DANSK SKOLEIDRÆT, FYN Formandsberetning år 2012 v/randi Fechtenburg



Relaterede dokumenter
DANSK SKOLEIDRÆT, FYN Formandsberetning år 2014 v/randi Fechtenburg

DANSK SKOLEIDRÆT, FYN Formandsberetning år 2015 v/randi Fechtenburg

DANSK SKOLEIDRÆT, FYN Formandsberetning år 2010 v/randi Fechtenburg

DANSK SKOLEIDRÆT, FYN Formandsberetning år 2009 v/randi Fechtenburg

DANSK SKOLEIDRÆT, FYN Formandsberetning år 2016 v/randi Fechtenburg

DANSK SKOLEIDRÆT, FYN Formandsberetning år 2017 v/randi Fechtenburg

DANSK SKOLEIDRÆT, FYN

DANSK SKOLEIDRÆT, FYN Formandsberetning år 2018 v/randi Fechtenburg

Formandens beretning marts 2016 marts 2017

BERETNING 2014 DANSK SKOLEIDRÆT, ØSTJYLLAND

DGI Badminton. DGI gør det nemt, sjovt og lærerigt at undervise i badminton. 3 gode tilbud til dine idrætstimer

Kære idrætslærer og klasselærer

Oplæg til udvikling. Åben skole. Af: Faaborg Badminton's formand Jørn Lorenzen

Formandens beretning marts 2014 marts 2015

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Det nåede vi desværre ikke Til gengæld har vi igen i år aktiveret rigtig mange børn og givet dem gode oplevelser med skoleidræt.

ET LANGT LIV MED SKOLEIDRÆT

Børne- og Ungeudvalget

Ebberup Idrætsforening

Badmintonudvalgets beretning sæson 2013/14

HF Mors. Bestyrelsens beretning 2014:

VI GØR IDRÆTSTIMERNE SJOVERE BÅDE FOR DIG OG DINE ELEVER!

2.-9. klasse i Sønderborg området. Max. 50 elever ad gangen.

Konsulentens klumme. Skoleidrættens forårsfestival Svendborg. Højby, den 06. juli 2016

Elevstævner. Lærerkurser. Lærerfest. Møder

TEAM RG Katalog over aktiviteter 2016/2017

FORMANDSBERETNING

Så faktisk skulle 2015 have været et år, hvor antallet og rammerne for aktiviteterne var blevet sprængt!

Elevstævner. Lærerkurser. Møder

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold

TIL DIG DER ER FORÆLDER. Er du og dit barn ny i badminton? Denne folder hjælper dig godt på vej til at forstå verdens bedste idræt.

Børneudvalgets beretning 2015

Dialogmøde om skolereform. Onsdag den 2. april 2014

DM i Skolebasketball den januar 2014 i Nibe

LYNGE UGGELØSE IDRÆTSFORENING IDRÆTSVEJ LYNGE

DANSK SKOLEIDRÆT, FYN Formandsberetning år 2013 v/randi Fechtenburg

Aarup Fritidscenter Januar 2012

Roadshow skoler og foreninger Projektbeskrivelse

Bestyrelsen i Dansk Skoleidræt

Den frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform

LYNGE UGGELØSE IDRÆTSFORENING

Ungdom. spot på sporten // JANUAR Håndboldhygge FA Cup 2011 Jonas og Mads U12. Hovedsponsor:

VEJLE HÅNDBOLD KLUB BESTYRELSENS BERETNING 2016/2017

Tidligere elever fortæller:

DGI Skydning. DGI Skydning for alle. Find en af landets 755 skytteforeninger i dit lokalområde Læs mere på dgi.dk & skytten.dk & blivskytte.

TIL DIG DER ER FORÆLDER. Er du og dit barn ny i badminton? Denne folder hjælper dig godt på vej til at forstå verdens bedste idræt.

