Vedtægter Vedtægter for Det Konservative Folkeparti, vedtaget på Landsråd 2006 1 Det Konservative Folkeparti har til formål at samle alle, der tilslutter sig partiets program, og at virke for udbredelsen af konservative holdninger. 2 Det Konservative Folkeparti består af: Partiets medlemmer organiseret i vælgerforeninger samt Centrale medlemmer, jvf. 27 Partiets ungdomsorganisationer, jvf. 19 Partiets medlemmer af Folketinget Partiets medlemmer af Europa-Parlamentet Partiets kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer 3 I hver kommune organiseres arbejdet i én vælgerforening. Vælgerforeningen skal tilslutte sig partiets program og den af landsrådet fastsatte politik. Vælgerforeningen skal i tilslutning til en stiftende generalforsamling afgive en erklæring underskrevet af bestyrelsen, hvorefter foreningens formål falder sammen med partiets, og hvoraf fremgår, at vælgerforeningen vil støtte partiets program og respektere partiets vedtægter. Vælgerforeningen skal geografisk dække én kommune, men kan optage medlemmer fra nabokommunen, såfremt der ikke her er en konservativ vælgerforening. Foreningen skal med sit navn fremstå som en konservativ vælgerforening. Der kan tillige oprettes vælgerforeninger i udlandet. Disse kan dække en enkelt by eller et land. For disse foreninger gælder samme regler som for foreninger inden for landets grænser, bortset fra bestemmelser omhandlende valg til folketing og kommunalbestyrelser. 4 Vælgerforeninger optages i partiet af hovedbestyrelsen. Såfremt hovedbestyrelsen nægter en vælgerforening optagelse, kan denne begære sagen forelagt for Formandsmødet til endelig afgørelse. Landsrådet 5 Landsrådet, hvis ordinære møde er åbent for alle partiets medlemmer, er partiets højeste myndighed i alle politiske spørgsmål. Landsrådet vedtager partiets program. Landsrådets dagsorden udformes af hovedbestyrelsen. Den skal mindst indeholde følgende punkter:valg af dirigenter Valg af formand Valg af 2 næstformænd
Valg af 5 hovedbestyrelsesmedlemmer Politisk drøftelse En næstformand vælges blandt partiets organisatoriske tillidsfolk, og en næstformand vælges blandt partiets medlemmer af kommunalbestyrelser og regionsråd. Af de to næstformænd vælges den ene som 1. næstformand, og den anden som 2. næstformand. Landsrådet opstiller partiets kandidater til Europa-Parlamentet. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. 6 Landsrådet består af: Medlemmerne af partiets Formandsmøde Partiets medlemmer af kommunalbestyrelser og regionsråd Partiets folketingskandidater og kampagnelederne for disse Lokalforeningsformænd fra KU og DKS Det centrale kvindeudvalgs forretningsudvalg 1 delegeret fra vælgerforeningerne pr. påbegyndt 100 medlemmer i foreningen og 1 delegeret for hver påbegyndt 1.000 stemmer, der i vælgerforeningens hjemkommune blev afgivet på partiet ved sidste folketingsvalg. Foreningens delegerede vælges på den ordinære generalforsamling. Faste delegerede (jf. pkt. 1-4) kan ikke lade sig repræsentere af stedfortræder. Partiets og ungdomsorganisationernes medlemmer kan overvære landsrådet som gæster, men uden tale- og stemmeret. 7 Det ordinære landsråd skal afholdes hvert år i september, oktober eller november. Hovedbestyrelsen træffer afgørelse om mødested og mødetidspunkt. Mindst 3 måneder før det ordinære landsråd skal hovedbestyrelsen tilsende de faste landsrådsdelegerede samt de fra foreningerne indberettede delegerede meddelelse om dato og sted for landsrådets afholdelse. Vælgerforeningerne indsender efter afholdelse af generalforsamlingen information om, hvem man har udpeget som delegerede til landsrådet. Mindst 14 dage før mødet skal eventuelle ændringer til disse valg meddeles til hovedkontoret. Som delegerede kan vælges medlemmer, der har betalt det sidst opkrævede kontingent, og hvis medlemskab ved landsrådets start har varet mindst 1 måned. Vælgerforeninger, folketingsgruppen, Europa-Parlamentsgruppen, Konservativ Ungdom og Danmarks Konservative Studerende har ret til at få optaget et forslag på Landsrådets dagsorden, når det senest 2 måneder før mødetidspunktet tilsendes hovedbestyrelsen. Dagsordenen for landsrådet skal af hovedbestyrelsen senest 8 dage før mødets afholdelse tilsendes alle delegerede. Der skal tillige til hver delegeret udleveres adgangsbevis til mødet lydende på den pågældendes navn. Adgangsbeviset skal på forlangende forevises.
