1/51 Kultur-, naturhistorisk- og kunstfagligt orienteringsmøde på Hotel Comwell Kolding 12.-14. november 2014 12. nov. 2014 10.00-10.30 Ankomst. (Bemærk: Indkvartering først fra kl. 14.00) 10.30-10.45 Nyt fra ODM. ODMs formand og direktør for KØS, Christine Buhl Andersen. Velkomst - og kort om en række sager af museumspolitisk karakter, der aktuelt trænger sig på. ODM s formand trækker de vigtigste aktuelle perspektiver op. 10.45-11.30 11.30-11.15 12.15-12.30 Museums Change Lives Partner in Museums Consultancy, senior research fellow, former deputy director in British Museums Association, Maurice Davies. A presentation of current thinking about the impact that museums can have on society. They can bring benefits to people's wellbeing, health, confidence and sense of belonging, as well as to their knowledge. They can improve places by supporting social organizations and behaving as public services, not just visitor attractions. To do this, museums need to be clear about the impacts they want to have - the differences they want to make to people's lives. It requires new ways of thinking and new skills and museums to be entrepreneurial, creative, collaborative and flexible. Assessing quality of engagement and impact is harder than counting things and is not simple to measure. More than worth it. What do you think we are fighting for? Director of the Stedelijk Museum Alkmaar, and member of the committee More than Worth it. Lidewij de Koekkoek. With the manifesto More than worth it. The social significance of museums the museums, united in The Netherlands Museums Association, have joined together in presenting their five core social values to society: collection value, connecting value, educational value, experience value and economic value. Through these five values, museums contribute in a number of public domains. The program consisting of research, publications, presentations and practical tools has proved to be successful in conveying the significance of the museum sector for today s society. 1915 da folkestyret blev folkeligt og feminint Det er 100-året for 1915-grundloven næste år. Skal vi fortsætte med at bruge kræfter på den slags jubilæer? Ja, når de har betydning for nutiden, mener museumsinspektørerne Inge Adriansen, Museum Sønderjylland, og Merete Ipsen, Kvindemuseet i Danmark. I kort form fortæller Inge Adriansen hvilken betydning reformen af grundloven i 1915 havde. Merete Ipsen opfordrer til fælles fejring af demokratiet på museerne landet over og kommer med en skitse til hvordan. 12.30-13.15 Frokost 13.15-14.45 Orientering i de faglige grupper - se programmer for de enkelte grupper 14.45-15.00 Eftermiddagskaffe 15.00-18.00 Orientering i de faglige grupper - se programmer for de enkelte grupper 19.30 Middag. Herefter socialt samvær mv. Natmad ved 24-tiden.
2/51 13. nov. 2014 08.00 Morgenmad 09.00-12.00 Orientering i de faglige grupper - se programmer for de enkelte grupper 10.30-11.00 Formiddagskaffe 12.00-16.00 MESSE/Marked i Foyer (Leverandører af museumsprodukter viser frem) 12.00-13.30 Frokost 13.30-17.00 Orientering i de faglige grupper - se programmer for de enkelte grupper 15.00-15.15 Eftermiddagskaffe 17.00 Mødet slutter 17.30 18.15 Evaluering for koordinatorerne Tilvalg (separat tilmeldingsdel) 13. nov. 2014 Tilvalg: 18.30 3-retters netværksmiddag inkl. vin og snacks. Underholdende indslag og netværk på tværs. Herefter er baren åben for egen regning! 14. nov. 2014 08.00-10.00 Morgenmad, for dem der har bestilt værelse fra fredag til lørdag. Herefter hjemrejse.
3/51 Program for Forhistorisk Arkæologi Kære kolleger! Koordinatorerne for forhistorisk arkæologi har hermed fornøjelsen at udsende det foreløbige program til årets faglige orienteringsmøde i Kolding. Årets program indledes med en temasession om tracéundersøgelser efterfulgt af faglig orientering med oplæg fra museer, universiteter m.m. Derefter har vi fælles med middelalder faglig orientering med oplæg fra museer, universiteter m.m. (15.00-16.10). For at skaffe plads til så mange faglige indlæg som muligt, har vi i forbindelse med programlægningen valgt at køre to parallelle sessioner (Fællessession I og II). Temaerne for de to sessioner er hhv. "Metode" og "Detektorfund". Efterfølgende er alle arkæologer samlet ved den tredje fællessession (Fællessession III) med "Orientering fra Kulturstyrelsen mfl. & Danefæ" (16.20-18.00). Torsdag afvikles korte indlæg med faglig orientering om ældre og yngre stenalder, bronzealder samt ældre og yngre jernalder (09.00-17.00). Bemærk! Indlæg vedr. vikingetid præsenteres i år i den faglige session hos middelader om torsdagen i tidsrummet kl. 09.00 10.30. Vi gør opmærksom på, at det endelige program udsendes i begyndelsen af september. Posters som supplement til eller i stedet for indlæg opstilles fælles for sessionerne. Med venlig hilsen Koordinatorerne for forhistorisk arkæologi. 12. november 2014 13.15-14.15 Forhistorisk Arkæologisk tema: Tracéundersøgelser Hvad, hvordan og hvorfor? Den arkæologiske forundersøgelse af motorvejstracéet mellem Kliplev og Sønderborg 2007-2009 - metode, resultater og registrering Lene Heidemann Lutz, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Forud for anlæggelsen af den 26 km lange motorvej mellem Kliplev og Sønderborg, der åbnede marts 2012, blev der indenfor vejtracé og tilstødende sidearealer udgravet hele 51 lokaliteter af forskellig type og datering. Yderligere fem lokaliteter med væsentlige fortidsminder blev ikke udgravet, da arealerne blev friholdt for anlægsarbejde. De mange lokaliteter kom for dagens lys gennem en systematisk forundersøgelse af hele det berørte område. Resultatet af forundersøgelsen var en nærmest total registrering af fortidsminder og fund på strækningen. Det store antal fortidsminder overraskede, idet den indledende arkivalske kontrol havde givet et mere magert resultat. Forundersøgelsen bestod af to metodisk vidt forskellige kampagner, tilrettelagt med henblik på at påvise forskellige kategorier af fortidsminder. Sideløbende med den velkendte afsøgning med søgegrøfter, der erfaringsmæssigt langt overvejende afdækker jordfaste fortidsminder fra bronzealder til middelalder, introduceredes en ny metode til påvisning af stenalderlokaliteter: brede pløjebælter med 10 meters afstand, efterfulgt af rekognoscering og prøveboring. Denne metode viste sig at være velegnet til lokaliseringen af særligt ældre stenalders aktivitetsområder og jagtstationer.
