Oktober 2013 Solceller - et område i konstant udvikling Muligheden for at få leveret strøm via solceller har været diskuteret meget i medierne. Klima-, energi-, og bygningsministeren har i flere omgange ændret reglerne senest med vedtagelsen af lovforslag L 199, den 28. juni 2013. Tidspunktet for ikrafttræden er endnu ikke fastlagt, fordi det blandt andet afhænger af, om EUkommissionen siger god for reglerne. Indtil de nye regler er trådt i kraft, er det uklart, hvilke afregningspriser, man kan forvente at få for den el, der leveres til el-nettet. Sandsynligheden er dog, at man alene vil kunne få den lave afregningspris på 60 øre pr. kwh. de første 10 år, og 40 øre pr. kwh. de følgende 10 år. Venter man med at købe anlægget til de nye regler er trådt i kraft, vil man kunne søge midler fra den pulje, som Energinet.dk skal bestyre, og som kan føre til, at man kan få en forhøjet afregningspris på mellem 130 og 145 øre pr. kwh. Udnyt tiden Har foreningen truffet beslutning om at investere i solceller, bør I bruge tiden, indtil de nye regler træder i kraft, på at overveje og tilrettelægge købet af solceller i samarbejde med en rådgiver. Kommer I frem til, at effekten af de solceller I ønsker at opsætte, fører til, at jeres forbrug og produktion går nogenlunde op, så vil en ansøgning til puljen formentlig ikke give mening i jeres forening. I det tilfælde får det altså ingen betydning, om I køber og opsætter solceller før puljereglerne træder i kraft. Hvis anlægget er købt før 11. juni 2013, men endnu ikke nettilsluttet, bør I kontakte en rådgiver for at sikre jer, at I opfylder kravene for den afregningspris, I forudsatte, da I købte anlægget. Beslutningen Når en andelsboligforening skal beslutte, om der skal opsættes solceller, er der en række overvejelser, der skal gøres. Det handler, f.eks. om anlægstypen og afstemningskravene i foreningen i forbindelse med beslutningen om at opsætte solceller. Det er derfor altid en god idé at søge professionel rådgivning hos f.eks. en advokat og en energirådgiver i forbindelse med overvejelser om opsætning af solcelleanlæg eller andre vedvarende energianlæg. Nedenfor har vi beskrevet nogle af de udfordringer, der er i forbindelse med solcelleanlæg, og som man skal være opmærksom på. Udfordringerne afhænger af, om en andelshaver ønsker at opsætte sit eget anlæg, eller om der skal opsættes anlæg til forsyning af hele foreningen med strøm. Beskrivelsen tager udgangspunkt i reglerne om solceller pr. 28. juni 2013. Reglerne om solceller er under konstant udvikling, og der er derfor forskellige regler om f.eks. afskrivning og pristillæg, afhængigt af tidspunktet for nettilslutningen af solcellerne. Det er derfor en god idé altid at kontakte en rådgiver inden bestående anlæg ændres eller udskiftes. Det er ærgerligt at investere i ekstra paneler under forudsætning af, at de f.eks. kan afskrives, hvis det viser sig, at det ikke er tilfældet.
