Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet



Relaterede dokumenter
Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet

Introduktion til lukkede jordvarmeboringer

Undersøgelse af udslip fra jordvarmeanlæg

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg. Civilingeniør Bente Villumsen, COWI

Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde

Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring

Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus

Modellering af strømning og varmeoptag

Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg 1)

Sommer 2007 skriver kommunerne i regionsjælland til Miljøstyrelsen angående bl.a. Øvrige kommuner i københavnsområdet har også henvendt sig til MST.

Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling

Samtidig træffes afgørelse om, at etableringen af jordvarmeanlægget ikke kræver en særskilt VVMtilladelse.

Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg 1

DVI jordvarme endnu lavere energiforbrug

Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling

Temadag 1. februar 2012

Lyngby-Taarbæk Kommune Miljø & Plan Rådhuset, 2800 Kgs. Lyngby Tlf miljoplan@ltk.dk

VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte

Effekten af de seneste 30 års nitratindsats for drikkevandskvaliteten

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

Boringer afpropning mm. Best Practise vejledning for afpropning af boringer og sonderinger VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING MARTS 2018

Nitrat i grundvand og umættet zone

MPG-VARMETRANS BS 30% RØD / IBC 1000 KG

RODOS Registre Om Drikkevand og Sundhed

RISIKOBEREGNING MED BRIBE FOR BNBO ROSKILDE KOMMUNE

Transportprocesser i umættet zone

Jordvarmeboringer - problemstillinger og perspektiver

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder?

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Center for Plan & Miljø

NOTAT RISIKOVURDERING

Tilladelse til jordvarmeanlæg på Halfdansvej 29, 5700 Svendborg

Sikkerhedsdatablad i henhold til EC 1907/2006

Høringsnotat Vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om jordvarmeanlæg

Tilladelse til etablering af et dybt jordvarmeanlæg på Sejs Søvej 90A i Silkeborg

Målemæssige udfordringer ved køling med faseskift.

Udskriftsdato Version nummer 7 Revision Varmærkenavn: HAGERTY 5* SHAMPOO CONC

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand

Litteraturstudium vedr. afpropningsmaterialer og metodikker

Nitrat i grundvand og umættet zone

Undergrunden som geotermisk ressource

Besøg. Fredensborgværket

Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg

Hvad ved vi om nitrat i grundvandet kendskabet til nitratproblematikken på landsplan og lokalt? Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS,

Dybe jordvarmeanlæg. Stine Juel Rosendal, COWI 8. OKTOBER 2014 TM 19 ENVINA ÅRSMØDE FOR JORD OG GRUNDVAND, STINE JUEL ROSENDAL COWI

etablering af et jordvarme og -køleanlæg.

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Geologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018

Termiske egenskaber i jord og grundvand. Forskningschef Lotte Thøgersen og Ph.D studerende Tillie Madsen Forskergruppen Energi og Miljø

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Persistent kemikalie. Opløseligt i fedt Næsten uopløseligt i vand. At stoffet ophobes I fødekæderne

BRUGSANVISNING SIDE 1

Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser

Teknisk hygiejnisk tilsyn på Bøsserup Vandværk

REGEOCITIES Workshop Rapport om status for overfladenær geotermi i Danmark. Thomas Vangkilde-Pedersen Aarhus

Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg

Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg

Bernt Steen Hansen Hulegårdsvej Ringsted. Tilladelse til fire dybe jordvarmeboringer - Hulegårdsvej Ringsted. 1.

Salt og andre forekommende stoffer

Transkript:

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Lærke Thorling, Rene Juhler og Anders Johnsen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet GEO-energi Afsluttende workshop 13-11-2014, GEUS, Århus

Konklusioner D25 Opsummerende projektrapport Påvirkning af det omgivende miljø Der var udbredt enighed om at risiko for skadelig påvirkning af det omgivende miljø fra lukkede jordvarmeboringer generelt er lav når de udføres rigtigt. Der var meget få eksempler på lækage af kølemiddel (brine) fra slanger til jorden. De mest anvendte kølemidler har i sig selv en lavgiftighed og en moderat til høj nedbrydelighed i jordmiljøet. Giftigheden knytter sig især til supplerende antikorrosionsmidler og andre additiver tilsat nogle brineprodukter. Disse bør så vidt muligt undgås.

Anbefalinger og Guidelines D23 Guidelines og anbefalinger Boringer på land skal altid udføres af uddannede brøndborere efter gældende lovgivning. Det bør endvidere sikres at den boreentreprenør man vælger har erfaring med etablering af lukkede jordvarmeboringer. Ud fra et miljømæssigt synspunkt anbefales det, at der i anlægget anvendes en nedbrydelig, fuldt deklareret frostsikret væske (brine) uden additiver med f.eks. IPAsprit, ethanol eller propylenglycol og en dertil passende varmepumpe. Når der benyttes frostsikringsmidler uden additiver, anses forureningsrisikoen ved etablering af jordvarmeboringer også i OSD at være meget lille.