8 Landsrådet kan indkaldes til ekstraordinært møde, når hovedbestyrelsen eller Formandsmødet beslutter det. Ekstraordinært møde skal endvidere indkaldes, når vælgerforeninger, der repræsenterer mindst 25 % af partiets samlede medlemstal pr. 31. december skriftligt over for hovedbestyrelsen begærer dette med angivelse af, hvilke dagsordenspunkter, der ønskes behandlet. Hovedbestyrelsen skal i så fald indkalde Landsrådet, således at det kan mødes senest 6 uger efter, at begæringen er modtaget. Indkaldelsen skal finde sted skriftligt med angivelse af dagsorden og med mindst 3 ugers varsel. Formandsmødet 9 Formandsmødet er partiets højeste myndighed i alle organisatoriske spørgsmål. Formandsmødet består af: Hovedbestyrelsens medlemmer Formænd og næstformænd for vælgerforeningerne Partiets folketingsmedlemmer og Europa-Parlamentsmedlemmer Partiets borgmestre og regionsformænd Formændene for regionsudvalgene Kommunalorganisationens forretningsudvalg Konservativ Ungdoms forretningsudvalg Danmarks Konservative Studerendes forretningsudvalg Formanden for økonomi- og erhvervsudvalget og formanden for vedtægtsudvalget samt formanden for Den konservative presseforening og formanden for Det centrale Kvindeudvalg Partiets valgte revisorer Såfremt hverken formand eller næstformand for en vælgerforening kan deltage, kan foreningen lade sig repræsentere ved én stedfortræder. 10 Formandsmødet indkaldes af hovedbestyrelsen til ordinært møde hvert år i april, og det indkaldes i øvrigt, når hovedbestyrelsen finder det ønskeligt. Indkaldelse skal normalt ske med 14 dages varsel. Når det skriftligt forlanges af mindst 12 medlemmer af hovedbestyrelsen eller mindst 25 vælgerforeninger med angivelse af forhandlingsgenstand, er hovedbestyrelsen pligtig at indkalde Formandsmødet til møde, der skal indvarsles senest 14 dage efter, at begæringen er modtaget. 11 Det ordinære Formandsmødes dagsorden skal mindst indeholde følgende punkter:
Valg af dirigent Valg af 2 revisorer Partiets generalsekretær aflægger beretning om partiets organisation Fastsættelse af kontingent til partiet for det kommende kalenderår Politisk drøftelse Eventuelt Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Hovedbestyrelsen 12 Hovedbestyrelsen består af: Partiformanden og de 2 næstformænd Storkredsformændene En repræsentant for hver storkreds bortset fra Bornholm, der er valgt på storkredsenes generalforsamlinger Folketingsgruppens formand og yderligere 3 folketingsmedlemmer valgt af partiets folketingsgruppe. 1 medlem valgt af og blandt konservative kommunalbestyrelsesmedlemmer, og 1 medlem valgt af og blandt konservative regionsrådsmedlemmer Formanden for den danske konservative gruppe i Europa-Parlamentet Formændene for Konservativ Ungdom og Danmarks Konservative Studerende. Formanden for Folkeligt Oplysnings Forbund 5 Medlemmer valgt af Landsrådet De under pkt. 2 og 3 nævnte valg skal finde sted hvert år inden udgangen af marts, og der tilsendes straks efter deres afholdelse hovedkontoret meddelelse om, hvem der er valgt. 13 Hovedbestyrelsen indkaldes, når forretningsudvalget finder det ønskeligt. Når det skriftligt forlanges af 6 hovedbestyrelsesmedlemmer med angivelse af forhandlingsgenstand, er forretningsudvalget pligtig at indkalde hovedbestyrelsen til møde, der skal afholdes senest 14 dage efter, at begæringen er modtaget. 14 Hovedbestyrelsen leder alle partiets anliggender under ansvar over for Formandsmødet og Landsrådet. Hovedbestyrelsen træffer selv afgørelse om mødernes form og indhold. På sit første møde efter det ordinære Formandsmøde vælger hovedbestyrelsen 2 medlemmer af partiets forretningsudvalg blandt de storkredsvalgte medlemmer, jvf. 12, pkt. 2 og 3 samt 16. Der nedsættes et Økonomi- og Erhvervsudvalg, der har til formål at foranstalte indsamlinger.
