Spisevenner og madborgerskab - Fællesskaber gennem måltider Inspirationskatalog Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune 2015
Indhold Forord ved Anne Hjernøe tv-vært, madskribent og styregruppemedlem 3 Hvad er Projekt Spisevenner? Baggrund og formål 4 Styregruppe og stormøde - Sådan kom vi i gang 5 Sådan er det gået 6 Opmærksomhedspunkter og andre former for spisevenner 8 Reportager fra spisegrupper: Hold op, hvor smager det godt! (Magasinet Vital, dec. 2014) 9 Suppeaftener er et hit (Magasinet Vital, dec. 2013) 11 2
Forord ved Anne Hjernøe Madskribent, tv-vært og medlem af Styregruppen for Projekt Spisevenner Jeg har altid holdt på, at der sker noget særligt, når man samler en gruppe mennesker omkring det samme bord og den samme mad. Det gælder lige fra de allermindste i vuggestuerne, der skal lære at smage og spise nye, spændende retter, til vores ældre, der måske er blevet mere småtspisende med alderen. Omkring et bord opstår der automatisk et fællesskab, som alle kan deltage i. Vi har alle sammen en holdning til maden, vi har en referenceramme fra tidligere måltider. Når der kommer mad på bordet, har vi noget at forholde os til og noget at tale om, også selv om vi måske ikke kender hinanden i forvejen. Mad bryder barrierer ned og åbner døre. Jeg har indtaget et væld af måltider rundt omkring i hele verden og oplevet, hvordan mad kan give en følelse af fællesskab og bortmane ensomhed, også selv om man ikke engang taler det samme sprog. Mad skal indtages i fællesskab. Det gavner appetitten at spise sammen med andre, og for mange mennesker er det dagens højdepunkt, når man samles omkring bordet. Det er her, man får vendt store og små problemer. Det er her, man udveksler historier, og det er her, man ser og bliver set. Der er ingen mennesker, der har godt af at spise alle måltider helt alene hver eneste dag. For mig har det været rigtig vigtigt at indgå i Styregruppen for Spisevenner. Jeg mener, vi skal gøre alt hvad vi kan for at få folk ud af ensomheden. Jeg er utrolig glad for blot at være en lillebitte del af et fællesskab, der gør folk stærkere og gladere. Det er ganske enkelt et projekt, der giver virkelig god mening for alle, der bliver berørt af det. Anne Hjernøe 3
Hvad er Projekt Spisevenner? Baggrund og formål I dette inspirationskatalog kan du læse om, hvordan vi i Aarhus Kommune har arbejdet med bekæmpelse af ensomhed gennem spisefællesskaber. Du kan læse, hvordan vi kom i gang og hvordan det er gået to år efter projektets opstart. På de sidste sider kan du møde to af spisefællesskaberne. Formålet med Projekt Spisevenner er ganske enkelt: At skabe fællesskaber med måltidet som samlingspunkt. Mange mennesker føler sig ofte ensomme. Andre savner ind imellem selskab og nogen at spise sammen med. Og andre er måske bare nysgerrige på at møde nye mennesker. Spisevenner og madborgerskab er for alle os, der kan nikke genkendende til noget af dette. I Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune er bekæmpelse og forebyggelse af ensomhed et vigtigt indsatsområde. Den primære målgruppe for Projekt Spisevenner er ældre men spisefællesskaberne kan være for alle. Hver fjerde ældre oplever ofte eller af og til ensomhed. Det kan enten komme til udtryk ved, at man føler sig uønsket alene, eller alene selv om man er sammen med andre 1. At være alene er altså ikke det samme som at føle sig ensom. Skal vi komme ensomhed til livs og skabe mere fællesskab, er det en fælles opgave: Projekt Spisevenner har kun kunnet lade sig gøre takket være en stor indsats blandt frivillige, foreninger, medarbejdere og borgere. Vi håber, at vi med dette katalog kan inspirere endnu flere til at spise med: Uanset om du er gammel, ældre, ung - eller et sted derimellem. Du kan finde kontaktoplysninger på frivilligkoordinatorerne og foreninger på www.aarhus.dk/frivillig, hvis du vil vide mere. 1 Kilde: Marselisborg - Udvikling, Kompetence og Viden: Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? (2012) 4
