Brev fra SKAT til 150.000 borgere om udenlandsk indkomst Skattestyrelsen har - uden forklaring om baggrunden - sendt breve til en stor gruppe borgere og bedt dem tjekke, om de har indberettet deres udenlandske indkomst rigtigt. Brevene er formentlig kun relevante for et fåtal. Af Poul Erik Enevoldsen, ene@bdo.dk Det er uklart, om det er særlige regler eller snarere et kontrolprojekt - der ligger bag Skattestyrelsens noget utraditionelle tiltag med at sende breve til et meget stort antal borgere, herunder angiveligt 4.100 børn under 15 år. Uanset det retlige grundlag for brevene så ligger det fast, at disse udspringer af det omfattende samarbejde, som Skattestyrelsen har med skattemyndigheder i andre lande. Et samarbejde som betyder, at Skattestyrelsen hvert år modtager tusindvis af oplysninger om danskere med indkomst eller formue i udlandet. Det er der ikke noget nyt i. Den slags har Skattestyrelsen faktisk modtaget i mange år, og antallet af oplysninger er stigende. Hidtil har Skattestyrelsen imidlertid ikke underrettet de pågældende borgere om de oplysninger, som de har modtaget. De nu udsendte breve er derfor en nyhed. Ifølge Skatteforvaltningen er der ikke sket nogen visitering af oplysningerne, inden brevene er udsendt. Der er derfor formentlig udsendt et meget stort antal breve med oplysninger, som i virkeligheden er helt uden skattemæssig relevans i Danmark, fordi det drejer sig om uvæsentlige forhold. Mange af de danskere, som har en feriebolig i udlandet, og som for at kunne betale regninger vedrørende denne har oprettet en bankkonto i et lokalt pengeinstitut, har således angiveligt modtaget brev om deres udenlandske konto, selvom den er ganske uskyldig og ikke har givet noget afkast. Beskatning i Danmark af udenlandsk indkomst I Danmark betaler vi skat efter globalindkomstprincippet. Det betyder, at vi er skattepligtige her til landet også af indkomst, som vi tjener uden for landets grænser. Det gælder, uanset om indkomsten måske allerede er beskattet i det land, hvor den stammer fra. Dette vil ofte være tilfældet med løn, der er optjent ved arbejde for en udenlandsk arbejdsgiver. I sådanne tilfælde altså hvor den samme indkomst beskattes i to lande er Danmark normalt forpligtet til at nedsætte den samlede danske skat enten med den i udlandet betalte skat eller med en forholdsmæssig andel af den beregnede danske skat. DEPECHEN NR. 6 20. marts 2019 INDHOLD Brev fra SKAT til 150.000 borgere om udenlandsk indkomst Beskatning af børn og unge og deres forældre Skattemæssig behandling af R&Domkostninger i 2018 og 2019 Momspenge til husejere med ældre solcelleanlæg/vindmøller Fordeling af købspris for kapitalandele efter indre værdis metode En dansker, der ejer en feriebolig i udlandet, skal derfor normalt også betale ejendomsværdiskat til Danmark af denne, men kan i den danske skat modregne tilsvarende skatter betalt i det land, hvor ferieboligen er beliggende. På samme måde er en dansker, der foretager investeringer gennem en udenlandsk bank, fondshandler eller handelsplatform, skattepligtig her til landet af de gevinster, der opnås, men er kun berettiget til fradrag for eventuelle tab, hvis de danske skattemyndigheder er underrettet om investeringen, jf. vores artikel herom i Depechen 2017, nr. 23. Side 1 af 5
Beskatning af børn og unge og deres forældre Beskatningen af børn og unges arbejdsindtægter afhænger dels af deres alder og dels af, hvem de har arbejdet for. Deres rente- og udbytteindtægter skal nogle gange beskattes hos deres forældre. Af Morten Neumann Jørgensen, mne@bdo.dk I langt de fleste tilfælde er børn og unges skatteforhold ganske ukomplicerede. Der findes dog alligevel en række regler, som der skal tages højde for, men som kun få kender til. Indkomst ved arbejde for private Børn og unge, der tjener penge i private hjem ved fx at lufte hunde, passe børn eller slå græs og som ikke er fyldt 16 år, skal hverken betale indkomstskat eller arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten. Det gælder uanset indkomstens størrelse. Indkomst ved arbejde for firmaer Unge, der fx arbejder som avisbude, flaske- eller fejedrenge eller som ungarbejdere i en butik eller som har indkomst ved arbejde for