IKKE-TEKNISK RESUMÉ INDLEDNING Dette er det ikke-tekniske resumé af en redegørelse om Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) vedrørende et program for flerfaset efterforskningsboring offshore (projektet). Programmet vil blive gennemført inden for rammerne af Sigguk Eksklusivlicens 2008/10 (Efterforskningslicens Sigguk) i området ud for Grønlands nordvestkyst i tidsrummet mellem juni og oktober 2010 med mulighed for at forlænge tidsrummet med to måneder til også at omfatte november og december, såfremt der bliver behov for aflastningsboringer. Det er vigtigt at bemærke, at der kan blive tale om at bruge enten hele det nævnte tidsrum eller eventuelt kun en del af tidsrummet til efterforskningsaktiviteterne i projektet. Denne VSB-redegørelse omhandler forhold, der vedrører boreprogrammet i området for Efterforskningslicens Sigguk. Der vil derfor blive foretaget yderligere revidering af VSB-redegørelsen, herunder indsamling af yderligere data og høring af interessenter, i forbindelse med en eventuel anden efterforskningsboring, der ligger uden for efterforskningsaktiviteten i Sigguklicensen i 2010, eller i forbindelse med eventuelle fremtidige efterforskningsetaper og mulige udviklingsfaser i arbejdet. Denne VSB-redegørelse er udarbejdet af Environmental Resources Management (ERM) på vegne af Capricorn Greenland Exploration-1 Ltd (Capricorn), der er et datterselskab af Cairn Energy PLC (Cairn). VSBredegørelsen er udarbejdet i overensstemmelse med gældende grønlandsk lovgivning og grønlandske standarder, internationale retningslinjer og Cairns virksomhedspolitik og forventninger. VSB-STANDARDER OG TILLADELSER De lovgivningsmæssige rammer for offshore olie- og gasaktiviteter i Grønland er i øjeblikket under revision. Det er Råstofdirektoratet, der er det primære organ for implementering af love vedrørende kulbrinteefterforskning, og Råstofdirektoratet er løbende blevet konsulteret under hele denne VSB-proces. OMFANG Ud over VSB-redegørelsen har ERM på vegne Capricorn udarbejdet en særskilt vurdering af virkninger på miljøet (VVM). Fysiske og biologiske miljøfaktorer er derfor ikke indeholdt i VSB-redegørelsen, men er dækket af VVM-redegørelsen. Geografisk omfatter VSB-redegørelsen Qaassuitsup kommune med særligt fokus på byerne Ilulissat og Aasiaat, hvor der muligvis bliver placeret onshore faciliteter i forbindelse med projektet. Byerne Qeqertarsuaq, Kangaatsiaq, i
Uummannaq, Upernavik og Qasigiannguit er ligeledes omfattet i det omfang, der findes tilgængelige oplysninger. Denne VSB-redegørelse omfatter ligeledes Qeqqata kommune, for så vidt angår påvirkning af Sisimiut, hvor en væsentlig del af de grønlandske serviceydelser og materialer vil blive indkøbt, og lufthavnen Kangerlussuaq, som vil fungere som transitlufthavn i forbindelse med udskiftning af besætningsmedlemmer, når de ankommer til og forlader Grønland. Figur 1 (nedenfor) illustrerer det projektområde, der er omhandlet af denne VSB-redegørelse. Figur 1 Område der påvirkes af projektet Kilde: nunagis.gl (2010) SELSKABET BAG PROJEKTET OG VSB-SPECIALIST Selskabet bag projektet Capricorn Greenland Exploration-1 er et datterselskab af Cairn Energy PLC, der har hjemsted i Edinburgh, UK. Cairn, der er et uafhængigt aktieselskab noteret på børsen i London, er et olie- og gasefterforsknings- og produktionsselskab. ii
