Analyse af den vederlagsfri fysioterapi for Vejen kommune

Transkript

1 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi for Vejen kommune 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og Prisme ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i privat praksis således ud i perioden (i kr.). (1)(4) Figur 1.1 Udgifter til vederlagsfri fysioterapi i praksis i Vejen Kommune (2015-priser) Vederlagsfri fys Ridefys Kilde: Udarbejdet af ASRA, genoptræningen og CTD, Økonomi. Data er fra regionen/det Fælleskommunale Sundhedssekretariat. Data er fra Prisme. Priserne er fremskrevet med årlige ændringer, jf. Nettoprisindekset fra Danmarks Statistik. Nedenstående viser regnskabsresultaterne for Vejen kommune (2015-priser): (4) : I alt kr. til både den vederlagsfri fysioterapi samt udgifter til ridefysioterapi : i alt kr., kr. for vederlagsfri fysioterapi og kr. for ridefysioterapi. Først fra 2012 er der foretaget ændringer i den autoriserede kontoplan, hvilket betyder at udgifterne er opdelt på de to områder i økonomisystemet Prisme : I alt kr., kr. for vederlagsfri fysioterapi og kr. for ridefysioterapi : I alt kr., kr. for vederlagsfri fysioterapi og kr. for ridefysioterapi : I alt kr., kr. for vederlagsfri fysioterapi og kr. for ridefysioterapi. 6. Herudover er der årligt udgifter til administrationsbidrag til Region Syddanmark og bidrag til fremme af fysioterapeutisk forskning på i alt omkring kr., jf. udgifterne i Ovenstående viser udviklingen i udgifterne til den vederlagsfri fysioterapi, dette baseret på afregningerne i økonomisystemet. Heraf fremgår det, at der i perioden har været en stigning i udgifterne til den vederlagsfri fysioterapi. Der har endvidere været en stigning i perioden til den vederlagsfrie ridefysioterapi, men et lille fald i En del af forklaringen på dette er, at der for flere områder er afregnet for 11 måneder i 2014 og 13 måneder i Eksempelvis er en andel af regningerne fra 1

2 december 2014 først kommet med i regnskabsåret Dette skyldes, at regningerne fra regionen fremsendes lidt forskudt af den aktuelle aktivitet. Når sådanne forskelle forekommer, kan det gøre det vanskeligt, at sammenligne de enkelte år med hinanden. Derfor undersøger vi nærmere i afsnit 2, hvilke faktorer, der forklarer udgiftsniveauet. Heri sammenholdes aktivitet og afregning fra samme måned. Konklusion Ud fra ovenstående kan man se, at udgifterne for den vederlagsfri fysioterapi i privat praksis har været stigende i perioden Her topper udgiften til den vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) i 2014, hvorefter der er et lille fald til På baggrund af tallene fra Prisme, kan det være vanskeligt helt, at sammenligne de enkelte år, da der kan komme forskelle mellem antal afregninger for de enkelte år på grund af forskydninger mellem afregningerne og aktiviteten samt små forskydninger i, hvornår fakturaerne er betalt i økonomisystemet. 2. Hvilke faktorer forklarer udgiftsniveauet? I dette afsnit ses på aktiviteten (antal ydelser og antal borgere), hvor dette sammenholdes med afregningen opgjort i esundhed. Sidstnævnte er prisen pr. borger (der deltager i ordningen), jf. tabel 2.3. Tabel 2.1 og figur 2.2 viser udviklingen i antallet af personer i ordningen fordelt på henholdsvis vederlagsfri fysioterapi samt ridefysioterapi. Heraf ses det, at antallet af borgere, der modtager vederlagsfri fysioterapi har været stigende i perioden , med højeste niveau i 2014 med 446 borgere i ordningen. Antallet af borgere, der benytter tilbud om ridefysioterapi har tilsvarende været stigende fra , hvor 2012 var året med det højeste antal borgere i ordningen (85). Tabel 2.1 Antal personer i ordningen Vederlagsfri fys. (1)(2) Ridefys. (2) Kilde: Udarbejdet af ASRA, genoptræningen og CTD, Økonomi. Data fra Det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og esundhed. Figur 2.2 Antal personer der modtager vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri fys. 200 Ridefys Kilde: Udarbejdet af ASRA, genoptræningen og CTD, Økonomi. Data fra Det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og esundhed. 2

