaanerusumik piareersimajumalluta pitsaassusissamik, ineriartornermik suleqatigiinnermillu atuarfitsinni qaffassaajumalluta. Aallarniutigalugu sammisinnaasarput tassaavoq suleqatigiikkuutaarluni suleqatigiittarneq maani najukkatsinni atuarfimmik inerisaanermik pikkorissaanermik ingerlatsereersimavugut tassani sammisimallutigu atuarfiup angerlarsimaffiullu akornanni suleqatigiittarneq immaqalu aamma ilinniartitsisut suleqatigiittarnerat pillugu Inerisaaviup siunnersortaaniit ingerlanneqartoq ilaatigut pisimagunarlutigu, ajoraluartumilli tamanna kingusinnerusukkut uterfigalugu sammeqqinneqarsimanngilaq, taammaattumillu tamatuma kinguneqarsimanera killilerujussuarmik takussutissaqarluni. Atuarfinnik inerisaanermik pikkorissaariaaseq T&H-meersoq aallaavittut malillugu qulaani kissaataasut piumasaqaataasullu tunngavigalugit aaqqissuutamik, taamaattorli ilinniartitsisoqatigiit maannakkorpiaq pisariaqartitaannut naleqqussakkamik pikkorissaaneq ingerlanneqarsimavoq. Juni qaammatagaa atuarfik pikkorissaanissap ilusilersugaanera pillugu allakkiamik nassinneqarpoq augustilu aallartilaartoq allakkiaq pineqartoq pillugu allakkiamik nasseqqinneqarluni kiisalu suleqatigiikkuutaarluni suleqatigiinneq pillugu isummersuutinut apeqqutinik immersugassiaq nassiunneqarluni. Pikkorissaanissap ilusilersorneqarnera pillugu allakkiaq ilinniartitsisunut tamanut agguaanneqarpoq, kisiannili allakkiaasimasut allat agguaanneqarsimanatik. Pikkorissaaneq ingerlanneqarpoq ukiup atuarfiusup nutaap aallartinnerani, akunnermi siullermi. Atuarfiup pisortaa pikkorissaanermi matumani peqataanngilaq Nuummi PD-mut (pædagogisk diplomuddannelse) pikkorissarnermut peqataanini pissutigalugu, tamannali siumoortumik akuersaareersimavarput pissutigalugu angallannerup iluani pilersaarusiorniarnermut tunngatillugu atuagassarititaasut periarfissarititaat tunngavigalugit. Ilinniartitsisut nutaat peqataasut pingasuupput (Kalaallit marluk Qallunaarlu ataaseq). Aammattaaq Siorapalummi atuarfiup pisortaa peqataavoq, Qaanaami silarlunnera pissutigalugu angalasinnaanani unininnganini iluatsillugu. Atuarfimmi ilinniartitsisuusut ilaat oqalutsitut atuuppoq, pissutigalugu tamanna ilinniartitsisut Kalaallit ilaasa tamanna kissaatigimmassuk. Pikkorissaanerup ingerlanneqarnera Pikkorissaneq ulluni marlunni ingerlanneqarpoq. Ulloq siulleq aallartippoq pikkorissaanerup piumasaqatai siunertaalu pillugit ilisarititsinermik, tamatumalu kingorna peqataasut imminnut ilisaritipput ulluinnarnilu aporfigisartakkatik ajornartorsiuteqarfigisatillu pillugit nassuiaateqartinneqarlutik. Taakkulu qulequttanut makkununnga ataatsimut katiterneqasinnaapput: 1. Oqaatsitigut ajornartorsiutaasut: ilinniartitsisup 14

15 ilinniartitsisullu allap akornanni/ ilinniartitsisup atuartullu akornanni suleqatigiinnermi oqaatsitigut imminnut paaseqatigiissinnaannginneq oqalutsissaaleqinneq pissutigalugu. 2. Fagitigut naammatumik piginnaassuseqarnissamut tunngatillugu ajornartorsiutaasut: fagini piginnaasassat eqqortut tunuliaqutarinagit atuartitsineq, timelæreriuganni ilinniartitsisuugaannilluunniit. Tamanna atuartunut naammaginanngitsorujussuarmik tunngavissiisarpoq. 3. Ilinniartitsisoqatigiit akornanni aammattaarlu atuartitsinermik ataavartumik ingerlatsisinnaanermik amigaateqartuarneq. 4. Ulluinnarni atuartitsinerup aaqqissuussaasumik ukiorlu tamakkerlugu pilersaarusiukkamik amigaateqarneq. 5. Atuartut akisussaassusermik misigisimanerat annikeqaaq, suleriaatsillu pissutaallutik atuartut nammineersinnaassuseqanngitsut imminullu tatiginngitsut pilersinneqarnerat tamatuma kingunerisarpaat, angerlarluni ilinniagassanut, piffissaq eqqorlugu aggernissamut atuanngitsooqattaartarnermullu tunngatillugu piumassutsip annikinnera nalinginnaaqaaq ( matumani angajoqqaat tapersersuinngippallaaqaat). 6. Ilinniartitsisut akisussaassusermik misigisimanerat qaffassartariaqarpoq, assersuutigalugu piffissaq eqqorlugu aggertarnissaq. Aammattaaq suleqatigiinneq aqqutigalugu aqqut ataatsimoorussaq nassaariniartariaqarpoq, taamaalilluni ilinniartitsisut pimoorussamik sulerusussuseqarnissaminnik attassiinnarsinnaaqqullugit. 7. Atuartitsinermi atortussaaleqineq sipaarniartuarnerlu. Tamatuma ilaatigut kingunerisarpai fagitigut killiffiit kingusissut, atuartitsinermi atortussianik ullutsinnut naleqquttunik atuartunut neqeroortissaqannginneq pissutigalugu. 8. Ulluinnarni nutaaliorsinnaassuseqarneq amigaataavoq, atuarfiullu avataani, misigisassarsiorfiusinnaasumik, sammisaqarnissamut periarfissat ikittuinnaapput. 9. Ukiup atuarfiusup ingerlanerani assigiiaaginnarmik ingerlaaseqarneq nutarteriffiusariaqarpoq, eqaannerusumillu pilersaarusiorsinnaanissamik kissaateqartoqarpoq. Tamatumalu kingornatigut qulequttatut sammisaq Atuartut sulinerminni atugassarisaat sammineqarpoq. Tamannalu qulequtaaqqanut immikkuualuttunut makkununnga immikkoortiterlugu ingerlateqqinneqaranik kinguneqarpoq ilinniartitsisut atuartullu akornanni isumaqatigiissutaasartut 9.2. suleriaatsinut aalajangersimasunut atuartut sungiussisinniarlugit suliniarfiginiarneqarnissaat 9.3. piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigialugu pilersaarusiortalernissaq Oqalugiarnermik ingerlatsisoqarlunilu oqaloqatigiinnermik ingerlatsisoqarlunilu immikkoortortaqarfikkuutaanut Nukaaqqamut, Nukamut angajumullu agguataarluni ingerlatsisoqarpoq. Ullormut tassunga pilersaarutaasoq naggaserneqarpoq nigalilittut ataqatigiissumik pileersaarusioriaaseq pillugu naatsumik ilisarititsinermik. Ullup aappassaa aallarnerlugu nigalilittut ataqatigiissumik pilersaarusioriaatsimut periaatsit tunuliaqutaasut pillugit itinerusumik nassuaatigineqarput, tassunga ilanngullugu classroommanagement / inimi atuartitsiviusumi siulersueriaaseq, oqariartaatsinik atuartitsineq illuatungaanilu ilinniarneq pillugit paasinnittaatsit sammineqarput kiisalu atuartut ilinniartitsisullu akornanni ammasumik, akuersaartumik akunnerminnilu akuereqatigiittarnnissaq pillugit suliaqarneq sammineqarput. Pikkorissarnermi pingaarnerutillugu sammisaq tulleq tassaavoq ilinniartitsisut akornanni suleqatigittarneq / suleqatigiikkuutaarlunilu suleqatigiittarneq 15

16 tassani isiginiarnerullugit siunertat, anguniakkat aaqqissuusseriaaserlu. Tamatuma kingornagut eqimattakkuutaarluni pilersaarusiornermi suliassiissutit sammineqarput, tassani pineqarlutik atuartut sulinerminni atugassarisaat aamma / imaluunniit aallarnisaataasumik nigalilittut ataqatigiissumik pilersaarusioriaatsip iluani pingaarnerutillugit isiginiakkat pillugit sammerusutatut toqqakkanik sulineq. Eqimattat suleqatigiit oqallisigisatik pilersaarusiatillu pikkorissaqataasunut tamarmiusunut ataatsimiinnerminni saqqummiuppaat: Nukaaraq: Suleqatigiit anguniassavaat atuartut suleriaatsitut sungiusimasaasa ineriartortinneqarnissaat aallaavigalugu oqaatsit tungaasigut malussarissutsimut atortussiat, init atuartitsiviusut aaqqissuunneqarnissaat, taamaalilluni inimi ataatsimi suleriaatsit assigiinngitsut periarfissaqalernissaat anguniarlugu (nigalilittut pilersaarusioriaaseq aallaavigalugu), aammattaaq suleqatigiit suliaraat naqinnerit pillugit nigalilittut ataqatigiissumik ilinniartitsisutissatut pilersaarusiaq. Suleqatigikkuutaarluni aaqqissuussinermut tunngatillugu suleqatigiit siunnersuutigaat, ilinniartitsisut qallunaat oqaasiinik, matematikkimi kalaallillu oqaasiinik atuartitsinermi atuartitsisuusartut tassaassasut atuaqatigiikkaanut klassinut ataasiakkaanut tunngatillugu suleqatigiinniittuusartussat. Taamaalillutik ilinniartitsisut sulinerminni sillimaffigisariaqassavaat suleqatigiikkaanut arlalinnut peqataasarnissartik. Nuka: Suleqatigiit sulinerminni 6. klassit sanngiitsutut nalilerneqartut sammisassamittut toqqarpaat, tassani atuartut suleriaatsit sungiusimasaasa allanngortinneqarnissaat suliassaralugu immikkoortullu marluk uku isumaqatigiissutigalugit: 1. Illit nammineq imminut eqqarsaatigalutit sulissaatit 2. Suleqateqarluni sulineq Suleqatigiit aalajangiuppaat, atuaqatigiit 6. klassit ilinniartitsisorisaasa isumaqatigiillutillu ataasinngornerli aggersoq siulleq aallarnerfigalugu pilersaarusiartik malillugu sulinertik ingerlatileriissagaat! Angaju: Suleqatigiit suliaraat atuartut ilinniartitsisullu suleriaatsit sungiusimasaat akisussaassusermillu misigisimanerat naggasiutitullu makkua saqqummiullugit: 1. Ilinniartitsisut isummanik ataatsimoorussanik isummmersorsimasariaqarput, kisianni ilinniartitsisut inuttut namminneq kinaassutsimikkut assiginngissusaat akuerineqartariaqarpoq. 2. Atuartut atuartitsinerup siunertaa ilisimasariaqarpaat namminnerlu ilinniarnertik siunertaqartittariaqarlugu. 3. Atuartut atuanngitsoortarnerata kinguneqartinneqartarnera aammattaaq ilinniartitsisunut atuutsinneqartariaqarpoq. Suleqatigiit aalajangiuppaat ataasinngornermi aggersumi siullermi atuartut ataatsimeersuartinniarlugit qulequtaralugit: Sooruna atuarfimmi atuartusi? Kinaana pillugu atuarfimmi atuartusi? Pikkorissaaneq naggaserlugu, isumaqatigiissutigaarput atuarfiup inerisarneqarnera ingerlateqqinneqassasoq. Atuarfimmik inerisaanerup ingerlanneqarnera pillugu isumaqatigiissut Atuarfimmi pisortat suliassaat: 9.4. SkoleKom-imut attaveqaatip pilersinneqarnissaa, taamaalilluni pikkorissaanermik ingerlat- 16

17 sisunut oqaloqatiginninnerit taakkulu siunnersuineri internettikkut ingerlanneqarsinnaaqqullugit 9.5. suleqatigiikkaat ataatsimiittarnissaasa aaqqissuunneqarnissaat 9.6. fagit atuartitsisutaasut agguataarneqarnissaanni tulliuttumi suleqatigiikkuutaat pitsaasumik pilersinniarneqarnissaat qulakkeerniassallugu (fagitigut/oqaatsitigut aammalu ilinniartitsisut timelærerillu akornanni) Ilinniartitsisut suleqatigiikkaat suliassaat: suleqatigiikkaat ataatsimiittarnissaat, nalilersuiffiusumik makkunanngalu pilersaarusiorfiusumik: suleriaatsit pitsaasut atuartunullu malittarisassat pitsaasut ineriartortinneqarnissaat nigalilittut ataqatigiissumik pilersaarusioriaatsip eqaatsumillu aaqqissuusseriaatsip ineriartortinneqarnissaat SkoleKom-ip siunnersuinermi atorneqarnissaa: Apeqqutissanut, ajornartorsiutinut, ilitsersuinernut. Naggasiussat Pikkorissaanerup ingerlanerani atuarfimmi ilinniartitsisut piumassuseqarluarlutik iluarisimaarinnillutillu peqataapput. Paasinninnerput malillugu isumaqarpugut, atuartut suleriaasaasa ineriartortinneqarnissaat aammalu suleqatigiikkaarluni suleqatigeeriaatsip nigalilittut ataqatigiissaakkatut ilusilimmik pilersaarusioriaatsimut ataqatigiissillugu ineriartortitsiniarneq suliarissallugu annertuumik soqutiginnittoqartoq. Ajornartorsiutaasut ilaat makkuupput, ilinniartitsisoqatigiit perorsaanerup iluani suleqatigiinniarnerminni assigiinngitsorujussuarnik piginnaasaqarfeqarnerat misilittagaqarnerallu, aamma atuartoqatigiit namminneq ilinniarnerminnik akisussaaqataanermik perorsagaannginnerat. Aammattaaq ajornartorsiutaavoq, ilinniartitsisut piffissaaq ataatsimut pilersaarusioqatigiiffiusinnaasoq nassaariuminaatsimmassuk. Atuarfimmi pisortaasup tullersortaata tikkuarpaa, pikkorissaaneq manna atualeqqiffik sioqqullugu ingerlanneqarsimasariaqaraluartoq, taamaalilluni atuarnerup aallarteqqinerata nalaani piffissami ulapaarfiunerpaasumi atuartunut sunniuteqarpallaannginniassammat. Atuarfiuttaaq pisortaata akisussaaffigaa, atuarfimmik inerisaanermik suliniutaasup ingerlanneqaannarnissaa, ilaatigut ilinniartitsisut suleqatigiikkaat suliassatut isumaqatigiissutaasimasut naammassineqarnissaat pillugit ataatsimeeqatigiissutaasarnissaasa piviusunngortinneqarnerisigut. Ineriartortitsineq pillugu suleqatigiinnik pilersitsinissaq isumassarsiatsialaassaaq pisortanit ilinniartitsisunillu inuttalersukkamik, taamaalilluni ineriartortisilluni sulineq assigiimmik qimoqatigiiffiusinnaaniassammat. 17

18 Rapport fra skoleudviklingskursus på Avanersuup Atuafia, Qaanaaq den august 2001 Af: Hanne Hansen og Erik Torm Inerisaavik Baggrund og forudsætninger I skolens ansøgning om skoleudviklingskursus i 2001/02 skriver skolens leder følgende: Vi vil gerne igangsætte udviklingstiltag, så vi lokalt er bedre rustet til Atuarfitsialak-projektet og for at højne kvalitet, trivsel og samarbejde på vores skole. Det første vi kan komme i gang med er teamsamarbejde. Der har i 1999 været afholdt lokalt skoleudviklingskursus i skole-hjem samarbejde og muligvis også lærersamarbejde af en konsulent fra Inerisaavik, men dette er ikke blevet fulgt op, og har derfor kun sat sig meget begrænsede spor. Med udgangspunkt i kursusmodellen fra T&H Skoleudvikling er kurset blevet tilrettelagt ud fra ovenstående ønsker og forudsætninger, men konkret tilpasset lærergruppens aktuelle behov. Skolen har i juni fået tilsendt kursusmodellen og i begyndelsen af august en følgeskrivelse og et spørgeskema vedr. holdninger til teamsamarbejde. Alle lærere havde fået kursusmodellen, men de andre skrivelser var ikke blevet uddelt. Kurset blev gennemført i den første skoleuge i det nye skoleår. Skolelederen deltog ikke pga. deltagelse i PD-kursus i Nuuk, men det havde vi accepteret på forhånd ud fra de vilkår rejseplanlægningen gav. Der var 3 nye lærere (to grønlandske og én dansk). Desuden deltog skolelederen fra Siorapaluk, fordi hun lå vejrfast i Qaanaaq. En af skolens lærere fungerede som tolk, fordi nogle af de grønlandske lærere ønskede dette. Kursets forløb Kurset blev afviklet over 2 dage. Første dag begyndte med en introduktion til kursets forudsætninger og formål, hvorefter deltagerne præsenterede sig og gjorde rede for vanskeligheder og problemfelter i deres hverdag. Dette kan samles under følgende overskrifter: 1. Sproglige problemer: lærer-lærer/lærer-elev samarbejde uden at forstå hinanden, mangel på tolk. 2. Faglige kompetence-problemer: undervisere uden den rette faglige kompetence, det være sig timelærere som uddannede lærere. Eleverne bliver derved meget dårligt funderede. 3. Mangel på kontinuitet i lærerstab såvel som undervisning. 4. Mangel på overordnet struktur i skolehverdagen samt i årsplanlægning. 5. Elevansvarligheden er lille, arbejdsmetoderne giver uselvstændige og usikre elever, der er ingen høj moral omkring lektielæsning, mødetider og pjækkeri er almindeligt (manglende forældreopbakning). 6. Læreransvarligheden bør højnes, f.eks. omkring fremmøde. Desuden skal der gennem samarbejdet findes en fælles vej, som kan fastholde engagementet hos lærerne. 7. Mangel på uv-materialer og besparelser i det hele taget. Det påvirker blandt andet det faglige niveau, da eleverne ikke kan tilbydes moderne materialer. 8. Kreativiteten mangler i hverdagen, og der er ikke mange muligheder for at arbejde udenfor skolen/ få oplevelser. 18

