Proces omkring implementering af ny skolereform

Transkript

1 Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august Skolereformen medfører en længere skoledag med ændrede timetal i mange fag og en helt ny understøttende undervisning, der med andre læringsmetoder og aktiviteter skal understøtte den faglige undervisning. Reformen medfører en række ændringer i skolernes timetal, undervisningens art og indhold og i hvem, der kan varetage dele af undervisningen. Reformen betyder desuden at elever går mere i skole og mindre i fritidstilbud. Den kommende opgave er at omsætte og udvikle skolereformen sådan, at folkeskolen tænkes på en ny måde og hvor elevernes læring er i fokus. Der foreslås etableret en projektorganisation, der skal understøtte implementering af reformen på skoler og institutioner i Fredensborg Kommune. Herved sørges for, at der kan træffes de nødvendige beslutninger og iværksættes nødvendige tiltag op til denne implementering. Børne og Skoleudvalget skal orienteres om vedlagte projektbeskrivelse, der beskriver projektorganisationen og de på nuværende tidspunkt kendte opgaver og leverancer i forbindelse med reformen, og tidsplanen for projektet. Projektbeskrivelsen bygger på den forudsætning, at implementeringen af reformen er ressourceneutral og har KL s og Finansministeriets anbefalinger til opnåelse af dette som grundlag. Sagsfremstilling og økonomi: Formålet med reformen er, at gøre en god skole bedre. Regeringen ønsker med reformen, at alle børn - uanset deres sociale baggrund - skal udfordres og blive dygtigere. Således har folkeskolereformen tre overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Skolereformen træder i kraft den 1. august 2014, dvs. reformen implementeres på skolerne fra skoleåret 14/15 med følgende elementer: Side 1

2 Timetallet øges, så skolerne skal undervise 30 timer i 0-3. klasse, 33 timer for klasse og 35 timer for klasse. 2-3 timer ugentlig er øremærket til lektiehjælp og faglig fordybelse. Disse timer er frivillige for eleverne (kan besluttes fra dag til dag), og skal placeres i ydertimerne om eftermiddagen. Der indføres flere timer i en række fag på forskellige klassetrin: Forhøjelse af dansk i klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af matematik i klasse med én lektion om ugen. Indførelse af engelsk i 1. og 2. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af idræt i 1. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af musik i 1. og 5. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af håndværk og design i 4. klasse med én lektion om ugen. Indførelse af 2. fremmedsprog i 5. klasse med én lektion om ugen og i 6. klasse med to lektioner om ugen. Forhøjelse af timetallet i natur/teknik i 2. og 4. klasse med én lektion om ugen. Indførelse af valgfag fra 7. klasse med to lektioner om ugen. En ugentlig lektion fra 8. klasse i geografi flyttes til 7. klasse, således at der sker en udjævning af timerne mellem de to klassetrin. Indførelse af idræt, motion og bevægelse svarende til 45 minutter i gennemsnit om dagen Alle elever skal i gennemsnit have mindst 45 minutters bevægelse daglig inkl. den skemalagte idrætsundervisning Den tid, der er tilbage når de faste elementer (fagundervisning, lektiehjælp og bevægelse) er trukket fra den samlede skoletid for eleverne, bruges til såkaldt understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal styrke elevernes faglige indlæring. Der udarbejdes fra centralt hold nye målbeskrivelser til fagene, som er mere konkrete og operationelle. Der afsættes fra centralt hold pulje af midler til kompetenceudvikling af lærere og pædagoger med særligt fokus på opgradering af lærernes linjefagskompetencer, så målet om at alle fagtimer varetages af lærere med linjefagskompetence i faget i 2020 kan nås. Færre regler i forhold til elevplaner, kvalitetsrapporter, pædagogisk Side 2

