Rejserapporter 2007/2008. Veterinærmedicinsk Rejseforening



Relaterede dokumenter
Denne dagbog tilhører Max

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Pas cu pas,- et skridt ad gangen.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Rapport fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rapport over Research Exchange i Brno, Tjekkiet

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Evaluering af introduktion af medicinstuderende og medicinstuderende med industriel specialisering afviklet den 13. og den 14. november 2012.

Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Research exchange Lissabon juli 2014

Julies rejsebrev fra Thailand

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/ / Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Sebastian og Skytsånden

Med Pigegruppen i Sydafrika

Sprogtur til Canada i sommerferien 2015

Rejsebrev Australien Forår 2011 modul 11

Udlandsophold på University of New South Wales

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Rapport fra udvekslingsophold

MiniThai - En rejse tilbage

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Antropologi. Navn på universitet i udlandet: Universidad Carlos III de Madrid

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: The University of Aberdeen.

Masai Safari i Kenya ,- 8 dage. Ring

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Generelle oplysninger AARH Hjælp og vejledning

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University

1. rejsebrev fra London af Malene Dyhrman Flou Nielsen

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: BA i Engelsk. Navn på universitet i udlandet: University of Greenwich, London

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí?

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, det gjorde jeg. Jeg deltog i mødet for studerende der skulle til Australien.

Nu bliver det seriøst!

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark

Bilag 2: Interviewguide

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Bishop University.

Adjektiver. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Light Island! Skovtur!

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Born i ghana 4. hvad med dig

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales

Bodø! 6. semesters praktik-12 uger. 1½ uge på Opvågning, 4 ½ uge på Hjerteovervågning og 6 uger på Børneafdelingen.

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Opholdet var alt hvad jeg forventede og håbede på, at det ville være.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Utrech University.

Benediktes dagbog. 23/ Der er noget uvirkeligt ved at se palmetræer, på samme måde som det er uvirkeligt at blive vækket af nogle andre fugle.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: University of East Anglia. Land: United Kingdom

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Washington.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Antropologi. Navn på universitet i udlandet: University of Victoria.

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University.

Logbog fra Clara Meinckes deltagelse i EM 2014

Nyhedsbrev, november 2003

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Nick, Ninja og Mongoaberne!

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab. Navn på universitet i udlandet: California State University San Marcos

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden august 2003

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et.

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Første rejsebrev fra Brisbane, Australien 2. praktik periode Christina Bach Mølholt HS13046

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Antropologi. Navn på universitet i udlandet: University of Sydney.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab

10 km løb i Koszalin 2009

Safari og badeferie i Kenya

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: University of Aberdeen.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Université Jean Moulin III.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk. Navn på universitet i udlandet: University of Limerick.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

US AARH Evalueringsskemaet indsendes til

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, de hjalp mig med hvordan jeg skulle søge, og gav mig noget forberedelse til turen.

Rejsebrev fra Edinburgh

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Transkript:

Rejserapporter 2007/2008 Veterinærmedicinsk Rejseforening

Indholdsfortegnelse Rejs ud!...3 Forkortelsernes land, USA...4 Ugagaganda!...8 Field Service på UC Davis... 12 3 uger som dyrlægestuderende i Nepal... 14 Symco 2008 International Symposium on Wildlife Utilisation... 17 Specialeprojekt i Nicaragua... 21 SYMCO, Sydafrika 2008... 23 Engelsk Hestehospital i Liverpool... 27 University of California, Davis... 31 Clinical Rotations, University of California Davis... 35 IVSA Kongres i Tyrkiet... 39 Up close with rabies in India!... 44 Når Syd Afrika bliver en del af sjælen... 49 UC Davis: Equine Surgery and Equine Medicine... 52 SYMCO i Syd Afrika... 54 2

Rejs ud! Af: Sofie Høffer, Formand VMR. Hvis ikke det var for alle vores medlemmer der i år er rejst ud og kommet hjem igen med historier fra hele verden, havde vi intet at trykke i dette års udgave af rejserapporten. Tak til alle legatmodtagere for jeres fremragende bidrag. Det er vores ønske og håb at rapporterne samlet her skal inspirere, vejlede og måske give lidt overblik til andre rejselystne veterinærer. VMRs formål er at hjælpe folk med at komme af sted, og det uanset hvordan de ønsker at gøre det. Flere og flere døre åbner sig, og det bliver lettere og lettere at rejse ud. I dette års rejserapporter kan du læse om specialearbejde, øvelsesophold, kongresser og praktikophold, alt sammen ude i den store verden, på helt forskellige præmisser. Det er vores håb at alle disse beretninger vil hjælpe dig til at se de mange muligheder og træffe en oplyst beslutning når du skal af sted. VMR kan hjælpe dig af sted på kongres og symposium i IVSA regi, vi kan hjælpe dig af sted på exchange alene eller i gruppeexchanges, og endelig kan vi støtte dig økonomisk og med viden når du vover dig ud i den store verden. Brug alle de muligheder du har for at komme af sted, og rejs ud! Og kom så hjem og fortæl os andre om alle dine oplevelser. Kontakt VMR på vmr@dsr.life.ku.dk 3

