Projekt Pædagogisk udviklingsarbejde



Relaterede dokumenter
Vejledning for modulet

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring

Vejledning for modulet

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis

Børne- og ungdomslitteratur

Pædagogisk psykologi

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Kognitions- og neuropsykologi

Fortællinger og genrer

Generelle indlæringsvanskeligheder

Læring og læringsressourcer

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention

Skriftsprogsvanskeligheder klasse

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogik og relationsarbejde

Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget

Faglig vejledning i skolen

Vejledning og Samfund

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Talevanskeligheder. Talevanskeligheder

Undersøgelse af pædagogisk praksis

Vejledning og Vejleder

Sprogpædagogik og sprogindsatser

Vejledning og Individ

Undervisningsplanlægning og didaktik

Elever med særlige behov i matematikundervisningen

Pædagogfaglighed og læreprocesser

Fagdidaktik og klasseledelse

Undersøgelse af pædagogisk praksis

Leg, kreativitet og læring

Flersprogethed og andetsprogstilegnelse

Skriftsprogstilegnelse og skriftsprogsundervisning klasse

Neuropsykologi og neuropædagogik

Kollegial vejledning

Vejledning og Individ

Kollegial vejledning

Afdækning af skriftsprogsvanskeligheder på baggrund af viden om læsning og skrivning

Pædagogisk videnskabsteori

Pædagogisk viden og forskning

Elever med særlige behov i matematikundervisningen

Digitale teknologier i erhvervsrettede uddannelser

Demens, omsorg og aktivitet

Faglig vejledning i skolen

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Praktikvejleder til pædagoguddannelsen

Pædagogfaglige teorier og begreber

Praktikvejleder til pædagoguddannelsen

Skriftsprogsvanskeligheder klasse

Pædagogisk psykologisk intervention

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Praktikvejleder til læreruddannelsen

Kollegial vejledning og supervision

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.

Tosprogethed og andetsprogstilegnelse

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Lederuddannelse. for de frie grund- og efterskoler

Teamkoordinator-uddannelsen

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Transkript:

Et projekt til uddannelse af udviklingspædagoger i dagtilbuddene i Kerteminde Kommune Aktualiteten af Pædagogisk Udviklingsarbejde Der er fart på den samfundsmæssige udvikling, og det giver aktuelt mange udfordringer til den pædagogiske verden. Kommunalreformen har givet nye strukturelle rammer og nye potentialer i samarbejdsrelationer i nye og større forvaltninger. Implementeringen af de pædagogiske læreplaner stiller krav om øget refleksion i forhold til pædagogiske mål og skærpede forventninger til at kunne måle den pædagogiske indsats gennem evalueringers systematiske og metodiske blik på praksis. Blandt forældre, skole og andre samarbejdspartnere interesserer man sig på forskellig måde for dagtilbuddene som et mere og mere vigtigt sted for børns læring og udvikling. Og i den samfundsmæssige debat er der fra politisk niveau forventninger om, at dagtilbuddene udvikler indsigt og handlestrategier, der ikke mindst tilgodeser udviklingen for børn med særlige behov. For at kunne forholde sig kvalificeret til ændrede rammer og ændrede forventninger på mange niveauer er det vigtigt at dagtilbuddene satser på kompetenceudvikling af det pædagogiske personale. På baggrund af den særlige pulje Kvalitet i dagtilbud 2007, på 200 millioner kroner, som Ministeriet for Familie- og forbrugeranliggender har stillet til rådighed for kommunerne, har en arbejdsgruppe i Kerteminde Kommune, i samarbejde med, Efter- og videreuddannelsen for pædagoger, udviklet Projekt Pædagogisk udviklingsarbejde. Projektets mål Projektet, der sigter på bredt at inddrage alle medarbejdere i dagtilbuddene på to konferencer, skal mere specifikt uddanne én person fra hver af kommunens 18 daginstitutioner samt to af de seks pædagoger fra dagplejen som særlige udviklingspædagoger. Det sker i et forløb, der bl.a. indeholder et kompetencegivende videreuddannelsesmodul (Pædagogisk udviklingsarbejde) fra den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD). Modulet er tænkt ind i et større projektforløb, der skal sikre, at de uddannede udviklingspædagoger efter uddannelsen kan bruge deres nyerhvervede indsigt i praksis. De skal finde lydhørhed for nye tiltag både blandt kollegerne i dagtilbuddet (horisontalt) og i organisationen fra institutionsledelse til forvaltning (vertikalt). Projektet tilbydes til daginstitutionspædagoger og til repræsentanter fra dagplejen, der har lyst til, og finder interesse i, at bidrage til en systematisk udvikling af den pædagogiske praksis i dagtilbuddene. Indholdsmæssigt ligger det i puljen Kvalitet i dagtilbud, at der skal arbejdes særligt med to (af tre) temaer: 1. Opkvalificering af personale, herunder særligt i forhold til udsatte børn 2. Indsatser for at bryde negativ social arv Det tredje indsatsområde handler om Bedre fysiske faciliteter og vil ikke blive prioriteret direkte i projektet. Opkvalificeringen sigter først og fremmest på at give udviklingspædagogerne redskaber til at agere konkret systematisk og metodisk som projektmagere eller medudviklere af pædagogisk praksis. Emnemæssigt vil Udsatte børn og At bryde negativ social arv være i fokus i projektet. Pædagogisk vil der blive tænkt ud fra inkluderende og anerkendende perspektiver, mens der metodisk vil blive arbejdet kvalitativt med konkrete metoder og modeller for pædagogisk udviklingsarbejde. 1