Hovedbestyrelsen vælger formanden for partiets økonomi- og erhvervsudvalg samt udvalgets øvrige medlemmer efter indstilling fra Forretningsudvalget. Der nedsættes et Vedtægtsudvalg, der afgør fortolkningsspørgsmål i forhold til vedtægter, ligesom vedtægtsudvalget høres inden hovedbestyrelsen giver dispensationer til lokale afvigelser for standardvedtægterne. Vedtægtsudvalget består af tre medlemmer. Hovedbestyrelsen vælger formanden for partiets vedtægtsudvalg samt udvalgets øvrige medlemmer efter indstilling fra Forretningsudvalget. Hovedbestyrelsen kan herudover nedsætte ad hoc udvalg. Hovedbestyrelsen udpeger formanden og angiver skriftligt udvalgets kommissorium, herunder også en tidsfrist for gruppens arbejde. Partiets administration ledes af en generalsekretær, der ansættes af hovedbestyrelsen. Det øvrige lønnede personale ansættes og afskediges af generalsekretæren. 15 Når folketingsgruppens bestyrelse eller hovedbestyrelsen finder anledning dertil, optages der fællesforhandling mellem folketingsgruppen og hovedbestyrelsen om politiske spørgsmål. Forretningsudvalget 16 Forretningsudvalget består af partiets formand, partiets 2 næstformænd, 2 medlemmer valgt af hovedbestyrelsen samt folketingsgruppens formand. Forretningsudvalget fører tilsyn med partiets virksomhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. 17 Regnskabsåret følger kalenderåret. Forretningsudvalget antager statsautoriseret eller registreret revision til at føre den løbende kontrol med regnskabsførelsen. Til at gennemgå partiets årsregnskab vælges der på hvert års ordinære formandsmøde 2 interne revisorer. Revisionen skal være tilendebragt så betids, at regnskabet med revisorernes bemærkninger kan tilsendes forretningsudvalget til behandling inden det ordinære formandsmøde. Forretningsudvalget er ansvarligt for partiets budget og regnskab. Hovedbestyrelsen får hvert år forelagt partiets regnskab. 18 Partiet tegnes i juridiske og økonomiske anliggender af to medlemmer af forretningsudvalget i forening. Forretningsudvalget kan meddele prokura.
Ungdomsorganisationerne 19 Konservativ Ungdom og Danmarks Konservative Studerende har til formål at være samlingssted for konservative unge. Disse vedtager selv deres love, der skal godkendes af partiets hovedbestyrelse. De af ungdomsforeningernes medlemmer, som har valgret, har adgang til på lige fod med partiets medlemmer at deltage i opstillingen af kandidater til Folketing og kommunalbestyrelser i det område, hvor de er opført på valglisten. Kandidater 20 Enhver kandidat, der opstilles ved valg til Europa-Parlament, Folketing, regionsråd og kommunalbestyrelse, skal være medlem af partiet og erklære sig enig i partiets program og tilslutte sig partiets politik. Intet medlem af Det Konservative Folkeparti må opstille på anden liste, hvis der findes en konservativ liste. Kommunalorganisationen 21 Kommunalorganisationen repræsenterer partiets valgte medlemmer af kommunalbestyrelser og regionsråd. Kommunalorganisationen ledes af det kommunale forretningsudvalg. Den på landsrådet valgte kommunalpolitiske næstformand er født formand for det kommunale forretningsudvalg. Det kommunale forretningsudvalg består af Den på landsrådet valgte kommunalpolitiske næstformand Partiets medlemmer af bestyrelsen for KL Partiets medlemmer af bestyrelsen for Danske Regioner Tre medlemmer valgt blandt partiets valgte medlemmer af kommunalbestyrelserne Folketingsgruppens kommunalpolitiske ordfører Generalsekretæren er tilforordnet forretningsudvalget. De tre medlemmer jf. pkt. d vælges hvert andet år (lige år) på kommunalkonferencen, hvor alle partiets kommunalbestyrelsesmedlemmer har møde- og stemmeret. Partiets valgte kommunalpolitikere mødes en gang årligt med repræsentanter for folketingsgruppen til en fælles konference.
