Vedtægter: For Grundejerforeningen Grøfthøjparken 2011
1 Grundejerforeningens navn er Grundejerforeningen Grøfthøjparken. Dens hjemsted er Viby J. under Århus kommune. 2 Enhver ejer af ejendommene matr. nr. 15 s, 4 if, 13 d, 15 æ, 15 ø, 15 aa, 15 ab, 15 ac, 15 ad, 15 ae, 15 af, 15 ag, 15 ah, 15 ai, 15 ak, 15 al, 15 am, 15 an, 15 ao, 15 ap, 15 az, 15 aæ, 15 aø, 4 ie, 4 id, 15 bp, 15 bq, 15 bl, 15 u, 15 v, 15 x, 15 y, 15 z, 13 ka, 13 iø, 4 ic, 15 bk, 15 bm, 15 bo, 15 bn, 15 aq, 15 ar, 15 as, 15 at, 15 au, 15 av, 15 ax, 15 ay, 15 ba, 15 bb, 15 bc, 15 bd, 15 be, 15 bf, 15 bg, 15 bh, 15 bi, 8 d, 13 kc samt del af matr. nr. 4 b, 6 al, 6 dd og 13 iy, alle af Viby by og sogn, eller parceller udstykkede fra fornævnte matrikelnumre inden for bebyggelsesplanen for Grøfthøjparken er straks ved parcellens overtagelse berettiget og forpligtet til at være medlem af grundejerforeningen. For grundejerforeningens forpligtelser hæfter medlemmer pro rata, således at hvert medlem hæfter for en brøkdel beregnet af de pågældende forpligtelsers pålydende, svarende til det pågældende medlems etagekvadratmeterareal i forhold til det samlede etagekvadratmeterareal for hele det område, som grundejerforeningen dækker, og der tillægges hvert medlem af foreningen stemmeret i samme forhold. I tilfælde af ejerskifte indtræder den nye ejer af vedkommende ejendom i den tidligere ejers rettigheder og forpligtelser over for grundejerforeningen. Den til enhver tid værende ejer hæfter for alle ejendommens forpligtelser over for grundejerforeningen. Refusionsopgørelsen mellem sælger og køber er grundejerforeningen uvedkommende. Et medlem kan ikke ved salg af sin ejendom gøre krav på udbetaling af nogen del af grundejerforeningens formue, lige så lidt som andele i denne formue kan gøres til genstand for særskilt overdragelse eller nogen form for særskilt retsforfølgning. Såfremt en ejendom inden for foreningens område opdeles i ejerlejligheder, er ejeren i forbindelse med salg af ejerlejligheden forpligtet til at lade køberne af lejlighederne repræsentere i nærværende grundejerforening af den ejerforening, der skal oprettes for den pågældende ejendom. Medlemmers rettigheder og medlemmers forpligtelser efter disse vedtægter tilkommer og påhviler således for disse ejendomme den nævnte ejerforening, der således bl. a. skal indbetale kontingent for den pågældende ejendom.
3 Grundejerforeningens formål er at varetage samtlige parcellers fællesanliggender med hensyn til fælles veje, kloakker, vejbelysning og vedligeholdelse af fællesareal, og ethvert medlem er pligtig at underkaste sig de bestemmelser, som af grundejerforeningen på lovlig måde måtte blive truffet, herunder også om betaling af bidrag til de nedenfor nævnte arbejders udførelse og grundejerforeningens administration. Grundejerforeningen skal nemlig drage omsorg for: a. Vedligeholdelse, renholdelse og snerydning af de til ejendommene hørende fælles veje og pladser samt fortove og stier. b. Vedligeholdelse og eventuelle nye anlæg samt renholdelse af samtlige fællesarealer, alt i overensstemmelse med den tinglyste deklaration. Hele fællesarealet skal være til fælles afbenyttelse for samtlige parceller, og den enkelte parcelejer må derfor ikke foretage nogen afspærring på dette område. c. Vedligeholdelse, renholdelse og eventuelt fornyelse af nedennævnte ledninger i det omfang, disse er private. 1. Samtlige parcellers fælles afløbsledninger med tilhørende nedgangsbrønde og nedløbsbrønde. 2. Fælles vandledninger med stopventiler etc. 3. Fælles elektriske forsyningsledninger. 4. Fjernvarmeledninger. Andre foreningen i henhold til den tinglyste deklaration påhvilende forpligtelser. 4 Vedligeholdelse, renholdelse og fornyelse af samtlige dele af de i 3 pkt. c. 1.-4. nævnte anlæg i det omfang, de henhører under de enkelte parceller og ikke under de fælles anlæg, påhviler til enhver tid ejeren af vedkommende parcel, der er ansvarlig for sådanne misbrug af anlægget, der kan medføre skade på det fælles anlæg. 5 De for samtlige ejendomme udførte fælles vand-, elektricitets-, fjernvarme-, afløbs- eller drænledninger med tilhørende brønde må ikke afbrydes, overskæres eller fjernes, omlægges eller flyttes.
