1. Kabler 1.1 Indledning I projektet er to ledere som der skal blive redegjort for valg af deres tværsnits areal. Det er trefase 400 V line fra turbine huset til sommer huset som flutter de 22 kw der blev fundet i Afsnit XX. Og trefase 11 kv linen fra turbine huset til forbindelsespunktet ved Landsnet den transmitter rasten af producerede effekt eller om kræng 230 kw. 11 kv linen skal opfylde krave om spændings fald i linen fra turbine huset til forbindelsespunktet må ikke være mere en ±10 %. 1.2 Valg af kabler Leder fra turbine hus til sommerhuset Ved bestemmelse af størrelse af 400 V linen er kikket i den islandske stærkstrøms bekendtgørelse hvor der findes tabel som er vist i Figur 1-1 a. Figur 1-1 Tabel fra den islandske stærkstrøms bekendtgørelse Der kan ses hældt til venstre er størrelsen på kabalen i mm 2 og så er der flokker nummeret fra en op til tre. Inden for hver flok er også vist hvor meget strøm kabalen tåler i aluminium og kobber. a Kildeliste, bøger nr. 6 side XX Syddansk Universitet Side 1 af 16
Flokkur 1 : En eller flere en leder i isolerende rør, f.eks. plast rør. Flokkur 2 : Fleder ledere kabel, f.eks. plast kabler. Flokkur 3 : En leder som ligger udvendigt, med mellemrum mindst lige med tværsnittet af lederen Til at bestemme strømstørrelsen af kabalen bruges Ligning 1-1. Og der efter skal Figur 1-1 bruges til at finde tværsnittet af kabalen. Kabalen vil blive fremført i plastik rør i jorden og dermed bruges flokkur 1 til at finde tværsnittet. Ligning 1-1 3 I = P = U = Strømmen i kabalen Effekten i gennem lederen Spændings niveauet i kabalen Spændingen i lederen er 400 V og effekten 22 kw dermed findes strømmen i lederen til at være om kræng 32 A det vil sig at kabalen skal kunne bære det. Ved at kikke på Figur 1-1 flokkur 1 kan ses at 10 mm 2 aluminium bærer 38 A og 6 mm 2 kobber kan bære 35 A. Men til at kabalen bliver lidt overdimensioneret vælges der at brug 10 mm 2 kobber hvor den bærer 48 A. Leder fra turbine hus til distribution nettet Lige som fortalt i Afsnit XX er spændings niveau på distribution nettet 11 kv og dermed skal kabalen kunne tåle den spænding. Når der skal distribuere bruges høj spænding til at formindske tab i lederen, f.eks. spændings tab og dermed effekt tab. Der skal vælges kapel også bliver der regnet spændings tab og effekt tab i lederen. Strømmen i lederen kan beregnes med Ligning 1-1 hvor spændingen er lige med 11 kv og effekten er producerede effekt fra generatoren minus effekten til sommerhuset. Det vil sig at effekten som regne må med er cirka 230 kw, strømmen regnes til at være om kræng 12 A. Figur 1-2 Tværsnits data for treledere 12 kv kabel Syddansk Universitet Side 2 af 16
Figur 1-2 viser hvor stor strøm tre ledere 12 kv kabel kan bære, enten som kopper eller aluminium. Påvirkende temperatur overstiger ikke 65 C derfor bliver set på leder tværsnit som med hensyn til det. Mindste tværsnit for hver type af kabalen er 25 mm 2 og kan kopper bære 120 A og aluminium bærer 100 A som er meget mere end de beregnede 12 A. Der vælges en aluminium kabale med tværsnit 25 mm 2. På grund af kabalen er så meget overdimensioneret behøves ikke at gange de faktors på til at finde ud om strømmen som ledere kan bære bliver lavere en det han skal kunne bære. Det viser sig at hvis der bliver ganget en faktor 0,1 på bliver strømmen 10 A det vil skride nedunder det maximale strøm værdi i lederen. 