Forkortelsernes land, USA Af: Bolette Skive Jeg er endnu én som har haft gavn af LIFE s aftale med University of California, Davis (UCDavis). (LIFE har også aftale med Washington State University, Pullman, bare til oplysning!). Link: http://netforum.dsr.life.ku.dk/perl/guide/www.life.ku.dk/uddannelse/studerende.aspx. Land og sprog, opholdets længde og tidspunkt: USA, engelsk. Jeg havde rotationer i 5 uger fra d. 23/6-08 til og med d. 25/7-08. Mig og cancerpatienten April Hvordan kommer du af sted? Jeg besluttede mig sidste vinter (2007) for at ville til hestehospitalet på UCDavis og fandt derfor tidligere års rejserapporter frem. I december skrev jeg en e-mail til: Judy Wall, Student Affairs Coordinator Veterinary Medical Teaching Hospital University of California, Davis 530-752-0773 jawall@ucdavis.edu Inde på LIFE s hjemmeside under study abroad (se ovenstående link), står der at man skal være på 8 11 semester for at tage til Davis. Jeg tror måske, at de vil tage imod os tidligere (?!), men jeg vil mene, at det er en godt idé at have haft KUM og medicin/kirurgi teori. Det Judy ønsker er dit CV, samt en anbefaling fra en af dine undervisere på LIFE. Jeg sendte der udover en regulær ansøgning for at fortælle om mine interesser og uddybe mit CV m.m. Efter at have sendt dette til Judy, modtog jeg i midten af januar et ansøgningsskema til de forskellige rotationer, hvor man kan prioritere de rotationer man helst vil på, og hvor længe, dog minimum 2 uger pr. rotation. Der er rotationer indenfor heste, produktionsdyr, smådyr, samt eksotiske dyr, herunder fugle. Desuden er der mere specifikke rotationer, som patologi, neurologi, dermatologi m.fl. som beskæftiger sig med alle de ovennævnte dyrearter. Der er også mulighed for kørepraksis. Jeg ønskede, som højeste prioriteter, 3 uger på Equine Medicine og 2 uger på Large Animal Radiology, som jeg fik. Svaret kom godt 5 uger efter ansøgningen var sendt. Jeg fik også tilsendt en fee waiver form, som jeg udfyldte og fik godkendt, og slap på den måde for at betale undervisningsgebyr for den ekstra uge. Hvor skal du bo? Man skal selv finde og arrangere logi. Almindeligvis sender Judy en housing list med oplysninger på folk der lejer værelser ud. Judy var ganske lang tid om at få sendt housing list ud i år. Da der var omkring 1 måned til afrejse begyndte det at genere mig lidt, at jeg endnu ikke vidste hvor jeg skulle bo. Min kæreste fik surfet sig frem til en hjemmeside, hvor studerende og andre annoncerede med værelser, de ville udleje. På denne måde fik jeg kontakt til to mandlige biologistuderende på UCDavis, og kom således til at bo hos dem. Det, synes jeg, var en rigtig stor fordel. Man får simpelthen, hvis man er heldig, en omgangskreds af unge amerikanere serveret, og dermed et indblik i kulturen. Her er så linket: http://sacramento.craigslist.org/hhh 4

Hvordan kommer du dertil? Judy anbefaler, at man flyver til Sacramento, som rent faktisk er Californiens formelle hovedstad. Det var dog meget billigere for mig at flyve til San Francisco, hvilket jeg derfor valgte. Fra San Francisco lufthavn skal man tage det der hedder BART train mod Pittsburg/Bay point. Man skal skifte på Oakland City Center/12th Street til et af de tre tog der går til Richmond, som er endestationen. Derfra skal man med et Amtrak tog med retning Sacramento, som tager én til Davis. Det hele tager omtrent 2½ time. Undskyld til dem der ikke skal af sted. Dette er ikke så læservenligt, men oplysninger jeg ville have været glad for at have. Her er links: http://www.bart.gov/index.aspx http://www.amtrak.com/ Hvilke rotationer skal du vælge? Ja, det kan jeg ikke fortælle dig, men jeg kan give en lille beskrivelse af mine oplevelser, i form af uddrag fra mails sendt hjem til familie og venner: Equine Medicine (LME 1 og LME 2): LME 1: Akutmodtagelse Hej derhjemme eller derude, eller hvor I befinder jer! Jeg har haft akut hestemedicin den her uge. Det har været rigtig spændende, og også ret hårdt. Det er lange dage, hvilket indebærer lidt for lidt søvn... det er ikke godt for små prinsesser (mig ;) På akut medicin går vi og venter på at, ja, noget akut skal komme, samt tager os af behandlinger m.m. af vores indlagte patienter, følger disse til eventuelle undersøgelser, og skriver journaler. Der har været et par spændende akutte sager. Den ene en alpaca, Assana, (lama-agtigt dyr), som var blevet bidt af en klapperslange, lige i mulen... så lærte hun vidst at man ikke skulle snuse til sådan en!!! Hun fik modgift langsom, sammen med noget væske, direkte i venen, mens vi monitorerede hende. Det kan slå dem ret hårdt ud det modgift, og hendes puls var da også oppe på 200/min på et tidspunkt (skal være 60-80 normalt). Hun klarede det fint, men hendes mule begyndte at svulme voldsomt, så hun havde svært ved at få luft. Der blev udført akut tracheostomi på stedet, hvor man kirurgisk skærer sig vej til luftrøret og laver passage. Det HASTEDE. Vi har passet hende siden. Hun har det godt, og skal hjem i dag... god sag! LME 2: Patienter, som har booket aftale: Den sidste uge på medicin var spændende, selvom vi ikke havde så travlt. Den patient, jeg havde, var en donation til Universitetet. En 9 år gammel galophingst, som havde en leverlidelse (og en del andet, fandt vi ud af). Vi fik lov at lave en masse. Jeg fik blandt andet taget leverbiopsi udefra med en biopsipistol. For at finde det rigtige sted at skyde, skulle der ultralydsscannes, hvilket jeg også gjorde! Et par dage efter ultralydsscannede vi den anden side af hesten, og det var en rigtig god aha oplevelse, for det var til at skelne og finde de forskellige organer og deres strukturer.. jubiiii legetøj for dyrlæger. Fredag havde vi kun en patient, og de få vi havde indlagt, så der tog en af dyrlægerne sig tid til at undervise os lidt i ultralydsscanning af hjerte, og hun guidede tålmodigt os alle fem gennem kunsten at frembringe de forskellige snit, man ønsker at se. Man få godt nok krampe i hånden af at bore sådan en ultralydsprobe (det hoved der sender og Øjenpatienten Weymore modtager ultralyden) nærmest helt ind til hjertet. 5