Styregruppe og stormøde Sådan kom vi i gang Spisevenner er et samarbejde mellem Sundhed & Omsorg i Aarhus Kommune herunder lokalcentre og medarbejdere samt frivillige og foreninger. Der er i dag over 50 initiativer i gang og flere på vej. De enkelte initiativer er organiseret og drives lokalt de fleste steder med en medarbejder eller frivillig som tovholder. Initiativerne består primært af forskellige spisegrupper og større fællesspisningsarrangementer. For at kickstarte projektet blev foreninger, frivillige, medarbejdere og ledere inviteret til et stormøde. Der var oplæg i plenum: Hvad er ensomhed og hvad kan mad gøre for at skabe fællesskaber? Derudover havde vi inviteret forskellige initiativtagere, der allerede havde erfaringer med spisegrupper eller 1:1-spisevenner. Dem kunne man møde og udveksle idéer med på inspirationsstande. At føre en idé ud i livet kræver ind imellem midler til at komme i gang. Stormødet blev derfor også brugt til at fortælle om, hvordan der kunne søges puljemidler. Midlerne kunne søges fem gange over en periode på halvandet år. Ved uddelingen af midler blev der lagt vægt på følgende: Bæredygtighed: At spisevennerne kan fortsætte også efter projektperioden (evt. med tilskud til forplejning af frivillige). At det beskrives tydeligt, hvem der er initiativtager, hvem det skal komme til gavn og hvordan aktiviteten skal udføres. At det er tydeligt, hvordan projektet er ensomhedsbekæmpende og -forebyggende. Aktiviteter i sig selv er ikke nødvendigvis ensomhedsbekæmpende. Puljemidlerne er særligt gået til frivilligforplejning og annoncering og PR for de forskellige initiativer. Forpligtelse gennem vidensdeling: Et vigtigt princip for puljen har været enkelthed: Det skulle være nemt at søge og hurtigt at få svar. I stedet for at lade ansøgerne bruge kræfter på at indsende regnskab, forpligter man sig som projektholder ved at dele viden ud og fortælle andre om sin idé. 5
En styregruppe bestående af tre frivillige med forskelligt kendskab til frivillighed og måltider, samt chefen for frivilligområdet i Sundhed & Omsorg, har behandlet ansøgningerne. En tovholder fra Sundhed & Omsorg har været ansvarlig for planlægning af stormøder, mødeindkaldelser i styregruppen, bevillingsbreve og har fungeret som kontaktperson for de lokale projekter. Sådan er det gået Knap to år efter projektopstart er status på Projekt Spisevenner: I alt har mellem 500 og 600 borgere fået nye spisebekendtskaber - nogle i mindre grupper, andre gennem større arrangementer. Der er på nuværende tidspunkt 35 spisegrupper i gang, hvor samme gruppe mødes enten hver eller hver anden uge. Det drejer sig om cirka 300 borgere i alt. Der er omkring otte grupper i opstartsfasen. Dertil kommer et par spisegrupper, der er afviklet, og hvor nogle deltagere nu mødes privat. Derudover er cirka 15 frivillige spisevenner tilknyttet forskellige plejeboligafdelinger. 12 initiativer har som omdrejningspunkt haft større fællesspisningsarrangementer for både ældre og yngre i et lokalområde. Spisegrupperne Spisevenner kan både mødes 1:1, hvor en frivillig spiseven og en spisevært spiser sammen. Det kan også være små eller større grupper, der mødes over et måltid evt. med en frivillig tovholder. I Aarhus har de fleste ansøgere søgt midler til spisegrupper. Grupperne består typisk af 5-12 personer. Ideen til spisegrupperne startede blandt andet hos frivilligkoordinator Anette Nielsen: Spisegruppen har jeg samlet, fordi der var venteliste til at få besøgsvenner. I gruppen får de ikke bare én kontakt, men et helt fællesskab og frokost oveni. Efterhånden som gruppen tog form med de første interesserede, er flere kommet til. Gruppen har kørt i over to år nu, med fast ugentlig frokost. Et par af mændene er begyndt at træne sammen, og er kommet med i et mandenetværk, der tager på udflugter. Til jul inviterede en af dem gruppen hjem til julehygge. Hvis en er udeblevet, ringer de for at høre, om alt er ok. På den måde har det udviklet sig til meget mere end en spisegruppe. Det er supergodt! - Anette Nielsen Frivilligkoordinator 6