3 I nedenstående ser man, at det gennemsnitlige antal af ydelser ved vederlagsfri fysioterapi er faldet fra 2011 til 2015, men til gengæld er den gennemsnitlige pris pr. borger steget i perioden. Ved ridefysioterapien har antallet af ydelser været stigende i perioden 2011 til 2015, hvor det gennemsnitlige antal ydelser pr. borgere er steget fra 167 i 2011 til 171 i Prisen pr. borgere er tilsvarende steget, jf. tabel 2.3 og figur 2.4. Et nærmere indblik i data viser, at det særligt er aktivitet ved ridefysioterapien i 4. kvartal i 2015, der påvirker årsresultatet for Se mere i afsnit 6, der omhandler aktivitet m.m. ved ridefysioterapeuterne. Tabel 2.3 Antal ydelser samt pris pr. borger (2015-priser) Vederlagsfri fys.: Ydelser i alt Vederlagsfri fys.: Gens. ydelser pr. person Vederlagsfri fys.: Pris pr. borger i kr Ridefysioterapi: Ydelser i alt Ridefysioterapi: Gens. ydelser pr. person Ridefysioterapi: Pris pr. borger i kr Kilde: Udarbejdet af ASRA, genoptræningen og CTD, Økonomi. Data fra esundhed. Priserne er fremskrevet, jf. Nettoprisindekset ved Danmarks Statistik. Figur 2.4 Pris pr. borger (2015-priser) Vederlagsfri fys Ridefys Kilde: Udarbejdet af ASRA, genoptræningen og CTD, Økonomi. Data fra esundhed. Tallene vedrører aktiviteten og udgifter for samme måneder i det pågældende kalender år. Priserne fra esundhed er fremskrevet, jf. Nettoprisindekset ved Danmarks Statistik. Nogle borgere modtager både tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi. Nedenstående viser, hvor stor en andel der modtager begge dele (2): 2015: 46 procent (38 ud af 83 borgere). 2014: 50 procent (42 ud af 84 borgere). 2013: 46 procent (37 ud af 80 borgere). 2012: 51 procent (43 ud af 85 borgere). 2011: 59 procent (45 ud af 76 borgere). 3

4 Konklusion Der har været en stigning i antallet af personer, der benytter ordningerne i perioden for den vederlagsfri fysioterapi (371 til 436 borgere) samt i perioden for ridefysioterapien (69 til 83 borgere). Der har gennem perioden været udsving i antallet af ydelser for de enkelte specialer. Sammenlignes 2015 med 2014, ses for speciale 62 (vederlagsfri fysioterapi i praksis), et fald i det totale antal ydelser og i antallet af ydelser pr. person. Faldet er forventet da tillægsydelsen for særligt tidskrævende indsats bortfaldt pr Derudover er der sket et fald i antallet af personer i ordningen fra 2014 til For speciale 65 (vederlagsfri ridefysioterapi) ses fra 2014 til 2015, en stigning i det totale antal ydelser og i antallet af ydelser pr. person. Stigningen ses primært i 4. kvartal, og er så stor en den påvirker billedet for hele Emnet behandles i særskilt afsnit senere i analysen. Andelen af personer som modtager både ridefysioterapi og vederlagsfri fysioterapi er i 2015 på 46 procent, hvilket er et fald i forhold til Andelen er faldet siden 2011, hvor det var 59 procent, der modtog begge tilbud. 3. Tillægsydelser I dette afsnit følges op på anvendelsen af tillægsydelserne. Dette gøres med baggrund i, at den særlig tidskrævende ydelse bortfaldt pr. 1/ Nedenstående diagram viser fordelingen af udgifterne i 2015 til henholdsvis holdtræning, individuelle behandlinger, ridefysioterapi samt tillægsydelser, der primært er kørsel, jfr. figur 2.3. Figur 3.1 Fordeling af udgifter i 2015 for alle borgere 3% 26% 26% Holdtræning borgere Individueltræning borgere Ridefys - 83 borgere - 83 borgere Tillæg (primært kørsel) - 58 borgere 45% Kilde: Udarbejdet af ASRA og CTD, data fra esundhed. Diagrammet viser udgifter samt hvor mange borgere, der benytter de enkelte tilbud flere borgere modtager ydelser ved flere tilbud. 4

