Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014 Skemaet er inddelt i forhold til hvert afsnit med plads til bemærkninger til indholdet i hvert enkelt afsnit, dvs. de forskrevne tekster med fed. Til sidst i skemaet er plads til at komme med generelle forslag og input. Svarfrist for høringssvar er den 15. april 2011 kl. 12:00. Afsnit Bemærkning Begrundelse Resumé Anbefalinger Evt. andre kommentarer til resuméet? Se kommentarer til anbefalinger under de enkelte afsnit nedenfor. Indledning Kapacitetsbeskrivelse 1. Almindelig og vederlagsfri fysioterapi Side 24: Teddy Øfeldt yder ikke fysioterapi. Dette fremgår fejlagtigt af udkastet. Teddy Øfeldt skal ikke indgå i en kapacitetsbeskrivelse vedrørende fysioterapi. 2. Ridefysioterapi Side 24-25: Det er beskrevet, at der er 5 fuldtidskapaciteter i regionen vedr. ridefysioterapi. Endvidere er beskrevet antal indbyggere pr. fuldtidskapacitet. Danske Fysioterapeuter finder, at praksisplanen bør indeholde en oversigt over antal indbyggere pr. fuldtidskapacitet for ridefysioterapi i Region Hovedstaden sammenholdt med de andre regioner, svarende til oversigten på side 15 vedrørende speciale 51 og 62. Evt. andre kommentarer til kapacitetsbeskrivelsen?
Kapacitetsplan 1. Målsætninger Side 29: Det er anført som en målsætning, at alle klinikker har tilbud om holdtræning og træningsfaciliteter. Danske Fysioterapeuter vil her bemærke, at tilbud om holdtræning og træningsfaciliteter også kan ske i samarbejde mellem klinikker eller mellem en klinik og kommune eller privat virksomhed. 2. Den fremtidige kapacitet Side 29: Anbefaling Danske Fysioterapeuter mener at det er meget lidt visionært, at anbefale fastholdelse af kapaciteten på nuværende niveau og det hænger ikke sammen med målsætningen om: At kapaciteten ses i sammenhæng med udviklingen i det øvrige Sundhedsvæsen. I en undersøgelse fra 2005 havde 662.000 danskere muskel- eller skeletsmerter af mindst 6 måneders varighed i. Muskel- og skeletsygdomme står for cirka 25 % af sygefravær, desuden skyldes omkring 20 % af førtidspensioner muskel- og skeletsygdomme ii. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at de samlede udgifter til sygedagpenge og løn under sygdom er cirka 37 milliarder kroner om året. Mange af de danskere, der har smerter i ryg, knæ, skulder, hofter m.v., ender med at blive opereret for deres lidelse. Der er faglig evidens for, at effekten af træning er lige så stor som operation i forhold til flere patientgrupper, eksempelvis mennesker med diskusprolaps, og flere undersøgelser viser, at patienter, der får dette tilbud kommer hurtigere tilbage i arbejde. Dertil kommer, at der er færre behandlingsudgifter ved at tilbyde træning i stedet for operation af blandet andet rygpatienter iii. I bekendtgørelsen om tilskud til fysioterapi hedder det i 12, at kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri fysioterapi hos fysioterapeut og hos ridefysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning. Den ridefysioterapeutiske dækning pr. indbygger i Region Hovedstaden ligger betydeligt under landsgennemsnittet. Der er ikke etableret et tilbud om ridefysioterapi på Bornholm, og borgerne på Bornholm er som følge af de transportmæssige begrænsninger til den øvrige del af regionen reelt udelukket fra at modtage ridefysioterapi. Danske Fysioterapeuter anbefaler regionen og kommunerne i regionen, som minimum, at etablere et tilbud om ridefysioterapi på Bornholm i