Andelshaverens eget anlæg Når en andelshaver ønsker at sætte solceller på eget tag, vil det være at betragte som en individuel forbedring, som nedskrives og tillægges andelsværdien som forbedring ved salg. Selve udførelsen skal følge vedtægternes bestemmelser om forbedringsarbejder. Det er vigtigt, at der i forbindelse med beslutningen om at opsætte solcellerne, tages stilling til, hvordan man vil forholde sig i forbindelse med eventuel reparation eller nyopsætning af foreningens tag, som kan føre til midlertidigt driftstop til gene for andelshaveren og øgede omkostninger i forbindelse med nedtagningen af solcellerne til gene for foreningen. Ønsker en andelshaver i etagebyggeri at opføre et solcelleanlæg på taget af foreningens ejendom, kan det ske, ved at skal der træffes aftale med foreningen om, at solcellerne kan opsættes på foreningens ejendom. Det er i den forbindelse vigtigt, at foreningen og andelshaveren indgår aftale om, hvem der er ansvarlig i tilfælde af, at solcellerne ved opsætningen forårsager skade på foreningens ejendom. Det er også vigtigt at tage stilling til, hvordan såvel andelshaver som andelsboligforening skal forholde sig økonomisk, hvis foreningens tag skal renoveres. Nettomålerordning: Andelshaveren kan benytte nettomålerordningen, hvis andelshaverens forbrug i øvrigt opgøres på egen hovedmåler. Produktion og forbrug opgøres pr. time, og overskydende el sælges til nettet. Prisen for salg af el til nettet varierer afhængigt af nettilslutningstidspunktet. Det forudsættes, at der opsættes en særlig måler, der kan løbe både forlæns og baglæns før der kan ske nettoafregning. Det er energinet.dk, der behandler ansøgninger om nettoafregning. Læs mere på Energinet.dk's hjemmeside. Skattemæssige forhold: Den skattemæssige stilling for andelshavere med private solcelleanlæg afhænger af datoen for anlæggets etablering. Anlæg købt efter 19. november 2012 vil blive anset for en privat investering. Andelshaveren bliver altså ikke "erhvervsdrivende" ved at købe et solcelleanlæg til brug for egen el-produktion. Heller ikke, når overskydende el sælges til el-nettet. Skattemæssigt skal andelshaveren benytte den skematiske ordning, også kaldet standardmetoden, der betyder, at man får et bundfradrag på 7.000 kr. om året. 60 pct. af den del af indkomsten fra anlægget, som overstiger 7.000 kr., skal der betales skat af. Andelshaverens eget forbrug er skattefrit. Man kan ikke få fradrag med den skematiske ordning, som dog kan kombineres med boligjob-ordningen. Kombinerer man den skematiske ordning med nettomålerordningen, vil man sjældent få en indtægt, som overstiger bundfradraget på 7.000 kr. pr. år. Dermed er det i praksis ganske usædvanligt, at der ved kombinationen af nettomålerordningen og den skematiske ordning, er grundlag for beskatning. 2/8
Energiafgift: Andelshaveren, der selv producerer noget af sin strøm, fritages for at betale energiafgifter til staten for den del af egenproduktionen, andelshaveren selv anvender. Den energi, som andelshaveren får behov for at købe ved siden af sin egenproduktion, skal der fortsat betales energiafgift af. Fællesanlæg til forbrug på fælles arealer Hvis foreningen ønsker at opsætte et fælles solcelleanlæg, der betales og ejes af foreningen, og som dækker det fælles forbrug af strøm, f.eks. i fælleshuset, på trappeopgange og i kældre, er der ifølge SKAT tale om et driftsmiddel, der ikke indgår i den offentlige vurdering. Solcelleanlægget vil indgå i opgørelsen af foreningens formue som et aktiv, der afskrives i overensstemmelse med den reelle værdi af aktivet på et givet tidspunkt. Anlægget skal være placeret på taget på foreningens ejendom for at foreningen kan få den fordelagtige afregningspris og for at opfylde kravene i nettomålerordningen om 100 % ejerskab og placering på forbrugsstedet. Foreningen kan godt placere solcellerne på de tage i foreningen, hvor solcellerne udnyttes bedst. Det forudsætter blot, at foreningen kun ligger på ét matrikelnummer. Hvis alle foreningens bygninger ligger på samme matrikelnummer, vil det være muligt at placere anlægget på tagene af 1 eller flere af de sydvendte tage, selvom strømmen