5 Baggrund Det samlede antal ydelser i speciale 62, vederlagsfri fysioterapi, omfatter: Individuelle behandlingsydelser 1 Holdtræningsydelser 2 Tillægsydelser 3 Tillægsydelser kan være: Tværfaglige konferencer Tillæg for behandling udenfor normal arbejdstid Afstandstillæg I sidste års analyse blev det belyst i hvilket omfang de forskellige tillægsydelser benyttedes. Pr bortfaldt den individuelle behandlingsydelse særligt tidskrævende behandling. Har det givet anledning til øget brug af andre ydelser? Resultater Tillæggene for tværfaglig konference, behandling udenfor normal arbejdstid og afstandstillæg udgør tilsammen 3 % af de samlede udgifter til vederlagsfri fysioterapi i privat praksis og ridefysioterapi. Sidste år var det 4 % Udgifterne til hold- og individuel behandling i privat praksis udgør 71 % af de samlede udgifter i 2015, hvilket svarer til andelen i Der er dog sket en lille forskydning i udgifterne mellem de 2 behandlingsformer Det kunne hænge sammen med at holdbehandling med den seneste overenskomst er blevet bedre honoreret? I afsnit 4 dykkes ned i om der er sket forskydninger i brugen af hold- og individuelle ydelser. Udgiften til ridefysioterapi tegner for 1 %-del mere i 2015 ift Vi så i sidste afsnit hvordan udgifterne til ridefysioterapi var steget fra 2014 til Emnet behandles i særskilt afsnit senere i analysen. Konklusion Overenskomstændringen har ikke medført øget brug af tillægsydelser, tværtimod ser andelen ud til at være faldet en smule. Der ses en lille forskydning fra individuel behandling til holdtræning baseret på udgifter , , , , , , , , xxx, 625xxx, 626xxx, 627xxx , , , , , , , , , ,