Koncentration. Sigt. Ram plet. Lær at skyde i din lokale skytteforening

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Men at få fingrene helt ned i maskinrummet. er dog et helt andet indblik (både positivt og udfordrende)

ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Generalforsamling i Mejrup Badminton og Squash. d. 20/2-2018, Mejrup Fritidscenter kl

Beretning fra turneringsudvalget:

Aftale mellem Årupskolen og Skolesport

Bjørn Friis Neerfeldt, Generalsekretær Dansk Skoleidræt

Forårsturneringen i fodbold Få en sæson fyldt med kampe og udfordringer for hele holdet.

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Idrætsstrategi

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Hvad er Jr. NBA League

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Vi vil fra håndboldafdelingens side forsøge at styrke kommunikationen ved, som noget nyt, at udsende et nyhedsbrev tre gange om året.

aktiv rundt i danmark

DM i Skolehåndbold 2018

Fælles start - fem muligheder! Formål: Det laver vi:

Referat af bestyrelsesmøde

SkolemælkCup er blevet til i et samarbejde mellem Laudrup & Høgh, Fodboldfabrikken, Mejeriernes skolemælksordning og Dansk Skoleidræt

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE I DSØ TIRSDAG D. 3.1.

Foreningen investerer i at udvikle lokalsamfundet

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm

Oktober 2018 Idrætsfestival Helsingør maj 2018

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg

VARK V a l l e n s b æ k R u l l e s k ø j t e k l u b

BERETNING 2017 DANSK SKOLEIDRÆT, ØSTJYLLAND

Konsulentens klumme. Foreningsudvikling i Højby Skytteforening. Højby, den 31. januar 2017

Ansøgning - Basketball til alle byens børn

Visionsmøde 2011 Stjernen Tennis

Forberedelse Fællesmøder

Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Aldersgruppe: år DANMARKS IDRÆTSFORBUND EVENT-PROJEKTLEDER UDDANNELSE

DANMARKS IDRÆTSFORBUND EVENT-PROJEKTLEDER UDDANNELSE. Aldersgruppe: år. Danmarks Idrætsforbund Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby

Børne- Ungeudvalget. Udvalget: U-4,U

TUMLINGELEG for børn fra 1-3 år. Onsdag kl. 16:30 17:25 Starter i uge 37, d. 9. september

Temamøde om børn og fysisk aktivitet. Mandag den 1. september Projektleder, Peter Aagaard. Disposition

I weekenden 26-27/8 holdt vi sammen med Tårnby HK Amager Cup. 86 hold deltog og i alt blev der spillet 175 kampe i 7 forskellige haller.

ÅRSRAPPORT SIK HÅNDBOLD 2013/2014

Fritidsaktiviteter på Tingbjerg Heldagsskole. Det meste er gratis. Program EFTERår 2015

Forårsturneringen i fodbold Gode kampe og fede udfordringer for hele holdet.

2 Velkommen til skoleåret !

Årsberetning for Juelsminde Badmintonklub for sæson 2013/14. Velkommen til Juelsminde Badmintonklubs årlige generalforsamling.

PEDERSKER IF. Bane indvielsen lørdag d. 16. maj 2015

KARREBÆK IDRÆTSFORENING KLUBBLAD

Herreklubben. Referat. Generalforsamlingen 2016

Formandens Beretning

Generalforsamling Kerteminde TRI Klub 22. marts 2018

DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND FOOTBALL I FOKUS. Side 1 af 9

Transkript:

DANSK SKOLEIDRÆT, FYN Formandsberetning år 2012 v/randi Fechtenburg Skoleidrætsaktiviteterne har igen i år haft besøg af mange elever fra de fynske skoler. Små og store events, træf og turneringer har været godt besøgt. Vi forsøger at tilgodese både små og store idrætsgrene for på den måde at komme med et tilbud, hvor alle kan finde noget, der lige passer til deres klasse og årsplan. Vi har stadig fokus på aktiviteter hvor hele klasser kan deltage, og hvor både det sportslige og det sociale prioriteres højt. Vi er i år indgået i et samarbejde med Fynske Idrætsforbund, der sammen med os gerne vil udvikle og støtte op om arbejdet med idræt for børn og unge. Vi vil i første omgang have fokus på de små idrætsgrene. Det første projekt, vi har taget fat på, er dart, hvor vi har planlagt et forløb, hvor vi vil prøve at inddrage matematikundervisningen i aktiviteten. Jeg glæder mig meget til dette samarbejde, der helt sikkert vil munde ud i nye og spændende oplevelser for eleverne. Vi har fortsat et godt samarbejde med Dansk Volleyball Forbund, Odense Rugby Club og DGI- badminton, der afvikler mange stævner for os, ligesom lærere og skoler er med til at støtte op om vores arrangementer. Vi har et velfungerende netværk, men vi kan altid bruge flere hjælpere/lærere til at afholde stævner og træf for os. Så hvis I har en god ide til en aktivitet, vil vi meget gerne vide det. Vi ønsker vores arrangementer spredt ud på så mange skoler som muligt, så arbejdsbyrden ikke bliver stor for nogen. Vi ved også, at de små lokale stævner gør det nemmere for skolerne at deltage, da de slipper for udgifterne til transport. Med jeres hjælp derude på skolerne har vi igen i år formået at afvikle rigtig mange stævner og aktivitetsdage. Tak for det! 1

I 2012 blev vi medlem af netværket Idrætspolitisk Forum Fyn (IFF), som er et netværk dannet i 2008, bestående af repræsentanter for de fynske idrætsorganisationer samt repræsentanter for fagforvaltningerne med hhv. fritid og sundhed i de fynske kommuner. Formålet med IFF er dels at skabe og udvikle den konstruktive dialog mellem kommuner og idrætsorganisationer på idræts- og sundhedsområdet, dels at finde fælles interesse- og samarbejdsflader til konkrete indsatser i fællesskab/samarbejde mellem kommuner og organisationer det hele til forhåbentlig gavn og glæde for idræts-/fritidslivet og for generelt sundhedsfremmende indsatser. Vi mødes i netværket ca. 4 gange om året. Hvad det præcist kan føre til kan godt være lidt uvist, men her kan vi komme i dialog med de fynske kommuner og idrætsorganisationer, hvilket helt sikkert vil gavne os. www.daskfyn.dk/mobil På vores hjemmeside finder I alle de oplysninger, I skal bruge i forbindelse med vores aktiviteter, men også andre gavnlige informationer bl.a. omkring bestyrelsen, medlemsskoler m.m. Husk også at der jævnligt dukker nye aktiviteter op. Så besøg vores hjemmeside jævnligt, måske er der lige kommet et tilbud, der passer din klasse. 2

Elevaktiviteter To Aktive idrætsdage på Ollerup Gymnastikhøjskole På Ollerup Gymnastikhøjskole har man været i gang med at revurdere lederuddannelsen. Derfor har man valgt at lave Kom og vær med for 5.kl. om til Aktive Idrætsdage. Man har valgt at lave to dage, én for de mindre elever og én for elever fra 4. og 5.kl. På dagen for 1. og 2.klasser deltog 242 elever fra fire medlemsskoler, og på dagen for 4. og 5.klasser deltog 175 elever fra fire medlemsskoler. Eleverne blev udfordret på lege, boldspil, gymnastik, dans og andre aktiviteter. Der har været mange positive tilbagemeldinger fra elever og lærere, der deltog i de to dage; så vi vil endnu engang sige en stor tak til de lærere og studerende, der har stået for at arrangere dagene. Dansetræf 2012 I november måned blev der afholdt dansetræf i FKS-hallerne i Højme. Der var 207 drenge og piger tilmeldt til træffet. Dagen var delt ind i tre dele. Først blev eleverne undervist i Hip-hop, dernæst Latin og til sidst Standard-dans. Undervisningen blev varetaget af 4 meget dygtige instruktører fra OSF/OASK. Dagen sluttede af med en opvisning, hvor børnene viste, hvad de havde lært, og til sidst viste instruktørerne, hvordan Europamestre danser i deres rigtige dansetøj. Vi havde en rigtig god dag med danseglade børn. En stor tak skal lyde til Flemming Nielsen fra OSF/OASK og Højmeskolen for et godt samarbejde. 3