Der skydes! Large Animal Radiology: Jeg har fået "skudt" en masse røntgenbilleder. Det er spændende, og slet ikke så nemt, når der skal alle mulige forskellige vinkler og projektioner på. Om eftermiddagen har vi rounds med to dyrlæger, hvor de læser deres konklusioner på dagens røntgenbilleder op (det er bare om at holde tungen lige i munden), stiller os lidt "onde" spørgsmål, når det passer dem, og forklare. Puhaa godt man kan huske alle navnene på knoglefremspring, diverse led og senevedhæftninger... eller noget :) Udover hvad der er beskrevet ovenfor, kan jeg fortælle, at vi havde nogle gennemgange der gav rigtig godt indblik i, hvad de forskellige projektioner af samme led fortæller. Hvad man kan og ikke kan udtale sig om! Meget lærerigt, og søde folk på rotationen, hvor vi kun var to studerende adgangen. Konklusion: Jeg ville måske have fået mere ud af 5 uger kun på Equine Medicine, fordi det tog et stykke tid at komme ind i, og jeg kunne rigtig godt lide dyrlægerne. MEN det var også rigtig rart med Radio- holidays, som det blev kaldt, fordi der var mere normale arbejdstider fra 8-17 og ikke patientansvar, hvilket jeg trængte til efter 3 uger på Medicine. Nyttig oplysning: I de breve man får fra Judy, er der beskrevet nogle krav til påklædning, samt at man skal medbringe hovrenser og andet fjollet. Det skal du ikke tage så seriøst. Bare du overholder: ingen jeans, ingen stropbluser og tager det almindelige udstyr med, som man bruger til klinisk undersøgelse, så er du dækket ind. Regnskab: Flybillet 5055,77 kr Rejseforsikring 940,00 kr Vaccination 688,50 kr Logi 2764,50 kr Kost 1415,76 kr Bøger 3452,64 kr Andet, cirka 3500 kr Total: 17817,17 kr * anvendt kurs ved beregning:$100 = 485kr Legater: Søgt: Accenture Scholarship; Guldsmed af Esbjerg Frederik Erlandsens Legat; Henry Shaw s Legat; Vetfond; Dyrlæge Niels Ockens og Petre Kahls Fond; Ena Borchsenius Legat; Intervet Danmark AS; VMF Legat 2008. Modtaget: VMF Legat 2008 10.000,00kr Intervet 940,00kr 6

Angående legatansøgning vil jeg anbefale studerende online: so.dk Hvor der, udover legatopslag, er eksempler på, hvordan man udformer ansøgninger. Herudover er der de legater LIFE slår op. Ansøger: Bolette Skive Tordenskjoldsgade 26, 2th 1055 København K Email: bolette@dsr.life.ku.dk Tlf: 22 29 23 44 Årgang: V11 (6år) Hospitalets oficielle adresse: School of Veterinary Medicine; Office of the Dean; University of California One Shields Avenue Davis, CA 95616 Hvor mange billeder kan man tage af Carpus! 7

Ugagaganda! En beretning om elefantlort, strømafbrydelser og grønne bananer. Da det blev tid til at skrive speciale, kiggede vi på hinanden og blev hurtigt enige om, at det skulle ske i udlandet, og blandes med en god portion eventyr. Vi kontaktede John Elmerdahl Olsen på Bakteriologi og fik straks øje på vores speciale: Fibrolytic bacteria from Elephant dung! Vi fik hurtigt arrangeret det meste, fik pakket to kufferter med materialer og medier, og tog en tidlig onsdag morgen med flyet til Entebbe, Uganda. Vi brugte de første par dage på at falde til i vores nye omgivelser. Vi boede Vi fandt hvad vi ledte efter! sparsomt, men godt, i et guest house lige over for fakultetet. Vi så kun en enkelt kakerlak og vi vænnede os til det kolde vand og myrerne i køkkenet. Man skal ikke være sart når man vælger at skrive speciale i Uganda :-) Vi glædede os til at komme i gang med arbejdet, men det viste sig, at det ikke var så enkelt endda. Joint Medical Store er den butik, hvor hele Uganda køber medicinsk udstyr. De holdt lukket i to uger for at gøre lager op lige på det tidspunkt, hvor vi skulle købe materialer. Øv. Nå, men vi fik lånt os frem til nogle remedier og fik forberedt diverse, og manglede egentlig kun vores prøver. At samle prøver, var højdepunktet på turen og vi fik helt sikkert vores ønskede eventyr. Doktor Denis havde indhentet de nødvendige tilladelser, og han var med på hele turen Vejene i Uganda lever ikke helt op til dansk standard og turen til Queen Elisabeth National Park hvor elefanterne bor, var derfor en lang og bumlende fornøjelse. Det var dog det hele værd. Det første der mødte os ved porten ind til parken, var en flodhest med sin nyfødte unge. På turen igennem parken op til vores indkvartering, så vi en elefant, masser af forskellige antilopearter og vortesvin. Inde i parken ligger to store søer, som danner noget af grænsen til Congo. Vi var på en bådtur langs søbredden. Man kommer meget tæt på dyrelivet, når man er i en båd på vandet, og vi kom rigtig tæt på store flokke af flodheste, der lå og slappede af i vandet. De er, hvis man møder dem på land, nogle af de farligste dyr i parken. Et andet dyr, som man skal holde sig på afstand af på landjorden er bøfler, især de enlige hanner er aggressive. Vi kom dog helt tæt på dem fra vandsiden :-) Vi så også masser af fugle, en enlig tørstig elefant, et par solbadende krokodiller og selvfølgelig mange forskellige hjorte og antiloper. Næste morgen tog vi tidligt af sted for at lede efter friske elefant-pølser til vores projekt. Vi var lidt nervøse for ikke at kunne finde noget, men den frygt blev heldigvis gjort til skamme. Vi havde en bevæbnet ranger med, som også var vores stifinder og guide. Når han fandt frem til et sted, hvor han troede elefanterne var, stillede vi bilen og begav os ud på gåben. Han var rigtig god til at finde frem til elefanterne og deres efterladenskaber, og vi fik samlet en masse prøver. Mange af dem var endda så friske, at de 8

