Kendelse. afsagt den 21. februar Sag nr Nykredit og Forenet Kredit. mod. Økonomisk Ugebrev

Relaterede dokumenter
[Klager] har klaget over, at han ikke er blevet forelagt artiklens indhold inden offentliggørelse.

[Klager] har klaget over, at Frihedens Stemme har bragt ukorrekte og krænkende oplysninger uden forinden at forelægge oplysningerne.

Sagen er behandlet sammen med sag nr , [Person A] mod Frie Danskere, hvor der er klaget over samme artikel.

Sagen er behandlet sammen med sag nr , [Person A] mod friedanskere.net, hvor der er klaget over samme artikel.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og krænkende oplysninger, som burde have været forelagt ham forud for offentliggørelsen.

Gråsten Avis har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen efter, at Pressenævnet den 29. september 2017 berigtigede kendelsen.

1 Sagsfremstilling Frie Danskere bragte artiklen Hizb ut-tahrir og venstreradikale sammen imod For Frihed. Af artiklen fremgår bl.a.

Kendelse afsagt den 20. november 2017

Kendelse. afsagt den 3. juli Sag nr [Moren] [Stedsøsteren] mod. Ekstra Bladet

[Klager] har klaget over, at foromtalen indeholder ukorrekt information.

[Klager] klagede den 28. juni 2018 til Pressenævnet, der traf afgørelse i sagen den 20. november

[Klager] har klaget over, at BT har bragt krænkende omtale om hende, som ikke blev forelagt hende forud for offentliggørelsen.

[Klager] har klaget over en artikel publiceret på Sermitsiaq.ag den 11. marts [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat i artiklen.

Kendelse. afsagt den 28. februar Sag nr [Klager] mod. Jyllands-Posten

[Klager] har klaget over, at TV2 Nord har bragt en udokumenteret og ukorrekt oplysning. Han har også klaget over TV2 Nords sagsbehandling.

Kendelse. afsagt den 5. september Sag nr og [Klager] mod. Kolding Ugeavis. JydskeVestkysten

Kendelse. afsagt den 10. august Sag nr Ekstra Bladet. mod. [Moren] [Stedsøsteren]

Kendelse. afsagt den 15. maj Sag nr [Klager] ApS. mod. Bornholm.nu

Kendelse. afsagt den 31. august Sag nr Foreningen Far. og i dagbladet Information.

Kendelse. afsagt den 6. april Sag nr [Klager] mod

[Klager] har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen grundet nævnets ukorrekte gengivelse af to artiklers rækkefølge.

NYKØBING - Ved dekret af 28. august 2018 har Skifteretten i Holbæk taget [Klagers far], [Adresse], under konkursbehandling.

1 Sagsfremstilling Udsendelsen Gintberg på Kanten Kommunalvalg (1:2) blev bragt på DR1 den 9. november 2017 og på dr.dk.

Sagsfremstilling [Klager] klagede den 13. september 2017 til Pressenævnet over Familie Journals artikel fra februar 2017.

1 Sagsfremstilling Berlingske bragte den 23. juli 2018 artiklen Jeg er ikke længere trist på samme måde med underrubrikken:

REJST: Kunstnerparret i Kongegaardens legatbolig er rejst efter at være sagt op.

[Klager] havde sagsøgt Sommersted Vest Vandværk. [Klager] har klaget over, at Vandposten har omtalt retstilstanden forkert.

Kendelse. afsagt den 18. juni Sag nr [Klager] mod. JydskeVestkysten

FORSKERforum har anført, at Kristeligt Dagblad har bragt ukorrekte oplysninger om FOR- SKERforums gengivelse af en kildes udsagn.

Kendelse. afsagt den 25. september Sag nr [Klager] mod. Dagbladet Arbejderen

1 Sagsfremstilling Ekstra Bladet bragte den 7. november 2017 artiklen Efter Luksusfælden: Nu skal hovedet undersøges med underrubrikken:

Pressenævnets kendelse i sag nr

Kendelse. afsagt den 3. august Sag nr [Moren] og [Faren] mod. Ekstra Bladet

1 Sagsfremstilling TV2 Nord bragte den 28. september 2016 kl nyhedsindslaget Børnekræftforening mistænkes for fup og svindel.

Det er ikke kun øl, popcorn og pølser, der bliver solgt i Telia Parken, når FCK spiller kampe, men også narkotika.

[Klager] har også klaget over, at Dagbladet Holstebro-Struer har afvist at bringe et genmæle.

Pressenævnet. Til: Kopi til: 3 0. SEP Natha Yogacenter Att.: Emanuel Langhoff Nordre Fasanvej København N

Kendelse. afsagt den 19. april Sag nr [Klager] mod. Søfart

1 Sagsfremstilling [Klager] klagede den 6. marts 2018 til Pressenævnet over NORDJYSKE Mediers artikel. Af klagen til Pressenævnet fremgår følgende:

[klager] mener, at god presseskik er tilsidesat i de to artikler. Klagen omhandler også, om KNR er forpligtet til at bringe et genmæle.

[Klager] har klaget over B.T.s handlemåde forud for artiklens offentliggørelse samt over artiklens

Kendelse. afsagt den 17. december Sag nr [Klager] og [Partiet] mod. Fyens Stiftstidende

[Klager] er den omtalte organist. Hun har klaget over manglende forelæggelse og Horsens Folkeblads afvisning af at slette artiklen.

Sagsfremstilling Af Pressenævnets kendelse af 30. oktober 2017 i sag nr fremgår blandt andet:

Kendelse. afsagt den 28. februar Sag nr Journalista.dk. mod. Sjællandske Medier

Manglende rengøring og forkert opbevaring af kølevarer har givet en sur smiley til [Bageri A] kroner lyder bøden på.

Fødevaremarkeder på torvet hen over sommeren.

Hermed sender jeg mindeord til optagelse om min mor, [Person A].

Pressenævnets kendelse i sag nr

[Datteren] har klaget over, at TV 2 Lorrys omtale er for ensidig og ikke fremstiller hendes mor som et menneske.

