Landbrugets anvendelse af pesticider

Landbrugets anvendelse af pesticider Landbrugets brug af pesticider påvirker omgivelserne langt mindre end tidligere. Der er en række grunde hertil. For det første har Danmark gennemført en meget skrap revurdering af tilladte pesticider. Det har resulteret i, at antallet af tilladte aktivstoffer er faldet fra 213 til 76. Man har fået fjernet de aktivstoffer, der kunne have en uacceptabel virkning på miljø og sundhed. For det andet er forbruget af pesticider faldet markant. Målt i aktivt stof er forbruget reduceret med godt 40 pct. siden slutningen af 80 erne, mens forbruget målt som behandlingshyppighed i samme periode er faldet med ca. 30 pct. For det tredje har den teknologiske udvikling af nyt sprøjteudstyr sammen med en intensiv rådgivnings- og informationsindsats reduceret punktkildeforureningen (udledningen fra vaske- og fyldepladser) og reduceret afdriften til vand- og naturområder. For det fjerde er der etableret dyrkningsfrie eller sprøjtefrie randzoner ved 2/3 af strækningerne langs vandløb og søer. Indsatsen i Danmark betyder, at vi er nået meget længere, end man er nået i andre EU-lande. Der har i den seneste tid været en del debat om landbrugets pesticidforbrug, som af nogen nævnes som stigende og langt fra målet i pesticidhandlingsplanen. Det er et faktum, at pesticidforbruget målt i den såkaldte behandlingshyppighed er steget fra 2,28 i 2006 til 2,40 i 2007, og målet på 1,7 er næppe opnåelig. Men behandlingshyppigheden er en teoretisk indikator, som ikke reelt siger noget om belastningen af omgivelserne. Det vigtigste for miljøet er, at de farligste pesticider ikke bruges længere, at der sprøjtes mere målrettet med nyt udstyr og med større hensyn til omgivelserne, samt at der langs mange vandløb og søer er sprøjtefrie randzoner. I det følgende er der nærmere redegjort for: 1. Revurderingen af tilladte pesticider 2. Forbruget af pesticider

- 2-3. Nyt sprøjteudstyr samt intensiv rådgivnings- og informationsindsats 4. Dyrkningsfrie og pesticidfrie randzoner 5. Anvendelse af pesticider i andre EU-lande 1. Revurderingen af tilladte pesticider I 1993 vedtog man nye regler, hvorefter alle godkendte pesticider skulle revurderes. De skrappe krav førte til, at kun 1/3 af de hidtidige midler blev godkendt. Alle aktivstoffer, som kan have en uacceptabel effekt på miljø, grundvand og sundhed blev fjernet. Målsætningen mod at styre forbruget mod mindre belastende midler er nået. Den samme revurdering er endnu ikke gennemført i EU, hvor man typisk har 300-400 aktivstoffer til rådighed. 2. Forbruget af pesticider Forbruget af pesticider varierer fra år til år bl.a. som følge af ændret afgrødesammensætning og vejrlig. Siden midt i 80 erne er forbruget - både opgjort i mængde solgt aktivstof og i behandlingshyppighed - faldet. 2.1 Aktivstof Forbruget af pesticider, målt i mængden af solgt aktivstof er reduceret med godt 40 pct. fra slutningen af 80 erne og til i dag. I pesticidhandlingsplan I var målet at reducere forbruget af aktivstof til 3.415 tons inden udgangen af 2003. Dette mål blev allerede nået i 1998. I 2007 blev der solgt 3.316 tons aktiv stof, hvilket er 104 tons mere end i 2006. En nærmere redegørelse for udviklingen findes i bilag II (Planteavlsorientering om bekæmpelsesmiddelstatistik 2007). 6000 5000 Salg Salg, glid. gns. Mål 1997 Salg, tons aktivstof 4000 3000 2000 1000 0 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 Figur 1. Salg af pesticider til markanvendelse i landbrugets planteavl 1989-2007. Punkter angiver faktiske tal, medens den røde kurve viser 5-års glidende gennemsnit, og den grønne linje angiver målet i Pesticidhandlingsplan I. (Kilde: Miljøstyrelsen).).