VSB-specialist ERM er en førende global udbyder af konsulentydelser inden for miljø, sundhed og sikkerhed, risikovurdering og sociale forhold og har 137 kontorer i 39 lande med ca. 3.300 ansatte. ERM har global ekspertise inden for miljømæssige og sociale konsekvensanalyser vedrørende offshore olie- og gasprojekter, herunder aktiviteter i arktiske farvande. METODER TIL VURDERING AF SOCIAL BÆREDYGTIGHED Overblik over konsekvensanalyseprocessen Ved udarbejdelsen af denne VSB-redegørelse er der fulgt en systematisk proces, som forudsiger og evaluerer projektets sandsynlige påvirkning af det socioøkonomiske miljø, ligesom VSB-redegørelsen identificerer foranstaltninger, der kan minimere negative påvirkninger og maksimere fordele, så vidt det er praktisk muligt. Den overordnede strategi fremgår af figur 2. Der er foretaget screening og områdeafgrænsning i forbindelse med VSB-redegørelsen (og VVMredegørelsen) under hele planlægningsforløbet for projektet, og projektet har været i høring hos den grønlandske regering og centrale interessenter, ligesom der er foretaget gennemgang af lovgivning og internationale standarder samt gennemgang af tidligere undersøgelser. Der har under hele processen været kontakt til myndighederne og centrale interessenter samt til de berørte befolkningsgrupper i projektområdet og NGO ere, ligesom der løbende har været et samspil med Capricorns projekthold. Figur 2 Overblik over konsekvensanalysen Screening Interaction with project planning and design Baseline studies (existing data collection and new surveys) Scoping Assessment Predict magnitude of impacts Evaluate their significance Investigate options for mitigation Reassess residual impact (as required) Management Plans/ Mitigation Register Stakeholder engagement Reporting and Disclosure iii
Indsamling af data til referencegrundlag For at tilvejebringe et socialt referencegrundlag, som mulige påvirkninger kan holdes op imod, giver VSB-redegørelsen en beskrivelse af de forhold, der vil være fremherskende, såfremt projektet ikke gennemføres. I referencegrundlaget identificeres og vurderes alle interessenter (også kaldet receptorer ) og ressourcer, som potentielt kan blive væsentligt påvirket af det foreslåede projekt. Under udarbejdelsen af denne VSB-redegørelse er der gjort brug af en række eksisterende datakilder. Der er foretaget en omfattende gennemgang af litteraturen gennem studier af rapporter udarbejdet af statslige organer, grønlandske og danske forskningsorganisationer, resultater fra undersøgelser, der tidligere er gennemført i Grønland, og andre publicerede kilder. Som et supplement til de publicerede informationer og data blev der i februar 2010 indsamlet data til et socialt referencegrundlag. De høringer, der er gennemført som en del af denne dataindsamling, fremgår i skematisk form af tabel 1 nedenfor. Tabel 1 Oversigt over interessenter, der har været involveret Lokalitet Nuuk Sisimiut Ilulissat Interessenter, der har været involveret GA, NuSuKa, SIK Grønlandske rejsearrangører Grønlandske uddannelsesinstitutioner Air Greenland Royal Arctic Line Lokale NGO ere Beredskabskomiteen KANUKOKA Fiskeriforeninger Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø, Departementet for Finanser, Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Departementet for Sundhed, Departementet for Sociale Anliggender, Departementet for Erhverv og Råstoffer, Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Råstofdirektoratet Kommunalbestyrelsen Havnemyndigheden Lufthavnsmyndigheden (GLV) Erhvervsrådet Brandvæsen og politi Uddannelsesinstitutioner Kommunalforvaltningen og Offshore Gruppen Politistationen GA og Erhvervsrådet INI Små erhvervsdrivende iv
Lokale turistoperatører Erhvervsrådet Aasiaat Lokale arbejdsløse beboere Lokale fiskere og fangere Kommunalbestyrelsen Uummannaq Små erhvervsdrivende Borgere Qasigiannguit Kommunalbestyrelsen Kulturformanden Qeqertarsuaq Kommunalbestyrelsen Små erhvervsdrivende Figur 3 Offentlig høring i Uummannaq (februar 2010) Kilde: ERM 2010 Efter offentliggørelse af dette ikke-tekniske resumé og det ikke-tekniske resumé af VVM-redegørelsen vil resultaterne af vurderingen af virkninger på miljøet og af samfundsmæssig bæredygtighed blive videreformidlet og bekræftet gennem en offentlig høringsproces, hvor interessenter har mulighed for at stille spørgsmål og kommentere redegørelsen. Dette forventes at ske fra midten af marts 2010. Vurdering af påvirkninger Vurderingen beskriver, hvad der vil ske, idet den forudsiger og kvantificerer omfanget af påvirkninger, så vidt dette er muligt. Begrebet omfang anvendes v
