Forslag til VANDFORSYNINGS- PLAN 2004-2015 April 2004 Aalborgs leverandør af energi- og miljøtjenester
2
Forord Hermed foreligger Vandforsyningsplan 2004-2015 for Aalborg Kommune. Planen er udarbejdet i samarbejde med Vandplanudvalget og de 51 private almene vandværker i kommunen. Vandforsyningsplanen er vedtaget af Aalborg Byråd 27. september 2004. Planforslaget blev behandlet første gang i byrådet 19. april 2004 og var i offentlig høring fra 1. maj til 31. juli 2004. De indsigelser, bemærkninger og forslag, der blev fremsat under høringen, blev behandlet i byrådet i forbindelse med vedtagelsen af den endelige plan. Mariann Nørgaard Rådmand
Rent vand i hele Aalborg Kommune Denne vandforsyningsplan dækker perioden 2004-2015 og beskriver den indsats, Aalborg Kommune, Nordjyllands Amt og de almene vandværker sammen gør for at sikre rent vand. Vandforsyningsplanen er senest revideret i 1997 med tillæg i 2000. Målsætning Målet er at sikre, at alle borgere i kommunen såvel i by som på land har lige mulighed for at opnå en vandforsyning af god kvalitet med en høj forsyningssikkerhed og til en rimelig pris. Almene vandværker Et alment vandværk i planen blot kaldet vandværk forsyner mindst 10 husstande. Der er 52 vandværker i Aalborg Kommune. Enkeltanlæg er anlæg, der forsyner færre end 10 husstande. De fleste anlæg forsyner kun én ejendom. Der er ca. 1.200 enkeltanlæg i Aalborg Kommune. forsyningen af drikkevand i Aalborg Kommune kan ske på grundlag af rent grundvand, og at vandspild begrænses mest muligt. Intet liv uden - rent - vand. I Aalborg Kommune er forsyningen af drikkevand baseret på rent grundvand. 4
Restriktioner for brug af sprøjtegifte er en vigtig del af grundvandsbeskyttelse og samtidig til gavn for dyr og planter. Rent vand Drikkevandet i Aalborg Kommune er grundvand, som ikke behøver at blive renset. Kvaliteten bliver løbende kontrolleret, og vandværkerne sørger for, at vandet ikke står for længe i rørene. Sikker forsyning Vandværkerne i Aalborg Kommune arbejder sammen for at sikre forsyningen. Vandværkerne er delt ind i 11 grupper, hvor de indbyrdes er forbundet med hinanden. På den måde kan de forsyne hinanden, hvis der opstår problemer med forsyningen for et af vandværkerne. Rimelig pris Vandværkerne skal sikre forbrugerne vand til en rimelig pris. Taksterne skal sikre, at vandværkets indtægter og udgifter balancerer, og at der er råd til vedligeholdelse, reparation og fremtidige investeringer. Mindre vandspild Vandværkerne skal arbejde for at mindske vandspild ved løbende at vedligeholde ledningsnettet, kontrollere målere, følge vandforbruget og informere forbrugerne om mulighederne for at spare på vandet. To fokusområder Vandforsyningsplanen bygger videre på det arbejde, Aalborg Kommune i de seneste år har udført sammen med vandværkerne og Nordjyllands Amt. I denne vandforsyningsplan er der to vigtige fokusområder: 1. Særlige planer for at beskytte grundvandet. I de områder, der kan forsyne borgerne med drikkevand mange år ud i fremtiden, laver Aalborg Kommune sammen med vandværkerne og Nordjyllands Amt indsatsplaner. De beskriver, hvordan vi vil beskytte grundvandet. 2. God kvalitet af drikkevandet ved ejendomme med egen boring. Overholder drikkevandet ikke grænseværdierne, skal ejendommens vandforsyning forbedres. 5
Vandforsyningsplan en del af helheden Vandforsyningsplanen for Aalborg Kommune står ikke alene. Skemaet viser sammenhængen mellem vand- Myndighed Titel Indhold EU Vandrammedirektivet Fælles retningslinjer for Grundvandsdirektivet grundvand og overfladevand. Folketinget Lov om vandforsyning Lov om miljømål Pålægger kommunerne at udarbejde vandforsyningsplan. Fra 2008 skal de regionale myndigheder ifølge lov om miljømål lave en vandplan. Nordjyllands Amt Regionplan Udpeger områder med særlige drikkevandsinteresser, kildepladszoner, sårbare områder over for nitrat og oplande til vandindvinding. Aalborg Kommune Kommuneplan Fastlægger retningslinjer for et lokalt område. Aalborg Kommune Lokalplaner Beskriver arealanvendelse i et lokalt område. Aalborg Kommune Vandforsyningsplan Mål, midler og retningslinjer for vandforsyningen. Nordjyllands Amt Indsatsplaner Detaljeret plan for at beskytte og sikre grundvandet i et indsatsområde. Aalborg Kommune Indsatsplaner/ delindsatsplaner forsyningsplanen, lovgivning og øvrige planer. Detaljeret plan for at beskytte og sikre grundvandet i et indsatsområde eller dele af det. Bilag Bilag 1 Kort over vandforsyningsstrukturen i Aalborg Kommune. Bilag 2 Indvundne og distribuerede vandmængder samt prognose for distribution. 6