stadig dampede, skønt! Det var en stor oplevelse at gå inde midt i vildnisset og lede efter de store dyr. Det er utroligt så gode sådan nogle kæmper er til at gemme sig. Vi måtte vende om flere gange, fordi vi var ved at blive omringet af dem. På vej tilbage til bilen var vi praktisk talt ved at falde over en flodhest, der lå og sov i et mudderhul. Den blev vist lige så overrasket over at møde os, som vi blev over at møde den! Det var et par nervepirrende minutter fra rangeren ladede sit gevær, til flodhesten besluttede sig til at lade os være i fred, og gå den anden vej. Pyha! Vi brugte to hele dage på at samle prøver, og fik samlet over 40, hvilket var vores mål. Den sidste dag i parken kørte vi ud for at finde løver. Vi kørte to og en halv time på meget hullede grusveje og var fuldstændig smadrede da vi nåede frem til det område, hvor løverne holdt til. Vi kørte lidt rundt, men kunne ikke rigtig finde noget, og vi begyndte at miste modet. Det viste det sig dog, at der ikke var nogen grund til, for inden længe fandt vi to dovne løver, der tog sig en middagslur i et træ. Det var fantastisk at være så tæt på dem, og de må efter vores besøg være de mest fotograferede løver i hele Uganda! At indsamle prøverne var den lette del af arbejdet. At få dem analyseret var straks sværere. Det tog os 10 dages koncentreret arbejde i laboratoriet, og der var mange små og store forhindringer der skulle overvindes. Det kan være en langsommelig affære at komme igennem dagsprogrammet når vægten til afmåling af diverse ingredienser står i et andet laboratorium og den ene 1 ml. pipette skal deles med mange andre studerende, og når destilleret vand kun findes på en afdeling på en anden etage. Desuden havde vores ting det med at forsvinde, hvis der ikke var skrevet navn på. Der var mange dage hvor elektriciteten var noget upålidelig. Det gjorde det umuligt at autoklavere udstyret og inkubere vores prøver. Det var derfor en god ide at have en bog med at læse i, indtil strømmen kom tilbage. Personalet på laboratoriet var meget hjælpsomme og det gjorde det meget lettere at acceptere de anderledes arbejdsforhold. Det var en lærerig oplevelse at arbejde under så anderledes forhold, og vi lærte helt sikkert at sætte pris på faciliteterne på Mette der forsøger at åbne autoklaven LIFE. Efter, at vi var færdige med vores laboratoriearbejde, tog vi ud på et par ture på egen hånd. Vi var på en tre dages safaritur til Murchison Falls National Park. Det kostede 3000 kr. pr. næse alt inkl., men det var det også værd. Vi havde vores egen safaribil med chauffør, og vi så rigtig mange dyr. Højdepunktet var alle girafferne. Vi så store flokke og en del af dem var meget tæt på. Vi så derudover flere løver, en stor flok elefanter med en nyfødt unge og gigantiske krokodiller. 9

Vi tog ud at rafte på Nilen, en endagstur fra Kampala. Hvis man er til fart, vand og spænding, så er det helt sikkert et must! Det var fantastisk at tage den ud over kanten på vandfald mens man skreg af sine lungers fulde kraft. Der var dog også tid til at slappe af, sole sig og bade i Nilen imellem de vilde nedsejlinger. Det er ret dyrt at bo i Uganda, men det er derimod meget billigt at spise den lokale mad. Vi betalte ca. 3 kr. for et stort måltid. Det er stort set altid det samme der spises, både til frokost og aftensmad. Et typisk måltid består af dampede, moste grønne bananer som kaldes matokee. Det smager ganske udmærket og mætter godt. Posho er en slags smattet majsbrød, som smager af absolut ingenting. Der serveres også ris til de fleste måltider. Der er altid en sovs til maden, ofte er den lavet af jordnødder og den får derfor en sjov lilla farve. Det smager heldigvis bedre end det ser ud! Hvis man bestiller kød får man to små stykker ko eller ged i en bouillonsovs. Nogle gange er man heldig, at kødet er kogt mørt og kan spises, andre gange er man ikke så heldig. Vi blev ret glade for den lokale mad, og vi endte med at have en del stamspisesteder. Hvis man ikke er til lokal mad, er det dog altid let at få fat i en grillet kylling med fritter. Det har været en dejlig tur, og vi har haft rigtig mange gode oplevelser. Vi kan klart anbefale at tage til udlandet og indsamle data til specialet. Det er en god måde at blande business and pleasure. Hvis du går med tanker om at rejse til Uganda, så husk at pakke en god portion tålmodighed og tolerance, så undgår du de fleste frustrationer og får det meste ud af eventyret! Praktiske oplysninger Land: Uganda, sprog: Engelsk Opholdets varighed: D. 25. juni D. 7. august 2008 (i alt seks uger). Indlogeringsmuligheder: Det er muligt at bo på et guest house lige ved siden af fakultetet. Budget: Flybillet = 8.100 kr. Forsikring = 1.011 kr. Logi = 2.750 kr. Visum = 300 kr. Vaccination = 1.500 kr. Malariaprofylakse = 1.500 kr. 10

Legater: DANIDA Oticon Intervet = 6.500 kr. = 3.000 kr. = Rejseforsikring Kontaktperson: Associate Professor Denis K. Byarugaba, PhD Faculty of Veterinary Medicine Makerere University P.O.Box 7062 Kampala, Uganda Tel: 256-414533002 Mobile: 256-712881464 Fax: 256-414554685 dkb@vetmed.mak.ac.ug Hvis I har spørgsmål er I meget velkomne til at kontakte os: Legatansøgere: Lena Rangstrup-Christensen Mette Rørbæk Olsen Råbmand Stiens Allé 16c, lejl. 517 Astridvej 77 2000 Frederiksberg Kastrup Tlf: 22441584 Tlf: 20964140 Email: lenarc@dsr.life.ku.dk Email: mette-o@dsr.life.ku.dk 11

Field Service på UC Davis Af: Julia Samuelsen Praksisbilen som indeholder alt hvad man har brug for inkl. rindende vand! Jeg har været i USA på sommerkursus på University of California, Davis (UC Davis). Ialt var jeg i Californien i en måneds tid. Jeg fløj fra Kastrup onsdagen den 23. juli, mellemlandede først i Amsterdam og derefter i Portland, inden jeg endelig mange timer senere ankom til Sacramento International Airport (meget træt). Jeg blev hentet i lufthavnen af en flink fyr fra Davis Airporter (kan anbefales) og blev kørt hjem til det hus som skulle blive mit hjem i de næste fire uger. Jeg lejede et værelse i et hus i Davis, ca 20 minutters cykeltur fra skolen. Husets ejere var en meget sød dame i 60-årsalderen som bodde der sammen med to andre studenter, en dreng fra Mexico og en pige fra Thailand, samt en 10 år gammel golden retriever tæve. De var alle sammen meget søde og venlige, og jeg kunne ikke have boet et bedre sted. De første dagene spenderede jeg på cykel rundt om i Davis. På fredagen cyklede jeg ind til skolen og fik mødt Judy Wall, som er student affairs coordinator på UC Davis. Jeg fik et navneskilt, en pager og en hurtig rundvandring på skolen. Den første weekend spenderede jeg i San Francisco sammen med en veninde. Det var rigtig hyggeligt, og det ligger kun halvanden times togrejse fra Davis. Så kom endelig mandag morgen, og det var tid for min første dag på rotationen Equine field service. Vi var fire studerende som kørte rundt i to biler sammen med en resident, (færdiguddannet dyrlæge som er i gang med sit residency) og nogle gange var der yderligere en dyrlæge med ud. Vi var to studerende i hver bil, og vi delte patienterne ligeligtimellem os. Vi kørte kun ud til heste, ingen produktiongsdyr. Vi besøgte mellem tre og fem patienter hver dag, nogle dage flere hvis vi for eksempel skulle vaccinere 10 heste i en stald. Jeg var med til alt Her er vi alle sammen ude og kastrere. fra vaccinationer, tandraspning, kolikpatienter, kastrationer, sårskader, og haltheder til drægtighedsundersøgelse med ultralydscanner, optagelse af røntgenbilleder med bærbar røntgenapparat og behandling af hovbylder. Det var fantastisk spændende og jeg synes at jeg har lært rigtigt mange ting. Alle dyrlæger var meget dygtige til at undervise. Man kan godt mærke hvor højt et teoretisk niveau mange af de studerende har. Vi diskuterede vores patienter i bilen, og det synes jeg at jeg lærte rigtigt meget på. Jeg fik se en del ting som jeg ikke har set i Danmark, f eks havde mange heste habronemainfektioner i øjnene og nogle gange i sår og på præputium. Deres 12