1.3 Beregninger Til at beregne på ledninger opstilles oftest det nominelle π-led se Figur 1-3, som er en enfaset repræsentation af en trefaset ledning. Med den opstilling er muligt at beregne f.eks. spændings tab og effekt tab. Figur 1-3 Det nominelle π-led Til at kunne beregne tab i valgte lederen skal impedansen findes. I Figur 1-4 kan læses at resistansen R i 25 mm 2 lederen er lig med 1,2 Ω/km. Impedansen i Ligning 1-2 a regnes med resistansen som er opgivet og reaktansen X som beregnes med hjælp fra Ligning 1-3 b. Figur 1-4 Data om kabalen til at beregne tabene a Kildeliste, bøger nr. 5 side 95 b Kildeliste, bøger nr. 5 side 95 Syddansk Universitet Side 3 af 16
Ligning 1-2 Z = R = X = Impedansen i lederen Resistansen i lederen Reaktansen i lederen Ligning 1-3 = L = Vinkelfrekvens Induktansen i lederen Vinkelfrekvensen (2*π*f) er afhængig af frekvensen og den er 50 Hz i distributionsnettet og svarer vinkelfrekvensen til 314,16. Induktansen er opgivet 0,37mH/km og læses i Figur 1-4. Det vil sige er X regnes til 0,116 Ω/km. Det vil give impedans på Z = 1,2 + j0,116, men til at finde impedansen i hele lederen skal længden ganges på. Længden fra turbine huset til Landsnet tilslutnings punkt er estimeret 7 km og med det kan impedansen i lederen beregnes via Ligning 1-4. Ligning 1-4 A leder = Lederens afstand Dermed findes impedansen i hele lederen til Z L = 8,4 + j0,812. Der næst skal admittansen Y 1 = Y 2 = B/2 findes, den er også afhængig af længden af lederen. Susceptansen B beregnes ud fra Ligning 1-5 a. Ligning 1-5 C = Kapacitansen lederen Kapacitansen i lederen 0,19 µf/km læses i Figur 1-4 det giver susceptans på 60 µs/km og regnes admittansen i hele ledningen til 210 µs. I afsnitt XX blev PF forklaret det vil sig forholdet mellem real effekt (P), imaginære effekt (Q) og tilsyneladende effekt (S). Vinkelen mellem real effekt og tilsyneladende effekt kaldes φ og er der krave fra OV at cos(φ) bliver ikke mindre en 0,9 hvis tilsluttet deres distribution net. Der vil derfår blive regnet med cos(φ) lige med 0,9 i dette projekt. a Kildeliste, bøger nr. 5 side 95 Syddansk Universitet Side 4 af 16
Real effekten som lederen skal flytte er 230 kw og med Ligning 1-6 a beregnes. Ligning 1-6 tan cos kan imaginære effekten P 2 = Real effekten kraftværket afgiver Q 2 = Imaginære effekten kraftværket afgiver φ = PF er lig 0,9 Imaginære effekten beregnes til 111,4 kvar. Effekten som passerer impedansen Z L i lederen kan regnes via Ligning 1-7 b. Ligning 1-7 S 2 = Tilsyneladende effekten som passerer impedansen i lederen U 2 = Spændings niveauet transformeren afgiver Y = Admittansen i hele lederen Der må også sige at S 2 S 2, det giver S 2 på 230 10 3 + j86 10 3 VA. Spændingsfaldet over lederen med hjælp fra Ligning 1-8 c er muligt at udled ΔU. Ligning 1-8 U 1 = Spændingen ved tilslutningspunktet ved distributions nettet Ved at flytte U 2 over lighedstegnet er muligt at beregne ΔU ud fra Ligning 1-9 d. Ligning 1-9 Spændingsfaldet i lederen beregnes til 182 V som er 1,65 % af 11 kv spændingens niveau. a Kildeliste, bøger nr. 5 side 174 b Kildeliste, bøger nr. 5 side 174 c Kildeliste, bøger nr. 5 side 174 d Kildeliste, bøger nr. 5 side 175 Syddansk Universitet Side 5 af 16
