Knob og Knuder
Den pædagogiske baggrund, - hvordan lærer man og hvad lærer man ved at deltage Futura Maritimas læringsplatforme bygger på klassisk produktionsskolepædagogik: Aktiviteterne har et slutprodukt, hvad enten det er en fysisk ting eller en oplevelse for et publikum. Deltageren er med til at udføre noget, der betyder noget. Deltagelsen gør en positiv forskel. Deltageren tilegner sig i processen nogle af de faglige kompetencer, der er nødvendige for produktet. Og oplever samtidig at lære noget og blive en del af et arbejdsfællesskab. Det er alt sammen byggesten i en dannelsesproces, og ved projektets valg af platforme, er det med til at udstikke nogle retninger for denne dannelse. Projektet til gerne noget ganske bestemt med deltagerne, nemlig at de også kommer til at se sig selv i det vi ret bredt forstået ser som den maritime fremtid. Og udover deres fokus på den maritime fremtid, er disse læringsplatforme specielle ved at være målrettet rimeligt korte forløb, hvor en gruppe deltagere kan være med fra start og til det færdige produkt. Platformene er derfor velegnede til workshops, hvor deltagere fra forskellige steder (og forskellige lande) mødes for at opleve at de udretter noget sammen. Det er derfor en væsentlig pointe at processen i beskrivelsen er opdelt i en forberedelses- og en produktionsfase. Afhængigt af den sammenhæng platformen skal anvendes i, kan grænsen mellem forberedelse og produktion naturligvis flyttes, så det kommer til at passe. Men det vil ikke ændre på at man altid skal sørge for at forløbet er godt forberedt. I løbet af projektets workshops fik deltagerne som sagt en del værkstedsfaglige kompetencer, der blev noteret på et kompetencecertifikat (se næste side). På den måde kunne vi både holde øje med hvor meget der alt i alt blev lært i løbet af projektet. Og samtidig fik hver eneste deltager anerkendt sin deltagelse og betydning for det samlede resultat, og kunne derfra tage det ind i sin faglige og menneskelige identitet. Det var ikke noget, der skulle fylde meget i selve processen, der koncentrerede alle sig om at opnå det bedst mulige slutprodukt, det lå bare hele tiden i baghovedet på workshoppens ledere, og det blev efter forløbet en del af historien om den workshop, hvor det alligevel var slutproduktet der fyldte mest.
1. Indledning 2. Brugsknuder om bord 3. Kreativ anvendelse: Dekorative knuder (Fancywork) 3.1 Nøglering 3.2 Firekantet nøglering 3.2.1 Drejet nøglering 3.3 Armbånd 3.4 Hjælpemidler 4. Afsluttende bemærkning
1. Indledning Maritimt håndværk er det overordnede begreb for arbejdet med tov om bord på et skib. Mængden af knuder og knob er stor og også forvirrende. På hvert skib findes der specifikke knuder til specifikke opgaver. Disse garanterer et sikkert arbejde og er uundværlig når sejl skal sættes og bjærges, når der skal manøvreres og fortøjes i havnen, og også når der skal udføres reparationer. Det væsentlige ved sømandsknuder er, at det er let at lære dem, at de holder og samtidigt kan løses let, selvom de har været spændt inden. Ved siden af sømandsknuder (også splejsninger, rigning) findes der knuder med mere dekorativ karaktér (f.eks. til tasker, armbånd, klokkesnor, håndtag på skibskister, rækværk/lønninger og dekorationer), som også er del af sømændenes hobbyarbejde/fritidsarbejde om bord. Materialet findes der rigeligt af om bord. Ordet fancywork, som disse dekorationsknuder kaldes, er blevet udviklet af engelske sømænd i det 19. århundrede og beskriver dette dekorative og kreative håndværk. 2. Brugsknuder om bord Da vi sejlede sammen med unge i forbindelse med undervisningstilbud på TS Zuversicht, som lå uden for det almindelige skolearbejde, så vi, at der i det daglige arbejde kun er behov for et lille antal knuder: Slyngestik (Doppelløkke) for at fastgøre korte tov/rebender ved rækværket Belægning af klamper, pullerter eller pæle med eller uden halvslag/bidevindstik ved fortøjningsmanøvre i havnen eller når sejlene sættes og justeres. Slipstik som gennemføring når sejl skal foldes Vikling af fald så tovet/linen kan anvendes umiddelbart og afvikles let Vikling af trosser som f.eks. meget tykt tov vikles i store rundkredse, så det ikke ligger og flyder om bord på dækket Derudover bør knuderne pælestik, dobbelt halvslag, råbåndsknob og ottetalsknob læres. Alla andre kendte knuder har kun en sekundær betydning i vores arbejde med unge. Dog bør disse formidles, hvis der vises interesse herfor. Palstek Webeleinenstek Achtknoten Kreuzknoten