Kendelse. afsagt den 30. oktober Sag nr [Klager] mod. Politiken

[Klager] har klaget over, at han ikke blev oplyst om, at en telefonsamtale blev optaget, og at optagelsen efterfølgende er afspillet i Radio24syv.

Den 22. december 2017 omtalte Fredericia Avisen Retten i Koldings frifindelse af medarbejderen.

Kendelse. afsagt den 20. juni Sag nr Foreningen Nykredit og [Bestyrelsesformanden] mod. Økonomisk Ugebrev

Ved afgørelsen afslog nævnet at behandle sagen, fordi klagerne ikke havde retlig interesse.

Kendelse. afsagt den 23. maj Sag nr Foreningen Far. mod. Midtjyllands Avis

[Klager] har klaget over, at Fredericia Dagblad har bragt ukorrekte oplysninger og ikke har forelagt hende artiklerne forud for offentliggørelsen.

[Klager] står bag partiet [Partiet]: Målet er at provokere og skabe konflikt og så må han leve med dødstrusler, overfaldsalarm og skudsikker vest.

Hej [Borgmesteren] Vil gerne have en kommentar til denne her artikel fra dig. Du er velkommen til at ringe til mig på [telefonnummer]

Kendelse afsagt af Det Grønlandske Pressenævn den 11. februar Sag nr [Klager] Mod KNR

Kendelse. afsagt den 30. marts Sag nr [Klager] mod

1 Sagsfremstilling Den 9. maj 2018 tog Redox.dk telefonisk kontakt til [Klager]. Samtalen varede i 25 sekunder og havde følgende indhold:

Pressenævnets kendelse i sag nr

Til teksten var indsat et billede af fem skoleelever, der sidder og arbejder ved bærbare computere. Ingen af disse børn er klagers.

Klager. J.nr UL/bib. København, den 15. marts 2012 KENDELSE. ctr.

[Klager] har klaget over, at SE og HØR mod bedre vidende har bragt ukorrekte oplysninger om hendes livsforhold.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen Da [Klagers navn] sagsøgte [Klagers navn], som blev bragt på redox.dk den 13. december 2017.

Kendelse. afsagt den 10. april Sag nr [Klager 1], [Klager 2] ApS og [Klager 3] A/S. mod. Gråsten Avis

K E N D E L S E. Sagens tema: Klagerne vedrører en sag anlagt af advokat [C] og et af hende ejet anpartsselskab mod [ejerforening].

Kendelse. afsagt den 30. marts Sag nr [Klager] mod. Avisen.dk

K E N D E L S E. Jeg er lige kommet hjem og fandt et brev fra min tidligere advokat.

Sælger afleverer ejendommen i ryddeliggjort stand kr på overtagelsesdagen

Pressenævnets kendelse i sag nr

Kendelse. afsagt den 22. maj Sag nr [Klager] mod. FORSKERforum

Kendelse. afsagt den 10. april Sag nr [Klager] mod. Rudersdal Avis

Kendelse. afsagt den 20. november Sag nr JEWLSCPH ApS og [Klager 1] mod. SE og HØR

[Klager] har klaget over, at sn.dk har krænket privatlivets fred og anvendt begrebet konfiskeret i stedet for begrebet beslaglagt.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har bragt ukorrekte oplysninger i forbindelse med omtalen af en straffesag mod ham.

Kendelse. afsagt den 30. marts Sag nr [Klager] mod. JydskeVestkysten

Kendelse. afsagt den 20. november Sag nr [Klager] mod. Ritzaus Bureau A/S

Over underrubrikken er indsat et billede af en dirigenthammer med et tilhørende podie.

[Klager] har klaget over, at Researchkollektivet Redox (Redox.dk) har bragt ukorrekte oplysninger

Kendelse. afsagt den 27. september Sag nr Nordic Medicare. mod. TV2 Nord

[Klager] har klaget over overskriftens formulering og BTs forelæggelse.

Klager. J.nr AQ/li. København, den 29. januar 2013 KENDELSE. ctr.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder et krænkende billede af ham.

Kendelse. afsagt den 21. marts Sag nr [Klager] mod. Netavisen Pio

[Klager] har navnlig klaget over, at artiklen indeholder usande og hånende oplysninger.

Bilag 1. Valgregulativ - Repræsentantskabet

Sagens omstændigheder:

1 Sagsfremstilling DR bragte den 12. september 2018 programmet Sprogquizzen på DRK. I programmet indgik blandt andet følgende indslag:

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Wivi H. Larsen som principal for advokatfuldmægtig [A], Glostrup.

Kendelse. afsagt den 26. maj Sag nr [Klager] mod. Fyens Stiftstidende. Fyns Amts Avis

advokat Peter Ulrik Plesner Baunegårdsvej København K København den 29. oktober 2001

Valgprotokol. Vedrørende valg af repræsentantskabet. Eniig a.m.b.a. Marts 2019

Af interviewet med [Klager 2] med overskriften: Jeg drikker kun vanvittigt på en kontrolleret måde, fremgik følgende:

KENDELSE. De indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.

5. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].

Transkript:

Kendelse afsagt den 21. februar 2019 Sag nr. 2018-80-0135 Nykredit og Forenet Kredit mod Økonomisk Ugebrev Nykredit og foreningen Forenet Kredit har ved advokat Jess Thiersen klaget til Pressenævnet over artiklen Nykredit indrømmer: Ansatte indsamlede fuldmagter i arbejdstiden bragt den 8. april 2018 i Økonomisk Ugebrev Finans/CFO nr. 12, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omhandler også mediets afslag på genmæle. Nykredit og Forenet Kredit har klaget over, at Økonomisk Ugebrev har bragt ukorrekte oplysninger og over ugebrevets manglende forelæggelse af skadelige og krænkende udsagn. 1 Sagsfremstilling Korrespondance forud for den påklagede artikel Forud for den påklagede artikel stillede Økonomisk Ugebrev fem spørgsmål til Nykredit og Forenet Kredit. Pressenævnet er ikke bekendt med datoen. Nedenfor er de fem spørgsmål oplistet i kursiv, og efter hvert spørgsmål ses Nykredit og Forenet Kredits svar: 1. En lang række kommentarer nævner, at Nykredits medarbejdere blev transporteret samlet i busser til valgsteder. Kan I bekræfte, at der er foregået bustransport af Nykredit medarbejdere til et eller flere valgsteder? Nykredit, pressechef [Person A]: Nykredits chefgruppe ankom samlet i en bus til valgmødet i Ballerup, da de på valgdagen var samlet til seminar i Køge cirka 40 km. derfra. En del af programmet på seminaret var at deltage på valgmødet, da vi anser det for naturligt, at det øverste ledelseslag har forståelse for og indsigt i koncernens demokratiske bagland. Derfor blev der arrangeret fællestransport. De af chefgruppens medlemmer, der ikke havde stemmeret til valgmødet, lyttede til talerne og indlæggene, mens de medlemmer, der