Effekt tabet i lederen regnes via Ligning 1-10 a. Ligning 1-10 ΔS = Effekt tabet i lederen Ledningen har effekt tab på 4186 + j405 VA, det vil sige at ΔP er lige med 4186 W. ΔP trækkes fra P 2 dermed er P 1 fundet til 225,8 kw. Virkningsgraden for kabalen kan regnes med Ligning 1-11. Ligning 1-11 100 P 1 = Real effekt i tilslutnings punkt ved distribution nettet Kabalens virkningsgrad findes til 98 %. 1.4 Delkonklusion I afsnittet var der valgt kabler for to strækninger, det var strækningen fra turbine huset til sommerhuset og strækningen fra turbine huset til tilslutnings punkt ved Landsnet. Lederen til sommerhuset blev valgt 10 mm 2 kopper hvor den kan bære 48 A som er over de 32 A der er regnet at bliver max strømmen i den strækning. Lederen til Landsnet blev valgt mindste tværsnit mulig i kategorien 12 kv ledere eller 25 mm 2 aluminium eller kopper, der blev valgt 25 mm 2 aluminium som kan bære 100 A som er meget højere en de 12 A der er regnet at den skal kunne bære. Til sidst var der beregnet spændings tab og effekt tab i 11 kv lederen. Spændings tab blev regnet til 182 V som er 1,65 % af 11 kv, det holdes indenfor de 10 % som er krave fra OV. Effekt tabet blev regnet til 4186 + j405 VA. a Kildeliste, bøger nr. 5 side 175 Syddansk Universitet Side 6 af 16
2. Beskyttelse 2.1 Indledning I dette afsnit bliver der set på beskyttelse af systemet. I et vankraftværk er der flere komponenter og ledere som skal beskytte mod kortslutning og enhver overbelastning. Der bliver kommet ind på nogen beskyttelses udstyr til de hilste komponenter. Men der er kun gået i dybden med valg af beskyttelses udstyr til lederen fra turbine huset til sommer huset. Den største og mindste kortslutningsstrøm bliver regnet, valgt overbelastnings og kortslutnings udstyr. 2.2 Generelt Hele systemet i turbine huset er opstillet i Figur 2-1, der er vist hvor vandet kommer ind og flyder ud af turbinen. Hvordan turbinen roterer generatoren og hvordan de hilste beskyttelse og styringer tilsluttes i systemet. Figur 2-1 Billede af hele systemet i turbine huset Ind på billedet mangler der et udtag hvor lederen til sommer huset ligger. Den bliver pladseret ved siden af boks kald Eget brug der vil være stillet et beskyttelses udstyr tilsluttet til leder som fører energien til sommer huset. 2.3 Generatoren Til at beskytte generatoren er pladderet to temperatur sensorer, en på aksel lejen og anden ind i generatoren. Disse sensorer holde øje med varmen til at der vil være mulighed for at køre generatoren nid før den ødelægges ved for høj temperatur. Generatoren skal også beskyttes elektrisk, det er gjort med et udstyr som er valgt meget præcist til hvert projekt. Der vil ikke blive gået i dybden af det i dette projekt. Syddansk Universitet Side 7 af 16
2.4 Transformeren Transformeren beskyttes på begge sider, det vil sig på primer siden med en stor maksimal afbryder og på sekunder siden med en højspændings afbryder. Der vil ikke blive skrevet noget om det i dette projekt. 2.5 Kabel 2.5.1 Overbelastningsbeskyttelse (OB) Der bliver i dette afsnit redegjort for dimensioneringsgrundlaget, anvendte metoder og fremgangsmåde ved dimensionering af overbelastningsbeskyttelse (OB) og strømværdi I z. Elektriske ledere skal være beskyttet af udstyr som afbryder enhver overbelastningsstrøm i lederen, før den kan medføre en temperaturstigning som er skadelig for lederens isolation eller omgivelser. Sammenhænget mellem ledere og beskyttelsesudstyr kan betragtes som efterfølgende. 