Lokalforeningen for Hjørring BESTYRELSENS BERETNING FOR 2012 2013 Generalforsamling 8. marts 2012 Lokalforeningens bestyrelse består af 7 medlemmer og 1 suppleant. Herudover er vi så privilegerede at have et stort antal ressourcepersoner, som indgår fuldt og helt i bestyrelsens arbejde og påtager sig diverse faste arrangementer eller ad hoc opgaver. Valgt på generalforsamlingen 2012 for en 2-årig periode: Jonna Jensen, Else Nørby, Dorte Poulsen og Katrine Lund Kristensen. Som suppleant for 1 år valgtes: Erik Nielsen I årets løb valgte Katrine Lund Kristensen at udtræde af bestyrelsen, hvorefter Erik Nielsen indtrådte. Revisor er Kurt Mikkelsen Else Nørby, Dorte Poulsen og Tina Valentin blev valgt til at deltage i Repræsentantskabsmødet i Kolding. Else Nørby og Claus Foged udpeges som medlemmer af Samarbejdsudvalget for Hjørring. Som ressourcepersoner med faste opgaver har vi: Bodil Hansen (svømning i Løkken), Marianne Vandel (malerværksted),, Inge-Marie Holst (cafe ved åbent rådgivning), Lene Middelfart (Romulus), Anna Sick (Bustur), Annette Bjerregaard (Solkampagne), Hanne Møller Kristensen (folder for nye frivillige), Henriette Bjerre (folder for nye frivillige), Arne Jensen (kontakt til Socialudvalget), Herman Søberg (Motion for mænd) Poul Vestergaard (Motion for mænd) og Hans Villadsen (Nyheder på hjemmesiden). Ud over de førnævnte har vi Hanne Sørensen, Karen Vinther Jensen, Karina Kristensen, Lis Winther, Susanne Hingelberg, Jørgen Larsen og Mogens Blom Hansen, som alle har stillet sig til rådighed, når behov opstår.. Afholdte bestyrelsesmøder Torsdag 8. marts 2012 med konstituerende møde efter generalforsamlingen. Torsdag 22. maj 2012 Torsdag 11. oktober 2012 Onsdag 16. januar 2013
Landsindsamlingen 2012 Landsindsamlingen blev afholdt søndag 25. marts 2012 og nettoresultatet blev 160.394,44 kr., hvilket er en mindre tilbagegang i forhold til året før. Næsten alle indsamlingsruter i den tidligere Hjørring kommune var dækket, og der var også indsamlere ved flere af de store butikker med søndagsåbent. Vi er glade for at Hjørring Sognegård og Jyske Bank år efter år velvilligt stiller lokaler til rådighed for udlevering af indsamlingsmateriale og aflevering af bøtterne inklusiv optælling af det indsamlede beløb. Økonomi For 5. år i træk har lokalforeningen gennemført de mange aktiviteter uden tilskud fra landsforeningen. Gode lokale sponsorer, samarbejdspartnere og offentlige tilskud har givet os den nødvendige økonomi til et højt aktivitetsniveau. Det er vi taknemmelige for og noget stolte af. Tak til alle bidragyderne, store som små. Af donationer kan nævnes: 18 tilskud fra Hjørring Kommune 15.000,00 kr. 1. april Handelsstandens åben søndag > 2.000,00 kr. 15. april Hestestævne på Gl. Klitgård Camping 9.180,00 kr. 7. oktober, Soroptimisterne, Lyserød søndag 10.000,00 kr. 30. november, Rikke Nielsen i Metropolen 1.430,00 kr. 28. december, Julerock i Musikskolen 2.050,00 kr. Foreløbigt har 16 husstande tilmeldt sig forenings-el til fordel for lokalforeningen, hvilket forventes at indbringe os ca. 1.250 kr. i 2013. Vi vil forsøge at øge antallet af tilmeldte husstande. Medlemstallet De seneste oplysninger om medlemstallet pr. 31.12.2012 viser 5818 medlemmer mod ca. 5.939 medlemmer året før. En lille tilbagegang, som nok beror på tilfældigheder. Hvis Hjørrings medlemstal skal matche Kræftens Bekæmpelses mål med 500.000 medlemmer på landsplan skal vi i forhold til et indbyggertal på 67.000 have 1/80 svarende til ca. 6.100 medlemmer. Hovedbestyrelsen har også som mål at fordoble antallet af frivillige. Her er det i høj grad lokalforeningerne der skal og kan gøre en indsats ved at være synlige med mange forskelligartede aktiviteter, som flere skal få lyst til at medvirke i. Der er behov for frivillige både til udadrettede aktiviteter, men i høj grad også til praktiske gøremål som fx at stå til rådighed for en café 1 eller 2 gange om ugen i forbindelse med tilbagevendende aktiviteter. Socialt samvær må ikke undervurderes og hjælper til at skabe nye netværk. Hjørring Lokalforening har ud over bestyrelsens næsten 20 ressourcepersoner med lige adgang til bestyrelsens møder. Vi har fået et stærkt grundlag for en udvidet aktivitet med flere frivillige. Vi vil gerne have flere yngre og helt unge med i arbejdet. To nye ressourcepersoner har for lokalforeningen udarbejdet en folder Lyst til at gøre en forskel med henblik på at øge antallet af ressourcepersoner. Det er hensigten at folderen skal være synlig ved vore arrangementer. Samarbejde med FOF
