Ændring i aktieavancebeskatningsloven

Juridisk institut Kandidatafhandling Cand. Merc. Aud. forfattere: Jan Ulrik Simonsen Steffen D. Sørensen Vejleder: Jesper Bierregaard Ændring i aktieavancebeskatningsloven De skattemæssige konsekvenser med vedtagelsen af L202 Århus Universitet Handelshøjskolen i Århus Januar 2010

Indholdsfortegnelse Executive summary... 4 1 Indledning... 7 1.1 Problemformulering... 7 1.2 Afgrænsning... 9 1.3 Model og metodevalg... 10 1.3.1 Begrebsafklaring... 10 1.3.2 Metodeovervejelser/struktur... 10 2 Ændringerne i ABL... 13 2.1 Selskabsstruktur... 13 2.2 Relevante ændringer i ABL... 14 2.2.1 Beskatning af aktieavancer og tab... 14 2.2.1.1 Datterselskabsaktier/koncernselskabsaktier... 14 2.2.1.2 Porteføljeaktier... 16 2.2.1.3 Statusskifte... 17 2.3 Fremførsel af tab fra tidligere indkomstår... 17 2.4 Nettokurstabssaldo... 18 2.5 Udbyttebeskatning... 19 2.6 Delkonklusion... 21 3 Værnsreglen... 23 3.1. Koncernstuktur... 23 3.2. Værnsreglen ABL 4A stk. 3... 24 3.3 Delkonklusion... 30 4 Muligheder for omgåelse af værnsreglen i ABL 4A... 32 4.1 Yderligere opkøb... 32 4.1.1 Tilgang af aktionær... 34 4.2 Kapitaltilførsel fra hovedaktionær... 34 4.3 Indtræden af personlige aktionærer... 36 4.4 Indskydelse af driftsaktivitet... 38 4.4.1 Investering i porteføljeaktier... 38 4.4.2 Ansættelse af medejere... 39 4.5 Delkonklusion... 40 5 Porteføljeaktier... 42 5.1 Beskatning af porteføljeaktier Hvad skal man vælge?... 43 5.1.1 Likviditetsbehov... 44 5.1.2 Øgede omkostninger ved lagerprincippet... 44 5.1.2.1 Værdiansættelse af unoterede porteføljeaktier... 45 5.1.3 Særlig problematik ved indtræden i etablerede koncernstrukturer... 46 5.2 Valg af princip... 47 5.2.1 Muligheder for skatteudskydelse eller skatteundgåelse?... 48 5.2.1.1 Måder at påvirke handelsværdien?... 50 5.2.1.2 Mulighed for skatteudskydelse ved udbytteudlodning... 51 5.2.1.3 Placering af udbytte... 52 5.3 Den nye værdiansættelsesvejledning... 53 5.3.1 Værdiansættelse baseret på fremtidig indkomst... 54 5.3.2 Værdiansættelse baseret på markedsmetoden... 54 5.3.3 Værdiansættelse baseret på omkostninger... 55 5.4 Valg af værdiansættelsesmodel... 55 6 Konsekvenser ved forskellige dispositioner i investeringsholdingselskaber... 56

6.1 Beskrivelse af MEH 1... 56 6.2 Beskrivelse af MEH 2... 58 6.3 De forskellige scenarier... 60 6.3.1 Den nemme løsning... 60 6.3.1.1 Beskatning af udbytte... 60 6.3.1.2 Endelig beskatning hos anpartshaver... 63 6.3.1.3 Afkast i investeringsholdingselskab... 63 6.3.1.4 Likviditetsbehov ved beskatning af den løbende værdistigning... 66 6.3.1.5 Delkonklusion... 67 6.3.2 Likvidation af selskabet... 67 6.3.2.1 Beskatning af udbytte... 68 6.3.2.2 Endelig beskatning hos anpartshaver... 68 6.3.2.3 Afkast af investering efter likvidation... 71 6.3.2.4 Likviditetsbehov ved beskatning af den løbende værdistigning... 72 6.3.2.5 Likvidation af formue selskaber... 73 6.3.2.6 Delkonklusion... 74 6.3.3 Salg af aktierne i MEH til ejer... 76 6.3.3.1 Beskatning af udbytte... 76 6.3.3.2 Endelig beskatning hos anpartshaver... 77 6.3.3.3 Afkast af investeringen... 78 6.3.3.4 Likviditetsbehov ved den løbende værdistigning... 78 6.3.3.5 Konsekvenser ved salg til pensionsdepot... 79 6.3.3.6 Delkonklusion... 80 6.3.4 Delvist salg af anparterne i MEH... 82 6.3.4.1 Beskatning af udbytte... 82 6.3.4.2 Endelig beskatning hos anpartshaver... 83 6.3.4.3 Afkast af investeringen... 83 6.3.4.4 Likviditetsbehov ved den løbende værdistigning... 85 6.3.4.5 Konsekvens ved salg til pensionsdepot... 85 6.3.4.6 Delkonklusion... 86 6.3.5 Effekt af skattemæssigt tab på aktier tidligere år samt nettokurstabssaldo... 87 6.4 Delkonklusion... 89 7 Udfordring for rådgiverne... 91 8 Konklusion... 95 8.1 Værnsreglen og omgåelser heraf... 95 8.2 Realisations- contra lagerbeskatning... 96 8.3 Skattemæssige konsekvenser for investeringsholdingselskaber... 97 9 Litteraturliste... 99 10 Bilag... 101 Bilag 1: E-mail til SKAT... 101 Bilag 2: E-mail fra SKAT... 102 Bilag 3: Udvalgte uddrag af årsrapporten for Århus Elite for 2008/09... 103 Bilag 4. Balance for MEH... 105