6 4. Hold- og individuelle ydelser, antal gange I Sundhedsstyrelsen vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi lægges vægt på, at fysioterapien kan foregå på hold. Såfremt lægen og fysioterapeuten er enige om, at personen har behov for individuel fysioterapi mere end 20 gange på samme henvisning (pr. år), skal behovet dokumenteres i en redegørelse ( undtagelsesredegørelse ) udarbejdet af fysioterapeuten. Tabel 4.1 Hold- og individuel træning i praksis og kommune Praksis (2) Kommune (3) Kun individuelle ydelser 229 (53,0 %) 227 (50,9%) 214 (49,1 %) 35 (76,1 %) 43 (84,3 %) 36 (72,0 %) Kun holdydelser 62 (14,3 %) 65 (14,6 %) 81 (18,6 %) 6 (13,0 %) 6 (11,8 %) 12 (24,0 %) Hold- og individuelle ydelser 136 (31,5 %) 150 (33,6 %) 141 (32,3 %) 5 (10,9 %) 2 (3,9 %) 2 (4,0 %) Ingen ydelser registreret 5 (1,2 %) 4 (0,9 %) 0 (0,0 %) 0 (0,0 %) 0 (0,0 %) 0 (0,0 %) I alt Kilde: esundhed og egne tal Af Tabel 4.1 fremgår at knap halvdelen af borgerne som modtager vederlagsfri fysioterapi i praksis, gør det i form af udelukkende individuelle behandlinger. Ca. 1 ud af 3 modtager hold- og individuelle ydelser. Knap 20 procent modtager både hold- og individuelle ydelser. Hen over de sidste 3 år er der sket små forskydninger fra individuelle ydelser til en kombination af individuelle og holdydelser. Således kan forskydningen i udgifter fra individuelle til holdydelser (jf. afsnit 3) til dels forklares ud fra en øget brug af holdydelser. På baggrund af dialog med praksis har vi fået indsigt i at holdtræning tit suppleres med få individuelle ydelser ift. at fysioterapeuten sætter mål for og evaluerer resultatet af holdtræningen med borgeren. De praktiserende fysioterapeuter anbefaler at disse forløb (holdtræning plus 3-4 individuelle ydelser, jf. overenskomstens mulighed herfor) tælles med som rene holdforløb. I det kommunale tilbud er sidste års stigning i andelen af borgere som modtager udelukkende individuelle behandlinger vendt. Andelen ligger dog højere en i privat praksis. Derimod ses en større andel 1 ud af 4 borgere som udelukkende træner på hold i kommunen sammenlignet med i praksis (2015). Kombinationen af hold- og individuelle ydelser forekommer sjældent i kommunalt regi. Forklaringen herfor skal måske findes i ovenstående kommentar fra de praktiserende fysioterapeuter. Tabel 4.2 Mere end 20 individuelle behandlinger i løbet af 1 år Praksis (2) Kommune (3) Over (40 %) 178 (41 %) 26 (51 %) 16 (32 %) Under (60 %) 258 (59 %) 25 (49 %) 34 (68 %) I alt (100%) 50 Kilde: esundhed og egne tal 6

7 Tabellerne 4.2 viser andelen af borgere som modtog mere end 20 individuelle behandlinger i 2014 og 2015 i hhv. praksis og kommunen. I praksissektoren er fordelingen i 2015 på niveau med I kommunalt regi ses et fald i andelen af boregre som modtager flere end 20 individuelle behandlinger, fra et niveau over praksis i 2014 til et niveau under i Faldet skal ses i sammenhæng med skiftet fra individuelle til holdydelser i det kommunale tilbud, da der ikke gælder samme begrænsning ift. antal behandlinger om året ved holdtræning. Tabel 4.3 viser, at der lige som i 2013 og 2014 er stor forskel på aldersfordelingen mellem de 3 tilbud. Borgere der benytter ridefysioterapi er fortrinsvis under 65 år, med en hovedvægt på årige. For den vederlagsfri fysioterapi i privat praksis er det tilsvarende de årige, der fylder mest med 52,3 procent i 2015, efterfulgt af de 65+, der udgør omkring 43,3 procent af patienter i ordningen. I det kommunale tilbud udgør de +65-årige og børnene hhv. 40 og 42 procent af borgerne i tilbuddet. Dermed er der siden 2013 sket et markant skifte med et fald i andelen af årige og en stigning i andelen af 0-18-årige. Ved et nærmere kig ind i data, afsløres det at børnene i det kommunale tilbud typisk er yngre (det ældste barn er 11 år), og børnene i praksis tilbud er ældre (14 børn er 10 år eller ældre). Tabel 4.3 Aldersfordeling Ridefys. (2) Praksis (2) Kommune (3) årige 31 (38,8 %) 34 (40,5 %) 33 (39,8 %) 19 (4,4 %) 22 (5,0 %) 19 (4,4 %) 10 (21,7 %) 14 (27,5 %) 20 (40,0 %) årige 44 (55 %) 44 (52,4 %) 46 (55,4 %) 227 (52,5 %) 253 (56,7 %) 228 (52,3 %) 15 (32,6 %) 9 (17,6 %) 9 (18,0 %) +65-årige 5 (6,2 %) 6 (7,1 %) 4 (4,8 %) 186 (43,1 %) 171 (38,3 %) 189 (43,3 %) 21 (45,7 %) 28 (54,9 %) 21 (42,0 %) I alt (100%) Kilde: esundhed og egne tal Konklusion: I 2015 modtog 81,4 % af borgerne i almen praksis og 76 % af borgerne i kommunens tilbud individuelle ydelser. I privat praksis kombinerer 32,3 % individuel behandling med holdtræning i I kommunens tilbud er holdtræning uden individuel behandling mere udbredt med 24 % i I 2015 modtog 41 % af borgerne i privat praksis og 32 % af borgerne i kommunens tilbud flere end 20 individuelle behandlinger. Hvor mønstret ift. individuelle behandlinger er forholdsvis stabil over de sidste 3 år i praksis, sker der ændringer fra år til år i kommunens tilbud. Fra 2014 til 2015 i form af mere holdtræning og en mindre andel af borgere som modtager flere end 20 individuelle behandlinger. Børn under 18 samt borger over 65 år udgør tilsammen mere end 80 % af alle borgere i kommunens tilbud. 7