19 9. Årsrytmen skal opbrydes, der er ønske om mere fleksibilitet i planlægningen. Herefter tog vi fat på temaet Elevernes arbejdsvilkår. Det kom til at omfatte følgende delemner: 9.1. aftaler mellem lærer og elev 9.2. indarbejdelse af faste arbejdsrutiner for eleverne 9.3. langtidsplanlægning Det foregik dels som forelæsning, dels som samtale og i grupper opdelt efter Nukaraaq, Nuka og Angaju. Dagens program sluttede med en kort præsentation af cirkelplanlægning. Anden dag begyndte med en dyberegående gennemgang af principperne bag cirkelplanlægning, herunder classroommanagement, begreberne undervisning contra læring samt arbejdet med åbenhed, accept og tolerance mellem elever og lærere. Næste kursustema var læresamarbejdet/teamsamarbejdet med fokus på indhold, mål og organisering. Derefter fulgte en planlægningsopgave i grupperne, som gik ud på at udvælge fokuspunkter vedr. elevernes arbejdsvilkår og/eller en begyndende cirkelplanlægning. Grupperne fremlagde deres drøftelser og planlægning i plenum: Nukaraaq: Gruppen vil udvikle elevernes arbejdsvaner med udgangspunkt i materialet om sproglig opmærksomhed, arbejde med at indrette undervisningslokalerne, så der er plads til forskellige arbejdsformer i samme lokale (på baggrund af cirkelplanlægning), Desuden udarbejdede gruppen en cirkelplan for bogstavindlæring. Med hensyn til teamstruktur foreslår gruppen, at lærerne i dansk, matematik og grønlandsk udgør teamet omkring klasserne. Lærerne skal dermed være indstillet på at arbejde i flere team. Nuka: Gruppen valgte en svag 6. klasse som målgruppe for deres arbejde med ændring af elevernes arbejdsvaner og blev enige om følgende to punkter: 1. Du skal arbejde for din egen skyld 2. Makkerarbejde Gruppen besluttede, at lærerne omkring 6. klassen dels skulle være enige og dels skulle starte med arbejdet allerede på førstkommende mandag! Angaju: Gruppen arbejdede både med elevernes og lærernes arbejdsvaner og ansvarlighed og fremlagde følgende konklusioner: 1. Lærerne skal have fælles holdninger, men forskelligheder i lærerpersonligheden skal accepteres. 2. Eleverne skal kende målet for undervisningen og have mål for deres egen læring. 3. Konsekvenser ved manglende fremmøde for eleverne gælder også lærerne. Gruppen besluttede at afholde et stormøde for eleverne førstkommende mandag med temaerne: Hvorfor går I i skole? For hvis skyld går I i skole? Kurset sluttede med, at vi lavede aftaler for det fortsatte skoleudviklingsforløb. Aftaler for det videre skoleudviklingsforløb Ledelsens opgaver: 9.4. etablere skolekom, så der kan foregå samtale og vejledning med instruktørerne over nettet 19

20 9.5. organisere teammøder 9.6. sikre en god teamdannelsen ved næste fagfordeling (fagligt/sprogligt/både uddannede og timelærere) Lærerteamets opgaver: holde teammøder, der evaluerer og planlægger det følgende: udvikle gode arbejdsvaner og regler for elevernes arbejde udvikle cirkelplanlægningen og fleksibel tilrettelæggelse anvende skolekom som vejledning: Spørgsmål, problemer, supervision. Konklusioner Skolens lærere deltog aktivt og positivt i kursusforløbet. Det er vores opfattelse, at der er en stor interesse for at tage fat på arbejdet med at udvikle elevernes arbejdsvaner og cirkelplanlægningen i sammenhæng med en udvikling af teamsamarbejdet. Nogle af vanskelighederne består i, at lærergruppen har meget forskellige forudsætninger og erfaringer i forhold til et pædagogisk samarbejde, og at elevgruppen ikke er opdraget til at tage medansvar for deres egen læring. Desuden er det en vanskelighed, at det er svært for lærerne at finde fælles planlægningstid. Skolens viceinspektør påpegede, at tidspunktet for dette kursus burde have ligget før skolestart, så det ikke påvirkede den travleste tid med start for eleverne. Det er i øvrigt et ledelsesansvar, at fastholde skoleudviklingsprojektet, bl.a. ved at sørge for at lærerteamene mødes for at løse de aftalte opgaver. Det vil være en god idé at etablere et udviklingsteam bestående af repræsentanter for ledelse og lærere, som kan være tovholdere for udviklingsarbejdet. 20

21 ASK-mi ukiut pingajussaa klyngeni eqimattanut immikkoortortakkuutaarluni atuarfik ingerlanneqarpoq Rikke Harboe Jensenimiit, ASK Atuarfiup klynge-nut immikkoortortaqarfik kuutaarlugu ineriartortsinneqarnera ingerlaavartumik ingerlanneqarpoq, tassani oqariartaaseq tamanit pingaartinneqarnerpaaq tassaalluni suleqatigiinneq. Nutaamik aaqqissuussilluni ilusilersuinerup iluani ilinniartitsisut, atuartut, pisortat, atuarfimmi siulersuisut angajoqqaallu akornanni nassaariniarlutik imminnut nanisinniarsimanerat sivisusimavoq. Pisut nutaat siumullu naatsorsuutigereersimanngisat takkussuuttuarput, piffissamilu siusinnerusumi aalajangereersimasat iluarsartuuteqqittuartariaqarput. Ineriartortitsineq namminiiginnarluni ingerlaneq ajorpoq. Peqataasut tamarmik siumut naatsorsuutigereertariaqarpaat, suliat piffissartornartuunerat. Uagut paasinninnerput malillugu isumaqarpugut, suliamik ingerlatsinerup sivitsoriartornera najoqqutaralugu, klyngeni immikkoortorakkuutaarluni sulineq pingaaruteqaleraluttuinnassasoq. Suliassat agguataarneqarnerat: Klyngeni immikkoortortaqarfinni siulersuisut tallimaasut sapaatip akunneranut akunnerni marlunni aalajangersimasumik atuarfiup pisortaannik ataatsimeeqateqartarput. Ataatsimiittarnerlu tamanna imminnut paasissutisseeqatiginnermut imaluunniit naatsorsuutigisanik, pisussaaffinnik suliassanulluunniit tunngasut pillugit oqallinnermut atorneqartarpoq. Maannamullu uagut klyngeni immikkoortortaqarfinni siulersuisutut suliassagut imatut isikkoqarput: Klyngemi immikkoortortaqarfiup siulersuisua immikkoortortaqarfiup atuarfiup pisortaannut attaveqaataavoq immikkoortortamilu ataatsimiinnermi siulersuisuusarluni. Atorfik (immikkut atuartitsinermi siunnersortit assigalugit) inuttassarsiunneqartarpoq, atorfinititsisuusarpullu pisortat. Klyngeni immikkoortortap siulersuisua sapaatip akunneranut akunnernut atuartitsiviusunut (lektioner) tallimanut, akunnernut sulliviusunut (arbejdstimer) arfineq-pingasunut naapertuuttumik tapisiaqartinneqartarpoq. Klyngeni immikkoortortaqarfimmi siulersuisoq pikkorissarnernut peqataasartussaanermik pisussaaffiligaavoq. Klyngeni immikkoortortami siulersuisup qulakkiissavaa: atuarfiup pisortai suleqatigalugit, atuarfimmi immikkoortotaqarfiup ineriartortitsiviujuarnissaa. klyngeni immikkoortortani ataatsimiigiaqqusisuusassalluni atuarfiup pisortaannut, atuarfiup siulersuisuinut ilinniartitsisullu ataatsimiitsitaliaannut tunniunneqartussamik, ataatsimiittarnissanik pilersaarut suliarissallugu klyngeni immikkoortortat ataatsimiinnerini oqaluuserisassat piareersaasiorneqarneri suliarissallugit, taakkulu imaqarniliorneqarnissaat akisussaaffigissallugu. Imaqarniliat atuarfiup pisortaannut, atuarfiup siulersuisuinut, ilinniartitsisut ataatsimiitsitaliaata siulersuisuannut klyngemilu immikkoortortami ilaasortanut agguaanneqarnissaat klyngeni immikkoortortaqarfiup tamarmi ataatsimoorullugit sammisassaat ukiumut pilersaarusiorneqarneri suliarineqarnissaat isumagissallugu. immikkoortortaqarfiup iluani naliliinerit. 21

22 qaammatikkaartumik allakkiat atuarfiup tamarmi qaammatikkaartumik allakkiaanut ilanngussassat allanneqarnissaat isumagissallugu. klyngemi immikkoortortaqarfiup aningaasartuutissatigut missingissersuutaata sipporneqannginnissaa nakkutigissallugu. atuarfiup iluani silataanilu anitsiartarfiip nakkutilliisoqarnissaat pillugit pilersaarusiornerit isumagineqarnissaat. klyngeni immikkoortortaqarfiup ataatsimiitsitaliani assigiinngitsuni tamalaani ilaasortaatitaqarnissaa isumagissallugu. klyngemi immikkoortortaqarfiup iluani nalinginnaasumik immikkut ittumik atuartitsinerup naammaginartumik ingerlanneqarnissaa peqataaffigissallugu. Piffissaq ataatsimiiffissaq qanoq iliorluni piffissaqarniartoqarsinnaava? Aasaanerani atuanngiffeqarnissaq sioqqullugu atuarfiup ukioq atuarfiusoq pillugu pilersaarutaa suliarinialeratsigu, ataatsimiittarnerit immikkoortutut pingaartutut inissillugu tamakkiisumik oqaluuserisimavarput. Tassani isumaqatigiissutigaarput, sorpassuit pædagogisk rådimi ataatsimiinnitsinni oqallisigisartakkatta ilarpassui klyngeni immikkoortortaqarfinni oqallisigissallugit naleqqunnerusut. Taamaattumik sapaatip akunneri tamaasa klyngeni immikkoortortakkuutaani ataatsimiittarnissat kissaatiginartuupput, killiffiit arlalit pilersaarusiorneqarnerannut, atortuutinut toqqorsiviit pilersinneqarnerinut pisortallu nutaarsiassaataannut atorneqarsinnaasut. Taamaattumik tamatuma kingunerisimavaa, ukiumi atuarfiusumi matumani pædagogisk rådimi ataatsimiinnissat arfiniliinnanngortinneqarsimanerat fagini ataatsimiitsitaliani ataatsimiinnissat pingasuinnanngortinneqarsimanerat marlunngornerillu sinneruttut tamarmik klyngeni immikkoortortanut ataatsimiiffissanngortinneqarsimanerat. Marlunngornerit tamarmik ataatsimiiffiusassapput tassami sapaatip akunneranut aalajangersimasumik kikkut tamarmik naapiffigisinnaasaannik periarfissaqarneq ajunngivissuuvoq tamanna naammattuaannanngikkaluarpoq, kisianni piffissami tassani ataatsimiittarnerit amerlanersaat ingerlanneqartarput. Klyngeni immikkoortortakkuutaani sulineq ingerlalluaraangat allannguinissamut periarfissiisoqartarpoq. Ataatsimut isigalugu atuarfiup sammisamik ataatsimik imaluunniit sammisanik arlallinnik suliniuteqartarnerata saniatigut, aammattaaq periarfissaavoq klyngeni immikkoortortakkuutaat namminneerlutik suliniutigerusutaminnik ingerlataqarsinnaanerat. Matumani assersuutigalugu makku taaneqarsinnaapput: Ilinniartitsisutigut nukinnik pitsaanerusumik atuineq Ukioq manna aatsaat siullerpaamik klyngeni immikkoortumi 1-mi atuaqatigiikkuutaat, klassinut tamanut assigiimmik piffissalimmik atuartitsissut formning / Ilusilersuineq skiimaliuunneqarsimavoq 2. klassini klassinut marlunnut 3. klassinilu klassinut pingasunut ataatsikkoorfiusumik. Ukioq mannattaaq, klassinut assigiinngitsunut sullivinnik sammisaqartitsiviusunik assigiinngitsunik, misiligutigalugu pilersitsiniarpugut, taamaalilluni ilinniartitsisutut nammineq pikkoriffigisat sammisinnaaniassammata tamatumunngalu peqatigitillugu sammisassaqartitsissutissatut neqeroorutaasut assigiinngiiaarnerujussuit atuartunut neqeroorutigisinnaaniassagatsigit. Taamaalillunilu eqqarsaataavoq, sullivinni sammisaqartitsiviusuni tallimaasuni tamani qaammatit marlukkaarlugit siumut atuartut pilersaarusiuunneqartassasut, sammisassanik namminneq pissanganartissinnaasaannik toqqaasinneqarlutik sammisassaqartinneqartarnissaat. Atuartut klassinut / ukioqatigiikkaanullu assigiinngitsut taputartuullugit akuleriissinneqassapput, 22

23 taamaalillutik aammattaaq klyngeni immikkoortortaqatigiikkaani atuartut imminnut ataqagiinnerat nukittorsarneqassalluni. Taamaaliornikkut neriuutigaarput, atuartitsineq isummersoqatigiinnerup tungaatigut pissarsiviunerusoq, taamatullu atuartut imminnut ilisarisimaqatigiinnerulernerannik sammerusunnerusaminnillu sammisassaqatinneqarnissaat angusinnaassallutigu. Klynge 3-mi 7. klassini klassit tamarmik tuluttut atuartinneqartarnerat assigiimmik piffissalerlugu skiimaliuunneqarsimavoq. Tamannalu atuartut piginnaasaat najoqqutaralugit eqimattakkuutaanut agguataarlugit pilersitsinissamut periarfissiivoq. Taamaaliornikkut atuartut ataasiakkaat annerusumik isiginiarneqarput, ilinniartitsisullu suliassaat oqilisaaffigineqarluni, tassami eqimattakkuutaani atuartut ataasiakkaat piginnaasamikkut imminnut naleqqunnerusumik naligiiaarnerulerusinneqarmata. Atuarfik / angerlarsimaffik suleqatiginneq Ukiumi atuarfiusumi matumani klynge 1-mut aamma 3-mut eqqunneqarput suliat takussutissiissutillu pillugit nutaamik nalilersueriaatsit. Karakteriliinermut tunngatillugu angajoqqaanik oqaloqatiginninnermi atuartut namminneerlutik angajoqqaaminnut saqqummiussisuusarput: suut suliarisimavagut, suna pikkorinnerulerfigaara, suullu suliarisussaavakka, suna nuannarineruara / sunalu nuannarinnginneruara. Taamatut ilusiliinitsigut neriuutigaarput atuartut namminneerlutik ilinniarnerminni ilikkariartortarnertik eqeersimaarfiginerulissagaat tamatumunngalu peqatigitillugu angajoqqaat peqataaniarnerulernissaat angusinnaassallutigu. Klyngeni immikoortortakkuutarluni sulinermi atuarfinnillu ineriartortitsinermik oqallisileruttorfimmi, eqqaamaniagassaq pingaartoq ataaseq unaavoq: Taamatut iliornitsinni, kikkunuku iliorfigigigut? Tassaanerlutik atuarfiup siulersuisui? Atuarfiup pisortai? Ilinniartitsisut? Angajoqqaat? Imaluunniit tassaanerlutik meeqqat? Klyngeni immikkoortortakkuutarluni suliap ingerlanneqartup kinguneriniartussaassavaa atuartut ulluinnarni atuartitaanerminni pitsaassuseqarnerusumik atuartitaanissaat, aammattaarli ilinniartitsisut sulinerannut oqilisaataasumik, tassami matumani klyngeni immikkoortortakkuutaani annertunngitsunik eqimattakkaartuni sulinermi oqariartaaseq tamanut matuersaatitut ammarsaataasoq tassaavoq; suleqatiginneq. 23

24 ASK klyngeskole på 3. år Af: Rikke Harboe Jensen, ASK Opbygningen af en klyngeskole er en løbende proces, hvor det altoverskyggende slogan er samarbejde. Det tager tid for både lærere, elever, ledelse, skolebestyrelse og forældre at finde hinanden i den nye struktur. Der bliver ved med at dukke nye og uforudsete situationer op, og hele tiden skal der reguleres på tidligere beslutninger. Udviklingen kommer ikke af sig selv. Alle parter må inden start være indstillet på, at ting tager tid. Det er vores opfattelse, at klyngearbejdet bliver vigtigere, jo længere hen i forløbet vi kommer. Fordeling af arbejdsopgaver: De fem klyngeledere mødes fast med skolens ledelse 2 timer om ugen. Dette møde bruges dels til at give informationer til hinanden og dels til at diskutere forventninger, kompetencer og arbejdsopgaver. Vores foreløbige arbejdsopgaver som klyngeledere ser således ud: Klyngelederen er ledelsens kontaktperson til klyngen og klyngens mødeleder. Stillingen slås op (på lige fod med rådgivningslærerne), og ledelsen ansætter. Klyngelederen tillægges 5 lektioner om ugen, svarende til 8 arbejdstimer. Klyngelederen har kursuspligt. Klyngelederen sikrer: i samarbejde med skolens ledelse, at skolen er i stadig udvikling. at der indkaldes til klyngemøder at der udarbejdes mødeplan for hele skoleåret, der afleveres til skolens ledelse, skolebestyrelse og pædagogisk råd. at der udarbejdes dagsorden til klyngemøderne, og er ansvarlig for at der bliver ført referat af disse. Referaterne afleveres til skolens ledelse, skolebestyrelse, pædagogisk rådsformand og klyngens medlemmer. en udarbejdelse af en årsplan for klyngens fælles aktiviteter. intern evaluering. at månedsbrevet til skolens samlede månedsbrev bliver skrevet. at klyngens budget bliver overholdt. at der bliver udarbejdet en gård- og gangvagtsplan. at klyngen bliver repræsenteret i diverse udvalg. at medvirke til at den alm. specialundervisning i klyngen fungerer. Mødetid hvordan bliver der tid? Da vi før sommerferien skulle lave skolens årsplan, var møder et vigtigt punkt at få gennemdiskuteret. Vi blev enige om, at mange af de ting vi sidder og diskuterer til pædagogisk rådsmøder egentlig hører hjemme i klyngerne. Derfor bør der være klyngemøder hver uge, der kan bruges til planlægning på flere niveauer, etablering af materialedepot og nyt fra ledelsen. Resultatet er blevet, at vi i dette skoleår derfor kun har 6 pædagogisk rådsmøder - 3 fagudvalgsmøder og de resterende tirsdage er klyngemøder. Alle tirsdage er mødedage - og det er faktisk godt at have et fast ugentligt tidspunkt, hvor alle kan mødes - ikke at det altid er nok, men hovedparten af mødeaktivitet foregår der. Når klyngearbejdet fungerer - skabes rum for forandring. Udover at skolen som helhed arbejder med et eller flere indsatsområder, er det også muligt, at klynger- 24