4/51 En vigtig sidegevinst af den systematiske forundersøgelse var registreringen af et større antal små lokaliteter, der ganske vist ikke opfyldte kravene for at blive udgravet, men alligevel bør tillægges en kulturhistorisk betydning, idet de vidner om forskellige former for aktivitet i periferien af bebyggelser. Desuden viste en gennemgang af den store mængde flint, at en del af de mange mindre flintkoncentrationer kan afspejle ophold af kort varighed i området i stenalderen. Registreringen af disse pladser får stor betydning for den fremtidige arkivalske kontrol af arealer op til motorvejen og er med til at give et mere fuldstændigt og nuanceret billede af den fortidige bosættelse på strækningen. Geofysik, Naturvidenskab og Søgegrøft Forundersøgelsens Treenighed? Martin Winther Olesen og Constanze Rassmann, Museum Midtjylland Med kulturstyrelsens ønske om at i højere grad afslutte de bygherrebetalte udgravninger allerede i forundersøgelsesregi bliver museerne endnu engang konfronteret med større udfordringer: Hvordan skal man på baggrund af søgegrøfterne kunne vurdere hvilke fortidsminder er væsentlige? Er det er nødvendigt at udgrave hele området? Hvilken budgetramme ville i så fald være realistisk? I forbindelse med motorvejsprojektet Herning-Holstebro, i Museum Midtjyllands ansvarsområde, havde museet efter aftale med Vejdirektoratet et større økonomisk råderum som muliggjorde at kombinere geofysiske og naturvidenskabelige undersøgelser med søgegrøfterne. Kombinationen af geofysik og søgegrøfter tillader i ideelle tilfælde at se om anlæg, som ses i søgegrøfterne, fortsætter i mellemstykkerne. Inddragelsen af naturvidenskab i forundersøgelsens feltdel gør det desuden muligt at vurdere det naturvidenskabelige potentiale af lokaliteten omgående. På mange lokaliteter gjorde et sammenspil af geofysik, naturvidenskab og søgegrøfterne det muligt at vurdere pladsens potentiale og dermed videregående udgravningsstrategier. Oplæggets mål er derfor kritisk at belyse inddragelsen af geofysik og naturvidenskab i forundersøgelsesfasen og at diskutere fordele og udfordringer af denne metodik. Arkæologien og fremtidens energiinfrastruktur Marian Petrea Kaagh, er sektionschef for Plan og Miljø i Energinet.dk Fremtidens energisystemer bygger på vedvarende energi, og målet om at 50 procent af det danske elforbrug i 2020 skal komme fra vindkraft kræver en kraftig udbygning af det danske højspændingsnet samt nye elforbindelser til udlandet. Energinet.dk har derfor som hovedansvarlig for forsyning og transmission af energi travlt med at realisere en række nye energiinfrastrukturprojekter i de kommende år. Projekternes fysiske udformning og udstrækning er meget forskellig, men fælles for dem er, at de giver anledning til offentlig debat om de negative påvirkninger projektet kan have på naturen, de arkæologiske interesser, landskabet samt de mennesker der bor i det område, hvor projekterne planlægges etableret. Kom og hør hvordan Energinet.dk oplever samarbejdet med museerne, hvor brugbar museernes rådgivning er for bygherren, praksis rundt om i landet, samt opfattelsen af museernes formidling af vigtigheden af de arkæologiske undersøgelser og om den har nogen værdi for bygherre. 14.15-14.45 Spørgsmål og diskussion 14.45-15.00 Eftermiddagskaffe 15.00-18.00 Fællessession for forhistorisk og middelalder 15.00-16.15 Metode - Fællessession I 15.00-15.10 Spildevandstracé mellem Ragebøl og Blans spild af tid? Mette Nissen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev På en ca. 11 km lang strækning mellem ovennævnte byer, blev i efteråret 2013 og vinteren 2014, undersøgt et ca. 10 m bredt tracé. Undersøgelsen frembragte ikke mindre end 34 lokaliteter, hvoraf halvdelen blev genstand for egentlige udgravninger. Resultatet af forundersøgelsen og de efterfølgende udgravninger blev lokaliteter, der spænder vidt fra
5/51 ældre bronzealder og helt op i 1700-tallet. Spørgsmålet er så, om det er muligt at frembringe brugbar viden ud fra et kun 10 meter bredt tracé? 15.10-15.25 Arkæologi på den fynske motorvej - metodiske overvejelser og resultater af motorvejsudvidelser på Fyn 2011-2014 Jakob Bonde, Odense Bys Museer Forud for udvidelsen af ca. 9 km eksisterende motorvej på Vestfyn, mellem Middelfart og Nørre Aaby, samt udvidelse af en mindre strækning af motorvejen syd for Odense, har Odense Bys Museer foretaget forundersøgelser af de berørte arealer i perioden 2011-2014. Den eksisterende motorvej er anlagt i slutningen af 1960 erne og forundersøgelserne fandt sted med en indledende forventning om, at størstedelen af arealet kunne være forstyrret af anlægsarbejde. Det viste sig imidlertid, at der var uforstyrret undergrund op til kun nogle få meter fra motorvejen på store dele af strækningen. Som resultat heraf fremkom en betragtelig mængde nye lokaliteter samt flere regulære udgravninger, der spreder sig fra neolitiske bopladser over større og mindre bopladser fra ældre og yngre jernalder til landsbystrukturer fra yngre germansk jernalder-ældre middelalder. Særlig interessant var udgravninger omkring Aulby, hvor bebyggelsesudviklingen kunne følges fra romersk jernalder frem til ældre middelalder og må ses som en direkte forgænger til det eksisterende Aulby. 15.25-15.40 Droner i dansk arkæologi Carsten Risager, Arkæologisk IT, Aarhus Universitet og Esben Schlosser Mauritsen, Ringkøbing-Skjern Museum Introduktion og status på projektet, præsentation af forskelligt udstyr samt praktiske og teoretiske tips til flyvning og anvendelsen af droner til dokumentation af udgravninger og fortidsminder. Projektet har til formål at undersøge potentialet og praktiske og lovmæssige aspekter ved anvendelse af droner til dokumentation i danske arkæologi, på udgravninger såvel som i tilsynet med de fredede fortidsminder, samt til præcis 3D opmåling. Projektet er et samarbejde mellem Arkæologisk IT (Aarhus Universitet), Holstebro Museum, Moesgård Museum og Arkæologi Vestjylland. Projektet er finansieret af de deltagende institutioner og Kulturstyrelsens Udviklingspulje. 15.40-15.50 Et nyt højeffektivt system til kortlægning af geologien på arkæologiske fundsteder Søren M. Kristiansen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet Arkæologiske fundområder har ofte en kompliceret geologi. Dette er kortlagt i mange tidligere undersøgelser og med mange forskellige metoder. Her vil vi vise et state-of-theart metode med samtolkning af flere datatyper som støtte til bedre arkæologske fortolkninger. Kortlægningen baseres på fladedækkende elektromagnetisk og magnetometer kortlægning samt evt. boringer, som så samtolkes med ny software (Aarhus Workbench) til højopløselig 3D visualisering. Den elektromagnetiske metode (her DualEM421) ført frem af ATV motorcykel med GPS logging og meget tæt køreafstand, giver højopløselig information om jordlagenes elektriske ledningsevne ned til 4-5 meters dybde, hvorfor fx tørvebassiner kan afgrænses. Magnetometermålinger anvendes til at fjerne uønskede signaler fra elkabler o.l, samt påvise evt. metaller af arkæologisk interesse. Kombinationen af GCM, magnetometermålinger og evt. boringer giver en detaljeret 3D geologisk model, som i en arkæologisk kontekst giver præcise kort over fundlags udbredelse og evt. fravær. Et eksempel på systemets anvendelighed vises fra den arkæologiske lokalitet Alken Enge ved Skanderborg. 15.50-16.10 Metalhåndværkere - Bronzestøbere, smede og proveniensbestemmelse af jern Arne Jouttijärvi, Heimdal-archaeometry Spor efter støbning i middelalderens og renæssancens byer, er næsten ikke undersøgt. Nyere analyser viser, at der er blevet anvendt forskellige typer digler og legeringer, og at man derigennem kan få en ide om hvilke typer genstande, der blev fremstillet og hvorfra
6/51 diglerne blev importeret. Af digeltyper er identificeret ildfaste digler importeret fra Hessen, grafitdigler, som blev fremstillet i Bayern og en type digler lavet af almindeligt ler. Specielt den sidste støbemetode er interessant, da der er her tale om en ret speciel teknik, som kendes fra en beskrivelse af Biringuccio fra 1540. Metoden den må formodes at have været meget udbredt, men hidtil ikke er erkendt i arkæologisk materiale fra andre steder end få danske byer. Til metoden er knyttet en speciel kobberlegering, som blev brugt ved støbning af større genstande som mortere, gryder og kirkeinventar. Også forarbejdning af jern kan nu kortlægges i finere detaljer på baggrund af analyser af slagger og hammerskæl. Herved er det vist, at der kan udskilles flere typer smedjer fra det specialiserede værksted til rensning af det udvundne jern, over den simple bondesmedje til det mere avancerede værksted, hvor flere smedeteknikker beherskedes. Analyse af udvindingsslagger vil desuden kunne bidrage til en bedre tolkning af udvindingspladser, da der ofte kan udskilles grupper af ovne, som belyser organiseringen af udvindingen og den årlige produktion af jern. Desuden bliver udvindingsovne ofte blot kursorisk tolket som en af de kendte ovntyper, hvorved hidtil ukendte typer og variationer sandsynligvis er blevet overset. Flere steder i Europa arbejdes der i øjeblikket med metoder til proveniensbestemmelse af jern. Inden for Skandinavien er referencematerialet, i form af analyser af udvindingsslagger, blevet så stort, at der kan arbejdes med en finere, regional opdeling. 16.10-16.15 Spørgsmål fra salen 15.00-16.10 Fællessession II - Detektorfund 15.00-15.10 Møntskatte fra Tamdrup og Enner Lars Pagh, Museum Horsens Horsens Museum har det seneste år udgravet hele to fine møntskatte. I efteråret 2013 fandt vores dygtige detektorfører sølvmønter på marken vest for Tamdrup Kirke. Mønterne viste sig at stamme fra en skat, som vi efterfølgende tog op i præparat. Vi har registreret 62 hele og fragmenterede sølvmønter, primært fra Svend Estridsen, og skatten dateres til o. 1060. I foråret 2014 fandt samme detektorfører sølvmønter fra Knud den Store på en mark ved Enner. Mønterne stammer efter al sandsynlighed fra Enner-skatten, der blev fundet i 1849 og bestod af over 1300 sølvmønter, en hel del sølvsmykker og brudsølv. Man fik tilsyneladende ikke alle mønterne indsamlet oprindeligt! Det nøjagtige fundsted fra 1849 har hidtil ikke været kendt, men nu har vi indkredset det meget præcist. En væsentlig del af udgravningerne har været at få indblik i skattenes oprindelige kontekst. Ud over skattenes indhold vil indlægget kort redegøre for de fundkontekster, vi registrerede. 15.10-15.25 Strandby-skatten en vikingetids betalingsskat og dens omgivelser Sidsel Wåhlin, Vendsyssel Historiske Museum Strandbyskatten er en betalingsskat fra sen vikingetid bestående af klipsølv, danske og udenlandske mønter samt en thorshammer. Den blev lokaliseret med detektor i 2012 men siden har Vendsyssel Historiske Museum sammen med finderne foretaget en række undersøgelser i området både for at sikre skatten men også for at forsøge at afdække dens nærmiljø. Det er især arbejdet med at sætte strandbyskatten i kontekst der fokuseres på her og selvfølgelig også på skatten selv. 15.25-15.45 Fra ingen til mange detektorpladser på få år Claus Feveile, Østfyns Museer På Nordøstfyn var der indtil for få år siden stort set ikke gjort detektorfund, og bortset fra enkelte ældre, fine fund, virkede området mærkelig tomt for bebyggelser m.m. fra yngre jernalder, vikingetid og ældre middelalder. Gennem en målrettet indsats, der kombinerer analyser af O1-kort, landskabet og ældre fundsteder, samt ikke mindst en kæmpe indsats fra detektorførerne, er der på få år indsamlet mere end 2500 genstande der fordeler sig på en række detektorpladser eller hotspots. Fundene har revolutioneret vores opfattelse og viden om de yngste perioder af forhistorien.