Overbygningstræf stunt og klatring Der deltog 5 skoler og 276 elever. Der er en del gengangere af skoler og lærere, som bruger det til at ryste klasser sammen, eller til at give deres elever en god social oplevelse. I stuntdelen skal eleverne arbejde sammen i forskellige øvelser, som de så skal vise for hinanden, og det kommer der mange sjove situationer ud af. I klatrehallen skal der også arbejdes sammen, men her er det op til en selv, hvor meget man vil eller tør udfordre sig selv i 15-20 meters højde. Minibasketstævne for 4. og 5.klasser i Faaborghallerne Henrik Søder fra Enghaveskolen i Faaborg stod igen for at arrangere Minibasket-stævne i Faaborg. I år deltog 160 elever med stor gejst og engagement. Med god hjælp fra Enghaveskolens store elever, der fungerer som dommere til selve stævnet, havde alle elever og lærere en særdeles god dag. Tak til Henrik og eleverne fra Enghaveskolen for deres engagement og arbejdsindsats for at få dagen til at forløbe optimalt. Håndbold Der blev i 2012 afholdt 4 håndboldstævner fra 6.-10. årgang. 3 indledende stævner i Tommerup, Agedrup og Ullerslev. Alle tre indledende stævner gik rigtig godt og blev styret med hård hånd af vores dygtige arrangører på de tre skoler. Igen i år lagde vi finalestævnet i Marienlystcentret, hvor Sankt Hans Skole var arrangør, og lavede et flot finalestævne med gode kampe og høj intensitet. Vi har haft en fin håndboldafvikling med masser af glade håndboldspillere, hvor pigerne fra Haarhs Skole og mixholdet fra Tommerup Skole gik videre til DM på Bornholm. 4

Vandpolotræf For 12. år i træk blev der afholdt vandpolotræf i Universitetets svømmehal, hvor Svømmeklubben Frem er medarrangør. Igen i år var deltagerantallet omkring 220 elever fra 5 medlemsskoler, som prøvede kræfter med vandpolosporten. Der blev givet en god introduktion af spillet, hvorefter der blev lavet øvelser i vandet og spillet turnering. Midt på dagen var der opvisningskamp mellem elever og vandpolospillere fra Svømmeklubben Frem. Både lærere og elever gav udtryk for, at de havde haft en sjov og oplevelsesrig dag. Vi har allerede nu lavet aftale med Svømmeklubben Frem om et arrangement i 2013. Dansk Skoleidræt takker for godt samarbejde, uden svømmeklubbens dygtige instruktører og ledere var dette vandpolotræf ikke muligt at lave. Basketball Der er i år blevet afviklet 4 indledende basketballstævner på Fyn, og uden mange idrætskollegers store indsats ville det ikke være muligt at gennemføre disse. Der har været 45 deltagende hold svarende til ca. 450 elever, som har prøvet kræfter med basketballspillet. Dette er en tilbagegang i forhold til tidligere år. Igen i år blev finalestævnet afholdt i Fåborghallerne. Det var endnu engang et velafviklet stævne, som forløb uden problemer, med rigtig god stemning og fint spil. Til finalestævnet var det igen i år dommere fra Svendborg Rabbits, som afviklede kampene yderst kompetent, hvilket de deltagende lærere og elever er meget tilfredse med. En stor tak til Faaborg Sundskole for godt samarbejde og for hjælp med alt det praktiske omkring finalestævnet. Til DM i Skolebasket deltager Rantzausminde Skole (drenge) og Tåsingeskolen (piger). Kidsvolley/Teenvolley De mange Kids- og Teenvolley stævner, der efterhånden bliver afviklet på Fyn er som sædvanlig en succes. Stævnerne bliver afholdt i en god atmosfære, hvor børnene er med til at dømme. Flere steder får vi hjælp fra Dansk Volleyforbund til afholdelse af stævnerne. Vores samarbejde med Volleyforbundet har fungeret i flere år og har meget stor betydning for os. Tak for et super ambitiøst samarbejde. O-løb Odense Der deltog kun 5 skoler med 170 elever, selv om der ligger mange skoler i nærheden. De elever, der deltog, havde en god dag med spændende udfordringer, som gav de fleste sved på panden. Med det nye briksystem er det blevet nemmere at afvikle o løb, så man meget nøjagtig kan se, hvor løberen har været, og man kan påvise, hvor løberen har lavet fejl meget nemmere og hurtigere. En stor tak til de 15 hjælpere fra Odense Orienteringsklub, som lagde poster ud og fik det hele til at køre. 5