25 ne laver deres individuelle indsatsområder. Som eksempel herpå kan nævnes: Bruge lærerressourcerne bedre Klynge 1 har for første gang i år skemalagt formning på samme tidspunkt for alle klasser - to 2. klasser og tre 3. klasser. Vi vil i år forsøge at lave forskellige værksteder i de forskellige klasser, så man som lærer kan beskæftige sig med det, man er god til og samtidig give eleverne et langt bredere aktivitetsudbud. Tanken er så, at eleverne får en aktivitetsplan for alle 5 værksteder 2 måneder frem ad gangen, og de kan således selv vælge, hvilke aktiviteter de syntes er spændende. Eleverne bliver blandet på tværs af klasser/ årgang, og på den måde bliver klyngetilhørsforholdet også styrket. Vi håber, at vi kan få en mere inspirerende undervisning, hvor eleverne dels lærer hinanden at kende og dels beskæftiger sig med det, de gerne vil. arbejdsbyrden lettes for læreren, idet man har en mere homogen gruppe elever. Skole/hjem-samarbejde For klynge 1 og 3 er der i dette skoleår indført arbejdsportfolioer og præsentationsportfolioer. Forældresamtalen omkring karaktergivningen afholdes af eleverne, der gennemgår for deres forældre: hvad har vi lavet, hvad er jeg blevet bedre til, hvad skal jeg arbejde mere med, hvad var sjovt/ mindre sjovt. Vi håber med denne form at få eleverne bevidstgjorte om deres egen læreproces og samtidig få forældrene mere på banen. En ting der er vigtig at holde fast i, når klyngearbejde og skoleudvikling diskuteres er: For hvis skyld gør vi, som vi gør? Er det for skolebestyrelsen? - ledelsen? - lærerne? - forældrene? Eller for børnene? Klynge 3 har for 7. klasserne skemalagt engelsk på samme tidspunkt for alle klasser. Det giver mulighed for at etablere hold alt efter kundskaber. På denne måde tilgodeses det enkelte barn højere, og Arbejdet omkring klyngearbejde skulle gerne give eleverne mere kvalitet i deres skoledag, men også lette lærernes arbejdsbyrde, da kodeordet i det forholdsvis lille klyngeteam er samarbejde. 25

26 Atuartut atuarsinnaassusaannik pitsanngorsaaneq Jan Soelberg-imiit Inerisaavimmut avataanit siunnersortaasoq. Siornatigut Avannaani atuarfinnut psykologiusoq kiisalu KIIIP-imi atuarfeqarnermut siunnersortaasoq. Maanna kalaallit atuarnermut siunnersortitut sulisut nuna tamakkerlugu ulluni 5-kkaartuni meeqqat atuarfiini ilinniartitsisunut pikkorissaaleruttorput, 1., 2. kiisalu 3. klassini kimittunerusumik atuarnermik ilinniartitsinissamut siunnerfeqartumik. Septemberip, oktoberip novemberillu ingerlanerani atuarnermut siunnersortaasut taakku illoqarfinni atuarfinnni, nunaqarfimmi ilinniartitsisut peqataaffigisaani, ulluni tallimani pitsaasumik atuarnermik ilinniartitsinissamik pikkorissaapput. Taamaaliornikkut anguniarneqarpoq Kalaallit Nunanni 1., 2. aamma 3. klassini kalaallisut ilinniartitsisartut tamarmik novemberip naanerani ulluni tallimani pikkorissaanermut peqataasimanissaat. Atuarnermut siunnersorti Arnarulúnguaq Pedersen, Avannaani pikkorissaasussaq, Upernavimmi 21-nik, kiisalu Uummannami 24-nik peqataaffigineqartunik pikkorissaareerluni maanna Ilulissani pikkorissaanissani piareersaleruttorpaa. Nunaqarfinnit tamanit illoqarfimmilu atuarfimmit peqataasoqarpoq. Pikkorissaanerup naliliiviginerani ilinniartitsisut iluarusussimaqaat. Septemberip naggataani tamatumuuna Qeqertarsuaq Arnarulúnguup pikkorissaajartorfigissavaa. Atuarnermut siunnersorti Sørine Lange, Qeqqani Avanersuarmilu pikkorissaasussaq, Qaanaameereerpoq atuarfimmi ullut tallimat pikkorissaalluni, taamatuttaaq kommunemi ilinniartitsisut tamakkerlutik peqataaffigisaannik. Taakku suliamut tunngasunik pissarsiaqarsimaqalutik unnersiorput. Tamatuma kingorna Sørine Lange Sisimiuni atuarfiit marluusut ilinniartitsisuinik pikkorissaaqqammerpoq. Atuarnermut siunnersorti Vivi Lyberth, Kujataani Tunumilu pikkorissaasussaq, pikkorissaanissamini siullertut Paamiut septemberip 5-ani ornippaa, kinguninnguatigullu Nanortalimmut assinganik pikkorissaajartussalluni. Pilersaarutit malillugit septemberip naalernerani Vivi Narsap atuarfiani pikkorissartussaavoq. Isumaga malillugu pikkorissaaneq sulinermut pitsaalluinnartumik sunniuteqartussaavoq. Eqqarsaatersuutit tunuliaqutaasartut paasiuminartunngorlugit saqqummiunneqartarput kiisalu Lyngbymi ilinniartitsisut pikkorinnerpaanut ilaatinneqartunit pingasuusunit atuartitsinermi sakkussatut pissarsiat pitsaalluinnartut saqqummiunneqartarlutik. Danlæsimik taallugu Danmarkimi atuarsinnaassutsimik misissuinermi meeqqat siusissumik qularnaatsumillu atuarsinnaanngortinniarneranni siuarsimanerpaatut Lyngbyp kommunea toqqarneqarsimavoq. (Illoqarfimmi tassani atuarnermut siunnersortigilikkagut upernaaq atuartitsinerni malinnaallutik ilinniarfigisaanni). Pikkorissaanerup pikkorissaatissallu imarisaasa ilusilersorneranni Nunani Avannarlerni akuersaarneqarluartoq atuarnermi periutsinut ilisimatooq, cand.pæd.psyk. / doktor phil. Jørgen Frost siunnersortaalluarpoq. Pikkorisaanermi atuartut peqatigalugit pissanganartunik nuannisarfiusunillu periuseqarluni atuartitsisinnaanermik takutinneqarput. Atuarnermut siunnersortit atuarnikkut ineriartornermut tunngalluinnaqqissaartunik sulliveqartitsilluni atuartitsinermi projekteqarnermilu periuserineqarsinnaasunik tigussaasunik naammattorsuarnik pissarsiaminnik siammarteripput. 26

27 Periutsit tamakku atuarfeqarnerup nutartivigineqarnissaanut Atuarfitsialammut aallartisarluaataapput. Pikkorissartut mappenut ikkussassanik tulleriiaakkanik katillugit 124-nik quppernilinnik tunineqarput. Taakku klasseni atuarnermik ilinniartitsinissamut ilitsersuutaapput suliamut sulliveqarlunilumi atuartitsinermut erngerluni tutsinneqarsinnaasut. Aammattaaq illoqarfinni tikitani angajoqqaanik pikkorissartitsinissaq/ataatsimiisitsinissaq atuarnermut siunnersortinit neqeroorutigineqartarpoq mut pilersaarutit: 1. Atuarnermut siunnersortit inuttaralugit illoqarfiit atuarfiini tamani pikkorissaanernik 2002-mi malitseqartitsinissaq tunaartaralugu sulisoqarpoq. (Pingasuullutik sulinerminnik nangitsinissaminnut akuersaareerput). Suliassattaaq ilagaat atortussianik tapertaliunneqartussanik suliaqarnissaq siaruarterinissarlu. Taamaaliornikkut klassimi anguniarneqartut kiisalu atuarnermik ilinniartitsinerup pitsaasumik sorlanitsinnissaa qulakkeerniarneqarpoq. Atuarnermut siunnersortitut sulisut taakku pingasuusut ataanilu atsiortunga pitsaalluinnartumik suleqatigiinnitsinni oqarasuaallu atorlugit attaveqatigiilluartarpugut Jens Jakobsen, Sara Skifte Lynge aammalu Jørgen Frost tapersersortigalugit. Ataani atsiortunga pikkorissaqataasut atuarnermullu siunnersortaasut nalilersuinerat tunngavigalugu novemberip ingerlanerani pitsaasuseq imaqqortussuserlu eqqarsaatigalugit naliliisussaassaanga. Tassanittaaq siunertaavoq ukiuni tulliuttuni pikkorissaanissat imariumaagassaat. 2. Tassunga ilanngullugu atuarnermut siunnersortinngortussanik allanik pingasunik, 4.-, aamma 5. klassini atuarnermik ilinniartitsinissamut pitsanngorsaataasussamik 2003-mi illoqarfiit atuarfiini pikkorissartitsisartussanik pissarsiornissaq aallartisarneqassaaq. Siunertaavoq nutaatut siunnersortinngortussat taakku 2002-milu augustip aallaqqaataani aallartissasut ukiaaneranilu pikkorissaqqinnissaat aallarteeriissasoq. Ukioq mannamut suleruluffiusumut piffissakilliornarsimasumullu naleqqiullugu sulinissaq taanna eqqissisimanerusumik ingerlaaseqarfiussaaq. 27

28 Forbedring af skoleelevernes læsefærdigheder Jan Soelberg Ekstern konsulent for Inerisaavik. Tidligere skolepsykolog i Nordvestgrønland og konsulent for hovedskolen i KIIIP. Så er Inerisaaviks 3 grønlandske læsekonsulenter i fuld gang med landsdækkende afholdelse af 5-dages kurser for folkeskolelærere i effektiv læseundervisning for 1., 2., og 3. klassetrin. I løbet af september, oktober og november afholder de 3 læsekonsulenter 5-dages kurser i god læseundervisning på alle byskolerne med deltagelse af lærere fra alle bygderne. Målet er, at alle lærere i Grønland, som underviser i grønlandsk i 1., 2., og 3. klasse inden udgangen af november måned har deltaget i 5-dages kurset. Læsekonsulent Arnarulúnguaq Pedersen, som afholder kurserne i Nordvestgrønland, er ved at opstarte kurset i Ilulissat efter at have afholdt 5-dages kurset på skolen i Upernavik, med deltagelse af 21 lærere og på skolen i Uummannaq med 24 deltagere. Der var deltagere fra alle bygder og hovedskolen, og lærerne var meget positive ved deres evaluering af kurset. Sidst i september er det så skolen i Qeqertarsuaq, der står for tur til Arnarulunnguaq s kurser. Læsekonsulent Sørine Lange, som afholder kurserne i Midt- og Nordgrønland, har afholdt sit første 5-dages kursus på skolen i Qaanaaq ligeledes med deltagende lærere fra alle kommunens skoler, som gav udtryk for at have fået et stort fagligt udbytte. Derefter har hun været i Sisimiut og afholdt kurserne i de to skoler i byen. Kurset har efter min mening en rigtig god faglig kvalitet, både med forståelig teori og en række rigtig gode værktøjer hentet fra 3 af de dygtigste lærere i Lyngby, som var den kommune der ifølge Danlæs-undersøgelsen, var bedst til at lære børnene at læse hurtigt og sikkert. (Her blev de 3 læsekonsulenter lært op i foråret, efter læremester/ mentorprincipper). Indholdet i kurset samt kursusmaterialerne er blevet til sammen med en af de mest anerkendte læsemetodikeksperter i Norden: cand.pæd.psyk og doktor phil. Jørgen Frost som er supervisor for projektet. Kurset indeholder 2 direkte demonstrationer med elever i effektive, men også sjove og spændende metoder. De 3 læsekonsulenter videregiver masser af konkrete metoder til værkstedsarbejde og projektarbejde i sammenhæng med fokus på læseudvikling metoder som faktisk er konkret implementering af nogle af intentionerne i den kommende skolereform den gode skole. Kursisterne får udleveret et kursuskatalog på 124 sider, ordnet, til indsættelse i ringbind, som udgør en praktisk uv-vejledning for læseundervisning for kl. og for værkstedsundervisning generelt. Læsekonsulenterne tilbyder også afholdelse af forældrekursus/møde i de byer, de besøger. Læsekonsulent Vivi R. Lyberth, som afholder kurserne Syd- og Østgrønland, opstartede sit første kursus i Paamiut onsdag d. 5. september, og fortsætter til Nanortalik umiddelbart derefter. I slutningen af september er det så meningen, at hun skal til Narsaq og give kursus der. De 3 læsekonsulenter og undertegnede fungerer nu som et godt team med effektiv kommunikation via og telefon, støttet af Jens Jakobsen, Sara Skifte Lynge og Jørgen Frost. Undertegnede udarbejder i løbet af november på baggrund af kursisternes og læsekonsulenternes 28

29 evaluering en kvalitativ og kvantitativ evaluering af kurserne, herunder med henblik på tilrettelæggelse af indholdet i næste års kurser. Planer for 2002: 1. Der arbejdes imod opfølgende kurser på alle byskoler med de 3 læsekonsulenter, for den samme målgruppe i år 2002, for at fastholde og yderligere opkvalificere målgruppen og sikre forøget kvalitet i læseundervisningen for klassetrin. (De har alle 3 sagt ja), herunder udarbejdelse og udsendelse af støttende materialer. 2. Samtidig opstartes processen med at finde og opkvalificere yderligere 3 læsekonsulenter til at afholde kurser på alle hovedskolerne i 2003 i effektiv læseundervisning på 4. og 5. klassetrin, således at disse nye læsekonsulenter er fundet pr. 1. august og i gang med opkvalificeringen i efteråret Dette vil give en mere rolig proces end i år, hvor der har været arbejdet meget intenst og med meget korte tidsfrister. 29

30 Nuummi atuarfiit atuakkanik atorniartarfii perorsaaneq pillugu sullissivittaarnissamut ineriartorneq Nuummi IT pillugu sunnersuisartut atuarfinnilu atorniartarfinni atorniartitsisartut 1998-imi ukiakkulli Nuummi atuarfiit atorniartarfiini atorniartitsisartut Nuummi atuarfiit atorniartarfiisa siunissaat pillugu aallarnisaataasumik ataatsimeeqatigiittarnitik oqallittarnitillu aallartippaat. Aallaqqaataanili suliat tunngavigisimavaat atorniartitsisartut suleqatigalugit kommunimi IT pillugu pilersaarusiorneq. Taamaaliornerup kinguneraa atorniartitsisartut kommunip iluani, IT-mik siunnersuisut atuarfiillu pisortaasa peqataaffigisaannik, ataatsimiititsinissamik piviusunngortitsinerat. Ataatsimiinnermi tassani aalajangiunneqarpoq Perorsaaneq pillugu sullissivimmik pilersitsisoqarnissaa anguniarlugu sulineq ingerlateqqinneqassasoq. Suleqatigiissitaliat makkua pilersinneqarput: Perorsaaneq pillugu sullissivik pitsaanerpaaq Internet-imut atassutitaarnissamut periarfissat akiusullu Tamatuma kingornatigut atuarfinni ataasiakkaani inini pioreersuni perorsaaneq pillugu sullissivissanik titartagaliorneq ingerlanneqarpoq. Ukiumi atuarfiusumi tulliuttumi atuakkanik atorniartitsisartut IT-lu pillugu siunnersortit DLH-p ungasissumut illinniartitsinera Paasisassanik- attaveqaqatigiittarnermillu teknikkikkut periarfissat -nik taasaq, perorsaaneq pillugu sullissivissat pilersiortunnginneranni pikkorissarniarlutik malinnaaffigimmassuk. Tamatumunnga atatillugu quppersagaaqqamik sanavugut tassanilu naatsumik perorsaaneq pillugu sullissivissamik paasisitsiniusiorluta, taannalu kommunimi naalakkersuinermik sulialinnut atuarfiillu siulersuisuisa ilaasortaannut agguaanneqarpoq. Perorsaaneq pillugu ataatsimiittartut suliamik malinnaatinneqartuarput. Atuarfiit atorniartarfiini atorniartitsisartut pilersaarutinik ingerlatseqqinniarlutik suliniuteqaqqipput, kommunillu isuma tamanna tapersersorpaa. Suliassap tulleraa perorsaaneq pillugu sullissivimmut atortussat nalunaarsorneqarnerat kiisalu taakkua aningaasartuutitassaat. Qallunaat Nunaanni perorsaaneq pillugu sullissiviit pillugit nalunngisat katersagut namminerlu maani pisariaqartitagut tunngavigalugit, anguniagassatut imarititassatullu isummernigut oqaasinngortiterpagut: Perorsaaneq pillugu sullissivik Nunatsinni atuarfeqarfik maannakkut ineriartortinneqarpoq-suliniutillu nutaat pilersiortorneqalerput. Atuartitseriaatsit allatut ittut piumasarineqarput Ilikkarniarnermi annertuumik nalunngisassanik, atortutigut assigiinngitsutigut ujarlerluni ilinniartitseriaatsit, pisariaqartinneqalersussaassapput. Ilinniartitsisut periaasii eqqarsaatigalugit tunioraasumiit siunnersuisumut, kaammattuisumut ikiortimullu nikeriartoqassaaq. Inuiaqatigiinni ineriartornerup nalinginnaasup ingerlarsornerujussuata kingunerissavaa, atuakkat atuagaasivimmiut sukkasuumik imarisamikkut qanganisanngujaartalernerat, tamatumallu kinguneraa, atortut nutaat atorlugit, nalunngisassanik tapertaasussanik pisariaqartitsilerneq. Perorsaaneq pillugu sullissiviit atuartunik ilinniartitsisunillu nalunngisassanik nutaanik pilersuinissaat pisariaqarpoq. 30