I det videre udviklingsarbejde kan korpset af Udviklingspædagoger arbejde ud fra flere perspektiver og temafelter: Forebyggende, procesorienteret, evaluerende Overgange i børns liv dagpleje til skolestart Udvikling af særlige indsatser i forhold til udsatte børn Metodiske og systematiske tilgange til særlige problemstillinger Udvikling, dokumentation og evaluering af pædagogiske læreplaner Undersøgelse af børnemiljø Barneperspektiver, professionelle perspektiver, forældreperspektiver Interne og eksterne dokumentations- og formidlingsformer Og meget mere Den horisontale dimension Udviklingspædagogerne skal fungere som initiativtagere og nøglepersoner i udviklingsarbejde, men skal også kunne fungere som sparringspartnere eller konsulenter, der har kapacitet til at støtte kollegiale initiativer til udviklingsarbejde. Udviklingspædagogerne er først og fremmest tiltænkt en rolle i eget dagtilbud, men kan sekundært fungere som sparringspartner for andre institutioner i området. Den vertikale dimension I organisationen bidrager udviklingspædagogerne med at være i dialog med forvaltningens konsulenter om indsatsområder, udviklingsfelter, igangsættelse og styring af projekter. Model til illustration af projektets to dimensioner Pædagoger Pædagogisk personale Vertikalt: I organisation og forvaltning Kommunal forvaltning Institution Institutionsleder Udviklingspædagog Netværk øvrige udviklingspædagoger Pædagoger Pædagogisk personale Liv og relationer i dagtilbuddet: børn, ansatte, forældre, samarbejdspartnere Horisontalt: I institution og dagpleje Projektforløbet For at sikre en succesfuld forankring af den viden og kunnen som udviklingspædagogerne oparbejder i projektet, er det vigtigt at tænke både det horisontale og det vertikale niveau ind i projektforløbet. 2