Executive summary When the Danish Government on 28 May 2009 adopted the new tax reform, Danish companies have been added yet a number of complicated rules regarding the Danish corporate tax law. The purpose of the tax reform is to lower taxes on personal income. This reduction should, among other things be financed by a series of green taxes to benefit the environment and by a change in corporation tax in Denmark. A wide range of areas in the taxation have been altered, but one of the main changes has been the change in the taxation of dividends Act, where there have been significant changes in the basic concepts and taxation. The change in the taxation of dividends and capital gains of shares, has led to the introduction of 3 different classes of shares, subsidiary shares, group company shares and portfolio shares. Subsidiary Shares and group company shares are taxed equally, since both are tax-free, while portfolio shares will consist of a current tax on profit margins, both realized and unrealized. In order to prevent speculation in the establishment of group structures, where the new rules are being circumvented, there is introduced a new anti avoidance rule, which applies if a defined set of criteria s are met. If these criteria s are met the shares must be regarded as portfolio shares, and the shares should be taxed according to the rules that applies to portfolio shares. The motivation for this thesis is therefore found in these changes, because we believe that this will have a significant impact on both current and future corporate structures. The thesis seeks to examine how the new share definitions, affects the taxation of divi-

dends and gains from sale. This is primarily resolved by an examination of the introduced protection rule and how portfolio shares will be taxed from the first of January 2010. This flows into an analysis, where the consequences of different choices regarding the taxation of portfolio shares are analyzed. Portfolio Shares will forward looking be covered by a current tax of 25%, based on the years gain; this applies whether dividends are received or whether it is a realized or unrealized gain. Many groups are arranged so that employees, whom cannot receive tax-free dividends, establish a joint holding company in which shares are held. As the shareholding exceeds 10%, the shareholders thus can receive tax free dividends and free themselves from taxation of gains. In the future, this structure will not be possible if the following criteria are complied with. The primary function of the parent company is to own subsidiary shares and group shares; The parent company does not carry on a genuine economic business with respect to the shareholdings; More than 50% of the share capital of the parent company is owned directly or indirectly by Danish resident companies or a Danish permanent establishment (PE) of a foreign company that would not qualify for tax-exempt treatment of dividends in the case of a direct ownership of the shares in each of the subsidiaries (this test should be made separately for each subsidiary owned by the parent); and The shares of the parent company are not quoted on a stock exchange.

The companies will wherever possible try to avoid those rules. For example by changing the structure of the company, so the anti avoidance rule does not apply. If the companies cannot find business opportunities that make the 2 first requirements irrelevant, the best option is to avoid the rules in the third requirement. The possibilities can for example, be liquidation of the holding company or sell the shares out private in whole or in part. Our analysis shows that the shareholder has to pay too much tax to make it worthwhile to liquidate the company, since the timescale is 19 years before liquidation is profitable. If the company has losses, net loss balance or loss on shares owned less than 3 years, this time frame is extended even further. It may also not be worthwhile to liquidate wealthy corporations whom does not own unlisted portfolio shares, as the return of the company will be 1% higher after taxes on dividends to the owner than to liquidate the company here and now. Shares sold off to private; minimize the taxation of the shares as much as possible, since the effective tax drops from 67.38 % to 56 %. The conclusion of the thesis is that although many companies are affected by the changed rules, there is not a solution that fits them all together and it should therefore be assessed in each case, which model / setup is best for this particular company.