2 havde stemmeret, selvfølgelig kunne stemme, hvis de ønskede at gøre dette. Chefgruppen består af koncerndirektionen og de ledere, der refererer til koncerndirektionen. 2. I givet fald: Hvem har betalt for denne bustransport? Nykredit, pressechef [Person A]: Nykredit. 3. Såfremt dele af Nykredit koncernen/forenet Kredit aktivt har arrangeret denne transport af medarbejdere, er det da i overensstemmelse med Forenet Kredits valgregler? Forenet Kredit, pressechef [Person B]: Valgreglerne tager ikke stilling til, hvilket transportmiddel medlemmerne er ankommet med. Forenet Kredit arrangerer ikke transport til valgmøderne 4. Vi har ligeledes fået flere kommentarer om, at Nykredit medarbejdere har indsamlet fuldmagter til repræsentantskabsvalget i arbejdstiden. Kan I bekræfte eller afvise, at dette er sket? Nykredit, pressechef [Person A]: Alle medarbejdere i Nykredit, der er medlem af Forenet Kredit, kan deltage i foreningens valg på lige fod med andre medlemmer, herunder også medbringe fuldmagter for andre stemmeberettigede. Har man skulle medbringe en fuldmagt for en kollega, kan det have været naturligt at tale om det på arbejdspladsen. Hvis det er sket, er det selvfølgelig vores forventning, at det ikke er gået ud over arbejdet, og vi er også helt trygge ved, at det er tilfældet. 5. Er det efter jeres opfattelse i overensstemmelse med en god demokratisk proces, hvis ledelsen i Forenet Kredit/Nykredit arbejder for at fremme valg til repræsentantskabet af nogle kandidater frem for andre? Forenet Kredit, pressechef [Person B]: Ingen i Forenet Kredit arbejder for at fremme nogle kandidater frem for andre. De kandidater i bestyrelsen, der selv var på valg, har naturligvis arbejdet for selv at blive valgt, ligesom alle andre kandidater. Forenet Kredit sikrer, at valgene foregår efter reglerne, og vi er glade for de medlemmer, som vælger at engagere sig i valget. Forenet Kredit vil fortsat opfordre alle medlemmer til at deltage i valgene. Den påklagede artikel Økonomisk Ugebrev Finans/CFO bragte i nr. 12 udgivet den 8. april 2018 på forsiden et billede af [Person C] med overskriften NYKREDIT INDRØMMER: ANSATTE INDSAMLEDE FULDMAGTER I ARBEJDSTIDEN. Herunder var følgende tekst bragt:

3 Kunder og kandidater til de nylige valg til Forenet Kredits repræsentantskab raser over manipulation og udemokratisk adfærd. De har ikke tillid til, at bestyrelsesformand [Person C] arbejder for et reelt demokrati i ejerforeningen bag Nykredit. Nykredit indrømmer at have betalt for ansattes transport til valgsteder, og at de indsamlede fuldmagter hos kolleger i arbejdstiden. På side 3 og 4 bragte Økonomisk Ugebrev selve artiklen NYKREDIT INDRØMMER: AN- SATTE INDSAMLEDE FULDMAGTER I ARBEJDSTIDEN med følgende underrubrik: Demokratiet i ejerforeningen bag Nykredit, Forenet Kredit, eksisterer ikke. Udadtil arbejder ledelsen for at styrke demokratiet. Men virkeligheden er, at den samme ledelse ubarmhjertigt tromler ethvert forsøg på spirende demokrati. Sådan lyder konklusionen i Økonomiske Ugebrevs survey med svar fra 650 real kreditlånere. Vurderingen bakkes op af en række af de kandidater, der ved det seneste valg stillede op til foreningens repræsentantskab. Af artiklens indhold fremgik blandt andet: Nykredit indrømmer nu at have arrangeret og betalt bustransport af ledende medarbejdere til valgstedet, så de kunne påvirke resultatet gennem stemmeafgivning. Nykredit og Forenet Kredit styrer tilsyneladende fuldstændig, hvem der bliver valgt til repræsentantskabet, der er foreningens øverste myndighed. Det er den entydige vurdering i Økonomisk Ugebrevs survey, hvor respondenterne tegner et billede af nærmest diktatoriske tilstande i forbindelse med valghandlingerne. Helt samme vurdering har en række låntagerkandidater efter valget til repræsentantskabet i marts 2018: De blev godt og grundigt tromlet ned af ansatte fra Nykredit, der troppede op til valget udstyret med fuldmagter til at stemme på ledelsens egne kandidater. FRAGTET MED BUS Resultatet blev, at græsrødderne efter et enormt forarbejde kunne se, at ledelsens kandidater blev valgt. Jeg vil påstå, at demokratiet i Nykredits valg ikke findes, og at ledelsen kontrollerer valget, siger kriminaltekniker [Person D], der er en af de kandidater, der stillede op til valget i Nordsjælland. Han og flere andre kandidater så i forbindelse med valget i Ballerup ved selvsyn Nykredit medarbejdere blive fragtet samlet med bus til afstemningsstedet. Netop bustransport af medarbejdere til valgstederne bliver fremhævet i en stribe kommentarer i Økonomisk Ugebrevs survey, der samlet set tegner et ekstremt opsigtsvækkende billede af demokratiet i foreningen. Nykredit er gennemsyret af en os mod dem -kultur. Medarbejdere bruges aktivt for at sikre den nuværende magtstruktur. Det skriger til himlen af diktatur. Kunde/ ejer-indflydelse er lig nul, lyder en af kommentarerne. Jeg så selv en bus med medarbejdere fra Nykredit, og jeg så dem gå ind sammen med koncernchef [Person E]. Bagefter hørte jeg, at der var taget billeder af bussen,