private efter, at de er fyldt 16 år er almindeligt skattepligtige af deres indkomst. Det gælder også, selvom lønnen er tjent i strid med reglerne om, at børn under 13 år ikke må påtage sig lønnet arbejde. Skattepligten betyder, at der når det gælder arbejdsindkomst - skal betales arbejdsmarkedsbidrag (8 %) fra den først tjente krone, men først indkomstskat, når den samlede indkomst overstiger personfradraget, der for børn og unge udgør 35.300 kr. i 2019. Det normale personfradrag udgør i år 46.200 kr. og gælder fra og med det år, hvor den unge fylder 18 år. Det gælder også, selvom lønnen er tjent i strid med reglerne om, at børn under 13 år ikke må påtage sig lønnet arbejde Indkomst ved arbejde i forældrenes virksomhed Selvstændige har først adgang til fradrag for løn til deres egne børn fra og med det år, hvori barnet fylder 16 år. Til gengæld er børnene ikke skattepligtige af en sådan løn, før de når aldersgrænsen. Reglen gælder ikke for forældre, der driver virksomhed i et selskab fx et anpartsselskab eller som driver virksomhed sammen med andre fx i et interessent- eller partnerselskab. I sådanne tilfælde er der fradrag for lønnen til barnet uanset dettes alder, og barnet er derfor også skattepligtig af denne på samme måde som ved arbejde for andre virksomheder. Børnebidrag Børn under 18 beskattes (kun) af den del af et underholdsbidrag, som overstiger normalbidraget. Det gælder både for bidrag i anledning af forældrenes skilsmisse eller separation og for bidrag til børn født uden for ægteskab. Også særlige bidrag i anledning af barnets dåb eller konfirmation er normalt fritaget for beskatning. Formueafkast Børn betaler ikke skat af gaver, som de modtager fra deres forældre, men derimod gaveafgift, hvis ellers gaverne overstiger bundgrænsen for den slags. Afkast af bankindeståender (bortset fra børneopsparingskonti) og værdipapirer, der stammer fra gaver fra forældrene, er skattepligtige hos disse indtil udløbet af det indkomstår, hvori barnet fylder 18 år. Når det gælder aktier mv., er det kun de løbende udbytter, som beskattes hos forældrene. Gevinster ved salg af værdipapirer beskattes normalt hos barnet. Side 2 af 5
Skattemæssig behandling af R&D-omkostninger i 2018 og 2019 Det forhøjede fradrag for forsknings- og udviklingsomkostninger har umiddelbart ikke den store betydning. Slet ikke for mindre og mellemstore virksomheder, som nok har større glæde af ordningen med negativ skat. Af Stefan Bjerregaard, sbs@bdo.dk Folketinget vedtog sidste år et forslag fra regeringen om at give virksomhederne et øget incitament til at forske og udvikle. Det skete ved en lovændring, der giver virksomhederne skattefradrag for et større beløb end deres faktiske R&D-omkostninger. Det ekstra fradrag udgør 10 %, men indfases over en årrække. I både 2018 og 2019 kan der kun fratrækkes 101,5 % af de afholdte udgifter. Først fra 2026 kan der fratrækkes 110 %. Skatteværdien af det ekstra fradrag udgør i 2018 og 2019 beskedne 3.300 kr. for hver 1 mio. kr., som virksomheden afholder i forsøgs- og forskningsudgifter. Når ekstrafradraget er fuldt indfaset, vil skatteværdien udgøre 22.000 kr. for hver 1 mio. kr. De omfattede udgifter Ved forsøgs- og forskningsudgifter forstås i skattemæssig henseende i første række de udgifter til udviklingsarbejde, som knytter sig til virksomheden. Det vil sige arbejde, hvor videnskabelig eller teknisk viden anvendes til at fremstille nye eller forbedrede materialer, mekanismer og produkter, processer, systemer og tjenesteydelser. Omfattet er også grundforskning forstået som originale undersøgelser for at opnå ny viden og forståelse af videnskabelig karakter. R&D-omkostninger omfatter primært lønudgifter, udgifter til materialer og råstoffer samt udgifter til leje af fx laboratorier. Finansieringsudgifter samt udgifter til indkøbt forskning, som er udført af andre, såvel som udgifter til køb af patenter og knowhow er godt nok omfattet af det skattemæssige R&D-begreb, men giver ikke ret til forhøjet fradrag. Derimod er udgifter til anskaffelse af maskiner og inventar, der anvendes i forbindelse med udviklingsarbejdet, omfattet af reglerne. Omfattet er også grundforskning forstået som originale undersøgelser