Rækkefølgen af projektelementer er illustreret i nedenstående skitse. Skitse over uddannelsesforløb og netværksarbejde 1. Startkonference 2. Introduktionsseminar 3. PD modul Pædagogisk udviklingsarbejde 4. Midtvejsmøde 5. Netværksdag 6. Formidlingskonference 7. Netværksdage Arbejde i netværksgrupper Udviklingspædagoger, forvaltning, ledere, alle øvrige ansatte Udviklingspædagoger, forvaltning, ledere Udviklingspædagoger Tidsplan 1. Startkonference Tirsdag den 19. august 2008 Kl. 18-21 2. Introduktionsseminar Torsdag den 21. august kl. 9 til fredag den 22. august kl. 14 3. PD modul Pædagogisk udviklingsarbejde Septemberoktober 2008 Uge 36-41 Eksamen, uge 43: 21/10 og 22/10 4. Midtvejsmøde Torsdag den 6. november 2008, 9-15 5. Netværksdag Fredag den 7. november 2008, 9-15 6. Formidlingskonference Mandag den 24. november 2008, kl. 18-21 7. Netværksdage Arbejde i netværksgrupper November - december 2008 5 dages indkald Efter aftale I det følgende beskrives forløbets 7 dele 1. Startkonference De to overordnede temaer præsenteres på en fælles pædagogisk konferencedag. Herved sættes rammen for de overordnede temaer for projektet. Udviklingen får en genstand. Udviklingsarbejdet får indsnævret sit problemfelt. 1. Opkvalificering af personale, herunder særligt i forhold til udsatte børn 2. Indsatser for at bryde negativ social arv Tid: Tirsdag den 19. august 2008 fra klokken 18-21 Sted:, Asylgade 7-9, Kongressalen Oplæg: Ida Schwartz, 2. Introduktionsseminar Tid: Torsdag den 21. august, fra klokken 9 til fredag den 22. august, klokken 14 Sted: Hotel Storebælt, Nyborg En introduktion, der tager fat på forventninger til det nye korps af udviklingspædagoger; deres rolle og funktion Forandringens vinde pædagogiske og organisationsmæssige perspektiver Rolleforventninger og forventningsafstemning hvad er en udviklingspædagog? o Udviklingspædagogernes forventninger o Forvaltningens forventninger o Kollegiale forventninger Modulintroduktion: Det pædagogiske udviklingsarbejde generelle og specifikke perspektiver Formidling og ejerskab 3

Temaer i udviklingsforløb (Eksempler) o Modeltænkning i pædagogisk udviklingsarbejde o Inklusion o Praksisfortælling som metode Netværkstankegang og samarbejde Her skal følgende grupper være med: Udviklingspædagogerne, pædagogiske konsulenter, ledere, forvaltningspersoner Organiseret som internat. Fra torsdag morgen til fredag middag. 3. PD modulet Pædagogisk udviklingsarbejde 1 Start: Uge 36, mandag den 1. september 2008 Slut: Uge 41, fredag den 10. oktober 2008 Eksamen: Uge 43, tirsdag den 21. oktober og onsdag den 22. oktober Seks ugers modulet Udviklingspædagogerne klædes via uddannelse på til arbejdet. Pædagogerne er i en seks ugers periode fuldtidsstuderende - frigjort fra det daglige arbejde. I modulet indbygges et minikursus med overskriften: Studieteknik og faglig formidling, der skal sikre de studerende kompetencer i at studere, skrive oplæg og efterfølgende formidle den tilegnede viden om udviklingsprocesser. Varighed: To undervisningsdage á 6 timer. Første dag placeres i starten af modulet mens anden dag placeres midt i modulet. Tematisk fokus: De to overordnede temaer præsenteres gennem faglige oplæg. Enkeltstuderende og grupper af studerende vælger til i forhold til særlige interessemæssige og/eller lokale problemstillinger og ønsker. Det faglige indhold er grundlæggende bygget op over følgende temaer fra studieordningen 2 Analyse og vurdering af behov for ændringer og udviklinger i pædagogisk arbejde og læring - ændringer i uddannelsestænkning Pædagogisk udviklingsarbejde som en målrettet og systematisk proces med at udvikle og forandre praksisformer i arbejdet med pædagogiske opgaver Formulering af mål, udformning og gennemførelse af handleplaner samt udarbejdelse og gennemførelse af løbende og afsluttende evaluering. Samarbejde om pædagogisk udviklingsarbejde Dokumentation, formidling og udbredelse af erfaringer Pædagogisk udviklingsarbejde som led i institutionsudvikling. Relatering til skoleudvikling Praktisk arbejde med beskrivelse og vurdering af pædagogisk udviklingsarbejde Hertil kommer en tematisk udbygning og eksemplificering i forhold til modulets indhold af teorier og metoder omkring pædagogisk udviklingsarbejde ud fra de to indsatsområder: Udsatte børn Indsatser for at bryde negativ social arv fx inklusion, forældresamarbejde, anerkendende tilgang, narrativ metodeanvendelse, professionsperspektivet Modulet afsluttes med eksamen: Udarbejdelse af skriftligt oplæg og efterfølgende mundtlig eksamen, intern medbedømmelse, karakter: 7-trins-skala. Vejledning: 1,5 time pr. studerende kan gives enkeltvis eller i grupper 4. Midtvejsmøde Tid: Torsdag den 6. november 2008, kl. 9-15 1 Som bilag 1 er vedhæftet den aktuelle Modulvejledning for modulet Pædagogisk Udviklingsarbejde 2 Studieordningen for de pædagogiske diplomuddannelser, april 2007 4