- 3-2.2 Behandlingshyppighed Med Pesticidplan 2004-2009 blev der sat en målsætning om, at behandlingshyppigheden 1 skulle reduceres til 1,7 inden udgangen af 2009. Behandlingshyppigheden er i perioden fra sidst i 80 erne og til i dag faldet med ca. 30 pct. Behandlingshyppigheden steg fra 2,28 i 2006 til 2,40 i 2007. En nærmere redegørelse for udviklingen findes i bilag II (Planteavlsorientering om bekæmpelsesmiddelstatistik 2007). Behandlingshyppighed (BH) 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 BH BH, glid. gns. Mål 2009 0,0 1989 1992 1995 1998 2001 2004 2007 Figur 2. Behandlingshyppighed 1989-2007. Punkterne angiver faktiske tal, mens den røde kurve viser 5-års glidende gennemsnit. Den pink linje angiver målet i Pesticidplan 2004-2009. (Kilde: Miljøstyrelsen). De sidste par år er pesticidforbruget mål i behandlingshyppighed steget, og landbruget må erkende, at en behandlingshyppighed på 1,7 næppe er opnåelig. Det er der en række forklaringer på. Pesticidplanens målsætning på 1,7 bygger på Bicheludvalgets konklusioner fra 1998 og en økonomisk genberegning foretaget af Fødevareøkonomisk Institut i 2003. Målsætningen er således alene resultatet af en teoretisk samfunds- og driftsøkonomisk analyse. 1 Behandlingshyppighed er et teoretisk begreb baseret på salget af aktivstoffer. Det udtrykker antallet af behandlinger med solgte aktivstoffer udbragt i standarddosis. En behandlingshyppighed på eksempelvis 1,9 er udtryk for, at et areal er sprøjtet 1,9 gange med standarddosis. Behandlingshyppigheden kan anvendes til at beskrive udviklingen i bekæmpelsesintensiteten over tid. Ved tolkning af udviklingen skal der dog tages højde for, at bekæmpelsesintensiteten i de respektive afgrøder er forskellig.

- 4 - Behandlingshyppigheden er dermed ikke et udtryk for en optimal pesticidanvendelse under hensyntagen til miljø, natur og sundhed. Derudover har mange af forudsætningerne for beregningen af behandlingshyppigheden vist sig ikke at holde. Bl.a. var det forudsat, at man i stort omfang skulle bruge mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Efterfølgende forsøg har imidlertid vist, at det ikke virker. I bilag 1 er beskrevet 14 forudsætninger fra Bicheludvalget, som ikke længere holder. Der er derfor brug for en revurdering af målsætningen om en behandlingshyppighed på 1,7 og af muligheden for en bedre indikator for pesticidernes belastning af miljø, natur og sundhed. 3. Nyt sprøjteudstyr samt intensiv rådgivnings- og informationsindsats Gennem de seneste 10-15 år er der sket en betydelig teknologisk udvikling af sprøjteudstyr. Udviklingen af lavdrifts- og injektionsdyser betyder, at der ved risiko for afdrift kan skiftes til disse afdriftsreducerende dyser, som giver større dråber, der er meget mindre følsomme for vinden. Endvidere er der udviklet systemer, hvor luft styrer sprøjteduchen ned i afgrøden. Der er påvist en stor reduktion af afdriften med denne teknik. De nyeste sprøjter er udstyret med teknik, der kan styre sprøjtebommen i den korrekte højde over afgrøden. Det betyder yderligere muligheder for at reducere risikoen for afdrift. Moderne sprøjter er udstyret med påfyldeudstyr, der gør det muligt at påfylde bekæmpelsesmidler med minimal risiko for spild. Sprøjterne er også udstyret med skyllevandstank og rengøringsudstyr, så rengøringen kan ske sikkert i marken eller en vaskeplads med opsamling af rengøringsvandet. Rådgiverne i Dansk Landbrugsrådgivning medvirker hvert år til at ny viden om behovsbestemt plantebeskyttelse, som skabes i et stort antal praksisnære forsøg, bliver stille til landmændenes rådighed: Næsten 18.000 bedrifter får udarbejdet sprøjteplan, som indeholder en strategi for bekæmpelse af skadevoldere i afgrøderne ud fra bl.a. viden om ukrudtsbestand og forventninger om angreb af svampe. Knap 11.000 bedrifter abonnerer på nyhedsbreve og godt 4.300 er tilmeldt SMS-service, som i løbet af vækstsæsonen giver informationer om behovsbestemt plantebeskyttelse. Der bliver rådgivet direkte i marken i 442 erfa-grupper med omkring 3.000 bedrifter som deltagere. Der bliver årligt gennemført omkring 15.000 mark- og ejendomsbesøg, hvor en stor del af rådgivningen omhandler plantebeskyttelse. I forbindelse med pesticidplanen, har Dansk Landbrugsrådgivning gennemført yderligere en række rådgivningsaktiviteter med fokus på behovsbestemt

