DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011



Relaterede dokumenter
ÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING

Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.

Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen

Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering

Markært. Markplan/sædskifte. Etablering

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 40

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer

Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Vårafgrøder V Mathias Styrbæk Lauritzen og Brian Lars Nielsen

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 42

- ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Miscantus på Julianelyst - sommer og efterår 2017

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 41

Konsulentmøde - Middelfart August 2007

VINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST

Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening

Nr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES

LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

MARK. Indhold. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 10, 3. maj Af planterådgiver Christian Hansen. Aktuelt i marken

Landskonsulent Poul Henning Petersen

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse % effekt. > 85% effekt

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

planteværn Vejledning i

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Det er vigtigt, at du har lagt en strategi, inden du begynder at svampebekæmpe vintersæden

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 36

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 34

BEKÆMPELSE I FRØAVLSÅRET

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 20

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Spinat til frøavl. Markplan/sædskifte. Etablering

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe

Der har endnu ikke været den helt store indflyvning af rapsjordlopper til vinterrapsmarkerne. I registreringsnettet

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 31

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

VINTERRUG OG VINTERBYG: Side 2 af 5

Godt i gang i marken 2015 Korn og raps. Tommy Agermose august 2014

Aktuelt om vinterraps til 2017

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32

når temperaturen stiger, så det er tid til at holde øje med denne sygdom i vårbyggen.

det stærkeste svampemiddel til byg

Aulum Sprøjteplaner forår 2019

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 39

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 37

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Omsåning eller RÅVAREMARKEDET M.V. Jakob F. Kjærsgaard, Planteavlskonsulent, VKST

vårbyg, vårhvede og havre uden udlæg ukrudt

Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere...

AfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne

HAVRERØDSOT: HVORDAN KAN DET UNDGÅS? ERFARINGER FRA SÆSONEN 2014/2015

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

RAPSSTRATEGI. Bekæmpelse af ukrudt efterår og forår. Solutions for the Growing World

Korndyrkningsdag DLG/DLS

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

AGROLINE. Håndbogen Din guide til behandling af marken!

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Hellere forebygge, end helbrede!

Nyhedsbrev nr. 7/2017. Majssåning...1 Græs-proteingødskning...3 Ukrudtsbekæmpelse i udlæg...4

Engrapgræs. Dyrkningsvejledning

Hvorfor svigtede rapsen i 2016?

Vinterhvede, reduceret jordbearbejdning

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 38

Pløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 35

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Høst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?

Spindhør. Etablering. Blomstrende hørmark Foto: Bodil E. Pallesen, AgroTech

VINTERHVEDE (MED PLØJNING)

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21

Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Ukrudtsbekæmpelse. Sæsonen Erfaringer fra året N.V. Brodersen. Agricenter Danmark

MARK. Indhold. Svampesygdomme i korn. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 16, 20. juni Af planterådgiver Marie Uth

Bakkesvingel. Dyrkningsvejledning

Sådan dyrker du økologiske ÆRTER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms amt

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

Ghita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede.

Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg

Hestebønner er de svaret på vores bønner? Ved faglig konsulent Torben Føns Hedegaard

Transkript:

DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 JORDBEHANDLING Betingelsen for en god og ensartet fremspiring og dermed et godt udbytte er et godt såbed. Når jorden er tjenlig, fældes og jævnes den, skal den ligge i længere tid inden såning harves den let i 3-4 cm dybde ca. hver 14. dag. Dette bevirker, at fordampningen reduceres kraftigt. Når såningen skal foretages, harves grundigt op, dvs. så dybt som det kan lade sig gøre uden at ødelægge strukturen i jorden (15-20 cm dybde). Til denne opharvning kan anvendes stubharve. Sidste træk skal være i såretningen. Anvendes rotorharver, skal man være opmærksom på, at stor rotorhastighed øger risikoen for sammenslemning. GØDNING Til vurdering af gødskningsbehovet anvendes jordbundsanalyserne Lettere jord Sværere jord Rt-tal : 6,6-7,0 7,0-7,5 Ft-tal : 6,0-8,0 7,0-9,0 Pt-tal : 2,5-3,5 2,5-3,5 K-tal : 7,0-10,0 10,0-12,0 Mg-tal : 4,0-6,0 5,0-7,0 Ved disse jordbundstal skal der tilføres ca. følgende mængder pr. ha.: N = 0 kg normalt intet P = 25 kg K = 75 kg S = 15 kg Det må generelt frarådes at tilføre disse mængder, i form af husdyrgødning. SÅNING Såtidspunktet bestemmes af fabrikken, der opgives ca. dato når såplan er færdig, endelig dato gives telefonisk ca. 2-3 dage før såning. Det er meget vigtigt, at sådatoen overholdes. Afvigelser i den endelige sådato skal omgående meddeles til fabrikken. Af hensyn til opsamling ved høst skal jorden være meget jævn. Arealet bør sås i samme retning som forventet høstretning. Der bør så vidt muligt sås i retningen nord-syd, dog ikke på tværs af evt. forudgående pløjeretning. Ærterne sås i ensartet dybde 6-7 cm, eller dybere hvis det er tørt, da ærterne skal ligge i fugtig jord. 1

