Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne et særligt ansvar for at påse, at områdets naturværdier plejes og ikke forringes. Det samlede naturareal i Terkelsbøl Mose er på ca 382 ha, og ejes af et stort antal private lodsejere, men staten i skikkelse af Fødevareministeriet er også ejer af en del parceller. Reelt består mosen af flere delområder ved navn Ulvemose, Gåskær Mose, Todsbøl Mose og Terkelsbøl Mose, som har relation til traditionelle ejerforhold i nærliggende landsyer og bebyggelser. Det samlede Natura 2000 område rundt om mosen er på i alt ca. 482 ha, hvor af de 380 ha er beskyttede naturområder
Rydning af krat Langt det meste af NATURA 2000-området er i dag tilgroet med kratskov, og ligner mere skov end mose. På initiativ fra Aabenraa Kommune er der nu iværksat et projekt, der skal søge at holde dele af mosen mere åben. Således skabes der lysåbne områder så moseplanterne ikke skygges væk af birk og pil, og så insekter og andre dyr kan trives og få sol og varme. Arealer der ryddes, hvoraf nogle også forberedes til græsning, er markeret med gult I samarbejde med private lodsejere i mosen samt Fødevareministeriet er der opsat nye kreaturhegn om ca. 11 ha eng og mose for at sikre en fortsat afgræsning. Endvidere ryddes i løbet vinteren i alt ca. 13 ha krat, hvoraf de 5 ha sammen med 2,3 ha åbent område fremover afgræsses. 8 ha vil ikke blive afgræsset, men slås med maskine med års mellemrum for at holde ny opvækst af krat nede. Krattet ryddes først med en skovningsmaskine på larvefødder. Det ryddede træ bliver siden lavet til flis til brug i varmeværker. Når det pågældende moseområde er ryddet for krat, knuses træstubbe og mindre buske med en såkaldt grenknuse-maskine, så mosebunden er helt blotlagt. Dette kan i begyndelsen se voldsomt ud, men er nødvendigt for at forhindre en for hurtig fremvækst af nye skud af især pile- og birketræer. Når der efter rydning af det skyggende krat kommer meget mere lys ned, vil moseplanter og græs trives og efterhånden sprede sig ud over fladerne.
Penge fra EU og staten I alt er ca. 26 ha i den sydlige og østlige del af mosen med i naturplejeprojektet. Det er i forhold til mosens samlede areal kun en ret lille del. Lodsejerne holdes skadesløse, da Fødevareministeriet betaler for alt arbejde med rydning af krat og nye indhegninger. 75 % af midlerne kommer dog reelt fra EU. Disse tiltag kan i midlertid kun lade sig gøre i særligt udpegede områder indenfor NATURA 2000-områder i Danmark, hvor man har skønnet særlige behov. I Terkelsbøl Mose er således kun en mindre del udpeget til at kunne søge om finansiering til rydning af krat, mens større områder er udpeget til at kunne søge om støtte til afgræsning, dvs. støtte til opsætning af hegn og faciliteter til de græssende dyr m.v. Når et naturområde er udpeges til at være NATURA 2000-område definerer Miljøministeriet et såkaldt udpegningsgrundlag, som kan være særlige arter og/eller særlige naturtyper. Dette udpegningsgrundlag skal således være en del af det fremtidige forvaltningsgrundlag, og noget som den tilsynsførende myndighed her Aabenraa Kommune - så vidt muligt skal sørge for at tage hensyn til. Overfor private lodsejere gennemføres projekter dog kun ved en åben dialog og baseret på frivillighed. Forventet effekt - traner og krondyr I Terkelsbøl Mose er følgende fuglearter på udpegningsgrundlaget, og forvaltningen af mosen skal således tage de nødvendige hensyn til dem: rørhøg, hedehøg, trane, blåhals og rødrygget tornskade. Det er håbet, at det igangværende projekt udover at give nye landskabsoplevelser for besøgende vil gavne de nævnte arter. Hverken rør- eller hedehøg yngler i selve mosen, men findes bl.a. omkring Tinglev Mose, og de kan nu i højere grad søge føde på de nye åbne områder i mosen. Dvs. at fourageringsmulighederne for disse arter et forbedrede. Tranen ses årligt i mosen, men så vidt vides er der ikke beviser for at den har ynglet i området. Tranen vil som høgene kunne udnytte de åbne mose- og engområder til fouragering, mens den kræver vandområder af en vis størrelse til redeanbringelse og overnatning. Det vurderes p.t. som tvivlsomt, om der er de rette vandstandsforhold for tranen i mosens ret få åbne vandflader. Småfuglene blåhals, der er en ret ny fugleart i Danmark, indvandret sydfra indenfor de sidste 20 år, og rødrygget tornskade, vil utvivlsomt nyde godt af de nye lysninger, og vil sikkert i særlig grad holde til ved kanten af de åbne områder og langs grøfter. De kommende år må vise, hvordan de såkaldte udpegningsarter mere konkret vil reagere på naturplejeprojektet. Når de hidtil meget skyggende kratskove af især birk og pil ryddes, vil planter tilknyttet den lysåbne mosebund få meget bedre vilkår, og vil efterhånden brede sig, ligesom nye arter vil kunne indvandre. Disse planter og det lys, der nu kan komme ned til jordbunden, vil samtidig give muligheder fro en række insekter som sommerfugle, græshopper, biller, bier og meget andet. Græs og urter vil også give langt bedre fødemuligheder for rådyr, harer og de krondyr, der også i perioder opholder sig i mosen. Dermed forventes at også de jagtmæssige muligheder forbedres gennem projektet.
Interesserede kan nemmest besøge det område i den østlige del af mosen, hvor naturplejeprojektet foregår, ved at køre ind til mosen østlige kant ad en grusvej fra Vollerupvej. Herfra kan man gå ind i mosen. Rydningen af krat foretages af Hededanmark, mens opsætning af hegn er lagt i hænderne på PODA Hegn. Faglig rådgiver og tilsynsførende er konsulentfirmaet Amphi Consult. Proprojektet er etableret med støtte fra Det europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Naturerhvervsstyrelsen.
Parcel før rydning
Samme parcel efter rydning
Ryddet træ inden det flises
Rydning hvor der er opsat hegn og forberedt til afgræsning