overensstemmelse med målet for praksisplanen: lige adgang og tilgængelighed til fysioterapiydelser i Praksissektoren. Side 32: Det anføres, at udviklingen i patientantallet i forhold til vederlagsfri fysioterapi er vanskelig at estimere, og at denne usikkerhed medvirker til, at en udvidelse af kapaciteten ikke kan begrundes. Danske Fysioterapeuter skal her bemærke, at der altid vil være overlappende tilbud. Praksisplanen bør forholde sig til kendte forhold vedrørende f.eks. stigning i antal patienter og produktion. Det anbefales i praksisplanen, at der ikke sker ændringer i kapaciteten. Vi vil her bemærke, at det er Danske Fysioterapeuters generelle opfattelse, at der er behov for mere kapacitet. Kapaciteten skal øges blandt andet fordi: Der er givet 136 mio. nye kr. på landsplan til vederlagsfri fysioterapi til personer med funktionsnedsættelse som følge af progredierende sygdom (2009-niveau). Der forventes et stigende antal patienter i denne gruppe. Antallet af patienter er steget. Demografien viser, at der kommer flere og flere ældre. Side 33: Det vurderes i høringsudkastet, at der er plads til en vis udvidelse af produktionen inden for den aktuelle kapacitet. Danske Fysioterapeuter vil her bemærke, at dette bør medføre et øget fokus på mulighederne for fleksibel anvendelse af kapaciteten. Side 33: Det anføres, at en udvidelse af kapaciteten vil medføre øgede udgifter til fysioterapi i praksissektoren. Danske Fysioterapeuter skal her bemærke, at der ikke er en sådan sikker sammenhæng. Antallet af lægehenviste patienter vil som udgangspunkt ikke stige, selvom der kommer en ekstra kapacitet i et bestemt område. Endvidere bør det nævnes, at en eventuelt øget produktion i praksissektoren kan medføre besparelser på andre områder. Side 33: Det anføres, at den økonomiske ramme for vederlagsfri fysioterapi senest
blev overskredet i 2009. Dette er ikke korrekt. Den økonomiske ramme i henhold til overenskomstens økonomiprotokollat var overholdt vedrørende udgifterne i 2009. Endvidere er udgifterne pr. patient i faste priser faldet fra 2009 til 2010 for begge specialer. Side 33: Det anføres, at den økonomiske situation leder til en konklusion om, at kapaciteten ikke udvides, og at der ikke træffes beslutninger om ridefysioterapi til de i overenskomsten nævnte grupper. Danske Fysioterapeuter vil opfordre til, at denne konklusion overvejes igen. Herunder i lyset af, at kommunerne i Region Hovedstaden har modtaget en betragtelig overkompensation i forbindelse med overtagelsen af myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi. Danske Fysioterapeuter finder i øvrigt, at generelle forhold vedrørende kommunernes og regionernes økonomi ikke bør ligge til grund for en anbefaling i en praksisplan. 3. Retningslinjer for behandling af ansøgninger om praksisforhold Side 37: Det er anført, at enhver flytning af kapacitet også inden for praksisområdet i henhold til 19 i overenskomsten om fysioterapi og 26 i overenskomsten om vederlagsfri fysioterapi skal godkendes af samarbejdsudvalget. Danske Fysioterapeuter skal her bemærke, at dette ikke er korrekt. I henhold til de to bestemmelser kan flytning ske ved ansøgning til regionen/kommunerne i regionen og godkendelse meddeles, medmindre det er i strid med praksisplanen. Side 37: Det er anført, at det anbefales, at der udarbejdes af retningslinjer for behandlingen af ansøgninger om praksisrelaterede forhold, som beskriver proceduren for behandling af ansøgninger, særligt flytning af praksisadresse, samt angiver, efter hvilke kriterier den enkelte ansøgning om flytning af praksisadresse skal vurderes. Danske Fysioterapeuter finder, at retningslinjerne bør være indeholdt i praksisplanen, som bør være et let tilgængeligt, tydeligt og smidigt værktøj vedrørende ansøgninger om praksisrelaterede forhold. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at det fremstår som en anbefaling, at der udarbejdes retningslinjer først efter planens godkendelse. Danske Fysioterapeuter vil i øvrigt bemærke, at praksisplanen kan fastsætte procedurer, hvor samarbejdsudvalget i særlige tvivlstilfælde skal afgøre ansøgninger