1 Indledning 1.1 Problemformulering Regeringen har fra medio 2008 og henover foråret 2009, arbejdet med en større skattereform med arbejdstitlen Forårspakken 2.0. Fokus skattereformen har været, at sænke skatten på arbejde samt sikre og forbedre velfærdsgoderne i samfundet. Dette arbejde resulterede den 1. marts 2009 i en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Den 28. maj 2009 blev lov 202 - skattereformen en realitet. En væsentlig del af finansieringen af skattelettelserne og forbedringen af velfærdsgoderne, skal ske gennem øget beskatning af erhvervslivet, herunder omlægning af aktieavance beskatningen. I den forbindelse har skatteminister Kristian Jensen, i bemærkningerne til L202, givet udtryk for, at indkomsten fra porteføljeaktier kan sammenlignes med renter eller kursgevinster på obligationer, som er skattepligtige. Han tilføjer, at i en lille åben økonomi som den danske, vil afkastet på aktier (justeret for risikopræmie) normalt være lig afkastet på obligationer. For ejeren kan investeringen således bedst sammenlignes med en kapitalanbringelse. 1 En risiko ved de nye regler er, at der ved specielle koncernstrukturer kan forekomme dobbeltbeskatning af udloddet udbytte fra et underliggende selskab. Her fortsætter skatteministeren i samme tråd i hans kommentarer til de adskillige høringssvar, der er givet om emnet. Skatteministeren giver udtryk for, at denne dobbeltbeskatning er underordnet i forhold til ønsket om en ensartet beskatning af kapitalanbringelser (dvs. porteføljeaktier og obligationer). Indkomsten, som bedst kan sammenlignes med renter eller kursgevinster på obligationer, er ligeledes skattepligtige for selskaber. 2 For at undgå omgåelse af de nye beskatningsregler er der indført en række værnsregler i aktieavancebeskatningsloven, så kapitalanbringelser ikke ved hjælp af oprettelse af nye koncernstrukturer, kan ryge ind under bestemmelserne om skattefrihed. 1 Lovforslag nr. L 202, skatteministerens kommentarer til forslaget side 25 2 Kommentar til bemærkninger i høringssvar fra FRR Side 7 af 105

Vi ønsker at undersøge hvad de skattemæssige konsekvenser ved indførelsen af de nye værnsregler i aktieavancebeskatningsloven 4A stk. 3 er, samt hvad indførelsen af lagerbeskatning af porteføljeaktier betyder for aktionærerne. Skatteministeriet indførte med lovændringerne i aktieavancebeskatningsloven en værnsregel i 4a stk. 3, hvori der fremgår en række betingelser, der medfører at såfremt disse er overholdt, skal mellemholdingselskaber betragtes som transparente og aktier i et underliggende selskab skal anses for ejet direkte af mellemholdingselskabets selskabsaktionærer. For at belyse ovenstående vil vi undersøge hvilken effekt indførelsen af værnsreglerne i aktieavancebeskatningsloven 4a stk. 3 har på mulighederne for udbetaling af skattefrit udbytte i koncernstrukturer, hvor den enkelte aktionær ved direkte ejerskab ikke ville kunne modtage skattefrit udbytte Derudover ønsker vi at finde frem til, hvorvidt det er muligt at undgå at blive omfattet af de nye begrænsende regler? På grund af de nye regler, vil der være selskaber der fremover ikke vil kunne sælge deres aktier i unoterede selskaber skattefrit. De vil i stedet være omfattet af reglerne omkring beskatning af porteføljeaktier. I lovgivningen er der særlige regler for avancebeskatning af unoterede aktier, hvor der kan vælges mellem lagerbeskatning eller realisationsbeskatning. I tilfælde hvor det ikke er muligt at sælge unoterede aktier skattefrit, vil det da være en fordel at vælge realisationsbeskatning frem for lagerbeskatning? Den hidtidige lovgivning har medført en ofte anvendt selskabsstruktur, hvor der er etableret et mellemholdingselskab som ejer aktier i et underliggende driftsselskab. Selskabsaktionærerne i mellemholdingselskabet har deres aktier liggende i holdingselskaber, såkaldte investeringsholdingselskaber, hvis formål er at investere afkastet fra mellemholding, samt udlodde udbytte skattemæssigt mest optimalt til selskabsaktionæren. Side 8 af 105

