Sagsnr. 27.45.04-P35-6-17 Cpr. Nr. Dato 07-01-2019 Navn Sagsbehandler Trine Witt Volsgaard Retningslinjer for 85 botilbudslignende botilbud i ordinær bolig Dette dokument giver en introduktion til rammerne for 85 botilbudslignende botilbud i ordinær bolig de tidligere såkaldte enkeltmandstilbud i eget hjem. Der er tale om tilbud, hvor den unge kan forblive i familien/plejefamilien/vante rammer, og hvor forældre/plejeforældre eller andre pårørende/nærtstående, der varetager den unges behov i hjemmet, kan få udmålt en takst som betaling for varetagelse af plejeopgaven (pleje, praktisk bistand, omsorg, behandling og socialpædagogisk støtte). Takstniveauet afhænger af et individuelt og konkret socialfagligt skøn. Formål: Formålet med etablering af 85 botilbudslignende botilbud i ordinær bolig er at medvirke til - at unge med handicap efter det 18. år kan forblive i familien/plejefamilien/vante rammer - og dermed undgå visitation til botilbud etableret efter almenboliglovens eller servicelovens bestemmelser e.l. - såfremt hensynet til den unges tarv nødvendiggør dette - at familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med den unges nedsatte funktionsevne eller den kroniske/langvarige lidelse - at hindre, at den unges nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger Målgruppe: Målgruppen for tilbuddet er borgere, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Personkredsen for 85 botilbudslignende botilbud i ordinær bolig er bl.a. kendetegnet ved, at borgeren: - har behov for pleje, praktisk bistand og overvågning, fordi han/hun fysisk er svag eller ofte får sygdomsanfald - har behov for tilsyn, fordi han/hun ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og derfor risikerer at komme til skade eller at skade andre - ofte er vågen om natten - skal ledsages til nødvendig behandling/indlæggelse - pga. sin lidelse har meget varierende kræfter, smerter og anfald, og hvor det vurderes fra dag til dag, om den unge kan være i dagtilbud, skole, el.lign. - pga. nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko ikke kan være i dagtilbud, skole, el.lign. - vil profitere af fortsat ophold i hjemmet/vante omgivelser, og at dette er en direkte konsekvens af borgerens funktionsnedsættelse. Side 1 af 8
Betingelserne: Betingelserne er, at: - den unge er over 18 år og har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det vurderes at være hensigtsmæssigt og/eller en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, at den unges behov varetages i hjemmet - det er mest hensigtsmæssigt, at det er forældrene, plejeforældre, nærtstående eller anden pårørende (herefter benævnt opgavevaretager), der varetager plejeopgaven. - opgavevaretager helt eller delvis har måttet ophøre med sin beskæftigelse for at yde støtte til den unge eller af samme årsag ikke kan påtage sig beskæftigelse - opgavevaretager opfylder alderskriteriet (under folkepensionsalderen) Begrebet betydelig: Ved betydelig funktionsnedsættelse skal forstås, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Der vil blive foretaget en bred vurdering i forhold til den samlede livssituation. Hvad betyder den unges handicap for hans eller hendes aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold osv. Begrebet varig: Ved varig funktionsnedsættelse forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid frem over vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Normalt vil funktionsnedsættelsen være en belastning resten af livet. Begrebet nedsat funktionsevne: Det er ikke den unges lidelse i sig selv, der er afgørende for den nedsatte funktionsevne, men derimod følgerne af den nedsatte kropslige eller kognitive funktion. Ofte vil den unge have en diagnose, der angiver en varig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner. Det er dog den samlede vurdering af funktionsevnenedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, der er afgørende i forhold til vurderingen af begrebet nedsat funktionsevne. Begrebet fysisk eller psykisk: Eksempler på fysiske og psykiske funktionsnedsættelser kan være: Udviklingshæmning, sindslidelser, epilepsi, diabetes, nedsat bevægelsesfunktion (herunder respirationsinsufficiens), hjerneskade, nedsat talefunktion, manglende eller svagt syn samt manglende eller nedsat hørelse Begrebet indgribende: Hermed forstås, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Lovgrundlag: Støtten i 85 botilbudslignende botilbud i ordinær bolig ydes efter servicelovens 83-85 (lovgrundlag er indsat til sidst i dette dokument). Side 2 af 8
