Kulturhistorisk Rapport Vanggårde bebyggelse og grav fra ældre jernalder

Transkript

1 Kulturhistorisk Rapport Vanggårde bebyggelse og grav fra ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf Matrikel 6b, Vestrup By Albæk Sogn Støvring Herred tidligere Randers Amt Stednr KUAS journalnummer: /KHM-0004

2 Indhold Indledning... 3 Udgravningens resultater... 4 Resultaternes betydning for området Tidstavle Litteratur Administrative data

3 Indledning Den arkæologisk undersøgte lokalitet ligger ved Vanggårde mellem Harridslev og Vestrup. Lokaliteten er beliggende på et højtliggende plateau i landskabet, der mod øst afgrænses af Møllebæk og mod syd skråner ned mod engarealer og Randers Fjord. Mod sydvest skærer Bunkedal sig fra Randers fjord ind i landet. Figur 1. Udsnit af det høje målebordsblad (kort fra ). Det undersøgte område er markeret med gult. I området mellem Harridslev og Vestrup er der registreret adskillige fortidsminder (se figur 2). Der er primært tale om bopladsspor i form af langhuse, brønde og gruber, som er dateret til perioden fra yngre bronzealder til ældre germansk jernalder (1000 f.kr. til år 530). Bopladssporene er gennem flere udgravninger undersøgt af museet. 3

4 Figur 2. Figuren viser de registrerede fortidsminder i den sydlige del af Harridslev. Den aktuelle udgravning er markeret med gult og tallet -11. De øvrige markeringer er, hvor museet tidligere har lavet undersøgelser. Udgravningens resultater Ved udgravning af bebyggelsesspor graves mulden af det berørte område, indtil man når ned til undergrunden. I den pågældende udgravning var muldlaget ca. 40 cm tykt. I overfladen af undergrunden er det muligt at se, hvor der på et eller andet tidspunkt er gravet længere ned end muldlaget, da der vil være en anderledes jordfyld, som vil aftegne sig som mørkere områder mod den lyse undergrund. Undergrunden på Vanggårde består hovedsagligt af gulbrunt sandet ler med grusede partier. Oftest er de eneste bevarede spor efter aktivitet i forhistorien mørke pletter i den lysere undergrund. Pletterne, der f.eks. kan være stolpehuller, ildsteder, grave eller affaldsgruber, kaldes med en fællesbetegnelse for anlæg. Anlæggenes mørke farve skyldes, at der er gravet ned i undergrunden og hullet sidenhen (af forskellige årsager) er fyldt op med muld, sten, keramik osv. Det kræver nok et trænet øje at se forskel på nyere huller og oldtidens huller, men når de står i et system og eksempelvis aftegner et langhus, er man ikke i tvivl. De erkendte anlæg bliver efterfølgende målt ind med GPS, og ud fra de registrerede data er der lavet grundplaner, som der i denne rapport er flere illustrerede eksempler på. 4

5 Figur 3. GPS opmåling af udgravningsfeltet og de registrerede anlæg. I forbindelse med denne arkæologiske undersøgelse er der påvist og udgravet bebyggelsesspor fra ældre jernalderen (omkring Kristi fødsel) i form af stolpehuller fra et langhus, spor efter madlavning i form af kogestensgruber samt gruber og resterne af en mulig grav. Graven Den mulige grav, der er markeret med grøn på figur 4, viste sig som en to meter lang og en meter bred mørk plamage i undergrunden, da mulden blev taget af. I overfladen lå et lag af sten, der indikerer, at der her er tale om en grav (figur 5). For at undersøge, om der er tale om en grav, blev det halve af anlægget gravet væk, så det var muligt at se profilen (figur 6). Ved at se på profilen kan man se, at nedgravningen var fladbundet og, at der kun var ca. 4 cm bevaret af gravens bund. Der blev fundet et enkelt lerkarskår, som daterer graven til ældre jernalder. Denne datering og udformningen af graven passer fint med, hvad der tidligere er fundet i Danmark. 5