Sted:, Asylgade Udviklingspædagogerne deler viden med lederne: Funktion, roller, implementering, formidling. Der udarbejdes af udviklingspædagogerne et skriftligt oplæg, som er særligt målrettet midtvejsmødet. 5. Netværksdag Tid: Fredag den 7. november 2008, kl. 9-15 Sted:, Asylgade Netværksdag med det formål at udbygge netværksgrupper og sikre forankring. Her skal der blandt andet ske overvejelser om følgende: Hvordan kan man gruppere sig i netværket? o Tematisk og interessemæssig opdeling? Mødefrekvens? Hvordan kan man sikre at netværket holdes ved lige og bruges i samspillet mellem institutionerne og i samspillet med forvaltningen? Hvilke fora på hvilken måde? Hvilke temaer dækkes af grupperne? Skal grupperne fungere som særlige (kompetence)team? Formidling af de temaer der har været beskrevet indholdsmæssigt i de studerendes opgaver. En af projektets UCL medarbejdere holder et oplæg om projektet og om udviklingspædagogernes rolle og funktion i gennemførelse af udviklingsarbejde. På baggrund af det skriftlige oplæg udarbejdet til midtvejsmødet holder udviklingspædagogerne et mundtligt, fagligt oplæg på ca. 15 minutter. Dernæst: Dialog gennem paneldiskussion, hvor institutionsgrupperne forpligter sig til at stille uddybende spørgsmål til udviklingskonsulenternes oplæg. 6. Formidlingskonference Tid: Mandag den 24. november 2008, kl. 18-21 Sted:, Asylgade, Kongressalen Formidlingskonferencen skal bredt formidle projektets viden til ansatte i dagtilbuddene. Inden konferencen vil udviklingskonsulenterne på netværksdagen være blevet coachet af konsulenterne fra UCL. Deltagere: Alle institutionsansatte og pædagoger i dagplejen i Kerteminde kommune 7. Arbejde i netværksgrupper Hvordan kan problemstillingerne håndteres i det videre arbejde i Kerteminde Kommune? Her indtænkes yderligere faglig sparring fra to af UCL s konsulenter. Ud fra en ramme på 5 gange indenfor en periode på ca. trekvart år tilbydes konsulentbistand og faglig sparring i netværksgrupperne ved fælles indkald på. : Støtte til fastholdelse og udvikling af netværket Understøttelse af udviklingspædagogrollen Hjælp til gennemførelse af særlige temaer for udviklingsarbejdet. Udover konsulentstøtten tilbydes to af indkaldene at blive temadage med særligt fagligt indhold og oplæg fra relevant oplægsholder. Indholdet skal defineres i forhold til de udfordringer og faglige behov konsulenterne møder undervejs i projektet. På vegne af UCL Kirsten Hillman, Lene Iversholt og Steffen Skovdal 5

Vejledning for modulet Bilag 1 Pædagogisk udviklingsarbejde Fælles fagligt modul fra den Pædagogiske Diplomuddannelse August 2007 6