hovedsageligt skal bruges i fælleshuset, hvor taget alene skråner mod nord. Foreningen som el-leverandør Formålsbestemmelsen i foreningens vedtægt sætter rammerne for, hvilke opgaver foreningen kan påtage sig. Et af de spørgsmål, der endnu ikke findes et entydigt svar på er, om en forenings beslutning om at opsætte et fællesanlæg med solceller, der skal dække det fælles strømforbrug, kan rummes indenfor en formålsbestemmelse, der giver foreningen mulighed for at eje og administrere foreningens ejendom. Solceller har i de senere år været gennem en rivende teknologisk udvikling. Prisen for solcelleanlæg er i dag lavere end tidligere, og tilbagebetalingstiden er forkortet. Ved et nogenlunde stabilt antal årlige soltimer i solcelleanlæggets levetid, og med forbehold for uforudsete ændringer i renteniveau mv., forventes foreninger, der opsætter solcelleanlæg at kunne spare penge på det fælles strømforbrug i forhold til foreninger, hvor der alene anvendes konventionel el. ABF vurderer, at en domstol vil komme frem til, at opsætning af et solcelleanlæg, vil ligge indenfor rammerne af formålet med foreningen, således som dette er formuleret i standardvedtægten. Det skyldes blandt andet, at foreningen i forvejen betaler strømmen på fællesarealerne, via opkrævninger over boligafgiften, og fordi foreningen ved at investere i solceller skaber et bedre økonomisk fundament for administrationen af ejendommen, og endelig at ministeren for by, bolig, og landdistrikter i et svar til Folketinget har tilkendegivet, at han mest er af den opfattelse, at opsætning af et solcelleanlæg vil ligge inden for rammerne af en formålsbestemmelse med et indhold som beskrevet, er det efter ABF's opfattelse sandsynligt, En endelig afgørelse af spørgsmålet foreligger som nævnt endnu ikke. Kommer det til en retssag, hvor der stilles spørgsmål ved foreningens mulighed for at fungere som el-leverandør, så vil det i sidste ende være domstolene, der må tage stilling til spørgsmålet. Hvor mange skal stemme for? Hvis foreningen har vurderet, at det ligger indenfor formålet med foreningen at levere strøm til fællesforbrug, kan en beslutning om opsætning af anlægget træffes på en generalforsamling som andre beslutninger. 3/8
Kravet til stemmefordeling afhænger af foreningens vedtægt. Efter standardvedtægtens 25, stk. 1, kan en beslutning om opsætning af fællesanlæg træffes ved simpelt flertal, medmindre, beslutningen vil være omfattet af stk. 2. Det er tilfældet, hvis beslutningen om opsætning af et solcelleanlæg til brug for strøm på fællesarealer kræver ændring i vedtægten eller fører til en stigning i boligafgiften på mere end 25%. Er det tilfældet, vil beslutningen skulle træffes med dobbelt 2/3 flertal. Nettomålerordningen Foreningen kan benytte nettomålerordningen, hvis det fælles strømforbrug i øvrigt opgøres på foreningens hovedmåler og reglerne for eget forbrugssted / egen forbrugsinstallation i nettoafregningsbekendtgørelsen overholdes. Produktion og forbrug opgøres pr. time, og overskydende el sælges til nettet. Den pris foreningen får for strøm solgt til nettet varierer, afhængigt af, hvornår anlægget er nettilsluttet. Det forudsættes, at der opsættes en særlig måler, der kan løbe både forlæns og baglæns før der kan ske nettoafregning. Måleren skal være godkendt hos relevante instanser. Det er energinet.dk, der behandler ansøgninger om nettoafregning. Læs mere på energinet.dk's hjemmeside. ABF anbefaler, at en forening med flere bygninger altid søger rådgivning om de krav, der stilles for at kunne anvende nettomålerordningen og dermed opnår sikkerhed for, om foreningen kan benytte nettomålerordningen. Skattemæssige forhold for foreningen En andelsboligforening er undtaget fra skattepligt for omsætning med sine medlemmer (andelshaverne). En andelsboligforening er dog skattepligtig af f.eks. udlejningsvirksomhed og andre sideaktiviteter, og skal i den forbindelse opgøre en skattepligt indkomst. Et solcelleanlægs skattemæssige behandling i en andelsboligforening er afhængig af de faktiske forhold, herunder om foreningen allerede er skattepligtig, og om foreningen, herunder andelshaverne selv kan aftage hele el-produktionen. Foreningen, herunder andelshaverne, aftager al strøm selv En andelsboligforening, der udelukkende har andelshavere, kan anskaffe et solcelleanlæg uden at blive skattepligtige af solcelleaktiviteten forudsat at foreningen selv aftager al den producerede el, fordi omsætning med medlemmer er fritaget for skattepligt. 4/8
