Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: Mandag den 10. marts 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 22:25 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky (B) Mette Lene Jensen (V) Lisbeth Læssøe (C) Katrine Vendelbo Dencker (O) Thomas Horn (A) Henrik Møller (A) Allan Berg Mortensen (Ø) Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden...2 02. Anlægsregnskab, Opførelse af Børnehuset Bøgen...3 03. Godkendelse af proces for ny Børne- og Ungepolitik...5 04. Ny budgettildelingsmodel på skoleområdet...7 05. Skolebestyrelser og skolebestyrelsesvalg...11 06. Forslag til forældreinddragelse...14 07. Fremtidens folkeskole: Etablering af personalearbejdspladser...16 08. Status på opfølgning på fremtidens folkeskole - orientering...18 09. Status på uddannelse i forhold til Inklusion2016 - orientering...20 10. Skoleindskrivning for skoleåret 14/15 - orientering...22 11. Ansøgning fra Hornbæk Skole om forsøgsordning...26 12. Sager til behandling på kommende møder i Børne- og Uddannelsesudvalget...30 13. Meddelelser...32 14. Eventuelt...33 Bilagsliste...34

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 2 01. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8 Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-03-2014 Dagsorden godkendt.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 3 02. Anlægsregnskab, Opførelse af Børnehuset Bøgen Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/3434 Byrådet 2014-2017 Anlægsregnskab - opførelse af Børnehuset Bøgen.pdf Indledning/Baggrund Center for Ejendomme har udarbejdet anlægsregnskab for projektet Opførelse af Børnehuset Bøgen. Regnskabet søges hermed godkendt. Retsgrundlag Principper for økonomistyring. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen direkte relation til vision eller tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Endeligt regnskabsresultat og bemærkninger til regnskabet Samlet resultat for projektet Opførelse af Børnehuset Bøgen. Tallene fordeler sig således: (1.000 kr.) Bevilling Udgift Afvigelse Projektering 1.300 1.424-124 Grundudgifter 65 373-308 Haveanlæg og hegn 2.200 401 1.799 Håndværkerudgifter 14.552 17.061-2.509 Inventar 932 108 824 Omkostninger 535 586-51 Administration 350 0 350 I alt 19.934 19.953-19 - = merforbrug/ + = mindreforbrug Merforbruget på 19.000 kr. bliver finansieret af kassebeholdningen. 1.1. Bemærkninger til anlægsregnskabet Bevillingen er brugt til at opføre en børneinstitution for 0-6 årige, efter at den tidligere institution var nedbrændt. Første del af anlægsbevillingen blev givet i 2006 med henblik på afholdelse af arkitektkonkurrence for byggeriet. Opførelsen er gennemført i årene 2008-2010. Der er opført en moderne børneinstitution, der lever op til nutidige krav. På grund af kuperede terrænforhold på legearealerne, er der i 2012-2013 etableret en udvendig lift, så børnehuset er tilgængeligt for handicappede. Derfor afsluttes anlægsregnskabet først på nuværende tidspunkt. 2. Bemærkninger fra Center for Økonomi og Styring Regnskabet er gennemgået i henhold til forelagte bilag og udtræk fra Økonomisystemet.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 4 Merforbruget på 19.000 kr. bliver afholdt af kommunekassen. Regnskabet fremsendes til behandling i Børne- og Uddannelsesudvalget, hvorefter det behandles i Økonomiudvalget og Byrådet. Herefter fremsendes regnskabet til BDO Kommunernes Revision. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation eller høring. Indstilling Center for Ejendomme indstiller, at anlægsregnskabet for projektet Opførelse af Børnehuset Bøgen godkendes. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-03-2014 Indstillingen anbefales.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 5 03. Godkendelse af proces for ny Børne- og Ungepolitik Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4210 Børne- og Uddannelsesudvalget Foreløbigt progam for workshop den 31. marts 2014. Indledning/Baggrund Det tidligere Børne- og Ungeudvalg har bedt om, at der udarbejdes en ny sammenhængende Børne- og Ungepolitik i 2014. Udvalget har endvidere bedt om, at Børneog Uddannelsesudvalget blive inddraget, og udvalget er derfor inviteret til en workshop d. 31. marts 2014 kl. 17.00. Projektgruppen foreslår proces til godkendelse. Retsgrundlag Lov om Social Service 19 stk. 2 og 3. Relation til vision og tværgående politikker Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik understøtter visionen, herunder Familier og Tidlig indsats. Sagsfremstilling Det tidligere Børne- og Ungeudvalg har bedt om, at der udarbejdes en ny sammenhængende børne- og ungepolitik i 2014. Center for Børn, Unge og Familier har derfor påbegyndt en proces i efteråret 2013 med henblik på at udarbejde en ny politik. I den forbindelse er der nedsat en projektgruppe med repræsentanter fra Center for Børn, Unge og Familier, Center for Dagtilbud og Skoler, samt daværende Center for Kultur, Plan og Erhverv og Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab. Projektgruppen foreslår følgende politiske proces: Børne- og Uddannelsesudvalget er inviteret til en workshop den 31. marts 2014 fra kl. 17 til 20.30 (foreløbigt program vedlagt sagen). Der foreligger en Ny Sammenhængende Børne- og Ungepolitik til politisk godkendelse på udvalgsmødet den 2. juni Politikken sendes efterfølgende i høring med frist den 1. september 2014 Børne- og Uddannelsesudvalget godkender politikken på udvalgsmøde den 1. oktober 2014. Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik godkendes af Byrådet den 27. oktober 2014. Workshoppen den 31.marts 2014 har til formål at indhente ønsker fra udvalget til en kommende politik. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation og høring.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 6 Indstilling Center for Børn, Unge og Familier indstiller, at den foreslåede proces godkendes. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-03-2014 Indstillingen godkendt.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 7 04. Ny budgettildelingsmodel på skoleområdet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/13632 Børne- og Uddannelsesudvalget Høringssvar vedr. ny tildelingsmodel Hellebækskolen Ressourcetildelingsmodel 2014 Helsingør Skole Ressourcetildelingsmodel 2014 Espergærde Skole.pdf Indledning/Baggrund Helsingør Kommune tildeler i dag penge til skoleområdet via to tildelingsmodeller en model der tildeler fra kommunekassen til Center for Dagtilbud og Skoler - og en model fra Centret til skolerne. Tildelingsmodellerne er udviklet over tid, og er løbende tilpasset konkrete problemstillinger, hvilket har medført, at modellerne ikke længere er præget af gennemskuelighed og simplicitet. Det har derfor været et udbredt ønske at erstatte de nuværende modeller med en mere simpel og gennemskuelig model. Der er derfor blevet udarbejdet en ny budgettildelingsmodel for skolerne. Udarbejdelsen af den nye tildelingsmodel er sket i et samarbejde mellem Center for Dagtilbud og Skoler, skolelederne, Center for Økonomi og Styring og BDO. Denne dagsorden vil kort præsentere resultatet af det igangsatte arbejde. På udvalgsmødet vil BDO give en mere grundig præsentation af den nye tildelingsmodel, og vi vil redegøre for, hvordan der skal laves overgangsmodeller, så ingen skoler vil blive ringere stillet end tidligere. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling BDO har bistået Helsingør Kommune med en kortlægning af de nuværende tildelingsmodeller og med udarbejdelsen af et forslag til en ny og mere simpel og gennemskuelig budgettildelingsmodel. Den nye tildelingsmodel er udarbejdet med udgangspunkt i det samlede budget til skolerne i skoleåret 2012/13. Modellen er opbygget på følgende måde: 1. Et basisbudget, hvor 80 % er elevtalsbaseret og 20 % er baseret på elevernes socioøkonomiske kriterier. 2. Et teknikbudget, der fordeler udgifterne til bl.a. teknisk personale, indvendig vedligeholdelse, forbrugsafgifter, snerydning mm. Disse midler er fordelt efter antal kvadratmeter på de enkelte skoler. De socio-økonomiske kriterier består af følgende: Barn af enlige forældre Ikke-vestlig herkomst Forældrenes uddannelsesniveau Forældrenes arbejdsmarkedstilknytning Forældrenes indkomst

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 8 Forældre får indkomsterstattende ydelse Kriterierne er udvalgt på baggrund af en rapport fra KREVI (Ekskluderende specialundervisning. Hvem får det og hvilke forskelle er der mellem kommunerne?), der påviser en sammenhæng mellem de nævnte socio-økonomiske kriterier og skolernes udgiftsbehov. Hvis eleverne er registreret indenfor mindst 3 af kriterierne, så vil de indgå i den samlede fordeling af budgetmidler på baggrund af de socio-økonomiske kriterier. I de efterfølgende budgetår vil skolernes budgetter blive reguleret på baggrund af reguleringstal, der er udtryk for, hvor meget en ekstra elev på et givent klassetrin koster. Den enkelte skole vil således med et forventet elevtal simpelt kunne skønne over sin fremtidige budgetramme. Dette har ikke været tilfældet tidligere. Samlet set ville den nye budgettildelingsmodel give nedenstående ændringer, hvis modellen var indført i skoleåret 2012/13. Skole Nuværende tildeling Ny tildeling Ændring i kr. Ændring i procent Espergærde 90.559.987 90.265.692-294.296-0,3 Snekkersten 78.275.718 75.996.629-2.279.089-2,9 Helsingør 107.613.921 110.681.779 3.067.858 2,9 Hellebæk 38.462.213 36.262.788-2.199.426-5,7 Hornbæk 30.037.295 31.742.247 1.704.952 5,7 I alt 344.949.133 344.949.133 0 0,0 Ændring Den resterende del af inklusionsmidlerne, som finansierer elever i vidtgående specialtilbud, skal ikke udlægges til skolerne. Disse midler forbliver i Center for Børn, Unge og Familier, der fremadrettet visiterer til og finansierer vidtgående specialtilbud. Løvdal og Bregnehøj (inkl. familieklassen) skal fortsat have en fast rammestyring, og er dermed ikke takstfinansieret. Dette skal der tages højde for ved den endelige beregningsmodel. Der anbefales en indfasning på 3 år for Hellebækskolen og Snekkersten Skoler, idet det vil give de 2 skoler, som får den største udfordring, tid til at tilpasse sig de nye økonomiske forhold. Den endelige overgangsmodel fastlægges, når de endelige beregninger er klar. De 2 skoler tilføres nødvendig finansiering til specialundervisningsopgaverne. I budgettildelingsmodellen er konsekvenserne af skolereformen endnu ikke indarbejdet, men med udgangen af marts måned vil de enkelte skoler blive præsenteret for deres budget for skoleåret 2014/15 med skolereformens konsekvenser indarbejdet. Der kan dog efterfølgende fortsat være behov for at kunne foretage mindre justeringer af skolernes budget. Særskilte modeller for Tikøb Skole og 10. Klasseskolen Skolerne i Helsingør Kommune spænder meget vidt både størrelsesmæssigt og opgavemæssigt. Det har derfor ikke været muligt at indpasse Tikøb Skole og 10. Klasseskolen i den nye model, uden at det ville bryde med principperne om gennemskuelighed og simplicitet. Det er derfor valgt at lave særskilte modeller for Tikøb Skole og 10. Klasseskolen. Tikøb Skole har et spor fra 0. 6. klassetrin og har ikke fysiske rammer til at danne flere spor. Der er derfor lagt op til, at budgettet til Tikøb Skole fremskrives på baggrund af det nuværende budget, og samtidig tillægges den del af budgettet til specialskoler, som vedrører elever fra Tikøb Skole.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 9 På 10. Klasseskolen er udarbejdet en model bygget op på en fast del og en variabel del. Den faste del dækker udgifter til ledelse og administration, aktivitetsrettede udgifter og vedligehold samt minimumsudgifter til opretholdelse af undervisning på 5 linjer med 140 elever og en specialklasse med to lærerordninger. Derudover består modellen af en variabel del, som skal finansiere elever udover de første 140. BDO vil på udvalgets møde præsentere det udarbejdede forslag til ny budgettildelingsmodel. Økonomi/Personaleforhold Overordnet set vil den nye budgettildelingsmodel være udgiftsneutral, men for den enkelte skole vil der ske mindre forskydninger i budgettildelingen. Der vil blive en overgangsmodel for Snekkersten Skole og Hellebækskolen vedr. budget til specialiserede tilbud, så skolerne kan finansiere de nuværende specialelever, og ikke bliver stillet ringere end hidtil. Indfasningsperioden for de 2 skoler finansieres ikke af budgettet til de øvrige skoler. Der vil i forbindelse med den førstkommende budgetrevision blive taget stilling til finansieringen. Kommunikation/Høring Der er indkommet høringssvar fra skolebestyrelserne på Espergærde Skole, Helsingør Skole og Hellebækskolen. Høringssvarene er vedlagt sagen. Bestyrelsesformændene for alle skolebestyrelser er inviteret til fremlæggelse og drøftelse af den nye budgettildelingsmodel. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Økonomi og Styring indstiller, 1. at Børne- og Uddannelsesudvalget godkender udkastet til den nye budgettildelingsmodel. 2. at der indføres en 3-årig indfasning af de økonomiske konsekvenser for Hellebækskolen og Snekkersten Skole, så skolerne sikres midler til de nuværende specialundervisningsopgaver og elever. 3. at den 3-årige indfasningsperiode for Hellebækskolen og Snekkersten Skole ikke finansieres af budgettet til de øvrige skoler, og at der tages stilling til finansieringen i forbindelse med den førstkommende budgetrevision. 4. at Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Økonomi og Styring frem mod sommerferien fortsat har mulighed for at justere tildelingsmodellen, bl.a. på baggrund af skolereformen. 5. at budgettildelingsmodellen evalueres og drøftes i skolebestyrelserne og Børne- og Uddannelsesudvalget i april/maj 2015 med henblik på ændring af evt. uhensigtsmæssigheder. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-03-2014 Allan Berg Mortensen (Ø) stillede forslag om, at psykiatriske diagnoser indgår som et socioøkonomisk kriterie. For forslaget stemte Allan Berg Mortensen (Ø).

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 10 Imod forslaget stemte Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V). Indstillingerne godkendt med den tilføjelse, at Team V er uden for tildelingsmodellen og hører til det rammestyrede område.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 11 05. Skolebestyrelser og skolebestyrelsesvalg Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4621 Byrådet 2014-2017 Bilag 4 Styrelsesvedtægt Bilag 5 ændring af Styrelsesvedtægt Bilag 6 - Regler for valg til skolebestyrelse Indledning/Baggrund Som led i folkeskolereformen er der vedtaget nye regler om valg af repræsentanter til skolebestyrelsen. Folkeskoleloven blev ændret den 20. december 2013. Ændringerne betyder bl.a. ændringer i forhold til skolebestyrelsernes sammensætning og rammerne for valg til skolebestyrelserne. Bekendtgørelse nr. 28 af 14-01-2014 rummer en række ændringer af procedurerne for valg af forældrerepræsentanter og ophæver den hidtidige bekendtgørelse. Byrådet skal derfor sammen med skolernes bestyrelser beslutte nye regler for valg til skolebestyrelsen. Den nuværende styrelsesvedtægt for folkeskoler er vedtaget af Byrådet den 28. oktober 2002. Retsgrundlag Folkeskoleloven. Bekendtgørelse nr. 28 af 14. januar 2014 om skolebestyrelser. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Ændring af Folkeskoleloven betyder, at Byrådet skal godkende ændring af Styrelsesvedtægten for folkeskoler. Iht. loven skal Byrådet (efter godkendelse af de berørte skolebestyrelser) fastsætte regler om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen. Da Undervisningsministeriets udsendelse af bekendtgørelse den 14. januar 2014 sker umiddelbart før det forestående valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne, er der kun meget kort tid til udarbejdelse af nye regler og drøftelser med skolebestyrelserne. Center for Dagtilbud og Skoler vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at der til valget 2014 udarbejdes nye regler, hvor der er ændret mindst muligt, og hvor man samtidig afkorter hørings- og vedtagelsesprocedure i forhold til skolebestyrelserne. Skal valget gennemføres efter en hensigtsmæssig tidsplan, skal valgprocedurerne igangsættes hurtigst muligt, dog senest ultimo marts 2014, så valg til skolebestyrelserne er afsluttet den 16. juni 2014. Det foreslås derfor, at det aktuelle valg af forældrerepræsentanter i 2014, grundet den korte tid der er til rådighed, gennemføres efter regler tæt på den tidligere bekendtgørelse. Dog med en forenkling og tilpasning af relevante procedurer. De væsentligste ændringer i forslaget er: det er frivilligt for skolerne at holde opstillingsmøder på forældremøder eller ved valgmøde, når de blot sikrer, at forældrene er fuldt underrettet om valgprocedure, tidsfrister osv. mulighed for elektronisk afstemning

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 12 Byrådet kan beslutte, at op til to pladser i skolebestyrelsen skal tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger. Center for Dagtilbud og Skoler foreslår, at valg til skolebestyrelsen foregår elektronisk, og at der skal være repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger. Ændringen i Styrelsesvedtægten sker som tillæg til vedtægten bilag 4, 5 og 6, og skal efterfølgende indarbejdes i den samlede Styrelsesvedtægt. Centret foreslår, at det er skolebestyrelsen, der skal beslutte, hvordan de 2 repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger rekrutteres. Der skal som minimum annonceres i den lokale dagspresse og på kommunens hjemmeside efter medlemmer med særlig interesse i folkeskolearbejdet. Forslag til skolebestyrelsens sammensætning bilag 4 er udarbejdet efter lovgivning, således at et flertal af repræsentanter er valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen. Valgperioden er 4 år for skolebestyrelse og for øvrige medlemmer er valgperioden 1 år. Skolebestyrelserne skal iht. Folkeskoleloven godkende bilag 4, 5 og 6 med ændringer af Styrelsesvedtægten. Skolebestyrelserne har fået tilsendt bilag 4,5 og 6 til høring med høringsfrist, så høringssvarene kan blive medsendt til Økonomiudvalgsmøde 17. marts og Byrådsmøde den 24. marts 2014. Center for Dagtilbud og Skoler foreslår, at dialog med skolerne om et eventuelt grundlag for forældresamarbejde, valgregler og repræsentation i skolebestyrelserne indgår i Børne- og Uddannelsesudvalgets løbende dialog med skolebestyrelserne, således at eventuelt nyt grundlag kan være klar i god tid til næste skolebestyrelsesvalg i 2018. Styrelsesvedtægt for folkeskoler vil blive tilrettet lovændringen inklusiv en redaktionel gennemgang, og vil blive forelagt Byrådet inden udgangen af 2014. Forsøg med skolebestyrelser på Espergærde og Helsingør Skoler udløber den 31. juli 2014. Forsøget skal evalueres og vil blive forelagt Børne- og Uddannelsesudvalget efter sommerferien. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for personaleforhold. Finansieringen af software til valget findes indenfor Center for Dagtilbud og Skolers økonomiske ramme. Kommunikation/Høring Skolebestyrelserne får tilsendt bilag 4, 5 og 6 til høring den 6. marts 2014 med høringsfrist den 14. marts 2014, så høringssvarene kan forelægges Økonomiudvalget 17. marts og Byrådet den 24. marts 2014. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, 1. at skolebestyrelsens sammensætning godkendes, jf. bilag 4. 2. at ændringerne i kapitel 2 i Styrelsesvedtægten for folkeskoler godkendes, jf. bilag 5.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 13 3. at regler for valg til skolebestyrelser godkendes, jf. bilag 6. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-03-2014 Ad 1: Indstillingen anbefales med den ændring, at Tikøb Skole ved medarbejdere på folkeskoledelen vælger 2 lærere til skolebestyrelsen i stedet for det oprindeligt foreslåede med 1 lærer og 1 øvrig personale. Ad 2 og 3: Indstillingerne anbefales.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 14 06. Forslag til forældreinddragelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/5214 Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsfremstilling Der foreligger følgende sag fra Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti: Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti foreslår, at der indføres lokale skoleråd på de enkelte afdelinger på skoler med flere afdelinger, hvor målet er at give forældrene direkte indflydelse på deres børns hverdag. Et godt forældresamarbejde er afgørende for børnenes hverdag og trivsel samt skolernes udvikling. Det kræver, at forældrene har direkte indflydelse på deres børns skoledag, og at de bliver hørt. Vi vil derfor have indført lokale skoleråd på de enkelte afdelinger på skoler med flere afdelinger. De lokale skoleråd skal have beslutningskompetence indenfor en række områder, der særligt vedrører børnenes hverdag og trivsel. Det skal være de ting, der har betydning for det lokale niveau, men ikke for storskolen. Det kan f.eks. være trafikpolitik, trivsel og samarbejde og sparring mellem forældre, ledelse, lærere, pædagoger og elever. Den overordnede styring, når det gælder faglig udvikling og samarbejde mellem afdelingerne, vil fortsat ligge i distriktsskolebestyrelsen. Det er vigtigt med en klar opgavefordeling. Distriktsskolebestyrelsen tager sig af det overordnede, mens de lokale skoleråd tager sig af det, der kun vedrører det lokale. Der er for langt til børnenes hverdag i den nuværende skolebestyrelsesstruktur. Hvis vi skal forvente engagement fra forældrene - skal de også have direkte indflydelse. Men der er også blevet længere for medarbejderne. Derfor foreslår vi, at det lokale skoleråd udover et antal forældrerepræsentanter også består af daglig pædagogisk leder på afdelingen, afdelingskoordinatoren på den tilhørende SFO, en medarbejderrepræsentant, en elevrepræsentant og måske en klubleder. For at nå ovenstående ønsker vi, at der bliver sat gang i en proces, hvor skolebestyrelserne og forældrene bliver inddraget i udviklingen af de lokale skoleråd. Derudover ønsker vi en konstruktion med tæt samarbejde mellem de lokale skoleråd og den overordnede distriktsskolebestyrelse. De forældrevalgte i skolebestyrelserne fra den pågældende afdeling har automatisk sæde i det lokale skoleråd. Indstilling Foslagsstillerne indstiller, at Center for Dagtilbud og Skoler i tilknytning til det politiske arbejde i Børne- og Uddannelsesudvalget udarbejder forslag til procesplan for udvikling af lokale skoleråd, herunder forslag til bedst mulig inddragelse af skolebestyrelser/forældre, ledere, medarbejdere og elever. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-03-2014 Indstillingen godkendt.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 15

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 16 07. Fremtidens folkeskole: Etablering af personalearbejdspladser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4409 Byrådet 2014-2017 Indledning/Baggrund I forbindelse med skolereformen er det besluttet, at lærerne fra august 2014 skal være mere på skolerne, og kunne forberede sig der. Der skal derfor etableres det nødvendige antal arbejdspladser til lærerne på skolerne. På dette møde indstilles det, at lockoutmidler ved en byrådsbeslutning omkonverteres til anlægsmidler, så udvalget kan bevilge beløb til skolerne. På udvalgets møde den 7. april vil der foreligge endeligt forslag til fordeling af midlerne til de enkelte skoler. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Vision 2020, der bl.a. har som mål at sikre skoler af høj kvalitet. Sagsfremstilling Der skal etableres personalearbejdspladser på alle skolerne. Børne- og Uddannelsesudvalget var den 19. februar 2014 på rundtur, og fik her et overblik over den aktuelle situation med planlægningen på de enkelte skoler og afdelinger. Skolerne er i øjeblikket i fuld gang med at planlægge etableringen af arbejdspladserne, et par af skolerne er færdige med etableringen. I april er der et samlet overblik over situationen på de forskellige skoler/afdelinger, og sagen behandles igen på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 7. april, hvor der vil foreligge et samlet forslag til fordeling af midlerne til de enkelte skoler, herunder forslag til proces for etableringen af arbejdspladserne på de enkelte skoler/afdelinger. Økonomi/Personaleforhold Der er på nuværende tidspunkt 9,366 mio. kr. i uforbrugte midler fra Budgetområde 824 - Puljer fra lockouten - på skoleområdet i 2013. Det anbefales at anvende de uforbrugte midler til etableringen af personalearbejdspladser, og midlerne skal derfor flyttes fra drift til anlæg. Tillægsbevillingsoversigt drift/anlæg i 1.000 kr. Tillægsbevilling til vedtaget budget Budgetområde PSP-element 2014 824 Puljer - Lockoutpulje drift XG-2401000005-00001 -9.366 825 Ejendomme og Bygningsforbedringer - anlæg Oprettes 9.366

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 17 Tillægsbevilling i alt (Nettovirkning på kassebeholdning) 0 Opstart/Ikrafttrædelse den 1. april 2014 Sagen vil således ikke have likviditetsmæssig betydning for Helsingør Kommune. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, 1. at oprettelse af personalearbejdspladser drøftes. 2. at der i 2014 gives en tillægsbevilling på 9,366 mio. kr. på budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedringer Anlæg, til projektet Fremtidens folkeskole: Etablering af personalearbejdspladser. 3. at der i 2014 gives en negativ tillægsbevilling på 9,366 mio. kr. på Budgetområde 824 Puljer Louckoutpulje drift. 4. at rådighedsbeløbet på 9,366 mio. kr. i 2014 på Budgetområde 825 Ejendomme og Bygningsforbedringer Anlæg, til projektet Fremtidens folkeskole: Etablering af personalearbejdspladser frigives. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-03-2014 Ad 1: Drøftet. Ad 2: Indstillingen anbefales med den ændring, at tillægsbevillingen gives til projekt Fremtidens folkeskole. Ad 3: Indstillingen anbefales. Ad 4: Indstillingen anbefales med den ændring, at rådighedsbeløbet frigives til projekt Fremtidens folkeskole

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 18 08. Status på opfølgning på fremtidens folkeskole - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/12652 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Det tidligere Byråd vedtog den 16. december 2013 Rammer og principper for Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune. Børne- og Uddannelsesudvalget vedtog den 13. januar 2014, at der på alle fremtidige møder i udvalget gives en status på forløbet med arbejdet med Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune fra 1. august 2014. Retsgrundlag Den nye folkeskolelov L51 og L52, vedtaget den 20. december 2013. Aftalereform Et fagligt løft for folkeskolen af 13. juni 2013. Lov af 26. april 2013 om nye arbejdstidsregler fra 1. august 2014 for lærere i folkeskolen m.v. Relation til vision og tværgående politikker Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune ligger i naturlig forlængelse af Vision 2020, med mål om, at vi skal profilere os på skoler og dagtilbud af høj kvalitet samt de særlige kendetegn med tidlig indsats, høj faglighed i skolerne og gode læringsmuligheder for børn og voksne. Sagsfremstilling Gudrun Hammer, skolekonsulent i Center for Dagtilbud og Skoler, giver en status på arbejdet med Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune fra den 1. august 2014. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Der gives en løbende orientering til skolebestyrelser/forældre, ledere og medarbejdere på området. Indstilling Direktøren indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-03-2014 Orientering foretaget.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 19