For at undgå pletsåning skal bundklapperne åbnes så meget som muligt, så ærterne kan passere såvalsen, uden at de klumper og dermed falder i byger. Bygesåning kan også opstå, hvis man sår på tværs af harveretningen. Røreakselen skal altid være i funktion, følg ikke maskinens vejledning. Fyld kun frø i maskinen i marken, idet frøet kan pakke ved vejtransport. Dette kan betyde, at røreakselen sætter sig fast, og gearkassen kan ødelægges. Sås foderærter i samme mark, skal der være et bælte på mindst 1 m, hvor der ikke dyrkes ærter. HASTIGHED For at få en ensartet fremspiring, skal hastigheden afpasses så ærterne placeres jævnt og i ensartet dybde. FORLAND Hovedarealet tilsås først, forlandet sås til sidst, og det skal harves ekstra dybt op. Man kan med fordel vente en eller to dage med at så forlandet, idet ærterne på forlandet normalt modner tidligere end hovedarealet pga. dårligere jordstruktur. SPORLØSNERE Sporløsnere skal løsne jorden i mindst 10 cm's dybde. Husk evt. at udskifte spidser. UDSÆD Frø vil blive tilsendt med oplysning om sort, og udsædsmængde. Kontrollér altid sortsnavn på alle sække ved modtagelse og ved såning. Det er meget vigtigt, at man kontrollerer udsædsmængden, efter kort tids såning da den normalt ændrer sig når frøet har pakket sig i maskinen efter kort tids såning. Der er vigtigt at man udsår den mængde som er opgivet. Når arealet er tilsået, skal følgende omgående meddeles til Fabrikken: Sådato, nøjagtig areal, udsædsmængde samt hvor meget udsæd der er tilbage. Resterende frø vil blive afhentet. MARKSKILT Skiltet opsættes der hvor man ønsker at høstmaskinerne kører ind i marken. TROMLING STEN HØST Arealet skal tromles efter såning, der må dog ikke anvendes knasttromle. Der tromles på samme led som såretning. Er jorden tør, bør der tromles med det samme. Er den våd, eller er der udsigt til stærk regn venter man, for at undgå, at jorden danner skorpe. Husk interval mellem tromling og sprøjtning. Der skal samles sten efter såning (påvirker opsamling ved høst) Eventuelle uhøstede arealer eller pletter må ikke fjernes, før opmåling er sket eller tilladelse er givet af fabrikken. Forurenes off. veje under høstarbejdet, rengøres vejene af mandskabet i marken og hvis det ikke er nok opsættes der advarselstavler. 2

UKRUDTSBEHANDLING Husk: Der må ikke sprøjtes med hormonmidler og Matrigon før såning. Sprøjtning for tidsler: der sprøjtes direkte på tidslerne med Roundop (3 gange normal doseringen) mindst 10 til 14 dage før såning, da det skal have tid til at blive transporteret rundt i rodnettet. EFTER SÅNING FØR FREMSPIRING: Max dosering Middel pr. ha. Anvendelse Behandlingsfrist Command CS 0,25 L Udsprøjtes lige efter såning på fugtig jord 60 dage EFTER FREMSPIRING: Det frarådes at der bruges hormonmidler i ukrudtssprøjtninger. Max dosering Middel pr. ha. Anvendelse Behandlingsfrist 1. sprøjtning Udføres senest når ukrudtsplanterne Stomp 0,6 L + har nået kimbladstadiet uanset 6 / 10 uger Bentazon middel 0,45 L ærternes størrelse. 7 uger Bedst virkning ved morgensprøjtning hvor der er høj luftfugtighed. 2. sprøjtning udføres senest 1 uge efter 1.sprøjtning. Stomp 0,6 L + 6 / 10 uger Bentazon middel 0,45 L 7 uger Stomp med ny etiket har 10 ugers sprøjtefrist og max. 1,2 L og må derfor ikke bruges i grønne ærter. Stomp med gammel etiket må godt bruges da der stadig er 6 ugers sprøjtefrist og max. 1,5 L. Aramo 2,0 L Mod græsukrudt 5 uger Agil 100 EC 1,0 L Mod græsukrudt 4 uger Focus Ultra Er forbudt 3