Ændringer i nævnte fælles ledningssystemer kan udelukkende ske efter grundejerforeningens og kommunens bestemmelser, og således, at kommunen i tvivlstilfælde bliver eneafgørende. 6 Grundejerforeningen udfører, hvad angår de i 3 pkt. a. nævnte opgaver, ethvert arbejde, som i henhold til vejloven påhviler de under grundejerforeningen hørende parceller. 7 Selv om det fulde ansvar påhviler grundejerforeningen i henhold til 3 og det derunder anførte, fritages dog ikke de enkelte parcelejere for den dem som grundejere til enhver tid påhvilende pligt til efterkommelse af de for de respektive ledningsanlæg med tilbehør gældende love, regulativer og bestemmelser og for ansvar for overtrædelse af disse. 8 Fordelingen af udgifterne ved de foran omhandlede arbejder og grundejerforeningens administration pålignes pro rata efter samme princip som foran anført i 2 stk. 2. Til imødegåelse af udgifterne indbetaler medlemmerne et à conto beløb, der forfalder til betaling hver 1. marts og 1. september. Beløbet fastsættes af generalforsamlingen. Nærmere bestemmelser om de fornævnte indbetalinger samt om morarenter m.v. fastsættes af bestyrelsen. 9 Da den samlede bebyggelse skal fremtræde som et samlet hele, må den enkelte grundejer ikke uden grundejerforeningens samtykke foretage nogen ændring af facader, vinduer, udvendige døre, tagudhæng o.l., herunder at de oprindelige farver herpå ikke ændres. Opsætning af hegn, låger, flagstænger, paraboler o.l. skal først godkendes af grundejerforeningen. 10 Enhver grundejer skal have ret til efter forud afgivet varsel at få uhindret adgang til naboparcellen for at foretage reparation af tagudhæng, fællesmure og brandkamme.
11 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Der afholdes ordinær generalforsamling hvert år inden udgangen af maj. På den ordinære generalforsamling skal foretages: Valg af dirigent. Formandens beretning. Kassererens fremlæggelse af det reviderede regnskab for det pr. 31/12 afsluttede regnskabsår og budget for det kommende år, herunder kontingentfastsættelse for dette. Forslag fra bestyrelse eller medlemmer. Valg af bestyrelsen. Valg af statsaut. Revisor. Valg af revisorsuppleant. Eventuelt. Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, må være indsendt til bestyrelsens formand senest den 15. marts. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen eller et antal medlemmer, der tilsammen repræsenterer 20 % af grundejerne beregnet efter de foran i 2 stk. 2 anførte retningslinier, fordrer generalforsamlingen afholdt til behandling af et bestemt angivet emne og indkaldes med det nedenfor nævnte varsel inden 14 dage efter forslagets modtagelse. Indkaldelsen til ordinær og ekstraordinær generalforsamling sker ved skriftlig meddelelse til hvert medlem med 14 dages varsel og med angivelse af dagsorden. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset de mødendes antal. Dog udkræves til beslutning om ændring af eller tillæg til vedtægter, at 4/5 af stemmerne er repræsenterede, og at beslutningen vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer. Er den indvarslede generalforsamling ikke beslutningsdygtig, kan der med samme varsel og på samme måde som foran nævnt indkaldes til en ny generalforsamling, der er beslutningsdygtig, uanset de mødendes antal. I indvarslingen skal dagsordenen for generalforsamlingen angives. Generalforsamlingen ledes af en dirigent. Over forhandlingerne føres en protokol, der underskrives af dirigenten og formanden for bestyrelsen.