8 5. Klinikkerne i Vejen kommune Ved analysen i 2015 (på baggrund af data fra 2014), undersøgte vi nærmere hvorvidt, der er forskelle på udgifterne samt aktivitetsniveauet for de enkelte klinikker (privat praksis kun speciale 62), med udgangspunkt i klinikkerne, der har fysisk placering i Vejen Kommune. Vi fandt at størstedelen (over 90 %) af aktiviteten og udgifterne til vederlagsfri fysioterapi afholdes af disse klinikker. Der var store forskelle mellem klinikkerne, både i antallet af ydelser og udgifter per borger, samt stor spredning på, hvor ofte klinikkerne anvendte holdtræning samt tillægsydelser. I indeværende år fortsætter dialogen med klinikkerne med udgangspunkt i tallene fra analysen i Ved præsentation ved fælles dialog med fysioterapeuterne, vil klinikkernes tal forekomme anonymiserede, og kun ved nærmere dialog med den enkelte klinik, vil den enkelte klinik få kendskab til egne tal. Ved analysen i 2017 (data for 2016) følges der op på aktiviteten m.m. for de enkelte klinikker. 6. Ridefysioterapeuter For speciale 65 (vederlagsfri ridefysioterapi) ses en stigning i det totale antal ydelser og i antallet af ydelser pr. person. Stigningen ses primært i 4. kvartal, og er så stor, at den påvirker billedet for hele Figur 6.1 Antal ydelser i 2015 ved ridefysioterapien fordelt på kvartaler kv 2.kv 3.kv 4.kv Kilde: esundhed, data for Fra figur 6.1 ser man, antallet af ydelser fordelt på kvartalerne i For 4. kvartal ses, det at der forekommer en stigning i antallet af anvendte ydelser. Man kan her ikke sige, at det er én speciel ydelser, der anvendes mere, der er mere bare tale om en general stigning i aktiviteten (ved holdtræningen). Der hvor der forekommer en (markant) stigning i antallet af ydelser i 4. kvartal er for følgende: : Tillægshonorar, bagsidder pr. ½ time : Holdtræning, fysioterapi honorar pr. patient, pr. ½ time, 4 personer : Holdtræning, fysioterapi honorar pr. patient, pr. ½ time, 5 personer : Holdtræning, rideskolens honorar pr. patient pr. ½ time ved 4 personer : Holdtræning, rideskolens honorar pr. patient pr. ½ time ved 5 personer : Holdtræning, rideklub honorar pr. patient pr. ½ time ved 5 personer. 8