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 20 09. Status på uddannelse i forhold til Inklusion2016 - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/5257 Børne- og Uddannelsesudvalget Bilag 1: UCC Uddannelsesplan for inklusionsvejledere i Helsingør Kommune 220413 Bilag 2: Deltagelse for alle - udvikling af inkluderende praksis i dagtilbud, SFO og klub Bilag 3: Deltagelse for alle - udvikling af inkluderende praksis i skolen Bilag 4: Inklusion 2012 - endelig version Indledning/Baggrund Udvalget har ønsket en status på uddannelsen af medarbejdere i forbindelse med Inklusion2016, der træder i kraft fra august 2014. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Inklusion2016 medvirker til at styrke målet om livslang læring og tidlig indsats i Vision 2020. Sagsfremstilling 1. Inklusionsvejlederuddannelsen - indsats 7 (Se bilag 1 - Uddannelsesplan) Formålet med denne uddannelse er, at medarbejderne bliver i stand til at identificere, beskrive og tilrettelægge forløb i samarbejde med det faste team af lærere og pædagoger, således at barnet og den unge kan deltage i meningsfulde læringsfællesskaber, og at det daglige indhold og virke fortsat kan varetages af barnets/den unges faste team af lærere og pædagoger. 60 medarbejdere fra Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Børn, Unge og Familier er i gang med at uddanne sig til inklusionsvejledere. Medarbejderne starter på Modul 2 i foråret 2014. Dette modul omhandler primært konsulent- og vejlederarbejdets metoder. Modulet i efteråret 2013 handlede primært om læring, kontakt og trivsel. 2. Studiekredse (Se bilag 2 og 3 - Deltagelse for alle) Formålet med studiekredse er at bibringe den samlede medarbejdergruppe et massivt kompetenceløft for at kunne arbejde kvalificeret ud fra de politisk vedtagne værdier for inklusion. Forløbet har været tilrettelagt ud fra forskningens anbefalinger v/ Camilla Sløk, såvel overskrifterne som det at dygtiggøre sig i og med den medarbejdergruppe, man i hverdagen løfter opgaven med. Der har været tilrettelagt studiekredse under temaet Deltagelse for alle, og med udgangspunkt i 5 fælles overskrifter henover efterår-vinter, afsluttende i foråret 14. Forløbet er tilrettelagt og gennemført af ca. 1.900 medarbejdere i 30 timer fra Center for Børn, Unge og Familier og Center for Dagtilbud og Skoler. Materiale, oplæg og slides er tilgængelig på Kilden. 3. Uddannelse af særlige ressourcepersoner med ansættelse i kompetencecentrene - indsats

Børne- og Uddannelsesudvalget 6 Mødedato 10-03-2014 Side 21 Der har været afholdt 2 hele temadage og flere er planlagt på baggrund af det behov, ressourcepersoner har tilkendegivet, de som gruppe har brug for for at kunne leve op til de fastsatte mål og indsatser for inklusion. Temadagene, der har været afholdt, har haft som mål, at give indsigt i indholdet af inklusionsvejlederuddannelsen at arbejde med et metodekendskab, og til at kunne være udgående/eksterne vejledere at udvikle en fælles viden på baggrund af allerede eksisterende viden og kapacitet til f.eks. at arbejde med børn i vanskeligheder, f.eks. ADHD. Økonomi/Personaleforhold Der er afsat 10 mio. kr. til kompetenceudvikling i forbindelse med Inklusion2016 og den nye skolereform. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-03-2014 Orientering foretaget.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 22 10. Skoleindskrivning for skoleåret 14/15 - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/15175 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund I denne sag orienteres der om resultatet af indskrivningen af elever i børnehaveklassen og om dannelsen af klasser i skoleåret 2014/2015. Retsgrundlag Folkeskoleloven. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Procedure fremadrettet Der foreligger en ny ressourcetildelingsmodel for skolerne, der er elevbaseret. I tråd med denne model er det afgørende, at skolelederne - så vidt muligt - kan planlægge forholdene på skolen, herunder hvor mange børnehaveklasser der skal etableres. Center for Dagtilbud og Skoler har en koordinerende funktion, og skal sikre et kommunalt overblik over klassedannelsen, herunder vurdering og analyse af konsekvenserne af klassedannelsen og antallet af evt. afslag på skoleønsker i tråd med det frie skolevalg. Beslutningen om etableringen af børnehaveklasser træffes derfor fremadrettet på et skoleledermøde ultimo februar/primo marts 2014, og Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om klassedannelsen på deres efterfølgende møde. Klassedannelsen tager afsæt i, at antallet af elever i en klasse maksimalt må være på 24 elever, som det blev besluttet ved indskrivningen til indeværende skoleår. Det blev ved sidste indskrivning også besluttet, at klassestørrelsen kan udvides til 26 elever, hvis der flytter nye elever til distriktet efter at klassedannelsen er afsluttet. Klassedannelsen betragtes som afsluttet, når Børne- og Uddannelsesudvalget er blevet orienteret dvs. at klassestørrelsen den pågældende dato maksimalt må være på 24, og klassestørrelsen derefter kun kan udvides som følge af, at der flytter elever til distriktet. Derved tilstræbes der en klassestørrelse ved klassedannelse på maksimalt 24 elever pr. klasse, samtidig med at der skabes fleksibilitet i klassedannelsen og i skolens planlægning. 2. Indskrivningen 2014/2015 Der har været indskrivning til børnehaveklasserne til skoleåret 2014/2015. Indskrivningen er foregået i uge 4 og 5. Indskrivning er sket i forhold til de gældende skoledistrikter. Fordelingen af eleverne og placeringen af klasser behandles på skoleniveau. Den interne fordeling af elever på skolens

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 23 afdelinger foregår på den enkelte skole, og der etableres børnehaveklasser på alle afdelinger, der har børnehaveklassetrinnet. 3. Frit skolevalg Ifølge loven har forældrene frit skolevalg under hensyntagen til skolestrukturen og de lokale retningslinjer om frit skolevalg. Børne- og Ungeudvalget vedtog ved sidste års indskrivning retningslinjer vedr. det frie skolevalg, gældende for børnehaveklassen fra 13/14 og fremadrettet. Ifølge disse har eleven altid krav på optagelse på distriktsskolen. Skolen har ret til ikke at optage elever uden for eget skoledistrikt, hvis den gennemsnitlige klassestørrelse på årgangen er 21 eller derover - (for klassetrin med skolestart før 2013/2014 er grænsen for den gennemsnitlige klassestørrelse på 25 elever). Hvis der er flere ansøgere end ledige pladser, skal optagelse finde sted efter følgende retningslinjer: Kommunens borgere går altid forud for borgere fra andre kommuner Søskende til elever på skolen går forud for andre Nærmere boende går forud for fjernere boende Lodtrækning i det omfang objektive hensyn ikke fører til prioritetsorden 4. Aktuelle elev- og klassetal Der er indskrevet i alt 732 børn til børnehaveklassen. 156 forældre har ønsket at benytte sig af det frie skolevalg, heraf er der 63, der søger privatskole. Andelen af elever, der skal i privatskole, er 8,6 %, mod 7,2 % sidste år. Helsingør Kommune ligger således fortsat under landsgennemsnittet for ansøgning til privatskoler. I tabel 1 nedenfor fremgår antallet af elever fordelt på skoleønsker rettet mod kommunens skoler. Tabel 1 Elevtal (tal fra 5. marts 2014) Skole Egne elever, der ønsker distriktsskolen Elever fra andre distrikter og kommuner Elever, der har søgt skolen i alt Espergærde Skole 139 13 152 (heraf 1 omgænger) (heraf 5 fra andre kommuner) Snekkersten Skole 114 15 129 (heraf 1 tidlig starter og 3 uafklarede) Helsingør Skole 215 7 222 (heraf 6 omgængere og 3 tidlig starter) Tikøb Skole 17 2 19 Hellebækskolen 73 4 77 (heraf 1 omgænger) Hornbæk Skole 33 3 (heraf 1 fra andre kommuner) 36 I alt 635 På baggrund af de indskrevne elever, er det besluttet at etablere følgende børnehaveklasser se Tabel 2. Tabel 2 Antal anbefalede klasser, klassestørrelse ved klassedannelse og afslag

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 24 Skole Antal klasser Gennemsnitlig klassestørrelse Antal afslag Espergærde Skole 6 24 8 Snekkersten Skole 6 21,7 0 Helsingør Skole 10 22,6 0 Tikøb Skole 1 20 0 Hellebækskolen 3 24,3*** 4 Hornbæk Skole 2 18,5 0 I alt 28 22,5 12 *heraf 5 elever fra andre kommuner og 1 elev fra hhv. SN, HS og TI **heraf 1 elev fra HO og 3 fra HS ***antallet af elever på HE kommer ved klassedannelsen til at overstige den gennemsnitlige klassestørrelse på 24 (der er 1 elev i overtal dvs. klassestørrelserne er på hhv. 24, 24 og 25), men da elevtallet kan variere hen mod skolestart, kalkuleres der med etablering af 3 børnehaveklasser. 5. Udsat skolestart og andre forhold Der er 41 børn, der har fået bevilliget udsat skolestart Der er 4 elever, der starter i skole et skoleår for tidlig Der er 11 elever, der er omgængere. 6. Udviklingen i elevtal I nedenstående tabel fremgår det, at antallet af elever til skoleindskrivning i kommunen har været nogenlunde stabilt over de sidste 5 år. Tabel 3 udvikling i elev- og klassetal 09/10 14/15 Skoleår Elevtal Antal klasser 09/10 756 34 10/11 785 33 11/12 675 29 12/13 710 28 13/14 694 30 14/15 640 28 Ifølge prognoserne for skoleområdet vil det samlede antal elever falde i de kommende år, og dette fald forventes også at komme til udtryk i antallet af elever til skoleindskrivning. Økonomi/Personaleforhold Skolerne tildeles midler til børnehaveklasserne i tråd med den nye ressourcetildelingsmodel. Midlerne tildeles på baggrund af elevtallet og påvirkes derfor ikke af antallet af klasser. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at sagen forelægges til orientering.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 25 Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-03-2014 Orientering foretaget.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 26 11. Ansøgning fra Hornbæk Skole om forsøgsordning Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/5230 Børne- og Uddannelsesudvalget Ny organisering Hornbæk Skole Indledning/Baggrund Skolebestyrelse, forældrebestyrelse, A-MED i skolen og på PUK samt ledelse på PUK og Hornbæk Skole ønsker en ny organisering, hvor PUK (klub og ungdomsklub) er en afdeling af Hornbæk Skole. Baggrunden for dette er de kommende krav, som Skolereformen fastsætter. Herunder især kravene om en længere skoledag for børn og unge samt kravet om et styrket samarbejde mellem skole-, kultur- og foreningsliv. Ud over krav relateret til skolereformen står Hornbæk Skole over for udfordringer på inklusionsområdet, risiko for øget antal fravalg til fordel for andre skoletilbud, og et lokalt ønske om øget samarbejde mellem lokale institutioner og foreninger. Retsgrundlag Folkeskoleloven og Dagtilbudsloven. Relation til vision og tværgående politikker Den ny organisering understøtter Vision 2020 om skoler af høj kvalitet og tidlig indsats. Ansøgningen understøtter også to fokuspunkter i Helsingør Kommunes strategikort for Center for Dagtilbud og Skoler: Vi vil arbejde inkluderende, så flere børn og unge bliver en del af almenområdet Vi tænker i sammenhængende og differentierede indsatser, der kan understøtte tidlig indsats Sagsfremstilling Skolebestyrelsen m.fl. ønsker at fastholde PUK som et attraktivt tilbud, som fortsat vil blive benyttet af en stor gruppe af børn og unge i byen. De ønsker attraktive pædagogstillinger i Hornbæk, så kvaliteten i tilbuddet opretholdes, og de dygtigste pædagoger fortsat ønsker at arbejde der. Den længere skoledag bevirker, at åbningstiden i klubben indskrænkes. Det bliver svært at fastholde attraktive stillinger for pædagoger, hvis ikke der skabes varige muligheder for, at pædagogerne også kan varetage læringsopgaver i dagtimerne. De mener, at det pædagogiske arbejde understøttes bedst under en samlet ledelse, der sikrer, at det er samme vision og værdigrundlag, der forfølges i alle opgaveløsninger. En forankring i én fælles organisation vil betyde en styrkelse af fælles indsatser omkring børnegruppen. Alle enheder vil arbejde ud fra et fælles værdisæt med læring og inklusion som de altoverskyggende pejlemærker. Det tværfaglige samarbejde styrkes i kraft af professionernes særskilte fokusområder, samt de kompetencer hver enkelt medarbejder besidder ud over den tillærte profession. 1. Nuværende organisering Klub og Ungdomsklub er ikke en afdeling af skolen, men en selvstændig enhed. Undervisningsdelen er i nuværende organisering mindre end i den nye organisering. Dette

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 27 skyldes, at reformen endnu ikke er implementeret. Med implementeringen af ny organisering vil undervisningsdelen være større og SFO, Klub og Ungdomsklub være tilsvarende mindre. Illustration af den nuværende organisation er vedlagt sagen. 2. Ny organisering - beskrivelse En organisering med én samlet ledelse har afgørende betydning for kvaliteten af et sammenhængende tilbud for Hornbæks børn og unge. Samlet set vil en ny organisering bestå af fire nye afdelinger, 1. Indskoling med fritidsdel (0.-3. årgang) o Morgenåbning, Undervisning + børn med særlige behov, fritidstilbud 1 2. Mellemtrin (4.-6. årgang) o Undervisning + læringscenter 3. Udskoling (7.-9. årgang) o Undervisning + samarbejde med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner 4. To fritidstilbud fra 4. klasse til 22 år (mellemtrin/udskoling) o Fritidstilbud 2 og 3 hvor den daglige pædagogiske leder også har det primære ansvar for udviklingen af hele organisationens samarbejde med foreningslivet. Alle medarbejdere vil kunne varetage opgaver på tværs af afdelingerne. En medarbejder, der er primært forankret i fritidstilbuddet, vil således også kunne varetage pædagogiske opgaver i undervisningstiden. Dermed skabes der muligheder for at bevare attraktive pædagogstillinger. Inklusion er en grundlæggende værdi i alle afdelinger af skolen. Alle afdelinger skal arbejde med en ny plan for barnets hele dag i mere fleksible rammer, hvor alle elever bliver udfordret og trives. Uddybende beskrivelse fremgår af vedlagte notat Ny organisering Hornbæk Skole. 3. Scenarier Skolebestyrelen m.fl. ønsker, at Børne- og Uddannelsesudvalget tager stilling til følgende to scenarier: Scenarie 1: Klubben overgår til folkeskoleloven Fordele: Skole og klub arbejder under samme lovgivning. Opmærksomhedspunkter: Nuværende forældrebetaling af månedligt kontingent udgør 20 % af de reelle driftsudgifter. Vi anbefaler, at Byrådet beslutter, at andelen af forældrebetalingen på 20 % fastholdes under pilotprojektet. Ligeledes er det nødvendigt, at der tages stilling til mulighederne for, at klubben fortsat kan tilbyde attraktive pædagogiske tilbud (fx koloni, weekendtur eller andre udflugter), hvor forældrebetalingen er en væsentlig andel af den reelle udgift, idet tilbuddet er frivilligt og ingen sammenhæng har med undervisningen. Scenarie 2: Den nye organisering er matrikelledelse Klubben er fortsat under serviceloven. Der er en samlet ledelse med skolelederen som overordnet matrikelleder. Lignende ordning er vedtaget i Tikøb. Alternativet til en ny organisering er partnerskab mellem skole og PUK. Dog vil dette ikke i

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 28 samme grad sikre meningsfulde og attraktive stillinger. Det fælles arbejde med inklusion, læring og trivsel vil ikke kunne få samme gennemslagskraft i en samarbejdsaftale. 4. Formål Hornbæk Skole er en lille skole, men med samme grænseflader og ledelsesopgaver som de større skoler. Derfor er det nødvendigt at gøre vores organisering effektiv. Den nye organisering har til formål at understøtte følgende områder: 1. Bedre og mere effektiv anvendelse af ledelsestid. 2. Bedre og mere effektiv anvendelse af medarbejdernes tid. I en fælles organisation vil medarbejderne skulle deltage i møder med overordnede formål ét sted, ligesom medarbejderne i dagligdagen vil skulle arbejde ud fra én overordnet vision og ét værdigrundlag. 3. En ny organisering vil skabe mere attraktive fuldtidsstillinger, der er mere varige end det er muligt i étårige partnerskabsaftaler. 4. En ny organisering vil sikre et naturligt og integreret samarbejde mellem skole og fritidsdel. Vi ønsker, at Børne- og Uddannelsesudvalget tager stilling til følgende: Vedtagelse af ovenstående 2-årige pilotprojekt med virkning fra 1. april 2014 og evaluering januar 2016 Beslutning vedrørende scenarie 1 eller 2 Evalueringen foreslås at tage udgangspunkt i fire ovenstående punkter. 5. Ikrafttrædelse Der er endnu ikke truffet beslutning om budget for skole, SFO og klubområdet. Den nye organisering skal senest træde i kraft 1. april 2014 af hensyn til den vedtagne deadline for udmelding af kompetencebehov for de enkelte skoler i kommunen. Dette er afgørende for de berørte pædagogers muligheder for omplacering. Det skal vurderes, hvordan der skabes mening med den ny organisering for alle medarbejdere, herunder fremtidige stillingskategorier, samt hvordan struktur, mødekultur, anvendelse af lokaler, sprogbrug m.v. i organisationen fremover understøtter den nye organisering og det fælles værdigrundlag med udgangspunkt i børn og unges læring og trivsel. Alle medarbejdere skal komme til at føle sig som en ligeværdig del af organisationen. Der skal udarbejdes en kompetencematrix for pædagogerne til brug for en vurdering af de enkelte pædagogers fremtidige opgaver i den nye organisation. Investering: Det vurderes at den nye organisering kan håndteres indenfor den nuværende fælles budgetramme for den samlede organisation. Økonomi/Personaleforhold Forsøgsordningerne kan som udgangspunkt holdes inden for skolens og klubbens samlede budget. Kommunikation/Høring Ingen bemærkninger. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, 1. at ansøgningen fra Hornbæk Skole imødekommes som forsøg med enten scenarie 1 eller scenarie 2.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 29 2. at forsøget godkendes som et 2-årigt pilotprojekt med virkning fra den 1. april 2014 og evaluering i januar 2016. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-03-2014 Ad 1: For scenarie 1 - at klubben overgår til folkeskolen - stemte Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C) og Mette Lene Jensen (V). For scenarie 2 stemte Katrine Vendelbo Dencker (O) og Allan Berg Mortensen (Ø). Scenarie 1 godkendt med den tilføjelse, at forsøgsprojektet finansieres inden for skolens og klubbens økonomiske ramme, og at forsøget først starter, når der er forhandlet med BUPL. Ad 2: Indstillingen godkendt.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 30 12. Sager til behandling på kommende møder i Børne- og Uddannelsesudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/2 Børne- og Uddannelsesudvalget Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Sager til behandling på kommende udvalgsmøder fremgår af oversigten - kvartalsvis: Kvartal Sag/Overskrift Ansvarligt center Dato 2 2014 Strategiseminar 10.-11. april Regnskab 2013 orientering Økonomi og Styring april Driftsoverførsler fra regnskab 2013 til 2014 Forslag til ændring af skolernes navne - sagen genoptages efter høring Økonomi og Styring april april Mål for folkeskolerne Dagtilbud og Skoler april Valg til Ungdomsskolens bestyrelse Dagtilbud og Skoler april Kapacitetstilpasning på daginstitutionsområdet Budget 2015-2018 - budgetmøde i Børneog Uddannelsesudvalget Dagtilbud og Skoler Økonomi og Styring maj juni Skoleprognose 2014 orientering Dagtilbud og Skoler maj Budgetrevision pr. 30. april 2014 for Børne- og Uddannelsesudvalget Økonomi og Styring juni Folkeskolereformen, løbende orientering Dagtilbud og Skoler 3-2014 Budget- og forhandlingsseminar 11.-12. september Sundhedsprofil skoleåret 2013-14 orientering september Folkeskolereformen, løbende orientering

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 31 4-2014 Evaluering af tidligt barselsbesøg Orientering om budget November Folkeskolereformen, løbende orientering Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Politik og Organisation indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-03-2014 Orientering foretaget. Nye sager: Folkeskolen: mål for trivsel - orientering, 7. april Folkeskolen: mål for samarbejde med eksterne (åben skole), 12. maj Fast punkt på dagsordenen: I forbindelse med folkeskolereformen ønsker udvalget løbende status på: Budgettildelingsmodellen og Inklusion2016 Sagen Fremtidens folkeskole - Etablering af personalearbejdspladser genoptages 7. april, hvor et samlet forslag til fordeling af midler og proces vil foreligge.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 32 13. Meddelelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/3 Børne- og Uddannelsesudvalget Sagsfremstilling Der orienteres om: 1. Egmont Fondens signaturprojekt Lær for livet 2. Ansøgninger til A.P. Møller Fonden 3. Margueritten Indstilling Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-03-2014 Orientering foretaget.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 33 14. Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/3 Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den 10-03-2014 Udvalget ønsker, at møder, som skønnes at vare længe, starter tidligere - når det er muligt.

Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato 10-03-2014 Side 34 Bilagsliste 2. Anlægsregnskab, Opførelse af Børnehuset Bøgen 1. Anlægsregnskab - opførelse af Børnehuset Bøgen.pdf (15006/14) 3. Godkendelse af proces for ny Børne- og Ungepolitik 1. Foreløbigt progam for workshop den 31. marts 2014. (18849/14) 4. Ny budgettildelingsmodel på skoleområdet 1. Høringssvar vedr. ny tildelingsmodel Hellebækskolen (22498/14) 2. Ressourcetildelingsmodel 2014 Helsingør Skole (22514/14) 3. Ressourcetildelingsmodel 2014 Espergærde Skole.pdf (22539/14) 5. Skolebestyrelser og skolebestyrelsesvalg 1. Bilag 4 Styrelsesvedtægt (21913/14) 2. Bilag 5 ændring af Styrelsesvedtægt (21911/14) 3. Bilag 6 - Regler for valg til skolebestyrelse (21989/14) 9. Status på uddannelse i forhold til Inklusion2016 - orientering 1. Bilag 1: UCC Uddannelsesplan for inklusionsvejledere i Helsingør Kommune 220413 (22071/14) 2. Bilag 2: Deltagelse for alle - udvikling af inkluderende praksis i dagtilbud, SFO og klub (22072/14) 3. Bilag 3: Deltagelse for alle - udvikling af inkluderende praksis i skolen (22073/14) 4. Bilag 4: Inklusion 2012 - endelig version (22068/14) 11. Ansøgning fra Hornbæk Skole om forsøgsordning 1. Ny organisering Hornbæk Skole (22015/14)

Bilag: 2.1. Anlægsregnskab - opførelse af Børnehuset Bøgen.pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 10. marts 2014 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 15006/14

Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring REGNSKAB FOR ANLÆGSBEVILLING PROJEKTETS BETEGNELSE: Opførelse af Børnehuset Bøgen UDVALG: Børne- og Uddannelsesudvalget Funktion: 510 Sted nr.: 62 Projekt nr.: Anlægsbev. nr.: Dato 17.10.2013 Initialer: BRL MEDDELTE ANLÆGSBEVILLINGER BELØB (1.000 kr.) NUMMER: DATO: UDGIFT INDTÆGT I ALT 1 2 08.05.2006 18.02.2008 4.542 1.500 4.542 1.500 3 30.03.2009 13.232 13.232 4 30.04.2012 368 368 5 30.04.2012 292 292 SAMLET ANLÆGSBEVILLING: 19.934 19.934 AFHOLDTE UDGIFTER / INDTÆGTER BELØB (1.000 kr.) REGNSKABSÅR UDGIFT INDTÆGT I ALT 2006 215 215 2007 195 195 2008 1.632 1.632 2009 14.833 14.833 2010 2.172 2.172 2011 542 542 2012 237 237 2013 127 127 SAMLET ANLÆGSRESULTAT: 19.953 19.953 MERUDGIFT/MINDREINDTÆGT: 19 19 MINDREUDGIFT/MERINDTÆGT: SAMLET ANLÆGSUDGIFT/INDTÆGT: Projektleder: Birgit Nielsen Afdeling: Center for Ejendomme Tlf. nr. 2075 e-mail bni11@helsingor. dk (linien skal udfyldes) Center for Ejendomme, den Underskrift Inger Dreyer Centerchef Center for Ejendomme Godkendt i den (kopi af godkendelse vedlægges) (fagudvalg) 1

SPECIFIKATION AF ANLÆGSREGNSKABET: ANLÆGS- BEVILLING REGNSKAB AFVIGELSE PROJEKTERING Arkitektydelse 1.300 1.424-124 Projektering i alt 1.300 1.424-124 GRUNDUDGIFTER Nedrivning 0 209-209 Jordbundsundersøgelser 15 22-7 Hovedledningsbidrag 0 64-64 Stikledninger 50 29 21 Forundersøgelser 0 8-8 Vejanlæg og fortov 0 41-41 Grundudgifter i alt 65 373-308 HAVEANLÆG Legepladsudstyr 401 Haveanlæg i alt 2.200 401 1.799 HÅNDVÆRKERUDGIFTER Hovedentreprise 16.410 VVS arbejder 162 Diverse 204 El-installationer 285 Håndværkerudgifter i alt 14.552 17.061-2.509 INVENTAR Løst inventar 108 Inventar i alt 932 108 824 OMKOSTNINGER Byggeleder 0 200-200 Lystryk 30 19 11 Landinspektør 80 109-29 Byggestrøm 80 64 16 Attester 85 82 3 Konsulentomkostninger 100 0 100 Rejsegilde/indvielse 35 14 21 Diverse 125 34 91 Interimsomkostninger 0 64-64 Omkostninger i alt 535 586-51 ADMINISTRATION Administrationsbidrag 350 0 350 Administration i alt 350 0 350 ANLÆGSPROJEKT I ALT 19.934 19.953-19 BEMÆRKNINGER TIL ANLÆGSREGNSKABET: Bevillingen er brugt til at opføre en børneinstitution efter at den tidligere institution var nedbrændt. Første del af anlægsbevillingen blev givet i 2006 med henblik på afholdelse af arkitektkonkurrence for byggeriet. Opførelsen er gennemført i årene 2008-2010. Der er opført en moderne daginstitution der lever op til nutidige krav. Da der resterede udvendig tilgængelighed på grund af kuperet terrænforhold på legearealerne, er der i 2012-2013 etableret udvendig lift, hvorfor anlægsregnskabet først afsluttes på nuværende tidspunkt. Center for Ejendomme 22.10.2013 Center for Økonomi og Styring: Regnskabet er gennemgået i henhold til forelagte bilag og udtræk fra Økonomisystemet. Merforbruget på 19.000 kr. er afholdt af kommunekassen. Regnskabet fremsendes til behandling i Børne- og Uddannelsesudvalget, hvorefter det behandles i Økonomiudvalget og Byrådet, herefter fremsendes regnskabet til BDO Kommunernes Revision. Center for Økonomi og Styring, den 15.01.2014. 2

Bilag: 3.1. Foreløbigt progam for workshop den 31. marts 2014. Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 10. marts 2014 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 18849/14

Til Børne- og Uddannelsesudvalget Center for Børn Unge og Familier Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. -+4525313350 tib43@helsingor.dk Dato 24.02.14 Sagsbeh. tib43 Ny sammenhængende børne- og ungepolitik Workshop d. 31. marts 2014 kl. 17.00 20.30 Innovationslokalet, Stengade 72, Helsingør Foreløbigt program Kl. 17.00 Velkommen til workshop Kl. 17.15 Oplæg v/ Klaus Majgaard http://klaus-majgaard.dk/ Kl. 18.00 Sandwich Kl. 18.30 Workshop Kl. 20.00 Opsamling på workshop Kl. 20.30 Tak for i aften Der udsendes et detaljeret program ca. en uge før arrangementet. Med venlig hilsen Tine Breiting

Bilag: 4.1. Høringssvar vedr. ny tildelingsmodel Hellebækskolen Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 10. marts 2014 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22498/14