for at opnå ny viden og forståelse af videnskabelig karakter Udbetaling af negativ skat Selskaber, der afholder udgifter til forskning og udvikling og som har underskud, kan få udbetalt et beløb svarende til 22 % (skatteværdien) af de afholdte R&D-omkostninger, dog højst 22 % af det skattemæssige underskud, hvis dette er mindre. Der kan for hvert år højst udbetales 5,5 mio. kr., svarende til 22 % af 25 mio. kr. Hvis selskabet får udbetalt negativ skat, nedsættes selskabets skattemæssige underskudssaldo med et beløb svarende til beregningsgrundlaget for det udbetalte beløb. Udbetalingen er således udtryk for en fremrykning af underskudsudnyttelsen, men beløbet skal ikke tilbagebetales, hvis selskabet lukker. Udbetalingen af negativ skat foretages alene på grundlag af faktiske udgifter. De nye regler om forhøjet fradrag for R&D-omkostninger får således ikke betydning i forhold til udbetalingen af negativ skat. Den del af et skattemæssigt underskud, som kan henføres til et forhøjet fradrag, kan dog fremføres til modregning i overskud i et senere indkomstår efter de almindelige regler herom. Heller ikke i forhold til reglerne om udbetaling af negativ skat er udgifter til køb mv. af patenter og knowhow omfattet. Det har Landsskatteretten for nylig fastslået i en afgørelse, som angik en biotech-virksomhed, der arbejdede med udvikling af medicin til bekæmpelse af cancer, og som havde afholdt betydelige udgifter i forbindelse med patentansøgninger. Disse kunne ikke danne grundlag for udbetaling af negativ skat. Side 3 af 5
Momspenge til husejere med ældre solcelleanlæg/vindmøller Ejere af små solcelleanlæg eller husstandsvindmøller, som er omfattet af gruppe 6, kan under visse betingelser få momspenge tilbage helt fra 2012 og til nu, hvis de søger senest 19. juni 2019. Af Pernille Rise, prt@bdo.dk Lige før jul udsendte Skatteforvaltningen et styresignal møntet på ejere af ældre solcelleanlæg og husstandsvindmøller, der er placeret i forbindelse med en beboelse, og som er omfattet af ordningen med nettoafregning af el på årsbasis (gruppe 6). I styresignalet gives disse ejere mulighed for at blive momsregistreret med tilbagevirkende kraft eller hvis de allerede er momsregistreret mulighed for genoptagelse og nedsættelse af deres momstilsvar, men styresignalet rummer ingen vejledning i forhold til, hvornår momsregistrering henholdsvis genoptagelse overhovedet kan betale sig. Momsregistrering Som tommelfingerregel kan man gå ud fra, at momsregistrering kun er interessant, hvis solcelleanlægget eller husstandsvindmøllen enten er købt efter 1. oktober 2012 og er tilsluttet nettet senest 19. november samme år, eller hvis aftale om køb af solcelleanlægget eller vindmøllen er indgået senest på sidstnævnte dato, og elselskabet senest 20. december 2012 er anmodet om at registrere anlægget eller møllen i stamregistret og faktisk tilslutning er sket inden udgangen af 2013. I så fald kan der opnås godtgørelse af den oprindelige købsmoms, men til gengæld skal der for solcelleanlæg betales salgsmoms i en 5-årig periode og for vindmøller i en 10-årig periode. Netto vil momsregistrering dog som udgangspunkt være en fordel, hvis betingelserne er opfyldt. Genoptagelse Netto vil momsregistrering dog som udgangspunkt være en fordel, hvis betingelserne er opfyldt Ejere af ældre solcelleanlæg eller husstandsvindmøller, som allerede er momsregistreret, kan få genoptaget deres momsafregninger tilbage til 2012 i følgende tilfælde: Hvis de, som tidligere krævet af skattemyndighederne, har beregnet udtagningsmoms ud fra en levetid for anlægget eller møllen på kun 5 år. Hvis de har betalt udtagningsmoms af elektricitet, som de har haft oplagret på nettet. Når det gælder det første, vil en genoptagelse som udgangspunkt rumme en økonomisk fordel, hvis levetiden kan fastsættes til 25 år. For et solcelleanlæg på fx 4,8 kwh, der er købt for 105.000 kr. inklusive moms, og som årligt producerer 4.500 kwh, viser vores beregninger således en årlig gevinst på små 4.000 kr., hvis ejerens eget forbrug udgør 4.200 kwh. Hvis levetiden derimod kun er 10 år, vil der ikke være nogen fordel ved en genoptagelse. Når det gælder det sidste, skal anlægsejerne i stedet for udtagningsmoms betale såkaldt byttemoms, og momsen bliver derved lavere. Da det siden 1. juli 2015 har været elselskaberne, som har betalt momsen, skal regulering af ejernes moms kun ske for perioden 2. kvartal 2012 til og med 2. kvartal 2015. Måske også skattemæssige konsekvenser Ovenstående beskriver alene de momsmæssige konsekvenser af en momsregistrering med tilbagevirkende kraft henholdsvis en ændring af momsopgørelsen. Ændringerne kan dog også få skattemæssige konsekvenser, hvorfor det kræver en individuel vurdering for at kunne vurdere den samlede økonomiske fordel ved en tilbageregulering. Side 4 af 5