7/51 15.45-16.00 Hvad vil vi med detektorfundene? Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer I 1998 afholdt Odense Bys Museer et seminar med titlen Hvad skal vi med detektorfundene, hvor man debatterede det, vi den gang mente var en forrygende tilvækst af detektorfund. Emner som prioritering, registrering og videnskabelig betydning blev sat til diskussion. Siden er fundmængden eksploderet, og vi har fuldstændigt mistet overblikket over mængden og karakteren af de titusinder af detektorfund, der årligt tilgår lokalmuseerne. Debatten fra 1998 trænger til en genopfriskning for hvad vil vi med detektorfundene? Vil vi kun have skuestykkerne eller vil vi også have værkstedsaffald med, vil vi blot betragte detektorfundene som løsfundne enkeltstykker, eller vil vi bruge dem i forskningssammenhæng? Det er også relevant at spørge, om det er hensigtsmæssigt, at lokalmuseernes praksis er individuel og ikke følger overordnede retningslinjer, eller om vi vil uddelegere noget af registreringsarbejdet til finderne. Væsentligst er spørgsmålet om, hvem der overordnet vil tage et ansvar for dette fundmateriale herunder om det er på tide, at der indføres restriktioner i brugen af detektorer f.eks. i form af en licensordning, som det kendes fra Tyskland. 16.00-16.10 Spørgsmål fra salen 16.10-16.20 Pause 16.20-18.00 Fællessession III - Orientering fra Kulturstyrelsen mfl. & Danefæ 16.20-16.30 Status for de arkæologiske strategier Anne Nørgaard Jørgensen og Torben Dehn, Kulturstyrelsen Formålet med de arkæologiske strategier er etablering af en fælles digital platform for prioritering, håndtering og faglig vurdering af de arkæologiske undersøgelser. Strategierne dækker de enkelte kronologiske perioder, hvor det arkæologiske indhold er forskelligt, og dermed håndteres og prioriteres forskelligt. Strategierne dækker ældre stenalder til nyere tid. Formålet er, at reducere antallet af egentlige arkæologiske undersøgelser, at gøre mest muligt færdigt i forundersøgelsen, og at styrke og fokusere de egentlig undersøgelser med henblik på øget fagligt udbytte. På museumsmødet i Kulturstyrelsen 26. februar 2014 anmodede styrelsen museerne om at melde flere deltagere til de næste arbejdsgrupper, der sættes i gang, samt til udvidelse af eksisterende arbejdsgrupper. Det meste af den danske museumsverden deltager således i øjeblikket iat opkvalificere de arkæologiske undersøgelser. Her gives en kort status for hvilke grupper, der er i gang, samt hvilke behov der er for yderligere ekspertise. Alle har mulighed for at melde fagligt input ind til arbejdsgrupperne. Der gives derudover en særlig information om de grupper, der er helt eller delvist færdige bl.a. ødekirke-gruppen og yngre stenaldergruppen. 16.30-16.40 Danmarks Oldtid i landskabet Marianne Rasmussen, Kulturstyrelsen Med en donation fra A.P. Møller Fonden har Kulturstyrelsen igennem de seneste 5 år gennemført et stort projekt om formidling af udvalgte fortidsminder. Mange lokalmuseer rundt i landet har været involveret som samarbejdspartnere og bidraget til fortællingerne om fortidens spor i landskabet. Ved alle lokaliteter er der lagt vægt på at få den nyeste arkæologiske viden præsenteret samt at skabe en balance mellem at understøtte den besøgendes forståelse og samtidigt give plads for egen fantasi og oplevelse. Projektet nærmer sig nu sin afslutning, og undervejs er der høstet mange erfaringer ikke mindst om betydningen af at formidle og skabe opmærksom om landskabets rige kulturarv. 16.40-16.50 Nyt fra Naturvidenskab i Arkæologien Karin Margarita Frei, Nationalmuseet NatArk, er en dansk organisation, der repræsenterer forskere og naturvidenskabsfolk, som udfører naturvidenskabelige analyser på arkæologisk materiale.
8/51 Naturvidenskab indenfor arkæologi, der i dag kaldes Archaeological Science, dækker over et stadigt stigende antal naturvidenskabelige discipliner, det er derfor ikke længere muligt for den enkelte at have et indgående overblik over alle de eksisterende metoder. Med udgangspunkt i den tiltagende akademisering og professionalisering, der sker på museerne, vil vi her præsentere vores tanker om, hvordan man kan optimere samarbejdet mellem naturvidenskab og arkæologi. Vi mener, at man ved at gå fra parallel-undersøgelses-modellen til en højere grad af integrerede undersøgelser ved fortløbende dialog gennem alle trin i undersøgelsesforløbet, vil skabe langt bedre og mere brugbare resultater, som også er egnede til videre formidling. I præsentationen vil vi desuden kort nævne nogle af de nye naturvidenskabelige metoder samt eksempler på multidisciplinære undersøgelser af arkæologisk materiale. 16.50-17.05 Udtagning af destruktive prøver fra arkæologiske genstande Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer Odense Bys Museer får jævnligt henvendelser fra inden- og udenlandske naturvidenskabsfolk med anmodninger om at måtte udtage destruktive prøver fra genstande i museets samling. Henvendelserne er ofte rettet mod de samme genstande typisk sjældne eller meget specielle sager som museets få og gennemhullede bronzealdertekstiler eller Koelbjerg-kvindens hårdt prøvede skelet. For at leve op til det af Kulturstyrelsen uddelegerede ansvar og for at sikre genstandene mod helt at forsvinde i analyser har Odense Bys Museer udarbejdet en stringent politik og sagsbehandling, der sikrer, at tilladelser altid gives på baggrund af en videnskabelig prioritering. Museets retningslinjer stiller bl.a. krav til ansøgerne om institutionstilknytning, finansiering af prøveudtagning og evt. efterfølgende konservering samt ikke mindst krav om afrapportering, publicering og indberetning til Fund & Fortidsminder inden for en fastsat tidsfrist. Indlægget lægger op til en debat om problemstillingen, der jo er generel for alle museer. 17.05-17.10 Spørgsmål fra salen 17.10-17.20 Forkerte Fund Helle Horsnæs, Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling Jeg vil tage udgangspunkt i nogle åbenlyse eksempler på moderne tab/nedlæggelser af oldsager(?), som er blevet indleveret til danefæbedømmelse: Tilfældige tab fra samlere, have-fund, practical jokes, chikane og jalousi, samt mulige forsøg på omgåelse af danefælovgivningen. Derefter vil jeg bevæge mig til gråzonen, hvor vi fagligt kan og bør stille nogle spørgsmål, men hvor fortolkningen ikke er entydig. Jeg vil nævne et par sager, som måske måske ikke omfatter forurening af detektorpladser. De er særligt kritiske, fordi vi har paraderne nede, når fund kommer fra kendte pladser, og hvis de indleverede genstandstyper så ikke er helt usandsynlige som fund, kan de også være meget vanskelige eller umulige at afsløre. Jeg håber med dette indlæg at skabe en øget opmærksomhed om de forkerte fund, så vi kan hjælpe hinanden med at afsløre dem. 17.20-17.30 En præsentation af årets møntdanefæ Line Bjerg, Den Kongelige Mønt- og Medaljesamling Særlig fokus på alle de skattefund som er indkommet til møntsamlingen idenfor det senest år perspektiveret med et overblik over skattefundsudviklingen igennem de senere år Der vil selvfølgeligt også blive vist nogen af de spændende enkeltfund fra året som gik. 17.30-17.40 Året danefæ fra middelalder og renæssance Anne Pedersen, Nationalmuseet Der vil blive præsenteret et udvalg af de fund af danefæ fra middelalder og renæssance, som er danefæbehandlet i løbet af 2014.
