Apotekerhaven i Rudkøbing en havevandring Ole Madsen Denne guide har korte beskrivelser af havens mest seværdige træer og buske, stauder og urter og kan hjælpe gæsten til en udbytterig rundtur - på egen hånd. JP & HS 6. udg.2011.
Apotekets bygninger. Apoteket er meget gammelt. Det blev grundlagt i 1705, længe før der kom apoteker i Svendborg og Fåborg. I 1775 var det ejet af Søren Chr. Ørsted, hvis to berømte sønner Anders Sandøe Ørsted og H. C. Ørsted er født og opvokset her. Den nationale digter A. Oehlenschläger kom ofte på besøg, da Anders Sandøe var gift med hans søster Sophie. Apotekets forhus står udvendig set, som det blev opført i nyklassisk stil i 1856, mens de to sidebygninger på hver side af gårdsrummet er ældre. I bygningen til venstre lå apotekets laboratorier, og var i brug helt op til vor tid. Det er nu museum. Bygningen på modsatte side af gården er fra 1847 og blev brugt til karlekamre, stalde, vognporte og redskaber. Gårdspladsen. Adgangen fra gaden sker gennem den store port ind igennem det skønne, lukkede portrum med sine fine vægdekorationer og sit særprægede trægulv. Her er der adgang til apotekermuseet og videre frem gennem porten har vi pludselig det charmerende, lukkede gårdmiljø foran os. Den store firkantede ½ m høje sten var damestenen, som de kvindelige ryttere behøvede, når de skulle op på ridehesten. Det intime gårdmiljø flankeres af de tre bygninger og ud mod haven af en lav, hvidkalket havemur med en elegant låge. Pikstensbrolægningen fremhæver yderligere den særlige stemning vi møder straks vi er kommet inden for i gården. Og allerede her i gården oplever vi hvorledes slyngplanter på espalier kan pryde gamle bygninger og fremhæve deres skønhed.
Lige inden for porten møder vi i hjørnet til venstre den slyngende kaprifolie, Lonicera. Hen langs officinmuren breder den frodige italienske clematis, Clematis viticella, sig. Hovedbygningen har en espalier-pære og en meget stor blåregn, Wisteria sinensis, der stammer fra Kina, samt en veludviklet vinranke op over muren. Går vi videre over mod vognporten mødes vi i hjørnet af en meget stor figen, Ficus carica, der takket være den lune vokseplads er særlig veludviklet med talrige figner. Op ad den gamle staldlænge lægger vi mærke til to kraftige klatreplanter. Først vinterjasminen, Jasminum nudiflorum, som stammer fra Nordkina og altid gør sig bemærket ved sin overdådige blomstring i vinterens mørke. Midt for muren den ret sjældne trompetblomst, Campsis radicans, en kraftigvoksende slyngplante fra det sydøstlige USA, der har meget karakteristiske rød-lige blomster. Gårdspladsen domineres af den store platan, Platanus acerifolia, let at genkende på sin bark med de afskallende flager og dens ahornlignende blade. Den kommer fra Middelhavsområdet. Vi forlader gårdspladsen ud gennem den sirlige smedejernslåge og bemærker straks til højre en pragtfuld, frodig og stor slyngplante bredende sig hen over muren. Den har intet dansk navn, hedder på latin Akebia quineta, får brunrøde blomster om foråret og stammer fra Kina og Japan.
Haven. Et meget stort og veludviklet mammuttræ, Sequoiadendron giganteum(1), se haveplan på midtersiden, byder os velkommen straks vi er kommet gennem lågen ind i haven. Den er naturligt forekommnede i et lille område i Californien, men trives godt i det sydlige Danmark. Kun virkelig dybe vinterfrostgrader kan være livstruende. Mammuttræet kan i sit hjemland blive ældre end 3.000 år og anses for at være en af de ældst forekommende træarter på kloden. Denne er plantet under krigen i 1940 rne. Gå til højre hen langs drivhuset og videre frem og rundt gennem haven i retning mod uret. Her møder vi straks endnu en trompetblomst, en stor veludviklet buksbom, Buxus sempervirens iblandet adskillige mahonia, Mahonia aquifolium, der med sine blade kan minde om kristtorn og som stammer fra det vestlige Nordamerika. Flere stauder står her. Lidt tilbagetrukket står der i krogen bag drivhuset et tempeltræ, Ginkgo biloba (2), som både i sit udseende med de mærkelige blade og i botanisk henseende er i en klasse helt for sig selv. Der er knyttet mange legender til dette fra Kina stammende træ. Fra aftryk i geologiske lag ved vi at det har forekommet på vor klode uafbrudt i 230 millioner år - og det er længe! Tæt ved ginkgoen står der ude på plænen en stor sjældenhed, et kinesertræ, Koelreutheria paniculata (3), et pragtfuldt lille parktræ med lange gule blomsterstande og senere mængder af oppustede frøstande.
