Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen

Transkript

1 Megin Teorihæfte Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen

2 Indholdsfortegnelse Side 2 Indholdsfortegnelse... Megin, mål og vægt... Hvad hedder det... Sejl & udstyr... Sejlerudtryk... Terminologi... Vigeregler... Vigeregler... Vigeregler... Vigeregler... Vindretninger... Krydsvinde... Kompasafmærkninger... Fare & midtvands af mrk... Ordliste (knob)... Alm. takling... Baghåndsknob... Dobbelt halvstik... Krydset dobbelt halvstik... Flagknob... Pælestik... Abehånd... Vejret... Vejret... Kompas & fareafmærkning... Koste & bøjer... Sideafmærkning... side 2 side 3 side 4 side 5 side 6 side 7 side 8 side 9 side 10 side 11 side 12 side 13 side 14 side 15 side 16 side 17 side 18 side 19 side 20 side 21 side 22 side 23 side 24 side 25 side 26 side 27 side 28 C Kondi

3 Megin jollen Megin jollen er tegnet og bygget af Peer Bruun, Espergærde. Den bærende ide har Peer Bruun fået hos Vikingerne, hvor forskerne har klarlagt et vigtigt princip som oldtidens skibsbyggere havde opdaget og udnyttet. Ved hjælp af to kantstillede planker ved skibets køl skabtes Megin-Buferen, som dens oldnordiske navn er.denne konstruktion resulterede i to lange spiralformede fordybninger ved bundstokken under bådens skrog, og nede i vandet opstod spiralformede bevægelser, som ligefrem bar skibet fremad. Almindelige glatte skrog danner en hæmmende bovbølge. Meginjollen skaber i stedet en spiralbølgebevægelse, som giver øget fart og stabilitet. Systemet virker bedst, når jollen trimmes ned i vandet med ca. 300 kg. ballast eller besætning, så bærer jollen også sine sejl lodret og løftes frit og hurtig frem på sine spiralskinner - og uden at der opstår nogen hækbølge. Meginjollen er synkefri og godkendt af (Det Norske Veritas) til sejlads i de indre Danske farvande med op til fire personer ombord. Den sejles primært for sejl, men er også nem at ro, hvis vinden lægger sig. Herudover er vores Meginjolle forsynet med påhægsmoter. Mål og vægt:: Længde 465 cm. Bredde 162 cm. Dybde 68 cm. Vægt 120 kg. Sejlareal 10 m 2 Trimballast, besætning 330 kg. C Kondi

4 Hvad hedder det Sidder under toften Sidder under toften Skroget er lavet af glasfiber og er let at holde rent. Skal blot afvaske i ferskvand og derefter poleres. C Kondi

5 Sejl & udstyr Mast Sprydstage Fald Ror Rorpind Storsejl Rebsnøre Fok Fok Skøde Meginjollens sejlføring kaldes sprydsejl. Udstyr: 2 stk. årer & åregafler Fangline Signalhorn Fortøjningstov Kasteline Trimballast Spand & øsekar 1 sæt sejl 4 stkfendere 1 redningsvest pr. per. 1 stk. anker med tov Påhængsmotor C Kondi

6 Sejladsudtryk: Det er tvingende nødvendigt at lære nogle af de mest brugte udtryk man bruger til søs. Luffe Stagvende Læ Luv styrbord halse Vindøjet Vind Luffe Læ Falde af Luv bagbord halse Bomning Vind C Kondi

7 Terminologi: Styrbord: Bagbord: Læ: Luv: Halse: Er bådens højre side set fremefter. Er bådens venstre side set fremefter. Modsat den side hvor vinden kommer. Den side vinden kommer fra. Når vinden kommer på styrbors side (Styrbord halse) Når vinden kommer på bagbords side ( Bagbord halse) Vindøje: At luffe: Falde af: Den retning hvor vinden kommer fra. At ændre kurs op mod vinden. (Gå tættere på vinden) At ændre kurs bort fra (vindøje) Stagvende: At vende båden til en ny halse gennem (vindøjet) Bomme: At bringe båden på ny halse, med vinden agter ind, og lade bommen passere bådens længdeakse, indtil storsejlet fyldes på ny. C Kondi

8 Motorbåde skal gå af vejen for sejlbåde Både som går for både sejl og motor, skal følge reglerne for motorbåde C Kondi

9 Motorbåd møder motorbåd Begge både skal dreje til styrbord Motorbåde på skærende kurs Den båd der har den anden om styrbord, skal gå af vejen. Og så vidt muligt undgå at gå foran den anden båd C Kondi

10 1 Hvis bådene har vinden ind på modsatte sider, skal den som har har vinden ind på bagbords side gå af vejen. Vind på styrbords side Vind Vind på bagbords side 2 2 A Hvis bådene har vinden ind på samme side, skal den som har har vinden ind på bagbords side gå af vejen. B Vind Vind på bagbords side C Kondi

11 Uanset alle nævnte regler. Den der overhaler skal gå af vejen Alle skal gå af vejen for både og skibe der har vanskeligt ved at manøvrere C Kondi side 11

12 Der findes utrolig mange forskellige udtryk. Dem vil du lære efterhånden som din interesse for at sejle bliver større. Disse fire er dog vigtige. At kunne genkende når der tales om sejlføring. Vindøje Styrbord halse Bagbord halse Læns C Kondi

13 Vindretninger Bidevind Vindøjet Bidevind Foran for tværs Foran for tværs Bagbord halse Styrbord halse Agten for tværs Læns Agten for tværs C Kondi

14 Kompasafmærkning Nw NE Symbol i søkort BY BY BY Fyrkarakter vq q Hindring Fyrkarakter VQ (9) Symbol i søkort VQ(6) + LFL Q (6) +LFL Symbol i søkort BYB BYB Fyrkarakter BYB VQ(3) Q (9) Q(3) SW Symbol i søkort YB YB YB SE Både "kostene" og søkort symbolerne har forskellig størrelse, det betyder blot at jo større de er, jo mere eller tættere trafik forekommer der. Dette gælder også i andre forekomster af koste og symboler.