Partiets medlemmer af Kommunekontaktrådene vælges på regionale møder af og blandt partiets kommunalpolitikere. Vælgerforeningen 22 Det konservative arbejde varetages i hver kommune af en konservativ vælgerforening. Der afholdes generalforsamling hvert år i januar måned. De konservative vælgerforeninger har til formål at være samlingssted for konservative vælgere igennem sit arbejde at medvirke til udformningen og formidlingen af partiets politik at forestå udbredelsen af konservative holdninger at fremme debatten om konservativ politik blandt medlemmer og vælgere Den konservative vælgerforening har ansvaret for at opstille én konservativ liste til kommunalvalget i vælgerforeningens hjemkommune. Vælgerforeningen ledes af en bestyrelse, der vælges på generalforsamlingen. Bestyrelsen består desuden af de lokale formænd for Konservativ Ungdom og Danmarks Konservative Studerende, hvis disse foreninger findes i kommunen. Det gælder for de to sidstnævnte, at bestyrelsen kan kræve, at der i stedet for formanden udpeges en lokalt bosiddende repræsentant, hvis formanden ikke bor i kommunen. Bestyrelsen kan supplere sig med formanden for den lokale kvindekreds, hvis denne findes i kommunen. Vælgerforeningerne tilsender senest 1. februar hovedkontoret en fortegnelse over bestyrelsesmedlemmer og tillidsposter i øvrigt i foreningen. På begæring skal der endvidere gives oplysning om andre forhold af betydning for partiets arbejde, herunder om medlemmer af kommunale udvalg, kommissioner m.v. Vælgerforeningen(erne) skal opstille partiets folketingskandidat(er) i opstillingskredsen, jf. 24. Vælgerforeningerne nedsætter et kredsudvalg for hver opstillet folketingskandidat. Udvalget står for tilrettelæggelse og gennemførelse af kandidatens kampagne med ansvar overfor vælgerforeningens bestyrelse. Mindst et af medlemmerne af kredsudvalget skal samtidig være medlem af vælgerforeningens bestyrelse. Kredsudvalget vælger en kampagneleder, der sammen med folketingskandidaten leder arbejdet i kredsudvalget. 23 Vælgerforeninger er pligtige til på begæring at meddele hovedbestyrelsen alle ønskede relevante oplysninger om forholdene i foreningen. Vælgerforeningen indbetaler årligt kontingent til partiets landsorganisation. Kontingentet fastsættes af partiets Formandsmøde, jvf. 11.
24 Den enkelte vælgerforening opstiller selv partiets folketingskandidat(er). Der skal opstilles en kandidat i hver opstillingskreds, der er i kommunen. Kandidaten må ikke være kandidat i andre opstillingskredse. Opstillingen af folketingskandidater skal ske som nomineret sideordnet opstilling i overensstemmelse med valglovens regler herom. Opstillingen skal ske på en generalforsamling, hvor alle vælgerforeningens medlemmer har møde- og stemmeret. Såfremt kommunen er en del af en større opstillingskreds afholdes et fælles opstillingsmøde for alle medlemmer bosiddende i opstillingskredsen. Storkredsforsamlingen 25 Inden for hver storkreds geografiske område mødes storkredsforsamlingen hvert år i marts. Storkredsforsamlingen består af de faste landsrådsdelegerede samt et antal foreningsdelegerede, efter samme delegeretskala som til landsrådet. Storkredsforsamlingen vælger formand og næstformand for storkredsen samt yderligere et medlem til partiets hovedbestyrelse. På Bornholm vælges ikke et yderligere hovedbestyrelsesmedlem. Storkredsen ledes af en bestyrelse bestående af formand, næstformand, samtlige vælgerforeningsformænd i storkredsen samt en lokalt bosiddende repræsentant for KU og en lokalt bosiddende repræsentant for DKS. Bestyrelsen forestår i samarbejde med vælgerforeningerne arbejdet i storkredsen. Storkredsbestyrelsen koordinerer kampagnen i den pågældende storkreds og fastlægger de interne spilleregler for det kommende folketingsvalg, Formanden for storkredsen er ansvarlig for kandidatanmeldelse til folketingsvalget inden for storkredsen. Storkredsbestyrelsen er bindeled og sparringsforum for de vælgerforeninger, der findes i storkredsen. Formanden for storkredsen har tillige til opgave at medvirke til at bilægge eventuelle stridigheder i storkredsens område. Formanden for storkredsen er født medlem af partiets hovedbestyrelse. Storkredsforsamlingen indstiller partiets lokale kandidat til Europa-Parlamentskandidat. Storkredsbestyrelsen er ansvarlig for den lokale kampagne i forbindelse med Europa- Parlamentsvalget og herunder kampagnen for den lokale kandidat. Storkredsen fungerer som sparringspartner for de lokalt valgte medlemmer af regionsrådet. Storkredsforsamlingen kan anmode hovedbestyrelsen om dispensation, for så vidt angår bestemmelsen i stk. 1, således at samtlige medlemmer af de vælgerforeninger, der findes i storkredsen, kan deltage i storkredsforsamingen med stemmeret. Hovedbestyrelsens afgørelse er endelig.