Behandling Drikkevandet i Aalborg skal ikke renses, inden det sendes ud til forbrugerne. Nogle steder skal det behandles for at tilføre ilt eller fjerne jern og mangan. Ansvar Grundvand Nordjyllands Amt er myndighed for grundvandet. Amtet lægger en samlet plan for at udnytte og beskytte grundvandet i hele Nordjylland. Amtet udpeger områder, hvor amtet, kommunen og vandværkerne sammen gør en indsats for at beskytte grundvandet. Amtet giver tilladelse til at indvinde vand både til vandværker, industri, landbrug og andre anlæg med en kapacitet på over 3.000 kubikmeter om året. Drikkevand Aalborg Kommune er myndighed for forsyningen af drikkevand i Aalborg Kommune. Kommunen lægger en plan for den samlede forsyning og fører tilsyn med alle vandværker og med boringer hos private. Kommunen står for myndighedsopgaverne, som omfatter teknisk tilsyn med installationer og vandværker tilsyn med vandkvalitet tilladelser til mindre anlæg tilsyn med boringer tilsyn med vandmængder vejledning og rådgivning påbud om at forbedre vandkvaliteten Forsyning Vandværkerne i Aalborg Kommune står for den praktiske drift: Pumper grundvand op, behandler det om nødvendigt, sender det ud til forbrugerne og sørger for at holde ledningsnettet vedlige. Det største vandværk er Vandforsyningen, som Aalborg Kommune ejer. Enkelte vandværker dækker helt ned til en snes forbrugere. I 2004 er der 52 vandværker, hvoraf de 39 selv indvinder vand, mens de øvrige køber fra naboværket og alene står for distribution. Geografisk ligger anlæggene spredt ud over hele kommunen, og den struktur ønsker Aalborg Kommune at bevare. Et af midlerne til det er forpligtende samarbejder mellem vandværkerne. 7
Opgaver I overensstemmelse med den måde, ansvaret er fordelt, er også de praktiske opgaver, der indgår i forbindelse med vandforsyning, fordelt på amt, kommune, vandværker og forbrugere. Opgavernes fordeling og fremgangsmåden for hvordan de skal løses, er beskrevet i dette skema. Aktør Opgave Handling Nordjyllands Amt Grundvandsbeskyttelse Indsatsplaner udarbejdes. Indvindingstilladelser Vandplaner Information Anlæg over 3.000 m³ samt erhverv, herunder markvanding. Vanddistriktet udarbejder vandplaner for 6 års perioder. Information om vandkvalitet mm. Aalborg Kommune Vandforsyningsplan Revideres i hver byrådsperiode. Indsatsplaner Grundvandsbeskyttelse Regulativer Tilsyn Indvindingstilladelser til anlæg under 3.000 kubikmeter Takstgodkendelse Information Der skal laves operative planer for alle bæredygtige indvindingsområder i overensstemmelse med rækkefølgen for grundvandsbeskyttelse. Alle planer evalueres og revideres hvert fjerde år. Grundvandssamarbejdet har prioriteret indsatsen i denne rækkefølge: 1. Drastrup 2. Aalborg Sydøst 3. Hvorup 4. Hammer Bakker Se bilag 5 Kommunen fastlægger regulativer (leveringsbestemmelser) for de enkelte vandværker. Følger lovens krav, suppleret med egne retningslinjer. Der gives ikke tilladelse til havevanding i indvindingsoplande. Der gives ikke tilladelse til nye boringer ved eksisterende ledninger. Der kræves tilladelse til at etablere erstatningsboringer. Godkender vandværkernes takster for at sikre balance mellem indtægter og udgifter rimelige udgifter til vedligeholdelse og reparation plan for fremtidige investeringer. Kommunen informerer løbende om vandkvalitet mulighed for at spare på vandet installationer dispensationer og påbud. 8
Aktør Opgave Handling Vandværkerne Indvinding Alle bæredygtige vandværker kan fortsat indvinde vand. Der opretholdes en decentral struktur i vandforsyningen. Vandværkerne skal sikre anlæggenes tekniske tilstand vandkvalitet økonomi grundvandsbeskyttelse i indivindingsoplandet, primært via grundvandssamarbejdet. den lokale opbakning. Distribution Sikkerhedssystem Åben-land Grundvandsbeskyttelse Takster Kvalitetskontrol Forbrugerkontakt Information Vandværkerne skal sørge for, at anlæg og ledninger er i orden begrænse vandspild. Vandværkerne skal arbejde sammen om sikkerhedssystem og grundvandsbeskyttelse og så vidt muligt også om åben-land projekter. Sikkerhedssystem og grundvandsbeskyttelse går frem efter prioriterede planer. Åben-land projekter gennemføres efter behov. Vandværkerne skal fastsætte takster med henblik på at sikre balance mellem indtægter og udgifter rimelige udgifter til vedligeholdelse og reparation værkets egenkapital og likviditet Vandværkerne skal kontrollere vandet efter Aalborg Kommunes retningslinjer, gerne suppleret med egenkontrol. Værkerne fastlægger selv deres serviceniveau inden for regulativets rammer. Værkerne skal føre tilsyn med forbrugernes intallationer, hvis de kan udgøre en forureningsrisiko for de øvrige forbrugere. Værkerne skal informere om vandets kvalitet. Vandværkerne vil øge informationen om åben-land projekter for at få øget tilslutning. Forbrugerne Egne installationer Forbrugerne skal vedligeholde installationer på egen grund og sikre, at de er lovlige føre kontrol med vandforbruget undgå vandspild afbryde ubenyttede ledninger sikre tilstrækkelig vandgennemstrømning. Indvinding (enkelt anlæg) Forbrugerne vedligeholder egne anlæg. Forbrugerne har pligt til at kontrollere for nitrat og bakterier minimum hvert femte år gerne suppleret med kontrol for pesticider. 9