Afslutningsvist analyseres det hvordan konsekvenserne af de nye regler for aktieavancebeskatning påvirker investeringsholdingselskabernes fremtidige struktur? 1.2 Afgrænsning Nærværende afhandling fokuserer som nævnt i problemformuleringen på de skattemæssige konsekvenser i forbindelse med ændringerne i aktieavancebeskatningsloven. I forbindelse med indførelsen af lagerbeskatningen, er der udarbejdet en række overgangsregler, med henblik på at undgå at selskaberne bliver beskattet af en fiktiv gevinst eller får fradrag for et tab, som de ikke har efter de nuværende regler. Dette betegnes også som nettokurstabssaldoen. Vores afhandling vil ikke gå i detaljer med hvordan, nettokurstabssaldoen kan optimeres, således selskabet står bedst muligt skattemæssigt ved overgangen til de nye regler. Da vores primære fokus er ændringen i aktieavancebeskatningsloven og de konsekvenser ændringen har for de enkelte selskaber, vil afhandlingen ikke berøre konsekvensændringer i andre love og deres effekt på investeringsholdingselskaberne. Ligeledes vil vi i afhandlingen kun berøre de ændringer i ABL, der vedrører indførelsen af værnsreglen i ABL 4A stk. 3, samt indførelsen af lagerbeskatningen. Øvrige ændringer der måtte være i ABL er ikke behandlet yderligere i afhandlingen. Konsekvenserne for udenlandske selskaber vil ikke blive berørt, idet der allerede i den gamle aktieavancebeskatningslov eksisterer et værn, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der udloddes udbytte til udenlandske selskaber, som ikke er udbyttets retsmæssige ejer (beneficial owner). Der skal således stadigvæk kun ske frafald af beskatningen, hvis ejerforholdet falder ind under EU s direktiv for moder- og datterselskaber. Da beskatningen af ordinært udbytte og a conto udbytte er ens, ligesom der ikke er sket ændringer i reglerne for a conto udlodning af udbytte i forbindelse med L202, vil reglerne herfor ikke blive gennemgået nærmere. Der vil i vores analyser ligeledes ikke blive taget højde for, hvordan eventuelle udlodninger af a conto udbytte vil påvirke disse. Side 9 af 105

I afhandlingen vil fokus være på hvordan selskaber, der ejer porteføljeaktier og datterselskabsaktier med henblik på en ejertid over 3 år, dvs. langsigtede investeringer, bliver påvirket af ændringerne i L202. Derfor vil eventuelle konsekvenser for selskaber, der bliver beskattet af aktier som næring ikke blive berørt. Da afhandlingen behandler et område, hvor der er sket store og markante ændringer i det seneste halve år, vil der konstant komme supplerende litteratur og afgørelser fra SKAT og skatterådet. Afhandlingen vil derfor kun omfatte litteratur og materialer der er offentliggjort før den 1. november 2009. 1.3 Model og metodevalg 1.3.1 Begrebsafklaring ABL Aktieavancebeskatningsloven, LBKG nr. 171 af 6. marts 2009 med ændringer frem til LBKG nr. 525 af 12. juni 2009. PBL Pensionsbeskatningsloven PAL Pensionsafkastbeskatningsloven SEL Selskabsskatteloven, LBKG nr. 272 af 3. april 2009 med ændringer frem til LBKG nr. 525 af 12. juni 2009. L202 Lovforslag Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning mv. fremsat den 22. april 2009 af skatteminister Kristian Jensen 1.3.2 Metodeovervejelser/struktur Eftersom afhandlingen er skrevet inden for skatteretten, vil afhandlingen bære præg af, at være udarbejdet ud fra en retsdogmatisk metode. Afhandlingen er primært udarbejdet ved at studere sekundære materialer i form af love, cirkulærer, vejledninger faglitteratur og artikler. Den sekundære litteratur uddyber efter vores vurdering ikke, hvordan de Side 10 af 105

ændrede regler påvirker den daglige rådgivning hos rådgiverne. Derfor vælges det at udvide vores desk research med en field research. Field researchen tager udgangspunkt i en empirisk undersøgelse af holdninger hos udvalgte skatteeksperter. Disse er udvalgt på baggrund af deres beskæftigelse inden for skatteområdet. Den kvalitative analyse vil illustrere de fokuspunkter, deres rådgivning fremadrettet vil have med udgangspunkt i de ændrede regler i aktieavancebeskatningsloven. Der blev sendt forespørgsler til 3 eksperter, der alle har svaret på forespørgslen. På trods af det lave antal respondenter vurderes det at besvarelserne, er repræsentative, valide og vil tilføre afhandlingen værdi. Svarende vil blive gennemgået i kapitel 7. Da afhandlingens fokus er behandlingen af de skattemæssige konsekvenser ved indførelsen af nye aktieklasser, herunder konsekvenserne ved indførelsen af værnsreglen, lagerbeskatningen på aktier og udbytte, vil det primære datagrundlag udgøre ABL. For at skabe en større forståelse af ændringerne i ABL, er det bagvedliggende lovforslag inddraget, idet dette hjælper med at klarificere eventuelle uklarheder i lovteksten. I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget, har behandlingsudvalget sendt forslaget til høring i erhvervslivet. De indkomne høringssvar giver en god forståelse af, hvordan erhvervslivet tolker og forstår ændringerne i ABL. Normalt vil den gældende retspraksis på området være relevant at inddrage, for at illustrere lovtekstens anvendelsesområder. Da der i skrivende stund, ikke er etableret en retspraksis endnu, ligesom Skatterådet ikke har nået at besvare de mange henvendelser, har det ikke været muligt at inddrage denne. Da afhandlingen tager sit udgangspunkt i de nye regler i ABL, vil første del af afhandlingen omhandle de nye regler for behandlingen af aktier, herunder definitionerne af datterselskabs-, koncernselskabs- og porteføljeaktier samt fortolkningen heraf. Derudover vil første del behandle udlodningen af skattefrie udbytter, Anden del af afhandlingen vil indeholde en dybdegående analyse af værnsreglen i ABL 4a, samt mulighederne for omgåelse heraf. Side 11 af 105