Hellebækskolen 24.02.2014 Høringsvar vedrørende fordelingsnøgle til Hellebækskolen fra skolebestyrelsen Med hensyn til forslaget til en fordelingsnøgle til Hellebækskolen har skolebestyrelsen på Hellebækskolen den 3.2.2014 gennemgået BDO s oplæg til ny ressourcefordelingsmodel. Vi er som udgangspunkt helt enige i at grundprincipperne for tildelingsmodellen bør tage udgangspunkt i de af BDO opstillede principper; simplicitet, gennemskuelighed, retfærdighed, og understøtte inklusionen. Simplicitet og gennemskuelighed, men hvad med barnet i centrum Vi ser derfor med udgangspunkt i simplicitet og gennemskuelighed med positive øjne på en model, der bygger på tildeling til den enkelte elev, gerne med udgangspunkt i skoledistrikterne og ikke med udgangspunkt i de enkelte matrikler, for eksempel samme model for hele Helsingør Skoles skoledistrikt og Hellebækskolens skoledistrikt. Dog syntes vi at et princip som skolebarnet/det unge menneske i centrum burde være en selvfølge, med deraf afledte konsekvenser. Retfærdighed, og faglighed i visitationsudvalget Hvis modellen skal være retfærdig skal der set fra vores side selvfølgelig tages hensyn til, at der er elever/børn, der har større udfordringer end andre og det bør ske gennem tildeling til den enkelte elev, som det tidligere er sket gennem ansøgning til det centrale visitationsudvalg. Skolebestyrelsen er bekendt med, at der skal ske en udlægning af dette til de enkelte skoler og med samme økonomiske ramme. Vi har i vores gennemgang af det udsendte oplæg til tildelingsmodel konstateret, at midlerne til inklusion er indarbejdet i modellen med udgangspunkt i socioøkonomiske faktorer og med en indfasning på tre år. Hvis det centrale visitationsudvalgs indstillinger gennem de sidste mange år skal tages alvorligt, virker det besynderligt, at Hellebækskolen i de nye beregninger får 2 mio. mindre til at klare inklusionsindsatsen, blot fordi der skal ændres tildelingsmodel. Skolebestyrelsen kan kun se det på den måde, at nok har de socioøkonomiske faktorer en hvis indflydelse på visse af de elever, der har brug for støtte og hjælp til at klare en skolegang, men ikke alle. Det viser sig tydeligt ved, at vi på skolen har en gruppe velbegavede elever med diagnosen Asperger/Autisme hvor tilbuddet gennem det centrale visitationsudvalg har været H-klasserne på afd. Nygård. Autismeforeningen nævner på deres hjemmeside, (se nedenfor), at der er Afd. Hellebæk, Skåningevej 11, 3140 Ålsgårde Tlf. 49 28 18 60 - Fax 49 28 18 58 www.hellebaekskolen.helsingor.dk Helsingør Kommunale Skolevæsen

videnskabelig evidens for at en skole som Hellebækskolen, med dens sammensætning af forældre, vil have en større gruppe af disse elever, hvilket passer godt med vores historik. http://www.aspergerforeningen.dk/asp.aspx?id=80&aid=1 Understøtter denne model virkeligt inklusionsindsatsen? På baggrund af den information som vi er kommet i besiddelse af gennem vedlagte link, må vi på det kraftigste tage afstand fra den måde de børn/elever i vores skoledistrikt vil blive ramt af den omlægning, der kommer til at ske for skolens økonomi. Vi har ingen grund til at antage, at der skulle være sket en betydelig ændring i elevgrundlaget. Derfor, hvis Hellebækskolen skal løse inklusionsopgaven fremover, må vi insistere på samme tildeling som det historisk har vist, at denne opgave kræver: Vi ønsker fortsat at arbejde for, at flest mulige elever trives i vores fællesskab på skolen, samtidig med at vi i nogle tilfælde må gøre brug af særlige tilrettelagte tilbud i kommunen. Vi håber og tror at I politikere, som har sat et mål om 800 nye børnefamilier til Helsingør inden 2020 forstår vores undren over dette oplæg. Vi mener, at det kan medføre, at Hellebækskolens børn (især børn med specielle behov) kan få et dårligere udgangspunkt på grund af en teknisk omfordeling, som ikke er evidensbaseret, men blot talmagi (læs planøkonomi). Hvis man har mange m2 gangarealer, så får man flere penge Til sidst en bemærkning til fordelingen af ressourcerne vedrørende indvendig vedligeholdelse og vedligeholdelse af udendørsarealer. Det virker underligt og ugennemtænkt, at der ikke er tænkt over at Helsingørs skoler er forskellige. Der tages ikke tages hensyn til bygningsmassens standart/alder og udendørsarealernes beskaffenhed og udelukkende antal indendørs m 2. Grundlæggende får man ekstra penge, hvis man har mange gangarealer. Det er ligeledes ikke gennemskueligt hvordan bygningernes kompleksitet og alder indgår i den nye tildelingsmodel. Vi opfordrer til at man rådfører sig med de fagfolk, der har arbejdet med den nuværende fordelingsmodel, inden der vedtages en ændring af tildelingen til de enkelte skoler. Med hensyn til tildelingsmodellen syntes vi det virker som om administrationen har haft travlt, og det er et princip som vi hylder. Men man må sikre at kvaliteten er i orden, og her føler vil at vi har skudt en høj fart, men kører vi i den rigtige retning? Med venlige hilsener og ønsker om en ændring i forslaget Ole Kjerkegaard Nielsen, (Formand for skolebestyrelsen) Afd. Hellebæk, Skåningevej 11, 3140 Ålsgårde Tlf. 49 28 18 60 - Fax 49 28 18 58 www.hellebaekskolen.helsingor.dk Helsingør Kommunale Skolevæsen

Bilag: 4.2. Ressourcetildelingsmodel 2014 Helsingør Skole Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 10. marts 2014 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22514/14

Gefionsvej 93 3000 Helsingør T 4928 2800 E gu@helsingor.dk W helsingorskole.dk EAN-nr: 5790001126612 Helsingør d. 2/3 2014 Høringssvar og kommentarer til ny ressourcetildelingsmodel Skolebestyrelsen har følgende kommentarer til den fremlagte ressourcetildelingsmodel: o o o o o Skolebestyrelsen bifalder kommunens 4 overordnede principper for ny tildelingsmodel (simplicitet, gennemskuelighed, retfærdighed, understøtte inklusion). Skolebestyrelsen går ud fra, at når den endelige model skal realiseres, tages der højde for de justeringer der måtte være sket fra modellens første beregninger, som tager udgangspunkt i budgetterne for skoleåret 2012/2013. Skolebestyrelsen er bekymret for specialskolernes videre eksistens (Afd. Nygård H-klasserne og ADHD-sporet på Afd. Smakkevej) og ligeledes specialklassernes. Kostprisen per elev i disse tilbud d.d. (ca. 300.000 per elev i skoledelen på Afd. Nygård og ca. 100.000 per elev i specialklasserne). Ca. 45% af eleverne i specialklassetilbud kommer fra Helsingør Skoles eget distrikt, hvilket vil betyde, at skolen skal reducere prisen per almenelev betragteligt, for at kunne tilbyde denne ret store andel af specialelever, et tilsvarende tilbud i deres resterende skoleforløb. Det samme vil gøre sig gældende, bare med en endnu højere udgift på de af vore elever som pt. går på Afd. Nygård - H- klasserne eller i ADHD-tilbud. Vi vil i denne sammenhæng også tillade os, at pege på vægtningen i forhold til pris på henholdsvis skoledelen og SFO på Afd. Nygård H-klasserne. For os at se, burde prisen på skoletilbuddet være markant højere (omfordeling) end SFO. Skolebestyrelsen vil gerne minde Helsingør Kommune om, at en superoptimering af klasser, kun kan gøres gældende fra 0.klasse af. Dette grundet den beslutning der blev truffet ved ændringen af skolestrukturen (per august 2012), hvor det fremgår at en optimering af klassedannelsen kun kan ske fra begyndelsen af skoleforløbet. Skolebestyrelsen ser et dilemma i og mener ikke det er i tråd med den nye ressourcetildelingsmodel, at Byrådet fortsat skal beslutte antal klasser der skal oprettes på den kommende 0. klasse årgang (og fremadrettet), og ligeledes mener vi at det er skolen og ikke Byrådet, der bør beslutte hvorvidt det er hensigtsmæssigt at oprette klasser på alle afdelinger. Dette fordi vi på skolen har budgetansvar, men ikke nødvendigvis de redskaber tilgængelige for at kunne styre budgettet tilfredsstillende. På vegne af Helsingør Skoles bestyrelse, Kenneth Højbjerg Sørensen Formand for Skolebestyrelsen Kari Jørgensen Skoleleder

Bilag: 4.3. Ressourcetildelingsmodel 2014 Espergærde Skole.pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 10. marts 2014 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22539/14

Til Børne og uddannelsesudvalget, Helsingør Kommune. Espergærde, 5. februar 2014 Vedr. ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet. Skolebestyrelsen ved Espergærde Skole har følgende betragtninger: Vi vil gerne vide hvor langt beslutningsprocessen omkring en evt. ny ressourcetildelingsmodel er? Er der stillet forslag til politisk behandling og er der i givet fald indtænkt høring mv. Yderligere har vi et ønske om at få gennemgået det materiale der foreligger. Vi har eksempelvis svært ved at gennemskue konsekvenserne af modellen ved henholdsvis stigning/fald i antallet af elever og klasser. Vi kan ikke se et konkret tal for hvad tildelingen pr elev er? Vi kan ikke gennemskue hvad der ligger i en socioøkonomisk udligning mv. Umiddelbart syntes udgangspunktet for modellen, at være tildelingen fra skoleåret 12/13, hvilket vi ønsker begrundet. Dette er som nævnt blot eksempler på spørgsmål. Vi har selvfølgelig mange flere, og afventer en afklaring og mulighed for at få svar på disse. Venlig Hilsen, Peter Løwenstein, Formand, Espergærde Skolebestyrelse

Bilag: 5.3. Bilag 6 - Regler for valg til skolebestyrelse Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 10. marts 2014 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 21989/14

Styrelsesvedtægt Bilag 6 Forslag til regler for valg til skolebestyrelse Hvad Hvornår Hvem Bekendtgørelse om DS skolebestyrelsesvalg og informationsfolder på kommunens hjemmeside Skriftlig meddelelse om Skole skolebestyrelsesvalg til hjemmene Udarbejdelse af valgliste Skole Skriftlig meddelelse om valgmøde Skole til hjemmene Valgmøde Skole Kandidatopstilling Kandidater Evt. aftale om fredsvalg Kandidater Skriftlig annoncering af valg samt Skole meddelelse til hjemmene om afstemningen og adgang til stemmematerialet Valg afsluttet Skole Overdragelse og konstituering, Juni Skole herund er valg af formand Ny bestyrelse tiltræder 1. august Skole

Bilag: 5.1. Bilag 4 Styrelsesvedtægt Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 10. marts 2014 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 21913/14

Styrelsesvedtægt Bilag 4 Forslag til Skolebestyrelsens sammensætning fra 1. august 2014 Skole Helsingør Skole afdeling Gurrevej Marienlyst Kongevej Nordvest Nygård samlet Forældre 2 2 2 2 1 9 Elever 1 1 1 1 4 Medarbejdere: Lærer Øvrige personale 1 1 Lokale erhvervsliv 2 Ungdomsuddannelsesinstitutioner Lokale foreninger Flertal af forældrerepræsentanter Bestyrelse 17 Skole Snekkersten Skole afdeling Smakkevej Egevænget Klostermosevej D-klasse Samlet Forældre 2 2 2 1 7 Elever 1 1 1 3 Medarbejdere: Lærer Øvrige personale 1 1 Lokale erhvervsliv 2 Ungdomsuddannelsesinstitutioner Lokale foreninger Flertal af 1 forældrerepræsentanter Bestyrelse 15 Skole Espergærde Skole afdeling Espergærde Mørdrup Tibberup Grydemose Team V samlet Forældre 2 2 2 2 1 9 Elever 1 1 1 1 4 Medarbejdere: Lærer Øvrige personale 1 1 Lokale erhvervsliv 2 Ungdomsuddannelsesinstitutioner Lokale foreninger Flertal af forældrerepræsentanter Bestyrelse 17

Styrelsesvedtægt Bilag 4 Forslag til Skolebestyrelsens sammensætning fra 1. august 2014 Skole Hellebækskolen afdeling Hellebæk Apperup Samlet Forældre 2 2 4 Elever 2 2 Medarbejdere: Lærer Øvrige personale 1 1 Lokale erhvervsliv 2 Ungdomsuddannelsesinstitutioner Lokale foreninger Flertal af 3 forældrerepræsentanter Bestyrelse 13 Skole Hornbæk Skole afdeling Samlet Forældre 6 Elever 1 Medarbejdere: Lærer 1 Øvrige personale 1 Lokale erhvervsliv 2 Ungdomsuddannelsesinstitutioner Lokale foreninger Flertal af forældrerepræsentanter Bestyrelse 11 Tikøb Skole, SFO og Familiehuset har fælles bestyrelse iht. Folkeskoleloven 24 a og Dagtilbudsloven Skole Dagtilbud Samlet Forældre til børn i 3 3 folkeskolen Forældre til børn i 3 3 dagtilbuddet /klub Elever 1 1 Medarbejder 2 folkeskolen 1 lærer 1 øvrige personale Medarbejder ved 2 2 dagtilbuddet 1 dagtilbud 1 klub Bestyrelse 11

Styrelsesvedtægt Bilag 4 Forslag til Skolebestyrelsens sammensætning fra 1. august 2014 Skole 10. klasseskolen Øresund afdeling Samlet Forældre 5 Elever 2 Medarbejdere: Lærer 1 Øvrige personale 1 Lokale erhvervsliv Ungdomsuddannelsesinstitutioner Lokale foreninger Flertal af forældrerepræsentanter Bestyrelse 9

Bilag: 5.2. Bilag 5 ændring af Styrelsesvedtægt Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 10. marts 2014 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 21911/14

Styrelsesvedtægt Bilag: 5 Forslag til ændring af Kapitel 2, jfr. Folkeskoleloven ændret ved lov nr. 1640 af 26-12-2013 3 og 4. 3 Stk. 1. Skolestyrelsen antal og sammensætning ifølge bilag 4. Stk. 2. Skolelederne og dennes stedfortræder deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret og varetager sekretariatsfunktionen for skolebestyrelsen. 4 Stk.1. Forældrerepræsentanter og deres stedfortrædere vælges efter regler fastsat af Undervisningsministeriet. De forældrerepræsentanter, der har fået flest og næst flest stemmer er valgt. Stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde. Valgperioden er 4 år for forældrebestyrelsen og for øvrige er valgperioden 1 år. Stk.2. Medarbejderrepræsentanterne og deres stedfortrædere vælges på den måde, at skolelederen indkalder samtlige medarbejdere, der gør tjeneste ved skolen, og er omfattet af skolelederens ledelseskompetence, til en fælles valghandling. Valgbar er ansatte, hvis ansættelsesforhold har en varighed af mindst 1 år. Personer med tjenestested på flere skoler vil kunne stemme hvert sted. Tvivlstilfælde afgøres af centerchefen. Alle medarbejdere kan stemme på alle kandidater. Hver medarbejder har en stemme. De to medarbejdere, der har fået flest og næstflest stemmer er valgt. To stedfortrædere vælges efter samme fremgangsmåde. Stk.3. Elevrepræsentanterne og deres stedfortrædere til skolebestyrelsen vælges af elevrådet. Stk. 4. 2 repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger. Skolebestyrelsen beslutter hvordan repræsentanter rekrutteres. Der skal som minimum annonceres i den lokale dagspresse og på kommunens hjemmeside efter medlemmer med særlig interesse i folkeskolearbejdet. Stk.5. Valg i henhold til stk. 2, 4 og 21 finder sted i forbindelse med det kommende skoleårs planlægning, medens valg i henhold til stk. 3 finder sted ved skoleåret start. Valgperioden er det pågældende skoleår.

Bilag: 9.1. Bilag 1: UCC Uddannelsesplan for inklusionsvejledere i Helsingør Kommune 220413 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 10. marts 2014 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22071/14

Inklusionvejlederuddannelse Professionshøjskolen Helsingør Kommune UCC Som led i Helsingør Kommunes samlede inklusionsplan 'Inklusion2016' er det besluttet at uddanne ca. 60 inklusionsvejledere på børne- og ungeområdet i 2013/14. Der skal være en inklusionsvejleder på hver skoles undervisningssted, i dagtilbud, Tandplejen, Sundhedstjenesten, Lokalcenteret, familierådgivningen, UU, mv. 2013/14

Helsingør Kommune Uddannelse af inklusionsvejledere i skoleåret 13/14 Indhold Inklusionsvejlederfunktion og -uddannelse...2 Implementering af indsatsen...2 Uddannelsens organisering...3 Inklusionsvejlederuddannelse efterår 2013...5 Inklusionsvejlederuddannelse forår 2014 april- juni...6 Bilag...7 Undervisningsplan PD-modul 1: Læring, kontakt og trivsel - Forår 2013...7 Undervisningsplan for modul 2: Konsulentarbejdets metoder - Forår 2014...8 1

Inklusionsvejlederfunktion og -uddannelse Som led i Helsingør Kommunes samlede inklusionsplan 'Inklusion2016' er det besluttet at uddanne ca. 60 inklusionsvejledere på børne- og ungeområdet i 2013/14. Der skal være en inklusionsvejleder på hver skoles undervisningssted, i dagtilbud, Tandplejen, Sundhedstjenesten, Lokalcenteret, familierådgivningen, UU, mv. Institutioner kan eventuelt distriktsvis deles om en inklusionsvejleder, hvis uddannelsesforløbet ikke kan passes ind i institutionens planlægning. Inklusionsvejlederne skal medvirke til at fremme den inkluderende praksis på børne- og ungeområdet. Vejlederne skal støtte udviklingen af vores inkluderende læringsmiljøer og pædagogiske miljøer på skolen og i daginstitutionerne. Inklusionsvejlederne har primært fokus på vejledning af lærere eller pædagoger, dvs. fokus på udviklingen i voksen-voksen-relationen. Inklusionsvejledernes opgave er således at understøtte inklusionen lokalt i enhederne. Der udarbejdes en fælles kommunal funktionsbeskrivelse som tilpasses lokalt i løbet 2013. Uddannelsen udbydes i samarbejde med UCC og består af 2 moduler fra den pædagogiske diplomuddannelse: Læring, Kontakt og Trivsel og Konsulentarbejdets metoder, svarende til i alt 20 ectspoint. Modul 1,Læring, kontakt og trivsel, inddrager samfundsmæssige, retslige, institutionelle, aktør og individperspektiver på inkluderende praksis og børn i vanskeligheder. Modul 2, Konsulent arbejdets metoder, sigter mod at give inklusionsvejlederne kompetence til at vejlede og facilitere praksisudviklingsprocesser i dialogisk samarbejde med ledere, medarbejdere, forældre, børn og andre ressourcemedarbejdere. Modulerne tones i samarbejde med styregruppen, så de afspejler Helsingør Kommunes inklusionsplan, organisering og metoder, herunder LØFT og Børnelinealen. Inklusionsvejlederen skal på uddannelsen: Erhverve sig en integreret teoretisk og professionsrettet viden og indsigt i inklusive processer i dagtilbud, skole og klub. Viden bygger på national og international forskning. Erhverve sig viden og kundskaber om børn med særlige behov, set både ud fra et individuelt, et socialt og et samfundsmæssigt perspektiv. Udvikle handlekompetencer i, at kunne medvirke til at styrke inklusiv praksis i dagtilbud, skole- og klubområdet herunder iværksættelse af udviklingsprojekter. Implementering af indsatsen Uddannelseshuset og UCC udarbejder kompetenceudviklingsforløb for inklusionsvejlederne. Modul 1 gennemføres i efteråret 2013. Modul 2 gennemføres i foråret 2014. Uddannelseshuset etablerer samtidig et netværk for sparring for inklusionsvejledere. Kommunale konsulenter og psykologer inddrages i uddannelsesforløbet, i såkaldte træningsklynger, med henblik på at fremme netværksdannelse, videndeling, mesterlærer og kendskab til Helsingør Kommunes værdier, organisering og metoder. 2

Uddannelseshuset og UCC udarbejder sideløbende et kompetenceudviklingsforløb for ledere. Ledelse er afgørende for om inklusionsvejledernes kompetenceudvikling og indsatsens effekt. Forløbet skal handle om strategisk ledelse og inddragelse inklusionsvejlederne i udvikling af inkluderende praksis. Væsentlige temaer vil være strategisk- og systemisk kompetenceudvikling, kultur-, inklusions- og forandringsledelse, organisering og ressourcefordeling. Uddannelsens organisering Uddannelsen organiseres som 2 x 7 ugers heltidsforløb, hvor den studerende får orlov eller som et forløb med en dag om ugen i en periode. Ved dette heltidsforløb kan der ansøges om SVU til dækning af vikarudgifter i perioden. HK danner 2 hold på ca. 30 deltagere. HK sammensætter distriktsinddelte studiegrupper på tværs af professioner med 4-5 deltagere i hver. Der sammensættes eksamensgrupper med 2-3 personer i hver. HK udarbejder distriktsinddelte træningsklynger med ca. 15 deltagere i hver. Arbejdet i træningsklynger ledes af ressourcepersoner i HK Sted: HK stiller egnede lokaler til rådighed. Lokaler skal være egnede til 30 studerende og der stilles PC, projekter, PC-højtalere til rådighed for underviser. UCC stiller intranet, studieportal, til rådighed. Litteratur: Litteratur indkøbes af Uddannelseshuset, der også trykker et kompendium til alle deltagere. Tid: I studieperioden deltager de studerende på fuld tid, svarende til ca. 37 timer om ugen. I aftalen mellem UCC og Helsingør Kommune består et modul af: Undervisning i 32 lektioner 1,5 times vejledning pr. deltager Eksaminationstid afhængig af eksamensform. Derudover skal de studerene regne med at bruge den øvrige studietid på selvstudie, studiegrupper, eksamensgrupper, træningsklynger og praksisinddragelse, jf. undervisningsplan nedenfor. Aftager: Jørgen Jensen, jje33@helsingor.dk, Uddannelseshuset i Helsingør Kommune Kontaktperson og uddannelsesansvarlig i UCC: Rasmus Anker Bendtsen, rab@ucc.dk, 41898173 Deltagere, adgangskrav og tilmelding Deltagere er lærere og pædagoger i HK, max 32 deltagere pr. hold. Interesserede skal både udfylde UCCtilmeldingsskema og uddannelsesaftaleskema. 3

Adgangskravet er at man skal have afsluttet en mellemlang videregående uddannelse og minimum 2 års relevant erhvervserfaring efter afsluttet uddannelse. Eventuel dispensation fra dette krav aftales konkret efter konkret vurdering. Deltagere godkendes endelig af UCC. Ansøgningsskemaer indsendes til: Professionshøjskolen UCC, att. Margit Szarka, Titangade 11, 2200 Kbh. N. Ansøgningen skal være UCC i hænde senest 25. juni 2013. Af administrative årsager har UCC brug for en del oplysninger om hver enkel studerende. Det er derfor nødvendigt, at hver studerende vedlægger dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring i form af relevante eksamensbeviser, kursusbeviser, modulbeviser for diplommoduler gennemført på en anden institution, CV og dokumentation for to års praksis efter afsluttet adgangsgivende uddannelse. Deltagere, der ikke opfylder disse formelle krav til PD-uddannelsen, skal inden studiestart ansøge om dispensation og godkendes af Professionshøjskolen UCC. Dispensationsansøgningen indsendes sammen med tilmeldingen til studiekoordinatoren i UCC. Spørgsmål vedr. dette kan rettes til Margit Szarka, masz@ucc.dk, 4189 7294 4

Inklusionsvejlederuddannelse efterår 2013 Læring, kontakt og trivsel Hold 1 Uge 34-40 Uge Dag Form Mandag Undervisning 1 34 Tirsdag Undervisning 2 Onsdag Studiegruppe Torsdag Studiegruppe Fredag Træningsklynge 35 Mandag Studiegruppe Tirsdag Undervisning 3 Onsdag Træningsklynge Torsdag Undervisning 4 Fredag Studiegruppe 36 Mandag Studiegruppe Tirsdag Undervisning 5 Vejledning Onsdag Vejledning Torsdag Undervisning 6 Vejledning Fredag Projekt 37 Mandag Undervisning 7 Vejledning Tirsdag Projekt Onsdag Undervisning 8 Vejledning Torsdag Projekt Fredag Projekt Mandag Projekt 38 Tirsdag Vejledning Onsdag Projekt Torsdag Projekt Fredag Projekt 39 Mandag Projekt Tirsdag Aflevering Onsdag Forberede eksamen Torsdag Forberede eksamen Fredag Forberede eksamen 40 Mandag Forberede eksamen Tirsdag Eksamen Onsdag Eksamen Torsdag Eksamen Fredag Eksamen Læring, kontakt og trivsel - Hold 2 Uge 43-49 Uge Dag Form Mandag 2. påskedag 43 Tirsdag Studiegruppe Onsdag Studiegruppe Torsdag Undervisning 1 Fredag Undervisning 2 44 Mandag Undervisning 3 Tirsdag Træningsklynge Onsdag Vejledning Torsdag Undervisning 4 Fredag Studiegruppe 45 Mandag Træningsklynge Tirsdag Undervisning 5 Vejledning Onsdag Studiegruppe Torsdag Projekt Fredag Undervisning 6 Mandag Undervisning 7 46 Tirsdag Onsdag 47 48 49 Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Projekt Undervisning 8 Vejledning Projekt Projekt Projekt Vejledning Projekt Projekt Projekt Projekt Aflevering Forberede eksamen Forberede eksamen Forberede eksamen Forberede eksamen Eksamen Eksamen Eksamen Eksamen 5

Inklusionsvejlederuddannelse forår 2014 april- juni Vejledningsarbejdets metoder - Hold 1 Uge 14-21 Uge Dag Form Mandag Undervisning 1 14 Tirsdag Studiegruppe Onsdag Undervisning 2 Torsdag Studiegruppe Fredag Studiegruppe 15 Mandag Undervisning 3 Tirsdag Træningsklynge Onsdag Undervisning 4 Torsdag Studiegruppe Fredag Studiegruppe Mandag 2. påske dag 17 Tirsdag Studiegruppe Onsdag Undervisning 5 Vejledning Torsdag Projekt Fredag Undervisning 6 Vejledning 18 Mandag Undervisning 7 Vejledning Tirsdag Projekt Onsdag Undervisning 8 Vejledning Torsdag Projekt (1.maj) Fredag Træningsklynge Mandag Projekt 19 Tirsdag Vejledning Onsdag Vejledning Torsdag Projekt Fredag Projekt Mandag Projekt 20 Tirsdag Aflevering Onsdag Forberede eksamen Torsdag Forberede eksamen Fredag St. Bededag Mandag Forberede eksamen 21 Tirsdag Eksamen Onsdag Eksamen Torsdag Eksamen Fredag Eksamen Uge 15-23 Uge Dag 15 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 17 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Mandag 18 Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 19 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag 20 21 22 23 Fredag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Mandag tirsdag Form Undervisning 1 Studiegruppe Undervisning 2 Studiegruppe 2. påskedag Undervisning 3 Studiegruppe Undervisning 4 Træningsklynge Studiegruppe Undervisning 5 Vejledning Studiegruppe Projekt (1.maj) Undervisning 6 Vejledning Projekt Undervisning 7 Vejledning Projekt Undervisning 8 Vejledning Træningsklynge Projekt Vejledning Vejledning Projekt Projekt St. Bededag Aflevering Forberede eksamen Forberede eksamen Forberede eksamen Forberede eksamen Eksamen Eksamen Kristi Himmelfart Kristi Himmelfart Eksamen Eksamen Vejledningsarbejdets metoder - Hold 2 6