31 Perorsaaneq pillugu sullissiviup siunertai: atuartut ilikkarniarneranni atuarumatussutsiminnillu ineriartortitsiniarneranni tapersersussallugit ineriartortitseqataaffigissallugillu atuartut paasissutissanik ujarlerfinnik ersitsumik atuisunngortinniassallugit atuartut paasissutissanik ujarlerfinnik assigiinngitsunik atuinermik ilikkartinniassallugit IT-p aatuartitsinermi akulerunneqarnisaata anguniarneqarnissaa, taamaaliornikkut atuartut qarasaasianik paasissutissanillu allanik ujarlerfinnik sulinerminni atuisinnaasunngortinniarneqarnissaat atuartut ilinniartitsisullu perorsaaneq pillugu sullivimmik atuisunngortinniarneqarnissaat ilinniartitsisunut atuartunullu, atuartitsinermi atortussanik ilaatigut Pilersuiffimmeersunik, ujarlernernik, toqqaanernik atuinermillu ikiorsiineq. atuartut sulinermikkut pilersitaannik saqqummiiniarnermut siaruarteriniarnermullu siunnersuineq paasissutissanik ujarlertarfiup atortuutaannik atuinermut atuartunik ilinniartitsisunillu ikiuineq. takutitseriaatsinut soorlu isiginnaartitsinermut, nipimut tunngasunut videonullu atuinermut kaammattuineq isumassarsisitsinerlu. perorsaaneq pillugu sulliviup avatangiisaanik isumassarsinartunngorsaaneq. Imarisai: Perorsaaneq pillugu sullissivik atuarfiup ammanerata nalaani inuttaqartinneqartuassaaq ilinniartitsisunik suleqatigiissunik; taakkulu atuarfimmi atuakkanik atorniartarfinni atorniartitsisuussapput IT-lu pillugu siunnersuisartuussallutik makkuninnga suliassaqartut: suliassat misileraanikkullu anguniarumasat suunerinik pilersaarusiornermi peqataasinnaanermik neqeroorutit, tamakkua perorsaaneq pillugu sullissiviup suliassaanut attuumassuteqarpata ilinniartitsisunut atuartunut atuartunullu ataatsimooqatigiinnut, perorsaaneq pillugu sullissivimmi suliaminnik ingerlatsisunut ikiuisinnaaneq klassip ilinniartitsisua suleqatigalugu atorniartarfik, -atortussat kiisalu paasissutissanik ujarlerfiit pillugit pikkorissartitsinernik ingerlatsineq, assersuutigalugu interneti assilissanillu suliaqarneq imi Nuup Kommunea atortussanik, pequtassanullu kiisalu inuttassanut aningaasaliissuteqarsimavoq, taamaaliornerlu 2001/2002-mi misileraanissamik siunertaqarpoq. Taamatut angusaqarsimanerput nuannaarutigaarput, maannakkullu takusinnaavarput, tamaviaarutigisagut kinguneqalersut, qilanaaraarpullu ukiumi atuarfiusumi tullermi perorsaaneq pillugu sullissivimmik ingerlatsinermik misileraalernissarput. Nuummi IT pillugu sunnersuisartut atuarfinnilu atorniartarfinni atorniartitsisartut imi upernaami. Paasisassanik allanik apeqquteqarumagussi uagutsinnut saaffiginniinnarsinnaavusi. 31

32 Skolebibliotekerne i Nuuk - en udvikling mod pædagogiske servicecentrer IT-vejlederne og skolebibliotekarerne i Nuuk I efteråret 1998 startede skolebibliotekarerne i Nuuk de første indledende møder og diskussioner om skolebibliotekernes fremtid i Nuuk. I starten handlede det om at få struktureret kommunens IT-plan i samarbejde med skolebibliotekarerne. Dette resulterede i at skolebibliotekarerne tog initiativ til et møde i kommunalt regi, hvor både IT-vejledere og skoleinspektører var med. Her blev det besluttet at man skulle arbejde videre mod Pædagogiske servicecentrer. Flg. arbejdsgrupper blev nedsat: Det ideelle pædagogiske servicecenter Internet-opkoblingsmuligheder og priser Vi lavede derefter tegninger over, hvordan man kunne etablere pædagogiske servicecentrer i de eksisterende lokaler på de enkelte skoler. Det følgende skoleår fulgte både skolebibliotekarer og IT-vejledere et fjernkursus fra DLH i Informations- og kommunikationsteknologi for at dygtiggøre os på området forud for etableringen af pædagogisk servicecenter. Endvidere udarbejdede vi en folder med en kort orientering om pædagogisk servicecenter, som blev uddelt til kommunen/politikerne og skolebestyrelserne. De pædagogiske råd er blevet orienteret løbende. Skolebibliotekarerne tog initiativ til at komme videre med planerne, og kommunen var positiv indstillet over for ideen. Det næste punkt var en udfærdigelse af en liste over materialer til pædagogisk servicecenter samt priser. Ud fra vores indsamlede viden fra pædagogiske servicecentre i Danmark og vores egne lokale behov, lavede vi en formåls- og en indholdsformulering: Pædagogisk servicecenter: Den grønlandske folkeskole er i øjeblikket under udvikling og nye tiltag er undervejs. Andre undervisningsformer er ønsket. Undervisningsformer hvor vidensøgning gennem forskellige media vil få stor betydning for læringen. Lærerrollen vil ændre sig fra at være formidler til at være vejleder, inspirator og hjælper. Den generelle, hurtige udvikling i samfundet gør, at taske-bøger tidligt forældes, hvilket medfører behov for ekstra viden gennem de nye media. Pædagogisk servicecenter skal kunne servicere både elever og lærer med aktuelt stof. Det pædagogiske servicecenters formål: at støtte og udvikle elevernes læse- og lærelyst at gøre eleverne til objektive mediebrugere at lære eleverne at benytte forskellige informationssystemer at IT integreres i undervisningen, så eleverne er i stand til at benytte computere og informationsteknologi i deres arbejde. at gøre elever og lærer til aktive brugere af det pædagogiske servicecenter Indhold: Pædagogisk servicecenter bemandes i hele skolens åbningstid af et lærerteam bestående af skolebibliotekarer og IT-vejledere med flg. arbejdsopgaver: tilbyde medvirkning ved planlægning af emner og projekter, der inddrager pædagogisk servicecenter. 32

33 er til rådighed for lærere, elever og elev-grupper, der arbejder i det pædagogiske servicecenter. afholder i samarbejde med klassens lærer kurser i biblioteks-, materiale- og mediekundskab fx internet og billedbehandling. yder hjælp til lærere og elever omkring søgning, valg og anvendelse af undervisningsmaterialer bl.a. fra Pilersuiffik. yder vejledning til elevernes arbejde med produkter til fremlæggelse og formidling. yder hjælp til lærere og elever omkring brugen af medieværkstedets apparatur. inspirerer omkring alle udtryksformer - herunder drama, lyd og video. skaber inspirerende rammer i det pædagogiske servicecenter. I år 2001 har Nuuk Kommune bevilget et beløb til dækning af indkøb af materialer, inventar og bemanding som et forsøg i skoleåret 2001/2002. Vi er glade for at være nået så langt, at vi nu kan se, at anstrengelserne har båret frugt, og vi glæder os til at starte vores forsøg med pædagogisk servicecenter op i det kommende skoleår. 33

34 Tasiilami Alivarpiup atuakkanik atorniartarfia Berit Mortensenimiit, atuakkanik atorniartitsisartoq Nunatsinni aviisinut, suliaq pillugu atuagassianut assigisaannullu akuttunngitsumik allaaserineqartartutut nunami tamarmi atuarfinnik sanaartorneq ingerlalluarneqarpoq. Tunumi maani aamma pisariaqarteqisatsinnik atuarfipput annertuumik allisarneqarlunilu iluarsaqqinneqarpoq. Atuarfimmi init tamarmik tamakkiisumik iluarsaqqinneqarput atuarfiullu angissusaa 1800 kvadratmeterinik ilaneqarpoq, maannamut angissusaanut naleqqiullugu marloriaatingajanngorluni. Taamaaliornerlu pisariaqarluinnarpoq, tassami atuartut 430-it, atuarfimmi atuartunut 200-nut naatsorsuussami eqiterneqarsimapput, tamattalu qilanaarivarput ukioq ataaseq qaangiuppat atuarfik nutaaq atorsinnaalissagatsigu. Atuarfiup atuakkanik atorniartarfia, aammattaaq illoqarfimmi inunnut tamanut atuakkanik atorniartarfiuutigisoq, allanngortinneqarluinnarsimavoq. Ukiut marluk matuma siornatigut ininut maannakkut atukkatsinnut nooreersimagaluarpugut, kisiannili aatsaat maannakkut iluarsarnerata mikisualuttai tamarmiullutik naammassineqarsimapput. 96-imi illoqarfimmi timersortarfik atorneqalermat, aalajangertoqarpoq atuarfiup eqaarsaartarfigigalua atuakkanik atorniartarfinngortinneqassasoq. Taamatut iluarsiineq kusanartuuvoq, ini pitsassuuvoq inissaqarluarlunilu. Ukiaq manna inip pingajorarterutaa qaliaasatut natilerneqarsimavoq, tassanilu atuarfiup/illoqarfiup internet-cafe-a inissinneqassalluni. Taassumap saniliani inimi, qaliani, aamma alla ini qarasaasialeriffittut aaqissuunneqassaaq, tamaalillunilu qarasaasiat 36-t atorneqarsinnaalissallutik. Internet-café atuakkanik atorniattarfillu imminnut ammasumik inissinneqassapput, qarasaasiallu atuakkanik atorniartarfiup ammanerani piumasunit atorneqarsinnaassallutik. Atuarnerup nalaani qarasaasiat atuartitsinermi atorneqartassapput, tamatumalu nalaani atuakkanik atorniartarfik immikkut ammasassaaq, taamaattumillu qarasaasiat marluk atuakkanik atorniarniartunut ujarliutitut atorneqartassallutik. Teknikkikkut atortut piareersarniarlugit maannakkut sulisoqarpoq, amerlavugullu qilanaartut! Iluarsartuussinerup kingulliup ingerlanneqarnera iluatsillugu atuakkanik allatut inissitsiterisimavugut. Assersuutigalugu atuakkat assiliartallit immikkoortortaat iluatsitamik teqeqqumut inissinneqarsimavoq, tamakkununnga atuaqatigiinniartunut amerlanngitsukkuutaarluni inigineqarsinnaanngorlugu. Taamatuttaaq atuakkat kalaallisuut tamarmik ataatsimut inissinneqarsimapput. Atuakkanik atorniartitsisartutut sulilernera nalerorlugu qujanartumik atuarfimmi atuakkanik atorniartarfimmi atorniartitsisartutut pikkorissartinneqarpunga, tamannalu pivoq aasami atorniartarfiup iluarsaqqinneqareernerata kingornatigut atorniartarfik ammaqqinneqarmat. Qiimmaallannartuuvoq suliaqaqatit naapissallugit, taamaalilluni isumassarsianik taarseeqatigiissinnaalerluni ajornartorsiutinillu oqaloqatigiissinnaasarluni. Ilanngullugu sungiusartitsisugut eqeersimaartut uummaarissullu, Anni aamma Poul DLH-meersut naapillugit nuanneqaaq. Atuakkanik atorniartitsisarfeqarneq eqqarsaatigalugu pissanganartorpassuarnik pisoqarpoq, kajumissaataavorlu inuit misilittagaqarluartut ineriartortitsinermut kaamisaasinnaasut naapillugit. Oqaatigeriikkattut Tasiilap atuarfia atuakkanik atorniartarfeqarneq eqqarsaatigalugu initarissaartorsuuvoq. Ineriartornermi alloriarnerup tulleris- 34

35 savaa pissutsit allanngoriartornissaat, tassami pissutsit allanngorlugit atorniartitsinerinnaap nalaani ornittagaajunnaartariaqassaaq, aammali atorniartarnerup avataani iserfiusinnaanngortariaqarluni. Assersuutigalugu novemberip naanerani juullimut atortugut inississorpagut, Juullillu qaarusuanik iluarsartuussivugut, taamaaliorattalu atuarfiup sulisui siulersuisuilu perorsaaneq pillugu sullissivittaami gløgg-itortillugillu æbleskivitortinneqarput. Juullip qaammataa taamaalilluta aallartilluarparput ilinniartitsisullu tamarmik taamaaliornitta nalaani qaarusupput alakkarpaat, tamatumalu kingorna meeqqanit tamanit taanna atorluarneqaqaaq. Atuarfimmi atuakkanik atorniartarfiup uummataasaliornermik unammisitsinerani saqqummersitsineq: Kina kusanarnerpaamik uummataasaliorsinnaava? Udstilling af julehjerter i forbindelse med skolebibliotekets julekonkurrence: Hvem kan lave det flotteste hjerte? Atuakkanik assiliartalinnik immikkoortortaqarfik. Billedbogsafdelingen. Juullip qaarusua. Julehule. 35

36 Skolebiblioteket på Tasiilami Alivarpik Af: Berit Mortensen, skolebibliotekar Som der ofte har været skrevet om i de grønlandske aviser, fagblade m. f. er der godt gang i skolebyggeriet rundt omkring i landet. Og også her på østkysten står vi midt i en stor og tiltrængt renovering og udvidelse af vores skole. Samtlige lokaler bliver gennemrenoveret og skolens areal forøges med 1800 kvadratmeter, næsten en fordobling i forhold til det nuværende. Det er også hårdt tiltrængt, med de ca. 430 elever klemt sammen på en skole beregnet til omkring 200, så alle ser frem til at vi om et års tid kan tage en ny skole i brug. Skolens bibliotek, som også er byens folkebibliotek, har også gennemgået en forvandling. Det er ganske vist et par år siden, at vi rykkede ind i større lokaler, men først nu er de sidste detaljer gjort færdige. Da byens idrætshal i 96 blev indviet, besluttedes det nemlig at inddrage skolens gymnastiksal til bibliotek. Det er en flot løsning, og det er virkelig et fint lokale, med rigtig god plads. I løbet af dette efterår er der i ca. 1/3 af salen bygget et dæk, og her skal skolens/byens internet-café have til huse. Og i lokalet ved siden af, på 1. salen, bliver indrettet endnu et data lokale, tilsammen med ca. 36 maskiner. Internet-café og bibliotek står i åben forbindelse, og maskinerne skal frit kunne bruges i folkebibliotekets åbningstid. I skoletiden skal maskinerne bruges til underisning, samtidig med at biblioteket anvendes af andre, og derfor opstilles to søge-maskiner i selve biblioteket. Der arbejdes på fuld kraft for at gøre al det tekniske klart, og vi er mange der glæder os! I forbindelse med denne sidste ombygning, benyttede vi lejligheden til at lave en omrokering af bogopstillingen. F.eks. har vi nu fået billedbogs afdelingen placeret mere hensigtsmæssigt i et hjørne, hvor der er mulighed for at lave små læsegrupper. Ligeledes er al grønlandsk materiale blevet samlet på ét sted. Jeg var så heldig at komme på skolebibliotekar kursus, netop som jeg overtog bibliotekarstillingen, og samtidig med at vi skulle til at genåbne biblioteket efter sommerens ombygning. Det er altid opmuntrende at møde andre fra samme fagområde, at få udvekslet ideer og at få talt om forskellige problemstillinger. Samtidig var det en fornøjelse at møde et par friske og veloplagte instruktører, Anni og Poul fra DLH. Der sker mange spændende tiltag på biblioteksfronten, og det var inspirerende at møde et par garvede folk, der kunne sætte lidt gang i udviklingen. Som omtalt er Tasiilaq skole forsynet med endog meget flotte fysiske rammer mht. biblioteket. Næste skridt er så at få praksis ændret således at det mere og mere bliver et sted man søger hen, også udenfor udlånstimerne. F.eks. opstillede vi slutningen af november måned vores julematerialer, samt indrettede en Julehule, og ved den lejlighed blev skolens personale, samt skolebestyrelsen budt på gløgg og æbleskiver i det ny indrettede pædagogiske servicecenter. Det var en god start på julemåneden, og alle lærere fik ved den lejlighed set hulen, som efterfølgende blev flittigt brugt af børn i alle aldre. 36

37 Juullip qaarusua. Julehule. 11. klassimi atuartut issiavissuaqarfimmi. 11. klasses elever i sofagruppen. Atoqqaartitsinermi ilinniartitsisunut gløgg æbleskivillu. Gløgg og æbleskiver til lærerne ved indvielsen. Ilinniartitsisut atuarfimmilu sujulersuisut atoqqaartitsinermi. Lærere og skolebestyrelse til indvielse. 37

38 Atuartitsissutissatut maleruagassat ilinniagassatut pilersaarutinik taarserneqarnerat Lone Hindby Borgimit Atuarfitsialaap atuutilersinneqarneranut atatillugu atuartitsissutissatut maleruagassatoqqat nutaanik ilinniagassatut pilersaarutinik taarserneqarnissaat pinngitsoorneqarsinnaanngilaq, tassami Inatsisartut peqqussutaanut nutaamut naleqqussaasoqartariaqarmat. Immikkoortortaqarfinni ataasiakkaani atuartitsinermi siunertat pingaarnerit suliarineqarnerat nutaajuvoq. Tamatumani anguniarneqarpoq immikkoortortaqarfiit tamarmik atuartut ukiuinut naleqquttumik pamersaanikkut nalimmassarneqarnissaat. Ilinniagassatut pilersaarutit atuartitsissutissatut maleruagassanit maannamut atuuttunit allaanerupput, imatut immikkoortitigaagamik: 1. Fagip siunertaa. 2. Ilinniagassatut pilersaarutip saqqummiunneqarnera. 3. Atuartunut ukioqatigiinnut imaluunniit klassinut naligiissunut fagip immikkoortuinut assigiinngitsunut anguniagassat erseqqissarneqarneri. 4. Fagip immikkoortuinut assigiinngitsunut ataasiakkaanut atuartitsinermi periusissatut siunnersuutit. 5. Anguniagassatut aalajangersakkanut ataasiakkaanut tunngatillugu qanoq naliliisoqartarnissaanik siunnersuutit. 6. Atuartitsinermi atortussanik kiisalu atortussanut ilitsersuutinik ilinniartitsisunut innersuussutit. Periaaseq suliarineqarpoq ilaatigut makkua isumassarsiorfigalugit: Det internationale Kvalitets-rådimeersut quppersakkat qallunaatuut, Norgemiut immikkut pilersaarusiaat, kiisalu ataatsimoortitsilluni atuartitsinermi atortussat British Columbiameersut. Taakkunannga katersorneqarlutik innersuussutit sulinermilu atortussat pingaarnerit ilinniartitsisup pilersaarusiornermini, atuartitsinermini nalilersuinerminilu pisariaqartitai. Tamatumani siunertarineqarpoq ilinniagassatut pilersaarutit tulleriiaat imminnut ataqatigiissut suliarineqarnissaat, taakkualu erseqqissumik nalunaarsorsimassapput atuartitsinermilu ajornanngitsumik atorneqarsinnaassallutik. Tamannalu ilinniartitsisup atuartitsinissaminut pilersaarusiornermini najoqqutarisinnaassallugu minnerunngitsumillu ilinniartitsisutut ilinniarsimanngitsunit najoqqutarineqarsinnaassalluni, kiisalu soorlu amerlaqisutigut taamaattartoq fagini killeqaraluartumik ilisimasaqarfigisaminni/misilittagaqarfigisaminni atuartitsisariaqartartunit najoqqutarineqarsinnaassalluni. Fagit siunertaat (imm. 1) ullumikkut nunatsinni Danmarkimilu fagini assigiinngitsuni siunertanut atuuttunut naapertuupput. Ilinniagassatut pilersaarutip saqqummiunneqarnerani (imm. 2) pineqarput fagip sumi inissisimaneranik kiisalu atuartitsinermi tunngavigineqartut pillugit isumaliutersuutit, ilinniagassatullu pilersaarutit qanoq atorneqarnissaannik ilitsersuutit, kiisalu ilikkagassat tulleriiaarneqarnerannut suut tunuliaqutaanersut. Anguniagassanut erseqqissaatit (imm. 3) immikkoortiterlugit tulleriiaarneqarneri atuartuuneq tamakkerlugu assigiipput. Anguniagassat piviusorpalaartuussapput, atuarfimmilu iluarsaaqqinnermi anguniarneqartumut nuna tamakkerlugu angusimasassat -nut naapertuuttuussallutik. Anguniakkat atuarfinni tamani pinngitsoorani siunertarineqassapput. Atuartitsinermi periusissatut siunnersuutit (imm. 4) innersuussutaapput, anguniagassallu ataasiakkaat 38