som et udtryk, der dækker alle dimensioner af de forudsagte virkninger, inklusive: arten af den pågældende ændring (hvad påvirkes og hvordan) dens størrelse, målestok eller intensitet dens geografiske udstrækning og udbredelse dens varighed, hyppighed, reversibilitet, osv. hvor dette er relevant, sandsynligheden for, at der sker en påvirkning. Omfang inkluderer også en eventuel usikkerhed om påvirkningens forekomst eller størrelsesorden. En overordnet klassificering er fastsat for at afgøre, om en påvirkning er af ubetydeligt, ringe, middelstort eller stort omfang. Den næste fase i vurderingsprocessen er at forklare, hvilken betydning en påvirkning har i form af dens betydning for mennesker og miljøet. Dette betegnes som signifikansvurdering. Omfang og følsomhed betragtes samlet med henblik på at vurdere, om en påvirkning er betydelig, og i bekræftende fald hvor betydelig (se figur 4). Figur 4 Signifikansvurdering Not Significant Magnitude of Impact Small Medium Large Value/Sensitivity of Resource/Receptor High Medium Low Minor Moderate Major Afværgeforanstaltninger og residualpåvirkning Påvirkninger fra både rutinemæssige og ikke-rutinemæssige projektaktiviteter vurderes under hensyntagen til de eksisterende afværgeforanstaltninger inden for rammerne af projektets design. Når resultatet af vurderingen er, at der vil ske væsentlige påvirkninger, vil der blive identificeret metoder til praktisk afhjælpning inden for økonomisk rimelige rammer. vi
SOCIALE FORHOLD Beskæftigelse og uddannelse For den grønlandske regering har lokalbefolkningens jobmuligheder og uddannelse meget høj prioritet, hvilket kom til udtryk under høringerne med de forskellige grupper af interessenter. Der findes en række uddannelsesfaciliteter inden for projektområdet, inklusive de lokale vejlednings- og introduktionscentre Piareersarfiit, målrettede uddannelsesprogrammer udarbejdet af arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, ligesom der findes højtudviklede faciliteter såsom Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut (figur 5). På nationalt plan findes der andre uddannelsesmuligheder, herunder muligheden for uddannelse på Jern- og Metalskolen i Nuuk, Levnedsmiddelskolen i Inuili og Søfartsskolen i Paamiut. Figur 5 Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut Kilde: ERM 2009 Uddannelsesområdet står over for udfordringer i form af lavt fremmøde og få uddannede undervisere samt udfordringer begrundet i elevernes sociale baggrund. Elever, der ikke har kvalifikationerne til at starte en uddannelse og dermed ikke har mulighed for at erhverve grundlæggende kvalifikationer og færdigheder står over for store vanskeligheder, når det drejer sig om at erhverve kvalifikationer for at komme i beskæftigelse og efterfølgende holde fast i et job. vii
Jagt og fiskeri Jagt og fiskeri er forsat langt det vigtigste eksistensgrundlag i projektområdet og udgør en vigtig indtægts- og næringskilde og er desuden en meget vigtig del af den grønlandske kulturelle identitet. På grund af klimaændringer og ændringer i økonomien samt de unges ambitioner går jagt og fiskeri som den primære økonomiske aktivitet for grønlandske familier hastigt tilbage. Størstedelen af den lokale fiskeflåde udgøres af små fartøjer, men store kommercielle virksomheder driver også fiskeri i farvandene ud for projektområdet. Som det fremgår af figur 6, finder fiskeriaktiviteter for det meste sted i kystnære områder, som kan nås af både store, kommercielle og små fiskere. I de dybere farvande fisker de kommercielle trawlere, og i området omkring den lokalitet, hvortil der er indhentet boretilladelse, fiskes der efter hellefisk og i mindre omfang efter rejer. Figur 6 Fiskeri i projektområdet Kilde: ERM 2010 viii