Vidensgrundlag: Litteraturstudier under dette projekt forår 2013 kombineret med modellering af kuldepåvirkning Vi valgte IKKE at lave laboratorie forsøg, på baggrund af litteraturstudiet. Miljøstyrelsen, COWI, 2008: Jordvarmeanlæg, Miljøprojekt 1238. Torkild Feldhusen, 2000: Vandplan Sjælland, Miljømæssige konsekvenser af akvifer kulde og varmelagring. 2013 Litteratursøgning ift enkeltstoffer

Kemiske egenskaber, stoffer i brine Frysepunkterne generelt lave < -10 ºC Frysepunktsænkning ved blanding i vand Stofferne er fuldt vandblandbare. Stofferne har lille sorbtion, tilbageholdes stort set ikke. Stofferne har relativt lavt damptryk, og vil kunne nedsive gennem umættet zone DVS: stofferne transporteres med grundvandet uden tilbageholdelse

Stoffer, der må anvendes i jordvarmeboringer Lovlige stoffer i dag er: Ethanol IPA sprit (isopropanol) Ethylenglycol (fuldt deklarerede antikorrosiver) Propylenglycol (fuldt deklarerede antikorrosiver) Andre stoffer, hvis kommunalbestyrelsen kan godtgøre, at det er forsvarligt. Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg nr.1019, 25. okt.2009

Ethanol Ethanol: Alm sprit, alkohol. Blandbart med vand, let nedbrydeligt Velkendt giftighed for mennesker mv.

Giftigt for mikroorganisk er ved mere end 100 g/l, dvs næsten ren fase. Eksempel på halveringstider i forskellige redoxmiljøer i forsøg ved T=20 ºC Nedbrydning Ethanol Iltningsmiddel 1. Ordens konstant (dag -1 ) T ½ (dag) O 2 Ca. 0,3 2-3 NO 3-0,53 1,3 Fe (II) 0,17 4 SO 4 2-0,1 7 CO 2 0,12 6 I DK koldt grundvand, noget langsommere nedbrydning, dog kan forventes ret omfattende nedbrydning på fx 1 år.

IPA: 90% ethanol og 10 % 2propanol Fuldt blandbart med vand, Letnedbrydeligt, ingen kendte farlige nedbrydningsprodukter Giftighed svarer til ethanols. 2propanol: IPA sprit isopropanol, propan-2-ol, isopropylalkohol Kendt fra Karburatorsprit

Nedbrydning IPA Ingen hårde data på nedbrydning i grundvand: der er reelt tale om nedbrydning af to stoffer nemlig etanol og 2-propanol. Officielle datablade oplyser dog at miljøforsøg viser, at produktet er letnedbrydeligt i jord og vand.

Ethylenglycol og propylenglycol Synonym:1,2Ethandiol og 1,2 propandiol Blandbart med vand Moderat giftigt, med sød smag Letnedbrydeligt til CO 2 og H 2 O Tilsættes antikorrosiver der kan være uhyre Giftige, fx triazoler

Nedbrydning glycoler Danske forsøg viser hurtig nedbrydning i jord ved 25 ºC. T ½ = ca. 14 dage i ler og 35 dage i sand, T= 10ºC, og ilt tilstede. T ½ 3-4 måneder, T= 10ºC, og ilt IKKE tilstede. Ingen dannelse af giftige eller svært nedbrydelige mellemprodukter

Delkonklusion på stofvalg Samlet kan det konkluderes, at de fire stoffer, som i dag anvendes mest i jordvarmeanlæg, ethanol, isopropanol, propylenglycol, ethylenglycol, alle er letnedbrydelige i jord og vand Problemet ligger ved de antikorrosive midler

Antikorrosiver Tilsættes ethylenglycol og propylenglycol 0,4% natrium nitrit (grænseværdi 0,01mg/l, kendt fra pølser) 4% natriumbenzoat (ingen grænseværdi, kendt fra atamon) 4% borax (Opført på MST liste over uønskede stoffer, bør IKKE anvendes 0,2 % benzotriazol (anvendes ved afisning af fly)svært nedbrydeligt og mobilt, bør undgås,

Effekt af udslip på grundvandets mikrobiologi Uden tilstrækkelig fortynding vil etanolerne have antibakteriel virkning Nedbrydning vil derfor kun finde sted væk fra boringen, hvor der også kun er mindre kuldepåvirkning, dvs forventet god nedbrydelighed. Additiverne kan påvirke nedbrydeligheden af etanol og glycolerne.

Kuldeeffekter på mikroorganismer Afkøling ned til ca. 4 ⁰C. Lokalt nær boringen væsentligt nedsat mikrobiologisk aktivitet. Blot 5 m s afstand fra boringen forventes kun 1 ⁰C temperaturfald Samlet et en meget begrænset økologisk effekt.

Konklusioner D25 Opsummerende projektrapport Påvirkning af det omgivende miljø Der var udbredt enighed om at risiko for skadelig påvirkning af det omgivende miljø fra lukkede jordvarmeboringer generelt er lav når de udføres rigtigt. Der var meget få eksempler på lækage af kølemiddel (brine) fra slanger til jorden. De mest anvendte kølemidler har i sig selv en lavgiftighed og en moderat til høj nedbrydelighed i jordmiljøet. Giftigheden knytter sig især til supplerende additiver tilsat nogle brine-produkter. Disse bør så vidt muligt undgås.