Disse knuder slås, som fagsproget kalder det. For at lette indlæringen, hjælper det, også at formidle viden om tov og reb som anvendes til de unge. Tovværk (overbegrebet) med forskellige styrker har forskellige navne: Tov har en diameter på mere en 10 mm, Liner har en diameter på mindre end 10 mm, Tråd og garn er meget tynde. Tovværket er lavet af enten syntetiske eller naturlige fibre. Ud fra deres anvendelse skelner man mellem to forskellige former for tovværk: Løbende gods er tovværk, som bevæges regelmæssigt, f.eks. når sejl betjenes (hejses, sænkes osv.) Stående gods er tovværk (eller wirer), som er fast installeret og almindeligvis ikke udsættes for bevægelser, f.eks. til vant og stager OBS! Når tov glider gennem hånden, opstår gnidningsvarme, som hurtigt kan medføre forbrændinger på hænderne. Derfor bør alle tov og reb føres over klamper eller kofilnagler og ikke løst gennem hænderne. De unge skal informeres om dette og den rigtige håndtering skal demonstreres og øves. 3. Kreativ anvendelse: Dekorative knuder (Fancywork) Ved siden af det daglige fællesarbejde om bord, forekommer der regelmæssige perioder med mere ro eller man har frivakt. Og man har brug for noget, som kan fordrive tiden lidt for en. Fancywork er her meget velegnet. Og det er også opstået på denne måde. Man har brug for en præpareret/forberedt kasse med tynd syntetisk line f.eks. af polyamid (polyestertråd) med en diameter på 3 mm i forskellige farver på ruller med 100 meter (forbundet med ret lave omkostninger). Dette materiale er rivesikker, holdbar og resistent mod skimmel og forrådnelse, giver sig kun minimalt, er billigt og virker tiltrækkende på de unge på grund af farverne. Der anbefales et udvalg af 10 forskellige farver, sakse til at skære linen og lightere til at smelte enderne. Prydknuder er en form for flettearbejde, som man også kalder platting (en slags flettet væv). Plattings lægges, knuder slås. For fremstillingen af nøgleringe og armbånd gælder grundlæggende: hvis nøgleringen/armbåndet skal være stor(t), må linen være ret tyk. hvis nøgleringen /armbåndet skal være farvestrålende/broget, må linen også være det
3.1 Vejledning nøgleringe Nøgleringen bygger på en kroneknude. Kroneknudeplatting, udført på skift mod venstre og mod højre, bliver til en i farve og form firkantet nøglering. Kroneknudeplatting, udført i kun en retning, bliver til en spiralformet nøglering. En kombination og også retningsskift er muligt i forbindelse med kroneknudeplatting og medfører en speciel effekt Afslutning: stopknude, diamantknob 3.1.1 Firkantet nøglering Som udgangspunkt anbefales at starte nøgleringen med to forskellige farver med kunstfiberline af 1 meters længde og en diameter på 3 mm. Nøgleringen bliver ca. 10 cm lang. En farve føres gemmen ringen, karabinhagen eller sjæklen sådan, at begge ender er lige lange.
Den anden farve bindes fast til den første med en enkel knude. Som vist på billedet lægges enderne sådan, at en side/ende altid ligger på den anden ende af den anden farve og således også selv væves ind. (Fladplatting). Den lagte knude skal strammes op.
Ved den næste knude ændres retningen. Fra nu af ændres retningen konstant. En knude lægges mod venstre og den næste mod højre. På denne måde opstår en i farven afgrænset nøgleringen. Durch den ständigen Richtungswechsel entsteht ein farblich abgegrenzter Schlüsselanhänger. Når nøgleringen har den rette længde, klippes enderne ned til 3 mm og forsegles med en lighter.