Sådan arbejder vi sammen For at sikre lige muligheder for alle borgere arbejder de almene vandværker i Aalborg Kommune sammen på tre centrale områder forsyningssikkerhed vandforsyning i det åbne land grundvandsbeskyttelse Parterne betaler til samarbejdet ved et bidrag pr. kubikmeter solgt vand. På den måde betaler alle vandforbrugere lige meget for at sikre de fælles interesser. Samarbejde om forsyningssikkerhed Samarbejdet har eksisteret siden 1984. Nordjyllands Amt har påbudt alle vandværker i kommunen at deltage. Formålet med samarbejdet er at udbygge et sikkerhedssystem med ledninger mellem vandværkerne. Arbejdet er næsten færdigt, og sikkerhedssystemet afsluttes i 2007. Værkerne er samlet i 11 grupper, og inden for hver gruppe hænger ledningsnettene sammen. Det betyder, at vandværkerne inden for gruppen kan få vand fra hinanden, hvis der opstår problemer med anlæg eller med vandkvaliteten. Det er samtidig med til at fastholde de små og store værker rundt omkring i kommunen. Samarbejdet reviderer hvert år sin tidsplan, som skal godkendes af Forsyningsudvalget i Aalborg Kommune. Vandforsyning i det åbne land Samarbejdet har eksisteret siden 1992. Det er frivilligt at være med, og 44 vandværker deltager i samarbejdet. Formålet er at sikre økonomi til forsyningsledninger i det åbne land. Samarbejdet gennemfører de såkaldte åben-land projekter. De går ud på at sikre vandforsyningen i det åbne land, også for ejendomme, der får problemer med vandet fra eget anlæg. Det kan ske ved at tilslutte ejendommene vandværkets ledningsnet. Der kan normalt gennemføres et åben-land projekt, når halvdelen af ejendommene i et område vil være med. Samarbejdet sikrer ensartede betingelser for alle, der er med i åben-land projekter. Det betyder også, at samarbejdet betaler for at lukke brønde og boringer på en miljømæssigt forsvarlig måde. Samarbejde om grundvandsbeskyttelse Hovedparten af vandværkerne etablerede samarbejdet på frivillig basis i 1998. I 2002 har Nordjyllands Amt påbudt de øvrige vandværker i kommunen at deltage. Formålet med samarbejdet er at sikre økonomi samt lave og gennemføre en overordnet plan for at beskytte grundvandet i Aalborg Kommune. Pengene går til de områder, hvor der er størst behov. Bilag Bilag 3 Organisationsplan Vandplanudvalget. Bilag 7 Forslag til regulativ for udførelse af vandforsyningsprojekter af fælles interesse for de almene vandforsyningsanlæg i Aalborg Kommune. Bilag 8 Samarbejdsaftale om vandforsyning i det åbne land i Aalborg Kommune. Bilag 9 Samarbejdsaftale om grundvandsbeskyttelse i Aalborg Kommune. 10
Åben-land projekter Udgifter ved at slutte sig til et vandværk i forbindelse med et åben-land projekt: 1. Åben-land bidrag for 2004: 25.000 kr. inklusiv sløjfning af boring eller brønd. Bidraget er ens i hele kommunen. 2. Tilslutningsbidrag til vandværket. 3. Installation på egen grund. Samarbejdet prioriterer opgaverne. Denne prioritering revideres en gang om året og skal godkendes af Forsyningsudvalget i Aalborg Kommune. Vandplanudvalget Det overordnede samarbejde mellem vandværkerne foregår i Vandplanudvalget, som består af 8 repræsentanter fra de private vandværker og to fra Aalborg Kommune, Vandforsyningen. Udvalget rådgiver Forsyningsudvalget i Aalborg Kommune og afgiver høringsudtalelser i forbindelse med: Ajourføring og revision af planerne for de påbudte eller aftalte opgaver og projekter Skitseprojektering Den overordnede projektstyring inden for det vedtagne årsbudget Udarbejdelse og løbende ajourføring af tidsplan for udbygning af ledningsnet Udarbejdelse af strategiplan- og budgetbidrag Fastsættelse af m 3 -bidrag og bidrag ved forbrugertilslutning Udarbejdelse af detaljeret årsregnskab Under vandplanudvalget sidder fire kontaktgrupper med repræsentanter fra de private vandværker. De er inddelt i 4 områder: Landområde Nord Nørresundby Vadum Landområde Sydvest Aalborg Sydøst Skovrejsning Grundvandssamarbejdet arbejder sammen med Skov- og Naturstyrelsen om at rejse ny skov for at beskytte grundvandet i Drastrup og i Aalborg Sydøst. Grundvandssamarbejdet betaler 50% af købesummen for de arealer, der skal beskyttes mod forurening. Staten betaler den anden halvdel. Skov- og Naturstyrelsen ejer arealerne, rejser skov og står for driften. Skovrejsning som led i grundvandsbeskyttelse er allerede i fuld gang syd for Aalborg. Her er det Forsyningsvirksomhedernes rådmand Mariann Nørgaard og daværende miljøminister Hans Chr. Schmidt, der bistået af lokale FDF ere og statsskovrider Uffe Laursen tager de første spadestik til en ny skov ved Visse. 11