Samarbejdet med FOF fortsætter og udvides med nye aktiviteter. Det er en stor administrativ hjælp der ydes os på denne måde. Gennem FOFs program og med vort logo ved arrangementerne, når vi ud til langt flere end vi ville nå gennem traditionel annoncering. I et samarbejde mellem FOF, Hjørring Bibliotek, Kamillus Hjørring og Kræftens Bekæmpelse havde vi 8. november 2012 et foredrag med Anders Agger, som har lavet udsendelsen om Sømanden og Juristen fra Anker Fjord Hospice. Mødet var totalt udsolgt med 200 tilhørere og mange på venteliste. Ligeledes i samarbejde med FOF kommer Dorte Lassen 28. februar 2013 for at holde et foredrag om brystkræft. ÅRETS AKTIVITETER 2012-2013 Åbne Caféer i Sundhedscentret Cafeen er åben i samarbejde med områdekontoret i Aalborg og er bemandet med en faglig kompetent, tidligere sygeplejerske fra lokalforeningen. Vi håber at den vedvarende indsats kan få flere til at benytte sig af tilbuddet. Som noget nyt er der etableret en Åben Cafe for unge efter brystkræftoperation. Cafeen er åben den 1. mandag i hver måned kl. 14-16. tilbud om gratis genoptræning for nyopererede med brystkræft tirsdage kl. 11.30-12.30 etableret en pårørendegruppe som mødes onsdage i lige uger kl. 19-21 Malerværksted Malerværkstedet er nu godt etableret under ledelse af Marianne Vandel. Et godt initiativ, som skal have lidt tid for at opnå større udbredelse. Styrketræning for mænd Styrketræning for mænd hver tirsdag i Sundhedscentret med indledende hjælp fra kommunens fysioterapeuter. Træningen er fortsat under ledelse af 2 ressourcepersoner: Herman Søberg og Egon Jørgensen. Sidstnævnte blev i årets løb er afløst af Poul Vestergaard. Antallet af deltagere øges fortsat, men der er kun plads til ca. 15 samtidigt fremmødte mænd på grund af mangel på redskaber. Introduktion til Mindfulness for kræftramte Et initiativ i samarbejde med FOF og under instruktion af Ella Nielsen. Genoptræning for nyopererede. Et initiativ under ledelse af Margit Ringkjøbing Tur til Læsø 12.maj 2012 er arrangeret en tur til Læsø for alle kræftoverlevere med pårørende. For 510 kr./pers. fås færgebillet t/r med morgenkomplet på udturen og aftensmad på hjemturen, guidet rundtur i bus med besøg på Saltsyderiet og Læsø Uldstue, frokostplatte med Læsøspecialiteter og entre til Læsø Kurbad. Et fantastisk tilbud som er blevet godt modtaget. Gl. Klitgaard Campings Islænderstævne
Campingpladsens ejere har inviteret lokalforeningen til at deltage i en stor event med islænderheste d. 14. og 15. april 2012. Overskuddet går til Kræftens Bekæmpelse og lokalforeningen får heraf 30 %. Lokalforeningens mangeårige og fortsatte arrangementer. Pilates for kræftramte Der tilbydes hold med pilates både for begyndere, let øvede og øvede. Hvert hold har 8 deltagere og der var fuld besat på alle hold og enkelte på venteliste. Fra januar 2012 er opgaven overtaget af Berit Rosander Madsen og flyttet til Vendiahallen. I gang igen efter kræftoperation Træningsforløb for alle som er nyopereret for kræft eller i stråle- eller kemobehandling. Kurset er indledningsvis gratis for deltagerne idet lokalforeningen betaler kursusafgiften. Leder er Margit Ringkjøbing. Varmtvandstræning for kræftramte, specialhold Der har været 2 x2 hold på 7-8 deltagere med varmtvandssvømning og 2x2 hold med svømning for kræftopererede på Sygehus Vendsyssel. Herudover tilbydes varmvandstræning i Vandhuset og alle hold under ledelse af Inge Lise Vorre Holst. I Hirtshals er der varmtvandstræning i Idrætscentret ved Dorte Margrethe Andersen. I Løkken Idrætscenter er der varmtvandstræning ved Bodil Hansen. Lymfedrænage Der er et hold med 7 deltagere med lymfedrænage under ledelse af Ramona Delius. Energitræning Som det hidtil seneste aktivitetstilbud i samarbejde med FOF er der oprettet 2 specialhold med Energitræning for kræftramte med Margot Westmark som træner. Romulus I december har der for alle brystkræftramte i Nordjylland været tilbud om en sanseoplevelse i De Romerske Bade i Feriebyen Skallerup Klit. Arrangementet blev støttet af patientforeningen De Brystopererede, og bagefter var der fælles middag. Der var plads til ca. 50 personer og der var fuldt optaget og stor begejstring for arrangementet. Øvrige tilbagevendende arrangementer til fordel for Kræftens Bekæmpelsen Pink Cup For 3. år arrangerede en kreds af kvinder i Hjørring Golfklub Pink Cup. Vi deltog med sponsorerede drikkevarer og frugt, som blev bragt ud til deltagerne på golfvogn. Indsamlingsresultatet er stadig meget højt med næsten 50.000 kr. til Kræftens Bekæmpelse. Lions, Sct. Catharinae Gruppe