1. 2. 1,45 I B = I z = I n = I 2 = Forventet belastningsstrøm. Lederens strømværdi, når denne er korrigeret Beskyttelsesudstyret mærkestrøm. Strøm der sikrer effektiv udløsning af beskyttelsesudstyret ved konventionel tid. Der er besluttet i dette projekt at bruge kun materialer som overholder Europæiske normer EN, ved at sige det kan regel 2 udelades. I Afsnitt XX er valgt en kopper leder med tværsnits arealet 10 mm 2 fra turbine huset til sommer huset, den leder har I Z = 48 A. Lederen er lagt i jord og ligger alene og dermed kommer en fremførings korrektur faktor på som findes til 0,8. Når den har været ganget på fås I Z(2) = 38,4 A. Maksimal belastningsstrøm I B = 32 A, det vil sige at nominel strømværdi I n for beskyttelsesudstyret skal ligge mellem 38,4 A og 32 A. Ud fra disse oplysninger vælges der en smeltesikring NEOZED D02 på 35 A. 32 35 38,4 Strømværdierne ligger meget tæt på hinanden men de går nok. Belastningsstrømmen er også overdimensioneret men hvis der er vilje til at vælge større ledning er næste størrelse 16 mm 2 og bærer strømmen I Z = 65 A og med korrektur faktoren ganget på er I Z(2) = 52 A. 32 35 52 Overbelastningsbeskyttelsen er sikret med valgte begge kabel størrelse, men det er mere rimeligt med 16 mm 2 lederen og derfor er spørgsmål om det vil være bedst at vælge den leder størrelse. Syddansk Universitet Side 8 af 16
2.5.2 Kortslutnings beskyttelse (KB) Der bliver i dette afsnit taget stilling til udstyr for kortslutningsbeskyttelse, herefter benævnt KB. Der bliver som det første gennemgået dimensioneringsgrundlaget, anvendte metoder og fremgangsmåde ved dimensionering af KB. Herefter vil der blive kontrolleret om det valgte udstyr til OB fra tidligere afsnit kan også bruges til KB. Elektriske ledere skal være beskyttet af udstyr som afbryder enhver kortslutningsstrøm i lederen, før de termiske og mekaniske påvirkning som strøm på den størrelses orden kan medføre i lederen. Det vil sig at der skal tages hensyn til I Kmax og I Kmin ved udregninger af KB. I Kmax for at sikre at udstyret og installationen tåler den største kortslutningsstrøm. I Kmin for at sikre at KB udstyret vil slå fra når der sker en kortslutning, så udstyret ikke blot ser kortslutningen som en belastning og derfor ikke afbryder inden de 5 sekunder der er som maksimaltiden for en kortslutning. I lavspændingsnet og installationer vil den største forventede kortslutningsstrøm i et givet punkt være den trefasede kortslutningsstrøm, I k3. Dette svarer til samtidig impedansløs forbindelse mellem alle tre faseledere. Den mindste forventede kortslutningsstrøm vil enten være den tofasede kortslutningsstrøm, I k2, eller den enfasede kortslutningsstrøm, I k1. Dette svarer til samtidig impedansløs forbindelse mellem 2 faseledere eller mellem en faseleder og enten N-, PE- eller PEN-lederen. Figur 2-2 De forskellige varianter af kortslutning I k3 (se a på Figur 2-2) kan beregnes med Ligning 2-1, I k2 (se b på Figur 2-2) kan beregnes med Ligning 2-2 og I k1 (se d på Figur 2-2) kan beregnes med Ligning 2-3. Syddansk Universitet Side 9 af 16