Næstved kommune skal tilbyde afløsning eller aflastning til forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dette følger af servicelovens 84. Det konkrete behov for afløsning/aflastning fastlægges ud fra en helhedsvurdering af borgerens og familiens situation. Hvordan er opgavevaretager knyttet til Kommunen?: Opgavevaretager indgår ikke ansættelseskontrakt med Næstved kommune og fungerer således ikke som lønmodtager. Derimod indgår kommunen og opgavevaretager en specifik kontrakt, der kræver parternes underskrift. I kontrakten, der indgås mellem kommunen og opgavevaretager, fastsættes den månedlige takst, som opgavevaretager modtager for at varetage den konkrete plejeopgave. Der er således ikke lovgivningsfastsatte regler for, hvilken takst en opgavevaretager skal have for at varetage en plejeopgave. I Næstved Kommune er taksten til Botilbudslignende Botilbud baseret på KL s takst for plejevederlag og KL s skema til honorering af plejefamilier. Det fremgår også af kontrakten, hvem, der er den primære person i forhold til borgeren, og som eventuelt skal gå hjemme en tid. Men selv om kontrakten fastsætter, hvem der er den primære person, er ideen, at hele familien forpligter sig til at være en del af tilbuddet. Arbejdsløshedslovgivningen definerer arbejde som enten kontrollabelt eller ukontrollabelt. Kontrollabelt arbejde foregår typisk på en traditionel arbejdsplads, hvor arbejdsgiveren har mulighed for at kontrollere arbejdets omfang. Ukontrollabelt arbejde foregår derimod typisk uden arbejdsgivers mulighed for at udøve samme kontrol. Det gør sig også gældende for 85 botilbudslignende botilbud i ordinær bolig, hvor der i sagens natur ikke kan defineres en fast arbejdstid. Der udbetales en månedlig takst direkte til opgavevaretager. Taksten er ikke løn, men en art kompensation for, at Næstved kommune holder opgavevaretager mere eller mindre ude af arbejdsmarkedet. Alle udgifter for opgavevaretager er indeholdt i denne takst. Det er Næstved kommunes forventning, at borgeren selv betaler for kost, logi, befordring, aktiviteter og personlige fornødenheder ud af sin indtægt/sit forsørgelsesgrundlag. Ferie Opgavevaretager er omfattet af ferielovens bestemmelser og har ret til at holde ferie på samme vilkår som lønmodtagere. Har opgavevaretager optjent ret til 5 ugers ferie, ydes der løn under ferieafholdelsen for de feriedage, der er optjent i ansættelsen. Der er en klar forventning om, at borgeren som udgangspunkt deltager i opgavevaretagers ferie. Bevilling af aflastning/afløsning i forbindelse med opgavevaretagers ferieafholdelse er KUN en mulighed vil ske i de tilfælde, hvor borger ikke deltager i opgavevaretagers ferie. Såfremt opgavevaretager ikke har indberettet indmeldt ferieperioder for ferieåret indberettes forventes det, at de 5 ferieuger er afholdt i skolernes ferieperioder (dvs. 3 uger i sommerferien samt 1 uge i henholdsvis efterårs- og vinterferie). Konkrete aftaler vedrørende ferie angives i kontrakten. Under afholdelse af ferien er opgavevaretager berettiget til den fastsatte takst plus 1 procent af taksten i optjeningsåret Side 3 af 8
eller feriegodtgørelse. Udbetalingen afhænger ikke af, om opgavevaretager holder ferie med eller uden borgeren. Som opgavevaretager optjener man ikke feriefridagstimer, og man er derfor ikke berettiget til en sjette ferieuge. Pension Den månedlige takst er ikke pensionsgivende, og det er op til opgavevaretager selv at oprette eller videreføre en eksisterende pensionsordning og indbetale til den. Skat I skattemæssig sammenhæng betragtes opgavevaretager som udgangspunkt som lønmodtager, og der skal derfor betales skat af den månedlige takst. A-kasse forhold Som opgavevaretager har du samme rettigheder som alle andre lønmodtagere med hensyn til medlemskab og udbetaling af ydelser fra en a-kasse. Det betyder, at du normalt kan få dagpenge eller efterløn fra a-kassen, når ansættelsesforholdet opfylder følgende betingelser: - at der foreligger en aftale mellem den bevilgende myndighed og dig - at aftalen indeholder et opsigelsesvarsel - at lønnen er skattepligtig indkomst - at opgavevaretager i øvrigt er omfattet af vilkår som kendetegner lønmodtagerarbejde, f.eks. at man er omfattet af ferieloven Aflastning/afløsning Aflastning aftales i forbindelse med kontraktindgåelse. Det vil være den konkrete individuelle sag, der beskriver behovet for supplerende foranstaltninger. Der kan i konkrete tilfælde være behov