Sådan passer vi på grundvandet Forsyningen af rent drikkevand til borgerne i Aalborg Kommune baserer sig i dag og i fremtiden på grundvand, som vi ikke behøver at rense, før forbrugerne åbner for hanen. Nordjyllands Amt vurderer, at der er tilstrækkelige mængder af grundvand i Aalborg Kommune til at sikre den fremtidige forsyning. Udfordringen er at sikre, at grundvandet fortsat er rent. Grundvandet er dårligt beskyttet fra naturens side. Miljøfremmede stoffer og næringsstoffer kan trænge ned og forurene grundvandet. Når vandværkerne skal beskytte grundvandet, består opgaven derfor i at forhindre, at uønskede stoffer anvendes i områder, hvor der dannes grundvand. Aalborg Kommune beskytter grundvandet i sårbare indvindingsområder, ved at rejse skov lægge jord helt eller delvist brak hindre forurenende virksomheder i at etablere sig i området stille krav om kloakering stille krav om anlæg, der hindrer stoffer i at sive ned (fx tanke eller brønde) begrænse brug af sprøjtegifte på jorden forhindre slam på landbrugsjord hindre byudvikling Prioritering Aalborg Kommune ønsker at beskytte grundvandet ved de anlæg, der er bæredygtige på lang sigt. Det sker ud fra en samlet vurdering af: Anlæggenes tekniske tilstand Vandkvalitet Økonomi Den nuværende og fremtidige brug af arealer i det område, hvor grundvandet dannes Den lokale opbakning til vandværket og til at beskytte grundvandet 11 forsyningsgrupper De 52 vandværker i Aalborg er delt op i 11 forsyningsgrupper, som dækker hvert sit geografiske område (se kort side 17). Grupperne er prioriteret efter, hvor meget vand de indvinder. Gruppe 11 tæt på Aalborg by udgør et særligt problem. Arbejdet er sat i gang i gruppe 1 Drastrup, og Aalborg Kommune er ved at udarbejde en plan for dele af gruppe 2 Aalborg Sydøst. Nordjyllands Amt arbejder på en plan for gruppe 3, Hvorup. Inden for hver forsyningsgruppe sker der igen en prioritering af indsatsen på de enkelte kildepladser. Den følger disse kriterier: Kildepladsens betydning for forsyningen Mængden af vand, værket pumper op på stedet Grundvandets sårbarhed Mulighederne for at beskytte grundvandet Anlæggets tekniske tilstand Vandkvalitet Bilag Bilag 1 Kort over vandforsyningsstrukturen i Aalborg Kommune. Bilag 2 Indvundne og distribuerede vandmængder samt prognose for distribution. Bilag 4 Behov for grundvandsbeskyttelse. Bilag 5 Rækkefølge for grundvandsbeskyttelsesprojekter. Bilag 9 Samarbejdsaftale om grundvandsbeskyttelse i Aalborg Kommune. Borehuse på den kommunale kildeplads på Kongshøj syd for Aalborg. 12
Opgaverne løses i denne rækkefølge: 1. De højst prioriterede opgaver i hver forsyningsgruppe. 2. De næsthøjest prioriterede opgaver i hver forsyningsgruppe. Osv. Det betyder i praksis, at kildepladser i byområder vil få lav prioritet. Her vil magasinet være sårbart over for den forurening, som boliger, virksomheder og institutioner i byen producerer. Det kan være nødvendigt at vurdere vandværkets boringer for at afgøre, om værket fortsat kan levere vand af tilstrækkelig høj kvalitet. Prioriteringen betyder også, at områder med et nedslidt vandværk får lav prioritet. Hvis det lokale anlæg ikke er bæredygtigt på lang sigt, kan det ikke svare sig at gøre en særligt indsats for at beskytte grundvandet. Indsatsplaner og delindsatsplaner Den konkrete beskyttelse af grundvandet fremgår af en indsatsplan, som Nordjyllands Amt udarbejder, eller af en (del)indsatsplan, som Aalborg Kommune udarbejder. Af indsatsplanen fremgår, hvad der nøjagtigt skal ske i området for at beskytte grundvandet. Princippet er: Jo større sårbarhed, jo mere beskyttelse. Vi opererer med følgende begreber: Kildepladszone (en radius på mindst 300 meter fra kildepladsen) Sårbar nærzone (300 1000 meter fra kildepladsen med lerlag på under 15 meter) Sårbar fjernzone (over 1000 meter fra kildepladsen med lerlag på under 15 meter) Med gas kan ukrudt effektivt bekæmpes uden brug af sprøjtegifte. 13