Foreningen sælger strøm til eksterne Hvis andelsboligforeningen allerede er skattepligtig, vil indkomst i forbindelse med salg til eksterne (el-nettet og lejere, men ikke andelshaverne i foreningen), være skattepligtig indkomst. Har en andelsboligforening udlejning af restlejligheder til ikke andelshavere påvirker solcelleanlægget den skattemæssige opgørelse på lige fod med andre aktiver, der anvendes forholdsmæssigt af henholdsvis andelshavere og ikke andelshavere. Foreningen er således fuldt skattepligtig for den opkrævede boligafgift og salg af el til ikke andelshavere. Dette gælder uanset om el-salget opkræves, som en del af boligafgiften eller som et separat beløb. Foreningen har forholdsmæssigt fradrag for de skattemæssige afskrivninger (efter saldometoden) og for driftsomkostninger, der kan henføres til solcelleanlægget. Det vil sige, at udgifter til bl.a. vedligeholdelse, reparation og skattemæssige afskrivninger på solcelleanlægget, kan fratrækkes forholdsmæssigt i den skattepligtige indkomst. Modtager man tilskud til opførelsen af solcelleanlægget fra anden side påvirker dette den skattemæssige opgørelse. Det vil bero på en konkret vurdering af det modtagne tilskud og eventuelle tilbagebetalingsbetingelser, hvorvidt et tilskud, vil blive anset for en indtægt i foreningen, der skal indtægtsføres allerede i modtagelsesåret eller hvorvidt tilskuddet skal modregnes i den opgjorte anskaffelsesværdi. For eksempel skal foreninger, der frem til 1. april 2013 har fået udbetalt el-sparetilskud for opførte solcelleanlæg, indtægtsføre det pågældende tilskud i det år tilskuddet er modtaget.også eventuelle renteudgifter forbundet med investeringen, er forholdsmæssigt fradragsberettigede i den skattepligtige indkomst. Foreningen anbefales, at kontakte en revisor, der kan bistå med en vurdering af de skattemæssige forhold inden der træffes endelig beslutning om opsætning af et solcelleanlæg. Energiafgift: Foreningen, der selv producerer noget af sin strøm, fritages for at betale energiafgifter til staten for den egenproduktion foreningen selv aftager. Den energi, som foreningen får behov for at købe ved siden af sin egenproduktion, skal der fortsat betales energiafgift af. Fællesanlæg til forbrug på fælles arealer og til individuelt forbrug En model, hvor foreningen ejer anlægget, og foruden at levere strøm til det fælles forbrug, også tilbyder medlemmerne af foreningen at levere strøm til dagligt forbrug, er den mest komplicerede model. Hvis alle i foreningen ønsker, at foreningen skal levere solenergi til både individuelt og fælles forbrug, er udfordringerne af én art. Der vil i den forbindelse være nogle spørgsmål, der ikke er afklaret i retspraksis, og som foreningen må tage stilling, hvordan den vil håndtere, før projektet sættes i gang. Hvis ikke alle i foreningen ønsker at modtage strøm fra foreningen, er udfordringerne nogle lidt andre. Her vil spørgsmålet om fordeling af udgifter og eventuelt indtægter fra foreningens anlæg, samt lånoptagelse og værditilvækst i egenkapitalen, kunne få indflydelse på muligheden for overhovedet at etablere et fælles anlæg. Alternativet kan her være at etablere et solcelleanlæg, der alene leverer strøm til fælles forbrug. Først skal der tages stilling til, om foreningen overhovedet, indenfor rammerne af vedtægtens formålsbestemmelse, må optræde som el-leverandør i forhold til det fælles forbrug og i forhold til det forbrug, som medlemmerne af foreningen har. 5/8