15

16 Ordliste Bekneb: (gå i) Bugt: Ende: Fibre: Merlespiger: Rundholt: Splejsning: Takling: Tamp: Langtov: Tot: Øje: Tovet, rebet, knobet har sat sig fast. Bøjning på et tov. Et stykke tov. De plantedele et tov er lavet af. Stor metalnål. Anvendes til at åbne kordelerne ved splejsning. Rundholt. Træ, pæl, ring mm. Sammenfletning af tov. Besnøring eller splejsning om en tovende. Den korte ende af tovet. Den lange ende af tovet. At trække tovet eller knobet til. Bøjning af et tov, hvor tovet krydses. Tørn Tamp Rund holt Langtov Bugt Øje

17 Almindelig takling Dette er er en af de mest brugte taklinger. Hvis den strammes for meget er det vanskeligt at trække den tot. Det er en god ide at give taklingen klar lak når den ligger tilfredsstildende. Den kan så holde i årevis. Der er mange måder at lave taklinger på. Saddelmager takling, spansk takling, fiskertakling osv. Til saddelmager taklingen skal man bruge nål og tråd, foruden en god portion tålmodighed. Men den alm. takling er en udmærket og let løsning. C Kondi

18 Side 18 Baghåndsknob Start 16 Ved meget hårdt træk er baghåndsknobet noget af det mest sikre. 17 Det kan dog være lidt vanskeligt at løse igen, især hvis trækket har stået på i længere id Slut 18 Start Figur 18 & 19 er en anden måde at gøre det på, men kan være uhyre vanskelig at løse igen 19 Slut

19 Krydset dobbelt halvstik er endnu bedre til fastgøring. Dog er det tilbøjelig til at gå i bekneb. Dette kan imidlertid modvirkes ved at lave stikket med et slipstik, som her vist.

20 Krydset dobbelt halvstik er endnu bedre til fastgøring. Dog er det tilbøjelig til at gå i bekneb. Dette kan imidlertid modvirkes ved at lave stikket med et slipstik, som her vist.

21 Flagknob Bruges ril at fæste tampen i et fast øje. f.eks. På et flag Og til at forene to tove af forskellig tykkelse. Mange sværger til, og bruger råbåndsknobet. Men det er ikke til at stole på. nr. 5 kaldes flagknob med rundtørn. nr.6 Flagknob med slipstik side 21

22 Pælestik Pælestikket er det almindeligste faste øje. Det er både hurtigt at slå, og meget stabilt. Let at løse

23 Abehånd Dette er nærmest tænkt som et pynteknob. Eller som enden i en kasteline. De sidste mange årtier har man lavet fendere af gummi og lignende materiale. Førhen var det almendeligt at lave en "abehånd" af meget tykt tov. Hvis knobet udføres i lædersnøre kan det bruges som knap. Knobet udføres treslået. Men for at tydeligøre det her vist toslået.

24 Vejret: Ingen anden sport er så afhængig af vejret som sejlsporten. der er alt for få af de rigtig skønne dage, hvor sejlads er en ubrudt fornøjelse. Inden du står til søs betaler det sig derfor at vide, hvordan vejret bliver. Vejrmelding fra lokalområdet er de mest nyttige. Disse kan høres via telefon eller ses på tekst TV (vores område er på side 422). Med et lokalkendskab, sammenholdt med et vist kendskab til det øjeblikkelige vejr, skyformationer og vindretninger, kan du ofte forudsige vejret de første par timer. Så det er vigtigt at se på vejret inden du stævner ud. Du bør kende Beauforts vindskala som vist på side 25. Du skal specielt om sommeren være opmærksom på vindens ændrende styrke i dagens løb. Tidligt på dagen, i klart solskinsvejr, er skiftende svage vinde almindeligst. Når laner varmet op kommer søbrisen. Der sker så en stigning i styrken på 2-3 m/sek. og en ændret retning, hvor vinden drejer mod land. Om aftenen når jorden afkøles, sker det modsatte. Temperaturen falder, vinden aftager, og skifter igen retning.ofte er det sådan at vinden til tider "dør" helt på en klar og god sommerdag.tag det i betragtning, når sejladsen foregår sent på dagen i fint vejr. Er du uøvet, er det vigtigt at du ikke sejler for langt ud i fralandsvind. Blæser det op, kan det være svært at krydse tilbage eller omvendt, hvis vinden "dør", og du skal ro hjem. Sejl derfor primært langs kysten. I det hele taget er det vigtigt, at du tænker på din besætning og dennes sikkerhed. I stedet for at gøre forsøg på at overbevise de andre om at du sagtens kan sejle hjem, selv i dårligt vejr. Gå til land fortøjr jollen godt, ring til din kontaktpersson i land, og vent til det igen er vejr til at fortsætte sejladsen. HUSK: Kun en tåbe frygter ikke havet. Hermed ikke sagt at du skal være bange for havet, men du skal have naturlig respekt!. C Kondi

25

26 Kompasafmærkninger Øst Vest Hindring Hindring Hindring En hindring kan være alt lige fra en sten til et vrag af en slags. Syd Nord Mange mener at man bare kan sejle tæt på kostenblot man sejler den rette vej udenom, det er absolut ikke at anbefale. Hold en fornuftig afstand fra kosten. Hindring Isoleret fareafmærkning Midtfarvandsafmærkning C Kondi

27

28