9/51 17.40-18.00 Danefæ fra Danmark og Middelhavslandenes Oldtid 2014 Peter Vang Petersen, Nationalmuseet Om årets høst af rav og guld fra havsens bund og Danmarks muld! 19.30 Middag 13. november 2014 09.00-12.00 Faglig orientering Forhistorisk Arkæologi Session - Ældre Stenalder 09.00-09.10 Død ved kølle - rensdyrjagt i senistiden Morten Fischer Mortensen, Nationalmuseet Fra Slotseng i Sønderjylland findes de ældste sikre spor efter mennesker i Danmark. Her er et udsmids lag, med resterne af mindst 12 rensdyr, udgravet i et lille dødishul. Lokaliteten har de seneste år været genstand for omfattende arkæologiske og naturvidenskabelige undersøgelser af pollen, makrofossiler, knogler, insekter, chironomider, 14C-bestemmelser og tephra studier. I dette indlæg præsenteres den netop færdiggjorte temperaturrekonstruktion over den senglaciale periode, baseret på den lokale insektfauna fra Slotseng. Rekonstruktionen viser, at sommertemperaturen var næsten som i dag, mens vintertemperaturen i gennemsnit var ca. 20 grader koldere end nu. Sammenholdes det med sæsonbestemmelsen for jagten, baseret på knoglematerialet og med klimamønsteret fra den Lille Is Tid, rykker det afgørende ved vores opfattelse af den senglaciale rensdyrjagt. Så var jagten efter al sandsynlighed ikke en efterårsjagt men en vinterjagt i et sneklædt landskab. 09.10 09.20 Hamburgkulturen ved Krogsbølle på Lolland en foreløbig rapport Felix Riede, Aarhus Universitet Ved undersøgelser forud af boligbyggeri opdagede Lolland-Falsters Stiftsmuseum/Museum Lolland-Falster sporer af den i Danmark ellers ganske flygtige hamburgkultur ved Krogsbølle i udkanten af Nakskov. Med støtte fra adskillige private danske og udenlandske fonde kunne Aarhus Universitet og MLF i samarbejde sætte gang i en nærmere undersøgelse af lokaliteten. Udgravningen frembragte et lille inventar tilhørende den sene, såkaldte Havelte fase af hamburgkulturen. Redskaberne viser iøjnefaldende store ligheder med dem fra de andre danske lokaliteter, en ensartethed der åbner op for identifikationen af individer eller flinthåndværksmæssige mikrotraditioner. Udover selve bopladsen blev der også foretaget undersøgelser omkring den nærliggende sø. Overraskende nok viste det sig at der fandtes ikke blot velbevarede palæosøaflejringer helt tilbage til Bølling-tiden, men også det næsten fuldstændig bevarede skelet af Danmarks langt ældste måge. Dette oplæg beretter kort om de første resultater vedr. pladsens datering og funktion, miljøet, om de genetisk-zoologiske analyser af mågen og formidlingen af denne fortidsminde. 09.20 09.30 Rodvæltere en vigtig kilde til stenalderforskning? Klaus Hirsch, Museum Sønderjylland Arkæologi Sønderjylland I forbindelse med to større anlægsprojekter i Sønderjylland (naturgastracéet Ellund Egtved og dobbelsporet mellem Vojens og Vamdrup) blev der fundet levn efter neolitiske, mesolitiske og senpalæolitiske bopladser og aktivitetsområder. Selv om fundpladserne var ødelagte ved pløjning, fandtes der rodvæltere med et rigt fundmateriale, der i visse tilfælde kan vise sig at have et stort potentiale indenfor stenalderforskning. Et godt eksempel er en flinthuggeplads fra Brommekulturen, der var næsten fuldstændigt bevaret i flere tidlig-mesolitiske rodvæltere.
10/51 09.30 09.40 Sølund mere Maglemose fra Silkeborg Langsø Kurt Glintborg Overgaard, Silkeborg Museum Forud for anlæggelsen af motorvejen omkring Silkeborg anlægger Vejdirektoratet to regnvandsbassiner med tilhørende ledningstracé ved nordbredden af Silkeborg Langsø. Området er beliggende på sydsiden af et mindre næs, der mod nord afgrænses af en 3-4 m høj skrænt og mod øst af et større moseområde, der sandsynligvis tidligere har været en del af Langsøen. En placering der er klassisk for mesolitiske bopladser. Der afdækkes udbredte kulturlag fra Maglemosekulturen med fund af adskillige afslag, flækker, blokke, økser. Umiddelbart syd for søen blev der i forbindelse med brobyggeriet påtruffet lignende bopladsmateriale fra Maglemosekulturen 09.40 09.45 Spørgsmål fra salen 09.45-12.00 Session - Yngre Stenalder & Bronzealder 09.45-10.05 Status over det første års udgravninger på Femernprojektet Søren A. Sørensen, Museum Lolland-Falster Et år med udgravninger Øst for Rødbyhavn har givet mange spændende resultater og jeg vil give en foreløbig status over det første års udgravninger med de forbehold som må tages da en række analyser og dateringer endnu ikke er tilendebragt. På baggrund af resultaterne fra forundersøgelserne var den kronologiske ramme sat til 6000 3000 BC, men på baggrund af de hidtil foretagne udgravninger har vi måttet revidere denne ramme til ca. 4000 2000 BC. Det der har bibragt mest ny viden er områder med rituelle aktiviteter. Disse områder har især givet ny viden om den tidlige Tragtbægerkulturs rituelle forhold, i det man kunne kalde den præmonumentale fase af Tragtbægerkulturen dvs. før opførelsen af Dysser og Sarupanlæg. Blandt de mest spektakulære deponeringer er et område der i TN har ligget på lavt vand i kystzonen, og hvor man har deponeret kæber og kranier fra en lang række dyrearter, sammen med udvalgte genstandsgrupper. De rituelle aktiviteter stopper imidlertid ikke ved overgangen til MN, men intensiteten synes at aftage og hele området ser ud til at have været opgivet ved udgangen af SN. Udgravningerne har med al ønskelig tydelighed vist at det der tidligere betragtedes som udsmidsområde rummer et stort potentiale for at studere rituelle deponeringer, der på mange områder kan sammenlignes med samtidige mosedeponeringer. Hertil kommer at den lavvandede lagune også har været et vigtigt farvand for fiskeri, hvilket flere stationære fiskeanlæg vidner om. 10.05 10.25 Giver bygdebegrebet mening når den tidlige tragtbægerkulturs bebyggelsesmønster skal tolkes? Lars Ewald Jensen, Museum Lolland-Falster Udgravningerne ved Femern Bælt giver et sjældent indblik i den tidlige tragtbægerkulturs udnyttelse af de marine ressourcer og antyder samtidig en lang neolitiseringsproces, hvor det mesolitiske bebyggelsesmønster først opgives langt ind i neolitikum. Men i indlandet synes skiftet fra jæger-samler til agerbruger at ske meget hurtigt. Fremfor at diskutere om neolitiseringsprocessen gik hurtigt eller langsomt er det måske mere givtigt at se på bygdebegrebet og dermed kulturgeografien som nøgle til forståelse af det tidligt neolitiske bebyggelsesmønster. Udgravningerne ved Femern Bælt viser også, at votivfund i selve strandzonen nok var mere udbredt end hidtil antaget, men hvad betyder det for hele vort billede af offerskikken og dens tilknytning til landskabet? Er det, kort og godt, selve vandet der er helligt? 10.25-10.30 Spørgsmål fra salen 10.30-11.00 Formiddagskaffe 11.00-11.10 Tværpilegruber og genopgravet grøft Karen Povlsen, Nordjyllands Historiske Museum I de senere år har en række udgravninger bidraget med ny information om tragtbægerkulturens ritualer. To udgravninger foretaget i forbindelse med anlæggelsen af