vaccinationsprogram ser helt anderledes ud end det gør her hjemme. Man vaccinerer for eksempel rutinemæssigt mod encephalitis, rabies og West Nile virus. I starten var det lidt svært med journalskrivning på engelsk, men det lærte man ret hurtigt. Det er jo mange standard fraser som bruges på dansk, og disse prøvede jeg så at oversætte frit til engelsk. Resultatet blev ikke altid helt korrekt... Men hvor nemt er det at vide, at normal peristaltik kan oversættes til good active borborygmi? Jeg var på Field service i tre uger, men man kan også vælge at f eks være to uger på Field Service og to uger på Equine medicine (eller noget helt andet). De vil gerne have at man er mindst to uger på samme rotation, og max fire uger. Hvis man vil blive længere end fire uger må man selv betale for undervisningen. Det var en fantastisk tur og en sommer jeg altid vil komme at huske. Californien er virkelig smukt, men det er også utroligt varmt. Jeg lover at man sveder i sine sikkerhedssko og lange bukser efter et bandageskifte udendørs i 40 graders varme (i skyggen!). Jeg vil varmt anbefale jer alle sammen at tage af sted, da jeg synes det var en rigtig god oplevelse. Adresse: Veterinary Medical Teaching Hospital University of California One Shields Avenue Davis, California 95616-8747 Land og sprog: USA, engelsk. Jeg var på Equine Field Service fra 28. juli til 18. august. Jeg var i USA fra 23. juli til 20. august. Budget: Flybillet ca 8000 kr Bolig 625 usd, dvs ca 3300 kr Mad og lignende ca 1000 kr/uge Rabiesvaccine 3 sprøjter á 600 kr = 1800 kr (det er krav om at man skal være vaccineret mod rabies, da dette forekommer endemisk i området). Ialt: ca 17 000 kr Jeg har søgt nogle forskellige stipendier på skolen, bland andet Ena Borchsenius' legat til fordel for veterinærstuderende. Desværre har jeg ikke modtaget nogen støtte. 13

3 uger som dyrlægestuderende i Nepal Af Anne Deen Christensen Efter 4 år på dyrlæge-studiet og masser af rejselyst bestemte jeg mig i efteråret 2007 for, at den efterfølgende sommer skulle bruges på at kombinere disse ting. Jeg vidste, at målet skulle være Indien eller Nepal og undersøgte derfor forskellige muligheder for frivilligt arbejde. Jeg endte med at ansøge gennem VMR og IVSA om at komme i praktik på det veterinære universitet i Nepal i juli 2008 og var så heldig at blive godkendt. I løbet af foråret mailede jeg lidt frem og tilbage med IVSAs præsident i Nepal, Ajeet, for at få lidt info om, hvad sådan et praktikophold mon kunne indeholde. Det var dog sparsomt med oplysninger, så det var absolut uden anelse om, hvad den næste måned ville bringe, at jeg d. 29. juni forlod den danske sommer og begav mig mod nepalesiske himmelstrøg. Flyveturen gik til Delhi, hvor jeg tilbragte 7 timer i transit, før turen gik videre til Kathmandu. I lufthavnen blev jeg hentet af Ajeet, og sammen kørte vi hjem til hans forældre. Her stod hele familien klar til at byde mig velkommen, så bedre velkomst i Nepal kunne man ikke forestille sig. Desuden fik jeg den første smag på nepalisisk mad, som består af ris, stegte grønsager og daal (linsesuppe), som er utrolig stærkt, men lækkert. Det var meget overvældende, og jeg blev helt flov over så meget, de havde gjort for mig. Samme eftermiddag drog Ajeet og jeg sydpå til Tribhuvan university, Institute of Agriculture and Animal science. Det ligger 150 km syd for Kathmandu i et område kaldet Chitwan. Det er meget tæt på Indien, så landskabet er fladt med rismarker og langt til bjergene. På denne tur med lokale busser fik jeg det første indtryk af Nepal...varmt, støvet, beskidt og mennesker og dyr overalt. Trafikken var skrækkelig og jeg sad med hjertet langt oppe i halsen hele vejen, men heldigvis ankom vi i god behold. Universitetet ligger ret isoleret, og alle de studerende bor på stedet på såkaldte hostels. Jeg blev indlogeret i mit helt eget hus, som fungerede som guesthouse for udlandske fine gæster, og det var kun fordi, jeg var en pige, jeg fik lov at bo der - nice. Jeg havde eget fjernsyn, køkken og bad, hvilket var meget mere, end jeg havde regnet med. Dagen efter min ankomst var min første dag på hospitalet, og jeg var meget spændt. Det er slet ikke til at beskrive, hvor primitivt og basalt alting foregår, og hvor få midler de har at gøre med. Bygningerne er gamle og faldefærdige, og alt inventar trænger til en kærlig hånd og noget sæbevand. Hospitalet fungerer sådan, at bønderne kommer ind med deres dyr, og de studerende og underviserne tilser dem. Da det var monsoon, var det desværre en stille periode på hospitalet med omkring 5 patienter om dagen. Der er cirka 25 studerende på en årgang, der skal deles om patienterne, så I kan forestille jer, hvor meget rift der er om hver enkelt. For det meste får de kun lov at kigge på, og operationer har de kun set enkelte gange, hvor det så selvfølgelig er en professor, der udfører arbejdet. Til deres anatomi-undervisning gravede de f.eks. døde køer op, for at øve sig på knogle-anatomien, hvilket også var det eneste præparat, de kunne øve sig på overhovedet. Virkelig kontrast til vores anatomi, hvor vi jo har uanede mængder af døde dyr! Første patient var en vandbøffel, der ikke var kommet i brunst, og den skulle jeg selvfølgelig rektalpalpere. Alle forventede, at jeg med det samme kunne sige en masse klogt om den sag, men da jeg ikke har haft reproduktion endnu, blev det en smule pinligt. Et af højdepunkterne for de studerende, mens jeg var der, var en sterilisation af en lille hund. Der er næsten ingen kæledyr, så det var første gange, de studerende skulle overvære en sådan operation. Det var igen meget primitive redskaber, de havde at gøre med, og steriliteten var bestemt ikke tip-top. Hunden blev lagt på aviser og operationsstedet dækket til med et stykke stof, hvilket dog helt sikkert var det bedste, de kunne gøre. Den blev bedøvet med ketamin og xylazin, da det er det eneste, de har råd til. De havde faktisk udstyr til inhalations-anæstetika, men havde ikke råd til at bruge det. Operationen 14