I dette område ved Drastrup sydvest for Aalborg er der som det første sted i kommunen lavet en delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Mindre sårbare områder (lerlag på over 15 meter) De første planer er klar Den første delindsatsplan i Aalborg Kommune blev vedtaget af Aalborg Byråd i august 2001. Den beskriver beskyttelsen af grundvandet i et 1,4 km 2 stort område omkring Vandforsyningens boringer i Drastrup. Det er en af Vandforsyningens vigtigste kildepladser, som ligger i et meget sårbart område. Det var derfor nødvendigt at beskytte grundvandet for at sikre den fremtidige forsyning. I delindsatsplanen er der bestemmelser, som sikrer, at arealerne udlægges som vedvarende græs, overdrev eller skov. Der er stor effekt ved at gennemføre dette tæt på kildepladsen. Det mindsker alt andet lige behovet for en indsats i fjernzonen og i mindre sårbare områder. I foråret 2005 kan Aalborg Byråd vedtage den næste delindsatsplan. Den omfatter et godt 10 km 2 stort område med Vandforsyningens kildepladser Kongshøj/Vissegaard, Brunsted og Engkilden samt de private vandværker i Visse og Dall Villaby. Det er Forsyningsgruppe 2 Aalborg Sydøst. Udgifterne til at føre delindsatsplanerne ud i livet betales af Grundvandssamarbejdet. Desuden har EU s støtteprogrammer Life II og Interreg III ydet støtte til Drastrup-projektet. 14
Skovrejsning I Drastrup og i Aalborg Sydøst er skovrejsning en del af beskyttelsen af grundvandet. Grundvandssamarbejdet og Skov- og Naturstyrelsen gennemfører et fælles projekt med at købe arealer for at rejse skov i Drastrup og i Aalborg Sydøst. Formålet er dobbelt: At beskytte grundvandet og at etablere attraktive grønne områder tæt på Aalborg. Skov- og Naturstyrelsen køber arealer og planter dem til med skov. Styrelsen står for driften af skovene. Grundvandssamarbejdet betaler 50 % af købesummen for den del, der ligger inden for de områder, hvor grundvandet skal beskyttes. En tinglyst deklaration sætter klare betingelser for skovdriften i de områder: Ejeren skal etablere, drive og vedligeholde skoven med de metoder, der er mest skånsomme over for grundvandet Ejeren må ikke anvende gødning og pesticider på arealerne. Større arealer må ikke fældes på én gang, med mindre der er sygdom i træerne Vandværkerne i området har lov til at foretage undersøgelser, etablere boringer, vandledninger og adgangsveje uden at betale erstatning. Ved hjælp af pejling er det muligt at kortlægge grundvandets bevægelser. Kommunen har et stort pejleprogram, der omfatter samarbejde med mange private lodsejere. 15
Sådan sender vi vand ud til forbrugerne For at sikre alle borgere i kommunen, såvel i by som på land lige muligheder for at opnå en vandforsyning af god kvalitet, har hvert vandværk et forsyningsopland. De dækker tilsammen hele kommunen. Det sikrer, at alle større og samlede bebyggelser kan få vand fra et vandværk. Hvert vandværk har inden for sit forsyningsopland et forsyningsområde. Forsyningsområdet er det område, vandværket umiddelbart kan forsyne altså, det område, som ledningsnettet dækker. Forsyningsoplandet er det område, vandværket kan dække, hvis det udvider ledningsnettet. Der kan ligge ejendomme i yderkanten af et forsyningsopland, som i praksis ikke kan få vand fra vandværket, fordi de ligger for langt væk fra ledningsnettet. Så kan det være uforholdsmæssigt dyrt at slutte ejendommen til vandværket. Det kan også give tekniske problemer og problemer med vandkvaliteten, fordi vandet kommer til at stå for længe i rørene, når det kun skal hen til én ejendom. Vandværkerne skal også i fremtiden kunne dække borgernes behov for rent drikkevand. Derfor har vandværkerne etableret et fælles sikkerhedssystem. Vandværkerne er delt ind i 11 grupper, hvis ledningsnet er indbyrdes forbundet. Mindre vand fra byen Gruppe 11 dækker tætbyområderne Aalborg, Nørresundby, Svenstrup og Klarup. Her er der voksende problemer med vandets kvalitet. På lang sigt kan de almene vandværker i gruppe 11 ikke forsyne hele området med rent drikkevand indvundet i deres eget opland. De må derfor hente vand i de tilstødende områder. I takt med byernes vækst er vandindvindingen flyttet fra by til land. Helt frem til 1981 blev halvdelen af vandet i Aalborg pumpet op fra boringer i byområderne. Dengang var der 69 private almene vandværker. Frem til år 2000 lukkede 15 af de private vandværker de fleste af dem blev en del af den kommunale vandforsyning, som også selv lukkede boringer tæt på byen. I år 2000 blev kun 17% af vandet pumpet op fra boringer tæt på byområderne. I den samme periode faldt vandforbruget med næsten en tredjedel. Faldende vandforbrug kan ikke dække nedgangen i mængden af vand fra bynære områder. Derfor er der behov for at udbygge eksisterende kildepladser uden for byområdet og for at etablere nye. Det skete også i 2003, da Vandforsyningen stoppede indvindingen på Sønderbro. Samtidig indviede Vandforsyningen en ny kildeplads ved Kongshøj syd for Aalborg. For at sikre den fremtidige vandforsyning vil Aalborg Kommune etablere Bilag Bilag 1 Kort over vandforsyningsstrukturen i Aalborg Kommune. Bilag 2 Indvundne og distribuerede vandmængder samt prognose for distribution. Bilag 6 Tidsfølge for vandplanprojekter. Bilag 7 Forslag til regulativ for udførelse af vandforsyningsprojekter af fælles interesse for de almene vandforsyningsanlæg i Aalborg Kommune. Plastsvejsning af vandrør. Alle nye vandrør er i dag af plast. 16