11/51 en ny omfartsvej ved Aalborg føjer sig til denne række. På den ene lokalitet fremkom nogle store ejendommelige gruber, indeholdende en stor mængde tværpile. Tværpilene lå spredt i fylden, primært i grubernes nedre lyse lag. Tilsammen fandtes 73 tværpile fordelt på 7 gruber. Nogle af gruberne havde i toppen et mørkt lag med flintafslag og keramik. Her kunne enkelte skår dateres til tragtbægerkulturen. Den anden lokalitet lå på et næs ca. 1 km fra den første. Her fandtes et anlæg med flere systemgrøftlignende træk: Det var aflangt og i fylden sås flere genopgravninger. I den øverste fyld fandtes keramik fra MN A Ib. Der fandtes ikke flere lignende grøfter, men anlægget skal muligvis sættes i forbindelse med en stolperække længere inde på næsset. 11.10 11.20 Et mellemneolitisk palisadeanlæg på Falster Marie Brinch, Museum Lolland-Falster Palisadeanlægget ved Løggård er kulstof 14-dateret til perioden 2400-2800 f.kr., og tilhører dermed gruppen af mellemneolitiske palisadeanlæg. Anlægstypen er ikke tidligere fundet på Falster, og udgør endnu det sydligste fund af sin slags i Danmark. Anlægget består af hegns- eller palisadeforløb, enkelte steder med dobbelte stolperækker, som afgrænser et mindre højdedrag i den brede Tingsted ådal øst for Nykøbing Falster. Hvad angår konstruktion og fundmateriale adskiller Løggård sig således ikke betydeligt fra andre mellemneolitiske palisadeanlæg. Til forskel fra mange andre samtidige anlæg har Løggård dog været underlagt en fladeudgravning, hvorfor ikke bare palisadeforløbene er blevet afdækket, men også mulige tilhørende konstruktioner samt kulturlag og gruber. Dette giver et sjældent nuanceret indblik i de mellemneolitiske palisadeanlæg, og kan måske bidrage til forståelsen af deres funktion, samt hvilken rolle de spillede i deres samtid. 11.20-11.30 De oversete lerskiver Maria Lisette Jacobsen, Kroppedal Museum Forud for anlæggelsen af Frederikssundmotorvejen Etape 2 har Kroppedal Museum i sommeren 2013 udgravet lokaliteten Lerhøjsager ved Ledøje. Fra gruber og kulturlag, dateret til mellemneolitikum periode V, kom adskillige fragmenter af kraftige, ornamenterede lerskiver samt keramik, omhuggede slebne økser og brændte flintafslag. Siden 1970 erne har flere beskæftiget sig med lerskiver og deres udbredelse, men spørgsmålet om lerskivernes funktion og samfundsmæssige værdi er fortsat uafklaret. Tolkningerne spænder vidt og genstandstypen, der kendes fra mange bopladslokaliteter, knyttes også til mere særegne strukturer; både sarupanlæg og stolpekredse - de bornholmske soltempler, hvor man bl.a. fra lokaliteten Rispebjerg har et komplet eksemplar, hvis ornamentik har distinkte paralleller til lerskiverne fra Lerhøjsager. Den særlige ornamentik kendes indtil videre kun fra Bornholm, Skåne og nu Ledøje, hvilket vidner om en direkte udveksling af traditioner, som udtrykker og understreger den sammensmeltning af kulturpåvirkninger der kendes fra de efterfølgende århundreder i det østdanske område. 11.30 11.40 Stendyngegrave ved Vestrup i Vesthimmerland Simon Kjær Nielsen, Vesthimmerlands Museum Den sene Tragtbægerkulturs nordvestjyske stendyngegrave (ca. 3100-2750 f.kr) var i mange år blandt de mere gådefulde anlæg inden for dansk arkæologi. Ny forskning har nu sandsynliggjort at kvæg og mennesker blev begravet sammen i anlæggene, der kan fortolkes som konvojer af oksetrukne vogne i et rituelt landsskab. I forbindelse med de arkæologiske undersøgelser på ENERGINET.dk s Skagerrak 4-kabellinie blev i foråret 2013 udgravet to lokaliteter med stendyngegrave ved Vestrup i Vesthimmerland. I forbindelse med udgravningerne blev gjort en del observationer og fund, som i tillæg med de nye tolkninger har kunnet/kan bidrage med ny viden om gravskikken.
12/51 11.40 11.50 Bæltepladen fra Bråtterup et unikt fund fra bronzealderens periode II Katrine Moberg Riis, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev I forbindelse med Banedanmarks sporudvidelse mellem Vojens og Vamdrup blev der den 22. maj 2013 fundet en yderst velbevaret og smukt ornamenteret bælteplade. Den er ca. 15 cm i diameter og er af håndværksmæssig meget høj kvalitet. Fundkonteksten er enestående, da bæltepladen blev fundet i et vægstolpehul til et hus fra bronzealderens periode II. Der er aldrig fundet en bælteplade i et stolpehul til et hus før, og den har med stor sandsynlighed været hel, da den blev nedlagt. Foredraget vil bestå af en præsentation af bæltepladen og huset, såvel som det omkringliggende landskab, og de fremtidige forskningsmæssige muligheder og perspektiver. 11.50-11.55 Bækkedal i Gl. Skørping et flertypedepot med hesteudstyr fra yngre bronzealder Torben Birk Sarauw, Nordjyllands Historiske Museum 11.55-12.00 Spørgsmål fra salen 12.00-16.00 Marked 12.00-13.30 Frokost I sensommeren 2014 fandt to detektorfolk ca. 40 bronzegenstande på et bakkedrag vest for Gl. Skørping. Genstandene viste sig at stamme fra et nedgravet lerkar, som var fyldt med kvindesmykker og enkelte mandsgenstande bl.a. en edsring af guld. Den største overraskelse viste sig imidlertid at være forskellige bronzegenstande, som har indgået i sele- eller hovedtøj til et forspand herunder rasleblik, stangknapper, sidestænger, falerer mv. Meget overraskende var der fint forarbejdede læderremme bevarede, hvorpå nogle af bronzegenstandene stadig sad. Fundet giver nogle enestående muligheder for at få indsigt i bronzealderens sele-/hovedtøj. 13.30-17.00 Session Ældre Jernalder 13.30-13.40 Bendixminde fredelige bønder i ufredstider Rasmus Birch Iversen, Moesgård Museum Henover vinteren 2013-2014 udgravede Moesgård Museum spredte bebyggelser fra jernalderen over et 25 ha stort område umiddelbart vest for Odder. Udgravningen udmærker sig ved at kaste lys på en underbelyst egn, ved at indeholde kontinuerlig og relativt velbevaret bebyggelse fra den senere del af førromersk til den senere del af yngre romersk jernalder. Bebyggelsen fortæller indirekte om forandringer i landskabets udnyttelse og landbrugets organisering i en periode, hvor dramatiske begivenheder udspillede sig på egnen. Ikke mindst udmærker den sig ved at kunne bidrage med en lyd fra jernalderen! 13.40-13.50 Magtens Geografi i Østjyllands ældre Jernalder præsentation af et projekt Peter Lundby, Moesgård Museum I forlængelse af præsentationen af Bendixminde-gravningerne vil der kort blive redegjort for projektet Magtens Geografi i Østjyllands ældre jernalder. Projektet har bl.a. til formål at skabe den nødvendige dialektiske relation mellem udgravning, forskning og formidling. Redegørelsen vil omfatte enkelte teoretiske og metodiske præmisser for projektet samt skitsere projektresultaternes anvendelighed i praksis i forhold til såvel det antikvariske arbejde som fortællingen om, hvorledes mennesker i Østjyllands ældre jernalder skabte og oplevede historien. 13.50 14.00 Lille Skovgård en rækkelandsby fra ældre romersk jernalder Janne Krøtel, Museet på Sønderskov I foråret 2014 har arkæologerne fra Museet på Sønderskov foretaget en mindre