Bilag Undervisningsplan PD-modul 1: Læring, kontakt og trivsel - Efterår 2013 Læring, kontakt og trivsel 10 ECTS-point Læringsmål Den studerende har grundlæggende viden om læring, kontakt og trivsel har viden om årsager til funktionsnedsættelser i relation til læring, kontakt og trivsel kan indhente information, beskrive, analysere og vurdere en læringsdifferentieret indsats i relation til funktionsnedsættelser kan indgå i samarbejde om en læringsdifferentieret indsats overfor børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser samt begrunde overvejelser i forhold til den enkelte og til netværket omkring den enkelte, herunder relevante samarbejdspartnere. Indhold Afklaring af målgruppen i forhold til forskellige vanskeligheder / diagnoser, herunder udbredelse, årsagsforhold, sværhedsgrad, prognose og implikationer. Relevante teorier som grundlag for det specialpædagogiske arbejde med funktionsnedsættelser i relation til læring, kontakt og trivsel. Relevant viden som grundlag for at fremme udvikling, trivsel og deltagelse i læring hos den konkrete målgruppe. Arbejdsformer, metoder og materialer til udvikling af emotionelle og sociale kompetencer og indsats i netværket. Metoder til informationsindsamling, observation og undersøgelse som grundlag for specialpædagogisk indsats i forhold til den enkelte og det relevante netværk. Relevant lovgivning på området. Specialpædagogiske arbejdsformer, metoder, materialer, og hjælpemidler. Mestring og kompensationsmuligheder. Undervisere: 7

Undervisningsplan for modul 2: Konsulentarbejdets metoder - Forår 2014 Modul 2: Konsulentarbejdets metoder 10 ECTS-point Læringsmål Den studerende har viden om teorier og metoder, der belyser konsulentens opgaver og funktioner i praksis; herunder forskellige kommunikative teorier og metoder, der retter sig modorganisationens potentielle udvikling kan anvende og begrunde teorier og metoder til at identificere, beskrive og analysereproblemstillinger i konsulentens arbejde kan begrunde og beskrive potentialer for kommunikations- og læreprocesser i forskellige kontekster kan identificere, beskrive og analysere konsulentens hensigtsmæssige interventionsformer. Indhold Teorier om konsultative teorier og metoder Kommunikative forholdemåder Konsultationens flow, forløb og faser Kontraktforhandling - at skabe en konsultativ position Problemafgrænsning som proces Spørgsmålets faciliterende virkning Samtale og sparring som udviklingsstøtte Feedback og feedforward processer Spændingsfeltet mellem projektstyring og udviklingsprocesser Udviklingsstøttende dialoger Undervisere: 8

Undervisning i Titangade Oplæg: Formål Præsentere fokuspunkter, fortolkninger og koncentrater af viden og forskning Struktureret refleksion: Formål: At reflektere, åbne, fordøje, undre, diskutere, rekontekstualisere, transformere og udforske af det faglige indhold. At træne nye forholdemåder og faglige positioneringer ved at tage faglige diskurser på sig og gøre dem til sine egne social træning af professionel identitet. Bevidst at arbejde med det fysisk-sociale som driver og stilads for den enkeltes læring. Selvstudiet Formål: At lære gennem egen læsning og skrivning, fortolkning, undren, dialog, refleksion og diskussion. At træde i eksistens som individ i et fagligt fællesskab At reflektere, åbne, fordøje, undre, diskutere, rekontekstualisere, transformere og udforske af det faglige indhold. At træne nye forholdemåder og faglige positioneringer ved at tage faglige diskurser på sig og gøre dem til sine egne Problembaseret opgaveskrivning Arbejdspladsens handlesammenhænge og fællesskaber Formål: At udvikle praksis at rekontektualisere viden og forhandle nye positioner, forholdemåder. fx: - Personalemøder - Faggruppemøder - Teammøder - Forældremøder - Forældresamtaler - lege/undervisningssammenhænge - Børnesamtaler Studiegruppen At reflektere, åbne, fordøje, undre sig over, diskutere, rekontekstualisere, transformere og udforske det faglige indhold. At træne nye forholdemåder og faglige positioneringer ved at tage faglige diskurser på sig og gøre dem til sine egne social træning af professionel identitet. Bevidst at arbejde med det fysisk-sociale som driver og stilads for den enkeltes læring. Vejledningsrummet Formål: at få tid til at udfolde sine tanker og spørgsmål om eksamensprojektet sammen med vejleder at få råd om indhold og form i relation til modulets læringsmål Træningsklynge Formål at få kendskab til lokale aktører, værdier og metoder at træne kollegial vejledning og anvendelse af kommunale metoder at lære via mesterlæreprincippet 9

Bilag: 9.2. Bilag 2: Deltagelse for alle - udvikling af inkluderende praksis i dagtilbud, SFO og klub Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 10. marts 2014 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22072/14

Helsingør Kommune 2012-2014 Deltagelse for alle - udvikling af inkluderende praksis i dagtilbud, SFO og klub 0

Indhold Side Indhold 1 Deltagelse for alle 2 Oplæg og studiekredse 3 Model for Deltagelse for alle 4 1 - Deltagelse for alle 5 2 - Værdier 6 Studiekreds 2.1. 8 Studiekreds 2.2. 10 3 - Pædagogisk praksis 12 Studiekreds 3.1. 13 Studiekreds 3.2. 14 Studiekreds 3.3. 15 Studiekreds 3.4. 17 4 - Læring, kontakt og trivsel 18 Studiekreds 4.1. 20 Studiekreds 4.2. 22 5 - Medborgerskab 23 Studiekreds 5.1. 24 Studiekreds 5.2. 26 Litteratur 29 1

Deltagelse for alle udvikling af inkluderende praksis i dagtilbud, SFO, klub og skole i Helsingør Kommune 2013-2014 Alle børn og unge har ret til at blive medregnet, at opleve samhørighed, at kunne bidrage til at have udbytte af de fællesskaber, som de indgår i. 1 Børne- og Ungeudvalget i Helsingør Kommune har besluttet, at der fremadrettet skal arbejdes målrettet med inkluderende praksis. I den forbindelse er der tildelt 30 timer til efteruddannelse af alt pædagogisk personale i dagtilbud, SFO, Klub og skole med overskriften Deltagelse for alle. Formålet med efteruddannelsen er at udvikle den pædagogiske praksis og at implementere LØFT som tænkning og metode. Indsatsen skal medvirke til at: der skabes et fælles fundament, et fælles sprog og værdisæt alle opnår viden om evidens og seneste forskning på inklusionsområdet alle får reflekteret i eget team og anvendt ny viden i egen praksis understøtte en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang. Overskrifter for de 5 oplæg 1. Deltagelse for alle Rammesætning af projektet ved centerchef for Dagtilbud og Skoler Jesper Daugaard, oplæg ved Camilla B. Dyssegård, forsker ved Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Århus Universitet og en fortælling af André Andersen. 2. Værdier Oplæg ved Ole Ingstrup, der har fokus på værdier i organisationen. 3. Pædagogisk praksis Oplæg for dagområdet ved Carsten Pedersen, lektor og udviklingskonsulent. For skoleområdet er oplægsholderen Helle Plauborg, forsker ved DPU, institut for læring, Århus Universitet. 4. Læring, kontakt, og trivsel Oplæg for dagområdet ved Bent Madsen, cand. pæd. og Inge Schou Larsen cand. psyk. For skoleområdet er oplægsholderen Steen Kristensen, Pædagogisk Fokus. 5. Medborgerskab Oplæg ved Bo Lauritsen, der vil udfolde medborgerskabsbegrebet. Til de enkelte oplæg og til de efterfølgende studiekredse er der udvalgt artikler og cases som understøtter oplæggene. I det følgende er oplæggene præsenteret, og der er udarbejdet forslag til, hvordan man kan arbejde videre i studiekredsene. 1 Inklusion 2016. Plan for implementering af inklusion på børne- og ungeområdet i Helsingør kommune. Findes på Kilden under Center for Dagtilbud og Skoler. 2

God arbejdslyst Jesper Daugaard, centerchef for Dagtilbud og Skoler og Uddannelseshuset Oplæg og studiekredse På næste side er der en grafisk model af forløbet. De to første og det sidste oplæg foregår i de forskellige distrikter fx Espergærde, de to midterste oplæg foregår i faggrupperne. I arbejdet med emnerne, der bliver præsenteret i de fem oplæg, indgår der et antal studiekredsforløb. Målet med studiekredsene er, at der skabes et fælles fundament, et fælles sprog og værdisæt, og at alle får reflekteret i eget team og anvendt ny viden i egen praksis. I det følgende giver vi forslag til den enkelte studiekredsgang med detaljerede forslag til litteratur, videocases, procesforløb og måder at reflektere på i studiekredsen. Artikler og link findes på Kilden kilden.helsingor.dk under Center for Dagtilbud og Skoler. I skal bruge jeres kommunale log-in for at gå på Kilden. I kan også gå på Fællesnettet og klikke ind under Inklusion. Vi har sat tid på de forskellige arbejdspunkter. Tiderne er vejledende, og det kan være en god idé at vælge en person, der holder øje med tiden og sikrer, at I kommer igennem hele forløbet. Dette er en vejledning, der kan justeres efter den enkelte institutions behov. Vi har forsøgt at skabe nogle rammer, der kan hjælpe jer med at udvikle praksis, alene og i fællesskab. Rigtig god arbejdslyst! Uddannelseshuset v/ Jørgen Jensen 3

Model for Deltagelse for alle Tid Okt., nov., december 1. Intro til Deltagelse for alle(distrikter) 2. Værdier (Distrikter) 2.1. Studie - kreds 2.2. Studie - kreds Fokus 2014 3. Pædagogisk Praksis (Faggruppe) 3.1. Studie - kreds 3.2. Studie - kreds 3.3. Studie - kreds 3.4. Studie - kreds Fokus litteratur (Faggruppe) 4. Læring, kontakt og trivsel (Faggruppe) 4.1. Studie - kreds 4.2. Studie - kreds Fokus 5. Medborgerskab (Distrikter) 5.1. Studie - kreds 5.2. Studie - kreds Fokus april 4

1 Intro til Deltagelse for alle Datoer: Den 28.10.2013 kl. 19 21 på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den 29.10.2013 kl. 19 21 på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den 4.11.2013 kl. 19 21 på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den 7.11.2013 kl. 19 21 på Helsingør Gymnasium, Borgmester P. Christensensvej 3 Den 18.11.2013 kl. 19 21 på Helsingør Gymnasium, Borgmester P. Christensensvej 3 Oplægsholdere: Jesper Daugaard, centerchef for Dagtilbud og Skoler, indleder med at rammesætte Deltagelse for alle. Jesper har været beskæftiget ledelsesmæssigt med børne- og ungeområdet gennem 15 år, er uddannet i statskundskab og siger følgende om inklusion: Inklusion rummer for mig både en overordnet pædagogisk tilgang og metode, men det er også en generel forståelse og tilgang til livet og samfundet omkring os. Inklusion skal ved sin metode sikre enhver mulighed for i et fællesskab at realisere sit faglige og menneskelige potentiale. Inklusion både udfordrer og inspirerer til pædagogisk og læringsmæssigt at tænke anderledes om børnene og de unge, og det er denne proces som studiekredsene er et væsentligt element i. Camilla Dyssegaard, forsker ved Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Århus Universitet. Camilla refererer til sin forskning på inklusionsområdet. Hun har arbejdet på forskningsprojektet Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen, der blev afsluttet i december 2012. Til oplægget vil hun præsentere viden om hvilke inklusionsstrategier, der har positiv virkning. André Andersen er historiefortæller, der bl.a. er kendt for sine fortællinger i forbindelse med Ole Lund Kirkegaard-udstillingen på Kulturværftet. André vil give en andet perspektiv på Deltagelse for alle. Litteratur: - Hvorfor lede efter løsninger? Otte trossætninger, fra Løft i organisationen af Gro Johnsrud Langslet. Dansk Psykologisk Forlag 2006 - Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen 2012. Rapporten kan hentes her: http://edu.au.dk/fileadmin/edu/udgivelser/clearinghouse/viden_om/videninklusion.pdf 5

2 - Værdier Datoer: Den 18.11.2013 kl. 19 21 på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den 19.11.2013 kl. 19 21 på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den 25.11.2013 kl. 19 21 på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den 26.11.2013 kl. 19 21 på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den 27.11.2013 kl. 19 21 på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Oplægsholder: Ole Ingstrup har mange års ledelseserfaring fra den offentlige sektor både i Danmark og Canada. Han arbejder med værdibaseret ledelse bl.a. i det offentlige system, og taler om De tre søjler i offentlig ledelse, nemlig mål, kultur og gennemførelse. Det handler om at fokusere på sine mål, værdier og ansvarlighed i organisationen. Og det handler om mennesker, kommunikation og tillid og sidst, men ikke mindst, teamwork; om at kunne følge med i organisationen og ændre sig i takt med omverdenen og finde de rigtige værktøjer til at gøre det med. 6

Om værdier, ledelse og gennemførelse af projekter Udtryk som værdier, værdibaseret ledelse, værdipolitik og organisationsværdier kan ofte forekomme tågede. At tale om disse ting i forbindelse med seriøst og hastende arbejde i en travl offentlig eller privat organisation kan forekomme mere komplicerende end befordrende og ofte helt useriøst. Et noget andet billede tegner sig imidlertid, når man betænker, at i stort set alt, hvad vi som mennesker gør, indgår vore værdier. Respektfulde mennesker handler anderledes end folk, der mener at man ikke behøver at være respektfuld. De, der styres af hensynet til forsigtighed, handler anderledes end de mere risikovillige. En person, der udviser omhu og grundighed, handler helt anderledes, end den, for hvem det er mere vigtigt at få tingene gjort i en fart. Man kunne blive ved - og det gør man også i det virkelige liv - og altså også i arbejdslivet. Så når man taler om en værdibaseret tilgang til sit arbejdsliv eller en arbejdsopgave eller en arbejdsplads eller en organisations hele liv, er der i virkeligheden ikke tale om at gå fra en tilgang, der ikke er præget af værdier til en tilgang, hvor værdier præger ens adfærd. Værdier vil nemlig altid præge eller direkte bestemme menneskers adfærd. Forskellen består i, at man på det værdibaserede område har truffet en bevidst beslutning om, hvilke værdier, det er, man vil have til at præge den fremherskende adfærd. Man siger ofte, at man i disse situationer har et afklaret værdigrundlag. Værdierne er altså ikke først og fremmest betydningsfulde, fordi de er etiske (det skal de naturligvis være blandt ordentlige mennesker), eller fordi de lyder godt, eller fordi de fremkalder varme følelser. Betydningsfulde er værdierne kun, når de er i stand til at fremme en bestemt adfærd eller en bestemt professionel holdning blandt de personer, som værdierne er beregnet på - eller beregnet på i visse sammenhænge som for eksempel mens de er på arbejde eller når de beskæftiger sig med en bestemt problemkreds eller et bestemt projekt. Forstået på denne måde kan et værdigrundlag få endog meget stor betydning som koordinerende faktor for en arbejdsplads. Det særligt attraktive ved at arbejde seriøst med værdigrundlag, er, at en sådan måde at arbejde på sikrer en bestemt retning og et bestemt indhold for et arbejde. Samtidig får medarbejderne mulighed for at udfylde rammerne med deres egen professionalitet og deres eget talent uden at blive placeret i en spændetrøje af instruktioner og anvisninger. Naturligvis er der meget, der skal til, for at det fulde udbytte opnås. Men for os, der har brugt værdier som et vigtigt redskab gennem mange års arbejdsliv, er der ingen tvivl om værdien af værdier. Ole Ingstrup 7

Studiekreds 2.1. (2 timer) Litteratur: - Tekst fra Ole Ingstrup Om værdier, ledelse og gennemførelse af projekter se forrige side. - Helsingør Kommunes inklusions værdier s. 6 i Inklusion 2016, der kan hentes på Kilden kilden.helsingor.dk under Center for Dagtilbud og Skoler. I skal bruge jeres kommunale log-in for at gå på Kilden. I kan også gå på Fællesnettet og klikke ind under Inklusion. I skal medbringe jeres institutions værdigrundlag til studiekredsen. I jeres første studiekreds om værdier skal I fokusere på inklusionsværdierne i Helsingør Kommune og på deres betydning hos jer i jeres dagligdag. I skal afslutte studiekredsene om værdier med at vælge et fokus for det fremadrettede arbejde. 1. Reflektér over oplæg og artikel (15 min) Brug 2 minutter på at tænke over: - Hvad er de væsentligste pointer for dig i Ole Ingstrups oplæg og tekst? Tal i studiekredsen om fælles væsentlige pointer. 2. Fokusér på inklusionsværdierne (45 min) Følgende er klippet ud fra Helsingør Kommunes Inklusion 2016 8

Hver deltager bruger 5 min på at læse ovenstående og tænke over, hvad værdierne betyder i dagligdagen. - Hvordan kan det have betydning for din måde at se på inklusion? - Hvilken betydning kan det have for din daglige praksis? Tag en runde i studiekredsen, hvor I alle har 1 2 min til at fortælle, hvordan I forstår værdierne. Vælg i fællesskab et nedslag (et eller flere ord), i hver af de tre ovestående værdier, der giver jer et særligt fokus. Beskriv, hvordan dette nedslag kunne have en betydning i jeres praksis. 3. Sammenhold institutionen/skolens værdigrundlag med inklusionsværdierne (45 min) I den sidste del af værdigrundlaget står dette. - På hvilken måde kan man finde dette i Jeres institutions værdigrundlag? - Hvordan formidler I dette til forældre og børn? 4. Fælles opsamling (15 min) - Hvilke tanker har dette sat i gang? - Hvilke særlige områder er du blevet opmærksom på? 9

Studiekreds 2.2. (2 timer) 1. Afdæk afviklings- og udviklingsområder Golden Grid (60 min) Golden Grid er et værktøj, hvor man kan afdække områder man ønsker at bevare, udvikle, afvikle eller helt undgå. Den findes i en større udgave til print på Kilden kilden.helsingor.dk under Center for Dagtilbud og Skoler. I skal bruge jeres kommunale log-in for at gå på Kilden. I kan også gå Fællesnettet og klikke ind under Inklusion (eller lav den selv på et A3 papir). Hvad vil/skal vi bevare? Hvad vil/skal vi udvikle og/eller gøre mere af? Hvad skal vi afvikle og/eller gøre mindre af? Hvad ønsker vi ikke/ bør vi undgå? I mindre grupper kan I gå sammen og udfylde modellen med udgangspunkt i jeres egen praksis og jeres refleksioner over Ole Ingstrups oplæg. I skal vælge et eller flere af nedenstående værdipunkter fra Helsingør Kommunes Inklusion 2016 og udfylde alle fire felter i modellen Golden Grid. Rækkefølgen er ikke vigtig. Fx hvad vil vi bevare/udvikle/afvikle/undgå når: Fx hvad vil vi bevare/udvikle/afvikle/undgå når: Fx hvad vil vi bevare/udvikle/afvikle/undgå når: 10

2. Afklar fokus (20 min) I skal sammen i gruppen udvælge et fokus. Tag fx udgangspunkt i Hvad vil/skal vi udvikle og/eller gøre mere af? fra Golden Grid. 3. Beskriv tiltag (20 min) I gruppen skal I beskrive, hvordan i fremadrette vil arbejde med jeres valgte fokus. I kan bruge SMTTEmodellen, der findes nederst på siden eller I kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: - Hvad vil vi? - Hvad gør vi? - Hvornår gør vi det? - Hvad forventer vi vil ske? - Hvad er den største forhindring og hvordan imødegår vi det? 4. Afrunding og opsamling (20 min) Vi anbefaler, at I samler op og afrunder i fællesskab. SMTTE-model 11

3 - Pædagogisk praksis Datoer: Den 14.1. 2014 kl. 9-11 (SFO og klub) samt kl. 19 21 (dagtilbud) på Snekkersten Skole, afdeling Smakkevej, Smakkevej 2, 3070 Snekkersten Den 15.1. 2014 kl. 9-11 (SFO og klub) samt kl. 19 21 (dagtilbud) på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den 15.1. 2014 kl. 19-21 (dagtilbud) på Espergærde Gymnasium, Gymnasievej 2, 3060 Espergærde Den 20.1. 2014 kl. 9-11 (dagtilbud) kl. 19 21 (dagtilbud) på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Oplægsholder: Carsten Pedersen har i en årrække arbejdet som lektor, udviklingskonsulent og foredragsholder i spændingsfeltet mellem professionsuddannelse og professionsudøvelse bl.a. som lektor ved Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn og som udviklingskonsulent i Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE). 12

Studiekreds 3.1. (2 timer) Litteratur: - Professionelle og professionel kommunikation kapitel 5 i Inkluderende Pædagogik, af Bjørg Kjær. Akademisk Forlag, 2010. - Hvorfor lede efter løsninger? Otte trossætninger, fra Løft i organisationen af Gro Johnsrud Langslet. Dansk Psykologisk Forlag 2006 1. Drøft oplæg og artikel (30 minutter) 2. Drøft spørgsmål (60 minutter) I kan arbejde i grupper af 3. Følgende spørgsmål er formuleret af Carsten Pedersen: - Hvilke typiske sproglige vendinger, begreber eller kategorier bruger personalet i jeres institution, når I planlægger og organiserer pædagogisk praksis? Hvordan bør der handels i et inklusionsperspektiv? - Hvilke typiske sproglige vendinger, begreber eller kategorier bruger personalet i jeres institution, når I reflekterer over specifikke bekymringssituationer? Hvordan bør der handels i et inklusionsperspektiv? - Hvilke typiske sproglige vendinger, begreber eller kategorier er indeholdt i de bekymringsprocedurer, som personalet følger, når de oplever alvorlige bekymringssituationer? Hvordan bør der handels i et inklusionsperspektiv? 3. Konkretisering af tiltag (15 minutter) Hvordan vil jeres praksis se ud med anvendelse af principperne fra LØFT? (Genopfrisk Hvorfor lede efter løsninger? Otte trossætninger ) 4. Fælles opsamling (15 min) 13

Studiekreds 3.2. (2 timer) Litteratur: - Inklusion, begrebet og opgaven af Bo Clausen, kapitel 1 i Inklusion så det batter, Bo Clausen og Karen Sørensen (red). Dafolo, 2013. 1. Gennemgå nye og gamle skuffer (30 minutter) 2. Konstruér egen kommode (30 minutter) Gå sammen 2 og 2 og lav jeres egen kommode med nye og gamle skuffer 3. Konstruer en fælles ny kommode (45 minutter) 4. Fælles opsamling (15 min) 14

Studiekreds 3.3. (2 timer) Litteratur: - Når læring i børnehaven inkluderer og ekskluderer af Marianne Bech Larsen kapitel 3 i Inklusionens Pædagogik, Carsten Pedersen (red.). Hans Reitzels forlag 2009. 1. Drøft oplæg og artikel (15 minutter) 2. Reflektér over praksis (30 minutter) Arbejd i grupper af 3, ud fra dialogkortet Læring, der findes på findes på Kilden kilden.helsingor.dk under Center for Dagtilbud og Skoler. - Reflektér over egen praksis ud fra spørgsmålene i dialogkortet 3. Fokus på de pædagogiske læreplaner (15 minutter) Hvordan kan jeres debat bidrage og øge fokus på inddragelse af børnene i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. 4. Afdæk afviklings- og udviklingsområder Golden Grid (45 minutter) Golden Grid er et værktøj, hvor man kan afdække områder man ønsker at bevare, udvikle, afvikle eller helt undgå. Den findes i en større udgave til print på Kilden kilden.helsingor.dk under Center for Dagtilbud og Skoler. Hvad vil/skal vi bevare? Hvad vil/skal vi udvikle og/eller gøre mere af? Hvad skal vi afvikle og/eller gøre mindre af? Hvad ønsker vi ikke/ bør vi undgå? 15

I mindre grupper fx to og to kan I gå samme og udfylde modellen med udgangspunkt i jeres debat fra ovenstående, jeres egen praksis og jeres refleksioner over Carsten Pedersens oplæg. Tag f.eks. udgangspunkt i hvad vil/skal vi udvikle og/eller gøre mere af og udvælg et fokusmål til afprøvning i praksis. 5. Fælles opsamling (15 min) 16

Studiekreds 3.4. (2 timer) Litteratur: - Diversitet og professionalitet fra side 223 til og med side 235 samt case nr. 2 (Del af en ring) og case nr. 19 (Bad). Kapitel 6 i Praksis Filosofi af Carsten Pedersen, Akademisk forlag, 2011. 1. Drøftelse (45 minutter) Med den læste litteratur i baghovedet skal I drøfte følgende spørgsmål i mindre grupper på 5-6 deltagere: - Hvordan er arbejdet fordelt hos os? - Hvordan bruger vi de interne videns-personer? - Hvordan bruger vi de eksterne videns-personer, ex, sprogstøtte- og støttepædagogkorpset? 2. Udvælg fokuspunkter (45 minutter) Nedskriv 3 fokuspunkter for en ændret fremadrettet praksis. Konkretisér, hvordan I vil gøre det. 3. Fælles opsamling (15 min) 17

4 Læring, kontakt og trivsel Datoer: Den 18.2.2014 kl. 9-11 (SFO og klub) samt kl. 19-21 (Dagtilbud) på Snekkersten Skole, afdeling Smakkevej, Smakkevej 2, 3070 Snekkersten Den 19.2.2014 kl. 19-21 (Dagtilbud) på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den 20.2.2014 kl. 9-11 (SFO og klub) på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den 20.2.2014 kl. 19-21 (Dagtilbud) på Espergærde Gymnasium, Gymnasievej 2, 3060 Espergærde Oplægsholder: Bent Madsen, cand. pæd. pæd. og Inge Schou Larsen cand. psyk., der vil tale om Inklusion forskellighed og fællesskab i børn og unges liv og læring i dagtilbud, SFO og klub. Forberedende opgave inden det fælles oplæg: Forud for oplægget skal du finde en kollega, som du gerne vil gå på inklusionsopdagelse med - gerne én, du ikke arbejder tæt sammen med til hverdag. Udvælg et bestemt område i institutionen (inde eller ude), som l gerne vil på opdagelse i. Det kan fx være en bestemt stue eller værksted, gangarealer, fællesrum, café eller legeplads eller en del af legepladsen. Afsæt 25-30 minutter til opgaven. Gå en tur sammen i det område, l har valgt ud. Fokusér på ting eller forhold, der fortæller Jer noget om: - Hvilke børn føler sig godt tilpas her? Hvilke børn gør eventuelt ikke? Hvad kan eventuelt forhindre at nogle børn føler sig godt tilpas her? -Hvilke børn (og voksne) inviterer indretningen ind? Er der særlige forhold ved indretningen, som kan være problematiske for nogle børn (og voksne)? Hvad? Hvorfor? Lyt til sprog, støjniveau, taleform: - Hvad lægger sprog og kommunikationsform op til her? Hvilke effekter kan det have for de børn (og voksne), der færdes her? - Hvilke typer af pædagogiske aktiviteter bruges området til? Er der måske oplagte aktiviteter, området ikke bruges til? Hvad betyder det for børn og voksne? - Hvilke typer af børnefællesskaber lægger området op til? Hvilke børn profiterer af det? Er der børn, som ikke umiddelbart bliver inviteret ind her? 18