3 råd, klasselæreropgaven mv. Visse elementer indføres først efter næste folketingsvalg, det vil efter al sandsynlighed sig pr. 1. august Det handler om timerne til lektiehjælp/faglig fordybelse, der herefter bliver en obligatorisk del for alle elever og ikke behøver placeres i ydertimerne. Økonomien i folkeskolereformen er fastlagt mellem regeringen og KL i Aftale om kommunernes økonomi2014 fra den 13.juni Heri forudsættes det, at reformen realiseres ved frigjorte ressourcer i SFO og klubtilbud, ved en omprioritering af lærernes arbejdstid, ved DUT-kompensation og øget forældrebetalingsandel i fritidstilbud. Der er tale om en stor omstillingsproces, der involverer mange kommunale aktører, og som Byrådet skal stå i spidsen for. Således er der en række centrale beslutninger, der skal tages i løbet af det næste års tid op til reformens implementering. Implementeringen af skolereformen er et tværgående projekt. Der er mange forhold, der skal tages i betragtning, en række beslutninger, der skal tages og mange, der skal inddrages. Det foreslås derfor en projektorganisation med en styregruppe, en projektgruppe og en række arbejdsgrupper omkring de forskellige temaer i projektet: Skoledagen, arbejdsforhold, kompetenceudvikling, politisk målstyring af skoleområdet, udnyttelse af de fysiske rammer, fritidshjem, SFO og klub samt selvejende institutioner. Inddragelse af medarbejdere sker ved at fællestillidsrepræsentanter for DLF og BUPL indgår projektets styregruppe og i flere arbejdsgrupper. Projektgruppen består af skoleinspektører og områdeledere, der udover at fungere som formænd for de forskellige arbejdsgrupper, står for den løbende dialog med skoler og institutioner. Sideløbende med arbejdet i projektets arbejdsgrupper skal der køre en proces, hvor skoler og institutioner planlægger den konkrete lokale implementering af reformen på baggrund af principper og retningslinjer, der udarbejdes og godkendes politisk. Tids- og procesplan: Overordnet tidsplan for projektet. Arbejdsgrupperne præciserer som det første deres leverancer og centrale milepæle/deadlines, hvorefter de kan tilføjes tidsplanen august 9. august Notat om finansiering af skolereform til budgetseminar 12. august 23. Etablering af projektorganisation august Aftaler med deltagere i projektet, herunder eksterne og fra andre centre 26. august Godkendelse af projektbeskrivelse fra Direktionen Side 3

4 29. august Projektgruppeseminar skoleledere/områdeledere Arbejdsgrupper går i gang med arbejdet omkring konkrete tematikker august - september Materiale til budgetbehandling Skolerne arbejder med input/anbefalinger til (hele) projektet omkring potentialer og udfordringer 3. september Sag på BSU om projektets organisering og proces. Godkendelse af plan Primo september Skolerne går i gang med dialog om udfordringer og anbefalinger i forbindelse med implementeringen af reformen. Anbefalingerne meldes ind i projektet frem til 11/10. november BSU: godkendelse af principper for udarbejdelse af skoleplaner ( samme model som med fusionsplanerne) 12. november, 2. og COK-lederkursus om ny skolereform 3. december december Skolerne går i gang med at udarbejde skoleplaner for implementeringen af reformen 2014 Primo marts Skolernes skoleplaner godkendes i BSU Ca. 1. marts Skolernes planlægning går i gang Central deadline for en række leverancer, der skal ligge til grund for skolernes planlægning 1. august Skoleåret starter, grundlæggende tiltag i skolereform sat i system 1. august Sidste elementer i skolereformen træder i kraft BSU vil løbende blive orienteret om projektets fremdrift og oplæg til de nødvendige beslutninger vil blive præsenteret for udvalg og Byråd. Retsgrundlag: Kompetence: Kommunikation: Folkeskoleloven Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale, Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen Børne- og Skoleudvalget Der etableres et kommunikationssekretariat som en del af projektorganisationen. Kommunikationssekretariatet har det overordnede ansvar for kommunikation, herunder pressestrategi, i forhold til reformen og de medfølgende forandringer. Der etableres en side på hvor der løbende Side 4

5 informeres om beslutninger og planer for implementering af reformen. Bilag: 1 ) 2 ) Indstilling: En ny folkeskole.pdf (132209/13) Projektbeskrivelse Skolereform doc (133951/13) 1. At Børne- og Skoleudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning i Børne- og Skoleudvalg den : Orienteringen taget til efterretning. Fraværende: Claus Birkelyng (L). Side 5