- 5 - bekæmpelse, rådgivning om randzoner samt om god praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler, så pesticidpunktkilder kan undgås. 4. Dyrkningsfrie og pesticidfrie randzoner Dyrkningsfrie og pesticidfrie randzoner langs vandløb og søer har en meget gunstig effekt i forhold til naturen og miljøet. Det er blandt andet slået fast af Det Økonomiske Råd, som i deres rapport fra november 2004 konkluderer, at den største effekt på biodiversitet opnås ved etablering af sprøjtefrie randzoner sammenlignet med pesticidafgift og økologisk jordbrug. Der foreligger endnu ikke nogen statistik over omfanget af randzoner. Dansk Landbrug har tidligere gennemført en analyse, som viser, at halvdelen af landbrugsbedrifterne har vandløb eller søer i tilknytning til bedriften, at halvdelen af bedrifterne med vandløb/søer har etableret randzoner, at arealet med randzoner er fordoblet fra 2004 til 2006 og at der nu er etableret randzoner på knap 2/3 af strækningerne langs vandløb/søer, men på halvdelen af strækningerne er der dog kun etableret 5 m randzoner. 5. Anvendelsen af pesticider i andre EU-lande Pesticidforbruget i de lande, vi normalt sammenligner os med, er betydelig større end i Danmark. Nedenstående figur viser forbruget af pesticider målt som mængde aktiv stof i en række lande. Kg pr. ha 6 5 4 3 2 1 0 Pesticidforbrug, kg aktivstof pr. ha 1990 1991 1992 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Planteproduktion 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Holland UK Tyskland Frankrig Finland Sverige Danmark Nachrichtenbl. Deut. Planzenschutzd. 55. 2003.

- 6 - Når Sverige og Finland ligger lavt i denne opgørelse, skyldes det bl.a., at græs udgør en stor del af det samlede landbrugsareal i disse lande, og at også de nordlige dele af disse lande er med i opgørelsen. Der igangsættes p.t. mange aktiviteter i andre lande til regulering af landbrugets pesticidanvendelse. Danmark har i den forbindelse ofte været brugt som rollemodel. Tabel 1: Regulering af pesticidanvendelsen i forskellige lande Aktivitet DK D NL F UK I B S A Reduktionsmål X X X X X Miljømål X X X X Sundhedsmål X X Pesticidafgift X X IMPstøtteordninger X X X X X X X X X Sprøjtejournal X (X) X X X (X) (X) X (X) Uddannelse af sprøjteførere X X X X X X X X X Tabel 1 viser, at mange lande går efter en risikoreduktion og ikke en forbrugsreduktion. Der er i flere lande fokus på direkte målbare parametre (reduktion af rester i afgrøder, færre pesticider i f.eks. overfladevand m.v.). Frivillige ordninger er dominerende i de forskellige lande, og EU s landbrugsstøtte bruges som kompensation i visse lande.

- 7 - Bilag I Forudsætninger fra Bicheludvalget holder ikke Sammen med Danmarks JordbrugsForskning har Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, udgivet Notat om aktuel plantebeskyttelse i dansk landbrug - pesticidplan 2004-2009 og mulighederne for at nå planens mål. Det fremgår klart af dette notat, at der er behov for at få revurderet de forudsætninger, der ligger bag FødevareØkonomisk Instituts (FØI) beregninger af, hvilken gennemsnitlig behandlingshyppighed, der er optimalt i dansk landbrug - altså de 1,7 i behandlingshyppighed, som er målet i 2009. Der er i det nævnte notat bl.a. peget på følgende 14 forudsætninger hvor beregning af en optimal behandlingshyppighed synes at have ændret sig, hvorfor der kan være behov for en revurdering: 1. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse har vist sig mere problematisk end forudsat i Bicheludvalget. 2. Billedgenkendelse af ukrudt og udvikling af lugerobotter er endnu kun på udviklingsstadiet og vil ikke blive tilgængelig for erhvervet inden for en overskuelig fremtid. 3. På visse områder mangler der stadig pålidelige varslingsværktøjer. Det gælder bl.a. varsling for kartoffelskimmel. Kartoffelskimmel står for ikke mindre end 6,7 pct. af den samlede behandlingshyppighed. 4. Beslutningsstøttesystemer som Planteværn Online anvendes ikke i så stort omfang som forudsat af Bicheludvalget. En væsentlig årsag hertil er, at kun få landmænd har tid til at bruge 1 time pr. ha i vækstsæsonen til at monitere i marken. Derfor skal der ske en yderligere udvikling og mekanisering af monitering for ukrudt og skadevoldere, før der kan opnås fuld effekt af dette værktøj. 5. Positionsbestemt plantebeskyttelse har vist sig noget vanskeligere at praktisere med gevinst end forventet for 8 år siden. 6. Forskningsprojektet om bedriftsorienteret ukrudtskontrol har endnu ikke resulteret i et brugbart værktøj for landmændene. 7. Det er ikke rentabelt på bedriftsniveau - med de nuværende tekniske muligheder og i en travl hverdag - at gennemføre alt sprøjtearbejde som splitbehandlinger, pletsprøjtninger osv. Derfor viser det arbejde som FØI redegjorde for i sin rapport fra 2003 nok nærmere en behandlingshyppighed på 2,0 som det økonomisk optimale på bedriftsniveau frem for de nugældende 1,7.