Fordeling af købspris for kapitalandele efter indre værdis metode Når indre værdis metode anvendes til indregning og måling af kapitalandele i en associeret virksomhed eller en dattervirksomhed, er det ikke uden betydning, hvorledes en eventuel merpris fordeles ved købet. Af Torben Johansen, toj@bdo.dk Selvom indre værdis metode ofte fører til langt flere regnskabsmæssige udfordringer end kostprismetoden, så anvendes indre værdis metode ikke desto mindre i måske op mod 90 % af alle tilfælde. Formentlig ud fra en opfattelse af, at det giver et mere præcist indtryk af den samlede egenkapital for koncernen i modervirksomhedens regnskab. En af de regnskabsmæssige udfordringer ved indre værdis metode opstår allerede ved købet af kapitalandelen, når købsprisen overstiger andelens regnskabsmæssige indre værdi, hvilket den ofte gør. I så fald skal der nemlig tages stilling til, hvad den betalte merpris reelt er betaling for. Fordi der efterfølgende skal foretages regnskabsmæssige afskrivninger på merværdien, i det omfang denne kan henføres til aktiver, der undergår en løbende værdiforringelse. Fordelingen af merværdien sker udelukkende af hensyn til den efterfølgende regnskabsmæssige afskrivning på disse. I balancen skal det hele således præsenteres som en værdi af den købte kapitalandel. I praksis vil mange måske nok umiddelbart være tilbøjelige til uden videre at anse merværdien for i sin helhed at være betaling for goodwill. Dette kan meget vel være rigtigt, men der bør dog foretages en nærmere vurdering af de enkelte aktiver i dattervirksomheden, da en fordeling også på andre aktiver kan få stor regnskabsmæssig betydning efterfølgende. Eksempel Det forudsættes, at der er købt en kapitalandel for et beløb, der overstiger andelens regnskabsmæssige indre værdi med 10 mio. kr. I alternativ 1 henføres hele merværdien til goodwill, mens den i alternativ 2 fordeles mellem goodwill, ejendomme og driftsmidler i forholdet 50, 40 og 10. Alternativ 1 Alternativ 2 t.kr. Merværdi Afskrivning Merværdi Afskrivning Goodwill 10.000 1.667 5.000 833 Ejendomme - 4.000 100 Driftsmidler - 1.000 100 I alt 10.000 1.667 10.000 1.033 Eksemplet illustrer, at der med de valgte forudsætninger er over en halv million kr. i umiddelbar forskel mellem de årlige regnskabsmæssige afskrivninger, som skal modregnes i den resultatandel, der skal indgå i modervirksomhedens regnskab. Det er i eksemplet forudsat, at goodwill afskrives over 6 år, ejendomme over 40 år, og driftsmidler over 10 år. Det vil naturligvis være individuelt fra virksomhed til virksomhed, hvilken afskrivningsperiode, der vil være mest rigtig at anvende. For nemheds skyld er der i eksemplet bortset fra scrapværdier. Den regnskabsmæssige behandling af merværdien i modervirksomhedens regnskab påvirker ikke regnskabet for dattervirksomheden eller den associerede virksomhed. De identificerede merværdier skal således ikke indregnes i årsregnskabet for dette. BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.200 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har over 80.000 medarbejdere i 160 lande. Denne publikation er skrevet i generelle vendinger og skal alene betragtes som generel vejledning. Publikationen dækker ikke specifikke situationer, og du bør ikke handle - eller undlade at handle - uden at have fået professionel rådgivning. Kontakt venligst BDO for at drøfte de specifikke problemstillinger. BDO, vores partnere og medarbejdere påtager os ikke ansvar for tab foranlediget af en handling, der er taget - eller ikke er taget - på baggrund af oplysningerne i denne publikation. Side 5 af 5