1. Indledning Vejledning for modulet Pædagogisk udviklingsarbejde, Modul a), Fælles faglige moduler, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet Pædagogisk udviklingsarbejde skal leve op til studieordningens overordnede formål At indholdet på modulet Pædagogisk udviklingsarbejde skal give mulighed for, at de studerendes pædagogiske praksis og personlige og faglige erfaringer kan danne udgangspunkt for en teoretisk og metodisk refleksion. At modulet Pædagogisk udviklingsarbejde skal kunne give mulighed for anvendelse af differentierede undervisningsformer, ligesom der skal kunne veksles mellem lærer- og deltagerstyring Modulvejledningen er udarbejdet med udgangspunkt i den lovgivning og de bekendtgørelser, der er refereret til i Bekendtgørelse nr. 47 af 28. januar 2002: Bekendtgørelse om de pædagogiske diplomuddannelser og i Studieordningen for den pædagogiske diplomuddannelse af 24. april 2007. Eksamensmæssigt henvises til Bekendtgørelse nr. 356 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser med ændringer i Bekendtgørelse nr. 753 af 26. juli 2005. Studiemæssigt udgør modulet 9 ECTS point af en samlet diplomuddannelses 60 ECTS point. Denne modulvejledning opdateres og uddybes løbende på modulets elektroniske konference, hvorfor studerende skal holde sig løbende orienteret på denne konference. 2. Mål Ifølge den pædagogiske diplomuddannelses fælles studieordning er formålet med modulet Pædagogisk udviklingsarbejde, at den studerende tilegner sig Forudsætninger for at analysere og vurdere samspillet i mellem de enkelte elementer i konkrete pædagogiske udviklingsarbejder Indsigt i forskellige faser og arbejdsprocesser i pædagogisk udviklingsarbejde Kendskab til brugen af dokumentation og formidling i forbindelse med udviklingsarbejde 3. Det faglige indhold Det faglige indhold er bygget op over følgende temaer Analyse og vurdering af behov for ændringer og udviklinger i uddannelse, undervisning, pædagogisk arbejde og læring Pædagogisk udviklingsarbejde som en målrettet og systematisk proces med at udvikle og forandre praksisformer i arbejdet med pædagogiske opgaver Formulering af mål, udformning og gennemførelse af handleplaner samt udarbejdelse og gennemførelse af løbende og afsluttende evaluering. Samarbejde om pædagogisk udviklingsarbejde Dokumentation, formidling og udbredelse af erfaringer Pædagogisk udviklingsarbejde som led i skole- og institutionsudvikling Praktisk arbejde med beskrivelse og vurdering af pædagogisk udviklingsarbejde 4. Formidling Der arbejdes med teoretiske studier, der så vidt muligt knyttes til deltagernes praksis. Observeret og beskrevet praksis analyseres og problematiseres i forhold til mål og interesser i udviklingsarbejdet, samt i forhold til begreber, synspunkter, metoder m.v. fra de teoretiske studier i litteratur om pædagogisk udviklingsarbejde. Formidlingsformerne kan f. eks. være holdundervisning, oplæg, udviklingsværksteder, vejledning, gruppearbejde, audiovisuelle kommunikationsformer, øvelser. 7