- 8-8. Strukturudviklingen har gjort forskellen mellem en optimering på delarealer og optimering på bedriftsniveau endnu større. 9. Nye midler godkendes i lavere dosering end tidligere, hvilket gør det vanskeligere at nøjes med stærkt reducerede doseringer end for blot få år siden. Muligheden for at nøjes med reducerede doseringer var en af de væsentligste forudsætninger for det lave måltal. 10. Arealet med reduceret jordbearbejdning er steget væsentligt. Reduceret jordbearbejdning kræver større pesticidanvendelse end i de pløjede systemer. Til gengæld kan denne dyrkningsform have andre miljømæssige fordele. 11. Reducerede kvælstofnormer giver ofte ukrudt bedre mulighed for at konkurrere med afgrøden, hvilket øger behovet for ukrudtsbekæmpelse. 12. Ukrudtstrykket er steget - formentlig som følge af flerårig konsekvent anvendelse af meget lave doseringer. Det betyder, at behovet for ukrudtsbekæmpelse er større end forudsat i Bicheludvalget. En sammenligning af behandlingsindekset opnået i markforsøg med Planteværn Online i perioderne 1996-1998 og 2000-2006 viser, at behandlingsindekset for herbicider i vintersæd fra 1996-1998 til 2000-2006 er steget fra 0,47 til 0,75. For vårsæd er behandlingsindekset i de to perioder ligeledes steget fra 0,38 til 0,51. 13. Tiltag til at forhindre udvikling af resistens hos ukrudt mod visse pesticider betyder, at man ikke altid kan vælge den løsning, der har det laveste behandlingsindeks. 14. Dertil kommer en række andre barrierer som f.eks. det forhold at vejrforhold m.v. kan forhindre en behandling på det optimale tidspunkt hvorfor man er nødt til at øge doseringen. I notatets konklusion fremgår det, at Der er identificeret en række forhold, som har ændret sig siden Bicheludvalgets rapport blev udarbejdet. Der er behov for at gennemføre et større analysearbejde, end det er gjort i nærværende rapport, med henblik på at undersøge årsagerne til den stigende behandlingshyppighed, samt finde den økonomisk optimale behandlingshyppighed. Da behandlingshyppigheden ikke er et generelt accepteret mål for pesticidanvendelsens miljøbelastning, kunne det i samme forbindelse overvejes bl.a. med udgangspunkt i et antal nyere publikationer inden for dette område - at undersøge, om ikke andre indikatorer kunne anvendes. Der er i forbindelse med evalueringen af pesticidplan 2004-2009 igangsat et projekt, hvor man genberegnet økonomisk optimal pesticidanvendelse ud fra p.t. gældende forudsætninger.

- 9 - Bilag II Planteavlsorientering Nr. 09-864 Den 22. august 2008 Landscentret Planteproduktion Bekæmpelsesmiddelstatistik 2007 Resumé og konklusioner: Bekæmpelsesmiddelstatistikken for 2007 viser stort set uændret behandlingshyppighed (BH) i forhold til 2006, idet der er sket et svagt fald på under 1 pct. i BH fra 2006 til 2007 beregnet efter den nye metode. Derimod er BH beregnet efter den gamle metode steget 5 pct. Det er den gamle metode, som lægges til grund ved evalueringen af målopfyldelsen af pesticidplanen. Der noteres en stigning i salg af ukrudtsmidler, og et fald i BH for skadedyrsmidler, mens salget af svampemidler og vækstregulerende midler stort set er uændret. Miljøstyrelsen har offentliggjort Bekæmpelsesmiddelstatistik for 2007, som blandt andet indeholder oplysninger om engrossalget af bekæmpelsesmidler og behandlingshyppigheden for kalenderåret 2007. De væsentligste konklusioner er gennemgået nedenfor. Alle salgstal vil endvidere være tilgængelige i Middeldatabasen under de enkelte aktivstoffer. Det samlede salg af alle typer aktivstoffer ukrudtsmidler (herbicider), svampemidler (fungicider), vækstreguleringsmidler, skadedyrsmidler (insekticider), træbeskyttelsesmidler, rottemidler m.v. var i 2007 på 3.963 tons og er dermed ca. 5 pct. større end salget i 2006, som var på 3.775 tons. Fra publikationen kan det om landbrugets anvendelse nævnes: 1. Salg af aktivstoffer I 2007 blev der solgt 3.316 tons aktivstoffer til anvendelse i landbrugets planteproduktion, hvilket er 104 tons mere end i 2006 svarende til en stigning på 3 pct. Dertil skal lægges 39 tons bejdsemidler. En oversigt over salget i perioden 2004-2007 fordelt på hovedkategorier af midler er vist i tabel 1. Tabel 1. Salg af pesticider til markanvendelse i landbrugets planteavl 2004-2007. Hovedgruppe Mængde aktivstoffer (tons) 2004 2005 2006 2007 Herbicider 2087 2308 2479 2583 Vækstregulerende midler 186 209 140 148 Fungicider 1) 604 693 536 557 Insekticider 1) 22 36 57 28 I alt 2899 3246 3212 3316 1) Bejdsemidler ikke medregnet. Kilde: Miljøstyrelsen.