Ligning 2-1 Ligning 2-2 3 Ligning 2-3 3 U Δ = Spændingen i fejlstedet lige før fejlen sker. I kn = Den n fasede kortslutningsstrøm c max og c min = Spændingsfaktorer der tager hensyn til spændingsvariationer. c max = 1,0 c min = 0,95 (400V net) Z m = Den synkrone impedans set fra fejlstedet. (Kortslutningsimpedansen) Z g = Den inverse impedans set fra fejlstedet. Z 0 = Nulimpedansen set fra fejlstedet. Der skal således opløses i komposanter for at kunne beregne på 2 og 1 fasede kortslutninger. Ved at anvende et forenklet men i praksis anvendt udtryk, kan den en fasede kortslutning beregnes uden opløsning i komposanter. Dette udtryk er vist som Ligning 2-4 a. Ligning 2-4 0,95 3 6 Z km = Den synkrone reelle impedans set fra fejlstedet. Ved beregning af I kmin på transformer skal der i stedet for 6 Z km anvendes 3 Z T. Der vil ved kortslutning ske en resistansforøgelse i kabler og ledninger, som vil mindske kortslutningsstrømmen. Denne resistansforøgelse tages derfor ikke i betragtning ved I kmax beregninger, hvormed der regnes på den sikre side af I kmax. Ved I kmin beregninger skal denne medtages for at få den absolut laveste strøm KB udstyret skal kunne slå fra ved. a Kildeliste, bøger nr. 7 Syddansk Universitet Side 10 af 16
Resistansforøgelsen for både CU og AL kabler er beregnet med Ligning 2-5 a : Ligning 2-5 1,45 R L = Lederens middelresistans. Denne 1,45 faktor tager samtidig højde for impedans i: Samlinger Beskyttelsesudstyr Samleskinner Interne tavleledninger Ved en kortslutning vil den strøm der løber i installationen lave en termisk påvirkning på det elektriske materiel. Denne påvirkning skal derfor kontrolleres så den ikke overstiger den for materialets tilladte termiske påvirkning. Til at gøre dette skal den specifikke energi A 2 s beregnet med Ligning 2-6. Ligning 2-6 KB udstyret skal således afbryde for kortslutningen inden den gennemløbende specifikke energi overstiger den tilladte specifikke energi for installationen efter KB udstyret. Smeltesikring som KB På grund af at der blev valgt en smeltesikring som OB udstyr til at sikre lederen fra turbine huset til sommer huset er der set på anvendelse af smeltesikring som KB udstyr. Derfor skal kontrolleres via Ligning 2-7 b, at tilladelig specifik energiafsætning (K 2 S 2 ) i lederen under kortslutning bliver højere end specifik energi (I 2 t) der afsættes i lederen under kortslutning. Ligning 2-7 I Kortslutningsstrømmen t Kortslutningen i sekunder K En konstant, afhængig af ledertypen (fundet til 115) c S Tværsnitsarealet i mm 2 a Kildeliste, bøger nr. 7 b Kildeliste, bøger nr. 5 side 202 c Kildeliste, bøger nr. 5 side 202 Syddansk Universitet Side 11 af 16
Den specifikke brydeenergi I 2 t der gennemløber en sikring ved en kortslutning findes med hjælp fra Ligning 2-6. Når den laveste kortslutningsstrøm er fundet, læses ud fra kurve i databladet for sikringen hvor lang tid det tager sikringen at slå ud ved den kortslutningsstrøm. 