Haveplan
I buskettet hen langs plænen finder vi mange forskellige buskarter. Her kan nævnes kejserbusken, Viburnum bodnantense, en rødbladet parykbusk, Cotinus coggygria, en gulgrenet kornel, Cornus stolonifera, den frodige og påtrængende, men fremmede, californisk gedeblad, Lonicera ledebourii. Der er forskellige stauder, der er en frodig rhododendron af ukendt navn, og så er der en lillebror til vor hestekastanje, en buskkastanje, Aesculus parviflora, der kun bliver et par meter høj og har blade næsten som vor almindelige hestekastanje. Den stammer fra Østamerikas skove. Der er gamle historiske roser, bl.a. Rosa gallica officinalis, der som navnet antyder har været brugt ved fremstilling af medicin og duftevand. (Officinalis betyder brugt i medicin). Lidt længere fremme kan vi ikke undgå at bemærke det lille træ med kroget og busket stamme og meget store blade, en trompetkrone, Catalpa bignonioides (19). Det stammer fra det sydøstlige USA og er særlig under sin blomstring med de store hvide blomsterklaser meget tiltrækkende. På en nedsavet død elm finder vi en frodig vedbend, Hedera hibernica, og ude på plænen undgår man ikke den lille åkandemagnolie, Magnolia sieboldii. Længere fremme tæt ved den gamle, store ægte kastanje står vi overfor et stort kirsebærtræ med en tyk, kort stamme, der bærer den kraftige krone. Vi er ved et endnu ét af apotekerhavens særprægede træer, en oktoberkirsebær, Prunus subhirtella Áutumnalis (5) fra Japan. Den er podet på en almindelig kirsebær, er helt speciel ved at den blomstrer i december og januar, så man kan have nyplukkede kirsebærblomster på sit julebord.
Havens ældste træ, den gamle ægte kastanje Vi er nået frem til den enorme ægte kastanje, Castanea sativa (10), der med sine grene og udfaldende krone dominerer en stor plads i havens bageste ende. Den menes at være ca. 300 år, har i tidens løb lidt stor overlast med brækkede grene efter stormene, men har ihærdigt udviklet en ny krone og er stadig mere vital end nogensinde, bedømt ud fra de mængder af kastanjer, der hvert efterår ligger under den. Oehlenschlæger skriver rørende i et brev fra 1805 til forældrene at om eftermiddagen fik vi the under kastanjetræet. Ole Madsen Buskettet ved havens sydlige skel Vi går højre om kastanjen, passerer forbi en mærkelig gran med meget hængende grene, en sørgegran, Picea breweriana (18), fra bjergene i Nordvestamerika. Vi passerer under et graciøst nåletræ med en fin bestand af nåle, der falder af om vinteren, en sumpcypres, Taxodium distichum (17) fra Florida. Så går vi under en dekorativ robinie, Robinia pseudoacacia (16), som hører til ærteblomstfamilien og står med sit lette lyse løv, hvide ærteblomster i juni og med sine tornede kviste.
Robinie kaldes (ukorrekt) også for uægte eller falsk akacie. Den er indført fra det sydøstlige USA af den franske hofgartner Jean Robin o. 1600, deraf navnet. Under robinien står en koreakornel, en pragtfuld kornel med en overdådighed af blomsterstande i juni måned, Cornus kousa (15). Under den finder vi den klassiske staude, kendt fra det gamle Hellas, akantus, Acanthus spinosus, og der er mange selvsåede kermesbær, Phytolacca acinosa, som er en kinesisk staude, hvis rødder og frø er giftige, mens bærrenes saft ikke er det og anvendes til farvning af vin og syltetøj. På havemuren ser vi endnu en figen, en espalieret ribs og en kiwi, Actinidia arguta, der dog ikke giver frugter, fordi her kun er ét eksemplar og den er énkønnet. Stående herude i havens bageste del har vi store træer, en stor gruppe af bøge mod vest og i hjørnet mod øst en stor og kraftig østrigsk fyr (14). Men vi finder vej ad den smalle sti ind under den store troldnød Hamamelis mollis (13), der kan minde om hassel og som blomstrer med særprægede gule blomster i marts. Den findes i apotekerhaven, fordi man kunne bruge udtræk af dens blade til skin-tonic. Lidt længere fremme finder vi en anden apotekerbusk, en tørst, Frangula alnus (11), hvis bark var basis for fremstilling af afføringsmidler. Vi passerer to store buske, den tidligt blomstrende bærmispel, Amelanchier spicata og en blærenød, Staphylea colchica (12), med hvide velduftende blomster i maj-juni; stammer fra Kaukasus. Læge- og krydderurterne Vi er nået frem til den store samling af læge- og krydderurter. I hver sine små bede finder vi talrige veludviklede eksempler på en stor del af de stauder og urter, der førhen var grundlaget for apotekets fremstilling af lægemidler. Der er navneskilte med forklarende tekst ved hver art.
Plænen hen mod udgangen. Straks vi har forladt lægeplanterne har vi endnu et markant stort træ foran os, et 150-årigt tulipantræ, Liriodendron tulipifera (9), som i det østlige USA er et meget almindeligt og værdifuldt skovtræ. Dets særkende er de usædvanlige store grøn-gule-orange blomster i juli og dens specielle blade har prægtige høstfarver. Ude til højre ind mod naboen står en meget stor skyrækker, Ailanthus altissima (8), med de talrige, typiske små bladafsnit, der kan minde om vor hjemlige ask. Skyrækker kommer fra Nordkina. Og endnu en ægte kastanje har fundet vej tæt ved skyrækkeren. Den blev plantet i 1970 til minde om at haven blev fredet og dermed undgik kommunens faste planer om at anlægge en meget bred og larmende vej tværs igennem haven. I plænen er nyplantet en sort morbær, Morus nigra (4), der til trods for den stammer fra Middelhavsområdet er ret almindelig i gamle syddanske haver. Til højre står der en stor kristtorn, Ilex aquifolium (7), sammen med det skyggetålende nåletræ, en bredkronet tsuga, Tsuga diversifolia (6), fra Japan. Ved pavillonen som er fra ca. 1870 og smuk restaureret er der et vandbassin med nøkkeroser (åkander) og iris. I vandet frøer og guldfisk. Og dermed slutter så denne lille rundgang i Apotekerhaven! Ole Madsen