Opsamling: Hvilke overordnede indtryk, tanker eller ideer går I tilbage med? Skriv ned og tag med til det fælles oplæg. Forslag til læsning: Børns Inklusion i leg og fællesskab af Martin Suwalski 19

Studiekreds 4.1. (2 timer) Litteratur: SFO/klub: - Pædagogernes bidrag til skolen af Anja Hvidtfeldt Stanek, fra Fritidspædagogik og Børneliv af Pernille Hviid og Charlotte Højholt (red), Hans Reitzels forlag, 2012. Litteratur: Dagtilbud: - Inkluderende pædagogik, nye institutioner ny praksis af Vibeke Schrøder, fra VERA tidsskrift for pædagoger, no. 53 dec. 2010. 1. Fokus på talemåder (45 minutter) Måden at omtale børn på sætter betingelser for både pædagogernes og børnenes handlemuligheder. - Hvor placeres ansvaret for udviklingsopgaven: hos barnet, pædagogen eller fællesskabet? - Hvordan omtales børn i vanskeligheder? Spørgsmål til refleksion over talemåder. 2. Fokus på læringsfællesskaber (30 minutter) 20

Måden at organisere læringsfællesskaber på sætter betingelser for det enkelte barns deltagelse og læring. - Hvordan skelner I mellem forskellige typer af læringsfællesskaber? - Hvordan kan der udvikles større opmærksomhed på læringspotentialerne i de forskellige typer? 3. Det fremadrettede perspektiv (30 minutter) - Hvilke opmærksomhedspunkter beslutter I at have for jeres planlægning af jeres næste læreplanstema? Fx fastelavn/påske. - Faglig læring - Social læring - Æstetisk læring 4. Opsamling (15 min) Studiekreds 4.2. (2 timer) Litteratur: 21

- Legefællesskabet som motivation for alle børns læring af Anette Risager, fra Inklusion så det batter af Bo Clausen og Karen Sørensen (red). Dafolo 2013. 1. Sammenhold artiklens budskab med jeres praksis (45 minutter) Med udgangspunkt i det læste og jeres betragtninger på jeres egen hverdag og den fysiske indretning, debatter følgende: - Hvad afgør om barnet er inde eller ude af gruppen? - Hvilke betydninger har de rammer der er sat for børnenes samvær? - Hvornår har børnene brug for at de voksne involverer sig? - Hvordan skal den voksne involvere sig for at skabe deltagelse for de børn, der står udenfor legefællesskabet? 2. Formulér fokus (60 minutter) Notér, hvilke ændringer af egen praksis I vil der sætte fokus på. Brug fx SMTTE modellen. 3. Opsamling (15 min) 5 - Medborgerskab 22

Datoer: Den 17.03.2014 kl. 19 21 på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den 18.03.2014 kl. 19 21 på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den 19.03.2014 kl. 19 21 på Espergærde Gymnasium, Gymnasievej 2, 3060 Espergærde Den 24.03.2014 kl. 19 21 på Espergærde Gymnasium, Gymnasievej 2, 3060 Espergærde Den 26.03.2014 kl. 19 21 på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Oplægsholder: Bo U. Lauritzen vil udfolde medborgerskabsbegrebet med udgangspunkt i erfaringer fra forskellige udviklingsprojekter, der har fokus på medborgerskab. Han vil sætte det i relation til inklusion, give eksempler på og stimulere til refleksioner over, hvordan medborgerskab og inklusion kan praktiseres i skoler og institutioner. Formål med arbejdet med Medborgerskab er: at blive klogere på, hvad medborgerskab er som begreb og realitet i en skole- og institutionssammenhæng. at undersøge, hvordan medborgerskab kan udgøre en fælles platform for at skabe en inkluderende praksis. Med andre ord: Hvordan kan medborgerskab og inklusion praktiseres? 23

Studiekreds 5.1. (2 timer) Litteratur: - Helsingør Kommunes Medborgerskabspolitik 2013 17 - FN s Børnekonvention, som I bl.a. kan finde på Børnerådets hjemmeside http://www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rnekonventionen/forkortet+udgave+af+artiklerne - Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse en introduktion artikel af Ove Korsgård 1. Reflektér over oplæg, artikel og Medborgerskabspolitik 2013-17 (25 minutter) Skriv, hver for sig væsentlige pointer i oplæg og artikel på post-it eller små sedler. (10 minutter) Sortér i fællesskab pointerne i grupper og lav overskrifter til. Beskriv ud fra overskrifterne, hvad medborgerskab betyder for jer. (15 minutter) 2. Debattér praksis (20 min) - Hvordan kan medborgerskab bidrage til en sammenhængende praksis? Herunder: - Hvordan forbereder vi børnene på at begå sig i mange forskellige kulturer og sociale sammenhænge, hvad angår traditioner, normer og værdier? - Hvordan stimulerer vi rummelige fællesskaber? - Hvordan synliggør og fokuserer vi vores, børnenes, forældrenes og øvrige interessenters rettigheder, pligter og medansvar? 3. Børnekonventionen og det daglige arbejde (60 min) I Børnekonventionen står der fx følgende: 24

Udvælg en eller flere artikler og drøft, hvordan de kan indgå i jeres praksis. I kan eventuelt bruge SMTTE-modellen (se side 30), eller I kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: - Hvad vil vi? - Hvad gør vi? - Hvornår gør vi det? - Hvad forventer vi vil ske? - Hvad er den største forhindring og hvordan imødegår vi den? 4. Fælles opsamling (15 min) 25

Studiekreds 5.2. (2 timer) Litteratur: Dagtilbud og SFO: - Det inkluderende forældresamarbejde af Pia Engel Pedersen, fra Inklusion så det batter. Dafolo, 2013. - Forældresamarbejde om inklusion af alle børns familier af Bo Clausen og Karen Sørensen, fra Inklusion når det lykkes. Dafolo, 2012 Litteratur: Skole og Klub: Fra teori til praksis af xxxx, fra Det er enhvers ansvar medborgerskab i skolen. Alinea, 2008 1. Udsagn om inklusion (15 min) Lad denne øvelse være en refleksions øvelse. - Sæt hver især kryds i det felt, der passer på jeres hverdag. - Saml derefter jeres krydser i et fælles skema. - Tal om, hvorfor de nu står, hvor de står. Skemaet findes i en printvenlig udgave på Kilden og på Fællesnettet. A x B x 1. Inklusion taler vi primært om i forbindelse med tilrettelæggelse af undervisning/læring. 1. Inklusion taler vi primært om i forbindelse med at vi oplever problemer med børn og forældre. 2. Et stort antal børn med særlige vilkår opleves hos os som et problem både for det enkelte barn, for gruppen/ klassen og institutionen/skolen som helhed, fordi det kræver ekstra ressourcer. 3. Der er fokus på antallet af børn med særlige vilkår, eller vanskelige børn. 4. Kompetencen til at varetage den særlige tilrettelagte pædagogiske praksis/ undervisning findes hos udvalgte eksperter. 5. Ledelsen ser det som sin opgave at lede en institution/skole for alle også de særlige børn. 2. Et stort antal børn, der har særlige vilkår, opleves på institutionen/skolen som en mulighed for at udvikle en inkluderende pædagogisk praksis med udgangspunkt i den konkrete børnegruppe. 3. Der er fokus på de pædagogiske og organisatoriske konsekvenser af tilstedeværelsen af børn i vanskeligheder. 4. Hele personalet varetager den inkluderende pædagogiske praksis/ undervisning. 5. Ledelsen ser det som sin rolle at lede inkluderende læreprocesser, der vedrører alle børn. 26

2. Værdier, medborgerskab og forældresamarbejde fremadrettet (60 min) Herunder er de fælles værdier, der er fundamentet for vores inkluderende kultur i Helsingør. Se værdierne i et medborgerskabs perspektiv og som grundlaget for forældresamarbejdet. Hvordan omsætter I værdierne i forhold til forældre og børn? - Hvad vil I handle på, hvad vil I forandre? - Hvad er det i jeres praksis, I kan gøre noget ved? - Hvordan inddrager I børn og forældre i dette arbejde? Brug evt. SMTTE modellen til at planlægge - en plan for afholdelse af et forældremøde - en plan for kommunikation med forældre - en plan for inddragelse af børn / elever i arbejdet med medborgerskab SMTTE model fra Undervisningsministeriet 27

3. Fælles opsamling (15 min) 4. Evaluering af alle oplæg og studiekredsene (30 min) Evalueringsmateriale fremsendes marts 2014. 28

Litteraturliste Løft i organisationen af Gro Johnsrud Langslet. Dansk Psykologisk Forlag, 2006. Læreren som leder af Helle Plauborg m.fl. Hans Reitzels Forlag, 2010. Fantastiske forbindelser relationer i undervisning og læringssamvær, René Kristensen (red). Dafolo, 2006. Synlig læring for lærere af John Hattie. Dafolo, 2013. Den inkluderende skole i praksis af Rasmus Alenkær (red.). Frydenlund, 2011. Inkluderende Pædagogik af Bjørg Kjær. Akademisk Forlag, 2010. Inklusion så det batter, Bo Clausen og Karen Sørensen (red). Dafolo, 2013. Inklusionens Pædagogik, Carsten Pedersen (red.). Hans Reitzels Forlag, 2009. Fritidspædagogik og Børneliv af Pernille Hviid og Charlotte Højholt (red). Hans Reitzels Forlag, 2012. Inklusion i skolen. Praksisnær guide til fællesskaber af Kitt Boel m.fl. Dansk Psykologisk Forlag, 2013 29

Bilag: 9.3. Bilag 3: Deltagelse for alle - udvikling af inkluderende praksis i skolen Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 10. marts 2014 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22073/14

Helsingør Kommune 2013-2014 Deltagelse for alle udvikling af inkluderende praksis i skolen

Indhold Side Indhold 1 Deltagelse for alle 2 Oplæg og studiekredse 3 Model for Deltagelse for alle 4 1 - Deltagelse for alle 5 2 - Værdier 6 Studiekreds 2.1. 8 Studiekreds 2.2. 10 3 - Pædagogisk praksis 12 Studiekreds 3.1. 13 Studiekreds 3.2. 15 Studiekreds 3.3. 17 Studiekreds 3.4. 19 4 - Læring, kontakt og trivsel 21 Studiekreds 4.1. 22 Studiekreds 4.2. 23 5 - Medborgerskab 25 Studiekreds 5.1. 26 Studiekreds 5.2. 28 Litteratur 31 1

Deltagelse for alle udvikling af inkluderende praksis i dagtilbud, SFO, klub og skole i Helsingør Kommune 2013-2014 Alle børn og unge har ret til at blive medregnet, at opleve samhørighed, at kunne bidrage til at have udbytte af de fællesskaber, som de indgår i. 1 Børne- og Ungeudvalget i Helsingør Kommune har besluttet, at der fremadrettet skal arbejdes målrettet med inkluderende praksis. I den forbindelse er der tildelt 30 timer til efteruddannelse af alt pædagogisk personale i dagtilbud, SFO, Klub og skole med overskriften Deltagelse for alle. Formålet med efteruddannelsen er at udvikle den pædagogiske praksis og at implementere LØFT som tænkning og metode. Indsatsen skal medvirke til at: der skabes et fælles fundament, et fælles sprog og værdisæt alle opnår viden om evidens og seneste forskning på inklusionsområdet alle får reflekteret i eget team og anvendt ny viden i egen praksis understøtte en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang. Overskrifter for de 5 oplæg 1. Deltagelse for alle Rammesætning af projektet ved centerchef for Dagtilbud og Skoler Jesper Daugaard, oplæg ved Camilla B. Dyssegård, forsker ved Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Århus Universitet og en fortælling af André Andersen. 2. Værdier Oplæg ved Ole Ingstrup, der har fokus på værdier i organisationen. 3. Pædagogisk praksis Oplæg for dagområdet ved Carsten Pedersen, lektor og udviklingskonsulent. For skoleområdet er oplægsholderen Helle Plauborg, forsker ved DPU, institut for læring, Århus Universitet. 4. Læring, kontakt, og trivsel Oplæg for dagområdet ved Bent Madsen, cand. pæd. og Inge Schou Larsen cand. psyk. For skoleområdet er oplægsholderen Steen Kristensen, Pædagogisk Fokus. 5. Medborgerskab Oplæg ved Bo Lauritsen, der vil udfolde medborgerskabsbegrebet. Til de enkelte oplæg og til de efterfølgende studiekredse er der udvalgt artikler og cases som understøtter oplæggene. I det følgende er oplæggene præsenteret, og der er udarbejdet forslag til, hvordan man kan arbejde videre i studiekredsene. 1 Inklusion 2016. Plan for implementering af inklusion på børne- og ungeområdet i Helsingør kommune. Findes på Kilden under Center for Dagtilbud og Skoler. 2

God arbejdslyst Jesper Daugaard, centerchef for Dagtilbud og Skoler og Uddannelseshuset Oplæg og studiekredse På næste side er der en grafisk model af forløbet. De to første og det sidste oplæg foregår i de forskellige distrikter fx Espergærde, de to midterste oplæg foregår i faggrupperne. I arbejdet med emnerne, der bliver præsenteret i de fem oplæg, indgår der et antal studiekredsforløb. Målet med studiekredsene er, at der skabes et fælles fundament, et fælles sprog og værdisæt, og at alle får reflekteret i eget team og anvendt ny viden i egen praksis. I det følgende giver vi forslag til den enkelte studiekredsgang med detaljerede forslag til litteratur, videocases, procesforløb og måder at reflektere på i studiekredsen. Artikler og link findes på Kilden kilden.helsingor.dk under Center for Dagtilbud og Skoler. I skal bruge jeres kommunale log-in for at gå på Kilden. I kan også gå på Fællesnettet og klikke ind under Inklusion. Vi har sat tid på de forskellige arbejdspunkter. Tiderne er vejledende, og det kan være en god idé at vælge en person, der holder øje med tiden og sikrer, at I kommer igennem hele forløbet. Dette er en vejledning, der kan justeres efter den enkelte institutions behov. Vi har forsøgt at skabe nogle rammer, der kan hjælpe jer med at udvikle praksis, alene og i fællesskab. Rigtig god arbejdslyst! Uddannelseshuset v/ Jørgen Jensen 3

Model for Deltagelse for alle Tid Okt., nov., december 1. Intro til Deltagelse for alle(distrikter) 2. Værdier (Distrikter) 2.1. Studie - kreds 2.2. Studie - kreds Fokus 2014 3. Pædagogisk Praksis (Faggruppe) 3.1. Studie - kreds 3.2. Studie - kreds 3.3. Studie - kreds 3.4. Studie - kreds Fokus litteratur (Faggruppe) 4. Læring, kontakt og trivsel (Faggruppe) 4.1. Studie - kreds 4.2. Studie - kreds Fokus 5. Medborgerskab (Distrikter) 5.1. Studie - kreds 5.2. Studie - kreds Fokus april 4

1 Intro til Deltagelse for alle Datoer: Den 28.10.2013 kl. 19 21 på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den 29.10.2013 kl. 19 21 på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den 4.11.2013 kl. 19 21 på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den 7.11.2013 kl. 19 21 på Helsingør Gymnasium, Borgmester P. Christensensvej 3 Den 18.11.2013 kl. 19 21 på Helsingør Gymnasium, Borgmester P. Christensensvej 3 Oplægsholdere: Jesper Daugaard, centerchef for Dagtilbud og Skoler, indleder med at rammesætte Deltagelse for alle. Jesper har været beskæftiget ledelsesmæssigt med børne- og ungeområdet gennem 15 år, er uddannet i statskundskab og siger følgende om inklusion: Inklusion rummer for mig både en overordnet pædagogisk tilgang og metode, men det er også en generel forståelse og tilgang til livet og samfundet omkring os. Inklusion skal ved sin metode sikre enhver mulighed for i et fællesskab at realisere sit faglige og menneskelige potentiale. Inklusion både udfordrer og inspirerer til pædagogisk og læringsmæssigt at tænke anderledes om børnene og de unge, og det er denne proces som studiekredsene er et væsentligt element i. Camilla Dyssegaard, forsker ved Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, Århus Universitet. Camilla refererer til sin forskning på inklusionsområdet. Hun har arbejdet på forskningsprojektet Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen, der blev afsluttet i december 2012. Til oplægget vil hun præsentere viden om hvilke inklusionsstrategier, der har positiv virkning. André Andersen er historiefortæller, der bl.a. er kendt for sine fortællinger i forbindelse med Ole Lund Kirkegaard-udstillingen på Kulturværftet. André vil give en andet perspektiv på Deltagelse for alle. Litteratur: - Hvorfor lede efter løsninger? Otte trossætninger, fra Løft i organisationen af Gro Johnsrud Langslet. Dansk Psykologisk Forlag 2006 - Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen 2012. Rapporten kan hentes her: http://edu.au.dk/fileadmin/edu/udgivelser/clearinghouse/viden_om/videninklusion.pdf 5

2 - Værdier Datoer: Den 18.11.2013 kl. 19 21 på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den 19.11.2013 kl. 19 21 på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den 25.11.2013 kl. 19 21 på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den 26.11.2013 kl. 19 21 på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den 27.11.2013 kl. 19 21 på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Oplægsholder: Ole Ingstrup har mange års ledelseserfaring fra den offentlige sektor både i Danmark og Canada. Han arbejder med værdibaseret ledelse bl.a. i det offentlige system, og taler om De tre søjler i offentlig ledelse, nemlig mål, kultur og gennemførelse. Det handler om at fokusere på sine mål, værdier og ansvarlighed i organisationen. Og det handler om mennesker, kommunikation og tillid og sidst, men ikke mindst, teamwork; om at kunne følge med i organisationen og ændre sig i takt med omverdenen og finde de rigtige værktøjer til at gøre det med. 6

Om værdier, ledelse og gennemførelse af projekter Udtryk som værdier, værdibaseret ledelse, værdipolitik og organisationsværdier kan ofte forekomme tågede. At tale om disse ting i forbindelse med seriøst og hastende arbejde i en travl offentlig eller privat organisation kan forekomme mere komplicerende end befordrende og ofte helt useriøst. Et noget andet billede tegner sig imidlertid, når man betænker, at i stort set alt, hvad vi som mennesker gør, indgår vore værdier. Respektfulde mennesker handler anderledes end folk, der mener at man ikke behøver at være respektfuld. De, der styres af hensynet til forsigtighed, handler anderledes end de mere risikovillige. En person, der udviser omhu og grundighed, handler helt anderledes, end den, for hvem det er mere vigtigt at få tingene gjort i en fart. Man kunne blive ved - og det gør man også i det virkelige liv - og altså også i arbejdslivet. Så når man taler om en værdibaseret tilgang til sit arbejdsliv eller en arbejdsopgave eller en arbejdsplads eller en organisations hele liv, er der i virkeligheden ikke tale om at gå fra en tilgang, der ikke er præget af værdier til en tilgang, hvor værdier præger ens adfærd. Værdier vil nemlig altid præge eller direkte bestemme menneskers adfærd. Forskellen består i, at man på det værdibaserede område har truffet en bevidst beslutning om, hvilke værdier, det er, man vil have til at præge den fremherskende adfærd. Man siger ofte, at man i disse situationer har et afklaret værdigrundlag. Værdierne er altså ikke først og fremmest betydningsfulde, fordi de er etiske (det skal de naturligvis være blandt ordentlige mennesker), eller fordi de lyder godt, eller fordi de fremkalder varme følelser. Betydningsfulde er værdierne kun, når de er i stand til at fremme en bestemt adfærd eller en bestemt professionel holdning blandt de personer, som værdierne er beregnet på - eller beregnet på i visse sammenhænge som for eksempel mens de er på arbejde eller når de beskæftiger sig med en bestemt problemkreds eller et bestemt projekt. Forstået på denne måde kan et værdigrundlag få endog meget stor betydning som koordinerende faktor for en arbejdsplads. Det særligt attraktive ved at arbejde seriøst med værdigrundlag, er, at en sådan måde at arbejde på sikrer en bestemt retning og et bestemt indhold for et arbejde. Samtidig får medarbejderne mulighed for at udfylde rammerne med deres egen professionalitet og deres eget talent uden at blive placeret i en spændetrøje af instruktioner og anvisninger. Naturligvis er der meget, der skal til, for at det fulde udbytte opnås. Men for os, der har brugt værdier som et vigtigt redskab gennem mange års arbejdsliv, er der ingen tvivl om værdien af værdier. Ole Ingstrup 7

Studiekreds 2.1. (2 timer) Litteratur: - Tekst fra Ole Ingstrup Om værdier, ledelse og gennemførelse af projekter se forrige side. - Helsingør Kommunes inklusions værdier s. 6 i Inklusion 2016, der kan hentes på Kilden kilden.helsingor.dk under Center for Dagtilbud og Skoler. I skal bruge jeres kommunale log-in for at gå på Kilden. I kan også gå på Fællesnettet og klikke ind under Inklusion. I skal medbringe jeres institutions værdigrundlag til studiekredsen. I jeres første studiekreds om værdier skal I fokusere på inklusionsværdierne i Helsingør Kommune og på deres betydning hos jer i jeres dagligdag. I skal afslutte studiekredsene om værdier med at vælge et fokus for det fremadrettede arbejde. 1. Reflektér over oplæg og artikel (15 min) Brug 2 minutter på at tænke over: - Hvad er de væsentligste pointer for dig i Ole Ingstrups oplæg og tekst? Tal i studiekredsen om fælles væsentlige pointer. 2. Fokusér på inklusionsværdierne (45 min) Følgende er klippet ud fra Helsingør Kommunes Inklusion 2016 8

Hver deltager bruger 5 min på at læse ovenstående og tænke over, hvad værdierne betyder i dagligdagen. - Hvordan kan det have betydning for din måde at se på inklusion? - Hvilken betydning kan det have for din daglige praksis? Tag en runde i studiekredsen, hvor I alle har 1 2 min til at fortælle, hvordan I forstår værdierne. Vælg i fællesskab et nedslag (et eller flere ord), i hver af de tre ovestående værdier, der giver jer et særligt fokus. Beskriv, hvordan dette nedslag kunne have en betydning i jeres praksis. 3. Sammenhold institutionen/skolens værdigrundlag med inklusionsværdierne (45 min) I den sidste del af værdigrundlaget står dette. - På hvilken måde kan man finde dette i Jeres institutions værdigrundlag? - Hvordan formidler I dette til forældre og børn? 4. Fælles opsamling (15 min) - Hvilke tanker har dette sat i gang? - Hvilke særlige områder er du blevet opmærksom på? 9

Studiekreds 2.2. (2 timer) 1. Afdæk afviklings- og udviklingsområder Golden Grid (60 min) Golden Grid er et værktøj, hvor man kan afdække områder man ønsker at bevare, udvikle, afvikle eller helt undgå. Den findes i en større udgave til print på Kilden kilden.helsingor.dk under Center for Dagtilbud og Skoler. I skal bruge jeres kommunale log-in for at gå på Kilden. I kan også gå Fællesnettet og klikke ind under Inklusion (eller lav den selv på et A3 papir). Hvad vil/skal vi bevare? Hvad vil/skal vi udvikle og/eller gøre mere af? Hvad skal vi afvikle og/eller gøre mindre af? Hvad ønsker vi ikke/ bør vi undgå? I mindre grupper kan I gå sammen og udfylde modellen med udgangspunkt i jeres egen praksis og jeres refleksioner over Ole Ingstrups oplæg. I skal vælge et eller flere af nedenstående værdipunkter fra Helsingør Kommunes Inklusion 2016 og udfylde alle fire felter i modellen Golden Grid. Rækkefølgen er ikke vigtig. Fx hvad vil vi bevare/udvikle/afvikle/undgå når: Fx hvad vil vi bevare/udvikle/afvikle/undgå når: Fx hvad vil vi bevare/udvikle/afvikle/undgå når: 10

2. Afklar fokus (20 min) I skal sammen i gruppen udvælge et fokus. Tag fx udgangspunkt i Hvad vil/skal vi udvikle og/eller gøre mere af? fra Golden Grid. 3. Beskriv tiltag (20 min) I gruppen skal I beskrive, hvordan i fremadrette vil arbejde med jeres valgte fokus. I kan bruge SMTTEmodellen, der findes nederst på siden eller I kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: - Hvad vil vi? - Hvad gør vi? - Hvornår gør vi det? - Hvad forventer vi vil ske? - Hvad er den største forhindring og hvordan imødegår vi det? 4. Afrunding og opsamling (20 min) Vi anbefaler, at I samler op og afrunder i fællesskab. SMTTE-model 11

3 - Pædagogisk praksis Datoer: Den 2.1.2014 kl. 15 17 på Snekkersten Skole, afdeling Smakkevej, Smakkevej 2, 3070 Snekkersten Den 6.1.2014 kl. 15 17 på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den 13.1.2014 kl. 15 17 på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Oplægsholder: Helle Plauborg er lærer og cand. mag. i pædagogik og socialvidenskab og ansat som forsker på DPU. Forsker i klasseledelse og sammenhænge mellem didaktik, faglighed og socialitet. Forløbet (dvs. såvel oplæg som studiekredsmøderne) sætter fokus på, hvad vi ved fra forskningen om planlægning, organisering, gennemførelse og evaluering af pædagogisk praksis. Målene for forløbet er, at deltagerne - stifter bekendtskab med forskningens mainstream i relation til planlægning, organisering, gennemførelse og evaluering af pædagogisk praksis og får eksempler på, hvordan udvalgte forskningsresultater kan praktiseres - får mulighed for at omsætte forskningsresultater til pædagogisk praksis, herunder den del af pædagogisk praksis der har at gøre med inklusion - får lejlighed til at reflektere over egen pædagogisk praksis i relation til planlægning, organisering, gennemførelse og evaluering af pædagogisk praksis. De følgende oplæg til studiekredsene handler om pædagogisk praksis. Fokus vil være på den almindelige praksis, da forskning viser, at god praksis også er inkluderende praksis. På de følgende sider giver Helle Plauborgs forslag til arbejde i studiekredsene. 12

Studiekreds 3.1. (2 timer) Litteratur: - Til alle fire studiekredsgange er det kapitel 3 i Læreren som leder, af Helle Plauborg m.fl., Hans Reitzels Forlag, 2010, der refereres til. - Læs eventuelt den Power Point der er knyttet til Helle Plauborgs oplæg. Oplægget findes på Kilden kilden.helsingor.dk under Center for Dagtilbud og Skoler. I skal bruge jeres kommunale log-in for at gå på Kilden. I kan også gå Fællesnettet og klikke ind under Inklusion. - Derudover skal casen Digte i dansk i 6. klasse bruges. 1. Drøft oplæg og kapitlet fra Læreren som leder kapitel 3 (ca. 30 minutter) - Hvilke forskningsresultater overraskede? Hvorfor? - Hvilke forskningsresultater tænkte I, at I allerede praktiserer? Hvordan oplever I, at I arbejder med det i det daglige? Giv eksempler. - Hvilke forskningsresultater er meningsfulde for jer at tænke ind i en inklusions-sammenhæng? - Hvilke forskningsresultater kunne være fremtidige indsatsområder? 2. Arbejde med case (40 minutter) Læs casen Digte i dansk i 6. klasse - Hvad kan vi lære om planlægning, organisering og gennemførelse af pædagogisk praksis af casen? - Giv et eksempel fra casen på feedback (i Hatties forstand). Hvad udleder I af denne feedback? Og hvad mener I, at Laura (læreren) kunne have udledt af den feedback, hun fik fra eleverne? - Hvordan kunne responssituationen have været forbedret efter jeres mening? - Kan I genkende elementer fra casen? Giv nogle eksempler fra jeres egen pædagogiske praksis. - Diskuter hvorvidt og i givet fald hvordan Hatties feedback begreb kan bruges i inklusions-sammenhænge Her er et eksempel fra kapitel 3 i Læreren som leder på, hvordan Hattie forstår feedback-begrebet. 3. Øvelse til mellemtiden (35 minutter) 13

