Certificering af statsskovene



Relaterede dokumenter
Certificering og Naturhensyn

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

OVERVÅGNING OG EVALUERING

KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard

Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland

Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter

Naturnær skovdrift i statsskovene

Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

Nitratudvaskning fra skove

Bæredygtig skovdrift. Vejledning om tilskud til grøn driftsplan

Naturindhold og biodiversitet i skove

God praksis for skovarealer med flagermus

Krav til skoventreprenør

Konflikter mellem skovdrift og biodiversitet

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

FSC-certificering af skove i Danmark. Indhold

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Standard for FSC certificering i Danmark 1

Hvordan kontrolleres bæredygtighed?

OMTANKE FOR MILJØET. med døre fra JELD-WEN

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

PEFC seminar. viste vejen frem. Formålet med seminaret var at fortælle den danske træbranche

PEFC Skovdrift. Revision. Rapport for: WEFRI A/S Frijsenborg Skovdistrikt i Hammel, Danmark

19 Skove. Musefældeskoven, Rottefældeskoven og Kobberbækskoven danner sammen med Ørkild

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Natura 2000 Basisanalyse

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Bæredygtig Biomasse Hvilke krav kan 3. part stille til dokumentationen?

Naturstyrelsen Nordsjælland. Udlægning af biodiversitetsskov Den 22. januar 2018

Naturstyrelsen Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal

Thy Statsskovdistrikt

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Den biologiske mangfoldighed i skove. - status for indsats og initiativer. Skov- og Naturstyrelsen Januar 2001

FSC og PEFC CERTIFICERING. Frederikshavn Kommune Center for Park og Vej. Overvågning og evaluering

FSC og PEFC CERTIFICERING Svendborg Kommunes skove. Procedurer for skovdriften

Lisbjerg Skov Status 2005

Transkript:

Certificering af

Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering afsluttet, certifikater modtaget.

Kommende forløb Sept. 06: Aftale med NEPCon om certificering af alle distrikter Dec. 06: Interessenthøring ring Feb. 07: Evaluering (Driftsområdet samt 4-64 distrikter) Apr. 07: Evalueringsrapporter foreligger Medio 07 Certificering gennemført Herefter årlig opfølgning og kontrol

Certificeringsordningerne De grønne organisationer Det private skovbrug Tager udgangspunkt i bæredygtighedsb redygtigheds- trekanten (økon( kon./sociale/./sociale/økol.. kriterier), ret- ningslinier for bæredygtig b skovdrift og naturnær skovdrift. Begge har standarder som skal overholdes. Evaluering af akkrediterede firmaer.

Certificeringsordningerne Betydelig/Alvorlig afvigelse -skal rettes før f r certifikat kan udstedes. Mindre/væsentlig afvigelse -certifikat udstedes men afvigelse skal rettes inden f.eks. 3 eller 12 mdr. Observation/lille afvigelse -skovejer kan selv afgøre om man vil følge anbefaling.

Generelle erfaringer SNS arealdrift lever overordnet set op til kravene. FSC skrappere end PEFC. Handlingsplan for naturnær skovdrift afgørende. Driftsplaner afgørende.

Arealer På Fu og Kr har vi bedt om at certificeringen omfatter alle arealer Gødskning af pyntegrøntbevoksninger ntbevoksninger på FU medfører dog at disse arealer ikke kan medregnes (FSC) Produkter (3 m træ,, flis) fra disse bevoksninger måm ikke sælges s som certificeret

Gennemgang standarder Gennemgang af vigtigste kriterier og indikatorer med udgangspunkt i FSC-rapporten for Kronborg og Fussingø

Personalevilkår Plan for uddannelse samt journal Sundheds- og sikkerhedsudstyr OK Medarbejdere bevidste om sikkerhedsregler Uhelds- og sygdomsstatistik føresf

Naboer/brugere Rådføring før f r skovoperationer som påvirker p Dialog om skovforvaltning Sikkerhed

(Naturnær) r) skovdrift Produktion af kvalitetstræ Tilstrækkelige ressourcer til drift og pleje Planhugst overholdes Udnyttelse af øvrige skovprodukter er bæredygtig Permanent skovdække kke

Gødskning/pesticider Må ikke anvendes Pyntegrønt Landbrugsarealer? Vildtagre?

Skovteknik Miljøstandard for maskiner skal overholdes Skal undgå skader påp blivende træer, natur, fortidsminder mv. (faste spor) Efterlyser pas påp kort (FU/KR gennemgang med makskinstationsleder inden udførelse) Skal undgå brændstof ndstof- og olielækager Jordbearbejdning minimeres

Entreprenører rer Skal overholde certificeringsstandard!!! Krav om kontrol Krav om information til entreprenører rer Udenlandsk arbejdskraft??

Nøglebiotoper Type Bøgeskov m. flere etager Gl. overmoden løvskov Kontinuert skov Blandingsløvskov Lindeskov Gl. nåleskov Stævningsskov Græsningsskov Skovbryn Holme Egekrat Andre løvkrat Ellesump Askesump Birkesump Andre træbev. sumpe Søer og damme Moser Kildevæld Vandløb Tilgroningsgrøft Strandeng Skrænter Lyngpletter Overdrev Enge Kulturspor Levesteder for rødlistearter Registreres pt. Generelle retningslinier Skal registreres

Nøglebiotoper Hensyn til rovfuglereder (KR/FU praksis viser der tages hensyn) Dødt ved (foreløbig ikke krav om afmærkning!! KR/FU viste, der tages hensyn og medarbejdere er instrueret) 10% af skovareal udlagt til biodiversitetsformål, 5% til urørt rt Krav om tilsyn

SHBV = Skov af Høj BevaringsVærdirdi Skovbevoksede NATURA 2000 områder. Områder af særlig s drikkevandsbetydning (OSD). Bevaringsværdige rdige egekrat. 3 områder i skov. Nøglebiotoper. Naturskove. Kendte leve- og ynglesteder for rødlistede arter.

Skovhåndbog Bevokset areal Ubevokset areal Areal i alt Kulturareal Areal med gamle driftsformer Areal med intensive driftsformer Træarts- og aldersklassefordeling Areal med jordbundskortlægning Areal dom. af hjemmehørende arter Areal med blandingsskov Gødsket areal Påkrævede arealoplysninger Tilført mængde kvælstof Areal med tilførsel af pesticider Kulturareal med indblanding Selvforynget areal Størrelse af renafdrifter Jordbearbejdet areal Areal med urørt skov Gødsket areal (intensiv drift) Tilført mængde kvælstof (intensiv drift) Areal behandlet med pesticider (intensiv drift)

Opgaver inden ultimo feb. Entreprenører: rer: Krav om overholdelse af certificerings- standarder. Bedre kontrol Instruktion vedr. særlige s værdierv (nb. distrikt!) Informationsmateriale til entreprenører rer

Opgaver inden ultimo feb. Nøglebiotoper: Plan for indsamling af information om sjældne og truede arter. Liste over allerede kendte forekomster Plan for tilsyn (nb. distrikt!) Registrering af gammel nåleskov n med naturskovspræg g (nb. distrikt!) Revision generelle økologiske retningslinier

Opgaver inden ultimo feb. Dokumentation mv.: Formuleret målsm lsætning for alle distrikter Program for formidling (nb. distrikt!) Arealoplysninger ajour (nb. distrikt!)