for aflastning/afløsning som supplerende foranstaltning. Det er Næstved kommune, der træffer afgørelse herom efter henholdsvis servicelovens 84 og 107. Som udgangspunkt kan nærtstående IKKE ansættes til/aflønnes for at yde aflastning/afløsning efter servicelovens 84. Aflastning efter servicelovens 107 foregår som udgangspunkt på en kommunal midlertidig gæsteplads. I de tilfælde, hvor der træffes afgørelse om at bevilge aflastning/afløsning efter servicelovens 84, forestår Næstved kommune lønudbetaling til aflastningspersonen. Dette sker med afsæt i en konkret kontraktindgåelse mellem opgavevaretager og aflastningspersonen. Timelønnen for aflastningspersonen er fastsat til: - 200 kr. i tidsrummet fra 07.00 23.00-170 kr. i tidsrummet fra 23.00 07.00. I tilfælde, hvor det er påkrævet, at opgavevaretager (som arbejdsgiver for aflastningsperson/- er) sikrer udarbejdelse af APV, kan opgavevaretager rette henvendelse til en selvvalgt ekstern virksomhed, der kan udføre arbejdspladsvurderingen. Mod forevisning af dokumentation Side 4 af 8
dækker Næstved kommune udgiften hertil inden for en forud aftalt beløbsgrænse. Samme procedure gør sig gældende i forhold til eventuel arbejdsskadeforsikring. Spørgsmålet om aflastning/afløsning kan med fordel drøftes og aftales allerede ved kontraktens indgåelse. Udmåling af takst: Opgavevaretager aflønnes for plejeopgaven med udbetaling af en månedlig takst. Fastsættelse af takstniveauer er ikke regelfastsat. Udmålingen beror på et konkret og individuelt socialfagligt skøn, hvor taksten fastsættes ud fra følgende: - Faglig udredning af borgerens funktionsevne og støttebehov - Omfanget af afløsning/aflastning - Omfanget af faste daglige aktiviteter/dagbeskæftigelse/skoletilbud/m.m. - Krav til opgavevaretager - Nedenstående takstniveauer, der er inspireret af KLs vejledning for fastsættelse af vederlag til plejefamilier, og som afspejler Næstved kommunes serviceniveau på området. Nedenstående skema består af en oversigt, hvor der skabes sammenhæng mellem den unges støttebehov, kravene til opgavevaretager og takstniveauet. Vægten er primært på kompleksiteten i selve plejeopgaven, og hvilke udfordringer og støttebehov den unge har. Med afsæt i oversigten over belastningsfaktorer beskrives hvilke krav opgaven stiller til opgavevaretager med fokus på socialpædagogisk indsats og opgavevaretagers tilknytning til det almindelige arbejdsmarked. På den baggrund er der dernæst angivet en månedlig takst. Borgerens støttebehov Krav til opgavevaretager Takst i 2018 kr. pr. mdr. (vejledende) Flere almindelige belastningsindikatorer, der medfører pleje- og omsorgsbehov og/eller indsats af adfærdsregulerende karakter Opgavens art gør det nødvendigt at indrette opgavevaretagers arbejde uden for hjemmet efter den unges behov 21.110 Mange af de almindelige forekommende belastningsindikatorer, der medfører pleje- og omsorgsbehov, og fordrer socialpædagogisk indsats af adfærdsregulerende karakter. Mange af de almindelige forekommende belastningsindikatorer og en eller få alvorlige belastningsindikatorer Opgavens art kræver socialpædagogisk indsats, der dels kræver en vis erfaring, dels at opgavevaretagers samlede beskæftigelse højst må udgøre ½ fuldtidsstilling Opgavens art kræver socialpædagogisk indsats, pleje, omsorg og behandling. Opgavens art kræver behandling og nødvendiggør, at opgavevaretageren har opgaven som hovedbeskæftigelse. 25.332 29.554 Side 5 af 8
Mange af de almindelige forekommende belastningsindikatorer og flere alvorlige belastningsindikatorer eller af større sværhedsgrad Mange af de almindelige forekommende belastningsindikatorer og flere alvorlige belastningsindikatorer og af større sværhedsgrad. Der er tale om svære plejebehov og/eller massive følelsesmæssige problemer, adfærdsproblematikker og/eller sociale udfordringer, der kræver behandling Der kan stilles krav om erfaring på området og/eller en faglig relevant baggrund Opgavens art kræver behandling og nødvendiggør, at opgavevaretageren har opgaven som fuldtidsbeskæftigelse. Der stilles krav om erfaring på området og/eller en faglig relevant baggrund Opgaven er så omfattende, at opgavevaretageren har opgaven som fuldtidsbeskæftigelse. Der stilles krav om erfaring på området og/eller en faglig relevant baggrund 33.776 37.998 Almindelig belastningsindikatorer er f.eks.: - Fysisk eller psykisk handicap med behov for lettere pleje - Faglige/sociale problemer - Ikke social alderssvarende udvikling - Søvnproblemer - Ikke