- 10 - Af tabel 1 fremgår, at der er tale om stigninger i salget af aktivstof for herbicider, fungicider og vækstregulerende midler, mens den solgte mængde aktivstof i insekticider er faldet. Figur 1 viser udviklingen i salget af aktivstof over perioden 1990-2007. Der er ikke siden 1997 sat nye mål mht. forbruget af aktivstof. 6000 5000 Salg Salg, glid. gns. Mål 1997 Salg, tons aktivstof 4000 3000 2000 1000 0 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 Figur 1. Salg af pesticider til markanvendelse i landbrugets planteavl 1989-2007. Punkter angiver faktiske tal, medens den røde kurve viser 5-års glidende gennemsnit, og den grønne linje angiver målet i Pesticidhandlingsplan I. (Kilde: Miljøstyrelsen). 2. Arealgrundlag Grundlaget for beregning af behandlingshyppighed (BH) omfatter kun de behandlede arealer i omdriften. Da økologiske arealer og brak i sagens natur ikke behandles med pesticider, er disse arealer derfor trukket ud. I 2007 er behandlingshyppigheden beregnet på basis af 2.171.000 ha "omdriftsareal". Det samlede areal er faldet med 1,5 pct. fra 2006 til 2007. Arealet med vintersæd er forøget med 5 pct. fra 2006 til 2007, medens vårsædsarealet er faldet med 18 pct. En del af sidstnævnte fald skyldes dog, at triticale tidligere fejlagtigt har været regnet under vårsæd. Der er sket en kraftig forøgelse af arealerne med raps (+ 44 pct.), og et fald i arealet med frøproduktion (- 15 pct.), mens der er relativt små ændringer for de øvrige afgrødegrupper. 3. Behandlingshyppighed Tabel 2 og 3 viser, hvordan behandlingshyppigheden har udviklet sig de seneste fire år, hvor beregningen er sket efter henholdsvis den nye og den gamle metode. Hyppigheden er lidt højere (5-10 pct.) efter den nye metode, hvor aktivstoffet tæller med

- 11 - samme værdi, uanset om stoffet har været anvendt rent eller i en blanding med andre stoffer. Den gennemsnitlige behandlingshyppighed beregnet efter den nye metode er næsten uændret fra 2006 til 2007 og dækker over, at BH for insekticider er faldet, mens herbiciderne tegner sig for en stigning. Faldet for insekticiderne svarer til 0,17 i absolutte tal, eller et fald på 36 pct., hvorefter BH er på samme niveau som i 2004-2005. Stigningen i BH for herbicider svarer til 8 pct. Ved anvendelse af den gamle beregningsmetode fås derimod en stigning i behandlingshyppighed på samlet 5 pct., se tabel 3. Tabel 2. Behandlingshyppighed i 2004-2007, beregnet efter den nye metode. Hovedgruppe Behandlingshyppighed (ny metode) 2004 2005 2006 2007 Herbicider 1,40 1,46 1,44 1,56 Vækstregulerende midler 0,12 0,13 0,08 0,11 Fungicider 1) 0,61 0,63 0,52 0,54 Insekticider 1) 0,27 0,28 0,47 0,30 I alt 2,39 2,49 2,52 2,51 1) Bejdsemidler ikke medregnet. Kilde: Miljøstyrelsen. Tabel 3. Behandlingshyppighed i 2004-2007, beregnet efter den gamle metode. Hovedgruppe Behandlingshyppighed (gammel metode) 2004 2005 2006 2007 Herbicider 1,35 1,42 1,41 1,52 Vækstregulerende midler 0,11 0,13 0,08 0,11 Fungicider 1) 0,54 0,57 0,47 0,49 Insekticider 1) 0,18 0,21 0,32 0,28 I alt 2,18 2,32 2,28 2,40 1) Bejdsemidler ikke medregnet. Kilde: Miljøstyrelsen. Figur 2 viser udviklingen i behandlingshyppigheden (gl. metode) over en længere periode, 1990-2007.

- 12 - Behandlingshyppighed (BH) 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 BH BH, glid. gns. Mål 2002 Mål 2009 MST 3 års gns. 0,0 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 Figur 2. Behandlingshyppighed beregnet efter den gamle metode 1989-2007. Punkterne angiver faktiske tal, mens den røde kurve viser 5-års glidende gennemsnit. Den sorte linje angiver de 3-års gennemsnit, som Miljøstyrelsen har valgt som udgangspunkt for at vurdere udviklingen i forbruget. Den grønne og pink linje angiver målet i henholdsvis Pesticidhandlingsplan II og Pesticidplan 2004-2009. (Kilde: Miljøstyrelsen). 4. De enkelte aktivstoffer og grupper af midler Tabel 4 viser de 15 aktivstoffer, som repræsenterer de største teoretisk behandlede arealer (beregnet som salget divideret med normaldosis) i 2007. Det er stort set de samme aktivstoffer og samme rangorden som i 2006, dog er pyrethroiderne (særligt cypermethrin) lavere placeret på listen i 2007 grundet faldet i BH for insekticider. De 15 viste aktivstoffer repræsenterer 63 pct. af det samlede teoretisk behandlede areal, hvilket er næsten uændret i forhold til 2006. Tabel 4. De 15 aktivstoffer, som i 2007 repræsenterer de største behandlede arealer. Aktivstof (eksempel på produkt) Teoretisk behandlet areal 2007, ha (standarddosering) Andel af samlet behandlet areal, pct. glyphosat (Roundup Bio) 902.694 17 epoxiconazol (Opus) 327.648 6 alpha-cypermethrin (Fastac) 236.106 4 mancozeb (Dithane) 219.520 4 tribenuron-methyl (Express) 212.667 4 prosulfocarb (Boxer) 212.186 4 diflufenican (DFF, Pelican) 205.335 4 fluroxypyr (Starane) 191.359 4