2.5.3 Beregninger I kmax beregninger: Til at beregne I kmax bruges Ligning 2-1 hvor spændingen i fejlstedet er 400 V, c max er lige med 1. Dermed mangler at finde kortslutningsimpedansen Z m set fra fejlstedet (se Figur 2-3). Impedansen fra Landsnet er ubekendt størrelse og derfor bliver kun set fra transformeren Z T og generatoren Z G i disse beregninger. Til at finde kortslutningsimpedansen lægges nævnte impedanser sammen. Figur 2-3 Viser fejlstedet og impedanserne Til at finde impedansen i transformeren bruges Ligning 2-8 a og Ligning 2-9 b. Ligning 2-8 Ligning 2-9 100% 100% R T = Resistansen i transformeren Ω/fase X T = Reactancen i transformeren Ω/fase S T = Transformerens mærke effekt MVA U T = Transformerens mærke spænding kv u r = Resistiv spændingsfald % u x = Reaktive spændingsfald ( u x = )% u k = Kortslutnings spændingsfald % Valgt transformer i afsnit XX har en mærke effekt på 400 kva, mærke spænding på 0,4 kv og opgivet kortslutnings spændingsfald på 6%, ved møde med ekspert i kortslutningsberegninger er antaget at resistiv spændingsfaldet er 1,5%. Ud fra disse oplysninger regnes u x til 5,8%. Beregninger viser at impedansen i transformeren Z T = 0,006 + j0,023 Ω/fase. a Kildeliste, bøger nr. 8 side 69 b Kildeliste, bøger nr. 8 side 69 Syddansk Universitet Side 12 af 16
Impedansen i generatoren Z G findes med Ligning 2-10 og Ligning 2-11. Ligning 2-10 Ligning 2-11 100% 0,15 X d = Reactancen i generatoren Ω/fase x d = Specifik reactancen i generatoren % S G = Generatorens mærke effekt MVA U G = Generatorens mærke spænding kv R G = Resistansen i generatoren Ω/fase Valgt generator i afsnitt xx har mærke effekt på 400 kva, mærke spænding på 0,4 kv og specifik reactancen i generatoren vælges til 12,5% a. Ud fra disse oplysninger beregnes generatorens impedans til Z G = 0,0075 + j0,05 Ω/fase. Nu kan kortslutningsimpedansen regnes med at lægge Z T sammen med Z G og blevet til Z m = 0,0135 + j0,073 Ω/fase. Nu er kendes alle leder i Ligning 2-1 og dermed kan I kmax beregnes til 3,1 ka. I kmin beregninger: Til at beregne I kmin bruges Ligning 2-4 hvor spændingen i fejlstedet er 400 V, c max er lige med 0,95. Dermed mangler at finde kortslutningsimpedansen Z km set fra fejlstedet. Til at finde Z km skal der lægge sammen impedansen i transformeren Z T, generatoren Z G og lederen fra turbine huset til sommerhuset Z L findes. Tidligere har Z T og Z G blevet fundet og samlet i Z m, der mangler derfor b re at finde Z kl og lægge den ved Z m. Tabel 2-1 Resistans og reactans i ledere a Kildeliste, bøger nr. 8 side 76, tabel 1.2/4 Syddansk Universitet Side 13 af 16
Ved at kikke på Tabel 2-1 a kan resistansen R K per km i den valgte kabel læses til 2,27 Ω/km og reactancen X K læses til 0,0861 Ω/km. Afstanden fra turbine huset til sommer huset er estimeret 0,2 km og dermed er muligt at beregne impedansen i hele lederen med Ligning XX til Z L = 0,454 + j0,0172 Ω/fase. Der skal også korrugere leder impedansen med Ligning 2-5 og beregnes Z kl = 0,658 + j0,0172 Ω/fase. Til at kunne beregne I kmin bruges en udlet Ligning 2-4 til Ligning 2-12 Ligning 2-12 0,95 3 = Samlet impedans i systemet Samlet impedans i systemet Z samlet findes med Ligning 2-13 Ligning 2-13 3 6 6 Den samlede impedans beregnes dermed til Z samlet = 4,012 + j0,472 Ω/fase. Dermed bruges Ligning 2-12 til at beregne I kmin til 164,5 A. 2.5.4 KB udstyr bestemmes Det skal nu bestemmes om smeltesikringen valgt som OB også laver KB. Følgende ting skal overholdes: 1. Brydeevne skal være større end I kmax. 2. Brydetiden t b skal være mindre end 5s 3. Gennemløbsenergien I 2 t b skal være mindre end K 2 S 2 ved I kmax. 1: Brydeevnen for en NEOZED-sikring er på 100 ka b ved 400VAC. Da I kmax er beregnet til 3,1 ka, er krav nr. 1 opfyldt. 