Mellemtiden er tiden mellem møderne i studiekredsen. Det er her, I har mulighed for at afprøve nye tiltag, enten alene eller sammen. Først individuelt (15 minutter): - Hvilket indsatsområde kunne du tænke dig at arbejde med i din pædagogiske praksis? (det kan være inspireret af de forskningsresultater, du har læst om til mødet i studiekredsen, inspireret af oplægget på kurset om pædagogisk praksis, af filmen fra Læreren som leder, men det kan også være noget du selv har tænkt på, læst om eller set kolleger gøre). - Hvordan vil du arbejde med det? - Hvad vil du konkret forandre i din pædagogiske praksis? (det behøver ikke være noget stort og forkromet) - Hvordan vil du vurdere resultatet af dine nye tiltag? (gå gerne hinanden på klingen i forhold til dette spørgsmål, for det er svært at præcisere). Dernæst i studiekredsen (20 minutter) - Tag en runde, hvor I skiftes til at fortælle hinanden om, hvad I vil fokusere på. - Hjælp hinanden med at kvalificere jeres øvelser til mellemtiden ved at byde ind med jeres erfaringer, ved at stille spørgsmål, hvis noget er uklart for jer, ved at udfordre, hvis I er uenige eller eksempelvis ikke har et klart billede af, hvordan resultatet af de nye tiltag vurderes. - Diskuter, hvad jeres indsatsområde har med inklusion at gøre. 3. Fælles opsamling (15 min) 14

Studiekreds 3.2. (2 timer) Litteratur: - Til alle fire studiekredsgange: kapitel 3 i Læreren som leder, af Helle Plauborg m.fl. - Læs eventuelt den Power Point der er knyttet til Helle Plauborgs oplæg. Oplægget findes på Kilden kilden.helsingor.dk under Center for Dagtilbud og Skoler. I skal bruge jeres kommunale log-in for at gå på Kilden. I kan også gå Fællesnettet og klikke ind under Inklusion. - Derudover skal casen En matematiktime i 2. klasse bruges, den findes på Fællesnettet. 1. Beretninger fra øvelserne i mellemtiden (40 minutter) Tag en runde, hvor I skiftes til at fortælle om jeres øvelse til mellemtiden: - Hvilket indsatsområde har I arbejdet med? - Hvad har I konkret ændret på i jeres pædagogiske praksis? - Hvordan vurderer I resultatet? Studiekredsen byder ind med at stille kvalificerede spørgsmål. 2. Arbejde med case (40 minutter) Læs casen En matematiktime i 2. klasse, der findes på Fællesnettet. - Hvad hæfter I jer ved, når I læser casen? - Hvilke af de forskningsresultater, I har hørt og læst om, kan bidrage til at analysere casen? - Hvordan kunne matematiktimen forbedres? Hvor ville I sætte ind? Giv gerne forskellige forbedringsforslag! - Er der nogle elementer i denne case, I kan genkende fra jeres pædagogiske praksis? - Hvad kan vi lære af casen i relation til didaktik? Og inklusion? 3. Øvelse til mellemtiden (25 minutter), (mellemtiden er tiden mellem møderne i studiekredsen) Først individuelt (10 minutter): - Hvilket indsatsområde kunne du tænke dig at arbejde med i din pædagogiske praksis? (det kan være inspireret af de forskningsresultater, du har læst om til mødet i studiekredsen, inspireret af oplægget på kurset om pædagogisk praksis, af filmen fra Læreren som leder, men det kan også være noget du selv har tænkt på, læst om eller set kolleger gøre). - Hvordan vil du arbejde med det? Hvad vil du konkret forandre i din pædagogiske praksis? (det behøver ikke være noget stort og forkromet) - Hvordan vil du vurdere resultatet af dit tiltag? (I skal gå hinanden på klingen i forhold til dette spørgsmål, for det er svært at præcisere). 15

Dernæst i studiekredsen (15 minutter) -Tag en runde, hvor I skiftedes til at fortælle hinanden om, hvad I vil fokusere på. Hjælp hinanden med at kvalificere jeres øvelser til mellemtiden ved at byde ind med jeres erfaringer, ved at stille spørgsmål, hvis noget er uklart for jer, ved at udfordre, hvis I er uenige eller eksempelvis ikke har et klart billede af, hvordan resultatet af tiltaget vurderes. - Diskuter, hvad jeres tiltag har med inklusion at gøre. 3. Fælles opsamling (15 min) 16

Studiekreds 3.3. (2 timer) Litteratur: - Til alle fire studiekredsgange: kapitel 3 i Læreren som leder, af Helle Plauborg m.fl. - Læs eventuelt den Power Point der er knyttet til Helle Plauborgs oplæg. Oplægget findes på Kilden kilden.helsingor.dk under Center for Dagtilbud og Skoler. I skal bruge jeres kommunale log-in for at gå på Kilden. I kan også gå Fællesnettet og klikke ind under Inklusion. 1. Beretninger fra øvelserne i mellemtiden (20 minutter) Tag en runde, hvor I skiftes til at fortælle om jeres øvelse til mellemtiden: - Hvilket tiltag har I arbejdet med? - Hvad har I konkret ændret på i jeres pædagogiske praksis? - Hvordan vurderer I resultatet? Studiekredsen byder ind med erfaringer/overvejelser, der kan kvalificere yderligere. 2. Planlægningsøvelse (60 minutter i alt) En god pædagogisk praksis er inkluderende. For at øve dette i forhold til planlægning af jeres undervisning, skal I to og to forberede en lektion, som I skal afvikle i nærmeste fremtid (I bestemmer selv fag, emne osv.). Diskuter og formuler (40 minutter i alt): - Hvad skal eleverne lære i den specifikke lektion? (formuleret som et mål, der kan ekspliciteres for eleverne) - Hvad skal eleverne lave for at lære det, de skal lære? - Hvordan hægter det eleverne skal lære i lektionen sig op på tidligere lært stof, og hvori består progressionen? - Beskriv sammenhængen mellem mål, indhold og undervisningsform(er) - Hvad skal succeskriterierne/tegnene for målopfyldelse være? Præsenter jeres forberedelser af lektionen for hinanden i studiekredsen. Studiekredsen fokuserer på (20 minutter i alt): - Hvorvidt målet er tydeligt - Hvorvidt der er en sammenhæng mellem mål, indhold og undervisningsformer - Hvorvidt succeskriterierne/tegnene for målopfyldelse er tydelige 17

3. Forberedelse af øvelse til mellemtiden (25 minutter) Først individuelt (10 minutter) - Hvad kunne du tænke dig at fokusere på i din næste øvelse til mellemtiden? - Hvordan vil du arbejde med det? - Hvad vil du konkret forandre i din pædagogiske praksis? - Kan planlægningsøvelsen hjælpe dig i din øvelse til mellemtiden? Og i givet fald hvordan? - Hvordan vil du vurdere resultatet af dit eksperiment? Dernæst i studiekredsen (15 minutter) Tag en runde, hvor I skiftes til at fortælle hinanden om, hvad I vil fokusere på og hvad det har med inklusion at gøre. - Hjælp hinanden med at kvalificere jeres øvelser til mellemtiden ved at byde ind med jeres erfaringer, ved at stille spørgsmål, hvis noget er uklart for jer, ved at udfordre, hvis I er uenige eller eksempelvis ikke har et klart billede af, hvordan resultatet af eksperimentet vurderes. 3. Fælles opsamling (15 min) 18

Studiekreds 3.4. (2 timer) Litteratur: - Til alle fire studiekredsgange er det kapitel 3 i Læreren som leder, af Helle Plauborg m.fl. der refereres til. - Læs eventuelt den Power Point der er knyttet til Helle Plauborgs oplæg. Oplægget findes på Kilden kilden.helsingor.dk under Center for Dagtilbud og Skoler. I skal bruge jeres kommunale log-in for at gå på Kilden. I kan også gå Fællesnettet og klikke ind under Inklusion. Derudover skal I sammen se filmen 3.g i religion fra læreren Jans undervisning http://www.youtube.com/watch?v=fzxvlfrkv2w (fra en gymnasieklasse, men meget illustrativ) Filmen findes på Fællesnettet. 1. Beretninger fra øvelserne til mellemtiden (20 minutter) Tag en runde, hvor I skiftes til at fortælle om jeres øvelse til mellemtiden: - Hvilket indsatsområde har I arbejdet med? Hvad har I konkret ændret på i jeres pædagogiske praksis? - Hvordan vurderer I resultatet? Studiekredsen byder ind med erfaringer/overvejelser, der kan kvalificere yderligere. 2. Analyse af dvd-klip (40 minutter) Se filmen 3.g i religion fra Jans undervisning http://www.youtube.com/watch?v=fzxvlfrkv2w (fra en gymnasieklasse, men meget illustrativ). Filmen findes på Fællesnettet. En af Hatties hovedkonklusioner er, at relationer mellem lærere og elever har overordentlig stor betydning for elevers læring. Overvej følgende spørgsmål: - Hvilken betydning for elevers læring ser relationer mellem lærer og elever ud til at have i filmen? Giv eksempler fra filmen! - Hvad kan vi lære af filmen i relation til planlægning, organisering, gennemførelse og evaluering af pædagogisk praksis? Og i relation til inklusion? 3. Forberedelse af øvelse til fremtiden (25 minutter) Først individuelt eller i klasseteam (10 minutter) - Hvad kunne du tænke dig at fokusere på i din næste øvelse til fremtiden? - Hvordan vil du arbejde med det? Hvad vil du konkret forandre i din pædagogiske praksis? - Hvordan og hvornår vil du vurdere resultatet af dit tiltag? 19

Dernæst i studiekredsen (15 minutter) Tag en runde, hvor I skiftes til at fortælle hinanden om, hvad I vil fokusere på. Hjælp hinanden med at kvalificere jeres øvelser til fremtiden ved at byde ind med jeres erfaringer, ved at stille spørgsmål hvis noget er uklart for jer, ved at udfordre, hvis I er uenige eller eksempelvis ikke har et klart billede af, hvordan resultatet af tiltaget vurderes. 4. Opsamling i relation til indsatsområder (10 minutter) - Hvad har I fået ud af at arbejde med jeres indsatsområde? I relation til didaktik? Og i relation til inklusion? 5. Tilbagemelding på kursusgangen med tilhørende studiekredsmøder (10 minutter) - Hvad tager du med dig fra oplægget og de tilhørende studiekredsmøder, der har handlet om planlægning, organisering, gennemførelse og evaluering af pædagogisk praksis? - Hvad ville du gerne have haft mere/mindre af? - Hvilke indsatsområder har du arbejdet med? Hvad er du blevet klogere på ved at arbejde med det indsatsområde? - Hvilke overvejelser og handlemuligheder i relation til inklusion har kurset og studiekredsmøderne givet anledning til? 6. Fælles opsamling (15 min) 20

4 Læring, kontakt og trivsel Datoer: Den 18.2.2014 kl. 15 17 på Snekkersten Skole, afdeling Smakkevej, Smakkevej 2, 3070 Snekkersten Den 18.2.2014 kl. 19 21 på Espergærde Gymnasium, Gymnasievej 2, 3060 Espergærde Den 19.2.2014 kl. 15 17 på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Oplægsholder: Steen Kristensen, Pædagogisk Fokus. Formål med at arbejde med Læring, kontakt og trivsel er: at understøtte en anerkendende og ressourceorienteret tilgang i læringsarbejdet at se det hjælpsomme i narrative tilgang for læring, kontakt og trivsel at se sprogets inkluderende og ekskluderende funktion at skabe et fælles nyt sprog omkring det narrative til støtte af daglig praksis at alle får reflekteret i eget team og anvendt ny viden i egen praksis. 21

Studiekreds 4.1. (2 timer) Litteratur: - Drengen-med-timerne af Steen Kristensen, Pædagogisk Fokus 2013 1. Reflektér over oplæg og artikel (20 min) -Fremdrag dine væsentligste pointer fra Steen Kristensens oplæg omkring det narrative arbejde i skolen. -Fremdrag narrative pointer i teksten Drengen-med-timerne. 2. Se video (50 min) Se videoerne Plads til Jeppe og Mathias vender tilbage, der findes på http://www.emu.dk/gsk/specialundervisning/laerere/ub/den-usynlige-klassekammerat/ - Tal om de vigtigste pointer i videoerne. - Tal om en/flere pointer, du er uenig i, eller som du mener, kan være svær at praktisere. 3. Producer ideer til, hvordan en narrativ praksis kunne se ud for dig (35 min) Hvordan vil en narrativ tilgang kunne se ud i din praksis? - i undervisningssituationer - i elevsamtalen - i forældre-elev samtale - i teamsamarbejde Hvad vil du kunne opnå med det? Hvad er målet? Hvilken effekt, tænker du, en narrativ tilgang vil have - på dine konkrete elever - på klassen - på forældresamarbejdet - på dig - på teamet Hvad vil du gøre fremover? 4. Afrunding og evaluering af proces og beslutning (15 min) 22

Studiekreds 4.2. (2 timer) Litteratur: - Artikel At skabe positive læringsmuligheder i skoler og lokalsamfund værktøj til anerkendelse i handling af Peter Lang og Elspeth McAdam, oversat af Renè Kristensen. Fra Fantastiske forbindelser relationer i undervisning og læringssamvær, Dafolo 2006. Sue Hammond (1997) har gjort et forsøg på at opsamle kendetegn ved den anerkendende tilgang (A.I.): 1. Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed. 2. I ethvert system, organisation eller gruppe er der noget, der fungerer. 3. Virkelighed bliver skabt i nuet af mennesker, og der er mange virkeligheder. 4. I en proces, hvor der stilles spørgsmål til et system, organisation eller gruppe vil der ske en påvirkning. 5. Mennesker har mere selvtillid når de udforsker fremtiden, hvis de tager udgangspunkt i en virkelighed de kender og som fungerer. 6. Det som tages med fra fortiden bør være det bedste. 7. Det er vigtigt at anerkende forskellighed. 8. Sproget vi bruger skaber vores virkelighed. 1. Reflekter over tiltag siden sidst (30 min) Tal sammen om planlagte eller spontant opståede situationer, hvor du/i har haft mulighed for at bruge modeller, ny viden eller refleksioner fra sidste studiekreds. - Hvad skete der? - Hvad gik godt? - Hvad vil du fastholde? - Hvad vil du eventuelt gøre anderledes næste gang? 23

2. Drøftelse af Peter Lang og Sue Hammond (75 min) Læs eller genlæs Peter Langs tekst. - Hvad er de væsentligste pointer i Peter Langs tekst? - Hvis du sammenholder Peter Lang-teksten med Sue Hammonds 8 punkter, hvad ser du så? - Hvordan kan Peter Langs pointer forstærke læring, kontakt og trivsel i din klasse (dine klasser)? - Hvad vil effekten være af den indsats? - Hvad skal du i givet fald fastholde af nuværende praksis? - Hvad skal du ændre af nuværende praksis? - Hvem kan hjælpe dig med det? 3. Afrunding og evaluering af proces og beslutning (15 min) 24

5 - Medborgerskab Datoer: Den 17.03.2014 kl. 19 21 på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den 18.03.2014 kl. 19 21 på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Den 19.03.2014 kl. 19 21 på Espergærde Gymnasium, Gymnasievej 2, 3060 Espergærde Den 24.03.2014 kl. 19 21 på Espergærde Gymnasium, Gymnasievej 2, 3060 Espergærde Den 26.03.2014 kl. 19 21 på Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør Oplægsholder: Bo U. Lauritzen vil udfolde medborgerskabsbegrebet med udgangspunkt i erfaringer fra forskellige udviklingsprojekter, der har fokus på medborgerskab. Han vil sætte det i relation til inklusion, give eksempler på og stimulere til refleksioner over, hvordan medborgerskab og inklusion kan praktiseres i skoler og institutioner. Formål med arbejdet med Medborgerskab er: at blive klogere på, hvad medborgerskab er som begreb og realitet i en skole- og institutionssammenhæng. at undersøge, hvordan medborgerskab kan udgøre en fælles platform for at skabe en inkluderende praksis. Med andre ord: Hvordan kan medborgerskab og inklusion praktiseres? 25

Studiekreds 5.1. (2 timer) Litteratur: - Helsingør Kommunes Medborgerskabspolitik 2013 17 - FN s Børnekonvention, som I bl.a. kan finde på Børnerådets hjemmeside http://www.boerneraadet.dk/b%c3%b8rnekonventionen/forkortet+udgave+af+artiklerne - Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse en introduktion artikel af Ove Korsgård 1. Reflektér over oplæg, artikel og Medborgerskabspolitik 2013-17 (25 minutter) Skriv, hver for sig væsentlige pointer i oplæg og artikel på post-it eller små sedler. (10 minutter) Sortér i fællesskab pointerne i grupper og lav overskrifter til. Beskriv ud fra overskrifterne, hvad medborgerskab betyder for jer. (15 minutter) 2. Debattér praksis (20 min) - Hvordan kan medborgerskab bidrage til en sammenhængende praksis? Herunder: - Hvordan forbereder vi børnene på at begå sig i mange forskellige kulturer og sociale sammenhænge, hvad angår traditioner, normer og værdier? - Hvordan stimulerer vi rummelige fællesskaber? - Hvordan synliggør og fokuserer vi vores, børnenes, forældrenes og øvrige interessenters rettigheder, pligter og medansvar? 3. Børnekonventionen og det daglige arbejde (60 min) I Børnekonventionen står der fx følgende: 26

Udvælg en eller flere artikler og drøft, hvordan de kan indgå i jeres praksis. I kan eventuelt bruge SMTTE-modellen (se side 30), eller I kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: - Hvad vil vi? - Hvad gør vi? - Hvornår gør vi det? - Hvad forventer vi vil ske? - Hvad er den største forhindring og hvordan imødegår vi den? 4. Fælles opsamling (15 min) 27

Studiekreds 5.2. (2 timer) Litteratur: Dagtilbud og SFO: - Det inkluderende forældresamarbejde af Pia Engel Pedersen, fra Inklusion så det batter. Dafolo, 2013. - Forældresamarbejde om inklusion af alle børns familier af Bo Clausen og Karen Sørensen, fra Inklusion når det lykkes. Dafolo, 2012 Litteratur: Skole og Klub: Fra teori til praksis af xxxx, fra Det er enhvers ansvar medborgerskab i skolen. Alinea, 2008 1. Udsagn om inklusion (15 min) Lad denne øvelse være en refleksions øvelse. - Sæt hver især kryds i det felt, der passer på jeres hverdag. - Saml derefter jeres krydser i et fælles skema. - Tal om, hvorfor de nu står, hvor de står. Skemaet findes i en printvenlig udgave på Kilden og på Fællesnettet. A x B x 1. Inklusion taler vi primært om i forbindelse med tilrettelæggelse af undervisning/læring. 1. Inklusion taler vi primært om i forbindelse med at vi oplever problemer med børn og forældre. 2. Et stort antal børn med særlige vilkår opleves hos os som et problem både for det enkelte barn, for gruppen/ klassen og institutionen/skolen som helhed, fordi det kræver ekstra ressourcer. 3. Der er fokus på antallet af børn med særlige vilkår, eller vanskelige børn. 4. Kompetencen til at varetage den særlige tilrettelagte pædagogiske praksis/ undervisning findes hos udvalgte eksperter. 5. Ledelsen ser det som sin opgave at lede en institution/skole for alle også de særlige børn. 2. Et stort antal børn, der har særlige vilkår, opleves på institutionen/skolen som en mulighed for at udvikle en inkluderende pædagogisk praksis med udgangspunkt i den konkrete børnegruppe. 3. Der er fokus på de pædagogiske og organisatoriske konsekvenser af tilstedeværelsen af børn i vanskeligheder. 4. Hele personalet varetager den inkluderende pædagogiske praksis/ undervisning. 5. Ledelsen ser det som sin rolle at lede inkluderende læreprocesser, der vedrører alle børn. 28

2. Værdier, medborgerskab og forældresamarbejde fremadrettet (60 min) Herunder er de fælles værdier, der er fundamentet for vores inkluderende kultur i Helsingør. Se værdierne i et medborgerskabs perspektiv og som grundlaget for forældresamarbejdet. Hvordan omsætter I værdierne i forhold til forældre og børn? - Hvad vil I handle på, hvad vil I forandre? - Hvad er det i jeres praksis, I kan gøre noget ved? - Hvordan inddrager I børn og forældre i dette arbejde? Brug evt. SMTTE modellen til at planlægge - en plan for afholdelse af et forældremøde - en plan for kommunikation med forældre - en plan for inddragelse af børn / elever i arbejdet med medborgerskab SMTTE model fra Undervisningsministeriet 29

3. Fælles opsamling (15 min) 4. Evaluering af alle oplæg og studiekredsene (30 min) Evalueringsmateriale fremsendes marts 2014. 30

Litteraturliste Løft i organisationen af Gro Johnsrud Langslet. Dansk Psykologisk Forlag, 2006. Læreren som leder af Helle Plauborg m.fl. Hans Reitzels Forlag, 2010. Fantastiske forbindelser relationer i undervisning og læringssamvær, red. René Kristensen. Dafolo, 2006. Synlig læring for lærere af John Hattie. Dafolo, 2013. Den inkluderende skole i praksis af Rasmus Alenkær (red.). Frydenlund, 2011. Inkluderende Pædagogik af Bjørg Kjær. Akademisk Forlag, 2010. Inklusion så det batter, Bo Clausen og Karen Sørensen (red). Dafolo, 2013. Inklusionens Pædagogik, Carsten Pedersen (red.). Hans Reitzels Forlag, 2009. Fritidspædagogik og Børneliv af Pernille Hviid og Charlotte Højholt (red). Hans Reitzels Forlag, 2012. Inklusion i skolen. Praksisnær guide til fællesskaber af Kitt Boel m.fl. Dansk Psykologisk Forlag, 2013 31

Bilag: 9.4. Bilag 4: Inklusion 2012 - endelig version Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 10. marts 2014 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22068/14

Inklusion2016 November 2013. Endelig version Acadre 13/23744 Side 1

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 4 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 5 3. Fælles overordnede mål for Inklusion2016-planen 6 4. Indsatser i Inklusion2016-planen 6 For at styrke dialog og samarbejde på hele børne- og ungeområdet, vil vi: 7 Indsats 1. Indføre en løsningsfokuseret metode og sprog for alle professionelle 7 Indsats 2. Indføre en Dialogportal for samarbejde mellem forældre, professionelle og børn 8 Indsats 3. Forbedre overgangene i børns liv og arbejde for en større helhed og sammenhæng 9 For at styrke de professionelles kompetencer og vores evalueringskultur, vil vi: 10 Indsats 4. Etablere kompetencecentre 10 Indsats 5. Ændre Konsultationsforum til Tværfagligt Forum 11 Indsats 6. Uddanne ressourcepersoner 12 Indsats 7. Uddanne inklusionsvejledere 13 Indsats 8. Afrapportere kompetenceudvikling i daginstitutionernes kvalitetsrapporter 14 For at styrke den tidlige forebyggende indsats, vil vi: 15 Indsats 9. Indarbejde en handlevejledning for bekymringsbørn i Børnelinealen 15 Indsats 10. Udarbejde en ressourcefordelingsanalyse med henblik på at omfordele ressourcer til pædagogisk personale fra SFO og klub til 0-6 års området 16 Indsats 11. Udarbejde en undersøgelse af antal børn pr. voksen på 0-6 års området, som grundlag for at overveje en anderledes prioritering på området 17 5. Evaluering af Inklusion2016-planen 17 Side 2

Vores arbejde med denne plan Børne- og Ungeudvalget besluttede i 2011, at der i Helsingør Kommune fremadrettet skal arbejdes inkluderende, og at der skal udarbejdes en plan for inklusionsarbejdet. Arbejdet med inklusion ligger i naturlig forlængelse af den udvikling, som børne- og ungeområdet har gennemgået, siden det store udviklingsprojekt Helhed og Sammenhæng blev sat i gang i 2001. Efter Helhed og Sammenhæng blev Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik udarbejdet i 2007 og senere revideret i 2011, og der har været arbejdet med projektet fælles ansvar. I det projekt blev der talt om inklusion, men med respekt for, at der kan være børn og unge, der har behov for særlige tilbud. Det gælder også her. Startskuddet til at fokusere på inklusion blev taget den 26. og 27. januar 2012, hvor der blev holdt et seminar med deltagelse af ledere fra Center for Dagtilbud og Skoler (DS) og Center for Børn, Unge og Familier (BUF). I forlængelse af lederseminaret blev der nedsat 10 arbejdsgrupper, der arbejdede videre med at konkretisere de forslag og tanker, der blev formuleret på seminardagene. Nogle forslag handlede om nye måde at arbejde på, andre om at forbedre den måde vi i forvejen arbejder på, men samlet set handlede det hele om, hvad vi kan gøre, for at komme til at arbejde mere inkluderende. De 10 arbejdsgrupper udarbejdede forslag til, hvad der skal til, for at vi på børne- og ungeområdet kan komme til at arbejde mere inkluderende. Alle arbejdsgrupper afleverede deres forslag op til jul 2012. Arbejdsgruppernes bidrag udgør således fundamentet for de indsatser, der foreslås iværksat i Inklusion2016. Forslagene har været til udtalelse i en referencegruppe med bred forældre, medarbejder- og ledelsesrepræsentation. Styregruppen for udarbejdelse af planen, inddrog udtalelserne fra referencegruppen. Alle blev inviteret til at kommentere 1. udkast af planen, som efterfølgende blev revideret af Børne- og Ungeudvalget og sendt i høring i juni 2013. Nærværende version af Inklusion2016 er besluttet af Byrådet den 23. september 2013. Inklusion2016 er en plan for hvordan vi de kommende 3 år vil udvikle Helsingør Kommunes børne- og ungeområde, for at komme til at arbejde mere inkluderende (fremover benævnt planen). Planen indeholder de ændringer, som vi vil arbejde for skal finde sted. Vi vil ændre den måde vi arbejder med alle børn og unge på, samt ændre den måde vi anskuer de udfordringer vi har, når børn og unge har brug for hjælp fra kommunens professionelle. Inklusion giver os mulighed for at nytænke den måde vi arbejder på. For skolerne er det besluttet, at der sammen med inklusionen skal udlægges midler lokalt pr. 1. august 2014, så skolernes motiveres til at finde nye løsninger for de enkelte børn på den enkelte skole. Hermed skabes mulighed for at etablere nye fleksible og kreative løsninger, baseret på et indgående kendskab til det enkelte barns behov. Det bliver således op til den enkelte skole at vurdere, hvilket fællesskab et barn eller en ung bedst inkluderes i - og hvordan. Beslutningen om at lægge midlerne ud lokalt har til formål at bremse stigningen i udgifter til specialundervisningen. Der foregår således sideløbende med Inklusion2016 en udlægning af midler til skolerne. Daginstitutionerne har også en vigtig opgave i forhold til inklusion, da det er her en stor del af den tidlige forebyggende indsats finder sted. Området inkluderer i vid udstrækning børnene, så udlægningen af midler er ikke relevant her. Implementeringsstyregruppen for Inklusion2016 sikrer implementeringen i årene frem til 2016. Side 3