39 qanoq anguniarneqarnissaannik imaqarlutik kiisalu atuartitsinerup qanoq aggulunneqarsinnaaneranut siunnersuutaallutik. Qanoq naliliisoqartarnissaanik siunnersuutit (imm. 5) aamma innersuussutaapput, anguniagassallu ataasiakkaat qanoq nalilersorneqartarnissaannik aalajangersimasunik siunnersuutaallutik. Matumani siunertarineqarpoq erseqqissunik najoqqutarineqarsinnaasunik atuartut fagini ataasiakkaani qanoq ilikkagaqartigisarnerannik nalilersuinermi atorsinnaasumik ineriartortitsinissaq. Taamaalilluni ilikkagassatut aalajangiussat atuartunut, ilinniartitsisunut angajoqqaanullu ersarinnerulissammata. Atuartitsinermi atortussatut kiisalu ilinniartitsisunut ilitsersuutitut innersuussutit (imm. 6) tassaapput ilinniartitsisup atuartitsinissaminut piareersarneranut atuartitsineranullu ikiorsiissutaasussat. Siunertat anguniakkallu saniatigut pineqartut allat tamarmik innersuussutaapput, taamaalilluni naqisimaneqarani atuartitseriaatsimik ingerlatsisinnaaneq qimanneqarani. Siunertat aaqqissuunneqarnerat ataani takuneqarsinnaasutut tulleriinnilersugaavoq immikkoortut ataasiakkaat pineqartunut ataasiakkannut tunngasuunngillat, matumanili pineqarlutik siunertamut isiginneriaatsit assigiinngitsut. Imm. 1-imi pineqarput fagimi sammiviit aalajangersimasut, tassani taaneqarlutik piginnaasassat ilikkagassallu suut atuartup fagimi ineriartorneranut pingaarutilittut taasariaqarnersut, fagimullu pingaaruteqarsinnaasut allat ilanngunneqarlutik. Imm. 2-mi pineqarput siunertami atuartut inuttut ineriartornerannut tunngasut, soorlu makkua ineriartortinneqarnerannut tunngatillugu: sammisassanik nassaarniallaqqissuseq, imminut tatigineq, imminut naleqartutut isigineq, sulerusussuseq il.il. Imm. 3-mi pineqarput siunertami atuartitsinerup sunniuteqarfigisinnaasai atuartut inooqatigiinnerannut/nunarsuarmioqataanerannut ilaanerisa ineriartortinneqarnissaannut tunngasut; matematikkimi tassunga tunngasumik suli siunnersuusiortoqanngilaq. Imm. 4-mi pineqarput atuartitsinerup siunertaani kulturimut inuiaqatigiinnullu tunngasut. Faginut tamanut faginullu tunngasunut tamanut ilinniagassatut anguniagassanik aalajangersaasoqassaaq, tamatumani fagit ataasiakkaat/faginullu tunngasut allat immikkoortiterneqarsinnaasut ilanngullugit. Massakkut Inerisaavimmi siunnersortit faginut assigiinngitsunut ilisimasallit suleqatigalugit siunertat anguniakkallu suliaraat, taakkualu faginut pineqartunut ilisimasaqarluartunut oqaaseqarfigisassanngorlugit ingerlateqqinneqassapput. Aaqqissuullugit allaqqinneqareerpata novembarip aallartinnerani kikkunnut tamanut oqaaseqarfigisassanngorlugit saqqummiunneqassapput. Tamakkua saniatigut ilinniagassatut pilersaarutit imarisassaat allat suliarineqarput. Nukarlernut akullernullu ilinniagassatut pilersaarutit mappinngorlugit internetimilu saqqummersinneqassapput 2002-mi februaari aallartilaarpat, taakkualu sinerissami atuarfinni ukiumi atuarfiusumi 2002/2003-mi misilerarneqarsinnaassapput. Misileraanernit misilittakkat katersorneqassapput, aaqqitassaqarpallu aaqqinneqassallutik. Angajullernut ilinniagassatut pilersaarutit naatsorsuutigineqarput mappinngorlugit internetimilu saqqummersinneqassasut 2002-mi septembari aallartilaarpat. Ilinniagassatut pilersaarutit ataavartumik Inerisaavimmi siunnersortinit nalilersorneqartussaapput aaqqitassaqaraangallu aaqqinneqartassallutik. 39

40 Læreplaner kontra lœseplaner Lone Hindby Borg I forbindelse med indførelsen af Atuarfitsialak har det været nødvendigt at afløse de gamle læseplaner med nye læreplaner, der passer til den nye forordnings indhold. Udarbejdelsen af overordnede formål for undervisningen på de enkelte trin er nyt. Hensigten er at give hvert trin en alderssvarende pædagogisk profil. Læreplanerne adskiller sig fra de nuværende læseplaner ved at være opbygget af følgende elementer: 1. Fagets formål. 2. Introduktion til læreplanen. 3. Målspecifikationer for fagets delområder på de enkelte årgange eller alderstrin. 4. Forslag til undervisningsmetoder inden for de enkelte delområder. 5. Forslag til evalueringsformer ud fra af de enkelte målangivelser. 6. Anbefalinger til valg af undervisningsmidler og vejledende materiale for læreren. Strukturen er udarbejdet efter inspiration fra Det internationale Kvalitetsråd, de danske faghæfter, de norske mønsterplaner samt de integrerede resourcepakker fra British Columbia og samler de vigtigste af de anvisninger og arbejdsredskaber, der er nødvendige for lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Hensigten er at udarbejde systematisk opbyggede læreplaner med konkrete angivelser, der let kan omsættes til undervisningspraksis og dermed være det grundlæggende planlægningsværktøj for lærerne ikke mindst for uuddannede og de, der som det ofte er tilfældet må påtage sig undervisning i fag, som de kun har begrænset kendskab til/erfaring med. Fagenes formål (pkt. 1) svarer med hensyn til beskrivelsesniveau til de nuværende grønlandske og danske fagformål. Introduktionen til læreplanen (pkt. 2) anfører nogle overordnede overvejelser om fagets stilling og principper for undervisningen heri og giver en generel vejledning i brugen af læreplanerne, og hvad baggrunden for den valgte kategorisering af stoffet er. Målspecifikationerne (pkt. 3) er opdelt i kategorier, som er de samme gennem hele skoleforløbet. Målene skal være konkrete og klart beskrive de nationale standarder, der er lagt op til i skolereformen. Målene er obligatoriske for skolerne. Forslagene til undervisningsmetoder (pkt. 4) er vejledende, og angiver konkrete forløb for hver enkelt målangivelse inden for hver enkelt kategori samt forslag til undervisningsdifferentiering. Forslagene til evalueringsformer (pkt. 5) er ligeledes vejledende, og der gives konkrete forslag til evaluering af hver enkelt målangivelse. Hensigten er at udvikle en klar, kriteriebaseret evaluering af elevernes faglige udbytte, således at det står klarere for elever, lærere og forældre, hvad forventningerne er. Anbefalingerne til undervisningsmaterialer og vejledningsmaterialer for lærerne (pkt. 6) skal være en støtte for læreren i planlægning og gennemførelse af undervisningen. Udover formål og mål er alt øvrigt stof af vejledende karakter, således at princippet om metodefrihed fastholdes. Dispositionen for formålene er bygget op som anført nedenfor - angivelserne i de enkelte stykker repræsenterer ikke skarpt adskilte kategorier, men er udtryk for forskellige synsvinkler på formålet. 40

41 Stk. 1 omhandler den rent faglige synsvinkel med angivelser af, hvilke kundskaber og færdigheder, som betragtes som nyttige for elevernes faglige udvikling og som fagligt relevante i sig selv. Stk. 2 omhandler formålet set i lyset af elevernes personlige udvikling mht. opbyggelsen af kreativitet, selvtillid, selvværd, engagement osv. Stk. 3 omhandler formålet set ud fra, hvor undervisningen kan spille en rolle for udviklingen af elevernes sociale/interpersonelle kompetence; for så vidt angår matematik er der ikke udarbejdet et forslag til formulering af dette aspekt endnu. Stk. 4 omhandler den kulturelle og samfundsmæssige dimension af formålet med undervisningen. For hvert enkelt fag og fagområde udarbejdes læringsmål inden for de forskellige kategorier, som de enkelte fag/ fagområder naturligt kan opdeles i. I øjeblikket arbejder Inerisaaviks konsulenter i samarbejde med forskellige fagpersoner på at gøre formål og mål klar til at sende til faglig kommentering i bl.a. Undervisningsministeriet i Danmark, på Ilinniarfissuaq og andre uddannelsesinstitutioner, inden de færdigskrives med henblik på udsendelse til officiel høring primo november. Sideløbende hermed arbejdes der på de øvrige dele af læreplanernes indhold. Læreplanerne for yngste- og mellemtrinnet forventes at foreligge i ringbindsform og på internettet primo februar 2002, således at de kan afprøves på skolerne i skoleåret 2002/2003 med henblik på erfaringsindsamling og justering. Læreplanerne for ædstetrinnet forventes at foreligge i ringbindsform og på internettet primo september Læreplanerne vil løbende blive evalueret og justeret af Inerisaaviks konsulenter. 41

42 Pinngortitalerinermik inerisaaneq Berit Mortensenimiit Ilulissani ulluni 30/8-6/9 tungaannut PD-mi (Pædagogisk Diplomuddannelse) Pinngortitalerinermik inerisaaneq pillugu pikkorisartut siulliit aallartipput. Pikkorissarnissaq aallartisarneqarsimavoq atuarfeqarnermut ineriartoritsineq tunngavigalugu. Tassanilu ilaavoq Pinngortitalerineq, fagillu ukua iluaniillutik: uummaatsulerineq, uumasulerineq nunalerinerlu, atuartunilu mikinerni akunnattunilu annertuummik atuartitsissutigineqartussaalluni, nalunanngitsumillu fagi pineqartoq nutaaq annertuummik qitiutinneqartariaqarluni. Qallunaat atuarfianni Natur/Teknik fagitut 90-sikkunnili ingerlanneqalerpoq. Nunanilu allani aamma fagi atorneqartarluni ilisimatusarnertut. Natur/Teknik-mi atuartitsineq misileraanernik aammalu atuartut silarsuaat ulluinnarnilu atugaat misilittagaallu aallaavigalugit imaqartumik siunertaqarpoq. Atuagarsorneq ileqqutoqqat qimallugit alloriarneq annertuvoq, aatsaallu sivitsortoq atuartitsinermut najoqqutassat siunnersuutit saqqummerlutik. Taamaattumik siullermik atuartitsinermi aallartisarniarneq nalorninarsimavoq, kisialli ilinniarfiusimapput, atuartitsissutillu pissanganartut ullumikkut misilittakkatut pingaarutilittut isigineqarlutik. Tamatumalu kingorna atuartitsinermut najoqqutassat takkupput, atuartitsineq misileraanerusunik imaqarlutik. Natur/Teknik-mi ilinniartitsisunut atuakkanit atuartitsissutit ilinniartitsisunullu ilitsersuutinik sanaartortoqarpoq, atuakkiortunit assigiinngitsunit. Tamakkulu ilaat Kalaallit Nunaanni atorneqarsinnaasapput, kisialli Kalaallit Nunaannut tunngasunik imaqartunik ilallugit. Kalaallit Nunaani atuarfiit atuartuutitik peqatigalugit periarfissagissaarput silatiminnut anillutik nunaliarlutilluunniit misissuinissaminnut, misilittakkatillu atorlugit avatangiisiminni periarfissatik atorluassallugit. Danmarkimi ilinniartitsisuunerma nalaani misilittakkakka tunngavigalugit paasivara Natur/Teknikmi atuartisinermi atortut ilaatigut makku pigisariaqartut: nakkarnaveeqqut, batteriit, qisuit amitsuaaqqat, viinip simia, meqqoq, kajungerisaat, allarpassuillu. Minnerunngitsumillu naasuerniamut ungasilluinnaraani atortuinik peqarluarnissaq. Soorunalimi atortoriuarsimasat aamma pigalugit, soorlu: Allissat (mikroskop), nunarsuup assinga(globus), planche, nunarsuup assiliarsua(kort) allallu. Tamakkulu inissaqartariaqarput. Tasiilap atuafia nutarteqqammerpoq, fysikertarfillu pitsaasunngorluni, ajoralurtumillu Natur/Teknik-mi atuatitsissutit inissaqarpiaratik. Akerlianilli atuarfimmi init tamarmik kuuginnartumik imeqalernerup kingorna misileraanertalimmik suliaqarnissamut periarfissaqalerlutik. Uagut pikkorissartugut suliassagut aallartiinnaqaarput. Akuttunngitsumik pikkorissartitsisutsinniit suliassinneqartassaagut, ukiut 3-sut atuarnitta nalaani. Suliassatta akissutissartai qarasaasiakkut akineqartassammata qarasaasialerineq siusissumi atorluarnissaa ilinniarlutigu aallartippagut. Pikkorissartut akunnerni 6-ni suliffimminni ilanngaafigineqassapput (reduktionstimer), taamaakkaluartoq akunnerit taakkua sinnerlugit ilinniagassatsinnut atorneqarnissaat ilimanarpoq, atuagassat ilanngutassiat atuakkallu suliassatsinnut atuumasunik imallit atuaqqaagassaasarmata. Kisiat pikkorissarneq assut pissanganaqigarni soqutiginarlunilu tiguartisimanarpoq. Uanga maannamut pikkorissaqqinnissatsinnut qilanaalereerpunga, januarimi pisussami. Soorlu kingullermisut pissarsilluarnissara immersorluarneqarnissaralu qularutiginngilara, aamma pikkorissartitsisutsinniit ilinniartitsisoqatitsinniillu oqaloqateqarnissara suliatsinnut tunngasut pillugit. 42

43 Naturfagligt udviklingsprojekt Af: Berit Mortensen I dagene d. 30/8-6/9 blev der i Ilulissat afholdt det første internatkursus i pd-kurset Naturfagligt udviklingsprojekt. Kurset er kommet i stand på baggrund af det reformprogram, den nye forordning lægger op til. Her er Naturfag, som omfatter fagene fysik/kemi, biologi og geografi, en central blok på yngste - samt mellemtrinet, og det er uden tvivl nødvendigt og vigtigt at sætte fokus på dette nye fagområde. Siden starten af 90 erne har Natur/Teknik været indført som fag i den danske folkeskole. Også fra udlandet kendes faget f.eks. som science. N/T lagde helt fra starten op til, at undervisningen skulle være eksperimentel, og den skulle tage udgangspunkt i elevernes verden og i deres egne erfaringer - et stort spring fra den traditionelle undervisning, som vel oftest tog udgangspunkt i et givet bogsystem. Der gik en rum tid, inden der forelå læseplaner og vejledninger til faget, og der var derfor en del famlen sig frem. Men det var en lærerig proces, og der blev udført meget spændende undervisning og gjort mange værdifulde erfaringer. Siden er der så kommet læseplaner, der underbygger den eksperimentelle undervisning, og fra adskillige forlag rigtig meget spændende undervisningsmateriale, samt materialer til inspiration for underviserne i N/T. En del af dette vil også være velegnet i Grønland, men det er utrolig vigtigt, at faget her får et grønlandsk tilsnit, hvilket også er oplagt, da der udenfor enhver grønlandsk skole findes utallige emner og forhold at udforske sammen med eleverne, så de kan bruge mulighederne i omgivelserne og bruge deres egne erfaringer med naturen. Mine erfaringer fra Danmark har givet mig et godt indblik i, hvad der efterhånden skal/bør være i naturfags samlingen, f.eks. hårklips, batterier, blomsterpinde, korkpropper, fjer, magneter og meget, meget mere. Ikke mindst i egne hvor der f.eks. er lidt langt til blomsterhandleren, er det en god ide at have et solidt lager af diverse effekter. Men naturligvis bør der til naturfagssamlingen også være de mere traditionelle redskaber og materialer, f.eks. mikroskoper, globus, plancher, kort, osv. Det kræver selvsagt en del plads. På Tasiilaqs nyrenoverede skole har vi fået indrettet et glimrende fysiklokale, men der er desværre ikke levnet meget plads til naturfagsrekvisitter. Til gengæld er alle klasselokaler udstyret med rindende vand, og i mange tilfælde vil det være at foretrække at benytte klasselokalet, også til den eksperimenterende del af undervisningen. Vi kursister er netop blevet kastet ud i vores første opgave. Med jævne mellemrum vil vi fra kursuslederne modtage opgaver inden for hele det naturfaglige spektrum. Alle opgaver skal besvares via mail konferencer, så i kurset indgår tillige en it-del. Alle kursister får 6 reduktionstimer, og alt efter hvor ihærdig man er, mener jeg nok, at de timer hurtigt bliver brugt, dels til læsning af artikler og litteratur, dels til opgaveløsning. Men kurset er inspirerende og man kan nemt blive grebet af det. Jeg glæder mig allerede til næste internatkursus, som ligger i januar. Ligesom ved det første, forventer jeg at få en masse faglig in-put, og ligeså meget spændende snak med kursusledere og de andre kursister om det nye fag. 43