4 men at busselskabet nægtede, at bussen var bestilt af Nykredit, siger udviklingsingeniør [Person F], der selv stillede op til valget. Også flere af respondenterne i surveyet omtaler disse busser med ansatte fra Nykredit. Økonomisk Ugebrev har på grund af de konkrete låntageroplevelser og kommentarerne stillet spørgsmål til både Nykredit og Forenet Kredit, herunder om den omtalte bustransport. Pressechef [Person A] indrømmer, at Nykredit rent faktisk står bag i hvert fald en af de omtalte bustransporter. Nykredits chefgruppe ankom samlet i en bus til valgmødet i Ballerup, da de på valgdagen var samlet til seminar i Køge cirka 40 km derfra. En del af programmet på seminaret var at deltage på valgmødet, da vi anser det for naturligt, at det øverste ledelseslag har forståelse for og indsigt i koncernens demokratiske bagland. Derfor blev der arrangeret fællestransport. De af chefgruppens medlemmer, der ikke havde stemmeret til valgmødet, lyttede til talerne og indlæggene, mens de medlemmer, der havde stemmeret, selvfølgelig kunne stemme, hvis de ønskede at gøre dette. Chefgruppen består af koncerndirektionen og de ledere, der refererer til koncerndirektionen, skriver [Person A] i et svar til Ugebrevet, hvor han også bekræfter, at Nykredit har betalt transporten. Han leverer dermed et klokkeklart eksempel på, at ledelsen - med held - direkte har påvirket valgresultatet. MARIONETTEATER Blandt låntagerne er det opfattelsen, at fænomenet med gratis bustransport er langt bredere end til at omfatte en ledelsesgruppe: Det er blevet de ansatte mod kunderne, og en elite, der ikke vil have kundeinput, siger [Person F]. Jeg har brugt mange timer på at stemme dørklokker og vil arbejde for mere åbenhed og demokrati, men jeg kan konstatere, at det er umuligt at komme ind. Ledelsen ved hele tiden, hvor mange fuldmagter, der er ude, og har styr på deres egne, så de styrer processen. Så resultatet er, at i stedet for, at der kommer frisk luft ind i repræsentantskabet, så har vi et marionetteater med en række nikkedukker, siger [Person D]. Netop emnet omkring fuldmagter til medarbejdere i Nykredit er ligeledes trukket frem i en række svar i web-surveyet. Ejerne holdes udenfor, og valget kuppes af magteliten, der bruger personalet til at samle fuldmagter i arbejdstiden. Det burde ikke være lovligt i et land som Danmark, skriver en af respondenterne i en kommentar. Også dette forløb erkendes nu af pressechef [Person A]. Ugebrevet har spurgt, om han kan bekræfte, at medarbejdere har indsamlet fuldmagter i arbejdstiden. Alle medarbejdere i Nykredit, der er medlem af Forenet Kredit, kan deltage i foreningens valg på lige fod med andre medlemmer, herunder også medbringe fuldmagter for andre stemmeberettigede. Har man skullet medbringe en fuldmagt for en kollega, kan det have været naturligt at tale om det på arbejdspladsen. Hvis det er sket, er det selvfølgelig vores forventning, at det ikke er gået ud over arbejdet, og vi er også helt trygge ved, at det er tilfældet, skriver [Person A] til Ugebrevet. Endelig fremhæver flere kandidater til valget, at der fra Forenet Kredits sekretariats side blev brugt tekniske benspænd for at hæmme udefra kommende kandidaters muligheder for at blive valgt. Jeg og flere andre har oplevet at hvis en fuldmagt

5 skulle flyttes fra en person, fordi der var for mange, så har sekretariatet besværliggjort det. Jeg har også eksempler på, at sekretariatet har villet bestemme hvilke fuldmagter, der skulle flyttes, siger sognepræst [Person G], der ligeledes stillede op til valget. Det ville være langt bedre med en elektronisk afstemning, men det er ledelsen imod, fordi den dermed vil miste kontrollen over selve valget, siger [Person G]. I slutningen af artiklen stod følgende: Læs her Nykredits svar i fuld længde. Herefter var en faktaboks med følgende oplysninger indsat: Sådan gik de seneste valg til ejerforeningens repræsentantskab: Dette forår er der afholdt valg to steder, nemlig i Vestjylland og København/Nordsjælland. Herudover obligationsejervalg uden afstemning. Den reelle kamp stod dermed i de to regioner. Både i Vestjylland og i København/Nordsjælland blev alle ledelsens kandidater valgt, og med påfaldende enslydende stemmetal. I Vestjylland fik de fire kandidater fra 699 til 710 stemmer, mens de fire kundekandidater fik fra 66 til 110 stemmer. I København/Nordsjælland fik ledelsens syv kandidater fra 680 til 702 stemmer, mens kundernes syv kandidater fik fra 374 til 434 stemmer. Økonomisk Ugebrev bragte på side 6 i samme ugebrev kommentaren LEDELSEN HOS NY- KREDIT-EJER BØR UNDERSØGES skrevet af Økonomisk Ugebrevs chefredaktør. Denne er ikke påklaget til Pressenævnet. Genmæleanmodningen Nykredit og Forenet Kredit anmodede den 4. maj 2018 Økonomisk Ugebrev om at få bragt følgende genmæle: [Rubrik] Pressenævnet kritiserer Økonomisk Ugebrev for artikel om Nykredit: [Brødtekst] I artiklen, Nykredit indrømmer: Ansatte indsamlede fuldmagter i arbejdstiden står der, Nykredit indrømmer nu at have arrangeret og betalt bustransporten af ledende medarbejdere til valgstedet, så de kunne påvirke resultatet gennem stemmeafgivningen. Nykredit har ikke anerkendt, at ansatte indsamlede fuldmagter i arbejdstiden, eller at have påvirket afstemningen ved valg til repræsentantskabet i marts 2018 i Forenet Kredit, ligesom Nykredits svar til Økonomisk Ugebrev ikke kan danne grundlag for en sådan udlægning heraf som sket i overskrift og indledningen til artiklen. Økonomisk Ugebrev afviste den 10. maj 2018 at bringe genmæleteksten. Nykredit og Forenet Kredits klage er modtaget i Pressenævnet den 15. maj 2018. 2 Parternes synspunkter

