1.Beskrivelse af praktiksted 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder. Institutionens navn: Adresse: Tlf.: 7236 4070 Emailadresse: Hjemmesideadresse: Forsorgshjemmet Karlsvognen Jernbanevej 29a, 4300 Holbæk karlsvognen@holb.dk Åbningstider: 7.00 23.00 Institutionsleder: Fysiske rammer, ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Antal børn/unge/voksne: Aldersgruppe: Beskrivelse af målgruppen: Indsatsområder/ aktuelle projekter: Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor. Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Personalegruppens sammensætning: http://www.karlsvognen.org Jørgen Fregerslev Centralt placeret hus, med tilhørende Mindre værksted. Samt parcelhus i udkanten af Holbæk. 14 pladser 1867 år. Karlsvognen er en midlertidig boform efter servicelovens 110. Karlsvognen modtager hjemløse og socialt udstødte borgere med komplekse problemer ofte forbundet med misbrug, psykiske eller psykiatriske lidelser, manglende social integration og/eller mangel på socialt/familiært netværk. Opholdsplaner for beboerne, med fokus på mere målrettet indsats mod de problemer beboeren måtte have. Vi arbejder udfra en systemisk tilgang til beboernes situation. Vi støtter os til et fremadrettet syn på beboernes situation og fokuserer fortrinsvis på de positive elementer i beboerens liv. Vi lægger vægt på at have et respektfuldt og ligeværdigt miljø med en god tone alle imellem. Vi vægter dialog og brugerinddragelse højt bl.a. ved at støtte op om vores aktive beboerråd. Som en del af Holbæk kommunes tilbud er vi tæt på de øvrige kommunale tilbud og funktioner, men har også hyppigt samarbejde med sygehus, kriminalforsorg, politi, andre forsorgshjem, Kirkens korshær m.fl. samt AOF, andre kommuner, Boligselskaber både lokalt og på landsplan. Karlsvognens medarbejdere spreder sig over følgende funktioner og uddannelsesmæssig baggrund: Pædagoger, Ernærings og husholdningsøkonom, Socialrådgiver, Sekretær, beskæftigelsesmedarbejder og Ledelse. 1
2. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Første praktikperiode Tema: Den pædagogiske relation Faglige kompetencemål Målet er at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige praksis b) indgå i og udvikle betydende relationer færdigheder og støtte andres evne til etablering af relationer c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Uddannelsesplan første praktikperiode Der kan ikke afvikles en første praktikperiode på Karlsvognen 2
Centrale kundskabsog færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) Der kan ikke afvikles en første praktikperiode på Karlsvognen a)samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b)samspilprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c)kommunikation, samspil og konflikter i relationen d)magt og etik i relationer Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? Hvordan? (uddyb ovenstående spørgsmål) Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og eva Der kan ikke afvikles en første praktikperiode på Karlsvognen Der kan ikke afvikles en første praktikperiode på Karlsvognen Der kan ikke afvikles en første praktikperiode på Karlsvognen 3
luering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion Anbefaling af faglitteratur Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) Der kan ikke afvikles en første praktikperiode på Karlsvognen Der kan ikke afvikles en første praktikperiode på Karlsvognen 4
3. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Anden praktikperiode Tema: Den pædagogiske institution Faglige kompetencemål Målet er at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde b) deltage i udviklings og forandringsprocesser c) planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis 5
Centrale kundskabsog færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) Uddannelsesplan anden praktikperiode a)pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende Med afsæt i husets værdigrundlag om respekt, anerkendelse og ligeværd Modtagelsen og indskrivning af borgeren. Etablering af kontakt handle/betalingskommuner, læge, tidligere boformer, behandlingsinstitutioner, rådgivningscentre m.m. b)institutionel omsorg, opdragelse og udvikling Indkvartering, relationsskabende samtale, afrusning og stabilisering, afdækning af misbrugssituation, tilbud om bad og vask, begyndende udredning, helbredsstatus og medicinering. Introduktions til husets kultur og dagsrytme. c)institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår Klientgørelse (Ansvarsforflygtigelse, resignation, passivitet, m.m.) Forstærkning af borgenes marginalisering Lettelse hos beboeren i og med at man nu endelig er på en Boform med den hjælp, støtte og vejledning man får her. Reetablering af rammer til støtte for beboerens generhvervelse af sociale færdigheder. Med af sæt i de love og regler der gælder for institutionen SEL 110 se evt. vejledningen. Balance mellem egen værdier og de institutionelle. d)praktikstedets Organisation, kultur og ledelse e)internt og eksternt samarbejde Gennemførelse af undervisning i de fagspecialer der findes jfr. Karlsvognens uddannelsesplan. Deltagelse i vejledning, kurser, møder og dagligdag. Kendskab og forståelse af hvordan arbejdsprocesser er internt i huset ekstern fungerer. Igennem deltagelse i møder og andre aktiviteter med eksterne samarbejdspartnere. f)magt og etik i den institutionelle ramme Hvad kan en studerende lære på Eksempler på dilemmaer der indbefatter magtudøvelse og de etiske dilemmaer der opstår. Privatlivets fred og boligens ukrænkelighed vs. Omsorg og kontrol. Beboerens Selvbestemmelse vs. Institutionens krav om forandring. Misbrug vs. Krav om stoffrihed/ædruelighed. Indgående kendskab til udsatteområdet, hvilket indbefatter Hjemløse, psykisk syge, misbrugere og mennesker med særlig social adfærd m.m. 6