Regionsudvalget 26 I hver region varetages arbejdet af et regionsudvalg, der nedsættes af storkredsene i regionen. Regionsudvalget består af ti medlemmer, hvoraf de syv vælges af storkredsbestyrelserne i regionen i forhold til stemmetallet ved senest afholdte regionsvalg, dog således at alle storkredse er repræsenteret af mindst ét medlem. Formanden for den konservative regionsrådsgruppe er født medlem. Et medlem udpeges af KU blandt de i regionen bosiddende medlemmer. Et medlem udpeges af DKS blandt de i regionen bosiddende medlemmer. Regionsudvalget konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Formanden for regionsrådsgruppen og KU/DKS-repræsentanterne kan ikke besidde formandsposten. Kandidater til regionsvalget kan (ud over formanden for regionsrådsgruppen) ikke være medlem af regionsudvalget. Regionsudvalget har ansvaret for budget og regnskab og fremlægger det reviderede regnskab på de i regionsudvalget beliggende storkredsforsamlinger til orientering. Regionsudvalget forestår opstillingen af regionskandidater. Opstillingen skal ske på en delegeretforsamling i perioden marts-august i valgåret. Delegerede er de landsrådsdelegerede i regionen. Opstillingen af regionskandidater skal ske som nomineret sideordnet opstilling i overensstemmelse med valglovens regler herom. Medlemsrettigheder 27 Enhver borger, der tilslutter sig partiets program og vedkender sig Det Konservative Folkepartis holdninger, kan optages som medlem i en vælgerforening. Intet medlem kan samtidig være medlem af et andet politisk parti. Medlemskabet udøves i en konservativ vælgerforening i den kommune, hvor medlemmet er tilmeldt folkeregistret. Såfremt der ikke findes en vælgerforening i den pågældende kommune, kan medlemskab udøves ved indmeldelse i en nabovælgerforening. Ved indmeldelse modtager medlemmet et eksemplar af foreningens vedtægter. Medlemskab af en vælgerforening gælder automatisk som medlemskab af Det Konservative Folkeparti. Såfremt et medlem flytter fra en kommune til en anden, påhviler det formanden for den forening, hvorfra fraflytning finder sted, at give underretning til hovedkontoret med oplysning om den nye adresse, således at det pågældende medlem bliver overført til vælgerforeningen i tilflytterkommunen.