6 2.1 Nykredit og Forenet Kredits synspunkter Korrekt information Klagerne har indledningsvist anført, at der i marts 2018 blev afholdt valg til repræsentantskabet for Forenet Kredit med valg i valgområderne København og Nordsjælland (blev afholdt i København den 8. marts 2018) og Vestjylland (blev afholdt den 6. marts 2018). De har vedlagt kopi af Vedtægterne for Forenet Kredit, vedtaget den 23. november 2017. Det fremgår af 3, at medlemmer af foreningen er de til enhver tid værende låntagere med lån påtaget i Nykredit Realkredit A/S, og af 5 og 9, at repræsentantskabet er foreningens øverste myndighed, som blandt andet vælges af foreningens medlemmer i overensstemmelse med foreningens valgregulativ. Derudover har klagerne vedhæftet Valgregulativ for Forenet Kredit, vedtaget den 21. september 2017. De nærmere betingelser for at kunne blive valgt fremgår af valgregulativets 2 til 4, herunder at kandidater skal være foreslået af mindst 25 stillere, og at hvis der er opstillet flere kandidater, afholdes der valg, hvor bestyrelsen for Forenet Kredit fastsætter tid og sted. Klagerne har anført, at Økonomisk Ugebrevs udlægning/fortolkning af Nykredits svar på Økonomisk Ugebrevs spørgsmål forud for artiklen er misvisende. - Overskriften I forhold til Økonomisk Ugebrevs overskrift NYKREDIT INDRØMMER: ANSATTE IND- SAMLEDE FULDMAGTER I ARBEJDSTIDEN, så er det spørgsmål 4 og svaret herpå, der er relevant. Spørgsmål 4 og svar er sålydende: Vi har ligeledes fået flere kommentarer om, at Nykredits medarbejdere har indsamlet fuldmagter til repræsentantskabsvalget i arbejdstiden. Kan I bekræfte eller afvise, at dette er sket? Nykredit, pressechef [Person A]s svar: Alle medarbejdere i Nykredit, der er medlem af Forenet Kredit, kan deltage i foreningens valg på lige fod med andre medlemmer, herunder også medbringe fuldmagter for andre stemmeberettigede. Har man skulle medbringe en fuldmagt for en kollega, kan det have været naturligt at tale om det på arbejdspladsen. Hvis det er sket, er det selvfølgelig vores forventning, at det ikke er gået ud over arbejdet, og vi er også helt trygge ved, at det er tilfældet. Klagerne har anført, at den citerede overskrift er baseret på en forudsætning om, at det er odiøst, hvis Nykredits medarbejdere i arbejdstiden gav hinanden fuldmagter. Det mener klagerne ikke, at det er.

7 Det er imidlertid ikke korrekt, når det i overskriften positivt angives, at Nykredit har sagt (indrømmet), at Nykredits medarbejderne har indhentet fuldmagter hos hinanden i arbejdstiden. Det anførte svar indeholder således ikke nogen bekræftelse fra Nykredits side herom, idet der blot omtales Nykredits holdning, hvis det måtte være tilfældet - nemlig at det ikke måtte gå ud over arbejdet. Klagerne finder således, at Nykredit ikke ses at have indrømmet noget vedrørende fuldmagtsindsamlinger, hvorfor overskriften ikke har belæg i det modtagne svar fra Nykredit. Overskriften har således, ifølge klagerne, ikke dækning i artiklen. - Bustransport til valgsteder Klagerne har bestridt følgende udsagn: Nykredit indrømmer nu at have arrangeret og betalt bustransporten af ledende medarbejdere til valgstedet, så de kunne påvirke resultatet gennem stemmeafgivningen. Klagerne har anført, at det må være spørgsmål 1 og svaret herpå, der er relevant. Spørgsmål 1 og svar er sålydende: En lang række kommentarer nævner, at Nykredit medarbejdere blev transporteret samlet i busser til valgsteder. Kan I bekræfte, at der er foregået bustransport af Nykredit medarbejdere til et eller flere valgsteder? Nykredit, pressechef [Person A] svar: Nykredits chefgruppe ankom samlet i en bus til valgmødet i Ballerup, da de på valgdagen var samlet til seminar i Køge cirka 40 km derfra. En del af programmet på seminaret var at deltage på valgmødet, da vi anser det for naturligt, at det øverste ledelseslag har forståelse for og indsigt i koncernens demokratiske bagland. Derfor blev der arrangeret fællestransport. De af chefgruppens medlemmer, der ikke havde stemmeret til valgmødet, lyttede til talerne og indlæggene, mens de medlemmer, der havde stemmeret, selvfølgelig kunne stemme, hvis de ønskede at gøre dette. Chefgruppen består af koncerndirektionen og de ledere, der refererer til koncerndirektionen. Klagerne har anført, at det er forkert af Økonomisk Ugebrev at anføre, at Nykredit har sagt (indrømmet), at Nykredit har transporteret ledende medarbejdere til valgstederne for at de kunne påvirke valget. Nykredit har alene sagt, at transporten er sket for, at ledergruppen kunne følge med i valgprocessen. Dette er, ifølge klagerne, ikke et udtryk for, at transporten fandt sted for, at ledergruppen skulle påvirke resultatet. Det i indledningen til artiklen postulerede har således ikke belæg i det modtagne svar fra Nykredit. Forelæggelse