om flytning. Dette bør dog som nævnt indsnævres til at udgøre så få tilfælde som muligt ved at gøre praksisplanen så tydelig som mulig. Dette vil endvidere give det bedste grundlag for en hurtig og smidig sagsgang. Side 39: På side 39 er nævnt kriterier som kan ligge til grund for samarbejdsudvalgets skøn vedrørende etablering af en ekstra praksisadresse. Oversigten bygger på anmærkningen til bestemmelsen i overenskomsten. Danske Fysioterapeuter skal her bemærke, at de i overenskomsten nævnte forhold ikke er en udtømmende beskrivelse. Dette bør også fremgå af praksisplanen. Som øvrige eksempler kan nævnes imødekommelse af patienternes behov for kvalitet, nærhed og valgmuligheder, samt muligheden for etablering af holdtræningsfaciliteter ved samarbejde med andre klinikker, kommune eller virksomheder uden for offentligt regi. Danske Fysioterapeuter skal endvidere bemærke, at etablering af en ekstra praksisadresse kan ske, hvis det er i overensstemmelse med praksisplanen. Der skal således ikke være en vurdering i samarbejdsudvalget i det enkelte tilfælde. Evt. andre kommentarer til kapacitetsplanen? Udviklingsplan 1. Målsætninger 2. Samarbejde på tværs af sektorer Side 46: Danske Fysioterapeuter finder det positivt, at der med praksisplanen sættes fokus på udvikling af samarbejdet mellem kommunen og de praktiserende fysioterapeuter. Danske Fysioterapeuter vil opfordre til, at der i praksisplanen henvises til overenskomsternes protokollat vedrørende samarbejde, koordination og kvalitetssikring mellem praktiserende fysioterapeuter og andre områder i sundhedsvæsenet, herunder kommunernes og regionernes opgaver i denne forbindelse. 3. Kvalitetsudvikling og faglig udvikling Side 48: Det fremgår, at "I 2010 forelå der færdigt udarbejdede kliniske retningslinjer
for nakkeudredning og lænde-ryg undersøgelser". Danske Fysioterapeuter skal for en god ordens skyld bemærke, at der ikke er udarbejdet kliniske retningslinjer for lænderygområdet, medmindre man her mener "evidensbaseret lænderygundersøgelse" eller "udvidet lænderygundersøgelse", som foretages af særligt uddannede fysioterapeuter. Endvidere har Sundhedsministeriet og Danske Regioner udgivet retningslinjer. iv Danske Fysioterapeuter finder det positivt, at høringsudkastet indeholder forslag om, at der i planperioden skal tages stilling til strategi for implementering af nationale kliniske retningslinjer i praksissektoren. 4. Tilgængelighed 5. Ridefysioterapi Evt. andre kommentarer til udviklingsplanen: Generelle forslag og input til høringsudkastet til Praksisplan for Fysioterapi 2011 2014: Overordnet vil Danske Fysioterapeuter gerne rose det store arbejde, der er udført i forbindelse med høringsudkastet, herunder det omfattende bilagsmateriale. i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005) Statens Institut for Folkesundhed ii Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær (http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/~/media/boeger-og-rapporter/hvidbog-sygefravaer.pdf) iii Evaluering af de reumatologiske rygambulatorier i Nordjyllands amt med fokus på behandling af diskusprolaps. Sundhedsstyrelsen 2004. Løwschall C, Bech M., Rasmussen C., Petersen T., Hartvigsen J., Jensen C., Douw K. Tværdisciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering. København. Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering, 2010. iv http://www.regioner.dk/aktuelt/nyheder/2010/december/~/media/filer/sundhed/retningslinjer%20for%20visitation%20og%20henvisning%20af%20degenerative%20lidelser%20i%20colum na_pdf.ashx