12 På den ordinære generalforsamling vælges blandt grundejerne en bestyrelse på 6 medlemmer, hvoraf ét medlem vælges blandt enfamiliehusenes ejere, ét medlem vælges blandt Grøndalsvej 44, 46 og 48 (matr. nr. 15 z), Grøndalsvej 50, 52 og 54 (matr. nr. 15 y), Grøndalsvej 56, 58 og 60 (matr. nr. 15 x), Grøndalsvej 62, 64 og 66 (matr. nr. 15 v), Grøndalsvej 68, 70 og 72 (matr. nr. 15 u), ét medlem vælges blandt ejerne af (eller ejerforeningerne for) Grøfthøjparken 151, 152 og 153 (matr. nr. 4 ie) og Grøfthøjparken 154, 155 og 156 (matr. nr. 4 id), ét medlem vælges blandt ejerne af (eller ejerforeningen for) Grøfthøjparken 159-163 (matr. nr. 4 ic), ét medlem vælges blandt ejerne af (eller ejerforeningerne for) Grøfthøjparken 164 (matr. nr. 15 bp), Grøfthøjparken 165 (matr. nr. 15 bq) og Grøfthøjparken 166 (matr. nr. 15 bl), ét medlem udpeges af Byggeselskabet Aarhus Omegn, afdelingerne 4 og 5 og afdelingen Integreret Institution Grøfthøj som ejere af henholdsvis lokalplan 139 s område og matr. nr. 15 bo. På generalforsamlingen vælges tillige en revisor og en revisorsuppleant. I tilfælde af vakance supplerer bestyrelsen sig selv indtil første generalforsamling. De i 2 stk. 5 nævnte ejerforeninger, der er medlemmer af grundejerforeningen, kan alene repræsenteres på grundejerforeningens generalforsamlinger og i grundejerforeningens bestyrelse af bestyrelsesmedlemmer i de tilsluttede ejerforeninger. 13 Bestyrelsen vælger af sin midte formand, næstformand, kasserer og sekretær. Bestyrelsesmedlemmer er ulønnede, men bestyrelsen kan antage lønnet medhjælp. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
I tilfælde af stemmelighed ved afstemninger i bestyrelsen er formandens stemme afgørende. Grundejerforeningen tegnes af den samlede bestyrelse. Den samlede bestyrelse kan give tegningsberettigende fuldmagt til en del af bestyrelsen. 14 Grundfond: Generalforsamlingen kan beslutte, at der oprettes en grundfond til bestridelse af mere omfattende fælles udgifter, herunder asfaltering af veje, stier og/eller parkeringspladser, større reparationer af kloakeringssystemet, omlægning af flisebelægningen m.v. på stier, ramper, fortove og/eller trapper. Såfremt grundfond er oprettet, medtages bidrag til grundfonden i det i henhold til 11 stk. 1 c. fremlagte budgetforslag. Bestyrelsen kan inden for det til enhver tid til grundfond hensatte beløb foranledige iværksat arbejder, som henhører under grundfondens formål. 15 Disse vedtægter supplerer de på de enkelte ejendomme hvilende eller kommende servitutmæssige bestemmelser om pligt til at være medlem af grundejerforeningen etc. Vedtægterne kan tinglyses som servitutstiftende på samtlige ejendomme. Påtaleret har grundejerforeningens bestyrelse og i øvrigt ethvert medlem af foreningen. 16 Nærværende vedtægt er godkendt på grundejerforeningens stiftende generalforsamling den 26. november 1970, med senest vedtagne ændringer på ordinær generalforsamling den 5. maj 1975, den 22. april 1983, den 27. april 1988, den 27. maj 2003. og den 24. maj 2011.