Dernæst er der spørgsmålet om, hvordan man håndterer reglerne om det frie elvalg for den enkelte forbruger, og dermed også hvordan man håndterer et ønske om ikke at aftage strøm fra foreningen. Foreningen som el-leverandør Fællesanlæg omfattet af denne kategori opsættes og betales af foreningen, og dækker både det fælles og det individuelle forbrug af strøm. Anlægget skal være placeret på taget på foreningens ejendom for at opfylde kravet i nettomålerordningen om ejerskab og placering på forbrugsstedet. Foreningen kan godt placere solcellerne på de tage i foreningen, hvor solcellerne udnyttes bedst. Det forudsætter blot, at foreningen kun ligger på ét matrikelnummer. Når foreningen ejer og betaler solcelleanlægget, er der ifølge SKAT tale om et driftsmiddel, der ikke indgår i den offentlige vurdering. Solcelleanlægget vil indgå i opgørelsen af foreningens formue som et aktiv, der afskrives i overensstemmelse med den reelle værdi af aktivet på et givet tidspunkt. Den strøm, anlægget producerer, anvendes til såvel det fælles og det individuelle strømforbrug. Spørgsmålet er derfor også for denne type anlæg, om foreningens produktion af el kan rummes indenfor formålet med foreningen, således som det er beskrevet i foreningens vedtægter. For så vidt angår den del af anlægget, der leverer strøm til de fælles arealer, så vil det formentlig, som beskrevet ovenfor, ligge indenfor formålet med foreningen. Om etablering af et anlæg, der er dimensioneret, så der også kan leveres strøm til de enkelte beboere i ejendommen også kan rummes indenfor formålet med foreningen, er der endnu ikke taget stilling til i retspraksis. Ministeren for by, bolig og landdistrikter har i et svar til Folketinget meddelt: Ministeriet er mest af den opfattelse, at opsætning af et solcelleanlæg som beskrevet vil ligge inden for rammerne af normalvedtægtens formålsbestemmelse, og at beslutning om opsætning heraf efter denne vedtægt vil kunne træffes med kvalificeret flertal. Den type anlæg, ministeren refererer til i sit svar, er anlæg, der er ejet og opsat af foreningen, og som leverer strøm til de enkelte andelshavere. På denne baggrund, og da det bliver en mere og mere integreret del af det at eje og administrere en andelsboligforening at bidrage til et mere bæredygtigt og CO 2 -neutralt energiforbrug, herunder ved at producere energi fra solceller, finder ABF det sandsynligt, at en domstol på samme måde vil finde, at opsætning og drift af solceller, der leverer strøm til de enkelte andelshavere, kan rummes indenfor formålet med foreningen. Spørgsmålet er dog ikke endeligt afgjort af en domstol. Hvor mange skal stemme for? Hvis foreningen har vurderet, at det ligger indenfor formålet med foreningen at levere strøm til fællesforbrug, kan en beslutning om opsætning af anlægget træffes på en generalforsamling som andre beslutninger. Kravet til stemmefordeling afhænger af foreningens vedtægt. Efter standardvedtægtens 25, stk. 1, kan en beslutning om opsætning af fællesanlæg træffes ved simpelt flertal, medmindre, beslutningen vil være omfattet af stk. 2. Det er tilfældet, hvis beslutningen om opsætning af et solcelleanlæg til brug for strøm på fællesarealer kræver ændring i vedtægten eller fører til en stigning i boligafgiften på mere end 25 %. Er det tilfældet, vil beslutningen skulle træffes med dobbelt 2/3 flertal. 6/8
Det frie el-valg Selvom der i foreningen kan træffes beslutning om opsætning af et solcelleanlæg, der både leverer strøm til fællesarealer og til de enkelte husstande ved simpelt eller kvalificeret flertal, kan man ikke samtidig forpligte alle til at modtage strøm fra foreningens solceller. Det skyldes regler fra EU, som sikrer den enkelte husstand retten til selv at bestemme, hvor strømmen skal komme fra. Den enkelte andelshaver kan kun blive bundet til den valgte el-leverandør, herunder andelsboligforeningen, i 6 måneder. Herefter er man ifølge EU-retten frit stillet til at vælge en ny el-leverandør. Klima- energi- og bygningsministeren har overfor Folketinget meddelt, at den enkelte andelshaver til enhver tid kan benytte det frie el-valg til at vælge strøm produceret på solceller i foreningen fra. Selvom en andelshaver i første omgang får leveret strøm fra foreningens solceller, kan en andelshaver frit beslutte at skifte elleverandør. Det kan få nogle konsekvenser for ejeren af solcelleanlægget, nemlig andelsboligforeningen, idet størrelsen af anlægget påvirker den afregningspris, foreningen får ved salg af el til el-nettet. Når anlægget