Inddeling i vandforsyningsgrupper Vandværkerne i Aalborg Kommune er delt ind i 11 grupper. Af hensyn til forsyningssikkerheden er ledningsnettene mellem værkerne inden for hver enkelt gruppe forbundet indbyrdes. Gruppe 6 - Tylstrup Forsynes fra Åbybro Kommune Gruppe 5 - Vadum Gruppe 4 - Hammer Bakker Gruppe 3 - Hvorup Gruppe 11 - Byvandværkerne Gruppe 10 - Klarup ny Gruppe 7 - Sønderholm Gruppe 1 - Drastrup Gruppe 2 - Aalborg SØ Gruppe 8 - Vandplan Syd Gruppe 9 - Flødal 17
Samlet vandindvinding - Aalborg Kommune 2002 Industri 26,3% Dambrug 20,2% Øvrige 1,6% Enkeltanlæg 0,9% Private almene 16,9% AKV (Vandforsyningen) 34,1% Tilsammen står de 52 almene vandværker for 51% (2002) af den samlede vandindvinding i kommunen, mens de ca. 1.200 enkeltanlæg står for 0,9%. Elektricitet til vandpumper er en betydelig udgift på alle vandværkers budgetter. nye kildepladser i et område syd for Aalborg. Arbejdet med at kortlægge området er sat i gang. Decentral struktur De 52 vandværker er meget forskellige i størrelse og teknik. De mindste dækker helt ned til en snes forbrugere, mens Vandforsyningen, Aalborg Kommune, forsyner virksomheder og 96.000 forbrugere med rent vand de fleste i det centrale Aalborg. Det svarer til ca. 60% af den samlede almene vandforsyning i Aalborg Kommune. Nogle vandværker indvinder selv vandet, mens andre køber det hos naboværket og får det via en ledning tværs over grænsen mellem de to værkers forsyningsområder. Aalborg Kommune ønsker at bevare den decentrale struktur med selvstændige, levedygtige vandværker i lokalområderne. De fleste af vandværkerne samarbejder om at udbygge forsyningen i det åbne land. Enkeltanlæg Mange ejendomme i det åbne land har egne boringer enkeltanlæg. De kan fortsætte, hvis de overholder kravene til kvalitet af drikkevand. Hvis ikke de overholder kravene, vil Aalborg Kommune som tilsynsmyndighed følge denne procedure: 1. Undersøge, om det er muligt ved simple ændringer at forbedre det tekniske anlæg på ejendommen. 2. Hvis ikke det løser problemet, skal ejendommen sluttes til et vandværk. 3. Hvis ikke det er muligt, kan grundejeren etablere en ny boring på sin ejendom eller få vand fra en nabo. 4. Hvis alle muligheder for at sikre rent drikkevand til ejendommen glipper, er sidste udvej at rense vandet fra den forurenede ejendom. Oftest vil ejendomme med enkeltanlæg blive sluttet til det lokale vandværk ved et åben-land projekt. Vand til andet formål Hvis en ejendom slutter sig til et vandværk, kan grundejeren i særlige tilfælde få tilladelse til at beholde sin egen boring til formål, som ikke kræver rent drikkevand. Det bliver i givet fald en tidsbegrænset tilladelse, der løber frem til 2010, hvor de øvrige enkeltanlægs tilladelse udløber. Disse tilladelser gives kun uden for vandværkets indvindingsområde. Ny boring Ifølge vandforsyningsloven er det under særlige forhold tilladt at lave en ny boring inden for 5 meter fra en eksisterende, hvis denne bryder sammen. Arbejdet skal anmeldes, før det påbegyndes. Aalborg Kommune har dog besluttet, at det under alle omstændigheder kræver tilladelse at etablere en ny boring til et enkeltanlæg udbedre eller ændre eksisterende brønde og boringer hvis der er umiddelbar mulighed for at blive sluttet til et vandværk. 18
Sådan begrænser vi vandspild Et overordnet mål for denne vandforsyningsplan er at begrænse vandspildet mest muligt. Det kan vandværkerne gøre ved at renovere ledningsnettet følge vandforbruget på ledningsnettet løbende og søge og udbedre utætheder kontrollere og vedligeholde vandværkets målere, på vandværket og hos forbrugerne informere kunderne om mulighederne for at spare på vandet. Det er umuligt at beregne vandspildet nøjagtigt. Aalborg Kommune får en indikator ved at måle, hvor store mængder vand, det enkelte vandværk pumper ud, og sammenligne med de mængder, forbrugerne køber. Forskellen kan både skyldes utætheder i ledningsnettet, unøjagtigheder på målerne og ikke målt vandforbrug. Ledningsnet Vandværkerne er selv ansvarlige for at sikre kvaliteten af deres ledningsnet og planlægge, hvordan de vil renovere det. Ved at koordinere større renoveringer med øvrige ledningsejere og Teknisk Forvaltning kan vandværkerne reducere deres omkostninger. Ledninger på privat grund Grundejeren har pligt til at vedligeholde ledninger på egen grund. Vandværket kan med information til forbrugerne