I tredje del af afhandlingen behandles beskatningen af porteføljeaktier, herunder muligheden for at vælge realisationsbeskatning for unoterede aktier. Endvidere omhandler afsnittet hvordan handelsværdien opgøres i forbindelse med beregning af beskatningsgrundlaget for unoterede aktier. Da der ikke er to virksomheder, der er ens, er der mange forskellige overvejelser man skal foretage sig i forbindelse med vurderingen af fremtiden for sit investeringsselskab. Tredje del af afhandlingen vil derfor også omhandle, hvilken effekt forskellige valg vedrørende fremtiden har på vores investeringsholdingselskab. Afhandlingen er inddelt i kapitler efter emner, vi finder relevante i forbindelse med vores gennemgang og analyse af de skattemæssige konsekvenser ved ændringen i aktieavancebeskatningsloven. For at holde fokus på problemstillingerne i problemformuleringen igennem hele afhandlingen, vil hvert kapitel blive afsluttet med en delkonklusion. Kapitel 1 Indledning Kapitel 2 Ændringerne i ABL Kapitel 3 Værnsreglen Kapitel 4 Muligheder for omgåelse Del 1 introduktion til afhandling Del 2 værnsreglen På baggrund af de i afhandlingen anførte konklusioner, vil vi afrunde afhandlingen med et kapitel om vores vurdering af, om det kan betale sig at investere i aktier i et holdingselskab, når man ikke kan opnå skattefrihed. Afhandlingens disposition og struktur kan illustreres ved hjælp af ovenstående figur. Kapitel 5 Porteføljeaktier Kapitel 6 Konsekvenser for porteføljevalg Kapitel 7 Interviews Kapitel 8 Konklusion Figur 1: egen tilvirkning Del 3 porteføljeaktier Del 4 afslutning på afhandlingen Side 12 af 105

2 Ændringerne i ABL 2.1 Selskabsstruktur Der kan ligge mange motiver bag valg af selskabsstruktur. Skattemæssige forhold i forbindelse med udbytte, generel risikoafdækning, kommende generationsskifte og ønsker til ejerstruktur 3 er bare nogle af dem - dannelse og eksistens af holdingselskaber har under alle omstændigheder traditionel været ac- Ejer cepteret i dansk og international skatteret. 4 100% I figur 2 ses den selskabsstruktur som nok er oftest forekommende i Danmark på nuværende tidspunkt. De fleste virksomheder er opstartet som personlige virksomheder og senere omdannet til et selskab, eller startet direkte som små selskaber. Ideen med at indskyde holdingselskabet (H) mellem ejeren og driftsselskabet (D) kan som sagt være mange. De argumenter der oftest vejer tungest er fleksibiliteten for ejeren samt skatteudskydelse. H 100% D figur 2: egen tilvirkning I takt med at D giver overskud og der bliver udloddet udbytte op i H, ser man ofte, at ejeren enten begynder at investere kapitalen i H i værdipapirer, eller stifter endnu et driftsselskab. Fleksibiliteten: Med de gamle aktieavancebeskatningsregler, som gennemgås i afsnit 2.2.1, gav denne struktur mulighed for at frasælge et af driftsselskaberne skattefrit uden betydning for det fortsættende driftsselskab. Ligesom selskabsstrukturen er med til at adskille nye forretningsområder fra de eksisterende, hvilket kan være en fordel med hensyn til risiko samt synliggørelse af de indtægter og omkostninger, de forskellige forretningsområder genererer. Skatteudskydelse: Med indskydelsen af holdingselskabet får ejeren desuden mulighed for at trække udbytte fra D til H på baggrund af overskuddet i D, som kan variere fra år til år. Udbytteudlodningen ud til ejeren kan løbende tilpasses top grænsen for udbytte- 3 Andersen, Lennart Lynge m.fl., Holdingselskaber s. 10 4 FSR s kommentar til L202, 7. maj 2009 side 6 Side 13 af 105