3.1.2 Drejet nøglering For at få en drejet nøglering anbefales at begynde med to forskellige farver med en længde på 1 meter hver (diameter på 3 mm). Nøgleringen bliver ca. 10 cm lang. En farve føres gemmen karabinhagen eller sjæklen sådan, at begge ender er lige lange. Den anden farve bindes fast til den første med en enkel knude. Som vist på billedet lægges enderne sådan, at en side/ende altid ligger på den anden ende af den anden farve og således også selv væves ind. (Fladplatting). Retningen bibeholdes ved denne fladplatting. Ingen retningsskift. På denne måde opstår den drejede nøglering.
Når nøgleringen har den rette længde, klippes enderne ned til 3 mm og forsegles med en lighter. 3.2 Vejledning armbånd: Til armbåndet anvendes en knude, som kaldes for krydsknob-platting. Dette fladplatting med krydsknob er en af hovedknuderne indenfor makramé-teknikken. For at få et tilstrækkelig langt armbånd har man brug for en ca. 2,5 meter lang ensfarvet kunstfiberline med en diameter på 3 mm. Linen halveres og fastgøres til endestykket som vist på billedet. Endestykkets modstykke fastgøres på samme måde. Endestykket er ca. 15 mm bred og 30 mm lang og gør, at man hurtigt kan tage armbåndet på og af.
Det er vigtigt, at armbåndets længde tilpasses til personens håndled. Lidt luft rundt håndledet er oftest godt, men afhænger af personlig smag. Længden bør derfor være lidt længere end håndleddets faktiske omkreds, ellers bliver armbåndet senere for stramt. Krydsknob-platting begyndes med venstre side. Venstre tråd lægges over midtertråden over på højre side. Vi snakker om den midterste del som midtertråd og om arbejdstråd for den del, der ligger yderst og som vi arbejder med. Højre tråd krydser tråden, som kommer fra venstre, på højre side, derefter føres den nedenfor midtertråden over til venstre side og kommer ud fra den venstre tråds bugt/bøjning.
Begge tråde strammes for at få en knude Alle yderlige knuder laves som den første. Dog skifter den startsiden, dvs. hvis man begynder med venstre side, skal den næste knude begynde med højre side og så videre på skift. Hver knude skal strammes rigtigt op, ellers bliver armbåndet for løst.
De enkelte knuder skal gentages, hav saks og lighter parat. Som afslutning et par stramme knuder. Den resterende snor klippes ned til 3 mm med en skarp saks. Anvend ikke kniv eller cutter, da det så kan ske, at knuden løsnes.
De åbne ender skal forsegles med en lighter eller sikres med sekundlim. Færdig. Denne knudeteknik kan også bruges til nøgleringen. Variant: Man kan også arbejde med en snor med en anden farve. Som afslutning et par stramme knuder.
Enderne klippes med en saks og forsegles med en lighter eller sikres med sekundlim. Når man bruger forskellige farver, opnår man en speciel effekt. I stedet for det ensfarvede kunstmateriale kan man anvende flerfarvede tråde/ snore eller også lædersnor. En yderlig variant består i at anvende krydsknob-platting udelukkende fra en side for at opnå et drejet armbånd. Man kan også bruge to snore, hvor 15 cm af begge farver fungerer som midtertråd, som de andre længder (se hjælpemidler, blå/rød) knudes rundt om.
3.3 Hjælpemidler Hvis man vil lave armbånd uden endestykke kan det være en hjælp at bruge et lille træbræt som hjælpemiddel. Lille træbræt med to skruer på en side. Lille træbræt med en skrue på hver side. Som midtertråd er der blevet brugt en enkelt tråd og som arbejdstråd er der blevet brugt en anden farve.
4. Afsluttende bemærkning På grund af den ringe materialeindsats og den ringe størrelse er der overalt mulighed for at lave armbånd eller nøgleringe. På dækket, under dækket, i kahytten eller i køjen. Materialet er fleksibelt, hjælpemidlerne små, så knyttematerialet kan hurtigt lægges til side og er hurtigt parat igen. Det er en god metode at vise det de unge på to-mands-hold, hvordan man laver nøgleringe eller armbånd. Den overførte viden kan så gives videre til andre gruppemedlemmer, på denne måde kan deltagerne prøve lærerrollen. Det er også muligt at arbejde i grupper med op til 10 deltagere. Her ses hurtigt, hvem der forstår hurtigere end andre. I rolige perioder eller i fritiden, når vejret er godt og skibet holder kursen, er produktionen af nøgleringe eller armbånd en god mulighed at falde til ro, at fordrive tiden, skabe interesse og udvikle kompetencer. God fornøjelse!