blev udført af en professor, og midt i det hele begyndte den stakkels hund at hyle...puha det var ikke rart. Det tog meget lang tid, at give den mere bedøvelse IV, da de kun havde kanyler til køer og ikke til hunde jeg fortrød virkelig, at jeg ikke havde pakket rygsækken med kanyler i hundestørrelse! Udover at deltage i casene på hospitalet fik jeg også lov til at deltage i undervisningen og timerne. Jeg overværede bl.a. de studerende præsentere forskellige kliniske cases på powerpoint, hvilket var helt nyt og fancy. Jeg blev generelt overrasket over, hvor meget teori de rent Rektalpalpation: Den famøse rektalpalpation på en faktisk lærer, og hvor dygtige de er. De blev vandbøffel, der ikke var kommet i brunst undervist i indviklede operationer på heste og kæledyr, som de aldrig nogensinde kommer til at se i det virkelige liv. Derudover er alt undervisning på engelsk, og hver uge afleverer de håndskrevne journaler på deres patienter på engelsk selvfølgelig og med en beskrivelse og opsummereing af den sygdom eller agens, som patienten har fejlet. De er virkelige ambitiøse og meget flittige. En dag deltog jeg også i mejeri-undervisning, hvor vi lærte at lave is. Helt klart et fag, jeg syntes, skal indføres på vores uddannelse. En anden stor oplevelse var en kirurgisk fjernelse af en tumor i mandiblen på en ko. Indgrebet foregik ved, at koen blev kastet ved hjælp af et reb og 15 stærke nepalesiske fyre. Igen pga pengemangel blev der hverken brugt bedøvelse eller sedation. Koen kæmpede virkelig for sit liv, og det tog mange forsøg, før de fik den bundet tilstrækkelig til, at den lå stille. Rundt om operationsstedet lagde de lidt lokalbedøvelse, og så gik operationen ellers igang. Den blev udført af en professor, mens 25 studerende stod omkring og prøvede at få et glimt af proceduren. Efter 2 lange timer var tumoren fjernet, såret syet sammen, og koen på benene igen. Professorerne og de studerende var udemærket klar over, at det selvfølgelig ikke var godt dyrevelfærd at operere en ko på den måde, men det var absolut det mest optimale, de kunne gøre. Postmortem: Obduktion af en kylling, hvor de studerende tager billeder af fundene. Ellers gik dagene med post-mortem obduktioner af kyllinger (hvilket foregår uden handsker), geder med forskellige lidelser og rigtig mange vandbøfler med alt muligt forskelligt men hovedsageligt reproduktionsproblemer. Kendetegnene for alle casene var, at det er den lille bonde med 2 vandbøfler, 3 høns og 4 geder, der går eller cykler mange kilometer med sit dyr for at få det tilset af dyrlægen. Et sådan dyr kan jo betyde liv eller død for en familie. Udover at være på hospitalet brugte jeg også meget tid sammen med de studerende og fik mange gode snakke omkring Nepal generelt og ikke mindst den politiske situation, hvilket var med til at give alletiders indblik i landet. Det var meget sparsomt med piger på studiet (4 ud af 25), og da de ikke forlod deres hostel efter sidst på eftermiddagen, blev det mest fyrene, jeg hang ud med, hvilket til tider 15

var lidt en prøvelse. Alle måltider spiste jeg bl.a. i en kantine sammen med 25 smaskende og finger-spisende nepalesiske fyre. Jeg forsøgte virkelig at integrere mig og spise med fingrende en enkelt gang men fik det tværet ud i hele hovedet, så stoppede hurtigt med det igen. En af de ting, der gjorde mest indtryk på mig, var virkelig, hvor fantastisk søde alle var mod mig, og hvor meget de tog sig af mig. Jeg havde nærmest babysitter på i starten, fordi de var så bekymrede for, om jeg havde det godt. I weekenderne tog jeg på ture til spændende steder rundt om i Nepal, som jo er et fantastisk land. Efter 3 uger i selskab med de studerende begyndte rejselysten at melde sig, og jeg sagde farvel til alle og vendte næsen mod Kathmandu efterfulgt af en måneds rejse i Indien sammen med min søster. Det var virkelig trist at forlade dem, da jeg har fået mange gode venner blandt de studerende. Alt i alt en fantastisk oplevelsesrig periode, som virkelig sætter ens liv og hverdag herhjemme i kontrast. Man finder ud af, hvor privilegerede vi er i Danmark, og hvor meget vi skal sætte pris på vores uddannelsessystem og samfund generelt. Jeg vidste på forhånd at opholdet ikke ville styrke mig rent fagligt, men til gengæld lærte jeg dyrlægestuderende at kende i et helt anderledes land og fik et unikt indblik i deres verden. Jeg kan kun varmt at anbefale andre at tage afsted. Sted: Tribhuvan university Institute of agriculture and animal science Rampur, Chitwan Nepal Kontakt: Ajit Kumar Karna The President Nepal Veterinary Students' Association Rampur, Chitwan, Nepal ajeetkarna@hotmail.com and Dr. Krishna Kaphle Email: krishnakaphlevet@yahoo.com Sprog: Nepalisisk/Engelsk Budget: Fly tur/retur: 5540kr Vaccinationer: Rabies og tyfus: 2.110kr. Jeg var vaccineret mod hepatitis og stivkrampe+difteri i forvejen, ellers skal man også påregne vaccinationer mod disse. Gouda rejseforsikring: cirka 400kr Logi: 200kr Andet forbrug, samt gaver: 3.000kr Totalt: 11250 kr Sponsorater: ingen Ansøger til VMR rejselegat: Anne Deen Christensen, årgang 2004 Borups allé 132, 2. - 2 2000 Frederiksberg Tlf: 40742185 Mail: Adde@dsr.kvl.dk 16