opfordre ejerne til at være opmærksomme på denne problemstilling for at forebygge vandspild. Målere Alle værker har pligt til løbende at kontrollere forbrugernes målere ved stikprøver. Derimod har de ikke pligt til at kontrollere målerne på selve værkerne. Aalborg Kommune anbefaler værkerne at gøre dette for få mere præcise tal for mængden af indvundet og solgt vand og et bedre mål for tabet i ledningsnettet. Økonomisk er det i værkernes egen interesse at kontrollere værkets målere. Ældre, mekaniske målere kalker ofte til og viser for meget. En gammel måler på værket og moderne målere hos forbrugerne kan alene give en stor forskel. Den må maksimalt være 10%. Ellers skal værket betale en strafafgift til staten på 5 kr. pr. m 3 vand herudover. Formålet med afgiften er at nedbringe spildet af vand. I 2002 pumpede alle vandværker i Aalborg Kommune i alt 11,274 mio. m 3 vand op og solgte 10,442 mio. m 3. Det giver en målerforskel på gennemsnitligt 7,6%. Der kan være meget store udsving fra værk til værk. Hvis et lille værk får et ledningsbrud, kan det alene give et vandspild på over 10%. Det gennemsnitlige vandforbrug i Vandforsyningens forsyningsområde var i 2003 123 liter i døgnet pr. person. Bilag Bilag 1 Kort over vandforsyningsstrukturen i Aalborg Kommune. Hvad er vandspild? Det er ikke målt vandforbrug, fx til brandslukning spild fra ledninger udskylning af ledninger målerfejl utætte private stikledninger Via Energicenter Aalborg arbejder Forsyningsvirksomhederne for at informere kunderne om mulighederne for at spare på vandet. Der er også gode råd på www.aalborg.dk/vand. 19
Sådan kontrollerer vi vandet For at sikre rent drikkevand såvel i by som på land kontrollerer alle vandværker i Aalborg Kommune regelmæssigt kvaliteten af vandet. Er grænseværdierne overskredet og er der tale om en sundhedsmæssig risiko, har vandværket pligt til at reagere og informere forbrugerne. Alle vandværker har ifølge Vandforsyningsloven pligt til jævnligt at kontrollere vandet, både fra boringerne, fra værket og i ledningsnettet. Omfanget og hyppigheden af analyserne afhænger af, hvor meget vand værket producerer. Jo flere der drikker vandet, des grundigere kontrolleres det. (Se skemaet). Bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg foreskriver helt præcist, hvilke stoffer analyserne skal omfatte. For visse stoffers vedkommende giver loven mulighed for at nedsætte hyppigheden af analyserne, hvis niveauet for disse stoffer ligger stabilt under grænseværdierne. Omvendt skærpes kontrollen, hvis grænseværdierne for en række stoffer er overskredet. Også ejere af enkeltanlæg har pligt til for egen regning at lade vandet kontrollere. Det skal ske mindst hvert femte år, oftere hvis der er problemer med vandkvaliteten. Kontrollen omfatter først og fremmest bakteriologi og nitrat, mens det er frivilligt, om ejerne også vil betale for kontrol af pesticider. Aalborg Kommune anbefaler at lade kontrollen omfatte pesticider. Både for almene vandværker og enkeltanlæg gælder, at analyserne Vandværkets størrelse (årlig distribution) Boringskontrol Værkskontrol Kontrol for miljøfremmede stoffer (pesticider m.v.) Kontrol med sporstoffer Begrænset kontrol på ledningsnettet (hos forbruger) 700.000-1.050.000 m 3 /år 1 hvert 4. år 2 om året 2 om året 1 om året 10 om året 350.000-700.000 m 3 /år 1 hvert 4. år 2 om året 2 om året 1 om året 7 om året 35.000-350.000 m 3 / 1 hvert 4. år 2 om året 2 om året 1 om året 4 om året 10.000-35.000 m 3 /år 1 hvert 5. år 1 om året 1 hvert 2. år 1 hvert 2. år 1 om året 0-10.000 m 3 /år 1 hvert 5. år 1 om året 1 hvert 2. år 1 hvert 2. år 1 hvert 2. år Enkeltanlæg 0 0 0 0 1 forenklet kontrol hvert 5. år Antal undersøgelser hos vandværker af forskellig størrelse. 20
skal foretages af laboratorier, der er akkrediteret til drikkevandsanalyser. Resultaterne skal indberettes til Aalborg Kommune, amtet og Embedslægeinstitutionen. Kommunen reagerer Kommunen har tilsyn med vandkvaliteten og har pligt til at reagere, hvis grænseværdierne overskrides. Er der tale om alvorlig bakteriologisk forurening, kan Aalborg Kommune udstede påbud om at koge vandet. Er indholdet af pesticider eller nitrat for højt, vil det oftest være nødvendigt at få vand fra et andet værk eller at lave nye boringer. Ved mindre alvorlige afvigelser fra kvalitetskravene, kan kommunen pålægge vandværket at ændre sine tekniske installationer. Det gælder for eksempel, hvis iltindholdet er for lavt, eller indholdet af jern for højt. Kommunen kan give dispensation. Det gælder ikke, hvis der er umiddelbar mulighed for en anden vandforsyning. Alle påbud og dispensationer indeholder en tidsfrist. Vandværket skal informere Almene vandværker