praktikstedet? Hvordan? (Uddyb ovenstående spørgsmål) Hvordan støttes den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion Anbefaling af faglitteratur Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) Deltagelse i dagligdagen på både praktisk og observerende reflekterende niveau. Løfte opgaver i tæt samarbejde med praktikvejleder og andre medarbejdere. Funktionsbærende ifht. ex. Kontaktpersonarbejde, egne projekter m.m. Forbesøg på institutionen hos vejleder inden opstart af praktikken. Deltagelse i i forvejen tilrettelagt introforløb. I samarbejde med vejleder udarbejdes læringsmål til aflevering 3 uger efter opstart. Det tilstræbes med 1 ugentlig vejledningstime med vejleder. Alle medarbejdere fungerer dog som vejledere i fællesskab. Deltagelse i fælles supervision med de øvrige medarbejdere. Den studerende og praktikvejleder varetager i fællesskab supervision og vedligehold af praktikdokumentet samt slutevaluering. Vejledningen til SEL 110 Hjemløshed i Danmark National kortlægning Dilemmaer om brugerindflydelse og retssikkerhed på 94 (nu 110) VFC Socialt udsatte 2003 "Motivationsarbejde" Hans Reitzels Forlag 3. opl., København 2004. evt. http://www.revstedt.dk/dk/ Artikler om systemisk teori Se ovenstående. Se under afsnittet: Hvordan støttes den studerendes læring på praktikstedet? 7
4. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Tredje praktikperiode. Tema: Den pædagogiske profession Faglige kompetencemål Målet er at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF) Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål? Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler) a)professionens arbejdsområder og opgavefelt Uddannelsesplan tredje praktikperiode Arbejdet med boformens beboere, på mange forskellige områder. Ex. Relationsarbejde som en forudsætning for alt andet. Deltagelse i udarbejdelse af opholdsplaner, teammøder, handleplansmøder, daglige aktiviteter med beboerne, bisidderfunktionen, dagligdags opgaver så som rengøring, madlavning, vejledning om ex. Hygiejne, kost, misbrug, boligsøgning m.m. Krisehjælp. Modtagelse af nye beboere. Medicinhåndtering. Opstart af f.eks. afrusningsforløb. Efterværnsindsats. At arbejde målrettet på opfyldelse af institutionens servicemål. b)pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder Værdigrundlag Respekt, ligeværdighed og anerkendelse. Former og metoder Med afsæt i den systemiske tænkning, at samarbejde med beboerne om at forbedre deres situation og nuværende leveomstændigheder. 8
c)professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder Vi støtter os til et højt fagligt niveau som bl.a. udmønter sig i vores sprogbrug. Den faglige tilgang til arbejdet kan bl.a. findes i sprogbruget omkring de temaer der findes på 110 Boformer. Taler vi om misbrugende beboere vil det være som berusede eller påvirkede og IKKE som fulde og skæve. Vi taler ikke om de psykiske syge som skøre men som syge / psykotiske. Vi nærer ikke mistillid men kan have fantasier om dette eller hint. Vi benytter os af lægefaglige termer ifht. medicin, misbrug, sygdomme m.m. Det videnskabelige integreres i arbejdet gennem vores bidrag til diverse undersøgelser, interview o.a. som omsættes til rapporter og andet videnskabeligt materiale, i form af ex. Hjemløsetællinger, belægningsstatistikker m.m. der så igen omsættes til relevant indsats på udvalgte områder. For at sikre adgang for den studerende til det videnskabelige niveau kan dette materiale ses på institutionen eller rekvireres. d)sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling Medindflydelse på boformerne Ligeværd i udgangspunk i mødet med borgerne. Aktivering af kontanthjælp i eget hus Mere Nuanceret syn på hjemløse, som begreb Kompleksitet i Hjemløshed/misbrug/psykisk sygdom. Øget fokus og anerkendelse, bl.a. fra politisk side, af behov for indsats på området. Etablering af brugerorganiseret organisation: SAND (sammenslutning af nærudvalg i Danmark) e)professionsbevidsthed og identitet Vi leverer pædagogiske varer af høj kvalitet og understøtter med fagligt begrundede observationer. Dette som en del af vores faglige identitet, som specialister på området, som konsulenter. Ved klar bevidsthed om hvad vi kan og ikke kan, som aktører i de tværfaglige processer omkring borgeren. Vi ved hvad der er vores opgave. f)den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Blandt andet gennem udarbejdelse af opholdsplaner kan den studerende få indblik i og være en del af det pædagogiske fundament i arbejdet med beboeren, i løsning af tværfaglige opgaver. Ex.: Beskrivelse af funktionsniveauer, beskrivelser af mønstre på psykiske sygdomme, misbrugsmønstre m.m. Hvad kan en studerende lære på praktikstedet? Hvordan? (Uddyb ovenstående spørgsmål) Den særlige tilgang der kræves i arbejdet som pædagog med målgruppen. I tæt samarbejde med institutionens medarbejdere, Ledelse og selvfølgelig Beboere. Jfr. Tidl. Beskrivelse 9
Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion Anbefaling af faglitteratur Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen) Forbesøg på institutionen hos vejleder inden opstart af praktikken. Deltagelse i i forvejen tilrettelagt introforløb. I samarbejde med vejleder udarbejdes læringsmål til aflevering 3 uger efter opstart. Det tilstræbes med 1 ugentlig vejledningstime med vejleder. Alle medarbejdere fungerer dog som vejledere i fællesskab. Deltagelse i fælles supervision med de øvrige medarbejdere. Den studerende og praktikvejleder varetager i fællesskab supervision og vedligehold af praktikdokumentet samt slutevaluering. Vejledningen til SEL 110 Hjemløshed i Danmark National kortlægning Dilemmaer om brugerindflydelse og retssikkerhed på 94 (nu 110) VFC Socialt udsatte 2003 "Motivationsarbejde" Hans Reitzels Forlag 3. opl., København 2004. evt. http://www.revstedt.dk/dk/ Artikler om systemisk teori E under afsnittet: Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet? Der knytter sig særlige krav til tredje praktikperiode vedrørende specialisering, linjefag og det tværprofessionelle element. Se mere om dette i dokumentet linjefag og specialisering. 10
5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng med uddannelsens obligatoriske fag, med specialiseringen og med praktikuddannelsen. Linjefaget indgår som en del af specialiseringen. Der er tre linjefag: a)sundhed, krop og bevægelse, b)udtryk, musik og drama, c)værksted, natur og teknik) De studerende vælger deres linjefag i første semester, altså inden første praktikperiode I slutningen af fjerde semester, altså i god tid inden tredje praktikperiode vælger de studerende deres specialiseringsområde indenfor følgende tre områder: Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Specialiseringen i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 10: Specialiseringen tilrettelægges således, at den indgår som en del af faget Pædagogik, af linjefaget og af praktikuddannelsen i 6.semester. Stk.2 Den studerende vælger specialisering inden for de specialiseringsmuligheder, som det tildelte praktiksted giver i overensstemmelse med praktikstedsbeskrivelsen. Det tværprofessionelle element Elementet er beskrevet i Bekendtgørelsen 5, stk. 2 : Den studerende skal gennem teoretiske og praktiske uddannelsesforløb med andre relevante professionsområder opnå forudsætninger for at kunne deltage i samarbejde med personer fra andre professioner i løsning af konkrete opgaver I tredje praktikperiode skal kravene vedrørende linjefag, specialisering og det tværprofessionelle element altså indbygges i praktikstedets uddannelsesplan og den studerendes læringsmål. 11
Specialiseringsmuligheder MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER Centrale kundskabs og færdighedsområder Menneske, lærings og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt? Som deltager i Teamarbejdet omkring den enkelte beboer, igennem Karlsvognens værdigrundlag m.m. Undersøgelser af beboernes historier, baggrund m.m. afhængigt af brugergruppens sammensætning. Vilkår som Hjemløs, psykisk syg, udstødt og marginaliseret i DK. Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer De klassiske dilemmaer ifht omsorg/kontrol, Misbrug vs. krav om stoffrihed på boformen, hensynet til den enkelte vs. hensynet til de andre. Efterværns arbejdet med tidligere beboere, husregler ifht. adfærd, misbrugsrelateret adfærd o.a. Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Beskæftigelse og aktivering i huset, ex. Opstart af mini projekter (ex. Motionshold, edb, natur) Brugerinddragelse og rettigheder Beboerrådsarbejde, dialogformer, SAND arbejde (Brugernes organisation) Socialrådgiver. Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser Truede familier, sorg og krise SEL 110 som vores formålsparagraf. Jfr. Vejledningen for Den sociale indsats for de mest udsatte voksne Sindslidende, Stof og Alkoholmisbrugere, Hjemløse m.fl. En naturlig del af dagligdagen, og et gennemgående tema på alle pædagogisk orienterede møder, derfor et let tilgængeligt emne. Ikke direkte arbejde med truede familier. Sorg og Krise er ofte en del af beboernes baggrund og det er primært kontaktpersonen der er i samarbejde med beboeren om dette. Andre specialiseringsmuligheder Ernærings, sundheds og hygiejnemæssige spørgsmål under vejledning af vores Ernærings og husholdningsøkonom. Beskæftigelse og aktiviteter i gennem beskæftigelsesmedarbejderen. 12