Selvom jagt ikke er en væsentlig kommerciel aktivitet, udgør jagt alligevel en vigtig indtægtskilde i form af salg af kød og skind og som subsistensgrundlag, ligesom jagtaktiviteter er vigtige for den grønlandske kultur. De vigtigste arter omfatter moskusokse, rensdyr, havfugle, sæler, hvalros og hvaler. Det lokale erhvervsliv De største firmaer i Grønland er i overvejende grad offentligt ejede (såsom Royal Arctic Line, Air Greenland, Royal Greenland og KNI A/S), dog med visse undtagelser (såsom Polar Seafood). Men generelt forholder det sig således, at størstedelen af det private erhvervsliv i Grønland består af små og nogle få mellemstore virksomheder. Inden for projektområdet er de primære erhvervssektorer bygge og anlæg samt renovering. Turisme er også vigtig på lokalt plan, selvom turismens bidrag til nationaløkonomien indtil nu har været beskedent efter national målestok. Aktiviteter i forbindelse med turisme omfatter inden for projektområdet kørsel med hundeslæde og skisport om vinteren, naturvandring, hvalsafari, kajakroning og sejlads i fjordene om sommeren samt sportsfiskeri og udflugter til historiske bygder og arkæologiske fundsteder. I større byer som Sisimiut, Ilulissat og Kangerlussuaq er infrastrukturen udviklet at kunne klare turisme i større skala. Størstedelen af virksomhederne er tilknyttet lokale erhvervsråd eller tilsvarende erhvervsorganisationer. Disse organisationer stimulerer økonomisk og industriel udvikling i kommunerne igennem uddannelse og kapacitetsudvikling, ligesom de tilskynder til samarbejde. Infrastruktur Byer og bygder er almindeligvis ikke forbundet med veje. I stedet finder transport af mennesker og gods sted til vands eller i luften. På grund af havnenes og lufthavnenes store betydning som centre for transport og kommerciel aktivitet i Grønland er påvirkningen af disse vurderet omhyggeligt. Havne er vigtige adgangsporte for skibsfarten i Grønland. Passagerskibe, fragtskibe, fisketrawlere, krydstogtsskibe, små fiskerbåde, fremmede skibe og skibe, der har brug for optankning af vand og brændstof, anløber især de større havne. Alle byer og bygder har en havn af en vis beskaffenhed, men de vigtigste kommercielle havne i projektområdet findes i de største byer Sisimiut, Ilulissat og Aasiaat. ix
Figur 7 Havnen i Sisimiut Kilde: ERM 2009 Havnen i Sisimiut (figur 7) er hovedhavn i regionen og vil i forbindelse med projektet blive anvendt til opbevaring samt lastning af forsyninger til boreskibene (via en kontrakt med Royal Arctic Line). Havnen anløbes i øjeblikket af kommercielle fiskeskibe, forsyningsskibe, passageskibe, og internationale krydstogtskibe. Interessenter har svaret tilbage, at trafik igennem denne havn er et alvorligt problem, og har udtrykt bekymring for, at aktiviteter i forbindelse med projektet kan skabe yderligere overbelastning. Havnemyndighederne i Sisimiut har advaret om, at der allerede nu kan opstå forsinkelse i op til 12 24 timer i forbindelse med havneanløb på alle tidspunkter af ugen (inkl. søndage). Da havnen drives af Royal Arctic Line, handlede den rejste problematik i mindre grad om opfyldelse af projektets behov og i højere grad om, hvilke potentielle udfordringer det vil give for andre brugere af havnen. Air Greenland er det eneste luftfartsselskab i Grønland. Som Grønlands nationale luftfartsselskab dækker Air Greenland både kommerciel flytransport og transportbehov af social karakter i Grønland, herunder transport af gods og forsyninger samt læge- og sygetransport. Næsten alle byer og bygder har som minimum en helikopterlandingsplads, mens de fleste byer som minimum har en lille lufthavn. Lufthavnene i Grønland drives af Grønlands lufthavnsmyndigheder, som er ansvarlige for bemandingen og for flytrafikken i de nationale lufthavne. I nogle byer vil det forhold, at der er for få flyveledere, begrænse lufthavnenes åbningstider, hvilket kan påvirke flyrejser til og fra disse områder. x