9 Det er især 2 ridefysioterapeuter der står for stigningen i aktiviteten. Det skal hertil bemærkes at der ikke er nogen ridefysioterapeuter der praktiserer i Vejen Kommune, at der generelt ikke er mange udbydere af ridefysioterapi. De 2 udbydere med stigende aktivitet behandler i forvejen en del borgere fra Vejen Kommune. Stigningen i det gennemsnitlige antal ydelser pr. år er på 13 ydelser fra 158 i 2014 til 171 i Det lyder af meget, men dækker reelt over 2 seancer da en seance typisk består af 6 ydelser: 2 x en halv time, med en ydelse pr. halve time for bagsidder, ridefysioterapeuten og rideskolen/klubben. Forklaringen for stigningen i 4. kvartal 2015 findes ikke i antallet af personer som benytter ordningen, men snarere i en stigning i antallet af ydelser pr. person. Vi er dykket ned i mønstret for ydelsen bagsidder. Heller ikke her findes forklaringen. Brugen af bagsidder følger deltagelse på rideholdet. Borgerne er ikke begyndt at bruge bagsidder fx i forbindelse med skifte til en anden ridefysioterapeut/skole eller med tiden. Med andre ord ser det ud til at de samme personer som i de øvrige kvartaler blot har gået til ridning 2 gange ekstra i slutningen af Fra udviklingsplanen for organisering og kapacitet for det ridefysioterapeutiske område (det fælleskommunale sundhedssekretariat, 2012) (5) ved vi at det gennemsnitlige antal ridefysioterapi ydelser pr. person pr. år ligger højere i Vejen Kommune end i region Syddanmark samlet, og at jyske ridefysioterapeuter ikke udnytter deres kapacitet helt. (Dette forhold har ført til at nogle fynske ridefysioterapeuter i 2014 har søgt om at få lov at købe/leje kapacitet ved jyske ridefysioterapeuter.) Konklusion Der kunne ikke identificeres en entydig forklaring for stigningen i aktiviteten på ridefysioterapiområdet i 4. kvartal Udviklingen følges. 7. Aktivitets- og udgiftsniveau til sammenligning med Region Syddanmark / landsplan I nedenstående sammenlignes aktiviteten og udgiftsniveauet for Vejen kommune med tallene fra hele landet samt på regionsniveau. Nettoudgiften for den vederlagsfri fysioterapi i Vejen Kommune lå på kr./1.000 kr. indbyggere i 2014 (2014 data, fremskrevet til 2016-pl). Til sammenligning er nettoudgiften på kr., for den kommune, der med den højeste nettoudgift. Det laveste niveau er på kr./1.000 indbyggere i 2014, jf. Kend din kommune (6). Tallene er for funktion og dækker over både den vederlagsfri fysioterapi for privat praksis (speciale 62) samt ridefysioterapien (speciale 65). Af bilag 1 fremgår det, hvorledes Vejen Kommune placerer sig på Danmarkskortet, sammenlignet med kommunerne i hele landet. Tallene fra ovenstående dækker over, at der kan være forskelle mellem, hvorledes udgifterne fordeler sig mellem henholdsvis den vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) og ridefysioterapien (speciale 65). 9

10 Fra tabel 7.1 kan man se, at Vejen kommune ligger under niveauet for både udgifter og aktivitet i 2015 for den vederlagsfri fysioterapi (speciale 62). Modsat ser det ud for ridefysioterapien, hvor Vejen Kommune ligger på et højere niveau end regionen samt når man sammenligner med hele landet. Data dækker dog over nogle lidt forskellige måder, at opgøre tallene på, da data fra Vejen Kommune er baseret på grunddata fra esundhed. Tendensen har vi dog set før, eksempelvis ved KL s sundhedskonference den 26/1-2016, hvor Varde Kommune præsenterede plancher, der blandt andet viser, at Vejen kommunes udgiftsniveau for den vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) ligger under gennemsnittet, når man sammenligner med de andre kommuner i Region Syddanmark, jf. Bilag 2 Gennemsnitlig udgift pr. indbygger til speciale 62. Tallene er dannet på baggrund af tal fra Praksisafdelingen i Region Syddanmark. Jf. forrige afsnit, ved vi fra udviklingsplanen for organisering og kapacitet for det ridefysioterapeutiske område (5) at det gennemsnitlige antal ridefysioterapi ydelser pr. person pr. år ligger højere i Vejen Kommune end i region Syddanmark samlet Tabel 7.1 Aktivitets- og udgiftsniveau pr. patient i 2015 Hele landet Region Syddanmark Vejen kommune Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) Antal ydelser pr. patient Udgifter pr. patient i kroner Ridefysioterapi (speciale 65) Antal ydelser pr. patient Udgifter pr. patient i kroner Kilde: Udarbejdet af CTD, Økonomi. Data for Vejen Kommune er fra esundhed (grunddata). Data for hele landet og for Region Syddanmark er udarbejdet af KL. Data er opgjort på lidt forskellige måder, da data fra esundhed er grunddata for kommunen. Tallene fra KL er eksempelvis opgjort, hvor patienter opgøres efter regionernes indberetninger til sygesikringen, hvilket betyder, at cpr kun tæller med ved et behandlingsforløb samt flytninger også har betydning for antal patienter ved regionerne. Konklusion Når udgifterne til den vederlagsfri fysioterapi (samlet for både speciale 62 og 65) sammenlignes med andre kommuner samt på regionale niveau, så ligger Vejen Kommune på et forholdsvis lavt niveau. Dette dækker over forskelligheder mellem de to specialer, hvor niveauet for udgifter/aktiviteter til den almindelige vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) ligger lavere end på lands- og regionsplan. Modsat ligger niveauet for ridefysioterapien (speciale 65) på et højere niveau. 10