- 13 - MCPA 166.828 3 tau-fluvalinat (Mavrik) 160.951 3 iodosulfuron-methylnatrium (Hussar) 139.378 3 metsulfuron-methyl (Ally) 135.975 2 ethephon (Cerone/IT-Ethephon) 120.447 2 bromoxynil (Oxitril) 116.262 2 pendimethalin (Stomp) 109.024 2 Tabel 5 viser de 10 aktivstoffer, som udviser de største ændringer i teoretisk behandlede arealer fra 2006 til 2007. Tabel 5. De 10 aktivstoffer, for hvilke ændringen i teoretisk behandlet areal mellem 2006 og 2007 har været størst. Aktivstof (eksempel på produkt) Beh. areal 2006, ha Beh. areal 2007, ha Ændring 2006-07, ha cypermethrin (IT-Cypermethrin) 499.614 48.279-451.335 dimethoat (Perfekthion, Danadim) 117.907 0-117.907 ethephon (Cerone, IT-Ethephon) 27.070 120.447 93.377 alpha-cypermethrin (Fastac) 155.700 236.106 80.406 glyphosat (Roundup Bio) 823.641 902.694 79.053 thiacloprid (Biscaya) 0 78.333 78.333 clopyralid (Matrigon) 44.163 108.845 64.682 propiconazol (Tilt/Bumper) 122.704 66.632-56.072 fluroxypyr (Starane) 152.908 191.359 38.451 diflufenican (DFF, Pelican) 166.906 205.335 38.429 Blandt aktivstoffer, som ikke er vist i tabel 5, noteres stigninger i teoretisk behandlet areal for propyzamid (Kerb), cyazofamid (Ranman), prothioconazol (Proline), ferrifosfat (Ferramol) og boscalid (Cantus), mens der noteres fald for MCPA, chlormequat-chlorid (CCC-midler), tribenuron-methyl (Express) og pyraclostrobin (Comet/Opera).

- 14 - Behandlingshyppighed, ny (BH) 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Herbicider Vækstreg Fungicider Insekticider Figur 3. Behandlingshyppighed (BH) beregnet efter den nye metode, opdelt efter pesticidgruppe 1997-2007. Den grønne kurve angiver herbicider, orange fungicider, pink insekticider og blå vækstreguleringsmidler. (Kilde: Miljøstyrelsen). Figur 3 viser udviklingen i behandlingshyppigheden 1997-2007 efter den ny beregningsmetode for de fire grupper af pesticider. Behandlingshyppigheden for herbicider faldt i starten af perioden og nåede et foreløbigt minimum i 2001, hvorefter den er steget og i perioden 2003-2007 har ligget på et højere niveau med stigende tendens. For fungicider synes forbruget at have været relativt stabilt i hele perioden, med en tendens til lavere forbrug i 2000-2003. Vækstreguleringsmidler viser også et relativt stabilt billede, når der ses bort fra tilfældige fluktuationer. Derimod varierer forbruget af insekticider meget mere årene imellem, hvilket afspejler de forskellige behov for skadedyrsbekæmpelse i de forskellige år, lagerforskydninger samt for 2007 et skift i de anvendte midler (se nedenfor). Herbicider Salget af herbicid-aktivstoffer er steget med godt 4 pct. fra 2006 til 2007, mens behandlingshyppigheden beregnet efter den nye metode er faldet med næsten 8 pct. I 2007 udgjorde herbicider 78 pct. af det samlede salg af aktivstof, og herbicidbehandlede arealer udgjorde 63 pct. af de samtlige teoretisk behandlede arealer. Begge tal er på niveau med eller lidt højere end 2006. Salget af glyphosat er højere end nogensinde tidligere. Glyphosat tegner sig for 44 pct. af salget af herbicider og 27 pct. af det teoretisk behandlede areal med herbicider, mens "minimidler" tilsammen udgør andre 20 pct. Salget af glyphosat er, som det fremgår af tabel 5, steget kraftigt, og salget i 2007 har en størrelse svarende til, at ca. 40 pct. af landbrugsarealet kan behandles. Der noteres også stigninger i behandlede arealer med clopyralid (Matrigon), fluroxypyr (Starane) og diflufenican (DFF), mens MCPA og tribenuronmethyl (Express) tegner sig for fald. Der noteres et fortsat stort salg af midler mod græsukrudt i korn på niveau med tidligere år.

