Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose



Relaterede dokumenter
Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af glukose

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s /9-2008/OV

Matematiske modeller Forsøg 1

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Preview from Notesale.co.uk Page 11 of 51

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Øvelse: Chlorofylindholdet i spinat

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering

Øvelse: Analyse af betanin i rødbede

Erik Vestergaard 1. Opgaver. i Lineære. funktioner. og modeller

Algedråber og fotosyntese

Forsæbning af kakaosmør

Oprensning af fructofuranosidase fra gær. Matematik. Kemi. LMFK-bladet, nr. 3, maj

Torben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Opgave KemiForlaget

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO H 2 O C 6 H 12 O O 2

Dialyse og carbamidanalyse

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

Måling af ph i syrer og baser

Fremstilling af bioethanol

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2

Kemi Kulhydrater og protein

Som substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol

Syre-base titreringer

Øvelse 4.2 1/5 KemiForlaget

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Rumfang af væske i beholder

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Julehygge. Stearinlys

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Laboratorieforsøg: Phosphats binding i jord

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Kemiaflevering uge 37

Task 1. Gær til hverdag og fest. DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]

2UJDQLVNHýVWRIJUXSSHUýLýSODQWHIU

1HWWRSULP USURGXNWLRQ

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor

KEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag

Undervisningsbeskrivelse

Næringssaltenes betydning for primærproduktionen

Udvikling af ny medicin

Højere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens.

Et fedtstofs iodtal. Problemstilling. Kapitel 2: Uorganisk kemi (iodometri) R 1 CH 2 O C R 2 O R 3. H + Br Br C C Br Br

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

Gaslovene. SH ver Hvad er en gas? Fysiske størrelser Gasligninger... 3

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte og få et skriftligt tilsagn.

Lægemiddelregning. Repetition af formler & opgaveregning. Mia Lolk Lund Klinisk farmaceut Sygehusapotek Fyn, OUH

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet

Analyse af benzoxazinoider i brød

Isolering af DNA fra løg

Lysspredning for gymnasiet

OPGAVEARK Lav en stregformel for 3-methylpentan og skriv molekylformlen op.

Det store energikørekort

potenstal og præfikser

Udfordringen. Forstå udfordringen

Undervisningsbeskrivelse

Øvelse 2 Mest mættede olier

Madkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97

Udledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium

Potensfunktioner samt proportional og omvent proportional. for hf Karsten Juul

Opdrift i vand og luft

UNDERVISNINGS MINISTERIET KVALITETS- OG TILSYNSSTYRELSEN. KeiTii A. Studenterel<saTilen. Onsdag den 3.juni 2015 kl

Teori Hvis en aminosyre bringes til at reagere med natriumhydroxid, dannes et natriumsalt: NH 2

JORDBUNDSUNDERSØGELSE

Grundstoffer og det periodiske system

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Vægt Knust malt (se opskrift) Klar urt. Gærnæring Mæskegryder (4 6 L)

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Svarark Finale 2018 Mandag 26. februar 14-17

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.

AFKØLING Forsøgskompendium

GUX. Matematik. A-Niveau. Fredag den 31. maj Kl Prøveform a GUX191 - MAA

INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN

Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen

Brugsanvisning, oversættelse

Matematik og Fysik for Daves elever

Øvelse: Ligevægt. Aflever de udfyldte journalark på Fronter individuelt

Lineære sammenhænge. Udgave Karsten Juul

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Gæringsprocessen ved fremstillingen af alkohol tager udgangspunkt i glukose molekylet (C

Teknisk anvisning for marin overvågning

10. juni 2016 Kemi C 325

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, Projekt Vandløb

Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Lægemiddelregning. Opgaver og e-læring

Udfordringen. Forstå udfordringen

Koncentrationsmålinger med håndholdt refraktometer

(Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) RÅDET RÅDETS DIREKTIV. af 15. oktober 1984

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Brugsvejledning for dialyseslange

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Transkript:

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer og en indikatorvæske. Det skjulte, men lige så vigtige formål er, at lære at håndtere begreberne: masse (gram), stofmængde (mol), molarmasse (gram/mol) og koncentration (masse/liter (g/l); mængde/liter (mol/l)). De tre første begreber er bundet sammen i en simpel huskeregel ( trekantmodellen ), der har følgende udseende og løsninger: Trekanten fortæller at n = m over M; M = m over n og m = n gange M. Da vi i øvelsen skal benytte en glucoseopløsning, der kun indeholder en koncentration på 600 µg glucose per milliliter, må den fremstilles i to trin, da vi ikke kan afveje så små mængder glucose. Figuren oven for viser, hvorleds glucoseopløsningen, der indeholder 600 µg glucose/ml, fremstilles. 1 Der afvejes 60 gram glucose, som oplsøses i 100 ml demineraliseret vand. Dvs. der i måleglasset er 60 g/100 ml. Det svarer til en massekoncentration på 006 g/ml. Denne stamopløsning var færdigblandet da forsøget startede. Vi kan også udtrykke stamopløsningens molære koncentration, det gøre med formlen: n c A = mol/liter, (formel 1) v hvor c A er antal mol af stoffet A (glucose), der er anvendt til at fremstilling af 1 liter opløsning. 1