11 8. Perspektivering Denne analyse af den vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi er til dels en gentagelse af de forrige års analyser, og bidrager således til at skitsere den fortsatte udvikling af området over årene med hensyn til udgifter, antal personer i ordningen og antallet og type af ydelser fra år til år. I analysen for 2015 har vi valgt at undersøge forskydninger i udgifter pr. ydelsestype, stigning i udgifterne fra 2014 til 2015 til ridefysioterapi. Vi har endvidere fortaget en sammenligning af udgifts- og aktivitetsniveauet for Vejen Kommune, sammenlignet med niveauet på lands- og regionalplan. Ved analysen i 2014 blev det undersøgt nærmere, hvorvidt der var forskelle i antal ydelser og udgifter per borger, for de klinikker, der har fysisk placering i Vejen Kommune. Ved denne analyse så vi endvidere på de 50 dyreste borgere, der modtager vederlagsfri fysioterapi ved privat praksis og ved ridefysioterapi (2014). I de tidligere analyser er der blandt andet også arbejdet med en uddybende sammenligning mellem forløbene (antal og type af ydelser) på klinik og i kommunen, sammenholdt med borgernes alder (analysen fra 2013) og henvisningsmønstre (analysen fra 2012). Som udgangspunkt er det ikke planlagt at disse dele af analysen gentages hvert år. Ved analysen for 2017 (med afsæt i data fra 2016) foretages en opfølgning i forhold til udgifts- og aktivitetsniveauet pr. klinik i Vejen. Efter næste års analyse forventer vi ikke at der er yderligere behov for en årlig analyse, idet det forventes at udviklingen ville kunne følges ved hjælp af vores kvartalsvise indikatorer. Hvis der findes anledning til at gå i dybden med udvalgte temaer kunne en analyse udføres ved behov. Denne analyse tager primært udgangspunkt i data fra esundhed for 2015 samt egne tal vedr. borgere fra Vejen Kommune. Kilder (1) Tal fra Fælles Kommunal Sundhedssekretariatet (FKS) (2) Data fra esundhed (3) Egne tal (4) Prisme (5) klingsplan_ridefys.omraadet_2012.pdf (6) Kend din kommune, Kommunal Økonomisk Forum 2016, KL 11

12 Bilag 1: Nettoudgifter til Vederlagsfri fysioterapi Kortet er udarbejdet af KL fra publikationen Kend i kommune, Kommunal Økonomisk Forum

13 Bilag 2: Gennemsnitlig udgift pr. indbygger til speciale 62 Udarbejdet af Varde Kommune, og præsenteret til KL s sundhedskonference Datagrundlaget kommer fra Praksisafdelingen i Region Syddanmark. 13