5. Eksamen Skriftlig fremstilling: Udarbejdelse af skriftligt oplæg Eksamensform: Mundtlig eksamen på baggrund af det skriftlige oplæg. Bedømmelse: Prøven er intern og bedømmelsen foretages af to undervisere udpeget af CVU Lillebælt. Bedømmelsesskala: 7-trins-skalaen. Hvis eksamensformen giver anledning til problemer med at opfylde eksamensbekendtgørelsens krav 3 ansøger den studerende CVU Lillebælt om dispensation til ændret eksamensform. Der gives ikke skriftlig begrundelse for bedømmelsen. Eksamensregistrering Som tilmeldt på modulet Pædagogisk udviklingsarbejde er man automatisk tilmeldt først kommende eksamen på modulet. CVU Lillebælt oplyser i starten af hvert semester de studerende om frister vedrørende eksamen. Det gælder områder som registrering af emne- og problemformulering, litteraturopgivelser, eksamensframelding og særlig eksamenstilmelding. De relevante blanketter findes på First Class konferencen PD-generelt. Periode, omfang og vejledning Arbejdet med det skriftlige oplæg kan foregå individuelt eller i grupper. Gruppestørrelsen er på maksimalt 3 personer. I det skriftlige oplæg formulerer, identificerer og reflekterer de(n) studerende over udvalgte problemstillinger. I løbet af modulet vejledes de(n) studerende i valg af emne og problemformulering/problemstilling. De(n) studerende kan modtage vejledning under opgaveskrivningen. Det skriftlige oplæg Det skriftlige oplæg kan være en traditionel opgavetekst med analyse, men kan også være udformet som et essay, et debatindlæg eller lignende. Det skriftlige oplæg er efterfulgt af en mundtlig prøve Oplægget indeholder beskrivelse, analyse og evaluering af et planlagt og/eller gennemført pædagogisk udviklingsarbejde. I arbejdet indgår refleksioner over udviklingsarbejdets mål, indhold og proces og over dokumentationens og formidlingens karakter. Oplægget danner baggrund for en mundtlig eksamen. Indhold Udover de nedenfor anførte Formkrav, er der ikke bestemte indholdsmæssige krav til et skriftligt oplæg, men det kan indeholde: En begrundet indkredsning af - og redegørelse for valg af emne problemformulering/problemstillinger Redegørelse for valg af teori og metode En mindre bearbejdning af problemformulering og problemstillinger med inddragelse af bidrag som teori, udviklingsarbejde, relevant litteratur, empiriske undersøgelser, kildemateriale og egne erfaringer 3 Mindst halvdelen af eksaminerne skal vurderes med ekstern censur. Da Afgangsprojektet altid skal vurderes med ekstern censur skal mindst to af de fagspecifikke moduler eller Fælles faglige moduler herudover bedømmes med ekstern censur. 8

Konklusion, der viser tilbage til problemformuleringen/problemstillingerne Perspektivering/vurdering af konsekvenser for pædagogisk virksomhed Overvejelser omkring gyldighed og pålidelighed Refleksion over egen arbejds- og erkendelsesproces Formkrav Et skriftligt oplæg skal indeholde: Forside med: Opgavetitel, navn(e) på studerende, studienummer, modulnavn og modulnummer, vejleders navn, studiestedet (CVU Lillebælts adresse), termin (måned/år) samt oplysning om, hvorvidt oplægget må udlånes eller ej. Endvidere angives det samlede antal tegn med mellemrum 4 Skema med godkendt problemformulering samt litteraturopgivelser Indholdsfortegnelse med angivelse af overskrifter og sidetal Litteraturliste Opgaven udarbejdes på grundlag af en selvvalgt og af vejlederen godkendt problemformulering Omfang Skriftligt oplæg Antal studerende Maksimalt sidetal 1 5 sider 2 7 sider 3 9 sider En side er på maksimalt 2.600 tegn, inklusiv mellemrum Forside, problemformuleringsskema, indholdsfortegnelse, bilagsliste, litteraturliste og bilag indgår ikke i det maksimale sidetal. Aflevering af skriftligt oplæg Oplægget afleveres i tre eksemplarer til studiekontoret, der ved semesterstart oplyser om afleveringsfristen. Tillige afleveres en elektronisk udgave af opgaven direkte til biblioteket. Afleveringen skal ske i filformatet Word eller RTF. Se nærmere information om aflevering af den elektroniske udgave i vejledningen på konferencen PD-generelt. Ønskes kvittering for aflevering af oplægget medbringes kopi af forsiden ved aflevering. Sendes oplægget til studiekontoret skal du udover kopi af forsiden medsende adresseret svarkuvert - så vil du modtage en kvittering med posten. Biblioteket sender kvittering på e-mail for modtagelsen af den elektroniske udgave. Mundtlig prøve Eksamen er tilrettelagt som en individuel prøve. Eksamen former sig som en samtale mellem eksaminand og de to eksaminatorer. 4 I tekstbehandlingsprogrammet Word finder du tegn med mellemrum ved under Funktioner at vælge Ordoptælling 9