Mange af spisegrupperne mødes på det nærmeste lokalcenter, hvor de spiser sammen i caféen. Grupperne består typisk af beboere i lokalområdet. Nogle spisegrupper består af beboerne i et specifikt ældreboligområde, der tidligere ikke havde meget med hinanden at gøre. At få mennesker til at spise sammen, der ikke plejer at gøre det, kræver opsøgende arbejde. Her har samarbejdet mellem frivillige tovholdere og medarbejdere spillet en stor rolle. Flere projektholdere fortæller, hvordan mund-til-øre-metoden er en forudsætning: Det kan være et større benarbejde at få de første brugere med i spisegrupperne. Men når det lykkes, er det nemmere at få flere med. Kommunens frivilligkoordinatorer har spillet en stor rolle i det opsøgende arbejde. Mange nævner også, at forebyggelseskonsulenterne har haft en vigtig rolle i at nå ud til mulige deltagere i spisegrupperne. Derudover er deltagere til spisegrupperne fundet gennem frivillige og gennem brugernes egne bekendte. Også samarbejde med hjemmeplejen har været en succes flere steder, da hjemmeplejen kender mange borgere og har opbygget et tillidsforhold til dem. Derudover er brugere til spisegrupper forsøgt nået gennem uddeling af madbilletter, opslag i kirkeblade m.m. Flere projekttovholdere fortæller, at det er væsentligt, at grupperne ikke bliver alt for store: Nogle har måske svært ved at høre og kan ikke være med i snakken i en større gruppe. Det kan også være en god idé at tænke spisegruppen sammen med allerede igangværende aktiviteter på f.eks. lokalcentret. Én spisegruppe mødes f.eks. samme dag, som der er udflugter på lokalcentret. Det har betydet, at flere af deltagerne har fået mod på at tage med på udflugter. Flere projektholdere fortæller, at de har gode erfaringer med at tage på udflugter indimellem det ryster gruppen sammen og man får noget fælles at tale om. De fleste grupper har en frivillig tovholder, der sørger for, at alle føler sig velkomne og støtter op om, at der kommer gang i snakken. I flere grupper er der også tilknyttet en frivillig chauffør, der kører de borgere, der ikke selv kan komme ned på fx lokalcentercaféen. 7
Opmærksomhedspunkter Og andre former for spisevenner Der er ikke nogen færdig opskrift på, hvordan vi forebygger og kommer ensomhed til livs gennem spisefællesskaber. Men vi har sammenfattet nogle opmærksomhedspunkter ud fra de erfaringer, tovholderne har gjort sig: Indtænk transport og mulighed for at følges, når gruppen skal mødes. Vær opmærksom på, hvordan der inviteres og bydes velkommen. Der er ikke mange, der har lyst til at være med i kommunens ensomhedsprojekt. Spisegruppen kan mødes over andre ting end blot måltidet. Det kan give mere at snakke om det kan fx være film eller udflugter. En frivillig tovholder kan hjælpe med at få gang i snakken og skabe tryghed omkring det at deltage. Mindre grupper kan være godt, hvis én eller flere af deltagerne har svært ved at høre eller rumme for mange mennesker. Andre aktiviteter kan tænkes ind brugerne er måske interesserede i at deltage i andre aktiviteter eller arrangementer i lokalområdet/ på lokalcentret. Samarbejde på tværs mellem frivillige, medarbejdere og borgere er alfa og omega i det opsøgende arbejde. Udover mindre spisegrupper har der været flere andre spisevenner-initiativer. Singlebrunch, som er et initiativ for enlige, er et eksempel. Andre eksempler er spisegrupper særligt for mænd eller beboere i ét specifikt ældreboligområde. Andre initiativer igen forsøger at samle generationer gennem fællesspisning f.eks. suppeaftenerne, som du kan møde på de næste sider i en af de to reportager fra Magasinet Vital. 8
Artikler om Spisevenner fra magasinet Vital Magasinet Vital udgives af Aarhus Kommunes Afdeling for Sundhed og Omsorg og sendes til alle borgere i Aarhus Kommune over 60 år og førtidspensionister. 9
10
11
12
13