44 PD aqqutigalugu IT-mut siunnersortitut ilinniagaqarneq Duudo Harkemit Kangillinnguit Atuarfiat PD aqqutigalugu IT-mut siunnersortitut ilinniarneq Danmarks Pædagogisk Universitet-imit ingerlanneqartoq ilinniagaavoq ukiunik pingasunik sivisussusilik periarfissanik assigiinngitsunik ingerlatsiviusoq. Ukiumut marloriarluta katersuuttarpugut misilitsikkiartorluta modulilu nutaaq aallartittussanngoraangatsigu. Piffissallu annersaa angerlarsimaffimmi nammineerluni ilinniarneruvoq (suleqateqarluni), ilinniarfimmullu attaveqarnerit tamarmik SkoleKom aqqutigalugu ingerlanneqartarlutik. PD aqqutigalugu IT-mut siunnersortitut ilinniarneq ima ingerlanneqartarpoq: sartut atuarfik pillugu peqqussutissaanni nutaami Atuarfitsialammi siunnerfigineqarpoq IT atuartitsinerni tamani ilaatinneqassasoq. Nuup Kommunea aningaasarpassuit atorlugit qarasaasiarpassuarnik atortorissaarutissaanillu illoqarfiup atuarfiinut tallimaasunut pisiortorsimavoq, taamaattorli suli maannamut IT-p atuartitsinermi qanoq ilaatinneqarsinnaanera ilisimasaqarfigivallaanngilarput. Nuannerpallaanngilarlu qarasaasiarpassuit atortorissaarutaalu aningaasarpassuit atorlugit pisiarineqartut tamakkiisumik atorneqanngitsut takullugit. Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul Nov. Maj August Nov. Marts Juni Sept. Marts Juni Ullut 4-t katersuun. Ullut 4-t katersuun. Soraarumm. Ullut 2 Ullut 4-t Ulloq 1 Dk-mi Soraarumm. Ullut 3-t Ullut 3-t Sulianik katersuun. katersuun. tunniuss. Ullut 3 Ullut 3 Sulianik katers. katers. tunniuss. Assigiinngitsunik patsiseqarlunga PD aqqutigalugu IT-mut siunnersortitut ilinniagaqarniarlunga qinnuteqarpunga: Siullermik atuartut suleqatikkalu IT-p atuartitsinermut ilaatinneqarnissaanut siunnersornerini pikkorinnerulerusukkama, tassani ilanngullugit qarasaasianik ilinniartitsineq aaqqissuusseriaatsimullu tunngasut. Aammattaaq isumaqarama IT-p atuartitsinermut ilanngunneqarnissaanut suliniutit aallartinneqarnissaat pisariaqalersoq makkua patsisigalugit: Atuarfik pillugu peqqussut nutaaq (atuartitsinerni tamani IT ilaatinneqassaaq) Inatsi- Inuiaqatigiit IT-mik atuiffiusut/inuiaqatigiit paasissutissiineq tunngavigalugu ingerlasut. Meeqqat atuarfiini atuartut inuiaqatigiit inooqataaffigiligassatik pillugit ilinniartinneqassapput. Inuiaqatigiinni teknologi atorlugu paasissutissiisarneq maanga takkutereernikuuvoq. Uagullu, nunatsinni atuarfiit, paaqqinnittarfiit suliffeqarfiillu ilaassagutta massakkut qanoq iliuuseqartariaqarpugut. Pisussaaffigaarput kinguaavut inuiaqatigiit aaqqissuussaanerannut nutaamut ilinniartissallugit, taamaalilluta inuiaqatigiit piniartuunermiit suliffissuaqarnermut ikaarsaarneranni kukkussutit 44

45 uteqqinnginniassagatsigit. Taamanikkummi siulivut ineriartornermut isiginnaartuinnaapput, tamatumalu kinguneranik inooqatigiinnikkut tarnikkullu ajornartorsiuteqaqalutik. Ilinniartitsisut inuusuttut kaammattorusuppakka taamatut ilinniagaqaqqullugit, tassami atuarfiup ITqarneranik siunnersortitut aaqqissuisuussagaanni ilinniagaq pitsaasuuvoq pissarsinarlunilu. Ilikkagaqarnissamut aqqutissat nutaat/pamersaaneq nutaaq. Inuiaqatigiit suliffissuaqarnermiit inuiaqatigiinnut paasissutissiineq teknologilu tunngavigalugit ingerlanneqartunut ikaarsaarnerat malillugu ullutsinnut naleqquttumik pamersaaneq ilikkagaqarnissamullu aqqutissat teknologip nutaap atortorissaarutai atorlugit ingerlanneqartarput. Siulitta meerartatik inuiaqatigiinni piniarnermik tunngaveqartuni inuunissaannut ilinniartittarpaat, ilaatigut qajartornermik piniariaatsinillu ilinniartillugit, taamanikkut atortut atorneqartut atorlugit. Aammattaaq inuiaqatigiinni suliffissuaqarfiusuni taamaaliortoqarpoq aammattaarlu uagut inuiaqatigiinni nutaani paasissutissiineq teknologilu tunngavigalugit ingerlanneqartuni aamma taamaaliortariaqarpugut. IT-p nutaap/inuiaqatigiillu paasissutissiinermik tunngaveqartut ilinniartitsisut ilinniarteqqinneqarnissaat pisariaqalersippaa. Ukiunut nutaanut pulareerpugut, ullumikkullu ilisimasat agguaqatigiissillugu ukiut arfineq-marluk ingerlanerini qanganitsereersimasarput. Taamaattumik ilinniarteqqinneqartarnissarput pingaaruteqarluinnarpoq. Inerisaavik/- Pilersuiffiup DPU suleqatigalugu neqeroorutigai pikkorissarfissat arlallit IT-p pigiliunnissaanut tulluarsakkat soqutiginarluinnartullu, soorlu qarasaasianik atuisinnaanermut ilinniartitsisinnaanermullu uppernarsaat (IT-kørekort), pikkorissaaneq pitsaalluinnartutut taasariaqartoq, kikkunnillu tamanit ingerlanneqarnissaa kajumissaarutigaara. Pikkorissarnermi peqataasut atuartitsinermi IT ilaatillugu piareersarnermi, atuartitsinermi naliliinermilu ilisimasassat pingaaruteqartut ilisimalissavaat. 45

46 PD-uddannelsen for IT-vejledere Duudo Harke, Kangillinnguit Atuarfiat PD-uddannelsen for IT-vejledere er en 3-årig fleksibel uddannelse fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Vi har internat kurser 2 gange om året, hvor der er eksaminer og opstart af nyt modul. Ellers sidder man derhjemme ved sit eget arbejdsbord og studerer selv (i teams), og al kommunikation foregår via SkoleKom. Flow over PD-uddannelse for IT-vejledere: til alle byens 5 skoler, men stadigvæk har vi al for lidt viden om hvordan man integrerer IT i undervisningen, og det er trist at se, at de mange computere og andre tilhørende værktøjer til mange hundre tusinder kroner ikke bliver brugt optimalt. IT-samfund/ videnssamfund /Folkeskoleelever skal oplæres til det samfund de kommer ud Modul Nov. Maj August Nov. Marts Juni Sept. Marts Juni 4 dage 2 dage internat internat eksamen Modul 2 Modul 3 Modul 4 2 dage 4 dage 1 dage (DK) eksamen 3 dage 3 dage Aflever. internat internat opg. 3 dage 3 dage Aflever. internat internat opgave Der er forskellige grunde til, at jeg søgte ind på PDuddannelsen for IT-vejledere: Først og fremmest fordi jeg gerne vil dygtiggøre mig til at kunne vejlede elever og kollegaer indefor IT-integration i undervisningen både pædagogisk og organisatorisk. Endvidere er det en nødvendighed, at vi opstarter indsatsområder for IT- integration af følgende grunde: Ny folkeskoleforordning (IT-integreres i al undervisning). Der er lagt op til i forslaget til ny forordning for folkeskolen Atuarfitsialak (Den Gode skole), at IT integreres i al undervisning. Nuup Kommunea har indkøbt mange computere og tilhørende værktøjer til mange penge til. Informations-teknologisk samfund er nu virkelig trådt i kraft. Og hvis vi, skolerne i Grønland, institutionerne og virksomhederne skal være en del af det, så bliver vi også nødt til at satse nu. Det er vores pligt at oplære vore efterkommere til den nye samfundsstruktur, så fejltagelsen ikke sker igen som ved overgangen fra fangersamfundet til industrisamfundet, hvor vore forfædre kun var tilskuere til udviklingen, og dermed fik masser af sociale og psykiske problemer. Nye veje til indlæring/ny pædagogik. I takt med overgangen fra det industrielle samfund til informations- og teknologisamfundet (videnssamfund), anvendes tidssvarende pædagogik og indlæringsveje ved hjælp af de nye teknologiske redskaber. Vore forfædre lærte 46

47 deres børn, hvordan det de skulle begå sig i fangersamfundet ved at lære dem qajaqkunst, fangstkunst osv. med datidens eksisterende redskaber. Det samme gjorde man i det industrielle samfund og det samme skal vi gøre i det nye informations- og teknologisamfund. Jeg vil opfordre unge lærere til at tage uddannelsen, da det er en meget god og udbytterig baggundsuddannelse når man skal kunne organisere skolens ITvirksomhed. Det nye IT/ videnssamfund medfører behov for efteruddannelse af lærere. Vi er kommet ind i en ny tidsalder, hvor viden bliver forældet i løbet af gennemsnitlig 7 år, derfor er det vigtigt at vi videreuddanner os. Pilersuiffik/Inerisaavik tilbyder i samarbejde med DPU mange relevante og spændende kurser for IT integration, f.eks. pædagogisk IT-kørekort, et virkelig godt kursus, som jeg vil opfordre alle til at tage. Kurset giver deltagerne den nødvendige baggrundsviden, der skal til når man skal planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning hvor IT er integreret. 47

48 Gammeqarfimmi suliniutit assigiinngitsut Sara J. Brandt, Atuarfiup pisortaa Matumuunakkut qinnuigineqarnerput naapertorlugu annikikkaluartumik pisortatut ukiuni kingullerni suliarisagut annikitsumik tigulaariffigalugit saqqummiussissaanga. Maani Aasianni meeqqat atuarfiat, Gammeqarfik, atuartunik 640-nik atuartoqarpoq marlunnillu skolehjemme-nik taasakkatsinnik 31-nik inissalinnik aammattaaq ingerlataqarluni. Atuarfik 1998-mi nutarterneqarluni naammassivoq. Sulisut katillugit 54-iupput, ilinniartitsisutut ilinniarsimasut 42-t, pilerlaani atuartitsisut tallimat, ilinniartitsisutut ilinniartoq ataaseq timelæreritullu sulisut arfinillit. Gammeqarfik maannamut assigiinngitsutigut atuarfitsialaap pilersinneqarnissaanut pikkorissarnitsigut peqataatitaqarpoq. Soorlu makkuusunik: pisortat PD-mi atuarneranni pisortaasoq peqataavoq psykologimi PD-mi ataatsimik peqataatitaqarpoq Inerisaasunik marlunniik Canadami ilinniagaqartunik peqataatitsisimalluni naturteknik-mi PD-mi ilinniartitsisunik pingasunik peqataasoqarluni IT-mut pikkorissarnermi peqataatitaqarluni Canadamiillu tuluttoortitsinermi tikeraanik ilinniartitsisoqarnikuulluni. Saniatigut Inerisaaviup/Ilinniarfissuullu pikkorissartitsinerinut peqataatitaqartarluni makkununnga: censorkursus matematik, fysik IT-kørekort imeq 1 aamma 2 atuffarissartitsinerit pilerlaanilu atuartitsisup atuaqqinneranut. Gammeqarfiup inissisimanera kommunalpolitikkerit, atuarfimmi siulersuisut, ilinniartitsisullu peqataaffigisaannik perorsaanermi ullut atorlugit nalilersorneqarpoq siunnerfilersorneqarlunilu. Tassanilu atuarfik immikkoortunut sisamanut aggulunneqarpoq. Atuarfimmi siulersuisut aaqqissueqatigalugit atuartoqatigiit nakkutilliisui, angajoqqaallu aallartitaat atuartoqatigiillu peqatigalugit immikkoortortakkaartumik pikkorissaasoqarpoq. Tassani pikkorissaanermi angajoqqaatut pingaartitat angujumasallu eqqartorneqarlutik. Tamatuma kingorna atuaqatigiinni tamaginni angajoqqaat attaveqaataasut ikinnerpaamik angajoqqaanik marlunnik inuttaqartut atuaqatigiinni tamani pilersinneqarpoq. Taakkulu atuarfimmi siulersuisuniit pikkorissartinneqassapput ukiaq manna novembarip 10-ani. Tassani anguniagaavoq atuaqatigiinni sullissisut ilinniartitsisuugunik, angajoqqaajugunik anguniagaqarnerminni suleqatigiillutik ikorfartoqatigiillutillu sullissinissaat. Aasiaat illoqarfiani perorsaanikkut anguniakkami allassimasut tunaartaralugit aammattaaq pitsaaliuinikkut suleqatigiinneq pitsaasutut ingerlasoq oqaatigisariaqarpoq, tassani ilinniartitsisoq aalajangersimasoq illoqarfiup iluani SSPK-mi sulinermi suleqataavoq atuarfiullu akuliuffigisassaani pilersaarusiortartuulluni. Atuarfimmi immikkut kommunimi akuerisamik pilerlaani siunnersorteqarpugut, taassumalu suliarissavaa meeqqerivinni sulisut suleqatigalugit atualertussat atualinnginneranni sullinneqarnissaat angajoqqaajusullu atualertuunnginnerminni atuarfimmut piareersarnissaat. 48

49 Aammattaaq Inunnik Sullissivik suleqatigalugu immikkut lokal gruppe -mik taasatsinik suleqatigiiffeqarpugut, tassanilu inuttarineqarput: Immikkut ittumik atuartitsinermi siunnersorti, perorsaasoq, meeqqerisoq inunnillu isumaginnittoq. Taassuma suleqatigiissitap suliassaasa ilagivaat meeqqat/inuusuttuaqqallu 0-18-nik ukiullit akornanni sullitaq aaqqissuussamik pilersaarusiornissaa isumagissallugu. Atuarfik immikkut atuartunut siunnersuisarfeqarpoq/oqaloqatiginnittarfeqarpoq, taannalu immikkut allaaserineqarnikuummat tassani atuarneqarsinnaavoq. Ukioq kingulleq aallartittumik Qinngasaarisarneq pillugu sammisaq ingerlanneqarpoq, sulilu naammassineqarnani, taannattaaq pillugu suliap ingerlasimanera allaaserineqarsimanerani atuarneqarsinnaavoq. Atuarfiup Inerisaasut ilinniagaqartillugit aallartissimasani inerisaasutut atorluarpai, taakkulu sulinerat aammattaaq immikkut allaaserineqarsimasumi atuarneqarsinnaavoq. 49

50 Forskellige pædagogiske tiltag på Gammeqarfik, Aasiaat Af: Sara J. Brandt, skoleinspektør Jeg vil hermed fremlægge nogle af de pædagogiske tiltag, der er blevet igangsat på Gammeqarfik indenfor de seneste år. Her i Aasiaat har folkeskolen 640 elever, og der er 2 såkaldte skolehjem med 31 elevpladser. Skolen blev færdigrenoveret i Der er 54 ansatte, hvoraf 42 er uddannede lærere, 5 forskolelærere, en lærerstuderende og 6 timelærere. Gammeqarfik har i forbindelse med forberedelserne til Atuarfitsialak været med i forskellige kursustiltag, og disse er: lederen er med i PD i skoleledelse der er en deltager i PD i psykologi der har været to deltagere i skoleudvikleruddannelse i Canada der er tre deltagere i PD i naturteknik der er deltagere i IT kurser der har været besøg af Canadiske gæstelærere På skolebestyrelsens foranstaltning blev der afholdt kurser på alle trin samt for klasselærere, forældrerepræsentanter og de forskellige elevhold. Under dette kursus blev der hovedsagelig arbejdet med forældrenes formål samt deres prioriteringer. Derefter blev der dannet en forældregruppe der er repræsenteret med mindst to forældrerepræsentanter for hver klasse. Disse mennesker vil afholde kursus den 10. november i år arrangeret af skolebestyrelsen. Formålet med kurset er, at folk skal arbejde sammen med samme formål for øje i forhold til eleverne, uanset om man er forældre eller lærer. Indenfor SSPK arbejdet i Aasiaat er der tilknyttet en bestemt lærer, der arbejder med forebyggelse samt de pædagogiske mål, og denne person er med til at planlægge arbejdet i de sager, som skolen skal deltage i. Dertil er der deltagere ved Inerisaavik/Ilinniarfissuaq s kurer på følgende: censorkursus i matematik, fysik IT-kørekort Imeq 1 og 2 læsekurser opgradering af forskolelærere Gammeqarfiks pædagogiske holdning blev beskrevet under nogle pædagogiske dage, og der blev udarbejdet pædagogiske formål. Deltagerne var kommunalpolitikere, skolebestyrelsen samt lærerne. Skolen blev ved den lejlighed opdelt i 4 afdelinger. Vi har i skolen en forskolevejdeler, en stilling som kommunen har indvilget i at oprette. Vejlederen skal i samarbejde med personalet på børneinstitutionerne arbejde med at servicere de børn, der skal starte i skolen, herunder yde hjælp til forældre, der skal til at have skolesøgende børn. I den forbindelse har vi i samarbejde med Borgerforvaltningen oprettet en såkaldt lokal gruppe med følgende bemanding : Vejlederen i specialundervisning, en pædagog, en børnehavepædagog samt en socialrådgiver. Denne arbejdsgruppe står for planlægning af arbejdet med servicering af børn/unge fra 0-18 år. 50

51 Skolen har et vejledningscenter for eleverne, som er beskrevet i en anden artikel. men man kan læse om de foreløbige resultater af dette arbejde i den følgende artikel. Siden sidste år er vi gået i gang med at beskæftige os med mobning. Arbejdet er ikke tilendebragt, Endelig kan vi fortælle, at vi har megen glæde af vore skoleudviklere, som er uddannet i Canada. 51