8 Nykredit og Forenet Kredit har anført, at der i artiklen er gengivet en række udsagn, blandt andet fra kandidater til valget, der ikke blev valgt. De anførte udsagn er: 1) Jeg vil påstå, at demokratiet i Nykredits valg ikke findes, og at ledelsen kontrollerer valget 2) Medarbejderne bruges aktivt for at sikre den nuværende magtstruktur, Det skriger til himlen af diktatur. Kunde/ejer-indflydelse er lig nul. 3) Ledelsen ved hele tiden, hvor mange fuldmagter, der er ude, og har styr på deres egne, så de styrer processen. 4) Ejerne holdes udenfor, og valget kuppes af magteliten, der bruger personalet til at samle fuldmagter i arbejdstiden. Nykredit og Forenet Kredit tager afstand fra og er ikke enig i de angivne udsagn/beskyldninger. Udsagnene er skadelige og krænkende for Nykredit og Forenet Kredit, da det er beskyldninger om ikke demokratisk adfærd. Sådanne udsagn burde have været forelagt for Nykredit og Forenet Kredit. Da dette ikke skete, mener klagerne, at Økonomisk Ugebrev har handlet i strid med god presseskik. Genmæle Klagerne finder, at overskriften og de angivne indrømmelser ikke har dækning i de foreliggende spørgsmål og svar og derfor ikke er korrekte. Ved afgrænsningen af hvilken grad af unøjagtighed, der må tolereres i overskrifter og artikler gælder i den foreliggende sag, at det påståede sagte, skal læses i sammenhæng med en række citerede påstande fra andre i artiklen om, at Nykredit har søgt at påvirke valget i Forenet Kredit. Dette er væsentlige påstande, og når Økonomisk Ugebrev i overskriften fejlagtigt anfører, at Nykredit har foretaget den angivne indrømmelse, og derefter straks i artiklen yderligere anfører, at Nykredit har indrømmet at transportere ledende medarbejdere til valgstedet for at påvirke resultatet, så er det ikke en sproglig unøjagtighed eller forhold, man kan se berigtiget i artiklen. Klagerne mener, at der foreligger en bevidst forvanskning af Nykredits svar til Økonomisk Ugebrev forud for artiklen, hvilket er i strid med god presseskik. Nykredit og Forenet Kredit har på denne baggrund anmodet om at få bragt ovenstående genmæle. De har i den forbindelse oplyst, at Erhvervsstyrelsen den 14. maj 2018 henlagde sagen, og har medsendt kopi af Erhvervsstyrelsens brev af 14. maj 2018, hvoraf det blandt andet fremgår: Erhvervsstyrelsen anmodede i brev af 10. april 2018 om en redegørelse for de forhold vedrørende foreningens valg, som Økonomisk Ugebrev Finans/CFO beskrev i en række artikler af 9. april 2018. [ ] Erhvervsstyrelsen tager Forenet Kredits redegørelse til efterretning og finder

9 efter en samlet vurdering ikke, at der er grundlag for at fastslå, at der er sket overtrædelse af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller Forenet Kredits vedtægter. Styrelsen har særligt lagt vægt på udtalelserne fra den eksterne og interne revision og VP Securities A/S. Erhvervsstyrelsen foretager os derfor ikke yderligere, og vi anser herefter sagen for afsluttet. Klagerne har anført, at Erhvervsstyrelsens brev af 14. maj 2018 underbygger, at Økonomisk Ugebrev med sine påstande er gået alt for langt. 2.2 Økonomisk Ugebrevs synspunkter Økonomisk Ugebrev har indledningsvis anført, at Erhvervsstyrelsen i anledning af Økonomisk Ugebrevs omtale bad Forenet Kredit om at redegøre for en række spørgsmål. Korrekt information Økonomisk Ugebrev har anført, at Nykredits udtalelser er loyalt gengivet i Økonomisk Ugebrevs artikel. Formelt er svarene fra Nykredit noget vage, men svarene kan kun tolkes i retning af, at de beskrevne forhold er sket. Økonomisk Ugebrev finder tillige den beskrevne praksis sandsynliggjort via de svar, som fremgår af det gennemførte survey. Økonomisk Ugebrev har yderligere anført, at ugebrevet loyalt efterfølgende har bragt artiklen Nykredit-ejer afviser kritik af valgforløb, men modsiges bragt den 6. maj 2018 i Økonomisk Ugebrev nr. 16. Artiklen omhandler, at Forenet Kredit har afleveret en redegørelse til Erhvervsstyrelsen, hvor foreningen afviser at have gjort noget forkert i forhold til valgregler og vedtægter. - Overskriften I forhold til overskriften NYKREDIT INDRØMMER: ANSATTE INDSAMLEDE FULDMAG- TER I ARBEJDSTIDEN har Økonomisk Ugebrev anført, at Nykredit ikke har afvist, at der er sket indsamling af fuldmagter i arbejdstiden. - Bustransport til valgsteder Økonomisk Ugebrev har anført, at Nykredit ikke har afvist, at der er betalt transport for medarbejdere til valgstederne, og at Økonomisk Ugebrev alene har skrevet, at Nykredit har betalt transport til valgsteder for ansatte. Hvis disse ansatte har stemt, har det selvfølgelig påvirket valgresultaterne. Derudover har Økonomisk Ugebrev bemærket, at Forenet Kredit i redegørelsen til Erhvervsstyrelsen blandt andet skrev følgende om den påklagede artikel:

10 Dertil kommer en række forhold, som er korrekte, men som vi ikke finder grund til at kategorisere som problematiske. Dette gælder eksempelvis den omtalte bustransport for en gruppe af chefer, der var samlet på seminar (...) når dette er sagt, så må vi tage til efterretning, at nogle medlemmer har betænkeligheder ved valgets gennemførelse. Dette tager vi selvfølgelig alvorligt. I et demokrati er tilliden til valget selvfølgelig et meget vigtigt fundament. Forelæggelse Økonomisk Ugebrev mener, at de anvendte citater ikke burde have været forelagt, da budskaberne er meget ens med påpegning af de samme problemstillinger, som Økonomisk Ugebrev spurgte Forenet Kredit/Nykredit om forud for artiklen. Genmæle Økonomisk Ugebrev har afvist at bringe et genmæle. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse: I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. God presseskik Nykredit og Forenet Nykredit har klaget over, at Økonomisk Ugebrev har bragt ukorrekte oplysninger og over manglende forelæggelse af skadelige og krænkende kildeudsagn. Korrekt information Klagerne har anført, at Økonomisk Ugebrevs udlægning af Nykredits svar på Økonomisk Ugebrevs spørgsmål forud for artiklen er misvisende. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Det følger yderligere af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.1 og A.6. - Overskriften Klagerne har klaget over, at overskriften NYKREDIT INDRØMMER: ANSATTE INDSAM- LEDE FULDMAGTER I ARBEJDSTIDEN ikke er korrekt, da Nykredit ikke har indrømmet noget vedrørende fuldmagtsindsamlinger. Klagerne finder, at overskriften hverken har dækning Nykredits svar til Økonomisk Ugebrev eller i artiklens indhold.