O-løb Fåborg Der deltog 5 skoler med 275 elever. Vi havde et godt løb i den flotte natur i Svanninge, og der er mange gengangere både med elever og lærere. Alligevel er terrænet svært, og mange elever skulle bruge tid på at orientere sig grundigt, inden de fandt posten. Heldigvis havde klubben folk ude i skoven til at hjælpe eleverne på vej. En stor tak til de 20 hjælpere fra Fåborg Orienteringsklub. Rundbold Odense Rundboldstævnet i Odense er startet op via skoleidrætsnetværket i Odense Kommune og er blevet en fast tradition. Et dejligt spil, der er med til at starte skoleåret op først i september for 2. og 3. årgang. Rundboldstævne for 2. og 3.klasser i Horne I juni 2012 var 112 elever fra 2. og 3.klasse fra Toftegårdsskolen i Faaborg og Horne Skole aktive til årets rundboldstævne i Horne. 14 elever fra 8.klasse sørgede for opvarmning, var dommere og pointtællere. Tusind tak for hjælpen til de store elever. 7-badminton Vi har igen i år haft et fantastisk samarbejde med DGI badminton. Der er blevet arrangeret rigtig mange stævner på fynske skoler i det forgangne år. I alt har 4492 elever på hele Fyn deltaget i stævnerne. Skoleturneringen bygger på 7 badminton-konceptet, hvor der bliver spillet kampe af syv minutter. Alle elever får i løbet af dagen mange kampe med forskellige medspillere og modstandere. Vi har haft stor gavn af alle de frivillige instruktører fra de lokale foreninger, der er kommet til skolerne på dagen for at hjælpe med at afvikle stævnerne. Vi vil gerne takke alle de frivillige instruktører og lærere, der har været med til at skabe denne succes. Også en særlig tak til Benny Andreasen fra DGI Badminton, for sit opsøgende og koordinerende arbejde med skolerne. Høvdingebold Høvdingebold blev afviklet flere steder på Fyn. Finalestævnet blev afholdt i Dalumhallen i Odense, hvor 32 hold var samlet til en rigtig god dag, hvor hård fight og fairplay kunne forenes. 6