Det er vigtigt at behandlingsfristerne overholdes. Ved lille ukrudtsforekomst kan man ved splitsprøjtning evt. anvende 50-70 % af fuld dosis ved første sprøjtning og derefter afvente virkningen og vurdere om det er nødvendigt at udføre 2. sprøjtning med den resterende dosis. Observeres der skadedyr skal der overvejes at tage et pyrethroid med ved ukrudtssprøjtningen. Forpasses tidspunktet for første sprøjtning, udsprøjtes hele mængden på en gang. Dette foretages når ærterne er 3-5 cm høje og ukrudtet har 2-4 løvblade, man skal dog være opmærksom på vejrforholdene, da varmt og tørt vejr kan give svidninger på planterne Sidst på sæsonen, hvor ærterne og ukrudtet udvikler sig meget hurtigt skal der være korte intervaller mellem 1. og 2. sprøjtning. Skadedyr: Det er meget vigtigt at der sprøjtes for skadedyr så snart de observeres i afgrøden. Middel: Dosering Vandmængde Anvendelse: pr. ha.: pr. ha.: Pyrethroid ½ dosering 150-200 Ved observation af lus + Pirimor G + ½ dosering. Behandlingsfrister: Karate: 7 dage Fastac 50 7 dage Andre pyrethroider 14 dage Pirimor G : 3 dage Ved kraftige luseangreb skal der behandles med en blanding af pyrethroid & pirimor G. SVAMPESYGDOMME: Der skal foretages svampebekæmpelse ved begyndende blomstring. Det vil normalt være nødvendigt at medtage en blanding af pyrethroid / pirimor til bekæmpelse af lus. Middel: Dosering Vandmængde Anvendelse: pr. ha.: pr. ha.: Amistar 0,25 0,5 L 150-200 L Ved begyndende blomstring. ELLER Signum wg 0,25-0,5 L 150-200 L Ved begyndende blomstring. 4

Max.1. behandling pr sæson. Behandlingsfrister: Amistar / Signum wg 14 dage SKADEDYR kendetegn: Kålthrips: Bladrandbiller: Ærtethrips: Ærtebladlus: Ærteviklere: 1-2 mm lange sorte eller mørkebrune insekter(tordenfluer). Angreb ses på nyfremspirede planter som indadrullede bladrande, forkrøblede og væksthæmmede planter. 4-5 mm lange brunstribede biller. Gnaver halvmåneformede indsnit i bladranden. Bekæmpelse er rentabel, når angrebet overstiger 20 % planter med bladgnav. Op til 2 mm lange, sorte insekter. Suger på bælge og blade der får et sølvagtigt skær og korkagtig belægning. Væksten hæmmes. 3-5 mm store lysegrønne lus, der suger næring i blad- og blomsteranlæg. Væksten hæmmes og lusene kan overføre virus. Ved kraftig angreb skal behandlingen gentages. 7-8 mm lang og gullig larve. Borer sig ind i bælgene og ernærer sig af frøene. Kan først behandles når de første bælge har fuld længde. Kålthrips, ærtetrips, bladrandbiller og ærtebladlus: bekæmpes med pyrethroid. Ærtebladlus: bekæmpes med 0,25 kg Pirimor eller en blanding af ½ mængde Pirimor & ½ mængde pyrethroid. Ærteviklere: bekæmpes med 0,3 l Karate, da behandlingsfristen kun er 7 dage. Sygdomssymptom: SVAMPESYGDOMME: Ærteskimmel: Ærtesyge: Gråskimmel: HUSK: Bleg-gule pletter på bladene, som på undersiden er belagt med en hvid til gråviolet skimmelbelægning. På blade og bælge findes mange runde ca. 5 mm store gråbrune pletter med en mørkebrun rand. I midten af pletten ses svampens sporehuse som små sorte prikker. Kan i fugtige perioder ses som grålige, vatagtige belægninger på stængler og bælge. Angrebet begynder ofte, når kronbladene visner og klæber sig til den våde plante. Husk at gennemlæse emballagens tekst. Den indeholder de bestemmelser, der gælder for brugen af de enkelte midler, fareklasse og sprøjtefrist. Kun ved rigtig dosering af kemikalier og vandmængde opnås den optimale virkning. Se endvidere de dyrkningsmæssige bestemmelser i "Kontraktvilkår for dyrkning af grønne ærter til Ardo A/S 2011" 5

HUSK: At føre dyrkningsjournalen løbende og aflevere den efter sidste sprøjtning, dog senest inden høst. Ardo A/S. 6