Symco 2008 International Symposium on Wildlife Utilisation Af: Celina Lindgren Immobilisering af et næsehorn Min rejse startede allerede om efteråret 2007, det være nemlig da jeg første gang så en af Symco plakaterne i vandrehallen, her på LIFE. Jeg fik hurtigt noteret ned hjemmesideadressen, fordi det her ser bare interessant ud! Vel hjem ved computeren fik jeg vide mere om hvad det faktisk var for et arrangement, og fik hurtigt bestemt mig for at det ville jeg med til! Næste trin være så at skrive en ansøgning, som gik ud på at forklare hvad jeg troede at Symco vil betyde for mig og hvorfor jeg vil med. Jeg ansøgte til Symco fordi jeg synes at det er vigtigt at sprede viden om Wildlife Conservation, hvor vigtigt det er at arbejde for at beholde de dyrarter vi stadig har på jorden. Afrika har vilde dyr som ikke findes noget andet sted på jorden. Jeg ville til Symco og Sydafrika, for at se disse vilde dyr og lære om hvordan dyrlægerne dernede arbejder for at de vilde dyr ikke skal forsvinde. Jeg ville også med på Symco for at møde andre studerende som havde samme interesse som mig, men kommer fra andre lande. Så at man kan lære fra hinanden, udbytte erfaringer og ha det sjov. Lykken være STOR da jeg i november fik at vide at jeg havde fået en plads blandt de 80 deltagere. Planlægningen være nødt til at komme i gang så hurtigt som muligt. Flybilletter skulle bestilles, forsikring købes, jeg selv skulle vaccineres mod Hepatitis A og B, Malariapiller, udstyr at ha med, og sen kør vi! Den 27 juni i år begyndt så min fysiske rejse. Jeg og Frida, som også skulle med til Symco, tog et fly fra Kastrup, København til Johannesburg, Sydafrika via Heathrow London. Kl. 8.30 lokal tid i Johannesburg mødt vi the committee members i lufthavnen, plus et par andre deltagere. Spændingen være høj, nu være man faktisk her! I Sydafrika, på Symco! Noget som man nu hade drømt om i 10 måneder. Vores første destination var Onderstepoort som er dyrlægernes fakultet, lige som LIFE er for os. Ved ankomsten til fakultetet fik vi tildelt os vores kollegieværelser som vi skulle ha under hele rejsen. Ikke fordi vi skulle bo der lige præcis hele rejsen. Første dagen i Sydafrika var fyldt med nye ansigter, sprog, rundvisning og informationer. Vi blev inddelt i hold, som skulle sidde sammen med til åbningsbanketten samme aften. Efter at ha haft en hyggelig første dag, var det dagen efter tid til at komme i gang med vores program: Dag 2: Onderstepoort: Forelæsninger hele dagen, med øvelser i sektionsalen. Dagen afsluttedes med en traditionel Spit-braai, som er en grillaften, ved fakultetets Clubhouse, lige som vores A-vej. En meget hyggelig dag, med meget information, interessante forelæsninger og god mad. En sjov patologi forelæsning! 17

Dag 3: Dagen skulle spenderes på De Wildt Cheetah and Research Center som var lokaliseret 1 time fra campus. Vi deltes der op i to grupper, den ene skulle starte med en guided tur i lastbil rundt blandt dyrene, så som geparder, afrikanske vilde hunde, m.m., efterfulgt af en forelæsning af en professor der være specialiseret på fugle. Den andre gruppe skulle så under tiden immobilisere en gepard, der skulle undersøges af De Wildts dyrlæge. Vores arbejde da, var at tjekke temperatur, hjertelyd og respiration mens geparden sov, for at se at alt var som det skulle. Vi blev informeret at geparden hade Gepard immobilisering Echinococcus granulosus, så vi skulle være lidt forsigtige. Efter vores først praktiske dag fik vi være med til vinsmagning i the Club House om aften. Og jeg må sige, Sydafrika vide hvordan man laver vin! Dag 4: Endelig nu sker, vi skal til Kruger National Park, som er den største parken i Sydafrika og er kendt for deres mange vilde dyr. Vi kørte med superfine, moderne busser, i ca 8-9 timer. Undervejs blev vi underholdt i busserne med diverse dokumentarfilmer om insekter, havets alle dyr, løver m.m. Ved ankomst i Kruger fik vi en introforelæsning af en ansat dyrlæge som vi også skulle se mere af ved en af vores immobiliseringer. Dag 5 & 6: De her dage startede ved kl. 05.00 om morgen med immobilisering af vilde dyr. Dag 5 være vi ude in the field og immobiliserede 4 hvide næsehorn, der alle sammen skulle flytte fra Kruger til en anden park. Lige som hos geparden gældte det også her at tjekke respiration, hjertelyd, temperatur, m.m. Dag 6 fik vi chancen at være med i et udlandsk forskningsprojekt, der 12 buffalos skulle immobiliseres for at man skulle kunne tage prøver fra endetarmen i jagt på endoparasitter, samt en blodprøve. Om eftermiddagen hade vi forelæsninger med forskellige dyrlæger fra forskellige sted i Sydafrika. Forelæsningerne være så inspirerende og spændende. Det er en helt anden verden hernede, en anden måde at arbejde på. Efter forelæsningerne skulle vi ud på Game drive, når man kører rundt i parken, lidt som safari og kigger efter dyr. Dag 7: Nu var det tid til at rejse videre og næste destination være Hluhluwe Mfolozi Park. Dagens store eventyr være at køre gennem Swaziland. Ved ankomst til Mpila Camp, der vi skulle bo, fik vi at vide at det ikke er en indhegnet park, hvilket betyder at man kan møde vilde dyr, så som hyæner og leoparder udenfor døren når man skal ude og tisse... Puha... tænkte man. Men det går vel fint. Det gjort det også. Jeg og Jo, også fra Danmark fik dog en lille oplevelse med at møde en spotted hyena udenfor vores dør. Spændende, men man er ikke så stor lige da. Dag 8: Bestod af en rundvisning i parken af Dr. Dave Cooper som arbejder som eneste dyrlæge i parken. Efter et par forelæsning med ham, så var det tid til noget som mange drømt om, at skyde med dartgevær! Vi fik en lille forelæsning på plads om forskellige dartguns og darts. Hvad man bruger til hvilke dyr og situationer. Efterfølgt af en skydeøvelse, der vi fik prøve at skyde med en type dartgevær. Cool! vi øver os med dartgevær 18