- 15 - Vækstreguleringsmidler Salget af vækstreguleringsmidler er steget med ca. 6 pct. i 2007, og behandlingshyppigheden beregnet efter den nye metode er steget med 38 pct. Stigningen i 2007 skyldes især større salg af restlagre af aktivstoffet ethephon (IT-Ethephon) i forbindelse med revurdering af dette aktivstof og efterfølgende udfasning fra markedet. Der er sket et fald i salg af aktivstoffet chlormequat-chlorid (CCC), som sammen med ethephon tegner sig for langt størsteparten af det behandlede areal. Da vækstreguleringsmidlerne udgør den mindste gruppe af bekæmpelsesmidler, som kun tegner sig for 4 pct. af det samlede behandlede areal, kommer en lille ændring til at se voldsom ud, og stigningen kan som nævnt meget vel skyldes lagerforskydninger. Fungicider Salget af fungicid-aktivstoffer er steget omkring 4 pct. fra 2006 til 2007, og behandlingshyppigheden beregnet efter den nye metode er ligeledes steget med ca. 4 pct. Der noteres stigninger i arealerne behandlet med prothioconazol (Proline), boscalid (Cantus og Bell) samt kartoffelfungiciderne cyazofamid (Ranman) og metalaxyl-m (Ridomil Gold), mens arealerne behandlet med propiconazol (Tilt/Bumper) og pyraclostrobin (Opera) er faldet. De dominerende aktivstoffer er fortsat epoxiconazol og mancozeb, som tegner sig for henholdsvis 27 og 19 pct. af det teoretiske fungicidbehandlede areal. Insekticider Endelig viser insekticiderne et fald på 51 pct. i salget af aktivstoffer og 36 pct. i det teoretisk behandlede areal. Pyrethroiderne tegner sig for 82 pct. af det teoretiske insekticidbehandlede areal, hvilket er på niveau med 2006. Der er særligt fald i behandlet areal med cypermethrin (i forbindelse med udfasning af en bestemt type cypermethrin) og dimethoat (sælges ikke længere, da det ikke er godkendt), mens alpha-cypermethrin (Fastac) og thiacloprid (Biscaya) viser stigninger i de teoretisk behandlede arealer. Faldet i pyrethroidsalget i 2007 modsvares af den kraftige stigning, som fandt sted fra 2005 til 2006, og må altså primært tilskrives lagerforskydninger i detailledet. 5. Kommentarer vedr. ændringer fra 2006 til 2007 Tallene fra bekæmpelsesmiddelstatistikken viser engrossalget af pesticider fra 1/1 til 31/12 og afspejler ikke fuldstændigt den faktiske anvendelse af midlerne i landbruget. Man bør derfor altid betragte ændringer over en periode, f.eks. som 5-årige glidende gennemsnit som vist på figurerne. Miljøstyrelsen anvender i statistikken 3- årige gennemsnit. Der er dog ikke tvivl om, at de seneste års stigninger i behandlingshyppigheden viser en reel tendens. Den milde vinter 2006-07 medførte, at der i foråret 2007 var behov for opfølgende bekæmpelse af særligt græsukrudt, men også tokimbladet ukrudt mange steder i vintersæd. Det relativt lune efterår 2007 bød på særdeles gunstige vilkår for ukrudtsbekæmpelse i vintersæden, hvilket betød stort salg af aktivstoffer til dette formål. Der er da også noteret fortsat høje salgstal for prosulfocarb (Boxer), diflufenican (DFF, Pelican), og pendimethalin (Stomp). Ændringen vedr. glyphosat fra 2006 til 2007 skyldes, at glyphosat i stigende omfang anvendes mod rodukrudt før høst og i stub, samt at der er sprøjtet en del brakmar-