alderssvarende motorisk udvikling - Manglende selvtillid - Angstsymptomer - Manglende tillid til voksne - Vådligger eller lignende urenlighed - Behov for bistand af psykologisk art - Diverse psykosomatiske reaktioner - Fysiske eller psykiske handicap med behov for motorisk, psykisk og social træning - Træning og ledsagefunktioner Alvorlige belastningsindikatorer er f.eks.: - Fysisk eller psykisk handicap med omfattende støtte-, omsorgs- og plejebehov - Fysisk eller psykisk handicap med behov for konstant opsyn - Svær grad af retardering, udviklingsforstyrrelse og/eller fysisk funktionsnedsættelse, der kan have en høj grad af kompleksitet - Begrænset udviklingspotentiale - Kronisk og plejekrævende sygdom - Komorbiditet, dvs. tilstødende psykiatriske diagnoser (f.eks. angst, OCD, spiseforstyrrelser, depression, m.v.) Side 6 af 8
- Behov for pleje og tilsyn flere gange om natten (f.eks. søvnforstyrrelser, skal vendes, respirator, sonde, m.v.) - Respirator eller sonde som skal passes/tilses - Gradvist tab af færdigheder - Meget store fysiske begrænsninger - Behov for skærmning ift. ydre påvirkninger/stimuli - Meget behandlingskrævende - Psykiatriske symptomer - Udadreagerende og/eller selvskadende adfærd (spiseforstyrrelser, misbrug, o.l.) Regulering: Den fastsatte takst reguleres én gang årligt pr. 1. januar svarende til ændringen i det kommunale løn- og prisskøn. Genforhandling af taksten kan ske 1 gang årligt i forbindelse med opfølgning. Som udgangspunkt gennemføres genforhandling af taksten udelukkende ved massive og uforudsigelige forandringer; dette med henblik på at skabe ro omkring ordningen ved at gøre honoreringen tilnærmelsesvist forudsigelig i hele foranstaltningsperioden. Visitation: Næstved kommune, Team Myndighed og Visitation, er bevilgende Myndighed i forhold til 85 botilbudslignende botilbud i ordinær bolig. Beslutning om bevilling træffes på visitationsforum efter indstilling fra visitator. Bevilling forudsætter, at opgavevaretager kan fremvise en ren straffeattest. Næstved kommune varetager herefter følgende opgaver: - Takstfastsætter ordningen - Udarbejder kontrakt til opgavevaretager - Udarbejder bevilling/afgørelsesbrev og handleplan til borger - Fører tilsyn med borgeren og selve tilbuddet (stedet) Opfølgning og frakendelse: Senest 14 dage inden den angivne opfølgningsdato skal Næstved kommune modtage skriftlig statusbeskrivelse fra opgavevaretager. Hvis betingelserne for opretholdelse af tilbuddet ikke længere er til stede, vil der blive truffet afgørelse om frakendelse af foranstaltningen. Det kan f.eks. ske i forbindelse med opfølgning i den enkelte sag, som Næstved kommune foretager efter servicelovens 148. Frakendelse kan ske, hvis: - formålet med foranstaltningen er opnået - foranstaltningen ikke længere opfylder sit formål - kontrakten misligholdes - lovgivningen tilsidesættes eller ikke overholdes - opgavevaretager ikke opfylder alderskriteriet (under folkepensionsalderen) - opgavevaretager ikke længere ønsker at påtage sig opgaven Side 7 af 8
Næstved kommune skal meddele afgørelser om frakendelse eller ændringer af takst med et varsel på løbende måned plus 2 måneder; dette i erkendelse af, at 85 botilbudslignende botilbud er komplekse ordninger, der ofte vil involvere hele familien såvel økonomisk som i forhold til alle øvrige livsaspekter. Lovgrundlag: 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje, 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og 3) madservice. Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Stk. 3. Forud for vurderingen af behovet for hjælp efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen vurdere, om et tilbud efter 83 a vil kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter stk. 1. Stk. 4. Tilbud om hjælp efter stk. 1 skal bidrage dels til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte individuelle mål for hjælp efter stk. 1 til den enkelte modtager af hjælpen. Hjælpen skal løbende tilpasses modtagerens behov. Stk. 6. I forbindelse med afslutning af et rehabiliteringsforløb efter 83 a skal kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter 83. Stk. 7. Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter 79. Stk. 8. Kommunen skal ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person med en demensdiagnose så vidt muligt respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter). 84. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje. 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Side 8 af 8