Prøvetiden fastsættes på følgende måde: Antal studerende Kerteminde Kommune Prøvetid inklusive votering (minutter) Eksaminationstid (minutter) Heraf minutter til selvstændigt oplæg 1 30 22 7 Den studerende kan maximalt disponere over 1/3 af eksaminationstiden til et selvstændigt oplæg. Bedømmelse og øvrige eksamensbestemmelser Bedømmelsen følger bestemmelserne i BEK nr. 262 af 20. marts 2007 (Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse). Vurderingen af den mundtlige eksamen sker på baggrund af, i hvilken grad den studerende er i stand til: At afgrænse og identificere en relevant problemformulering/relevante problemstillinger At reflektere over og bearbejde en problemformulering/udvalgte problemstillinger herunder hvordan den studerende inddrager teorier og empiri fra det pædagogiske fagområde samt beslægtede fagområder At vurdere den måde, problemformuleringen/problemstillingerne er behandlet på, idet der inddrages metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser samt overvejelser om pålidelighed og gyldighed At formidle sig fagligt Det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen. I henhold til Bekendtgørelse nr. 356 af 19. maj 2005 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser med ændringer i Bekendtgørelse nr. 753 af 26. juli 2005, 37, stk. 2 indgår den studerendes stave- og formuleringsevne i bedømmelsen. Studerende der kan dokumentere en relevant specifik funktionsnedsættelse, kan opnå dispensation. Ifølge 17, stk. 3 i Prøve- og eksamensbekendtgørelsen kan institutionen tillade en studerende, der ønsker det, at aflægge prøve på et fremmedsprog. Undtaget er dog prøver, der forudsætter fremstilling på dansk. Yderligere oplysninger kan fås hos diplomuddannelsernes faglige vejledere. En eventuel klage over bedømmelsen skal rettes til uddannelseschefen, CVU Lillebælt, Efter- og videreuddannelse, senest to uger efter at bedømmelsen af eksamen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet. For yderligere oplysning henvises til Prøve- og eksamensbekendtgørelsen. Såfremt den studerende ikke består eksamen er der mulighed for reeksamination op til to gange. Eksamensfravær grundet sygdom skal meddeles til studiekontoret. For at kunne gå til sygeeksamen kræves lægeerklæring. Sygeeksamen erstatter den ordinære eksamen og tæller derfor ikke som reeksaminationsforsøg. Såfremt en studerende ikke består eksamen eller er fraværende på grund af sygdom, tilbyder CVU Lillebælt reeksamination i umiddelbar forlængelse af eksamensterminen. Herved gives de studerende mulighed for at gennemføre studiet med den erhvervede viden så present som muligt. Øvrige studerende, der ikke har været til eksamen ved modulets afslutning kan tilmelde sig eksamen på ny i henhold til studiets normale tilmeldingsfrister og eksamensterminer. 10

Modulbevis Efter eksamen tilsendes modulbevis for bestået eksamen i Pædagogisk udviklingsarbejde. Evaluering Underviserne skal sammen med de studerende foretage en evaluering af modulet Pædagogisk udviklingsarbejde idet der fokuseres på deltagernes studiearbejde, læreprocesser og udbytte samt på modulets tilrettelæggelse. Herudover skal modulet evalueres skriftligt på baggrund af et fælles evalueringsskema for de Pædagogiske Diplomuddannelser ved CVU Lillebælt. 6. Litteratur Den faglige litteratur på modulet Pædagogisk udviklingsarbejde har et vejledende omfang på ca. 800 sider. Ved godkendelse af problemformuleringen godkendes samtidig en foreløbig litteraturliste, der angiver de(n) studerendes valg af litteratur til modulet. Litteraturlisten kan være opdelt i vejledende litteratur og supplerende litteratur. 11