11 Økonomisk ugebrev skrev i overskriften NYKREDIT INDRØMMER: ANSATTE INDSAM- LEDE FULDMAGTER I ARBEJDSTIDEN. Af selve artiklen fremgik følgende: Også dette forløb erkendes nu af pressechef [Person A]. Ugebrevet har spurgt, om han kan bekræfte, at medarbejdere har indsamlet fuldmagter i arbejdstiden. Alle medarbejdere i Nykredit, der er medlem af Forenet Kredit, kan deltage i foreningens valg på lige fod med andre medlemmer, herunder også medbringe fuldmagter for andre stemmeberettigede. Har man skullet medbringe en fuldmagt for en kollega, kan det have været naturligt at tale om det på arbejdspladsen. Hvis det er sket, er det selvfølgelig vores forventning, at det ikke er gået ud over arbejdet, og vi er også helt trygge ved, at det er tilfældet, skriver [Person A] til Ugebrevet. Pressenævnet lægger til grund, at Nykredits svar var gengivet korrekt i sin fulde længde i den påklagede artikel. Efter Pressenævnets opfattelse giver Nykredits generelle udtalelse ikke grundlag for at tillægge Nykredit at have indrømmet, at ansatte skulle have indsamlet fuldmagter i arbejdstiden. Nævnet finder herved, at overskriften ikke har dækning i Nykredits svar og må betragtes som en forvanskning af svaret. Nævnet udtaler derfor kritik af Økonomisk Ugebrev, selv om svaret er gengivet i sin fulde længde i artiklen. - Bustransport til valgsteder Klagerne har klaget over sætningen Nykredit indrømmer nu at have arrangeret og betalt bustransport af ledende medarbejdere til valgstedet, så de kunne påvirke resultatet gennem stemmeafgivning. og har anført, at Nykredit alene har udtalt, at transporten skete for, at ledergruppen kunne følge med i valgprocessen. Af den påklagede artikel fremgår blandt andet: Pressechef [Person A] indrømmer, at Nykredit rent faktisk står bag i hvert fald en af de omtalte bustransporter. Nykredits chefgruppe ankom samlet i en bus til valgmødet i Ballerup, da de på valgdagen var samlet til seminar i Køge cirka 40 km derfra. En del af programmet på seminaret var at deltage på valgmødet, da vi anser det for naturligt, at det øverste ledelseslag har forståelse for og indsigt i koncernens demokratiske bagland. Derfor blev der arrangeret fællestransport. De af chefgruppens medlemmer, der ikke havde stemmeret til valgmødet, lyttede til talerne og indlæggene, mens de medlemmer, der havde stemmeret, selvfølgelig kunne stemme, hvis de ønskede at gøre dette. Chefgruppen består af koncerndirektionen og de ledere, der refererer til koncerndirektionen, skriver [Person A] i et svar til Ugebrevet, hvor han også bekræfter, at Nykredit har betalt transporten. Han leverer dermed et klokkeklart eksempel på, at ledelsen - med held - direkte har påvirket valgresultatet.

12 Pressenævnet lægger til grund, at Nykredits svar vedrørende bustransport til valgsteder var gengivet korrekt i sin fulde længde i den påklagede artikel. Nævnet finder imidlertid, at Nykredits svar ikke gav Økonomisk Ugebrev grundlag for at tillægge Nykredit at have indrømmet, at ledende medarbejdere blev transporteret til valgstedet, så de kunne påvirke resultatet gennem stemmeafgivning. Nævnet finder herved, at den påklagede sætning ikke har dækning i Nykredits svar og må betragtes som en forvanskning af svaret. Nævnet udtaler således kritik af Økonomisk Ugebrev, selv om Nykredits svar er gengivet i sin fulde længde i artiklen. Forelæggelse Nykredit og Forenet Kredit har klaget over manglende forelæggelse af en række kildeudsagn, blandt andet fra kandidater til valget, der ikke blev valgt. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A.3. Følgende udsagn er påklaget: 1) Jeg vil påstå, at demokratiet i Nykredits valg ikke findes, og at ledelsen kontrollerer valget, siger kriminaltekniker [Person D], der er en af de kandidater, der stillede op til valget i Nordsjælland. 2) Netop bustransport af medarbejdere til valgstederne bliver fremhævet i en stribe kommentarer i Økonomisk Ugebrevs survey, der samlet set tegner et ekstremt opsigtsvækkende billede af demokratiet i foreningen. Nykredit er gennemsyret af en os mod dem -kultur. Medarbejdere bruges aktivt for at sikre den nuværende magtstruktur. Det skriger til himlen af diktatur. Kunde/ ejerindflydelse er lig nul, lyder en af kommentarerne. 3) Ledelsen ved hele tiden, hvor mange fuldmagter, der er ude, og har styr på deres egne, så de styrer processen. [ ], siger [Person D] 4) Netop emnet omkring fuldmagter til medarbejdere i Nykredit er ligeledes trukket frem i en række svar i web surveyet. Ejerne holdes udenfor, og valget kuppes af magteliten, der bruger personalet til at samle fuldmagter i arbejdstiden. [ ] skriver en af respondenterne i en kommentar. Pressenævnet lægger til grund, at Økonomisk Ugebrev forud for den påklagede artikel blandt andet sendte følgende spørgsmål til klagerne: Spørgsmål 4. Vi har ligeledes fået flere kommentarer om, at Nykredit medarbejdere har indsamlet fuldmagter til repræsentantskabsvalget i arbejdstiden. Kan I bekræfte eller afvise, at dette er sket?