52 Qinngasaarisarneq Johan Reimer aamma Ilaatsunnguaq Skademiit Qinnuigineqarnerput naapertorlugu Gammeqarfimmi ilinniartitsisut ukioq kingulleq qinngasaaruttarneq pillugu suliniuteqarnerat oqaluttuarilaassavarput. Ukioq atuarfiusoq p naajartulernerani tusagassiutitigut qinngasaaruttarneq pinaattarneq pillugu oqallittoqarpoq. Uaguttaaq atuarfitta oqaloqatigiinnittarfiani sulisugut tamanna arajutsisimanatigu oqaluuserisarparput, taamaattumillu tamanik peqataaffigineqarsinnaasumik aaqqissuussinissaq siunniullugu, atuarfimmi aqutsisunut saaffiginnissutigivarput. Saaffiginninnitsinnut aallaavigivarput, oqaloqatiginnittarfimmut apuunneqartartut meeqqat ataasiakkaat qinngasaarneqartuartutut misigisut, atuaqatigiillu iluanni aaqqiagiinnginnerit meeqqanik ataasiakkaanik erloqisitsisut amerliartornerat. Oqaloqatiginnittartutut akunnerit atukkagut meeqqat amerlassusaannut naleqqiullugu amerlanngereeqimmata, qinngasaarunnerillu aallavippiaa paasiniassagutsigu, piffissaq annertooq paasiniaanermut minnerunngitsumillu atuaqatigiit iluanni silaannaap aaqqinniarneranut atorneqartariaqarpoq. Pissutsit aaqqikkuminaassinnaanerat nalunngilluarparput; pingaartumik ukiuni kingullerni inuiaqatigiinni sakkortoqisunik misigiffiusartumi. Atuarfiup iluani sulisuusugut pissutsinut taamaattunut akiuunnissamut pikkorissartuaangikkutta nukippassuit atulussinnassuagut. Ilinniartitsisup suliassarivaa atuartitsisutit arlaanik ilinniartitsineq. Ullutsinni qaqutigoortuunngilaq ilinniartitsisut nukippassuarnik inoqutigiinnermut tunngasunik aaqqiiniarnermut atuisarnerat. Tamanna annermik ilinniartitsisunngorlaanit misigipilunneqarsinnaasarpoq, taamatuttaaq suleqatitsinnut oqaatsitsinnik atuisinnaanngitsunut artorsaataasarluni. Siunissami pineqartut taakkua pikkorissaqqinnertigut sakkussaannik tuniorartuarnissaat pisariaqarluinnarpoq. Atuarfinni tamatta immikkut ulapputigut, atuaqatigiinnilu ajornartorsiutigut kisermaassinnaalersarpagut; tamannalu sullivimmi kiserliornermik nukinik atulussinnaanermik kinguneqartarpoq. Erloqisitsilluni qinngasaaruttarneq/pinaattarnerlu tamatta ajornartorsiutigivarput, ataatsimoorullugu aatsaat aaqqinniagassarput. Aaqqiiniarnermi nunani allani pissutsit tassanilu aaqqiissutaasartut assiliinnassanngilagut. Misilittakkalli paasiniarnissaat kiisalu ajornartorsiutinik qulaajaasinnaasunik ikiortiserinninnissaq tunuarsimaarfigissanngilarput. Taamaaliornikkummi aatsaat pissutsit uagut tappiiffigisinnaasagut ilanngullugit qulaarneqarsinnaapput. Qulaani taakkartukkat aallaavigalugit, taamatut sulinermik misilittagalimmik ikiortissarsinitsigut oqallinnissap ilusissaa pilersinneqarpoq. Ullut marluk atorlugit iliniartitsisut, angajoqqaat, klasseni attaveqaatit, atuartoqatigiinnit aallartitat, atuarfiup siulersuisui, perorsaasut aallartitaat kiisalu kommunimi sulisut pisamut attumassutillit oqallitsinneqarput. Oqallinnissat aallarnerlugit uagut oqaloqatiginnittarfimmiit pissutsit qanoq misigisimanerigut kiisalu periuutsit suut atorsimasagut saqqumiuppagut. Taamatuttaaq oqaluttuarisaanermi pisamut tunngasut pingaartillugit saqqummiunneqarput. Tamanna pereermat psykolog Per Kielsen Danmarkimi ukiorpassuarni atuarfinnik erloqisitsilluni qinngasaariviunngitsunik (mobbefrie skoler) piler- 52

53 sitsiniarnermik suliaqartup suliani suleriaatsinillu saqqummiuppai. Oqallinnerit eqimattakkaarluni ingerlanneqarput, apeqqutit assigiinngitsorpassuit qulaajarneqarput, tamakkulu tamarmik allaganngorlugit maanna, ukioq atuarfiusoq una nangittussanngorpagut. Pitsaaqutigivaa pissutsit atukkatta nammineq oqaluuserinerat, taamaalilluta tigussaasumik inerniliinissamut qanillattoratta. Kielsen peqatigalugu killiffipput nalilertussaavarput. Pingaartuuvortaaq eqqaassallugu illoqarfitsinni qinikkat meeqqanut suliniutinik allaganngortiterillutik aalajangersaanerat; aaqqiiniarnitsinnullu peqataallutillu aningaasatigut kaammattuilluarnerat. Oqallinnerimmi inerneqanngitsut imaluunniit naammaginanngitsunik inernillit nikallorsaataaginnartarput. Tullinnguupparput atuartut tamaasa peqatigalugit pissutsinik qulaajaanissaq; tamanna pereerpat Per 53

54 Mobning Af: Johan Reimer og Ilaatsunnguaq Skade I slutningen af skoleåret 1999/2000 var der debat om mobning i medierne. Vi, der arbejder i skolens vejledningscenter, har fulgt med i debatten og selv debatteret forholdet, og derfor henvendte vi os til skoledelsen med en arbejdsplan som alle kunne deltage i. Grundlaget for henvendelsen var, at der var flere henvendelser til vejledningscentret fra nogle bestemte børn, der følte sig mobbet. Disse henvendelser om børn, der følte sig tynget af uroligheder i klasserne, blev mærkbart forøget. En del af vores arbejdstid i vejledningscenteret blev brugt til at forsøge at afdække årsagerne til mobning og derefter prøve at rense luften i klasserne. Vi er bevidste om, at forholdene kan være svære at rette op på, især i de senere år, hvor man oplever stærke ting i samfundet. Hvis vi indenfor skolen ikke bliver bedre til at kunne tacle sådanne problematikker, vil vi bruge en masse kræfter uden resultater. Lærerens arbejde er at undervise i nogle fag. Det er ikke sjældent i dag, at lærerne bruger en masse kræfter på at rette op på sociale forhold. Dette kan især mærkes hos nye lærere, og det er især mærkbart for vore kolleger, der ikke kan sproget. Det er vigtigt at man giver disse mennesker redskaber til at beskæftige sig med problemerne ved kontinuerlig kursusvirksomhed. Vi kan i skolerne have tendens til at isolere os med vore problemer og de ting, som vi har travlt med, og sådanne forhold bevirker, at vi føler os ensomme, og kræfterne bliver spildt på denne måde. Mobning og uoverenstemmelser er vores allesammens problem, som vi kan kun løse i fællesskab. For at løse problemet, kan vi ikke kopiere forholdene i andre lande og deres løsningsmodeller. Vi skal ikke være tilbageholdende med at samle erfaringer og bearbejde disse ved at henvende os til andre og animere til samarbejde. Kun ved at arbejde med tingene på denne måde, kan vi også afdække forhold, som vi måtte være blinde for. Ved hjælp af ovennævnte fremgangsmåde, og ved at få hjælp fra en, der kender til at arbejde med problematikken, blev grundlaget for debatten skabt. Der blev debatteret om problemet i to dage med medvirken fra lærere, forældrerepræsentanter fra klasserne, klasserepræsentanter, skolebestyrelsesmedlemmer, pædagogiske repræsentanter samt repræsentanter fra kommunen, der har med problematikken at gøre. Vi startede debatten ved, at vi fra vejledningscentret fremlagde vores erfaringer og meninger om problematikken, og hvilke tiltag vi har sat i gang. Endvidere fremlagde vi de historiske erfaringer og grundlag som en vigtig del af afdækningen. Derefter fremlagde psykolog Per Kielsen sine mangeårige erfaringer og arbejdsmetoder med hensyn til at etablere mobbefrie skoler i Danmark. Diskussionen blev foretaget i grupper. Mange spørgsmål blev afdækket, og alle disse spørgsmål blev nedskrevet, og arbejdet med disse problemer vil fortsætte i næste skoleår. Det gode ved denne fremgangsmåde er, at vi snakker om de forhold, vi selv er midt i. På den måde opnår vi en helhedsvurdering, der er jordnær, og som vi kan forholde os til. Næste skridt er, at vi sammen med alle eleverne afdækker problemtikken; når dette er sket vil vi vurdere vores standpunkt sammen med Per Kielsen. Det er også vigtigt at nævne, at vore politikere har lavet skriftlige formål for arbejdet med børnene i vores by, samtidig med at de arbejder sammen med os og giver os midler til at løse problemerne. Debatter uden resultater eller med ikke tilfredsstillende resultater gør os bare magtesløse. 54

55 Gammeqarfimmi atuartunik oqaloqatiginnittarneq siunnersuisarnerlu Joel Petersenimiit, Immikkut atuartitsinermi siunnersorti Oqaloqatiginittarfiup pilersinneqarnera Ukioq atuarfiusumi 1997/98-imi atuartut oqaloqatiginnittarnerat siunnersorneqartarneralu aallartippoq. Taamanikkut atuartut arlaatigut ajornartorsiutillit aalajangersimasumik oqaloqateqartarnissaat pisariaqartoq malunnarsimmat oqaloqatiginnittarfik pilersinneqarpoq. Ukiuni taakkunani projekt Nukappiaqqat ingerlanneqarput. Tassungalu atatillugu ilinniartitsisut sisamat suleqataanerminnut atatillugu pikkorissartinneqarlutik oqaloqatiginneriaatsinik sungiusartinneqarlutik tarnip pissusaanik ilisimasalimmik, inunnik isumaginnittoqarfimmik sullissinermut ilisimasaqarluartumik aammalu sakkortuumik nalaattaqarsimasunik sullissisinnaasumik. Taamaattumik Gammeqarfimmi ilinniartitsisutut sulinermik saniatigut meeqqanik arlaatigut misigissutsitigut nanertugaatilinnik sullisisinnaaneq piviusunngorpoq, ukiuni marlunni pikkorissartareernerup kingorna. Innersuusineq oqaloqatiginnittarnerlu Oqaloqatigiinnittarnerup siunnersuisarnerullu siunertaraa atuartunik arlaatigut misigissutitigut ajornartorsiutillit oqaloqatigisarnissaat aammalu siunnersortarnissaat. Atuartunik siunnersuisarneq aammalu oqaloqateqartarneq aallartittarpoq oqaloqatiginnittarfimmut innersuussinertigut. Innersuussineq pisarpoq angajoqqaat akuerseqqaarneratigut, imaluunniit angajoqqaat namminneq atuartuutertik innersuussinnaavaat. Innersuussinerit makkuninnga peqquteqarsinnaapput: Ilaquttamik qanigisamilluunniit toqusoqartillugu, ilaqutaasumik arlaatigut aaqqissinnaanngitsumik napparsimasoqartillugu, imminornissamut eqqarsartoqartillugu, atuartoq arlaatigut misigissutsitigut ajornartorsiuortillugu, angajoqqaanik avittoqartillugu atuartoq misigissitsitigut eqqugaasimappat, atuartoq arlaatigut peqquteqarani atuanngitsuukulalerpat, atornerlugaasimasoqartillugu il.il. Misilittakkatta ilagaat klassemi ataatsimoortumik misigissutsitigut atuartunik oqaloqatiginninneq, (Soorlu atuaqataasumik tassanngaannaq toqusoqartillugu). Atuartut ataasiakkaat oqaloqatiginnittarfimmut innersuunneqarpata angajoqqaat oqaloqatigeqqaarlugit, atuartoq oqaloqatigineqartarpoq. Oqaloqatiginnittarfimmut innersuussinerit allakkatigut pisarpoq. Oqaloqatiginnittartut Oqaloqatiginnittartut immikkut ilinniagaqarsimanngikkaluarlutik pikkorissarneq aqqutigalugu oqaloqatiginneriaatsinik assigiinngitsunik sungiusarsimapput amanna oqaloqatiginnissinnaanermut pingaaruteqarluinnarpoq. Taamaattumik oqaloqatiginnittartut killissartik ilisimasarpaat, suliassallu oqimaappallaartillugit pisortanut ingerlateqqinneqartarlutik skolepsykolog-inut imalt. inunnik isumaginnittoqarfimmut. Taamaatumik sissueqqissaartarpaat psykologitut sulinnginnissartik. Psykologissaqartillugu psykologi siunnersortitut inissisimasarpoq. Oqaloqatiginnittartut massakkut atorneqartut marluupput, pisariaqavissappallu pingasunngorsinnaallutik. Oqaloqatiginnittartut immikkullu atuartitsinermi siunnersorti peqatigalugu sapaatip akunneranut ataasiarlutik akunnerit marluk ataatsimiittarput, atuartut innersuunneqartut oqaloqatigineqartartullu pillugit eqqartuisarlutik. Tamanna pingaaruteqarpoq. Oqaloqatiginninnermi akunnerit 20-it atorneqartarput, annertusisatullu atuartitsinertut nalilerneqartarlutik. 55

56 Ukiuni pingasuni oqaloqatiginnittarfiup ingerlareernerani ukiumut agguaqatigiissillugu atuartut 60-it miss. oqaloqatiginnittarfik annerusumik minnerusumilluunniit atortarpaat. Oqaloqatiginnittarfiup avammut nittarsaanneqarnera Pingaaruteqarsimavoq oqaloqatiginnittarfiup aallartinnerani atuartut angajoqqaallu paasitilluarnissaat, tamanna angajoqqaanut allagaqarnertigut nalunaarutiginninnertigut ingerlanneqarnikuuvoq. Saniatigut illoqarfimmi radio aqqutigalugu angajoqqaanut innuttaasunullu atuarfitsinni meeqqat misigissutsitigut ajornartorsiulissagaluarunik qanoq periarfissaqarneranik aamma nittarsaassineq ingerlanneqarsimalluni. Iluaqutaasut ilagaat quppersagaaraliorneq, quppersagaaqqami aamma takuneqarsinnaavoq misigissutsitigut sakkortuumik nalaataqarsimagaanni Aasianni saaffigisassat allat suunersut. Oqaloqatiginnittarfiup siunnersuisarfiullu pilersinneqarnerata maani Gammeqarfimmi atuartunut iluaqutaanera uppernarsarpaa, atuartuutitsinnik qujanartumik imminoortoqartannginneranik 56

57 Etablering af vejledningscentret ved Gammeqarfik Af: Joel Petersen, Rådgivningslæreren for specialundervisning I skoleåret 1997/98 blev der etableret et samtale- og vejledningscenter for elever med særlige vanskeligheder. På samme tidspunkt blev projekt Nukapiaqqat kørt, og i denne forbindelse blev der afholdt kursus for 4 lærere, der var impliceret i arbejdet. Dette kursus indeholdt vejledning i samtaleteknik ved en psykolog, vejledning fra en socialrådgiver med erfaring i arbejdet med sociale forhold og vejledning fra en person, med erfaringer i at bearbejde traumer. Efter to års kursusvirksomhed, blev det i Gammeqarfik muligt for disse lærere at arbejde med børn med emotionelle vanskeligheder udover deres almindelige arbejde. Henvisning og samtaler Formålet med samtalerne og vejledningen er at give elever med emotionelle vanskeligheder muligheder for at snakke og få vejledning fra centret. Samtaler og vejledning med eleverne sker efter en henvisning til centret. Henvisning skal accepteres af forældrene, eller også kan forældrene selv henvise børnene. Følgende årsager kan danne grundlag for henvisningen: Ved dødsfald af familie eller nære pårørende, ved uhelbredelig sygdom blandt familie, ved selvmordstanker, ved elevers emotionelle vanskeligheder, elevers psykiske vanskeligheder ved forældres skilsmisse, ved elevers ubegrundede fravær fra skolen, ved misbrug o.l. En af vore erfaringer er fællessamtaler om følelser med hele klassen (eksempelvis ved pludselig dødsfald af klassekammerater). Når der bliver henvist en elev til centret, snakker man først med forældrene, før man snakker med eleven. Henvisning til centret sker ved skriftlig henvendelse. Vejlederne Selvom vejlederne ikke er specielt uddannede, har de gennem kursusvirksomhed fået optræning i forskellige samtaleteknikker. Dette er meget vigtig for at kunne snakke med folk. Vejlederne kender deres begrænsninger, og når sagerne er for tunge, bliver der henvist til andre myndigheder som psykolog og socialrådgivere. Derfor passer vejlederne meget på ikke at arbejde som psykologer. Når der er mulighed for at konsultere en psykolog, optræder vedkommende som vejleder. Der er to vejledere, der bliver brugt i dag, og hvis der bliver behov for det, kan antallet øges til tre personer. Vejlederne og specialundervisningsvejlederen afholder ugentlige to timers møder, hvor de drøfter elever, der henvises til vejledning og samtaler. Dette forhold er vigtigt. Man bruger 20 timer til samtaler med eleverne, og disse timer bliver betragtet som udvidet specialundervisning. Efter tre års virke har ca. 60 elever pr. år mere eller mindre haft berøring med vejledningscentret. Udbredelsen af vejledningscentrets virke Det har været vigtigt ved oprettelsen af centret at udbrede kendskabet til vejledningscentret blandt forældre og elever, og dette er sket via en skrivelse til forældrene. Der ud over har man gennem lokalradioen orienteret vore skolebørn om mulighederne for at få hjælp i skolens vejledningscenter, hvis de får følelsesmæssige vanskeligheder. En af de ting der har haft god effekt er udgivelsen af en folder, hvori man kan se hvilke andre muligheder, man har i Aasiaat for at få hjælp, hvis man får følelsesmæssige problemer. Nytteværdien af oprettelsen af vejledningscentret for eleverne her i Gammeqarfik er bevist ved, at der heldigvis ikke er sket selvmord blandt eleverne. 57

58 Atuartitsinermi atortussat Qanoq ilillunga atugassannik inniminniissaanga? Atortussat tigummiinnassagukkit: Atuartitsinermi atortussat allattorsimaffianniippat? Atuartitsinermi atortussat allattorsimaffiat Ilinniusiorfiup saqqummersitaanik ujarlerfiuvoq inniminniiniarnermilu najoqqutaalluni. Atuartitsinermi atortussat allattorsimaffianniittut atuarfimmut akeqanngillat! Atuartitsinermi atortussat allattorsimaffimmiinngippata saqqumersitsisunit pisiarineqassapput KNI imlt. atuagaarniarfiit aqqutigalugit. Atortussat atuinnassagukkit: Atortussat atuinnassagukkit atorniarsinnaavutit immikkoortortaqarfitsinni marluusuni ukunani: Saqqummiivik Atorniartarfik aamma Atuartitsissutissanik Atorniartarfik. Atuartitsinermi atortussat allattorsimaffiannit inniminniissaguit immersuivissamut 021-mut inniminniissaatit. Inniminniinermi immersugassaq immersoriarlugu atuarfissinni tamakkununnga akisussaasumut tunniutissavat. Akisussaasussup inniminnikkat katersussavai Inerisaavimmut/Pilersuiffimmullu allakkasuaatikkut (normu ) nassiullugit. Paasisaqarnerorusukkuit takujuk PI nr qupp. 30. Saqqumiivimmi Atortarfimmi takuneqarsinnaapput atortut ujarlerfimmi FUI-mi allaqqasut ataasiakkaaginnaat imlt. marlukkaaginnaat. Atuartitsissutissanik Atorniartarfimmi atortut Katalogimi (atorniartarfiup ujarlerfiani) takuneqarsinnaapput. Inniminniinermi immersuiffissaq tungujortoq (KUD-form 200) immersoruk atuarfinnilu tamakkununnga akisussaasumut tunniullugu. 58