For at beregne c A er det nødvendigt at kende stofmængden (n). Ifølge huskereglen beregnes den ved hjælp af formlen mol = vægt i gram af stoffet/stoffets molarmasse, eller som den mere formelt kan skrives: m n =. (formel 2) M M, der er molarmassen, har dimensionerne gram/mol. Molarmassen for glucose (C 6 H 12 O 6 ) er 180g/mol; den findes ved hjælp af atomvægten i det periodiske system, hvor massen regnes i units (u): (6*12 u) + (12*1 u) + (6*16 u) = 180 u. (se også det uddelte bilag: Begrebet mol). Ved at indsætte de kendte værdier kan vi nu finde n: 60 n = = 0033 mol 180 Da vi har opløst denne stofmængde på 0033 mol i 100 ml demineraliseret vand, kan vi nu beregne den molære koncentration af glucose i stamopløsningen ved at benytte formel 1: 0033 = 100 10 3 = 033 mol/liter Formel 1 og formel 2 kan sættes sammen til et enkelt formeludtryk for den molære koncentration, som det er gjort i det uddelte bilag: Begrebet mol. Formlen får følgende udseende: c A = m M m m 1000 = = mol/liter (formel 3), 3 v v 3 10 10 M v M hvor m er massen ( vægten ) af det opløste stof A (glucose) i gram, v er mængden af opløsningsmiddel i ml og M er molarmassen af det opløste stof A (glucose). 2 Hvert hold afpipetterede 10 ml af opløsningen og overførte disse til et tomt måleglas. Når der i hver ml af opløsningen er 006 g glucose, må der selvsagt i de 10 ml være 06 g glucose. Bemærk at stofmængden stadig er den samme: nemlig 033 mol/liter. Måleglasset med de 06 g glucose påfyldes nu 90 ml vand, hvorved det samlede rumfang er 100 ml. De 06 gram glucose er nu fordelt i 100 ml vand. Koncentrationen udtryk i g/ml er nu: 0006g/ml, eller hvis vi ganger med 10 6 : 600 µg/ml. For øvelsens skyld kan denne massekoncentration også udtrykkes som en molær koncentration. Ved at benytte formel 3 ovenfor finder man: 06 1000 = = 0033 mol/l 100 180 Næste led i øvelsen er at fremstille 6 reagensglas, der indeholder kendte glucosekomcentrationer, samt to reagensglas, der indeholder ukendte koncentrationer af glucose. I det følgende skal vi nøje følge, hvorledes de seks reagensglas med kendte, men forskellige koncentrationer af glucose, tilberedes. Det foregår i to i to trin som vist i nedenstående figurer. 2

❶Reagensglas nr. 1 tilføres ikke glucoseopløsning. I reagensglas nr. 2 overføres meget omhyggeligt 2 ml glucoseopløsning ved hjælp af en 1 ml målepipette. Da der i stamopløsningen er 600 µg glucose/ml, må der i de 2 ml, der overføres, være 1/5 af denne vægtmængde nemlig 120 µg glucose. I reagensglas nr. 3, hvor der overføres 4 ml, må der være 2/5 af de 600 µg glucose = 240 µg glucose. I glas 4, 5 og 6, hvor der henholdsvis overføres 6 ml, 8 ml 0g 1,0 ml, må der være 36 480 og 600 µg glucose. ❷ Nu fyldes der demineraliseret vand i alle glassene, så der er det samme volumen i alle 6 reagensglas. Ved at påfylde glassene vand, ændres der ikke på glucosemængden i de 6 glas. Men koncentrationen er ændret! Påfyldningen, der foretages med en 5 ml målepipette, sker efter skemaet i nedenstående figur: Efter påfyldningen af vand er der 2,5 ml vand i hvert glas. i Reagensglas 1 er der ingen glucose, det er tomt, eller som man siger blank, det skal bruges, når spektrofotomeret skal indstilles. I reagensglas nr. 2 er de 120 µg glucose fordelt i 2,5 ml vand; det giver målt i µg/ml en koncentration på 120/2,5 = 48 µg/ml. I glas nr. 2 er koncentrationen 240/2,5 = 96 µg/ml osv. Vi har nu gode oplysninger om, hvor meget der er i hvert af de 6 reagensglas. Den eneste, men væsentlige usikkerhedsfaktor er den menneskelige: Hvor præcis og omhyggelgt har jeg afpipetteret stamopløsningen og vandet? Da målingerne altid foregår i spektrofotomerets cuvetteglas, har jeg i øvelsen valgt, at udtrykke de kendte koncentratioer per glas, men det er vigtigt, at I kan foretage de andre omregninger til mikrogram/l (g/l) og mol/l (millimol/l). Hvis vi ønsker at kende den molære koncentration i hver glas, sker beregningen med formel 3. Benyttet på glas nr.2 ser beregningen således ud: 6 120 10 1000 = = 0002667 mol/l = 2667 mmol/l (millimol/l) 2, 5 180 i glas nr 3, hvor koncentrationen er dobbelt så stor er den molære koncentration = 000533 mol/l eller 533 mmol/l. Ved små koncentrationer ser det pænere ud at skrive koncentrationerne i millimol. 3