Den 1. Søndag i oktober afholdes et løb for kvinder. For 5. år i træk valgte arrangørerne af give overskuddet på 10.000 kr. til De brystopererede (DBO) i Hjørring. Vi er særdeles glade for at vi bliver betænkt. Det må tyde på at gruppen føler pengene bliver anvendt i den ånd de er givet. Kulturnatten i Hjørring Kulturnatten afholdtes onsdag 1.juni 2012 og vi har igen stået i Østergade med et telt og uddelt materiale i Solkampagnen. Mere end 150 børn lavede et UV-følsomt armbånd. Et godt og synligt arrangement, som bør gentages. Samarbejdsudvalget for Hjørring Kommune 2 repræsentanter for 3 af de tidligere 4 kommuner: Hjørring, Hirtshals og Sindal kommuner udgør Samarbejdsudvalget for Hjørring Kommune. Der er reserveret plads til repræsentanter for Løkken-Vrå når de måtte ønske det. Ved generalforsamlingen 2011 blev formanden for Hjørring lokalforening også formand for Samarbejdsudvalget, hvorfor det kan være vanskeligt at adskille aktiviteterne i lokalforeningen fra aktiviteter i Samarbejdsudvalgets regi. Det er dog af betydning at der er et højt aktivitetsniveau og ikke hvem der arrangerer. Siden efteråret 2007 har vi haft en hjemmeside, hvor vi kan sende informationer til de som ønsker det. Det tager tid at få medlemmer til at melde sig til nyhedsbrevet, men vi kan se at antallet af besøgende på hjemmesiden er støt stigende. Hjemmesiden er udformet af IT-firmaet efactum og i øvrigt sponsoreret af Spar-Nord Fonden og articulator kommunikation. Erik Vangsted er vores WEB-redaktør med mange gode input fra Hans Villadsen. Samarbejdet mellem Samarbejdsudvalget og Hjørring Kommune er i gang med oprettelse af Sundhedens Hus på Banegårdspladsen, hvor vi har bemandet cafeen i forbindelse med Kræftens Bekæmpelses Åben Rådgivning og Café. Desværre har samarbejdet med de andre patientforeninger, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen ikke fungeret optimalt. Inge-Marie Holst er den faste medarbejder i cafeen og har lejlighedsvis støttet Rådgivningskontorets virksomhed ved forfald. Hjørring Lokalforening er herudover repræsenteret ved Else Nørby, Dorte Poulsen, Lene Middelfart, Katrine Lund Kristensen og Lone Hegelund. I samarbejde med Hjørring Kommune, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, DGI og Kræftens Bekæmpelse iværksattes i 2009 et Gå i gang -projekt under ledelse af Else Nørby, Dorte Poulsen og Hanne Boel, alle fra Hjørring Lokalforening. Projektet afvikles hver mandag i lokaler i Kulturhuset i Dronningensgade og med > 30 deltagere og venteliste. Projektet er meget populært. Såvel i Samarbejdsudvalget som i de 3 lokalforeninger har det været drøftet om tiden er inde til at nedlægge lokalforeningerne og oprette en fælles lokalforening. Foreløbigt har kun Hjørring lokalforening udtrykt velvilje til forslaget, men siden er Hirtshals lokalforening indtrådt i Hjørring Lokalforening. Tak til bestyrelsen Lokalforeningen er privilegeret med en trofast bestyrelse og mange ressourcepersoner, som alle i årets løb har været villige til at påtage sig de mange konkrete opgaver. Det er en fornøjelse at være formand, når denne alene kan koncentrere sig om opgaven: at koordinere og lede bestyrelsesmøderne og deltage i de eksterne kontakter med andre foreninger og kommunen. Mange tak for det.
Jonna Jensen Lene Middelfart Else Nørby Dorthe Poulsen Inge-Marie Holst Marianne Vandel Bodil Hansen Hanne Sørensen Karen Vinther Jensen Lis Winther Anna Sick Annette Bjerregaard Hanne Møller Kristensen Henriette Bjerre Karina Kristensen Susanne Hingelberg Arne Jensen Erik Vangsted Helmuth Zickert Erik Nielsen Hans Villadsen Jørgen Larsen Herman Søberg Poul Vestergaard Mogens Blom-Hansen Claus Foged