13/51 undersøgelse vest for Vejen, hvor der blev udgravet to gårde fra ældre romersk jernalder i form af hovedhuse, udhuse og gruber. Gårdene ligger i direkte forlængelse af en rækkelandsby der tidligere er blevet udgravet umiddelbart vest for arealet ved Lille Skovgård. Med de nye undersøgelser er rækkelandsbyen sandsynligvis blevet afgrænset mod vest, og ser ud til at have bestået af op mod ti samtidige gårdsanlæg. Området vest for Vejen er efterhånden særdeles velundersøgt, ikke mindst med de store undersøgelser ved Vejen Vestermark og Lille Skovgård i perioden 2008-2010. En række mindre undersøgelser i området de seneste år, ikke mindst den seneste ved Lille Skovgård, har dog ligeledes kunne bidrage til forståelsen af bosættelsesmønsteret i området med en bebyggelseskontinuitet som strækker sig fra ældre romersk jernalder til den tidlige middelalder. 14.00 14.10 En vestjyde i Nordjylland Marie Vang Posselt, Nordjyllands Historiske Museum Førromerske gårdsanlæg med væg- og hegnsgrøfter er sjældne i det nordjyske område, selv på de velbevarede kulturlagspladser og byhøje. Til gengæld kendes de i større antal fra Midt- og Vestjylland. Ikke desto mindre udgravede Nordjyllands Historiske Museum i 2014 et sådant gårdsanlæg, tilmed et velbevaret et af slagsen: to parallelle langhuse og en sekundærbygning forbundet af hegnsgrøfter, hvorved en lukket gård opstod. I de efterfølgende faser byggedes husene uden væggrøfter. Da havde den vestjyske familie tilpasset sig de lokale byggetraditioner. 14.10-14.45 Spørgsmål fra salen 14.15-14.25 Postgården VI - en ny himmerlandsk byhøj fra ældre jernalder Niels Haue, Nordjyllands Historiske Museum Forud for byggemodning af det nye universitetssygehus ved Aalborg er Nordjyllands Historiske Museum i skrivende stund ved at udgrave en større landsby fra ældre jernalder, Postgården VI. Den nyfundne landsby fremkom i et lavtliggende område kun ca. 4-7 moh. og er kendetegnet ved et omfattende kulturlag, der dækker ca. 4 ha. Kulturlaget har beskyttet husgulve, stenlægninger m.v. og rummer tillige store fundmængder af keramik, knogler m.v.. Landsbyen er placeret få km fra de tidligere undersøgte byhøje Nr. Hedegård og Nr. Tranders, og de nye undersøgelser muliggør detaljerede studier af ligheder og forskelle mellem de tre landsbyer. Studier der inddrager hustyper, byggeskik og strukturering af bebyggelsen, og i særdeleshed det omfattende arkæozoologiske materiale, der vidner om forskellige erhvervsstrategier på de tre omtalte bopladser. 14.25 14.35 Et hulbælte ved Strandholmvej på Lolland Anders Rasmussen, Museum Lolland-Falster I forbindelse med den kommende faste forbindelse over Femern Bælt foretog Museum Lolland-Falster i 2014 en arkæologiske forundersøgelse af et cirka 1 ha stort område øst for Rødbyhavn. Forundersøgelsen afdækkede et hulbælte på mindst 110 m s længde og med et tilnærmelsesvist lige forløb. På baggrund af hulbæltets udformning og dets topografisk placering ca. 800 m fra den oprindelige kystlinje mellem to lave langstrakte terrænhævninger, tolkes det foreløbigt som en spærring af en formodet landbaseret færdselsåre, der har løbet fra kysten ind i baglandet. Dette nyligt fundne hulbælte skiller sig sammen med et tilsvarende hulbælte ved gården Sakshøj nordvest for Maribo ud fra de øvrige danske hulbælt er ved at være de eneste, som er fundet uden for Jylland. Muligvis skal anlæggelsen af de lollandske hulbælter ses i lyset af den samfundsmæssige udvikling på øen i ældre jernalder, hvor et antal ledende slægter i løbet af perioden etablerer lokale magtcentre. 14.35 14.45 Førromerske huse fra Tørring Per Borup, Museum Horsens En lille bebyggelse fra tidlig førromersk jernalder blev i 2013 udgravet tæt ved Gudenåen
14/51 i Tørring. Bebyggelsen bestod af tre velbevarede hustomter, to med en karakteristisk længde på ca.10 m og et tredje på 20 m. Da husene anses for samtidige, afspejles her formentlig en vis social stratificering. De tre huse var opført med forskellige vægkonstruktioner, det ene med stolpe- /plankevæg, et med tørvevæg og det tredje med formodet kombineret lerklinings- og plankevæg. I alle tre huse blev der påvist en særlig tradition med at nedgrave ler i pæleog stolpehullerne i forbindelse med husenes nedrivning. I tre tagstolpehuller i det største af husene var desuden anbragt et lerkar ovenpå en tilbageværende nedgravet del af selve stolpen. Samlet er disse handlinger af rituel karakter med til at give et lille indblik i nogle af de handlinger, der var forbundet med opgivelsen af beboelseshusene i førromersk jernalder. 14.45 14.55 Knoldet draphavre kult eller delikatesse? Annine Moltsen, NOK, Natur og Kultur Knoldet draphavre bliver af og til fundet i huse fra jernalderen, og knoldende er desuden fundet i en brandgrav fra Sverige. Vi fremhæver den altid men hvilke kulinariske egenskaber er det de små knolde gemmer på? I foredraget præsenteres resultaterne fra et dyrkningsforsøg. 14.55 15.00 Spørgsmål fra salen 15.00 15.15 Eftermiddagskaffe 15.15 16.20 Session - Moseundersøgelser 15.15 15.35 Mosearkæologiske betragtninger friske fund fra Salpetermosen Pernille Pantmann, Museum Nordsjælland Salpetermosen, syd for Hillerød, er typisk blevet opfattet som et udpræget mesolitisk skatkammer. Men de igangværende arkæologiske udgravninger har påvist, at området også rummer omfattende fund fra neolitikum og jernalder. Ikke mindst selve mosehullerne har bidraget med mange og varierede typer af fund og funktioner. Generelt opfattes moser typisk som marginalområder, men udgravningerne viser, at denne opfattelse i bedste fald er misvisende, i hvert fald i denne del af landet, hvor dødislandskbet er markant. En hel del tyder på, at flere af moserne skal opfattes som integrerede dele af jernalderbopladsen, hvor affaldslag og kultiske handlinger ligger side om side, og hvor nogle moser sågar ligger inden for gårdshegnet. Således har udgravningerne givet en hel anden opfattelse af mosernes anvendelse, men de rykker også ved hele idéen om moserne som marginalområder. Og endelig giver udgravningerne nye bidrag til jernalderens karakteristiske dyreofringer. 15.35 15.55 Moseskeletterne fra Vesthimmerland et tværfagligt samarbejde Bjarne Henning Nielsen mfl.,vesthimmerlands Historiske Museum Mumificerede moselig har været genstand for talrige og omfattende undersøgelser, mens moseskeletter næsten aldrig hverken er blevet analyseret eller medtaget i diskussionen af, hvorfor folk endte i moserne i forhistorisk tid. Det er problematisk, fordi forskellen mellem de to grupper udelukkende skyldes forskellige typer af moser. Dette projekt omfatter en række forhistoriske moseskeletter dateret til senneolitikum/ jernalderen, som Vesthimmerlands Museum i 1955 indsendte til Naturhistorisk Museum, Århus. Gennem analyse strontium-, kulstof samt kvælstofisotoper søges individernes oprindelsessted, mobilitet og ernæring belyst. Resultatet af sidstnævnte kan måske sammenlignet med data fra andre individer fra samme tidsperiode afspejle sociale forskelle. Antropologiske undersøgelser skulle klarlægge køn, alder, sygdomsspor, periodevis underernæring samt eventuelle tegn på en voldelig død. Resultaterne fra ovennævnte undersøgelser suppleret med arkæologisk viden bidrager til vor viden om moseskeletter.