1. Indledning Inklusion sættes i disse år på dagsordenen i mange danske kommuner, fordi velfærdsstaten er under pres, og kommunerne er nødt til at prioritere ressourcerne bedre. Denne prioritering skaber en naturlig anledning til at nytænke måden der arbejdes på i den offentlige sektor. Børne- og ungeområdet er ingen undtagelse. Inklusion er et bredt begreb, der ofte defineres ud fra dets modpol eksklusion, og omfatter en indsats, der ydes for at undgå, at mennesker bliver ekskluderet fra sociale fællesskaber. En vellykket social inklusion indebærer, at en person tildeles en position, som anerkendt, som bidragende, som nødvendig og som uundværlig i den sociale sammenhæng. Inklusionsforståelsen i denne strategi baserer sig på nyere forskning og fra professionelles erfaringer i kommunen. Nationalt ses der i kommunerne en tendens til, at et stigende antal børn og unge går i specialtilbud, og indgår i fællesskaber med andre børn og unge, der har lignende behov. Det kan være udviklende for nogle, men undersøgelser peger på, at eksklusion kan medvirke til at hæmme udviklingen af børn og unges faglige og sociale kompetencer. Børn og unge bør indgå i de fællesskaber, som de bedst profiterer af. Eksklusion kan i perioder være nødvendig, men ikke som en varig løsning, derimod skal det inkluderende fællesskab til stadighed gøre sig umage for at gøre det muligt for den, der er ekskluderet at vende tilbage. Undersøgelser fremhæver, at forskellighed i en gruppe giver et større læringspotentiale for alle børn og unge - og ikke alene børn og unge med særlige behov. Det anbefales således fra flere sider, at dagtilbud, skoler og fritidstilbud inkluderer flere i den almene pædagogik og undervisning. Alle børn har gavn af at vokse op i inkluderende fællesskaber, og de bliver berigede af, at de lærer at forholde sig til, håndtere og værdsætte det, som er anderledes end dem selv. Børn og unge bliver gennem accept af mangfoldighed og fællesskab klogere på dem selv og deres egne normer og værdier. I inkluderende fællesskaber opleves forskellighed som en styrke, der har værdi for alle. Mødet med det, vi ikke kender eller forstår, skaber inspiration og nye perspektiver - også på os selv. Børn og unge, der spejler sig i forskellighed, lærer at lege og samarbejde på tværs af forskelle. De udvikler tolerance, empati og en anerkendende tilgang til børn og unge, der er anderledes tænkende og handlende end dem selv. Inkluderende fællesskaber skaber børn og unge, der selv er inkluderende. På børne- og ungeområdet i Helsingør Kommune skal alle medarbejdere tage afsæt i den fælles metode LØFT (Løsningsfokuserede tilgang) og det tankesæt, der ligger bag LØFT, der er en anerkendende løsningsfokuseret tilgang til arbejdet med børn og familier. Kommunikationen omkring begrebet inklusion er kompleks, fordi begrebet har forskellige betydninger afhængig af, hvilken kontekst det bruges i. Uanset om man er leder, medarbejder, forældre eller politiker, så kan der være 4 overordnede koder i spil, når man taler om inklusion. De fire koder er: 1. Den økonomiske kode; her ses inklusion som et strategisk værktøj for kommunen til at spare penge, eller få mere ud af de penge, der er til rådighed 2. Den politiske kode: her er inklusion, at alle skal være med i fællesskabet, så alle mennesker bliver gode samfundsborgere 3. Den pædagogiske kode; her er inklusion, at de pædagogiske kompetencer hos de voksne skal være så stærke, at barnet og den unge ikke skal udskilles fra almenområdet 4. Den etiske kode; her er inklusion, at normalbegrebet ikke længere skal være så smalt, men skal udvides Side 4

Inspirationen til at anvende koderne er hentet fra rapporten "Ledelse af inklusion" af Camilla Sløk. Den økonomiske kode og den pædagogiske er de mest dominerende i samfundsdebatten. Inklusion ses dermed både som en mere hensigtsmæssig måde at arbejde for børn og unges trivsel og udvikling på, samt som en bedre måde at anvende de knappe ressourcer mere effektivt på. Inklusionstanken på børne- og ungeområdet handler også om at nytænke måden, vi arbejder på, og om at og stoppe stigningen i udgifter til specialundervisning, til gavn for alle børn. En specialskole kan være det rigtige tilbud for et barn eller en ung, men det er tydeligt at normalbegrebet gennem årene er blevet smallere og smallere, med det resultat, at en stadig stigende andel af børn og unge bliver udskilt til særlige indsatser eller tilbud. Forskningen fra Dansk Clearinghouse viser, at de børn der tidligere blev ekskluderede, klarer sig bedre rent fagligt ved at være inkluderede. Forskningen viser samtidig, at indførelsen af inklusion ikke har nogen faglig betydning for de øvrige børn på almenområdet, der klarer sig ligeså godt, som de ellers ville have gjort. I forbindelse med kommenteringen af planen viste der sig en bekymring for, om børn og unge i praksis vil få den støtte og de rammer de har brug for, og hvad forældre kan gøre, hvis der ikke er enighed om det tilbud skolen eller institutionen kan give. For at imødekomme denne bekymring etablerer Center for Børn, Unge og Familier (BUF) og Center for Dagtilbud og Skoler (DS) et Inklusionsråd, der i de tilfælde, hvor der er uenighed om løsninger lokalt, skal vurdere sagen. Indførelsen af en helhedsorienteret og fagligt begrundet inklusion skal sikre, at der er plads til alle børn i Helsingør Kommunes daginstitutioner og skoler. Det forventes, at inklusionen i daginstitutioner og skoler får en afsmittende virkning på kommunens sundhedstilbud og fritidstilbud. I denne plan lægges op til, at de professionelle skal kende de fire koder for, hvordan vi kan tale om inklusion, og at de sikrer, at de taler om "det samme", når inklusion er på dagsordenen blandt professionelle med forskellige fagligheder. Den inklusion, som Helsingør Kommune arbejder på at implementere, hviler på inklusionens fire koder. Den kan opsummeres til ønsket om, at bidrage til at give børn og unge de bedst mulige udviklingsmuligheder, så alle føler sig som en værdifuld del af fællesskabet, trives i hverdagen og bliver livsduelige og demokratiske samfundsborgere. Kort opsummeret, så er opgaven at levere netop det, som alle børn og unge har brug for i deres livssituation, og hverken mere eller mindre end der er behov for. 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på Børn udvikler sig optimalt i inkluderende børnefællesskaber, hvor de professionelle arbejder efter et fælles værdigrundlag. Det er ikke kun børn og unges særlige behov, der afgrænser muligheden for inklusion, men i vidt omfang også fællesskabets måde at være fællesskab på, der bestemmer i hvor høj grad inklusion vil lykkes. Fælles værdier De fælles værdier er fundamentet i vores inkluderende kultur, og er vores rettesnor for det daglige arbejde: 1. Alle børn og unge har ret til at blive medregnet, at opleve samhørighed, at kunne bidrage til og have udbytte af de fællesskaber, som de indgår i 2. Kommunens professionelle tager ansvar og møder alle børn og unge inkluderende, og tager udgangspunkt i de kompetencer børn og unge har 3. De inkluderende fællesskaber er børn og unges "øveplads" for deres videre liv i det inkluderende samfund Side 5

Arbejdet med de fælles værdier og gensidige forventninger For at sikre, at de fælles værdier bliver fundamentet i vores inkluderende kultur, og vores rettesnor for det daglige arbejde, skal: Alle enheder indarbejde de fælles værdier i deres værdigrundlag Alle enheder under Center for Dagtilbud og Skoler anvende forældreaftaler, der skal sikre tydelige gensidige forventninger mellem skole, institution, forældre, børn og netværk Der nedsættes en arbejdsgruppe, der udarbejder forslag til en skole-forældreaftale og dagtilbudforældreaftale, der skal tydeliggøre de gensidige forventninger til samarbejdet mellem professionelle, forældre og børn, herunder behovet for den åbne dialog. 3. Fælles overordnede mål for Inklusion2016-planen De fælles overordnede mål for Inklusion2016 er: For børn og Unge For forældre og primære personer For organisation og ansatte For det tværfaglige samarbejde og fagligheden For ledelsen Vi vil opnå, at alle børn og unge skal føle sig som en værdifuld del af fællesskabet. Der skal være plads til alle børn i Helsingør Kommunes dagtilbud, skoler, sundhedstilbud og fritidstilbud. Vi vil inddrage forældre og primære personer i børns liv i, at bidrage til børn og unges trivsel og udvikling. Vi vil have en inkluderende kultur, hvor alle professionelle arbejder ud fra samme værdier, taler samme sprog og påtager sig ansvaret for at være kulturbærere. Vi vil, via en tidlig og stærk koordineret indsats, inkluderende pædagogik og familieindsats, understøtte børn og unges trivsel og udviklingsmuligheder, så de kan blive i kommunens almene tilbud for børn og unge. Vi vil i samarbejde bidrage med hver vores faglighed til trivsel og udvikling for alle børn og unge. Vi vil, at alle ledere påtager sig et særligt ansvar for at være kulturbærere i egen organisation og på tværs. 4. Indsatser i Inklusion2016-planen Arbejdsgrupperne i inklusionsprojektet har hver især udarbejdet forslag til, hvad de mener der skal til, for at vi kan komme til at arbejde mere inkluderende. Grupperne arbejdede ud fra kommissorier udarbejdet af Styregruppen. Styregruppen for inklusion har efterfølgende behandlet og prioriteret forslagene, og peger hermed på 11 indsatser, der bør iværksættes for at fremme inklusionen i Helsingør Kommune. For at opnå de overordnede mål med Inklusion2016, vil vi de næste 3 år arbejde for: At styrke dialog og samarbejde blandt professionelle og forældre på børne- og ungeområdet At styrke de professionelles kompetencer og vores evalueringskultur At styrke den tidlige forebyggende indsats Side 6

For at opnå de overordnede mål vil vi: Styrke dialog og samarbejde på hele børne- og ungeområdet Konkret vil vi: 1. Indføre en løsningsfokuseret metode og sprog for alle professionelle 2. Indføre en Dialogportal for samarbejde mellem forældre, professionelle og børn 3. Forbedre overgangene i børns liv, og arbejde for en større helhed og sammenhæng Styrke de professionelles kompetencer og vores evalueringskultur Konkret vil vi: 4. Etablere kompetencecentre 5. Ændre Konsultationsforum til Tværfagligt Forum 6. Uddanne ressourcepersoner 7. Uddanne inklusionsvejledere 8. Afrapportere kompetenceudvikling i daginstitutionernes kvalitetsrapporter Styrke den tidlige forebyggende indsats Konkret vil vi: 9. Indarbejde en handlevejledning for bekymringsbørn i Børnelinealen 10. Udarbejde en ressourcefordelingsanalyse, med henblik på at omfordele ressourcer til pædagogisk personale fra SFO og klub til 0-6 års området 11. Udarbejde en undersøgelse af antal børn pr. voksen på 0-6 års området, som grundlag for at overveje en anderledes prioritering på området Indsatserne beskrives her i kort form: For at styrke dialog og samarbejde på hele børne- og ungeområdet, vil vi: Indsats 1. Indføre en løsningsfokuseret metode og sprog for alle professionelle Vi vil indføre den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) som metode på hele børne- og ungeområdet, da en fælles metode og et fælles sprog for alle professionelle i kommunen er væsentlige forudsætninger for, at inklusion kan lykkes. Vi vælger LØFT og det systemiske tankesæt, som vores metode og sprog, da de medvirker til at vi kan arbejde anerkendende, samt fokusere på menneskers ressourcer og på hvilke løsninger vi ser. Den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) er også metoden bag den reviderede børnelineal, så vores fælles værktøjer kommer til at hænge godt sammen. En vellykket implementering af et fælles sprog og en fælles metode vil styrke det professionelle inkluderende samarbejde, da vi derved undgår de misforståelser og mistolkninger, der opstår på grund af forskellig faglig baggrund. LØFT har fokus på, at forældre informeres og involveres omkring deres barn. Fra start til slut inviteres de til at samarbejde om at finde løsninger på de udfordringer, der beskrives. Endvidere lægger metoden op at inddrage familiens og barnets netværk. Ved at bruge metoden kan den professionelle (sagsbehandleren, pædagogen, læreren, psykologen..) vise familien, hvorfor der er bekymring for barnet, og starte en dialogproces. Undervejs i processen systematiseres de konkrete informationer, der danner grundlag for den løbende dialog, og barnets sikkerhed og trivsel vurderes samlet. Den løsningsfokuserede metode hjælper således til at strukturere indholdet af en samtale, og samtidig Side 7

gøre mål og indsatser tydelige, i forhold til hvem der gør hvad og hvornår. Familien får en samlet konkret plan over, hvad der er aftalt skal ske i en handleplan for barnet. Den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) skal anvendes af alle faggrupper, herunder Familierådgivningen, til konkret at beskrive overfor familien, hvorfor der er bekymring for barnet. Erfaringer fra bl.a. Københavns Kommune har vist, at metoden er brugbar i alle typer familier. Både de "lettere" sager, hvor der er en begrænset udfordring, men i særdeleshed også i de "problemmættede" sager, hvor der er mange og komplicerende faktorer. Især i sidstnævnte har det vist sig nyttigt, at kunne strukturere og vurdere de enkelte bekymringer og pege på handlemål, der adresserer hver enkelt bekymring. Implementering af indsatsen Den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) som tænkning og metode tages i brug i alle enheder på Børne- og ungeområdet fra august 2013, for at være endeligt udfoldet i august 2014. Første led i implementeringen var, at alle medarbejdere i centrene; Dagtilbud og Skoler og Børn, Unge og Familier i efteråret 2012 fik en introduktion til tankegangen bag LØFT. Det skete på kick-off møderne om den reviderede børnelineal og LØFT. Andet led i implementeringen er, at der under overskriften Deltagelse for alle udarbejdes et konkret forslag til, hvordan den lokale kompetenceudvikling og udvikling af arbejdet med inklusion gribes an. Der afsættes 30 timer pr. medarbejder på hele børne- og ungeområdet til kompetenceudvikling. Kompetenceudviklingen finder sted i 2013 og 2014, og har bl.a. fokus på opkvalificering i brug af LØFT og på udvikling af den inkluderende praksis, samt på kommunikationen omkring den. Indsats 7 om at uddanne Inklusionsvejledere, understøtter arbejdet med at implementere LØFT lokalt. Økonomien i indsatsen Der er afsat 10. mio. kroner, indenfor kommunens eksisterende økonomiske ramme. Indsats 2. Indføre en Dialogportal for samarbejde mellem forældre, professionelle og børn Vi vil udvikle en Dialogportal, der skal anvendes af alle enheder, når der arbejdes tværfagligt. Sigtet med portalen er at støtte op om, og styrke anvendelsen af den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) på tværs af hele børneog ungeområdet. Dialogportalen vil have familien i centrum, og vil understøtte det tværfaglige samarbejde med afsæt i LØFT og vores nyreviderede Børnelineal. Formålet med at anvende LØFT i et samspil med Dialogportalen er, at skabe størst mulig inklusion i det daglige arbejde med børn, unge og familier, herunder at motivere og aktivt inddrage børns familie og netværk. Portalens kombination af LØFT og Børnelinealen vil i sig selv være medvirkende til at kompetenceudvikle alle, da der her stilles de vigtige spørgsmål, der ligger til grund for at bruge LØFT i praksis. I portalen kan professionelle (lærere, pædagoger, socialrådgivere, psykologer etc.), forældre og børns netværk vise hinanden, hvordan de hver især ser et barns trivsel og udvikling, som grundlag for senere drøftelser på fysiske netværksmøder. På netværksmøderne aftales, hvad de involverede hver især skal gøre, for at forbedre barnets trivsel, indtil næste netværksmøde. Dialogportalen vil igennem hele processen vise udviklingen i barnets trivsel, og dermed vise de involverede, om handleplanen for barnet bør ændres. Side 8

Koblingen af en anerkendende tilgang med et elektronisk og let tilgængeligt dialogværktøj er ikke set før, og Helsingør Kommune vil derfor være foregangskommune på dette område. Det forventes, at Dialogportalen bliver så banebrydende, at den vil kunne sælges til andre kommuner. Der gennemføres et pilotprojekt for at få erfaringer med, hvordan vi bedst implementerer portalen. Der er gennemført en høring om pilotprojektet i de 17 enheder der skal deltage, og den generelle tilbagemelding var, at alle var positive overfor at deltage i pilotprojektet. Implementering af indsatsen Kravene til Dialogportalen er beskrevet i detaljer. Dialogportalen afprøves i 6 måneder på 3 skoleafdelinger og 14 institutioner med start så tidligt som muligt i 2014. Afprøvningen sker for at skabe erfaringer med hvordan vi bedst muligt tager portalen i brug. Når pilotprojektet er gennemført, bliver det evalueret og der laves en implementeringsplan for resten af kommunens enheder. Arbejdsgruppen Fælles sprog, fælles metoder og fælles redskaber der har foreslået LØFT og Dialogportalen, påtager sig den videre opgave med at udvikle portalen, gennemføre pilotafprøvningen af den, samt udarbejde en evaluering af pilotprojektet med fokus på udrulning til resten af kommunen. Evalueringen stiles til implementeringsstyregruppen for inklusion. Økonomien i indsatsen Udviklingen af Dialogportalen har været i EU-udbud, og der er indgivet budgetønske. Indsats 3. Forbedre overgangene i børns liv og arbejde for en større helhed og sammenhæng Vi vil forbedre overgangene i børns liv og sikre en bedre helhed og sammenhæng. Det vil vi gøre ved at forbedre eksisterende overgangsmateriale, og etablere nye procedurer for overgange hvor de mangler, samt forpligte alle til at anvende de fælles procedurer. Der eksisterer i dag overgangsprocedurer fra daginstitution til skole og fra skole til ungdomsuddannelse. Der skal etableres nye procedurer for overgange fra Sundhedstjeneste til daginstitution, fra daginstitution til daginstitution og fra skole til skole. Alt overgangsmateriale gøres tilgængeligt på Kilden. Et væsentligt element i arbejdet med inklusion er, at der er helhed og sammenhæng i børns liv. Vi vil derfor have, at der er et godt samarbejde mellem afgivende og modtagende enheder, hvor der løbende følges op på samarbejdet om at sikre gode overgange. Vi ved, at en god overgang har betydning for barnet: I forhold til oplevelsen af sig selv i den nye rolle i det nye. I forhold til dannelse af nye relationer. I forhold til udbyttet i skolen. I forhold til barnets sociale, kognitive og personlige udvikling. I forhold til andre overgange i barnets liv (f.eks. til fritidsklub, til ungdomsuddannelse) Jo bedre samarbejde der er mellem de professionelle voksne, des bedre start for barnet, og de første 3 4 uger i det nye, sætter tonen for barnets oplevelse af sig selv i det nye miljø. Endvidere ved vi, at social og emotionel trivsel har (mindst) lige så stor betydning for barnets succes i skolen, som dets kognitive evner. Side 9

Implementering af indsatsen Der nedsættes en arbejdsgruppe der skal revidere det eksisterende overgangsmateriale, samt komme med forslag til fælles procedurer for nye overgange. Alle enheder skal informeres om deres pligt til at anvende overgangsmaterialet, og at det skal prioriteres lokalt, at der skal være tid til at arbejde kvalitativt med både de ændrede fælles overgangsprocedurer, samt med de nye overgange. Økonomien i indsatsen Indsatsen kræver ikke yderligere ressourcer. For at styrke de professionelles kompetencer og vores evalueringskultur, vil vi: Indsats 4. Etablere kompetencecentre Vi vil indføre en fælles model for at sætte eksisterende specialviden i spil på almenområdet. Når flere børn inkluderes i deres nærmiljø, så kan der opstå behov for at udvikle de professionelles kompetencer. Her kan ressourcepersoner med specialviden yde råd og vejledning til skoler og daginstitutioner. Sparring, rådgivning og inspiration kan komme fra alle enheder under Center for Børn, Unge og familier (F.eks.: BUR, Familiehuset, Sundhedstjenesten) og de eksisterende specialtilbud under Center for Dagtilbud og skoler (F.eks.: D-klasser, A-klasser, H-klasser, Løvdalsskolen, Bregnehøj). Der etableres således ikke ét fysisk kompetencecenter, men specialviden sættes i spil med udgangspunkt i, at medarbejdernes (ressourcepersonernes) tilhørsforhold fastholdes i egen enhed. Modellen for kompetencecenter-samarbejdet baserer sig på 3 trin: 1. Teamet/gruppen på den enkelte enhed søger med udgangspunktet i den løsningsfokuserede tilgang (LØFT), at finde løsninger på udfordringen. Hvis mulighederne synes udtømte inddrages distriktsskolens ressourcecenter, og for daginstitutionerne inddrages Tværfagligt Forum. 2. En leder bringer de fagligheder, der findes på enheden, i spil for at løse udfordringen. Hvis mulighederne synes udtømte, kontaktes den relevante ressourceperson i kompetencecenteret. 3. Under ledelsesansvar inddrages kommunens kompetencecenter for råd og vejledning fra en ressourceperson. Kompetencecenteret kan: Kontaktes telefonisk for råd og vejledning i processen Stille støtte fra en ressourceperson til rådighed, der kommer ud i enheden og drøfter udfordringen og kan efterfølgende medvirke til at finde en løsning. Det kan besluttes, at der er behov for at udarbejde en handleplan. Tankegangen er, at der frikøbes tid hos ressourcepersoner fra eksisterende kompetencecentre. Ressourcepersonerne listes på Kilden, og kan kontaktes direkte af skolens eller daginstitutionens leder for hjælp. Kompetencecentrene beskriver selv på Kilden deres ressourcepersoners kompetencer, samt tilbud om foredrag eller kurser. Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført en række undersøgelser og evalueringer af brugen af ressourcepersoner både på dagtilbuds- og skoleområdet. Evalueringerne tegner et billede af, at en vellykket organisering med ressourcepersoner er afhængig af følgende faktorer: ressourcepersonernes faglige kompetencer, ressourcepersonernes vejledningskompetencer, ressourcepersonernes legitimitet, kollegers viden, klar funktionsbeskrivelse, samt ledelsesopbakning og dialog. Side 10

Disse overvejelser skal indgå i implementeringen af kompetencecentermodellen og i uddannelsen af ressourcepersoner (indsats 6). Implementering af indsatsen 1. Der nedsættes en Implementeringsgruppe for kompetencecentre med repræsentation fra kompetencecentrene, skolerne, dagledergruppen, BUR og Center for Dagtilbud og Skoler. Gruppen får til opgave at implementere kompetencecentrene, i forhold til behovene i skoler og daginstitutioner, og komme med en konkret implementeringsplan, så start kan ske 1. august 2014. Følgende del-opgaver indgår også i implementeringsgruppens kommissorium, en konkretisering af: Hvilke ydelser der skal betales for Hvad de skal koste Hvilke ydelser der i forvejen er betalt Hvordan ydelserne prioriteres i kompetencecenteret, og rekvireres smidigt og hurtigt Hvordan vi sikrer, at vi beholder de eksisterende specialkompetencer i kommunen. 2. Skolernes ledelser, Center for Dagtilbud og Skoler (DS) og Center for Børn, Unge og Familier (BUF) udarbejder i fællesskab overordnede retningslinjer for organiseringen af skolernes lokale ressourcecentre, og for samarbejdet omkring specialklasser. Hensigten er at sikre en ensartet organisering, der hænger godt sammen med etableringen af kompetencecentre, og som tilgodeser de behov der er på tværs af kommunen. 3. Der nedsættes en Netværksgruppe for kompetencecentre; hvor lederne af kompetencecentrene, Uddannelseshuset og andre relevante personer mødes for at sparre med hinanden, med henblik på løbende at opkvalificere ressourcepersonernes indsats og evaluere samarbejdsforløb. 4. Børne- Unge Rådgivningen (BUR) udarbejder et forslag til implementeringsgruppen om hvordan BUR S enheder, i højere grad end i dag, vil prioritere ressourcerne så medarbejderne kan fungere som medpraktikere (assistere) i den pædagogiske praksis. Forslaget skal indgå i følgegruppens arbejde med at implementere kompetencecentre. 5. Børne- Unge Rådgivningen (BUR) udarbejder et forslag til implementeringsgruppen om, hvordan sprog- og læseområdet skal organiseres i kompetencecenter sammenhæng. Forslaget skal indgå i følgegruppens arbejde med at implementere kompetencecentre. 6. Børne- Unge Rådgivningen (BUR) udarbejder et forslag til implementeringsgruppen om, hvordan støttepædagogressourcerne bedst prioriteres fremadrettet, som støtte til det enkelte barn, eller til ressourcepersoner, der kan hjælpe med at opkvalificere medarbejderne i institutionerne. Forslaget skal indgå i følgegruppens arbejde med at implementere kompetencecentre. Økonomien i indsatsen I forbindelsen med arbejdet med udlægning af midler undersøges det, hvor stor en andel af midlerne, der kan afsættes til ressourcepersoner. Indsats 5. Ændre Konsultationsforum til Tværfagligt Forum For at sikre, at der fortsat er mulighed for tværfaglig sparring lokalt, vil vi oprette Tværfagligt Forum i alle dagtilbud og skoler, senest med virkning fra 1. august 2014. Tværfagligt Forum er daginstitutionernes og skolernes lokale forum, hvor udfordringer der giver anledning til bekymring, kan bringes op til tværfaglig drøftelse. Side 11

I Tværfagligt Forum skal samtalen give medarbejderne hjælp, supervision og praktisk vejledning til yderligere at kunne tænke inklusion, før der tænkes i foranstaltninger uden for egen enhed. I daginstitutionerne deltager fast: En leder fra enheden Sprogvejlederen/primære pædagog (efter lederens vurdering) En talepædagog En psykolog Én gang i kvartalet deltager der desuden: En sundhedsplejerske En socialrådgiver Andre relevante fagpersoner deltager efter lederens vurdering. I skolerne deltager: En leder fra enheden En psykolog En sundhedsplejerske En socialrådgiver Andre relevante fagpersoner deltager efter lederens vurdering. Implementering af indsatsen Hvert år senest d. 1. maj udsendes der mødeplan for det næste år til alle (potentielle) faste mødedeltagere. Desuden lægges mødeplanen på den pågældende enheds hjemmeside. Økonomien i indsatsen Indsatsen kræver ikke yderligere ressourcer. Indsats 6. Uddanne ressourcepersoner Vi vil uddanne de ressourcevejledere, der kommer fra kompetencecentrene (indsats 4), og som skal fungere som vejledere i almenskolen og i dagtilbud. Danmarks Evalueringsinstitut har gennemført en række undersøgelser og evalueringer af brugen af ressourcepersoner både på dagtilbuds- og skoleområdet. Evalueringerne tegner et billede af, at en vellykket organisering med ressourcepersoner er, som før nævnt, afhængig af seks faktorer: Ressourcepersonernes faglige kompetencer Ressourcepersonernes vejledningskompetencer Ressourcepersonernes legitimitet Kollegers viden Klar funktionsbeskrivelse Ledelsesopbakning og dialog Disse overvejelser indgår i implementeringen af kompetencecentermodellen, og kompetenceforløbet skal indeholde fokus på de faktorer, der naturligt hører til her. Følgende kompetencer er nødvendige for at ressourcevejlederne kan fungere i praksis. Vejlederen skal: Side 12