6 Figur 4. Den nordlige del af det undersøgte område. Graven er markeret med grønt. Med blåt er vist de to stolpehuller fra langhuset, og kogestensgruberne er markeret med rødt. Figur 5. Overfladen af den mulige grav, som den tog sig ud efter muldafrømningen. Graven viste sig som en stenlægning. Stenen er blevet flyttet lidt rundt i forbindelse med bearbejdning af landbrugsjorden. 6

7 Figur 6. Den mulige grav efter udgravning af den nordlige halvdel. Her ses det, hvor lidt der er tilbage. Kun de nederste ca. 4 cm samt dele af stenlægningen er bevaret. Langhus I udgravningen blev der registreret to stolpehuller, der er markeret med blåt på figur 4 og på figur 7. Stolpehullerne står med en indbyrdes afstand på omkring 2,5 m. Der er meget lidt bevaret af stolpehullerne, som kun havde en dybde på cm. Stolpehullernes indbyrdes placering gør, at de tolkes som værende tagbærende stolper i den vestligste del af et langhus. Denne tolkning styrkes af tilstedeværelsen af kogestengruber i området omkring stolpehullerne. Det ville have været interessant at udvide mod øst ved stolpehullerne for at fastslå, om der virkeligt er tale om tagbærende stolper i et hus. Men det var ikke muligt at udvide udgravningsfeltet udover det areal, som blev påvirket af ledningsarbejdet. 7

8 Figur 7. Stolpehullerne, som tolkes som de vestligste tagbærende stolper i et langhus. Her er de markeret med blåt. Nederst til venstre i billedet ses resterne af en kogestensgrube. Figur 8. Sådan kan man forestille sig, at husene fra ældre jernalder har set ud med stald i østenden, et centralt indgangsrum og beboelse i vestenden (tegning fra Ethelberg et. al.). 8

9 Kogestensgruber og gruber En anlægstype, der er hyppig på bopladserne, er kogestensgruber. Her i traceet blev der registreret tre. De er lette at identificere, idet jorden ofte er sortfarvet af trækul, og fordi de indeholder store mængder varmepåvirkede sten. Kogestensgruber fremstår som cirkulære nedgravninger. Kogestensgruber har været brugt som en slags primitiv ovn, hvor man først har tændt et bål i et hul i jorden. Herefter har man lagt en masse sten ned i bålet således, at de er blevet varmet op. Når bålet er brændt ned, har man lagt kød indpakket i blade eller lignende ovenpå de varme sten, og dækket det hele med græstørv. Efter et par timer har man kunnet grave det gennemstegte kød op igen. Kogestensgruber findes i stort set alle perioder, og de kan derfor være svære at datere, da der sjældent er oldsager i dem. Der blev undersøgt tre kogestensgruber omkring huset. De var meget påvirket af dyrkningen på marken, og de var kun bevaret i en dybde på omkring 10 cm. Figur 9. Den nordligste af kogestensgruberne. Kogestensgruberne ses i overfladen som en samling ildpåvirkede sten med trækulsholdig fyld omkring. I den sydlige ende af traceet blev der undersøgt tre gruber (figur 10). Der blev ikke fundet oldsager i dem, hvilket vanskeliggør en datering og tolkning af deres funktion. Men erfaringer fra andre 9

10 udgravninger viser, at der sandsynligvis er tale om huller, som er gravet for at skaffe råvarer som f.eks. ler til lerklining af huse eller fremstilling af lerkar. Figur 10. I den sydlige del af traceet blev der udgravet tre arbejdsgruber, som her er markeret med lyserødt.. 10

11 Figur 11. Den berørte lokalitet er markeret med rødt. Den ligger på et plateau med en smuk udsigt over Randers Fjord 11