15/51 15.55 16.15 Svennum-offermose en status på udgravningen 2013, 6 kranier mm Sidsel Wåhlin & Rikke Maring, Vendsyssel Historiske Museum 16.15 16.20 Spørgsmål fra salen Svennum-offermose blev som så mange andre mosefund fundet ved drænarbejde. Herefter foretog Vendsyssel Historiske Museum en undersøgelse af mosen med udgangspunkt i de grøfter landmanden havde gravet. Der blev udgravet store dele af et tørvegravningskompleks fra jernalderen, hvor der efterfølgende var ofret dyreknogler, sten karamik og seks kranier. Mosens bevarede del er på c. 4000 kvadratmeter og ud fra de afdækkede profiler kan museet se at der er flere nedgravninger. Museet har fra starten inddraget forskellige andre videnskabsgrene i arbejdet, bl.a. Nationalmuseet har bistået med feltarbejdet i forhold til mosen tilblivelse og tilgroning. Oplæget er således en status over et projekt der rummer store potentialer i forhold til forståelsen af romersk jernalders offerskik 16.20-17.00 Session Yngre Jernalder 16.20 16.30 Kirkemosegård - Et offerfund med guldsmykker fra ældre germansk jernalder Benita Clemmensen, Museum Østjylland I efteråret 2013 blev der fundet nogle guldsmykker ved detektorafsøgning af en mark ved Spentrup nord for Randers. En arkæologisk undersøgelse af fundstedet viste, at der er tale om en nedlæggelse på våd bund ved bredden af et vådområde kaldet Kirkemose. Offerfundet, der er fra begyndelsen af 500-tallet e.kr., består af en rygknapfibula og ti hængesmykker. Kvindesmykkerne er enestående i deres sammensætning af filigranfibula og cirkulære- samt peltaformede hængesmykker. De er en vigtig kilde til forståelse af guldsmedehåndværket, og de giver indsigt i troen og verdensopfattelsen i ældre germansk jernalder. Kirkemosegårdskatten indikerer sammen med andre guldfund fra ældre germansk jernalder fra Djursland og Randersegnen, at der i området var personer, som kunne skaffe eller få fremstillet sådanne smykker. En samfundselite med personer, som havde åndeligt overskud, rigdom, magt og anseelse, der rakte langt ud over den lokale landsby. 16.30-16.40 En præsentation af et meget uheldigt sagsforløb i forbindelse med udstykningen af et 9,3 ha stort parcelhusområde i udkanten af Kolding Mads Leen Jensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Forundersøgelsen påviste en velbevaret landsbystruktur fra ældre germansk jernalder indenfor 3,6 ha af det samlede udstykningsareal. Landsbyen bestod af min. 7 gårde med velbevarede hovedhuse, økonomibygninger og hegnsforløb. Bevaringsforholdene var gode og iagttagelsesmulighederne for detaljeret huskonstruktioner var derfor til stede. Uheldigvis for undersøgelsens resultater godkendte Kulturstyrelsen, at bygherre kun skulle betale for de arealer, der blev berørt af byggemodningen (vej og kloak), og at de enkelte matrikler efterfølgende skulle graves som selvstændige små kampagner, når disse blev solgt. Denne fremgangsmåde har resulteret i et videnskabeligt datatab, i form af destruerede områder og ikke udgravede felter, indenfor det samlede udgravningsareal. Iagttagelsesmulighederne for organiseringen af den enkelte gård, samt samspillet med de omkringliggende gårde er derfor væsentligt forringet end hvis arealet var undersøgt ved én kampagne. 16.40 16.50 To-skibede langhuse i yngre jernalder? Mette Kjelstrup, Museum Nordsjælland Ved udgravningen af et større bopladsområde ved Gl. Holte i Nordøstsjælland, med bebyggelse fra yngre bronzealder og yngre romersk jernalder/ældre germansk jernalder, fandtes blandt de 12 langhuse også et to-skibet hus. Huset bestod af en række med fire stolpehuller og var 11 meter langt. I stolpesporene fandtes en del forkullet materiale samt en brændt vævevægt. Tre 14 C -dateringer, foretaget på forkullet korn fra tre forskellige stolpehuller i huset, daterer det til mellem 240 og 590 e.kr. Huset ligger nær flere
16/51 tre-skibede langhuse som er 14 C -dateret til samme periode, og hører utvivlsomt til denne bebyggelse. Det har ikke været muligt at finde naturvidenskabeligt daterede paralleller i Danmark, men de overbevisende 14 C -dateringer af dette hus viser, at to-skibede huse ikke blot automatisk bør dateres typologisk til ældre perioder. 16.50 17.00 Spørgsmål fra salen 17.00 Mødet slutter Koordinatorer vedr. det faglige orienteringsmøde i november 2014 forhistorisk arkæologisk gruppe: Lea Meistrup-Larsen, KS, Fortidsminder H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Tlf.: 3374 5242. Mail: lml@kulturstyrelsen.dk Per Ethelberg, Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev Dalgade 7, 6100 Haderslev. Tlf.: 7452 7566. Fax: 7453 4014. Mail: peret@museum-sonderjylland.dk Felix Riede, LaPaDiS, Materials, Culture & Heritage, Aarhus University Campus Moesgård 8270 Højbjerg. Tlf.: 8716 2083. Mobil: 6018 7382. Mail: f.riede@cas.au.dk Sidsel Wåhlin, Vendsyssels Historiske Museum Museumsgade 3, 9800 Hjørring. Tlf.: 9624 1050. Mobil: 3038 8622. Mail: sw@vhm.dk Tovholder Kasper Høhling Søsted, Museum Lolland-Falster Frisegade 40, 4800 Nykøbing F. Tlf.: 5484 4400. Direkte: 5121 2950. Mail: khs@museumlollandfalster.dk
17/51 Program for Middelalderarkæologi Kære kolleger! Koordinatorerne for middelalderarkæologi har hermed fornøjelsen at udsende det foreløbige program til årets faglige orienteringsmøde i Kolding. Årets program indledes onsdag med en temasession for middelalderarkæologi om "Samarbejde mellem universiteter og arkæologiske museer. Danske og internatiomale eksempler" (13.15-14.45). Derefter har vi fælles med forhistorie faglig orientering med oplæg fra museer, universiteter m.m. (15.00-16.10). For at skaffe plads til så mange faglige indlæg som muligt, har vi i forbindelse med programlægningen valgt at køre to parallelle sessioner (Fællessession I og II). Temaerne for de to sessioner er hhv. "Metode" og "Detektorfund". Efterfølgende er alle arkæologer samlet ved den tredie fællessession (Fællessession III) med "Orientering fra Kulturstyrelsen mfl. & Danefæ" (16.20-18.00). Efter danefæ fremlæggelsen sætter vi i år fokus på et af de større middelalderarkæologiske projekter "Thomas B. Thriges Gade undersøgelserne i Odense" (18.10-19.00) Torsdag afvikles korte indlæg med faglig orientering om vikingetid, middelalder og nyere tid (09.00-17.00). Posters som supplement til eller i stedet for indlæg opstilles fælles for sessionerne. Med venlig hilsen Koordinatorerne for middelalderarkæologi. 12. november 2014 13.15 14.45 Middelaldertema: Samarbejde mellem universiteter og arkæologiske museer. Danske og internationale eksempler; Præsentation af grundforskningscenteret Center for Urban Network Evolutions Baggrund, mål, konkret indhold Rubina Raja, professor AU og Søren Sindbæk, professor AU Hvad kan et museum bruge et universitet til? Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer Hvad kan et museum bruge et universitet til, hvis man finder en ringborg? Nanna Holm Gade, Museum Sydøstdanmark The Viking Dig Excavations in York s Coppergate 1976-81 and how to publish deep and complex stratigraphies Ailsa Mainman, York Archaeological Trust 14.45 15.00 Eftermiddagskaffe 15.00 18.00 Fællessessioner for forhistorie og middelalder 15.00 16.15 Fællessession I Metode
18/51 15.00 15.10 Spildevandstracé mellem Ragebøl og Blans spild af tid? Mette Nissen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev På en ca. 11 km lang strækning mellem ovennævnte byer, blev i efteråret 2013 og vinteren 2014, undersøgt et ca. 10 m bredt tracé. Undersøgelsen frembragte ikke mindre end 34 lokaliteter, hvoraf halvdelen blev genstand for egentlige udgravninger. Resultatet af forundersøgelsen og de efterfølgende udgravninger blev lokaliteter, der spænder vidt fra ældre bronzealder og helt op i 1700- tallet. Spørgsmålet er så, om det er muligt at frembringe brugbar viden ud fra et kun 10 meter bredt tracé? 15.10-15.25 Arkæologi på den fynske motorvej - metodiske overvejelser og resultater af motorvejsudvidelser på Fyn 2011-2014 Jakob Bonde, Odense Bys Museer Forud for udvidelsen af ca 9 km eksisterende motorvej på Vestfyn, mellem Middelfart og Nørre Aaby, samt udvidelse af en mindre strækning af motorvejen syd for Odense, har Odense Bys Museer foretaget forundersøgelser af de berørte arealer i perioden 2011-2014. Den eksisterende motorvej er anlagt i slutningen af 1960 erne og forundersøgelserne fandt sted med en indledende forventning om, at størstedelen af arealet kunne være forstyrret af anlægsarbejde. Det viste sig imidlertid, at der var uforstyrret undergrund op til kun nogle få meter fra motorvejen på store dele af strækningen. Som resultat heraf fremkom en betragtelig mængde nye lokaliteter samt flere regulære udgravninger, der spreder sig fra neolitiske bopladser over større og mindre bopladser fra ældre og yngre jernalder til landsbystrukturer fra yngre germansk jernalder-ældre middelalder. Særlig interessant var udgravninger omkring Aulby, hvor bebyggelsesudviklingen kunne følges fra romersk jernalder frem til ældre middelalder og må ses som en direkte forgænger til det eksisterende Aulby. 