Være specialfagligt velfunderet og med et solidt kendskab til fagets metoder og materialer Være interesseret i og motiveret for at søge ny viden og holde sig ajour med sit fags udvikling Have viden om voksenlæring Have fokus på at sætte en proces i gang og påtage sig medansvar for videndeling og fælles handling Have forståelse for de forskellige kulturer i daginstitutioner og skoler Kunne reflektere over egen praksis og egen rolle i at medvirke til at løse en udfordring Der udarbejdes et bredt sammensat kompetenceforløb på cirka 60 timer. Uddannelseshuset har erfaring med at uddanne faglige vejledere, hvor fokus er vejledningsmetodikker og voksenlæring. Implementering af indsatsen Uddannelseshuset udarbejder forslag til kompetenceforløb. Det første forløb starter op i slutningen af 2013, med henblik på, at ressourcepersonerne kan være klar til opgaven fra august 2014. Ressourcepersonerne udpeges af kompetencecentrenes ledelser, der foretager en samlet vurdering og opvejning af behov. Økonomien i indsatsen Kursusudgiften vil være ca. kr. 120.000 og fordeles over budget 2013 og 2014. Beregningen er lavet ud fra 20 personer i 60 timer Midlerne betales af Uddannelseshusets budget til kompetenceudvikling. Udgiften til vikardækning er kr. 16.800 pr. person, der finansieres af de midler der afsættes til at etablere kompetence centre for. Indsats 7. Uddanne inklusionsvejledere Vi vil uddanne inklusionsvejledere, der skal medvirke til at fremme den inkluderende praksis på børne- og ungeområdet. Vejlederne skal støtte udviklingen af vores inkluderende læringsmiljøer og pædagogiske miljøer på skolen og i daginstitutionerne. Inklusionsvejlederne har primært fokus på vejledning af lærere eller pædagoger, dvs. fokus på udviklingen i voksen-voksen-relationen. Inklusionsvejledernes opgave er således at understøtte inklusionen lokalt i enhederne. Inklusionsvejlederen skal på uddannelsen: Erhverve sig en integreret teoretisk og professionsrettet viden og indsigt i inklusive processer i dagtilbud, skole og klub. Viden der bygger på national og international forskning. Erhverve sig viden og kundskaber om børn med særlige behov, set både ud fra et individuelt, et socialt og et samfundsmæssigt perspektiv. Udvikle handlekompetencer i at medvirke til, at styrke inklusiv praksis i dagtilbud, skole- og klubområdet, herunder iværksættelse af udviklingsprojekter. Kompetenceforløbet tager udgangspunkt i 2 moduler fra den pædagogiske diplomuddannelse i specialpædagogik, svarende til 20 ECTS points. De to moduler er: 1. Kontakt, læring og trivsel. Modulet inddrager samfundsmæssige, retslige, institutionelle, aktør og individperspektiver på den inkluderende praksis, og på børn i vanskeligheder. Modul 2 handler om konsulentarbejdets metoder. Modulet sigter mod at give inklusionsvejlederne kompetence til at vejlede og facilitere praksisudviklingsprocesser i samarbejde med ledere, medarbejdere, forældre, børn og andre ressourcepersoner. Modulerne bliver tonet, så de afspejler Helsingørs inklusionsplan, herunder den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) og Børnelinealen. Uddannelse vil kunne organiseres som 2 x 7 ugers heltidsforløb, hvor den studerende får orlov eller som et forløb med en dag om ugen i en periode. Side 13

Der uddannes ca. 60 inklusionsvejledere. Der skal være en inklusionsvejleder på hver skoles undervisningssted, i dagtilbud, Tandplejen, Sundhedstjenesten, Lokalcenteret, familierådgivningen, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), mv. Institutioner kan eventuelt distriktsvis deles om en inklusionsvejleder, hvis uddannelsesforløbet ikke kan passes ind i institutionens planlægning. Der etableres samtidig et netværk for sparring for inklusionsvejledere, der skal fungere på samme måde som andre faglige netværk i folkeskolen. Implementering af indsatsen En af forudsætningerne for at blive uddannet til inklusionsvejleder er, at medarbejderne er villige til at anvender deres SVU, så arbejdsstedet kan bruge midlerne til vikardækning. Uddannelseshuset skal: Sammen med et UCC, udarbejde et kompetenceforløb for inklusionsvejlederne. Modul 1 gennemføres i efteråret 2013. Modul 2 gennemføres i foråret 2014. Gennemføre en 2. uddannelsesrunde af inklusionsvejledere, hvor skoler og institutioner kan vælge at få uddannet inklusionsvejledere efter behov. Etablere et netværk for sparring for inklusionsvejledere. Drøfte behovet for inklusionsvejledere i de enkelte enheder, og mulighederne for at flere kan deles om en inklusionsvejleder med skoleledere, dagledere og BUF s ledere. I det omfang det er relevant, invitere Familiecenter Løvdal og Bregnehøj til at bidrage til undervisningen af inklusionsvejledere. Økonomien i indsatsen Beregningen af selve kursusudgifterne er lavet ud fra 60 personer og baserer sig på, at medarbejderne tager orlov i 7 uger for hvert modul i henholdsvis 2013 og 2014. 2013: Kursusudgiften til betalingen af diplommodulerne vil være ca. kr. 600.000, som kan finansieres via FIRmidlerne. Der er afsat ca. kr. 700.000 til FIR i 2013. 2014: Kursusudgiften til betalingen af diplommodulerne vil være ca. kr. 600.000. Udgiften tages af FIRmidlerne, som forventes også at være 700.000 i 2014. Indsats 8. Afrapportere kompetenceudvikling i daginstitutionernes kvalitetsrapporter Vi vil styrke vores evalueringskultur og synliggøre, at vi prioriterer en høj kvalitet i det pædagogiske arbejde, ved at indføre et afsnit om kompetenceudvikling i daginstitutionernes kvalitetsrapporter. Her skal al gennemført kompetenceudvikling beskrives, og det skal fremgå, hvad det har betydet for den pædagogiske udvikling i institutionen. Side 14

Implementering af indsatsen Alle institutioner skal indføre et afsnit om gennemført kompetenceudvikling i kvalitetsrapporterne. Det skal beskrives, hvilken kompetenceudvikling der har fundet sted, og hvad det har betydet for den pædagogiske udvikling i institutionen. Økonomien i indsatsen Indsatsen kræver ikke yderligere ressourcer. For at styrke den tidlige forebyggende indsats, vil vi: Indsats 9. Indarbejde en handlevejledning for bekymringsbørn i Børnelinealen For at styrke den tidlige indsats vil vi sikre, at alle der arbejder med børn og unge i Helsingør Kommune, har et særligt ansvar for de børn og unge, som de møder i deres virke. Det betyder, at alle ansatte skal have opmærksomheden rettet særligt mod de børn og unge, der på forskellige måder udsender signaler om, at de ikke trives. Det er vigtigt, at barnets eller den unges faldende trivsel tages alvorligt, og at der indledes en tidlig forebyggende indsats med henblik på, at barnet og den unge skal få det bedre. Vi har udarbejdet en liste med en række signaler, der kan være tegn på, at et barn har brug for særlig støtte. Listen består af eksempler og er derfor ikke udtømmende. Den kan anvendes til at sætte ord på bekymringen. Listen indarbejdes i Børnelinealen. Når en bekymring opstår er det vigtigt, at der så tidligt som muligt tages hånd om problemet sammen med forældre, kollegaer og nærmeste leder, så baggrunden for signalerne kan afhjælpes i et samarbejde, så de ikke udvikler sig yderligere. En tidlig og fælles indsats giver bedre muligheder for at støtte barnet eller den unge til at komme ind i en god udvikling. Der er udarbejdet et skema, som beskriver den almindelige sagsgang for, hvordan der skal handles i egen enhed, når man bliver opmærksom på, at et barn eller ung har brug for særlig støtte. Skemaet indarbejdes i Børnelinealen. Skemaet er opdelt i 5 faser, hvor: Faserne 1-4 beskriver hvordan der skal handles, hvis det vurderes, at problemet kan løses i samarbejde med forældrene. Fase 1-4 skal forløbe i samarbejde med nærmeste leder. Fase 5-6 beskriver muligheden for at kontakte eksterne fagpersoner, hvis det vurderes, at barnets eller den unges vanskeligheder ikke han håndteres i egen enhed. Med baggrund i en bekymring, skal det besluttes hvem der i enheden skal være sparringspartner. Ved første sparring drøftes bekymringen, og det afklares, om andre fagpersoner og ledelse skal inddrages. Målet med dette er, at få andres øjne på bekymringen/den bekymrede, så man sammen udforsker om der er en reel bekymring, ved at gøre den objektiv. Det skal sikres, at der i alle enheder er en formel struktur omkring sparring. Det kan enten være én til én sparring eller ved, at der etableres formelle fora f.eks. på tværs af de almindelige strukturer. Det kan være ved sparring med kollegaer fra en anden stue i daginstitutionen. Ved at gå på tværs er der mulighed for at få andre øjne på bekymringen. Det at være nysgerrig og undersøgende i.f.t. bekymringer, muligheder og ressourcer, er der nogle pædagoger og lærere, som er rigtig gode til. Til at udvikle sparring som en formel arbejds- Side 15

form, kan enhederne benytte de medarbejdere, som i forvejen kender til sparring/coaching som nøglepersoner, der kan medvirke til at opkvalificere alle medarbejdere i enheden. Implementering af indsatsen Liste med signaler og handlevejledning ved bekymringsbørn indarbejdes i Børnelinealen. Økonomien i indsatsen Indsatsen kræver ikke yderligere ressourcer. Indsats 10. Udarbejde en ressourcefordelingsanalyse med henblik på at omfordele ressourcer til pædagogisk personale fra SFO og klub til 0-6 års området Vi vil udarbejde en ressourceanalyse, der skal danne grundlag for forslag til, hvordan vi indenfor børneområdets budget kan omfordele, så der tildeles midler til flere pædagoger på 0-6 års området. Når vi vil forbedre den tidlige indsats, så er det nødvendigt at styrke det pædagogiske arbejde med denne målgruppe. En af forudsætningerne for det er at undersøge, hvad der kan gøres for at sikre, at antallet af pædagogtimer i daginstitutionerne bliver højere. Tildelingen af ressourcer er et udtryk for den reelle mulighed for at have uddannet personale ansat. Den eksisterende ressourcetildeling blev politisk besluttet for ca. 15-20 år siden, og der er efterfølgende sket væsentlige besparelser i modellen, som derfor løbende er revideret. Modellen er fra en tid, hvor man troede på at, jo større børn man arbejdede med, des vigtigere var det at have pædagogisk uddannet personale, da der var brug for mere pædagogik. I dag ved vi, at der er brug for lige så meget pædagogik omkring de små børn. Hverdagen i daginstitutionerne former i stor udstrækning barnets udvikling og muligheder i livet, og derfor er det vigtigt, at vi sætter ind og forbedrer kvaliteten af det pædagogiske arbejde i vores daginstitutioner. Vi ved nu, at daginstitutionerne har en stor rolle i at bryde den negative sociale arv, og at mindst 50 % af barnets samlede udvikling sker i daginstitutionstiden. Den eksisterende ressourcetildelingsmodel tildeler daginstitutionerne midler til at ansætte 57 % pædagoger, og den samme andel for SFO og klub er på 70 %. Ressourcetildelingen til pædagoger i vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner er således væsentligt ringere end til SFO og klub. Det vil vi lave om på. Implementering af indsatsen Der nedsættes en Ressourceanalysegruppe, der skal komme med forslag til en omfordeling af ressourcetildelingen til pædagoger fra SFO og klub til 0-6 års området. Gruppen sammensættes bredt af repræsentanter fra hele børne- og ungeområdet, som det har været tilfældet for inklusionsgrupperne. En forbedring af det pædagogiske arbejde med det enkelte barn, må forventes at påvirke hele børne- og ungeområdets arbejde, og derfor skal alle dele af området være med til at udarbejde omfordelingsforslaget. Gruppen har deadline for at aflevere forslaget til Styregruppen for inklusion 1. februar 2014. Resultaterne af ressourcefordelingsanalysen forelægges Børne- og Ungeudvalget, og det besluttes politisk, hvordan det videre forløb skal være. Økonomien i indsatsen Indsatsen kræver ikke yderligere ressourcer. Side 16

Indsats 11. Udarbejde en undersøgelse af antal børn pr. voksen på 0-6 års området, som grundlag for at overveje en anderledes prioritering på området Vi vil undersøge det reelle antal børn pr. voksen i hverdagen. Undersøgelsen skal belyse hvordan vi, inden for den eksisterende økonomiske ramme, kan organisere os anderledes, så vi kan få flere timer hvor børn og voksne er sammen. En ting er, hvor kvalificerede de voksne omkring et barn er, en anden ting er, om der er voksne nok i barnets omgivelser til at sikre udviklingen, nærværet og inklusionen. Der er på 0-6 års området også brug for hænder nok, til f.eks. at udføre praktiske opgaver. Vi ved, at det er en væsentlig faktor, at der er voksne nok, når vi skal forbedre den tidlige indsats og videreudvikle kvaliteten i daginstitutionerne. Vi ved reelt ikke, hvad vores eksisterende ressourcetildeling, og den lokale prioritering i enhederne betyder for antallet af børn pr. voksen i hverdagen. Antallet af voksne omkring børnene afgøres bl.a. af hvilke opgaver der skal løses, hvor f.eks. deltagelse i kurser, praktiske opgaver og møder tager en del af tiden. Vi vil holde resultatet af denne undersøgelse op imod de nyeste forskningsresultater på området. Det kan godt være, at vi ikke har ressourcer til en generel opnormering på daginstitutionsområdet, men vi er nødt til at være åbne omkring problematikken og tale om den, for i det mindste at overveje, hvordan vi kan prioritere anderledes. Implementering af indsatsen Der skal nedsættes en arbejdsgruppe der skal undersøge hvor mange børn der er pr. voksen i hverdagen i institutionerne, og komme med forslag til en anderledes prioritering, så vi maksimerer antallet af voksne omkring børnene i hverdagen. Gruppen har deadline for aflevering af undersøgelsen til Styregruppen for inklusion den 1. februar 2014. Resultaterne af ressourcefordelingsanalysen forelægges Børne- og Ungeudvalget, og det besluttes politisk, hvordan det videre forløb skal være. Økonomien i indsatsen Indsatsen kræver ikke yderligere ressourcer. 5. Evaluering af Inklusion2016-planen Vi kan ikke opstille valide kvantitative målepunker for en årsagssammenhæng for vores inklusionsindsats. Dvs. vi kan ikke entydigt afgøre, om vores inklusionsindsats gør, at vi bliver mere inkluderende, da der er mange faktorer, der påvirker hinanden på tværs. Vi har derfor valgt at følge op på Inklusion2016 ved, at: 1. Styregruppen løbende evaluerer og justerer indsatserne, i de 3 år planen løber 2. Skoler og dagtilbuds kvalitetsrapporter tilføres et afsnit om trivsel og inklusion, med henblik på en løbende dialog om udviklingen i arbejdet med inklusion 3. At inklusionsindsatsen i BUF s enheder evalueres i de decentrale aftaler mellem centerchef og hver enkelt leder Side 17

4. Følge op på udviklingen i Center for Børn, Unge og Familier (BUF) og Center for Dagtilbud og Skoler (DS) kvalitetsmål for 2013, om at andelen af ekskluderede børn og unge skal reduceres med 10 %. Kvalitetsmålet følges i årene frem til 2017 5. Følge op på udviklingen i Helsingør Kommune vedr. det nationale mål om, at 95 % af de 40 årige skal have gennemført en ungdomsuddannelse. Udviklingen i andelen af ekskluderede børn og unge, samt udviklingen i andelen af 40 årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse følges i forvejen årligt af Børne- og Ungeudvalget. Side 18

Bilag: 11.1. Ny organisering Hornbæk Skole Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 10. marts 2014 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 22015/14

Business case Projekttitel Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Skolebestyrelse, forældrebestyrelse, A-med i skolen og på Puk samt ledelse på Puk og Hornbæk Skole, ønsker en ny organisering, hvor Puk (klub og ungdomsklub) er en afdeling af Hornbæk Skole. Baggrunden for dette er de kommende krav, som Skolereformen fastsætter. Herunder især kravene om en længere skoledag for børn og unge samt kravet om et styrket samarbejde mellem skole-, kultur- og foreningsliv. Ud over krav relateret til skolereformen står Hornbæk Skole over for udfordringer på inklusionsområdet, risiko for øget antal udmeldinger fravalg til fordel for andre skoletilbud og et lokalt ønske om øget samarbejde mellem lokale institutioner og foreninger. Vi ønsker at fastholde Puk som et attraktivt tilbud, som fortsat vil blive benyttet af en stor gruppe af børn og unge i byen. Baggrund Vi ønsker attraktive pædagogstillinger i Hornbæk, så kvaliteten i vores tilbud opretholdes og de dygtigste pædagoger fortsat ønsker at arbejde her. Den længere skoledag bevirker at åbningstiden i klubben indskrænkes. Det bliver svært at fastholde attraktive stillinger for pædagoger, hvis ikke der skabes varige muligheder for, at pædagogerne også kan varetage læringsopgaver i dagtimerne. Vi mener, at det pædagogiske arbejde understøttes bedst under en samlet ledelse, der sikre at det er samme vision og værdigrundlag, der forfølges i alle opgaveløsninger. En forankring i én fælles organisation vil betyde en styrkelse af fælles indsatser omkring børnegruppen. Alle enheder vil arbejde ud fra et fælles værdisæt med læring og inklusion som de altoverskyggende pejlemærker. Det tværfaglige samarbejde styrkes i kraft af professionernes særskilte fokusområder, samt de kompetencer hver enkelt medarbejder besidder ud over den tillærte profession. Se nuværende organisation i vedlagte bilag. Side 1, Business case

En organisering med én samlet ledelse har afgørende betydning for kvaliteten af et sammenhængende tilbud for Hornbæks børn og unge. Samlet set vil en ny organisering bestå af fire nye afdelinger. En indskoling med fritidsdel, et mellemtrin, en udskoling og to fritidstilbud fra 4. klasse til 22 år, hvor den daglige pædagogiske leder også har det primære ansvar for udviklingen af hele organisationens samarbejde med foreningslivet. Alle medarbejdere vil kunne varetage opgaver på tværs af afdelingerne. En medarbejder, der er primært forankret i fritidstilbuddet, vil således også kunne varetage pædagogiske opgaver i undervisningstiden. Dermed skabes der muligheder for, at bevare attraktive pædagogstillinger. Inklusion er en grundlæggende værdi i alle afdelinger af skolen. Alle afdelinger skal arbejde med en ny plan for barnets hele dag i mere fleksible rammer, hvor alle elever bliver udfordret og trives. Indskoling Mellemtrin Udskoling 0.-3. årgang 4.-6. årgang 7.-9. årgang 16-22 år Morgenåbning Ideen Undervisning + børn med særlige behov Undervisning +læringscenter Undervisning + samarbejde med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner Fritidstilbud 1 Fritidstilbud 2 Fritidstilbud 3 Samarbejde med foreningsliv Side 2, Business case

Indskoling og fritidstilbud 1 I den ny organisering er indskoling og SFO én fælles afdeling med én leder. Samme leder skal have ansvaret for specielt tilrettelagte forløb for enkeltelever. Alternativ til denne organisering er klublederen overordnet leder for fritidsdelen i indskolingen. Lederområdet er stort og derfor prioriteres en koordinator med ansvar for det pædagogiske tilbud i fritidsdelen samt en koordinerende funktion omkring specielt tilrettelagte tilbud for enkeltelever eller grupper. I den ny organisering er samarbejdet mellem lærere og pædagoger styrket. Lærerne har det primære ansvar for undervisningen. Pædagogerne understøtter elevernes læring og har det primære ansvar for morgenåbning og fritidstilbuddet om eftermiddagen. Både lærere og pædagoger deltager i forældresamarbejdet og arbejder i dagligdagen ud fra et helhedssyn på barnet. Alle børn har en kontaktperson i skolen. For at udnytte skolens bygningsmasse optimalt og understøttende sammenhængen i skoledagen, inddrages nuværende SFO-bygninger Viben og Bikuben, som undervisningslokaler. Dette skaber rum for differentieret undervisning på mindre hold. Mellemtrin Udskoling På mellemtrinnet og i udskolingen skal pædagogerne, som børnene kender fra fritidstilbuddet, understøtte børnenes trivsel og sociale udvikling i undervisningstiden. Dette kan være støtteopgaver, pædagogiske opgaver omkring børnegrupper eller anden form for understøttende aktivitet. Mellemtrinslederen varetager den tværgående opgave, at opbygge skolens læringscenter (tidligere skolebibliotek), hvor skolens faglige vejledere, skolebibliotekarer og it-eksperter er forankret. Læringscenteret skal være bindeled mellem kulturinstitutionerne og skolen. Udskolingslederen varetager den tværgående opgave omkring samarbejde med erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Fritidstilbud 2 og 3, kultur og fritidsliv I en ny organisering ønsker vi fritidstilbud 2 og 3 som ét selvstændigt ledelsesfokus i form af en daglig pædagogisk leder på en selvstændig matrikel. Da fritidstilbuddet i dag er delt i to afdelinger med lange åbningstider bevares den ene eksisterende afdelingslederstilling. PUK s centrale placering i Hornbæk by er attraktiv for børn og unge i Side 3, Business case

aldersgruppen. Det er nemt at kigge forbi og benytte sig af voksenkontakten og de tilbud, der findes i klubben. Ligeledes gør placeringen det let for personalet at følge med i de unges vaner og gøremål efter skoletid. PUK er omdrejningspunktet for et unikt samarbejde mellem skole, lokale interessenter og SSPK. Dette er til gavn for byens børn og unge i udsatte positioner. Den ny organisering vil skabe et bedre fundament for arbejdet med denne gruppe af børn og unge idet pædagogernes indsatser bliver mere helhedsorienterede og kan understøttes i undervisningstiden. I den ny organisering bliver samarbejdet med kultur- og foreningsliv opprioriteret både i undervisningen og i fritidstilbuddet. Det vil skabe en vifte at tilbud for alle vores børn og unge, som får mulighed for at afprøve sig selv i forskellige sportsgrene, musikskole, teaterprojekter m.v. Sådanne samarbejder med ildsjæle i kultur- og foreningslivet vil inspirere og udvikle vores egne tilgange til facilitering af børn og unges læring og trivsel, såvel i undervisningen som i fritidstilbuddet. Den ny organisering understøtter nedenstående to fokuspunkter i Helsingør Kommunes strategikort for Center for Dagtilbud og Skoler: Effekt 1. Vi vil arbejde inkluderende, så flere børn og unge bliver en del af almenområdet Vi vil styrke dialog og samarbejde på hele børne- og ungeområdet Vi vil styrke de professionelles kompetencer og vores evalueringskultur Vi vil styrke den forebyggende indsats 2. Vi tænker i sammenhængende og differentierede indsatser, der kan understøtte tidlig indsats Skole, SFO og klub samarbejder som en enhed Der er endnu ikke truffet beslutning om budget for skole, SFO og klubområdet. Opmærksomhedspunkter Den nye organisering skal senest træde i kraft 1. april 2014 af hensyn til den vedtagne deadline for udmelding af kompetencebehov for de enkelte skoler i kommunen. Dette er afgørende for de berørte pædagogers muligheder for omplacering. Det skal vurderes, hvordan der skabes mening med den ny organisering for alle medarbejdere, herunder fremtidige stillingskategorier, samt hvordan struktur, mødekultur, anvendelse af lokaler, sprogbrug m.v. i organisationen fremover understøtter den nye organisering og det fælles værdigrundlag med udgangspunkt i børn og unges læring og trivsel. Alle Side 4, Business case

medarbejdere skal komme til at føle sig som en ligeværdig del af organisationen. Der skal udarbejdes en kompetencematrix for pædagogerne til brug for en vurdering af de enkelte pædagogers fremtidige opgaver i den nye organisation. Det vurderes at den nye organisering kan håndteres indenfor den nuværende fælles budgetramme for den samlede organisation. Investering En ekstra administrativ medarbejder kan prioriteres ud fra denne ramme, således at ledelsesresurserne frigøres til strategisk-, personale- og pædagogisk ledelse. Vi ønsker at Børne- og Uddannelsesudvalget tager stilling til følgende to scenarier: Scenarier 1) Klubben overgår til folkeskoleloven. Fordele: Skole og klub arbejder under samme lovgivning. Opmærksomhedspunkter: Nuværende forældrebetaling af månedligt kontingent udgør 20% af de reelle driftsudgifter. Vi anbefaler at Byrådet beslutter, at andelen af forældrebetalingen på 20% fastholdes under pilotprojektet. Ligeledes er det nødvendigt, at der tages stilling til mulighederne for, at klubben fortsat kan tilbyde attraktive pædagogiske tilbud (fx koloni, weekendtur eller andre udflugter.), hvor forældrebetalingen er en væsentlig andel af den reelle udgift, idet tilbuddet er frivilligt og ingen sammenhæng har med undervisningen. Ligesom den daglige beskæftigelse kunne opretholdes. 2) Den nye organisering er matrikelledelse. Klubben er fortsat under serviceloven. Der er en samlet ledelse med skolelederen som overordnet matrikelleder. Lignende ordning er vedtaget i Tikøb. Alternativet til en ny organisering er partnerskab mellem skole og PUK. Dog vil dette ikke i samme grad sikre meningsfulde og attraktive stillinger. Det fælles arbejde med inklusion, læring og trivsel vil ikke kunne få samme gennemslagskraft i en samarbejdsaftale. Indstilling Hornbæk Skole er en lille skole, men med samme grænseflader og ledelsesopgaver som de større skoler. Derfor er det nødvendigt at gøre vores organisering effektiv. Den nye organisering har til formål at understøtte følgende områder: Side 5, Business case

1) Bedre og mere effektiv anvendelse af ledelsestid. 2) Bedre og mere effektiv anvendelse af medarbejdernes tid. I en fælles organisation vil medarbejderne skulle deltage i møder med overordnede formål ét sted, ligesom medarbejderne i dagligdagen vil skulle arbejde ud fra én overordnet vision og ét værdigrundlag. 3) En ny organisering vil skabe mere attraktive fuldtidsstillinger, der er mere varige end det er muligt i étårige partnerskabsaftaler. 4) En ny organisering vil sikre et naturligt og integreret samarbejde mellem skole og fritidsdel. Vi ønsker, at Børne- og Uddannelsesudvalget tager stilling til følgende: Vedtagelse af ovenstående toårigt pilotprojekt med virkning fra 1. april 2014 og evaluering januar 2016 Beslutning vedrørende scenarie 1 eller 2 Evalueringen foreslås at tage udgangspunkt i fire ovenstående punkter. Side 6, Business case

Bilag: Nuværende organisering 0.-3. årgang 4.årgang 5.-9. årgang 16-18 år SFO morgenåbning Undervisning Undervisning SFO Klub Ungdomsklub Klub og Ungdomsklub er ikke en afdeling af skolen, men en selvstændig enhed. Undervisningsdelen er i nuværende organisering mindre end i den nye organisering. Dette skyldes at reformen endnu ikke er implementeret. Efter implementeringen vil det lyserøde og det lyseblå område være større og det lilla og det grønne tilsvarende mindre. Side 7, Business case