Medlemskabet kan i stedet udøves passivt alene i partiets landsorganisation. I så fald har de pågældende medlemmer ingen rettigheder i vælgerforeningen. Centrale medlemmer kan ikke repræsentere partiet i folketing, kommunalbestyrelser, regionsråd og Europa-Parlamentet, ligesom de ikke kan udtale sig som medlemmer af partiet. 28 Såfremt et medlem af en konservativ vælgerforening i afgørende spørgsmål modarbejder partiets politik og virke eller overtræder partiets vedtægter, kan medlemmet efter indstilling fra bestyrelsen ekskluderes på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, hvor eksklusion skal være angivet i dagsordenen. Bestyrelsens beslutning skal ske med 2/3 flertal og indstilling til eksklusion skal være opført som selvstændigt punkt i den på forhånd udsendte dagsorden. Eksklusion kan kun ske, hvis mindst 2/3 af de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer stemmer herfor. Meddelelse om bestyrelsens begrundede indstilling om eksklusionen skal skriftligt meddeles det pågældende medlem inden indkaldelsen af den pågældende generalforsamling. Endvidere skal der gives storkredsformanden skriftlig meddelelse, for at denne kan optage forhandling med henblik på at søge tvisten bilagt. Det pågældende medlem er berettiget til at afgive møde på den generalforsamling, hvor eksklusionen er på dagsordenen, for at redegøre for sin sag, men er uden stemmeret. Det ekskluderede medlem kan indbringe spørgsmålet om eksklusionen for storkredsbestyrelsen, der er beføjet til at stadfæste eller underkende eksklusionen. Storkredsens afgørelse er endelig, såfremt den vedtages med mindst 2/3 af de fremmødtes stemmer. I modsat fald kan afgørelsen indbringes for hovedbestyrelsen til endelig afgørelse. 29 Formandsmødet kan ekskludere et eller flere medlemmer af partiet, hvis vedkommende i afgørende spørgsmål modarbejder partiets politik eller overtræder partiets vedtægter. Eksklusionen, der er endelig, er gyldig, hvis 2/3 af de fremmødte medlemmer af Formandsmødet stemmer herfor. Forud for forelæggelsen for Formandsmødet påhviler det partiets forretningsudvalg at foretage de fornødne undersøgelser og drøftelser og om muligt at bringe konflikten ud af verden. Eksklusion af folketingsmedlemmer og Europa-Parlamentsmedlemmer kan alene foretages af hovedbestyrelsen, og kan kun ske hvis 2/3 af de fremmødte hovedbestyrelsesmedlemmer stemmer herfor. Eksklusion af folketingsmedlemmer kan først finde sted efter en drøftelse mellem folketingsgruppen og hovedbestyrelsen samt høring af vælgerforeningsbestyrelsen i den kreds, hvor det pågældende folketingsmedlem er opstillet. Eksklusion af medlemmer af Europa-Parlamentet kan først finde sted efter drøftelse mellem Europa-Parlamentsgruppen og hovedbestyrelsen.
30 Hovedbestyrelsen udarbejder standardvedtægter for partiets vælgerforeninger og storkredse, samt for arbejdet i kredsudvalg, regionsudvalg og kommunalorganisationen. Disse standardvedtægter er gældende i partiets organisation i alle tilfælde, hvor der ikke er foretaget lokale ændringer eller tilføjelser, der er godkendt af partiets hovedbestyrelse. Enhver ændring eller tilføjelse til standardvedtægterne skal indsendes til godkendelse i partiets hovedbestyrelse. Vedtægtsændringer 31 Forslag til ændring af partiets vedtægter kan fremsættes af 5 vælgerforeninger i forening eller 25 medlemmer af Formandsmødet eller ved en flertalsbeslutning i hovedbestyrelsen. Såfremt 5 vælgerforeninger i forening eller 25 medlemmer af Formandsmødet ønsker vedtægtsændring, skal forslag herom skriftligt tilsendes hovedbestyrelsen senest den 1. marts. Hovedbestyrelsen skal da forelægge forslaget for førstkommende ordinære Formandsmøde. Enhver vedtægtsændring kræver Formandsmødets vedtagelse, der herefter i Formandsmødets formulering skal forelægges på det førstkommende landsråd til vedtagelse eller forkastelse. For at forslaget er vedtaget, kræves 2/3 af de afgivne stemmer på landsrådet. 32 Nærværende ændringer af vedtægter for Det Konservative Folkepartis organisation træder i kraft straks efter vedtagelsen, idet der samtidig henvises til de i appendiks optrykte overgangsordninger, der i tvivlstilfælde fortolkes af vedtægtsudvalget. Således vedtaget på partiets konstituerende landsrådsmøde den 22. februar 1916. Ændret på landsrådsmøderne: den 28. november 1917, den 17. oktober 1919, den 4. november 1920, den 10. november 1922, den 9. november 1923, den 6. november 1925, den 9. november 1928, den 8. november 1930, den 9. oktober 1931, den 8. oktober 1938, den 24. november 1940, den 5. december 1942, den 6. november 1949, den 16. oktober 1954, den 10. november 1962, den 13. november 1971,
den 28. september 1974, den 1. november 1980, den 5. november 1983, den 1. september 1985, den 28. oktober 1989, den 8. november 1992, den 5. november 1994, den 6. november 1999, den 5. november 2000 og den 30. september 2006