12 Resultaternes betydning for området Museum Østjylland havde på forhånd kendskab til flere forhistoriske bebyggelser i området syd for Harridslev. Men der er ikke tidligere registreret fortidsminder ved Vanggårde. Den aktuelle udgravning har derfor øget vores viden om den forhistoriske grav- og bebyggelsesskik. Der kan være meget stor variation i bygge- og gravskikken selv indenfor et lille område. De data og fund, der registreres i forbindelse med selv mindre udgravninger, er derfor af stor betydning for, hvor nuanceret et billede arkæologerne kan tegne af de forhistoriske samfund. Ledningstraceet mellem Harridslev og Vestrup er færdigundersøgt, men de fundne bopladsspor er ikke afgrænset i deres fulde udstrækning, og det formodes, at de strækker sig ud i ikke undersøgte arealer. Ligeledes er det ikke undersøgt, om der er tale om en enkelt grav eller, om den er én blandt flere på en gravplads. På baggrund af den pågældende udgravning vil Museum Østjylland tilråde bygherrer, at der bliver foretaget forundersøgelser før eventuelle anlægsarbejder i området. Tak til Randers Spildevand A/S for det gode samarbejde i forbindelse med udgravningen. 12

13 Tidstavle 1500 Nyere tid Historisk tid 1050 Middelalder 900 Yngre Vikingetid Forhistorisk tid 775 Ældre vikingetid 530 Yngre germansk jernalder Yngre jernalder 375 Ældre germansk jernalder 160 Yngre romersk jernalder 0 Ældre romersk jernalder Ældre jernalder 200 f.kr. Yngre førromersk jernalder 500 f.kr. Ældre førromersk jernalder 1000 f.kr. Yngre bronzealder Bronzealder 2000 f.kr. Ældre bronzealder 2400 f.kr. Dolktid / Senneolitikum Bondestenalder (neolitikum) 2800 f.kr. Enkeltgravskultur / Mellemneolitikum B f.kr. Tragtbægerkultur / Mellemneolitikum A f.kr. Tragtbægerkultur / Tidligneolitikum 5400 f.kr. Ertebøllekultur Jægerstenalder (mesolitikum) 6800 f.kr. Kongemosekultur 9000 f.kr. Maglemosekultur Ahrensburgkultur Brommekultur f.kr. Hamburgkultur Palæolitikum Tidstavlen viser de arkæologiske perioder og deres begyndelsesdatering i det danske område. Skemaet skal læses sådan, at eksempelvis ældre romersk jernalder begynder omkring år 0 og skifter til yngre romersk jernalder omkring 160 e.kr. Perioden fra ældre førromersk jernalder til og med ældre romersk jernalder kaldes samlet for ældre jernalder. 13

14 Litteratur Ethelberg, Per; Nils Hardt; Bjørn Poulsen & Anne Brigitte Sørensen 2003: Det sønderjyske landbrugs historie - jernalder, vikingetid og middelalder. Haderslev Jensen, Jørgen 2003: Danmarks Oldtid, ældre jernalder 500 f.kr. 400 e.kr. Administrative data Udgravningsansvarlig Museum Østjylland Bygherre Randers Spildevand A/S Areal ca. 650 m 2 Øvrige samarbejdspartnere NIRAS VAM Entreprenørfirma og Maskinstation A/S Kulturarvsstyrelsen Deltagere i udgravningen Benita Clemmensen (daglig leder) Trine Fristed Jensen, arkæolog Udgravningen blev foretaget den maj 2010 Originaldokumentation m.m. opbevares i Museum Østjyllands (MOE) arkiv samt på museets server under sagsnummer KHM Elektroniske dokumenter som mails, udgravningsberetningen og den kulturhistoriske rapport findes ligeledes i sagen på museets s server M:\KHM Museumssager\Museumssager Arkæologi\KHM 2778 Vanggårde. Oldsager opbevares i museets magasin. Undersøgelsen er betalt af bygherren. 14