2: Ved den beregnede I kmin vil smeltesikringen på 35 A afbryde sin forbindelse i løbet af t b = 2 s c, hvormed krav nr. 2 er opfyldt. 3: Ved en I kmax = 0,165 ka, er gennemløbsenergien for en 35 A NEOZED-sikring beregnes ud fra Ligning 2-6 til at være 330 A 2 s. Et 10 mm 2 kabel kan tåle en specifik energi på 1,3 MA 2 s, hvormed krav nr. 3 er opfyldt. a Kildeliste, bøger nr. 9 side 58 b Kildeliste, bøger nr. 8 side 373 tabel 4,1/6 c Kildeliste, bøger nr. 8 side 376 fig. 4,1/17a Syddansk Universitet Side 14 af 16
Det valgte OB udstyr udfører således samtidig KB. 2.6 Delkonklusion Der blev i dette afsnit skrevet lidt om general beskyttelse af generatoren og transformeren, men der blev ikke gået i dybden med det. Der blev også valgt en 32 A smelte sikring (NEOZED DO2) som OB udstyr til kabalen fra turbine huset til sommer huset. Den største kortslutnings strømme I kmax og den mindste I kmin blev beregnet til at kunne bestemme om det valgte OB udstyr kunne også udføre KB. Det viste sige at det valgte smelte sikring kunne udføre OB og KB samtidig. 3. Styring af systemet 3.1 Indledning Der vil ikke være gået i dybden med styringen af systemet men der er skrevet lidt overfladisk om nogle begreber og dermed fortalt hvad GOVERNOR herefter kaldt GO laver i styringen af systemet også fortalt lidt om DEIF. 3.2 GOVERNOR Til at kontrollere hastigheden på turbinen bruges der en GO. Det er flere forskellig typer af GO, f.eks. en ren mekanisk, mekanisk Hydro, elektrisk Hydro, mekanisk elektrisk. De rene mekaniske GO bruges oftest med mindre turbine hvor et flywheel (se Figur 3-1) mekanisme er forbundet til akslen på turbinen og har direkte indflydelse på spaderne i turbinen (se Figur 3-2). Figur 3-1 - Flywheels Figur 3-2 Spader i turbinen Men så er der også mekanisk elektriske hvor der er en hastigheds måler tilsluttet turbine akslen som føder konstant oplysninger ind i en elektrisk GO som har en fikst hastighed. GO en arbejder med hjælp fra PID regulator, og ved mindste ændring i hastighed omregner regulatoren og giver signal til en servo motor som drejer spaderne i turbinen se Figur 3-2 til at forsøg at holde konstant hastighed i turbinen og dermed generatoren. Syddansk Universitet Side 15 af 16
3.3 DEIF Til at holde øje med alt i kraftværket, beskyttelses udstyr, regulator for turbinen, synkronisering ved nettet og alt som skal måles er lavet med DEIF multifunktions enhed. Det er uendelig mange muligheder med multifunktions enhed fra DEIF, der vælges bare det som ønskes i det tilfælde. I dette projekt vælges efter konsulting med firmaet som flytter DEIF til Island en enhed som hedder GPC (Generator Paralleling Controller), det er en standard enhed til generator systemer. Der vælges også ekstra enheder til at kunne regulere turbinen og beskyttelses overvågning. Som sagt tidligere kan dette system også bruges til at synkronisere kraftværket til Landsnet. Der er mulighed for at køre hele kraftværket op automatisk. Begynd med at få vandet ned røret og i gennem turbinen og køre den op i hastigheden 1500 O/min og dermed er muligt at synkronisere generatoren ved Landsnet. 3.4 Delkonklusion I afsnittet blev ikke gået i dybden med noget, der blev kun fortalt lidt om reguleringen af turbinen med GOVERNOR også fortalt lidt om DEIF multifunktion enhed. Syddansk Universitet Side 16 af 16