1 - Høringssvar fra Sundhedsstyrelsen Hører til journalnummer: 29.30.10-P15-1-15 Herning Kommune Att: Mie Kaastrup Toft Sundhedsstyrelsens rådgivning til Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail af 12. marts 2015 har Herning Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med henblik på at indhente rådgivning i overensstemmelse med 210 stk. 2 i Sundhedsloven. Idet Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen pr 1. marts 2012 er fusioneret, dækker indeværende dokument også rådgivning fra den tidligere Lægemiddelstyrelse. 09-04-2015 Sagsnr. 4-1411-8/1/ Reference TES T 72227558 E syb@sst.dk Generelt Sundhedsstyrelsen finder, at Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan grundlæggende har en udmærket opbygning. Det er ligeledes glædeligt, at der i planen er opmærksomhed på sektoransvars-, ligheds- og nærhedsprincippet. Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at der med den seneste udgave af den Nationale Beredskabsplan er indført to supplerende principper i beredskabet: handlingsprincippet og samarbejdsprincippet. Førstnævnte henviser til, at det i en situation med uklare eller ufuldstændige informationer er mere hensigtsmæssigt at etablere et lidt for højt end et lidt for lavt beredskab. Samtidig skal der hurtigt kunne ændres på beredskabet i nedadgående retning for at undgå ressourcespild. Samarbejdsprincippet henviser til, at myndigheder og organisationer har ansvaret for løbende at vurdere behovet for samarbejde med andre myndigheder og organisationer både i forbindelse med beredskabsplanlægning og krisestyring. Sundhedsberedskabsplanens struktur og de fem kerneopgaver Sundhedsstyrelsen anbefaler generelt, at kommuner opbygger deres sundhedsberedskabsplaner efter den struktur, som er beskrevet i bilag 21 i Sundhedsstyrelsens Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab (2011): Krisestyringsorganisation, Indsatsplaner (herunder instrukser og action cards) og appendiks. Det er glædeligt, at det fremgår, at Herning Kommune er bekendt med Sundhedsstyrelsens vejledning, dog finder styrelsen, at flere af sundhedsberedskabsplanens afsnit med fordel kan udbygges se nedenfor. Kerneopgave 1: Aktivering og drift Sundhedsstyrelsen glæder sig over, at der findes én døgnbemandet indgang til kommunens sundhedsberedskab, og at det er beskrevet, hvem der har mandat til at aktivere sundhedsberedskabsplanen og fordele opgaverne, samt hvordan procedurerne er for alarmering. 1 Der kan dog med fordel planlægges for:
Gennemførelse af møder i sundhedsberedskabets ledelse, herunder hvor, hvornår og hvordan møderne gennemføres. Udsendelse af forbindelsesofficerer, herunder hvilke fora det kan være relevant, at kommunens sundhedsberedskab sender forbindelsesofficerer til. Afløsning, herunder hvordan det sikres, at kommunens sundhedsberedskab på alle niveauer kan fungere, så længe det er nødvendigt.. Kerneopgave 2: Informationshåndtering Dette afsnit kan med fordel udbygges. Informationshåndtering består primært i indhentning og distribution af relevante oplysninger. Eksempelvis er udarbejdelsen af situationsbilleder en essentiel opgave i forbindelse med håndteringen af beredskabshændelser kommunen bør derfor planlægge for, hvordan denne opgave håndteres. Det bør eksempelvis beskrives, hvorfra og hvordan man vil indhente informationer til brug for den sundhedsfaglige del af kommunens situationsbillede. Kerneopgave 3: Koordination og samarbejde Samarbejde og koordination med regionen er omtalt i afsnit 1.5, og konkret er det nævnt, at AMK i regionen er bemyndiget til at koordinere Herning Kommunes sundhedsberedskab med regionen. Det fremgår endvidere, at der foreligger konkrete, skriftlige aftaler med regionen i forhold til ekstraordinære udskrivninger, herunder transport og lægemidler, hvilket er glædeligt. Planlægning for samarbejdet med de praktiserende læger er sparsomt omtalt. Det fremgår af planen, at praksiskonsulenten bliver orienteret og inddrages efter behov, men det fremgår ikke, om der er konkrete planer for og aftaler herom. Sundhedsstyrelsen skal anbefale at dette gøres. Sundhedsstyrelsen skal i den sammenhæng pege på det væsentlige i, at kommunen samordner sundhedsberedskabsplanen med såvel regionen som nabokommuner og praksissektoren særskilt, da dette må anses for nødvendigt for funktionel varetagelse af opgaverne i det samlede primærsektorberedskab. Kerneopgave 4: Krisekommunikation Planlægningen for krisekommunikation er meget overordnet beskrevet og kan med fordel uddybes og gøres mere konkret i forhold til bl.a. ledelse, organisation, bemanding og procedure. Se Vejledning om planlægning af sundhedsberedskab. Kerneopgave 5: Operativ indsats indsatsplaner, instrukser og action cards Sundhedsstyrelsen glæder sig over, at kommunen har udarbejdet en række indsatsplaner, instrukser og action cards (handling) på relevante områder. Flere steder er der dog ikke stringens i anvendelsen af betegnelserne. I styrelsens anbefalinger skelnes generelt mellem de pågældende dokumenter som eksemplificeret nedenfor: Eksempler: Indsatsplan for ekstraordinær udskrivning herunder Instruks for koordinering af hjemtagne, sygehus-kommune Action card til kommunens visitator på sygehuset 2 Side 2