13 Og Spørgsmål 5. Er det efter jeres opfattelse i overensstemmelse med en god demokratisk proces, hvis ledelsen i Forenet Kredit/Nykredit arbejder for at fremme valg til repræsentantskabet af nogle kandidater frem for andre? Pressenævnet finder, at de to ovennævnte udsagn fra [Person D] og de to udsagn fra unavngivne personer vedrørende indsamling af fuldmagter og den demokratiske proces ved valg til ejerforeningen, Forenet Kredits repræsentantskab, kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klagerne. Økonomisk Ugebrev indhentede forud for artiklen klagernes kommentarer vedrørende indsamling af fuldmagter i arbejdstiden (spørgsmål 4) og vedrørende en demokratisk valgproces (spørgsmål 5). Nykredits svar på spørgsmål 4 vedrørende indsamling af fuldmagter i arbejdstiden var medtaget i sin fulde længde i den påklagede artikel. Forenet Kredits svar på spørgsmål 5 var derimod ikke medtaget i den påklagede artikel. Svaret var følgende: Ingen i Forenet Kredit arbejder for at fremme nogle kandidater frem for andre. De kandidater i bestyrelsen, der selv var på valg, har naturligvis arbejdet for selv at blive valgt, ligesom alle andre kandidater. Forenet Kredit sikrer, at valgene foregår efter reglerne, og vi er glade for de medlemmer, som vælger at engagere sig i valget. Forenet Kredit vil fortsat opfordre alle medlemmer til at deltage i valgene. Pressenævnet finder, at Økonomisk Ugebrevs forelæggelse var tilstrækkelig i forhold til at bringe de påklagede kildeudsagn uden nærmere forelæggelse. Det forudsætter imidlertid, at klagernes svar og kommentarer til de forelagte emner blev medtaget i tilstrækkeligt omfang. Da Nykredits svar på spørgsmål 5 vedrørende den demokratiske proces ikke blev gengivet i artiklen, udtaler Pressenævnet kritik. Det kan i den relation ikke føre til et andet resultat, at Økonomisk Ugebrev sidst i artiklen havde indsat et link til samtlige af klagernes svar i fuld længde. Genmæle Nykredit og Forenet Kredit har anmodet om at få bragt følgende genmæle: [Rubrik] Pressenævnet kritiserer Økonomisk Ugebrev for artikel om Nykredit: [Brødtekst] I artiklen, Nykredit indrømmer: Ansatte indsamlede fuldmagter i arbejdstiden står der, Nykredit indrømmer nu at have arrangeret og betalt bustransporten af ledende medarbejdere til valgstedet, så de kunne påvirke resultatet gennem stemmeafgivningen.

14 Nykredit har ikke anerkendt, at ansatte indsamlede fuldmagter i arbejdstiden, eller at have påvirket afstemningen ved valg til repræsentantskabet i marts 2018 i Forenet Kredit, ligesom Nykredits svar til Økonomisk Ugebrev ikke kan danne grundlag for en sådan udlægning heraf som sket i overskrift og indledningen til artiklen. Det fremgår af medieansvarslovens 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at Økonomisk Ugebrev ikke har godtgjort, at Nykredit og Forenet Kredit skulle have indrømmet, at medarbejdere indsamlede fuldmagter i arbejdstiden. Det samme gør sig gældende i forhold til Økonomisk Ugebrevs påstand om, at Nykredit skulle have indrømmet at have transporteret ledende medarbejdere til valgstedet, så de kunne påvirke resultatet. Da oplysningerne samtidig kan være egnet til at påføre Nykredit og Forenet Kredit betydelig skade, finder nævnet, at klagerne er berettiget til at få bragt et genmæle. Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse I medfør af medieansvarslovens 49, jf. retningslinjerne i lovens 39, pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Økonomisk Ugebrev Finans/CFO at bringe følgende på forsiden af næstkommende ugebrev (med samme skrifttype og layout som svarende til forsiden 8. april 2018): Pressenævnet: Kritik og genmæle over for artikel i Økonomisk Ugebrev Nævnet kritiserer Økonomisk Ugebrev for at forvanske udtalelser fra Nykredit og Forenet Kredit vedrørende valg til Forenet Kredits repræsentantskab. [Her indsættes sidehenvisning] Herudover pålægges redaktøren at offentliggøre følgende på side 3 i samme ugebrev med Pressenævnets logo som illustration: [rubrik] Genmæle fra Nykredit og Forenet Kredit [underrubrik] Pressenævnet kritiserer Økonomisk Ugebrev for at forvanske udtalelser fra Nykredit og Forenet Kredit om valget til Forenet Kredits repræsentantskab i 2018. [brødtekst] Økonomisk Ugebrev bragte i april 2018 en artikel om valget til Forenet Kredits repræsentantskab i marts 2018. Nykredit og Forenet Kredit har klaget til Pressenævnet over artiklen og har afvist at have udtalt sig som anført i artiklen.

15 Pressenævnet betragter Økonomisk Ugebrevs udlægning af Nykredit og Forenet Kredits svar som forvanskning og udtaler kritik af Økonomisk Ugebrev. Endvidere giver Pressenævnet Nykredit og Forenet Kredit ret til at få bragt følgende genmæle: Nykredit og Forenet Kredits genmæle I artiklen, Nykredit indrømmer: Ansatte indsamlede fuldmagter i arbejdstiden står der, Nykredit indrømmer nu at have arrangeret og betalt bustransporten af ledende medarbejdere til valgstedet, så de kunne påvirke resultatet gennem stemmeafgivningen. Nykredit har ikke anerkendt, at ansatte indsamlede fuldmagter i arbejdstiden, eller at have påvirket afstemningen ved valg til repræsentantskabet i marts 2018 i Forenet Kredit, ligesom Nykredits svar til Økonomisk Ugebrev ikke kan danne grundlag for en sådan udlægning heraf som sket i overskrift og indledningen til artiklen. Pressenævnet udtaler også kritik af, at Økonomisk Ugebrev ikke bragte Nykredits svar på et spørgsmål stillet af Økonomisk Ugebrev vedrørende den demokratiske valgproces. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse. Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Endelig skal der oprettes et link med teksten Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.