har ifølge loven pligt til mindst én gang om året at informere deres forbrugere om drikkevandets kvalitet. Det skal ske i et trykt medie. Loven fastlægger, hvad denne information som minimum skal indeholde. Derudover er det op til det enkelte vandværk selv at fastlægge, hvor meget informationen skal omfatte, og hvordan den skal gives. Status for drikkevandet Aalborg Kommune offentliggør hvert år på www.aalborg.dk en opdateret status for kvaliteten af drikkevandet fra de almene anlæg. Ved udgangen af 2003 havde 4 ud af 53 anlæg for meget nitrat i vandet, mens 21 havde for lidt ilt i vandet. Ingen steder var grænseværdierne for øvrige stoffer overskredet. Ud af de ca. 1.200 enkeltanlæg i Aalborg kommune havde 15 anlæg i marts 2004 mere end 100 mg/l nitrat i drikkevandet, mens 45 ejendomme var underlagt kogepåbud på grund af bakterier. På 2 anlæg var der konstateret overskridelser af grænseværdien for pesticider. Da det er frivilligt, om ejeren af et enkeltanlæg vil lade drikkevandet analyse for pesticider, er tallet givetvis højere. GEUS (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser) har i marts 2004 offentliggjort en undersøgelse af drikkevandsprøver fra 628 enkeltanlæg i 3 danske amter. 68 % af enkeltanlæggene havde drikkevand, som overskrider en eller flere grænseværdier for pesticider, nitrat eller bakterier. Pesticider og nedbrydningsprodukter forekom i 58% af anlæggene og grænseværdien for pesticider var overskredet i 35%. Vandprøve udtages ved boring. Vandet kontrolleres både ved boringer, på vandværker og på ledningsnet, det vil i praksis oftest sige ude hos forbrugerne. 21
Det er prisen Det er Aalborg Kommunes mål at sikre alle forbrugere vand til en rimelig pris. Prisen (excl. moms) på en kubikmeter vand består af flere elementer: Værkets salgstakst (abonnement og m 3 -pris) Statsafgift 5,00 kr. Bidrag til at udbygge det fælles sikkerhedssystem 0,31 kr. Bidrag til Grundvandssamarbejdet 0,40 kr. Bidrag til etablering af vandforsyning i det åbne land 0,05 kr. Når sikkerhedssystemet er fuldt udbygget i 2007, forsvinder bidrag til systemet. Det gør det muligt at sætte bidraget til grundvandssamarbejdet op med et tilsvarende beløb. Salgstaksterne incl. abonnement svinger fra 3,83 kr. til 11,19 kr. pr. m 3 De fleste værker har takster mellem 5 og 8 kr. Forbrugerne skal også betale vandafledningsbidrag af deres vandforbrug. De nævnte takster er for 2004. Priserne er eksklusiv moms. Åbent land samarbejdet er frivilligt. Samarbejdet omfatter 44 af kommunens 52 almene værker. På baggrund af vandsalget betaler forbrugerne årligt (2003-tal): - Sikkerhedssystem 3,2 mio. kr. - Grundvandsbeskyttelse 4,2 mio. kr. - Åbent land 0,5 mio. kr. Bilag Bilag 7 Forslag til regulativ for udførelse af vandforsyningsprojekter af fælles interesse for de almene vandforsyningsanlæg i Aalborg Kommune. Bilag 8 Samarbejdsaftale om vandforsyning i det åbne land i Aalborg Kommune. Bilag 9 Samarbejdsaftale om grundvandsbeskyttelse i Aalborg Kommune. Målere testes på laboratorium. Præcise målere er ikke alene en vigtig forudsætning for at opgøre forbruget præcist, men kan også være med til at afsløre spild. 22
Takster Som myndighed godkender kommunen vandværkernes takster. Taksterne fastlægges under hensyntagen til: fornuftig sammenhæng mellem indtægter og udgifter rimelige udgifter til vedligeholdelse og reparation set i forhold til vandværkets størrelse og tekniske standard vandværkets egenkapital og likviditet, størrelsesmæssigt og i forhold til omsætning investeringsplan for fremtidige investeringer og større vedligeholdelsesprojekter Vandværkerne skal hvile i sig selv. På langt sigt må et værk ikke oparbejde hverken formue eller gæld. Dets indtægter skal altid stå i et rimeligt forhold til udgifterne til anlæg og drift. Aalborg Kommune anbefaler vandværkerne at udarbejde langsigtede planer for at udbygge og renovere produktionsanlæg og ledningsnet. Kommunen anbefaler også værkerne at opgøre værdien af deres anlæg og afskrive over de årlige driftsbudgetter. Formålet er at sikre at værdien af anlæggene forbliver intakt at taksterne udvikler sig jævnt Der er nedsat en gruppe med repræsentanter for Forsyningsvirksomhederne og de private værker, som skal finde et sæt fælles vejledende principper for at opgøre værdier og afskrive over driften. Via nedlagte brønde kan forurening nemt sive ned i grundvandet. Derfor gør Grundvandssamarbejdet en stor indsats for at få sløjfet nedlagte brønde og boringer. Her en plakat, der henvender sig til grundejere i området ved Drastrup og Frejlev. 23
FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby www.aalborg.dk/forsyning forsyning@aalborg.dk AALBORG KOMMUNE