15.25 15.40 Droner i dansk arkæologi Carsten Risager, Arkæologisk IT, Aarhus Universitet og Esben Schlosser Mauritsen, Ringkøbing-Skjern Museum Introduktion og status på projektet, præsentation af forskelligt udstyr samt praktiske og teoretiske tips til flyvning og anvendelsen af droner til dokumentation af udgravninger og fortidsminder. Projektet har til formål at undersøge potentialet og praktiske og lovmæssige aspekter ved anvendelse af droner til dokumentation i danske arkæologi, på udgravninger såvel som i tilsynet med de fredede fortidsminder, samt til præcis 3D opmåling. Projektet er et samarbejde mellem Arkæologisk IT (Aarhus Universitet), Holstebro Museum, Moesgård Museum og Arkæologi Vestjylland. Projektet er finansieret af de deltagende institutioner og Kulturstyrelsens Udviklingspulje. 15.40 15.50 Et nyt højeffektivt system til kortlægning af geologien på arkæologiske fundsteder Søren M. Kristiansen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet Arkæologiske fundområder har ofte en kompliceret geologi. Dette er kortlagt i mange tidligere undersøgelser og med mange forskellige metoder. Her vil vi vise et state-of-theart metode med samtolkning af flere datatyper som støtte til bedre arkæologske fortolkninger. Kortlægningen baseres på fladedækkende elektromagnetisk og magnetometer kortlægning samt evt. boringer, som så samtolkes med ny software (Aarhus Workbench) til højopløselig 3D visualisering. Den elektromagnetiske metode (her DualEM421) ført frem af ATV motorcykel med GPS logging og meget tæt køreafstand, giver højopløselig information om jordlagenes elektriske ledningsevne ned til 4-5 meters dybde, hvorfor fx tørvebassiner kan afgrænses. Magnetometermålinger anvendes til at fjerne uønskede signaler fra elkabler o.l, samt påvise evt. metaller af arkæologisk interesse. Kombinationen af GCM, magnetometermålinger og evt. boringer giver en detaljeret 3D geologisk model, som i en arkæologisk kontekst giver præcise kort
19/51 over fundlags udbredelse og evt. fravær. Et eksempel på systemets anvendelighed vises fra den arkæologiske lokalitet Alken Enge ved Skanderborg. 15.50 16.10 Metalhåndværkere - Bronzestøbere, smede og proveniensbestemmelse af jern Arne Jouttijärvi, Heimdal-archaeometry Spor efter støbning i middelalderens og renæssancens byer, er næsten ikke undersøgt. Nyere analyser viser, at der er blevet anvendt forskellige typer digler og legeringer, og at man derigennem kan få en ide om hvilke typer genstande, der blev fremstillet og hvorfra diglerne blev importeret. Af digeltyper er identificeret ildfaste digler importeret fra Hessen, grafitdigler, som blev fremstillet i Bayern og en type digler lavet af almindeligt ler. Specielt den sidste støbemetode er interessant, da der er her tale om en ret speciel teknik, som kendes fra en beskrivelse af Biringuccio fra 1540. Metoden den må formodes at have været meget udbredt, men hidtil ikke er erkendt i arkæologisk materiale fra andre steder end få danske byer. Til metoden er knyttet en speciel kobberlegering, som blev brugt ved støbning af større genstande som mortere, gryder og kirkeinventar. Også forarbejdning af jern kan nu kortlægges i finere detaljer på baggrund af analyser af slagger og hammerskæl. Herved er det vist, at der kan udskilles flere typer smedjer fra det specialiserede værksted til rensning af det udvundne jern, over den simple bondesmedje til det mere avancerede værksted, hvor flere smedeteknikker beherskedes. Analyse af udvindingsslagger vil desuden kunne bidrage til en bedre tolkning af udvindingspladser, da der ofte kan udskilles grupper af ovne, som belyser organiseringen af udvindingen og den årlige produktion af jern. Desuden bliver udvindingsovne ofte blot kursorisk tolket som en af de kendte ovntyper, hvorved hidtil ukendte typer og variationer sandsynligvis er blevet overset. Flere steder i Europa arbejdes der i øjeblikket med metoder til proveniensbestemmelse af jern. Inden for Skandinavien er referencematerialet, i form af analyser af udvindingsslagger, blevet så stort, at der kan arbejdes med en finere, regional opdeling. 16.10 16.15 Spørgsmål fra salen 15.00 16.10 Fællessession II Detektorfund 15.00 15.10 Møntskatte fra Tamdrup og Enner Lars Pagh, Museum Horsens Horsens Museum har det seneste år udgravet hele to fine møntskatte. I efteråret 2013 fandt vores dygtige detektorfører sølvmønter på marken vest for Tamdrup Kirke. Mønterne viste sig at stamme fra en skat, som vi efterfølgende tog op i præparat. Vi har registreret 62 hele og fragmenterede sølvmønter, primært fra Svend Estridsen, og skatten dateres til o. 1060. I foråret 2014 fandt samme detektorfører sølvmønter fra Knud den Store på en mark ved Enner. Mønterne stammer efter al sandsynlighed fra Enner-skatten, der blev fundet i 1849 og bestod af over 1300 sølvmønter, en hel del sølvsmykker og brudsølv. Man fik tilsyneladende ikke alle mønterne indsamlet oprindeligt! Det nøjagtige fundsted fra 1849 har hidtil ikke været kendt, men nu har vi indkredset det meget præcist. En væsentlig del af udgravningerne har været at få indblik i skattenes oprindelige kontekst. Ud over skattenes indhold vil indlægget kort redegøre for de fundkontekster, vi registrerede. 15.10 15.25 Strandby-skatten en vikingetids betalingsskat og dens omgivelser Sidsel Wåhlin, Vendsyssel Historiske Museum Strandbyskatten er en betalingsskat fra sen vikingetid bestående af klipsølv, danske og udenlandske mønter samt en thorshammer. Den blev lokaliseret med detektor i 2012 men siden har Vendsyssel Historiske Museum sammen med finderne foretaget en række undersøgelser i området både for at sikre skatten men også for at forsøge at afdække dens nærmiljø. Det er især arbejdet med at sætte strandbyskatten i kontekst der fokuseres på her og selvfølgelig også på skatten selv.
20/51 15.25 15.45 Fra ingen til mange detektorpladser på få år Claus Feveile, Østfyns Museer På Nordøstfyn var der indtil for få år siden stort set ikke gjort detektorfund, og bortset fra enkelte ældre, fine fund, virkede området mærkelig tomt for bebyggelser m.m. fra yngre jernalder, vikingetid og ældre middelalder. Gennem en målrettet indsats, der kombinerer analyser af O1-kort, landskabet og ældre fundsteder, samt ikke mindst en kæmpe indsats fra detektorførerne, er der på få år indsamlet mere end 2500 genstande der fordeler sig på en række detektorpladser eller hotspots. Fundene har revolutioneret vores opfattelse og viden om de yngste perioder af forhistorien 15.45-16.00 Hvad vil vi med detektorfundene? Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer I 1998 afholdt Odense Bys Museer et seminar med titlen Hvad skal vi med detektorfundene, hvor man debatterede det, vi den gang mente, var en forrygende tilvækst af detektorfund. Emner som prioritering, registrering og videnskabelig betydning blev sat til diskussion. Siden er fundmængden eksploderet, og vi har fuldstændigt mistet overblikket over mængden og karakteren af de titusinder af detektorfund, der årligt tilgår lokalmuseerne. Debatten fra 1998 trænger til en genopfriskning for hvad vil vi med detektorfundene? Vil vi kun have skuestykkerne eller vil vi også have værkstedsaffald med, vil vi blot betragte detektorfundene som løsfundne enkeltstykker, eller vil vi bruge dem i forskningssammenhæng? Det er også relevant at spørge, om det er hensigtsmæssigt, at lokalmuseernes praksis er individuel og ikke følger overordnede retningslinjer, eller om vi vil uddelegere noget af registreringsarbejdet til finderne. Væsentligst er spørgsmålet om, hvem der overordnet vil tage et ansvar for dette fundmateriale herunder om det er på tide, at der indføres restriktioner i brugen af detektorer f.eks. i form af en licensordning, som det kendes fra Tyskland. 16.00 16.10 Spørgsmål fra salen 16.10 16.20 Pause 16.20 18.00 Fællessession III - Orientering fra Kulturstyrelsen mfl. & Danefæ 16.20 16.30 Status for de arkæologiske strategier Anne Nørgaard Jørgensen og Torben Dehn, Kulturstyrelsen Formålet med de arkæologiske strategier er etablering af en fælles digital platform for prioritering, håndtering og faglig vurdering af de arkæologiske undersøgelser. Strategierne dækker de enkelte kronologiske perioder, hvor det arkæologiske indhold er forskelligt, og dermed håndteres og prioriteres forskelligt. Strategierne dækker ældre stenalder til nyere tid. Formålet er, at reducere antallet af egentlige arkæologiske undersøgelser, at gøre mest muligt færdigt i forundersøgelsen, og at styrke og fokusere de egentlig undersøgelser med henblik på øget fagligt udbytte. På museumsmødet i Kulturstyrelsen 26. februar 2014 anmodede styrelsen museerne om at melde flere deltagere til de næste arbejdsgrupper, der sættes i gang, samt til udvidelse af eksisterende arbejdsgrupper. Det meste af den danske museumsverden deltager således i øjeblikket i at opkvalificere de arkæologiske undersøgelser. Her gives en kort status for hvilke grupper, der er i gang, samt hvilke behov der er for yderligere ekspertise. Alle har mulighed for at melde fagligt input ind til arbejdsgrupperne. Der gives derudover en særlig information om de grupper, der er helt eller delvist færdige bl.a. ødekirke-gruppen og yngre stenaldergruppen. 16.30 16.40 Danmarks Oldtid i Landskabet Marianne Rasmussen, Kulturstyrelsen Med en donation fra A.P. Møller Fonden har Kulturstyrelsen igennem de seneste 5 år gennemført et stort projekt om formidling af udvalgte fortidsminder. Mange lokalmuseer rundt i landet har været involveret som samarbejdspartnere og bidraget til fortællingerne