dimensioneres, skal der således tages højde for, at der kan være andelshavere, der på et tidspunkt ikke længere ønsker at modtage strøm fra anlægget. Som udgangspunkt bør jeres rådgiver være opmærksom på det forhold, men hvis rådgiveren ikke er opmærksom på konsekvenserne af, at nogle af andelshaverne ønsker at ændre el-leverandør, bør I selv gøre opmærksom på problemet. Da der som udgangspunkt vil være en økonomisk fordel for den enkelte andelshaver ved at indgå i solcelleordningen og den fælles nettomålerordning, idet andelshaveren vil opnå en lavere el-pris end, hvis man vælger at stå udenfor, vil mange andelshavere formentlig vælge at deltage i ordningen. Dertil kommer, at man på foreningsbasis formentlig vil kunne forhandle sig til en lavere el-pris end det er muligt at forhandle sig til som enkelt-forbruger hos el-selskaberne. Som reglerne er formuleret i øjeblikket, anbefaler ABF, at anlægget dimensioneres, så det ikke på noget tidspunkt vil komme til at overstige en ydelseseffekt på 6 kw pr. husstand, der forsynes fra anlægget og at anlægget i udgangspunktet dimensioneres efter, hvor mange andelshavere, der vælger at tilslutte sig og i realiteten bruge andelsboligforeningen, som el-leverandør. Hvordan I foretager den endelige fordeling af udgifter forbundet med anlægget og håndterer en eventuel ændret ledningsføring i tilfælde af, at en eller flere andelshavere ønsker at aftage konventionel i stedet for solenergi, afhænger helt af de konkrete forhold i foreningen. Det er derfor vigtigt, at I drøfter de forskellige muligheder med en rådgiver, så I kan træffe beslutning om, I skal opsætte et solcelleanlæg på så oplyst og korrekt et grundlag som muligt. Nettomålerordningen Foreningen kan benytte nettomålerordningen, hvis strømforbruget i øvrigt opgøres på foreningens hovedmåler, og foreningen så fordeler strømforbruget på baggrund af bimålere opsat hos den enkelte andelshaver, og reglerne for eget forbrugssted / egen forbrugsinstallation i nettoafregningsbekendtgørelsen overholdes. Produktion og forbrug opgøres pr. time, og overskydende el sælges til nettet. Den pris foreningen får for strøm 7/8
solgt til nettet varierer, afhængigt af, hvornår anlægget er nettilsluttet. Det forudsættes, at der opsættes særlige målere (hoved- og bimålere), der kan løbe både forlæns og baglæns før der kan ske nettoafregning. Det er energinet.dk, der behandler ansøgninger om nettoafregning. Læs mere på energinet.dk's hjemmeside. De målere, foreningen opsætter, skal alle være godkendt af relevante instanser. Derudover er det foreningen, der skal sørge for eftersyn og kontrol med målerne på samme måde som andre el-leverandører skal. Det vil være hensigtsmæssigt, at bimålerne, kan fjernaflæses, da det vil gøre det nemmere at udarbejde elregnskabet. ABF anbefaler, at en forening med flere bygninger altid søger rådgivning om de krav, der stilles for at kunne anvende nettomålerordningen og dermed opnår sikkerhed for, at foreningen kan benytte nettomålerordningen. Skattemæssige forhold De skattemæssige forhold i de situationer, hvor foreningen leverer strøm til såvel fælles som individuelt forbrug, skal behandles på samme måde som beskrevet ovenfor, dvs. Sælger man direkte eller indirekte el til andre end andelshaverne, dvs. til lejere (via boligafgift eller fællesregnskab) eller til el-selskabet, så har foreningen en skattepligtig indkomst Omkostninger og afskrivninger kan forholdsmæssigt fratrækkes i indtægterne Relevante aktører Energinet.dk Energinet.dk er en selvstændig offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved Klima-, energiog bygningsministeriet og med egen bestyrelse. Virksomheden er etableret i kraft af Lov om Energinet Danmark fra december 2004. Energinet.dk træffer afgørelse om nettomålerordningen og tilskud efter 20MWpuljen. Energitjenesten Energitjenesten er et tiltag under foreningen VedvarendeEnergi og er bygget op omkring 10 lokale Energitjenester fordelt i hele landet. Energitjenestens fælles sekretariat ligger i Århus. Energistyrelsen Styrelse under Klima- Energi- og Bygningsministeriet, der løser opgaver vedrørende såvel konventionel energi som vedvarende energi. 8/8