- 16 - ker i forbindelse med genopdyrkning i efteråret 2007. Brakarealet indgår som nævnt ikke i beregningen af, hvorfor den opgjorte BH for glyphosat er for stor. Udbredt lejesæd i 2007 gjorde det endvidere nødvendigt at nedvisne gengroning af ukrudt på en del arealer. Den lille stigning i fungicidsalget afspejler, at der i foråret 2007 var stort behov for at bekæmpe rustsvampe i kornafgrøderne. Angrebene af Septoria udviklede sig relativt sent. Beslutningen vedr. septoriabekæmpelse tages i maj primo juni, og først efter sæsonen var det muligt at fastlægge den optimale indsats ved svampebehandling i vinterhveden. Behovet for skimmelbekæmpelse i kartofler var stort i 2007, og der noteres i overensstemmelse hermed en øget behandlingshyppighed i kartofler. Det store fald i salget af pyrethroider er ikke udtryk for en reel ændring af sprøjteadfærd, idet der på grundlag af det nye registreringsnet for bladlus er udført en del sprøjtninger mod bladlus i vinterbyg og vinterhvede i efteråret som forebyggelse af smitte med havrerødsot i det milde efterår. Dertil kommer bekæmpelse af rapsjordloppens larve (efterår) og glimmerbøsser (forår) i vinterraps. Anvendelsen af andre pyrethroider, som ved normal anvendelse udløser et lavere BH end cypermethrin har været medvirkende årsag til faldet i BH for insekticiderne. Ser man på behandlingshyppigheden på afgrødeniveau, er der kun beskedne ændringer fra 2006 til 2007. I kartofler er behandlingshyppigheden steget fra 10,81 til 11,38, og den relativt høje indsats i raps svarende til BH 2,76 er på niveau med 2006 og afspejler bl.a., at rapsen bruges til at sanere for græsukrudt. Med hensyn til arealfordelingen er der sket et markant skift fra vårsæd til fordel for vinterraps og vintersæd. Dette giver i sig selv et større behandlingsindeks uanset beregningsmetode, da der ikke foretages nogen korrektion for sædskiftesammensætning. Således forklarer ændringen i afgrødevalget ca. 50 pct. af stigningen af BH fra 2006 til 2007. Dertil kommer de afledte faktorer som større forekomst af græsukrudt pga. hyppig vintersædsdyrkning og merforbruget af glyphosat, som forklarer ca. 25 pct. af stigningen. 6. Kommentarer vedr. langsigtede ændringer i pesticidforbruget Pesticidforbrugets størrelse bestemmes af mange forhold, hvoraf nogle nævnes i det følgende. En årsag til øget forbrug af herbicider siden 2001 er, at man på mange bedrifter ser konsekvenserne af en flerårig konsekvent anvendelse af reducerede doseringer af ukrudtsmidlerne, hvilket i kombination med den hyppige dyrkning af vintersæd og vinterraps og mindre anvendelse af stubharvning har medvirket til, at særligt græsog rodukrudt er blevet opformeret over en årrække. Græsmidlerne, som anvendes i korn om foråret, er for smalspektrede til, at almindelige ukrudtsarter kan behandles med ét middel. Er der f.eks. forekomst af enårig rapgræs og gold hejre i samme hvedemark, kræver dette en indsats med relativt høje doseringer af to herbicider, hvilket selvsagt medvirker til at forøge forbruget. Endvidere ses, at de tidlige forårssprøjtninger i korn, som er praktiseret gennem de senere år, selekterer for senere

- 17 - fremspirende ukrudt, som f.eks. snerlepileurt, der mange steder kræver en ekstra sprøjtning. Der er desuden i løbet af årene set øget forekomst af visse skadegørere og kommet nye muligheder for bekæmpelse af eksisterende skadevoldere, som medvirker til at øge forbruget. Her kan bl.a. peges på bladlus, som om efteråret spreder havrerødsot i vintersæden, hvedegalmyg i vinterhvede, rapsjordlopper i vinterraps, svampesygdommen hvedebladplet i hvede samt muligheden for selektiv bekæmpelse af kvik og hejre-arter i vintersæd samt kvik i majs. Der har i 2. halvår af 2007 været udsigt til høje priser for afgrøder produceret i 2007-2008, hvilket formentlig også afspejles i indsatsen med særligt insekticider i efteråret 2007. De lave omkostninger til pyrethroidsprøjtninger kombineret med høje prisforventninger på afgrøderne gør, at det i mange tilfælde kun skal relativ svage angreb til at gøre sprøjtningen økonomisk rentabel. Dette understreger værdien af at have et landsdækkende registreringsnet for diverse skadedyr, således at indsatsen regionalt set kan justeres til årets behov. Endelig kan det nævnes, at der er en tendens til, at nye aktivstoffer bliver godkendt med maksimaldoseringer, som giver mindre elastik i markdoseringerne. Dette bevirker, at behandlingshyppighed som måleenhed har tendens til at skride henover årene, således at den samme indsats bliver afspejlet i større og større behandlingshyppighed. En uddybning af mange af disse forhold kan findes i Notat om aktuel plantebeskyttelse i dansk landbrug, Pesticidplan 2004-2009 og mulighederne for at nå planens mål (Planteavlsorientering nr. 09-781). Dette notat er udarbejdet i 2005 og opdateret i 2006 i samarbejde mellem Danmarks JordbrugsForskning og Landscentret, Planteproduktion. Den netop offentliggjorte bekæmpelsesmiddelstatistik vil indgå som et element i den politiske proces i forbindelse med evalueringen af Pesticidplan 2004-2009, som planlægges gennemført i løbet af de kommende måneder. Jens Erik Jensen; Poul Henning Petersen; Ghita Cordsen Nielsen Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2007 fra Miljøstyrelsen