Svendborg Skoleidrætsudvalg I 2012 blev høvdingebold igen vel modtaget, omend de begrænsede muligheder for at tilmelde hold var til noget besvær. Et lokalt forsøg på at arrangere stævne i Fransk dødbold blev desværre ingen succes. På det smukke Høje Bøge blev der igen afholdt kredsmesterskab i atletik, og i denne omgang med det nye beregningssystem og det virkede;-)) De decentrale aktiviteter i Svendborg såsom langbold, floorball, aktivitetsdag, kidsvolley, ironkid m.m. blev igen afviklet til glæde for mange elever og lærere. På det årlige forårsmøde blev flere gode forslag bragt på banen, og vi kan derfor i indeværende sæson afprøve stævner i Kinball og Stratego. Endelig bør det nævnes, at vi afholdt et lærerkursus i Det gode slagsmål på Stokkebækskolen med lærer Thomas Jessen som inspirerende underviser. På Langeland er der stadig god gang i den lokale skoleidræt eksempelvis m- bold, høvdingebold, o-løb, indefodbold m.m. Odense Skoleidrætsudvalg Vi har arbejdet hårdt i udvalget i mange år, for at få så mange idrætslærere i Odense Kommune til at være med i dette super inspirerende udvalg. Hvert år samles vi 2 gange, hvor vi afholder kurser både med instruktør udefra og med os selv (idrætslærerne) som kursusleder. Det er meget spændende at komme rundt på skolerne og se, hvad man arbejder med i idrætsundervisningen, og det giver hvert år god inspiration til ens egen idrætsundervisning. I 2012 har vi haft Teenvolley og Cricket på programmet, men har også haft tid til at debattere idrætsfagets status på skolerne. Udvalget støttes af Odense Kommune, skoleafdelingen, der bl.a. giver vand og sandwich til møderne. Vi er meget taknemmelige over opbakningen, der viser, at de tager vores arbejde alvorligt. Assens Skoleidrætsudvalg Skolenetværket i Assens har været i gang i fire år. Vi har brugt en del af tiden på at besøge alle de deltagende skoler. Det har givet os et indblik i de meget forskellige rammer, faciliteter og materialer, de forskellige skoler arbejder under. Vi repræsenterer ca. 80 % af kommunens folkeskoler, samt sundhedskonsulent i Assens Kommune Anders Stavnsbo. Der er i løbet af året blevet afholdt forskellige stævner mellem kommunens skoler: Volleystævne for 6. 9. kl. i Aarup Fritidscenter, hvor Aarupskolen og Tallerupskolen deltog. Atletikstævne i Glamsbjerg for Tallerupskolen og Assensskolen. Højfynscup i fodbold for Tallerupskolen, Aarupskolen og Frøbjerg/Orte Friskole. Vi har forsøgt at få et samarbejde i gang omkring flere stævner i kommunen, men en del af de gode intentioner strander ved, at skolerne ikke har råd til at 7

lade børnene køre i busser mellem skolerne i kommunen. Vi har derfor opstillet et mål i Skoleidrætsudvalget om, at vi vil kæmpe for, at der bliver udarbejdet en fælles strategi for buskørsel mellem skolerne. Dansk Skoleidræt landsorganisationen Dansk Skoleidræt har som sædvanlig mange spændende aktiviteter/projekter i gang. Her en lille appetitvækker, men alle aktivitetstilbud findes på skoleidraet.dk, hvor der også er mulighed for at købe undervisningsmaterialer. Skolernes Motionsdag Hvert år udvikler Dansk Skoleidræt nyt materiale til Skolernes Motionsdag, som alle skoler kan modtage gratis. I 2012 kunne Skolernes Motionsdag afholde 30 års jubilæum. Det blev bl.a. markeret med en stor event på Rådhuspladsen, hvor Dansk Skoleidræts projektor Prins Joakim skød dagen i gang. Skolemælk Cup er en sjov turneringsform for 3. og 4. klassetrin, hvor piger og drenge spiller med og mod hinanden. I Skolemælk Cup kan alle elever være med - og alle er gode til noget. Hver kamp består af en indendørs fodboldkamp, 4 mod 4 på en lille bane - og en udfordring, som giver taberne af fodboldkampen mulighed for at revanchere nederlaget. 8