Indsatsplan for smitsomme sygdomme herunder Instruks for massevaccination Action card for leder af vaccinationscenter En instruks er således en vejledning eller forskrift for, hvordan medarbejdere skal forholde sig i en bestemt situation. En instruks omhandler typisk arbejdsgange og procedurer, hvor flere personer samarbejder. Et action card er derimod en kort og præcis anvisning på varetagelse af en bestemt funktion eller opgave, og vedrører typisk kun én person. CBRNE-beredskab, herunder smitsomme sygdomme Sundhedsstyrelsen glæder sig over, at der er planlagt for CBRNE-hændelser, som en del af det samlede sundhedsberedskab. Kommunens primære opgave ved CBRNE-hændelser vil være at yde bistand og omsorg for involverede borgere, der kan have behov herfor. Sundhedsstyrelsen finder det positivt, at der henvises til fem ekspertberedskaber i planen: 1) Kemisk Beredskab, Beredskabsstyrelsen 2) Center for Biosikring og Beredskab, Statens Serum Institut 3) Statens Institut for Strålebeskyttelse (radiologisk beredskab), Sundhedsstyrelsen, 4) Nukleart Beredskab, Beredskabsstyrelsen. Der henvises til, at kontaktoplysningerne på ekspertberedskaberne fremgår af bilag 5 dette er imidlertid ikke tilfældet, hvorfor det anbefales, at kontaktoplysningerne bliver skrevet ind i bilaget. Der henstilles endvidere til, at relevante medarbejdere i kommunen orienteres om disse ekspertberedskaber, herunder deres arbejdsområder mv., fx i forbindelse med uddannelsesaktiviteter på området. Da der kan forekomme sundhedsmæssige konsekvenser af CBRNE-hændelser, som kommunen ikke på forhånd har overvejet, skal Sundhedsstyrelsen igen anbefale, at kommunen aftaler og udarbejder procedurer, gerne i form af action cards, for de CBRNE-opgaver, sundhedsberedskabet kan blive stillet overfor. Eksempelvis håndtering af drikkevandsforurening. I indsatsplanen for massevaccination nævnes det, at plejecentre, bosteder, aktivitetscentre og andre institutioner som fx skoler og biblioteker kan anvendes som vaccinationssteder. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der udpeges faciliteter på forhånd. Ligeledes bør det beskrives mere indgående, hvem man forestiller sig skal stå for klargøringen af faciliteterne, og hvor sundhedspersonalet konkret skal komme fra. Der henvises til en oversigt over sundhedspersonale i bilag 2, som imidlertid ikke er udfyldt med antal. Ekstraordinær udskrivning Sundhedsstyrelsen glæder sig over, at kommunen er opmærksom på, at det kan blive nødvendigt at hjemtage ekstraordinært udskrevne patienter. Indsatsen er grundigt og operationelt beskrevet og planlagt for. Sengekapacitet fremgår af oversigt over plejeboliger og bosteder med personaledækning i bilag 3. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der planlægges for evt. tilsyn af patienter, som udskrives ekstraordinært til eget hjem. Her bør kommunen på forhånd indgå 3 Side 3
skriftlige aftaler med de praktiserende læger vedr. håndtering af en sådan situation. Krisestøttende beredskab Det er fint, at det krisestøttende beredskab er tænkt ind i planlægningen. Indsatsplanen/instruksen er dog meget overordnet og kan med fordel udbygges og gøres mere operationel. Det nævnes eksempelvis, at ved en krise som kun berører kommunen er det dennes sundhedsberedeskab, som har ledelsen også af et Evakuering- og pårørende center. Det er dog ikke beskrevet, hvordan et sådan center oprettes, hvem der konkret skal drive det mv. Planlægningen bør generelt være mere detaljeret, man bør således på forhånd have overvejet, hvor ressourcerne skal hentes henne, og hvordan organiseringen af arbejdet rent praktisk skal foregå. De medarbejdere, som skal lede og indgå i kommunens krisestøttende beredskab, må på forhånd være bekendt med dette, hvad opgaven indebærer, hvorfra udstyr fremskaffes, mv., ligesom uddannelse og øvelser bør gennemføres. Lægemiddelberedskab Sundhedsstyrelsen glæder sig over, at kommunen har indtænkt lægemiddelberedskabet i planen. Også denne instruks bør imidlertid udbygges, sådan at den i højere grad vil være anvendelig i forbindelse med en akut opstået situation. Øvrige forslag Generelt Den anvendte skriftstørrelse er meget lille, hvilket gør planen uoverskuelig og vanskelig at anvende i en akut situation. En større skrifttype ville gøre planen mere læsevenlig. S. 13 Den relevante minister betegnes ministeren for sundhed og forebyggelse. Uddannelse, øvelser og evaluering Kommunen kan med fordel beskrive mere konkret, hvem der er ansvarlig for at planlægge de omtalte øvelser. Man bør endvidere sikre sig, at der foregår tilstrækkelig erfaringsopsamling i relation til disse. Det er fint at kommunen har beskrevet, hvilke uddannelsesaktiviteter der tilbydes relevante medarbejdere, som kan have en rolle i beredskabet. Se i øvrigt Beredskabsstyrelsens www.