59 Undervisningsmaterialer Hvordan bestiller jeg det, jeg skal bruge? Hvis jeg skal beholde materialerne: Findes de i Lagerlisten? ler bestillingerne og faxer dem til Inerisaavik/Pilersuiffik ( ), der ekspederer ordren. Hvis du vil vide mere: Se PI nr side 30 Står materialerne ikke i Lagerlisten, må de købes hos udgiverne gennem KNI eller en boghandel. Lagerlisten er et katalog over samtlige undervisningsmaterialer udgivet af Atuakkiorfik Ilinniusiorfik. De materialer, der står i lagerlisten, er gratis for skolen! Hvis du skal bestille fra Lagerlisten, skal du bestille på formular 021. Udfyld bestillingslisten og giv den til den person, der er ansvarlig for området på din skole. Han/hun sam- Hvis jeg skal låne materialerne: Du kan låne materialer to steder hos os: i Informationssamlingen og i Fællessamlingen I Informationssamlingen finder du alle materialerne fra FUI kataloget i 1 eller 2 eksemplarer. I Fællessamlingen finder du alle materialerne fra Fælleskataloget. Udfyld den blå bestillingsseddel (KUD-form 200) og giv den til din skolebibliotekar eller den person, der er ansvarlig for området på din skole. 59

60 Tasersuup Atuarfiani 3. klasseni atuartitsineq ukiumi atuarfiusumi mi Ukiumi atuartitsiviusumi 2000/2001-mi 3. klasseni ilinniartitsisut ataatsimoortumik suleqatigiillutik atuartitsinerat ukiumi atuarfiusumi 1999/2000-mi januarimi aallarnisarneqarpoq 14. januar 2000-mi ilinniartitsisut isumasioqatigiinnerat tunngavigalugu ima siunnersuusiortoqarmat: klasseni atuartitsinerup ataqatigiinnerusumik, atuartullu piginnaasaat tunngavigalugit atuartitsinissaq anguniarlugu, ilinniartitsisut suleqatigiiffeqassapput atuartut qanoq atuartinneqarnissaannik sunillu sammisaqartinnissaannik aalajangersaaffiusartumik. Suleqatigiiffimmi ilinniartitsisut atuartunik faginik skemanillu agguataarinissaq malittarisassat tunngaviusut iluini akisussaafigissavaat klasseni ilinniartitsisuusussat ullormut piffissami aalajangersimasumi klasseni allaniinnatik klasseniinnaq atuartitsisassapput atuartullu pisariaqartitaat naapertorlugit init sammisaqatitsivissat aalajangersassavaat. Piffissap naanerani klasseni allaniinnissaq periarfissinneqassaaq. Sammisaqartitsinerit allangorartinneqarsinnaanerussapput inimillu ataatsimoorfiusinnaasumik pissaqartitsisoqassalluni, soorlu inuusuttut sukisaarsartarfianni atuareernermiluunniit paaqqinniffimmi Sisimi. Ilinniartitsisut imminnut pisariaqartinnerulissapput suleqatigiinnerulerlutik atuartullu soqutigissaat ilikkarusutaallu tunngaviginerullugit ingerlatsisoqarsinnaassalluni saniatigullu atuartut eqqissiviinnerusut immikkut sammisaqartinneqarsinnaaneri periarfissinneqarsinnaanerat takorloorneqarsinnaalluni. Perorsaanermi siunnersuisoqatigiinni saqqummiunneqarmat isumaqatigiissuutigineqarpoq 3. klassinngortussani piviusunngorsinnaassasoq, ukioqatigiinni klasseni pingasuusuni 2. klassiusuni ilinniartitsisut ukiumi atuarfiusumi tullinnguuttumi tamarmik klassini taakkunani ingerlatitseqqissinnaammata. Piareersarneq sukumiinerusoq taamaasilluni aallartinneqarpoq. Ilinniartitsisut pingasut tamarmik 3. klassinngortussani 21 tiiminik tunineqarput, fagit uku tiimerisaat: Kalaallisut, kisitsineq, qallunaatut, ilusilersuineq, erinarsorneq, upperisarsiorneq klassens tiimilu. Tamaallaat eqaarsaarneq allanit ingerlatassanngortinneqarpoq. Immikkut atuartitsinermi tiimit atuagassaraluit tallimat aammalu vikareqartarnermi tiimit atugassaraluit tallimat atorlugit ilinniartitsisut ilaneqarput ilinnniartitsisup ataatsip tiiminik qulinik tunineqarneratigut. Saniatigut annertusisamik imiikkut atuartitsinermi atuartumut ataatsimut ilinniartisisussaq tiimini tamani peqaataasartussanngortinneqarpoq. Piareersaqatigiittarnissaq eqqarsaatigalugu atuarfimmi pisortap PD-mut pikkorissarnerani tiimit pikkorissarnermut atorneqartussat sisamat aqutsinermi skemaliornermilu 3. klasseni atorneqartussaagaluit ilinniartitsisunut tunniunneqarput, tiimilu ataaseq aamma pisortap tulliata PD-mi pikkorissaqataanermi pikkorissarnermut atugassaa aamma tunniunneqarluni, taamaasilluni ilinniartitsisut tallimat tamarmik piareersarnermut tiiminik ataatsimik tunineqarput, ilinniartitsisut namminneq ataatsimoorlutik 3. klasseni atuartitsinissaminni tiiminik sammisassanillu agguataarinermi piareersarnermilu atorneqartussamik. Atuartut ineqartinneqarnissaanni iluatsinneqarput init atuarfiup immikkoortortaqarfiani matune- 60

61 qarsinnaasumi immikkoorlutik inigisinnaasaanni. Ataaatsimoorfiusinnaasutut inimik periarfissinneqarnissaat isumagineqarpoq atuartut atuareernerminni orniguttarfianni imaluunniit inuusuttut sukisaarsaartarfianni. Pissarsiarinerput atuartitseriaatsimi taamaattumi neriviit issiaviillu nutaajunerpaat, atuartut immikkut inigisassaat aammalu inip qeqqani nerrivik assigiinngiiaartumik inissinneqartarsinnaasoq. Kingusinnerusukkut paasinarsivoq ini ataaseq ataatsimoortarfittut atorneqarsinnaasimasoq. 3. klasseni atuartitsineq 2000/2001-mi Ilinniartitsisut nalunaarutaat. Aallartisarneq: Piareersarneq upernariartornerani aallartipparput, suleqatigiinnermut ataatsimullu atuartitsinermut tunngasut atuagassat atuarlugit ataatsimeeqatigiissutigisarlugillu. Ukiup atuarfiusup naannginnerani angajoqqaanik isumasiuvivugut ataatsimiisitsillutalu. Angajoqqaat akuersimmata pilersaarutitta piviusunngortinnissaannut piareersarluta aallartippugut. assigiinngitsuni piginnaasaat naapertorlugit. Tammaarsimaarnerulli kingorna kalaallisut kisitsinermilu misilippagut, taakkulu tunngavigalugit sisamanngorlugit agguarlugit. Ulluinnarni ingerlaneq: Ullaakkut aallartittarpugut ataatsimoorluta. Taaguinerit, tussiaqatigiinneq ataatarpoorneq assigiinngitsunillu nalunaarutissaqartillugu saqqummiussineq. Kingorna nalinginnaasumik atuarneq aallartittarpoq. Anitsiarfiup kingorna qallunaatooreernermi meeqqat piumassusertik naapertorlugu sammisaqartarput. Ukiarmi sap.ak. marluk miss. immikkut timerput pillugu sammisaqarpugut iluatsilluartumik! Angajoqqaanut atassuteqarneq: Ukiup ingerlanerani arlaleriarluta angajoqqaanik ataatsimiisitsivugut, aamma angajoqqaat namminneq qaaqqusillutik ataatsimiisitsipput. Saniatigut angajoqqaat periarfissallit takkutillattaartartut nuannertaqaat. Atualerneq: Atualerlutalu inissarput suliaralugu aallartipparput: qalipaaneq, atortussat pisattallu inissitsiterlugit. Augustip naanerani Tatsip Ataani ullut pingasut tammaarsimaarpugut. Tammaarsimaarnitsinni meeqqat imminnut inersimasullu akornatsinni ilisarisimaqatigiillualerpugut. Piareersartarneq: Skemamut ilaatillugu sap. ak. akunneq ataaseq naapeqatigiinnissamut atortarparpoq. Tassani piareersarnerit meeqqanik sulianillu naliliinerit ingerlanneqartarput. Meeqqat agguataarneri: Upernaarli agguataarnikuuagut atuartitsissutini Naliliineq: Malugisarput naapertorlugu meeqqat taama atuarnertik piginaasatigut naligisaminnik atuaqateqarneq nuannaralugu kajungeralugu pissarsiaqarfigaat. Siunissaq: Qanittukkut naliliineq ingerlanneqassaaq. Immikkut sammisaqaqqinneq. Angajoqqaanut ataatsimiisitsinerit. Naggataarutaasumik naliliineq. Ukiumut atuarfiusussamut nutaamut piareersarneq. Atuarfimmi pisortat tungaanniit 3. klassemi atuartitsineq pitsaasutut nalilerneqarpoq, pitsaaqutaasullu maluginiakkagut ilaatigut ukuullutik: 61

62 3. klasseni atuartut eqqissisimanerujussuat, anitsiarfiit ilanngullugit imminnut akisussaaqatigiillutik eqqissisimasumik atuarfigisaminni inigisaminniissinnaapput namminneq sammisassarsiorlutik. Ilinniartitsisuusunik napparsimasoqarnerani taartaasussarsiorneq pisariaqartarsimanngilaq atuartullu ilinniartitsisussaqanngitsunut paaqqinnittarfimmukartinneqartariaqarsimatik. Ilinniartitsisut imminnut ilisarisimallualersimapput faginilu siornatigut atuartitsissutigisimanngisaminni imminnut ikioqatigiillutik atuartitsisinnaanngorsimallutik. Ullaat tamaasa ataatsimoortarnermi akisussaaqatigiinneq atuartut akornanni ilinniartitsisut akornanni aammalu atuartut ilinniartitsisullu akornanni misigisimaneqalersimasoq malunnarpoq. Immikkut atuartitsinermi ingerlasussaagaluit immikkoortinneqarnatik ingerlaqataajuarnerminni angusarisaat pitsaalluinnartutut taasariaqarput. Akunnerit ataasiakkaat naapertorlugit skemaliortarnerup atorneqannginnerani piffissanut aalajangersimasunut sivisunerusunut sammisaqarnissanut pilersaarusiornissaq ajornarunnaarsimavoq. Atuartut ataatsiakkaat namminneq ilikkarusussusertik naapertorlugu sammisaqarsinnaanerat periarfissinneqarsimavoq, atorluarneqarnerujartorlunilu. 3. klasseni atuartitsinermi piffissap affaata ingerlareernerani oqaatigisariaqarpoq siunissami klasset ilanngullugit Atuarfitsialaap innersuussutai aamma tunngavigalugit ingerlatsilernissap siunniunnissaata pisortat tungaaniit aqqutissiuunniarneqarmat, massakkullu ukiumut atuarfiusumut tullinnguuttumut pilersaarusiornermi periarfissinneqarnissaa suliniutigineqassalluni. Undervisning i 3. klasse i Tasersuup Atuarfia i skoleåret 2000/2001 Opstarten af teamsamarbejdet i skoleåret 2000/ af undervisningen af 3. klasse skete i januar 2000 i skoleåret 1999/2000 ved et lærer-idémøde hvor følgende blev fremsat som forslag: For at opnå en mere sammenhængende undervisning i klasserne ud fra elevernes forudsætninger oprettes et lærerteam, hvor der udarbejdes planer for, hvordan undervisningen skal foregå og hvilke emner, der skal undervises i. Samarbejdsteamet har selv ansvar for fordeling af elever, fag og skema inden for de retningslinier, der gives i loven. Lærerne får et vist antal timer inden for en bestem afsat periode på dagen udelukkende i klasse og lokalerne fordeles til bestemte aktivitetsrum fastsat af lærerne, hvor eleverne kan fordeles efter behov. Efter perioderne på dagen er der for lærerne mulighed for undervisning i andre klasser. Undervisningsaktiviteterne vil på denne måde være mere fleksible, og der vil kunne blive er fællesrum enten i ungdomsklubben eller i fritidscenteret Sisi på måske bestemte tidspunkter. Lærerne bliver mere afhængige af hinanden i et tættere samarbejde, og der bliver mulighed for at tilgodese eleverne efter deres interesser og vidensbehov, hvor man samtidig kan tage hånd om de urolige elever, der har behov for særlig opmærksomhed. Ved fremlæggelsen i pædagogisk råd var der enighed om, at det var realistisk at starte sådan en undervisning i kommende 3. klasser, hvor der er 3 klasser i årgangen, og hvor alle lærerne i 2. klasse ville fortsætte i disse klasser næste skoleår 62

63 En grundigere planlægning blev startet. Tre lærere fik hver tildelt 21 timer i kommende 3. klasser med følgende fag: Grønlandsk, matematik, dansk, formning, sang/musik, kristendom og klassens time. Kun faget gymnastik kunne læses af andre lærere. Ved at hente 5 timer, der skulle have været brugt i specialundervisning, og 5 timer fra vikarpuljen blev der givet 10 timer til en ekstra lærer. Der blev ligeledes en lærer til en vidtgående specialundervisningselev til at følge alle timerne. Med hensyn til lærernes konferencetimer kunne det lade sig gøre at gøre brug af inspektørens timetillæg på 4 timer fra PD-uddannelsen og 1 timetillæg fra viceinspektørens PD-uddannelse. Disse timer var ellers administrationstimer af 3. klasse med skemalægning, vikarplanlægning o. lign. af inspektør og viceinspektør. Hver af de 5 lærere fik tildelt 1 konferencetime på den måde til brug for fordeling, planlægning og forberedelse til deres fællesundervisning i 3. klasse. Undervisning i 3. klasse i 2000/2001 Lærernes rapport Opstart: Vi startede forberedelserne i foråret med læsning af informationer om teamsamarbejde og tværfaglig undervisning og afholdelse af møder. Inden afslutningen af skoleåret fik vi afholdt et informerende forældremøde, hvor deres synspunkter blev hørt. Forældrene var positivt indstillet, og vi startede forberedelserne for at realisere planerne. Skolestart: Vi startede skoleåret med at forny vores lokaler: maling og opsætning af materialer og inventar. I slutningen af august måned var vi på lejrskole i 3 dage i Tatsip Ataa. Under lejrskolen kom eleverne og vi voksne til at kende hinanden godt. Forberedelse: Vi har hver 1 time om ugen i skemaet som forberedelsestime. Her bliver der lavet planer og eleverne og arbejdet evalueres. For de fysiske rammer var det muligt at pladsere klasserne i en afdeling for sig, hvor der er en fløj med mulighed for aflukket område. Der blev givet mulighed for fællessamlinger i fritidscenteret eller i ungdomsklubben. Der blev indkøbt det nyeste møbeldesign inden for denne form for undervisning, hvor der blev opsat små båse til hver elev og med fleksible bordopstilling i midten af lokalerne. Det har senere vist sig muligt at bruge ét af egne lokaler som fællessamlingsrum. Elevernes fordeling: Eleverne er fordelt allerede i foråret efter deres evner i forskellige fag. Efter lejrskolen blev eleverne prøvet i grønlandsk og matematik, og der blev oprettet 4 hold derefter. Den daglige undervisning Vi starter med fællessamling om morgenen, hvor der føres protokol af eleverne, salmesang, fadervor, forskellige informationer og fremlæggelser. Derefter starter den almindelige undervisning. Efter frikvarteret og efter danskundervisningen er der aktiviteter efter elevens eget ønske. I efteråret fik vi gennemført emnet om vores krop i ca. 2 uger. Det var meget vellykket! 63

64 Forældresamarbejde: I løbet af året er der afholdt flere forældremøder. Ligeledes har forældre afholdt møde efter eget invitation. Det er også positivt med lejlighedsvis besøg af enkelte forældre. Evaluering: Efter vores erfaringer får eleverne godt ud af denne form for undervisning efter evner, eleverne er glade for det og er positive. Fremtiden: Evaluering gennemføres i den nærmeste fremtid. Der bliver et fællesemneundervisning igen. Forældremøder. Afsluttende evaluering. Forberedelse til det nye skoleår. Fra ledelsens side betragtes undervisningen i 3. klasse som vellykket, og vi vil påpege følgende som positive følger af denne form for undervisning: Eleverne i 3. klasse er blevet meget rolige, hvor de selv udviser ansvar for en rolig opførsel selv i frikvartererne, hvor de selv finder beskæftigelse uden at larm og ballade i deres egne lokaler. I tilfælde af sygdom blandt lærerne er det ikke nødvendigt at skaffe vikar, egj heller er det nødvendigt at sende elverne i fritidscenteret. Lærerne har lært hinanden godt og kan inspirere hinanden i undervisning i fag de tidligere ikke har undervist i. Ved fællessamlingen hver morgen er der skabt mulighed for at være mere bevidst om fællesansvar elever- elever imellem, lærer-lærer imellem og elev-lærer imellem. Elever, der normalt skulle have været undervist i en klinik for almindelig specialundervisning er blevet inddraget i undervisningen i alle timer, og på den måde været inspireret til mere læring. Ved udeladelse af en udarbejdet skemafordeling bliver der givet mulighed for indarbejde emnearbejde og projektarbejde, altså fleksibel årsplanlægning. Det er åbnet flere muligheder for at elevernes ansvar for egen læring bliver tilgodeset, og eleverne er begyndt at gøre mere brug af den mulighed. Efter det første halve år af undervisningen i 3.klasse må det siges at skoleledelsen vil arbejde på at der gives tilsvarende mulighed for den form for undervisning i 1. og 2. klasse i kommende skoleår. Det falder i tråd med visionerne og intensionerne i Atuarfitsialak projektet, og disse muligheder bliver planlagt til at starte til august i år. 64

65 ATUARFITSIALAK