De 6 kendte prøver, skal nu blandes med salicylatreagens. Ved tilberedningen af denne, er der bla. benyttet en 2 molær natriumhydroxid (NaOH) opløsning (det fremgår af øvelsesvejledningen). Prøv din viden efter, om du også kommer til, at det er en 2 molær opløsning, der fremkommer, når der er opløst 8,0 g NaOH i 100 ml vand). Med en 5 ml målepipette tilsættes der 1,0 ml salicylatreagens (indikatorvæske) til hvert glas. Det samlede indhold i hvert glas er nu 3,5 ml. Jeg håber, at alle kan indse, at den sidste tilsætning af salicylat ikke på nogen måde påvirker beregningerne over, hvad der er af glucose i de 6 reagensglas. Det, vi skal måle er, hvorledes den samme mængde salicylat ragerer med forskellige koncentrationer af glucose opløst i 2,5 ml vand. Alle 6 reagensglas koges i vandbad i 5 minutter. Ved den høje temperatur vil glucose reducere salicylatreagensen. Den reducerede reagens ændrer farve fra gul til en rød-gul farve. Jo mere glucose, der er i et glas, jo mere reduceret salicylat dannes der, og jo mørkere rødfarvet bliver indholdet i glasset. I glas nr.1, hvor der ikke er glucose, haves den ureducerede salicylatreagens farve. Denne reagens tilbageholder alle bølgelængder i det synlige lys undtaget den bølgelængde, der svarer til gult lys: væskens farve. Det gule lys, har en bølgelængde på 540 nanometer (540 * 10-9 meter). Lys, der kun består af én bestemt bølgelængde, kaldes monokromatisk ( en farve ). Da indholdet i glas nr. 1 ikke tilbageholder gult lys, men tværtom sender det igennem (transmitterer det), benytter vi dette glas til at justere spektrofotometeret. Proceduren er: Først tændes spektrofotometeret. Det opvarmes i ca. 2 minutter. Med tom, lukket cuvetteholder indstilles fotometeret til 0% transmittans, dvs. intet lys kommer igennem cuvetteholderen. Dernæst isættes glas nr 1 med den gule ikke-reducerede salicylat. Cuvetteholderens låg lukkes og skalaen indstilles til 100% transmittans. Nu er instrumentet kalibreret. Da der sendes 100% lysenergi igennem prøven, absorberes der ikke lys, dvs. absorbansen er lig med nul. Når transmittansen er 0% er absorbansen tilsvarende uendelig stor. Absorbansen er fundet til at være logaritmen til forholdet mellem intensiteten af det lys der går gennem ureducerede salicylat, svarende til 100% transmittans, og intensiteten af det lys, der slipper gennem en prøve med reduceret salicylat. Det er sandt i alle de tilfælde, hvor tykkelsen af prøven er konstant. Tykkelsen af prøven er tykkelsen af de cuvetter, der passer nøje ned i spektrofotometeret. Se iøvrigt i øvelsesvejledningen Når spektrofotomeret aflæses kan man vælge at aflæse transmittansen. Gøres det, skal man afbilde sit resultat på semilogaritmisk papir. Man kan istedet aflæse absorbansen på apparatets logaritmiske skala, og afbilde sit resultat på almindeligt milimeterpapir. Sammenhængen mellem absorbansen og koncentrationen af prøverne er liniær bortset fra helt tynde koncentrationer. Et resultat af målingerne på de seks kendte glas kan se ud som følger: 4

Absorbansens afhængighed af glucosekoncentrationen 7 6 5 4 Prøveopløsning A 3 2 1 0 Prøveopløsning B 0 120 240 360 480 600 Mængde glucose i mikrogram per reagensglas Parallelt med tilberedningen af de seks reagensglas med kendte glucosekoncentrationer, er der tilberedt to reagensglas af to prøveopløsninger (A og B) med ukendte glucosekoncentrationer. Til reagensglassene (nr. 7 og nr. 8) er der tilført 1 ml af hver af de to prøveopløsninger plus 1,5 ml vand og 1,0 ml salicylatreagens. Begge glas har således en vandig opløsning af glucose på 2,5 ml svarende til de seks kendte reagensglas. Glassene koges på samme vis som de kendte glas. Absorbansen aflæses på fotospektrometeret. Ved hjælp af diagrammet over sammenhængen mellem de kendte glucosemængder og absorbansen, kan I grafisk aflæse mængden af glucose i de ukendte prøveopløsninger A og B. Husk at angive hvad det er for en koncentration i har bestemt (µg/glas, µg/ml eller mol/l). 5