øvelsesforum.dk for inspiration til afholdelse af øvelser. Kommunen er desuden velkommen til at kontakte Beredskabsstyrelsens øvelsessekretariat med henblik på nærmere vejledning og hjælp. Sammenfatning Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan er generelt velstruktureret og berører de relevante områder, man bør indtænke i sin planlægning. Den kan dog 4 Side 4
gøres endnu bedre og mere operationel bl.a. ved at udbygge indsatsplanerne, som beskrevet ovenfor. Kommunen bør sikre, at alle aftaler med interne og eksterne samarbejdspartnere fx regionen, omkringliggende kommuner og praktiserende læger foreligger på skrift. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at planen tilpasses efter ovenstående rådgivning. Med venlig hilsen Tamara Elisabeth Steiner Fuldmægtig Sygehuse og Beredskab Lisbeth Høeg-Jensen Sektionsleder Sygehuse og Beredskab 5 Side 5
2 - Høringssvar fra Region Midtjylland Regionshuset Hører til journalnummer: 29.30.10-P15-1-15 Viborg Sundhedsplanlægning Til Herning Kommune Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Høringssvar vedrørende forslag til sundhedsberedskabsplan for Herning Kommune. Region Midtjylland har modtaget sundhedsberedskabsplan 2015 for Herning Kommune i høring. Der er tale om en revision af plan fra 2010. Det skal indledningsvist anerkendes, at der er lagt en betydelig og meget kvalificeret indsats til grund for det i høring fremsendte forslag til sundhedsberedskabsplan. Dato 13.04.2015 j.nr. 1-30-72-185-07 Side 1 Region Midtjylland har noteret sig den pågående omstrukturering af beredskabet i Danmark. Herning Kommunes sundhedsberedskabsplan er integreret med/til kommunens beredskabsplan. Men det må vel forudses, at beredskabsplanen skal omkalfatres inden for den nærmeste fremtid? Det står således umiddelbart uklart, hvilke konsekvenser det vil eller kan få for sundhedsberedskabet og dets alarmering samt samspillet med hospitaler og AMK-beredskabet i regionen. Set fra Region Midtjylland omfatter de vigtigste forhold procedurer og aftaler i forbindelse med Aktivering Orientering og kommunikation Aflastning af hospitaler i forbindelse med dækning af pladsbehov på hospitalerne Det fremgår tydeligt af sundhedsberedskabsplanen, hvorledes kommunens sundhedsberedskab aktiveres. Det fremgår af Beredskabschefens tjekliste, at Region Midtjyllands stab skal orienteres om aktivering af indsatsplanen. Vi skal henlede opmærksomheden på (som det også fremgår af afsnit 1.5), at det regionale AMK-beredskab har altid den operationelle ledelse af det regionale sundhedsberedskab. Det er således Beredskabs-AMK, der koordinerer den samlede udøvende indsats i regionen, herunder koordinationen med praksissektoren og kommunerne ved katastrofesituationer. Det synes ikke helt klart i hvilket omfang, der er planlagt for 6
orientering og kommunikation i forbindelse med det konkrete samarbejde med sygehusberedskabet. Disse forhold bør evt. aftales nærmere i klyngesamarbejdet. Det fremgår af sundhedsberedskabsplanen, at kommunen har planlagt for aflastning af sygehuse ved bl.a. modtagelse, pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter patient. Det konkrete samarbejde er ikke umiddelbart nærmere beskrevet i planen. Fremskaffelse af ekstra pladser på hospitalerne kan også finde sted ved at reducere og udskyde indlæggelser. Det vil typisk indebære, at der sikres et samarbejde mellem hospital og kommune. Vedrørende krisestøttende beredskab: I forbindelse med indgåelse af Ramme- og hensigtserklæring for samarbejdet om sundhedsberedskabet mellem Region Midtjylland, kommunerne i regionen og Praktiserende lægers organisation i regionen jf. Koordinationsudvalget juni 2013 var der enighed om, at hver kommune skal være i stand til at udpege 1-2 Evakuerings- og Pårørendecenter. Side 2 Vedrørende kontaktoplysninger jf. Beredskabs-AMK: mail adressen er praehospital.b-amk@rm.dk Med venlig hilsen Lone Düring Kontorchef Sundhedsplanlægning Region Midtjylland 7