Skolesport er en ny måde at tilbyde idræt på både for børn, som skal være med og for de unge og voksne, som skal stå for det. Skolesport er idræt og bevægelse på hjemmebane en metode til, at endnu flere børn og unge kommer til at bevæge sig også i fritiden. Skoleskydning er en gratis turnering for elever i 5. klasse, hvor hele klassen kan deltage i hold à fire elever. Dansk Skoleidræt og DGI Skydning står bag turneringen, og de lokale skytteforeninger står for instruktionen af eleverne. I skytteforeningerne vil kyndige instruktører hjælpe eleverne og informere dem om sikkerhed og korrekt håndtering af udstyret. Træningen og den indledende runde afvikles i oktober og november af den lokale skytteforening. Landsfinalen foregår i Vingsted sidste lørdag i november. Med projektet Legepatruljen er det slut med at sidde inde og lumre i frikvartererne for skolens elever! Legepatruljen skaber fysisk aktivitet for alle skolebørn i frikvartererne gennem leg og bevægelse udendørs. Det sker med de ældste elever som igangsættere for de yngre. En gruppe af skolens ældre elever uddannes til en legepatrulje, der samler de yngre elever i frikvartererne og sætter gang i forskellige lege. Dansk Skoleidræt ønsker med Sæt Skolen i Bevægelse at sætte fokus på, at bevægelse ikke behøver at være forbeholdt idrætstimerne, men uden besvær også kan integreres i alle fag. Forskning viser, at motion ikke alene giver nogle sundere og gladere børn, men også medvirker til at øge indlæringsevnen. Med initiativet opfordrer skoleidrætten til, at alle elever i løbet af deres skoledag lever op til Sundhedsstyrelsens og WHO s anbefalinger om 60 min. daglig bevægelse. Styr på Sundheden er et pilotprojekt, der er opstået i samarbejde mellem TrygFonden og Dansk Skoleidræt. Pilotprojektets formål er at skabe bedre vilkår for skoler til at implementere faghæfte 21, som omhandler sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Derudover fokuserer Styr på Sundheden også på daglig bevægelse i skolen. 9

Desuden står Dansk Skoleidræt for afvikling af turneringer som DM erne for klassehold. For 6.-7. klasse er det i atletik og fodbold, mens det for 8.-9. klasse gælder basket, håndbold og volley. Der afvikles indledende kredsstævner, som afvikles af os, hvorefter vinderne samles til DM. ISF-CUP er for skolehold. Turneringerne afholdes hvert andet år. I skoleåret 2011/12 holdtes turneringen i håndbold, volley og badminton. ISF-CUP i Skolefodbold og ISF-CUP i Skolebasketball holdes igen i skoleåret 2012/13. Skoleligaen gælder håndbold og fodbold. Turneringen er for skoler med henholdsvis håndbold og fodboldlinje, hvor håndbold/fodbold indgår som et væsentligt element i undervisningen over et helt skoleår. Afslutning Afslutningsvis vil jeg takke alle vore samarbejdspartnere; det gælder lærere, pensionerede lærere, skoler, efterskoler, kommuner, foreninger, organisationerne DGI og DIF og alle, der frivilligt har hjulpet til for et godt og konstruktivt samarbejde. Tak til Dansk Skoleidræts ansatte i Nyborg, der også er med til at støtte op og samarbejde omkring arbejdet i Dansk Skoleidræt, Fyn. I år har Preben Hansen, som har været med i mange år valgt at stoppe sit arbejde i bestyrelsen. Preben har i alle årene ydet et stort stykke arbejde især i Svendborgområdet, men også som bestyrelsesmedlem hvor han har været med til at præge udviklingen i Skoleidræt Fyn. Hans arbejdsindsats bliver svær at erstatte. Tak for din indsats for skoleidrætten på Fyn. Også Torben Muldager har valgt at stoppe i bestyrelsen. Det har været en glæde at arbejde sammen med dig, og din indsats har været med til at få Kerteminde Kommunes skoler til at være mere aktiv som arrangør af stævner og deltagende i vores aktiviteter. Mange tak for et rigtigt godt samarbejde til jer begge. Endelig skylder jeg at takke den øvrige bestyrelse for arbejdet omkring den fortsatte udvikling af skoleidrætstilbuddene i kredsen. På bestyrelsesmøderne bliver der arbejdet hårdt, hvor alle bidrager med input og nye ideer til gavn for skoleidrætten på Fyn. Tak for den altid positive måde I arbejder på. 10