beskatning. Den overskydende likviditet kan derefter anvendes til andre investeringer, og investeringens størrelse er derfor markant større pga. skatteudskydelsen. 2.2 Relevante ændringer i ABL Som nævnt ovenfor medfører gennemførelsen af L 202, at der er sket markante ændringer i beskatningen af tab og avancer på aktier samt udbytteudlodningen. Til brug for den videre analyse i afhandlingen vil de relevante ændringer blive gennemgået. 2.2.1 Beskatning af aktieavancer og tab Hidtil har den skattemæssige behandling af aktieavancer og tab været baseret på selskabets ejertid af aktierne. Såfremt selskabet har ejet aktierne i mere end 3 år, er avance på disse skattefri, ligesom tab ikke er fradragsberettiget. Modsætningsvist er avance på aktier ejet under 3 år skattepligtige og tab fradragsberettigede. Dog med den begrænsning at tabet kun kan modregnes i fremtidige gevinster på aktier ejet under 3 år. De nye regler opdeler beskatningen af aktieavancer i 3 klasser fordelt på ejerandele. Dvs. det er således ikke længere ejertiden der er afgørende for beskatningen, men ejerandelen. De 3 klasser er: Porteføljeaktier Datterselskabsaktier Koncernselskabsaktier 2.2.1.1 Datterselskabsaktier/koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier defineres jf. ABL 4A som direkte aktiebesiddelser i et selskab på mindst 10 %. Kravet på en ejerandel på mindst 10 % skal ses i sammenhæng med reglerne for beskatning af udbytte, se endvidere kapitel 2.5. De 10 % beregnes kun på baggrund af selskabets aktiebeholdning, dvs. tegningsretter mv. vil være omfattet af reglerne om datterselskabsaktier, men indgår ikke i beregningen af ejerandelen. Side 14 af 105

Det er endvidere et krav, at datterselskabet er omfattet af reglerne i SEL 1 stk. 1 nr. 1-2 a, 2 d-2 h og 3 a-5 b, dvs. at selskabet er skattepligtigt til Danmark eller at beskatningen af udbytte sker efter fællesbeskatningsordning for moder/datterselskaber jf. direktiv 90/435/EØF, eller at Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det pågældende land. Såfremt dette ikke er tilfældet vil et datterselskab placeret uden for EU blive beskattet som porteføljeaktier, hvorved avancer og tab skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Koncernselskabsaktier defineres jf. ABL 4B, som aktier hvor ejeren og det selskab der ejes aktier i er sambeskattet efter SEL 31 eller kan sambeskattes efter SEL 31A. Det er ikke nødvendigvis et krav at moderselskabet har valgt international sambeskatning, muligheden skal bare foreligge. Efter ændringerne i ABL skal avance og tab ved afståelse af datterselskabs og/eller koncernselskabsaktier ikke medtages i den skattepligtige indkomst. Aktieavance på disse klasser er således skattefrie, imens der ikke er fradrag for tab. I situationer hvor 2 eller flere selskabs ejere ikke opfylder betingelserne for at blive omfattet reglerne for datterselskabsaktier, har selskaberne efter de hidtidige regler kunnet lave et mellemholdingselskab, således ejerandelene op igennem systemet overstiger 10 %, og der vil derved kunne udbetales skattefrit udbytte. For at undgå omgåelse af de nye skatteregler har skatteministeren indført en værnsregel (til beskyttelse mod et såkaldt omvendt juletræ) i aktieavancebeskatningslovens 4A stk. 3. Grundtanken i værnsreglen er, at såfremt der oprettes en selskabsstruktur, hvor de ultimative ejere ikke i sig selv ville kunne modtage skattefrit udbytte, så skal mellemholdingselskaberne betragtes som transparente, og eventuelle avancer samt udbytteudbetalinger skal beskattes hos de ultimative ejere. Værnsreglerne træder i kraft såfremt følgende betingelser er overholdt: 1) moderselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. 4B, 2) moderselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen og Side 15 af 105

3) mere end 50 pct. af aktiekapitalen i moderselskabet direkte eller indirekte ejes af selskaber omfattet af selskabsskattelovens 1 eller 2, stk. 1, litra a, der ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab, og 4) aktierne i moderselskabet ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Alle betingelserne skal være overholdt, for at værnsreglen træder i kraft, de enkelte elementer gennemgås nedenfor i kapitel 3 Såfremt moderselskabet ejer flere datterselskaber, skal vurderingen af hvorvidt værnsreglen finder anvendelse, laves på det enkelte datterselskab. Moderselskabet vil således godt kunne anvende reglerne om datterselskabsaktier på et selskab og ikke på et andet. 2.2.1.2 Porteføljeaktier Porteføljeaktier defineres som aktier der ikke opfylder betingelserne for at være datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, dvs. porteføljeaktier f.eks. både kan være aktier med en ejerandel under 10 % samt konvertible obligationer. Avancer ved salg af porteføljeaktier er jf. ABL 9 skattepligtige uanset ejertid, og skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I forbindelse med ændringen af ABL har Skatteministeren forbedret fradragsmulighederne for tab i forbindelse med salg af porteføljeaktier, idet tab på porteføljeaktier kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Porteføljeaktier skal fra indkomståret 2010 lagerbeskattes. Lagerbeskatningen opgøres som forskellen på aktiens handelsværdi primo og ultimo indkomståret. Dvs. der sker en løbende beskatning af avancer og tab uden at disse er realiseret. I tilfælde af at et selskab ejer unoterede porteføljeaktier kan selskabet vælge at anvende realisationsbeskatning jf. ABL 23 stk. 6. Dette valg vil gælde for alle unoterede porteføljeaktier. Det er ikke muligt at vælge realisationsbeskatning på selskabers beholdning Side 16 af 105

af porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller på en multilateral handelsfacilitet, dvs. børsnoterede porteføljeaktier. Hvis selskabet vælger lagerbeskatning af sine unoterede porteføljeaktier eller efter de tidligere regler har anvendt lagerbeskatning på disse, kan selskabet ikke vælge realisationsbeskatningen. Hvis selskabet har valgt at realisationsbeskatte sine unoterede aktier efter ABL 23 stk. 6, kan tab på disse kun modregnes i fremtidige gevinster på realisationsbeskattede aktier. Skulle selskabet overgå fra realisationsbeskatning til lagerbeskatning af de unoterede aktier, kan fremførte tab anvendes til modregning i fremtidige gevinster på alle porteføljeaktier. Selskabers beholdning af egne aktier skal ikke betragtes som porteføljeaktier og skal derfor ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. 2.2.1.3 Statusskifte Såfremt et selskab forøger eller reducerer sin aktiebeholdning i et selskab, således aktierne ændrer status fra porteføljeaktier til datterselskabsaktier eller omvendt, skal overgangen behandles som en afståelse af aktierne og en generhvervelse til handelsværdien på handelstidspunktet. Dette medfører, at hvis selskabsaktionær f.eks. øger sin ejerandel fra 5 % til 15 %, skal selskabet udarbejde en avanceberegning på sin 5 % ejerandel og medregne denne til sin skattepligtige indkomst, hvorefter fremtidige gevinster/tab på aktiebeholdningen vil skulle beskattes efter reglerne for datterselskabsaktier. 2.3 Fremførsel af tab fra tidligere indkomstår Siden indkomståret 2002 har man ubegrænset kunnet fremføre tab på børsnoterede aktier ejet under 3 år til modregning i efterfølgende år aktieavancer jf. ABL 8. Der har været tale om et kildeartsbegrænset tab, hvor det kun har været muligt at modregne det i øvrige aktieavancer på aktier ejet under 3 år. Side 17 af 105

I forbindelse med ændringen af aktieavancen fra at være ejertidsorienteret til at gå på ejerandele, er det som udgangspunkt ikke længere relevant, at have tabssaldoen for fremtidige tab. Børsnoterede porteføljeaktier skal som nævnt fremover lagerbeskattes, og tab modregnes i den skattepligtige indkomst. Har selskabet i indkomståret ikke anden skattepligtig indkomst, vil tabet blive en del af selskabets fremførselsberettigede underskud efter Ligningslovens 15. Som en undtagelse er det dog stadig nødvendigt at opgøre en løbende tabssaldo for unoterede porteføljeaktier, såfremt man har valgt at anvende realisationsprincippet, idet tab på disse kun kan fremføres til modregning i fremtidige gevinster på øvrige unoterede porteføljeaktier. Det er altid muligt at gå fra realisationsbeskatning til lagerbeskatning. Vælger man at ændre princip og har en underskudssaldo til fremførsel i realisationsbeskattede porteføljeaktier, vil denne saldo kunne modregnes i fremtidige gevinster på aktier jf. ABL 9 stk. 4 idet lagerbeskatningen som nævnt medfører en løbende beskatning af avancer og tab. Ved overgangen vil man dog miste muligheden for på noget tidspunkt at anvende realisationsprincippet på sine unoterede porteføljeaktier igen. For at modvirke spekulation i tabssaldi jf. 8 i forbindelse med overgangen til de nye beskatningsregler, er der i ABL fra indkomstår 2010 indsat en undtagelse til reglen. I 43, stk.3, pkt. 4 fremgår det, at fremførselsadgangen ikke gælder for tab realiseret efter 22. april 2009 (datoen for fremsættelse af L202), hvis aktierne ville have været omfattet af definitionen som koncern- eller datterselskabsaktier på realisationstidspunktet, hvis ABL 4A og 4B havde været gældende på daværende tidspunkt. Umiddelbart er der dog et hul i bestemmelsen. Har man aktier der rammes af undtagelsen i ABL 43, stk. 3, pkt. 4, og foretager salget over 2 omgange, vil man mod hensigten fra skattemyndighederne, få et fremførselsberettiget tab på den sidste del af aktierne, såfremt disse på realisationstidspunktet udgør en ejerandel på mindre en 10 %. 2.4 Nettokurstabssaldo Når man ændrer fra ejertid til ejerandel som baggrund for beskatning, vil der være nogle aktiebeholdninger, der går fra at være skattefrie til at være skattepligtige. Der er i den Side 18 af 105