Dag 9: Vi fortsatte på vores rejse gennem Sydafrika, og den her dagen omhandlede mere den afrikanske kultur end dyr. Vi skulle nemlig besøge Stewarts Farm, hvor Zulu folket stadig bor og lever. Vi så en traditionel zuluopvisning fulgt af prøvesmagning af zuluøl. Vi havde en rigtigt vigtig punkt på vores program i dag. Vi skulle alle besøge en skole i området og donere ting som vi taget med fra vores hjemlande. Vi mødtes af glade børn fulde af forventning. De havde øvet sig på sang og dans som de lige ville vise også. Jeg blev inviteret til at danse med dem, hvilken være en oplevelse. Man skulle lige finde sine afrikanske rytmer i kroppen. Om aften var vi i en zuluby på deres lokale bar og hyggede også med hjemmebrygget øl. Day 10: En noget hård dag for et par deltagere på Symco, hvis man nu blev for lang tid på den lokale bar dagen før. På dagens program stod Ushaka Marine World i Durban. Det var første gang på rejsen som vi faktisk var i en storby i lidt mere civiliseret miljø. På Ushaka blev vi inddelt i mindre hold, som alle fik en guided rundtur blandt alle havdyrene. Det vær en lidt anderledes dag, da vi kun hade kigge på landlevende dyr hele Symco. Efter Durban tog vi ud til Cape Vidal som ligger ved National parken St. Lucia på østkysten, der vi skulle bo i hytter i Cultural evening skoven. Aftnens store arrangement var Kulturaften, der alle deltagere skulle repræsentere deres lænder. Danskerne havde landsholdstrøjer med, rugbrød, pålægschokolade, makrel i tomatsovs, leverpostej, lakrids samt Rød Aalborg. Det vær helt klar en af det sjoveste aftner på Symco. At se alle de forskellige kulturer som ens nyblivende venner kom fra. Dag 11: Denne dag var lidt af en rehabilitering dag for os alle. Vi skulle kør med bus fra Cape Vidal tilbage til Pretoria og Onderstepoort. I dag fik man chance for at kunne vaske lidt tøj på fakultetet, bruge Internet eller bare hygge sig i selskabslokalerne. Dag 12 14: Efter en nat på Onderstepoort hade man nu fået lidt rent tøj, sendt et par e-mails hjem til venner og familie og en god nats søvn i sit kollegieværelse. Den sidste destinationen på Symco 2008 var Pilanesberg National Park som ligger et par timer udenfor Pretoria. Sammenlignet med Kruger så er Pilanesberg en lidt mindre park, men den har rigtig meget at tilbyde. Pilanesberg er beliggende i en gammel vulkan. Hvilket betyder at hele parken er omgivet af store bjerg. Superflot!! Pilanesberg har alle de dyrearter som Kruger også har, bare det at man har lidt større chance for at se dem da parken ikke er lige så stor. Som eksempel så være vi rigtigt heldige at en aften se to sorte næsehorn, som ikke er så almindelige. Dag 15: Sidste dag på Symco. Det kunne man godt se på alle. Det vare tid til at tage tilbage hvor vi startede, Onderstepoort. På vej der over stoppede vi på en kæmpe craftmarket, der alle kunne shoppe så meget man kunne. Hele Symco afsluttedes med en afslutningsbankett på fakultetet. Til middagen vist Villiers, vores fotograf som var med på hele rejsen, op en præsentation over alt hvad vi gjort. Da kom tårerne hos mange vil jeg sige, også hos mig selv. Når man tænker over alt hvad man har lært sig, steder man har set, mennesker man mødt, kontakter man har knyttet, alt man kommer savne. Efter spisning afholdes en auktion, med ting som alle haft med fra deres hjemland så som t-shirts, krus, m.m. Folk festede natten lang, også selvom det var mange der hade en fly der gik tidlig om morgen dagen efter. 19

Dag 16: Hjemrejsedag... Symco er slut for denne gang. De sidste mennesker mødt vi til morgenmaden i kantinen lige før transfer. Alle være lidt kede over at tage hjem. Jeg og Frida havde planlagt at blive i Sydafrika en uge mere og tage ned til The Garden Route og Cape Town. Men det er en helt anden historie. Opsummering: Symco 2008 var noget af det bedste jeg gjort. Det var interessant og meget givende kundskabsmæssigt. Det er hvad man kan kalde for a once in a lifetime experiance, og den SKAL man bare tage!!! Information: Ansøger: Celina Magdalena Lindgren Folkvarsvej 11, 2 tv 2000 Frederiksberg E-mail: celind@dsr.life.ku.dk Arrangør/ Institution: Onderstepoort - The Faculty of Veterinary Science of the University of Pretoria The Symposium Committee Private bag x 04 Onderstepoort 0110 South Africa Land: Sydafrika Sprog: Engelsk Arbejdsområde: Wildlife kongres for veterinærstuderende. Længde og tidspunkt: 28 juni til 13 juli 2008 Indlogeringsmuligheder: På fakultetet, Onderstepoort, i kollegieværelse, sovsale og hytte. Lidt forskelligt under turen. Budget: Symco: 15 dec 2007 : 4452 DKK 15 marts 2008 : 6678DKK Flybillet: Forsikring:SA Tourmed Afrikansk forsikring Totalt: 8118 DKK 566 DK 19 814 DKK 20