forbindelse lavet nogle overgangsregler i ABL, der skal sikre, at man ikke bliver beskattet af gevinster eller mister fradraget for tab, man allerede har haft. I den forbindelse skal der beregnes en ny skattemæssiganskaffelsessum for alle selskabets porteføljeaktier. Anskaffelsessummen beregnes på samme måde for aktier ejet over og under 3 år, og opgøres som handelsværdien pr. den dato hvor selskabets indkomstår 2010 starter. På samme tid indføres en nettotabskonto. Denne nettokurstabssaldo er med til at sikre, at man ikke bliver beskattet af et reelt tab. Har man f.eks. købt en aktie til kurs 100 som er faldet til kurs 75, ville dette jo blive indgangsværdien ved starten af indkomstår 2010, og man ville derved blive beskattet af tabet på 25 ved senere realisation til kurs 100. Der er indført en bestemmelse, der skal sørge for, at selskaberne ikke kan tænke i at realisere alle skattefrie avancer i 2009 og kun beholde aktier med tab og derved opnå en uretmæssig høj nettokurstabssaldo. Derfor skal avancer og tab på aktier ejet over 3 år solgt i perioden 25. maj 2009 til 31. december 2009 medregnes ved opgørelsen af nettokurstabssaldoen. Der skal tillige tages højde for skattefrit udbytte modtaget i perioden. 2.5 Udbyttebeskatning I SEL 13 fremgår det, at modtagne udbytter fra datterselskaber i indkomståret 2009 er skattefrie for moderselskabet, såfremt moderselskabet har en ejerandel på mindst 10 % samt har ejet aktierne i en sammenhængende periode på minimum 12 måneder. Dette er i tråd med moder-/datterselskabsdirektivet 5 der regulerer en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater. Direktivets artikel 3.2 åbner for muligheden for at medlemsstaterne ikke anvender direktivet på selskaber der ikke i en sammenhængende periode på mindst 2 år har ejet kapitalandele der giver ret til betegnelsen moderselskab. 5 90/435/EØF ændret ved 2003/123/EF Side 19 af 105

Såfremt de to forhold i SEL 13 stk. 1 nr. 2 ikke er opfyldt, skal udbyttet beskattes som almindelig selskabsindkomst. SEL 13 stk. 3 lemper dog denne beskatning, idet udbyttet kun skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 % såfremt en af nedenstående tre betingelser er opfyldt. Datterselskabet skal være hjemmehørende i Danmark, i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne, i Grønland eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark Datterselskabet skal deltage i en international sambeskatning efter SEL 31A eller Moderselskabet har selv direkte eller indirekte bestemmende indflydelse i datterselskabet Med ændringerne i SEL med virkning fra indkomstår 2010, fjernes kravet til ejertiden. Ejerandelskravet på 10 % fortsætter, men i stedet for at lade ejertiden være afgørende for, hvorvidt udbytte kan modtages skattefrit, vil det fremover på, samme måde som ved aktieavancer, være ejerandelen der er afgørende. Der indsættes en bestemmelse i SEL 13 der henviser til definitionen i ABL 4A og 4B for hhv. koncernselskabsaktier og datterselskabsaktier. Det vil sige at udbytter fra koncernselskabsaktier og datterselskabsaktier i modsætning til i dag vil være skattefri fra dag et. Modsat vil der fremover altid ske beskatning af udbytter fra porteføljeaktier. Lempelsen i dag i SEL 13 stk. 3 fjernes også, således udbytte fremover medregnes fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Denne skærpelse i beskatningen af udbytter giver en effektiv beskatning på 25 % mod de tidligere 16,5 %. Skatteministeren skriver i bemærkningerne til L202 at fjernelsen af lempelsen i SEL 13 stk. 3 skal ses i sammenhæng med ændringen i ABL, hvor avancer på porteføljeaktier skal medregnes i skatteopgørelsen uanset ejertid. Han tilføjer, at hvorvidt fortjenesten tages ud af et selskab, som udbytte eller aktieavance ofte er vilkårligt, hvorfor de 2 former for afkast bør beskattes ens. Side 20 af 105