Lufthavnen i Aasiaat, der for tiden er åben i 6 timer, får sin kapacitet suppleret for at opfylde projektets behov for transport af besætninger og for nødberedskab. Lufthavnsmyndighederne har meddelt, at de har planer om at omplacere fire flyveledere fra andre steder i Grønland, mens efterforskningsboringerne foretages, således at lufthavnen kan operere døgnet rundt på alle ugens dage. Der er ingen planer for at udvikle lufthavnsinfrastruktur specielt med henblik på dette projekt, og personale i de lufthavne, hvorfra de ekstra flyveledere hentes, forventes at kompensere for reduceret mandskab ved at påtage sig overtidsarbejde. Grønland mangler det udstyr og den infrastruktur, der er nødvendig for at kunne opretholde et højt beredskabsniveau eller et højt SAR-beredskab (Search And Rescue). I erkendelse af dette vil Capricorn tilvejebringe passende udstyr til olieopsamling i tilfælde af større olieudslip på vestkysten. Det betyder, at såfremt det allerede usandsynlige skulle ske, at der sker et olieudslip, vil beredskabet omgående kunne træde i kraft, og der er adgang til beredskabsudstyret uden forsinkelse. Enhver væsentlig, ikke-rutinemæssig hændelse, herunder både olieudslip og nødsituationer, vil fordre en koordineret indsats blandt nationale myndigheder, som har brug for fuldt kendskab til de projekt-specifikke bestemmelser i beredskabsplanen. I erkendelse heraf blev der i 2000 nedsat en beredskabskomité, der skal føre tilsyn med beredskabsplanlægning for projekter, der involverer mineraler og olie. Komiteen repræsenterer de centrale organisationer, der bliver berørt i tilfælde af en nødsituation, herunder politiet, Rigsombudsmanden, Departementet for Sundhed, Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø, den nationale beredskabskomite, den danske søfartsstyrelse og søværnet. I tilfælde af en større hændelse vil komitéen drage omsorg for, at de relevante parter holdes opdateret om situationen, og at beredskabsopgaverne udføres koordineret, samt at der gøres brug af kapaciteten hos alle parter. Beredskabskomiteen får mulighed for at gennemgå og kommentere sundhedsog sikkerhedsplanen for projektet. Uddannelse og simuleringer af beredskab i nødsituationer sikrer, at de relevante medarbejdere på både statsligt niveau og på virksomhedsniveau forstår procedurerne i tilfælde af en nødsituation, ligesom der er mulighed for at opdage og udbedre huller i kapaciteten forud for en reel hændelse. PROJEKTET Capricorn har en arbejdsinteresse i samlet set otte efterforskningslicenser ud for Grønlands sydkyst og vestkyst, men det nuværende boreprogram og denne VSB-redegørelse omhandler alene det planlagte efterforskningsprogram i blok 1, Sigguk. Boreprogrammet er planlagt til udførelse over en periode på fire måneder med mulighed for at forlænge tidsrummet med to måneder, såfremt der bliver behov for aflastningsboringer i tilfælde af en større, uforudset hændelse (se tabel 2 nedenfor). xi
Tabel 2 Skitse over tidsplan for boringer 2010 Maj Juni Juli August Sept Okt Nov Dec Mobilisering Boring (4 brønde) Aflastningsbrønd Programmet omfatter boring af fire brønde med mulighed for at bore yderligere to brønde i samme blok inden for den eksisterende tidsplan for projektet, såfremt de indledende boreaktiviteter går hurtigere end forventet, og hvis det viser sig at være driftmæssigt forsvarligt, og idet der afventes supplerende miljøgodkendelser. Selve boreprogrammet vil fordre forskelligartet avanceret teknologi og høje driftsstandarder for at klare bore-udfordringerne i et offshore arktisk miljø. To mobile offshore boreenheder (MODU er) (figur 8) vil blive taget i brug for at sikre et godt drifts- og sikkerhedsmæssigt beredskab. En række fartøjer vil blive anvendt til at yde støtte til og fungere som nødberedskab for aktiviteterne, inklusive forsyningsskibe, støtteskibe og isbrydere. Et vareskib vil blive anvendt som offshore depotskib og ekstra indkvarteringsmulighed ud for kysten ved Aasiaat, med helikoptere og fastvingede luftfartøjer, der anvendes til personaletransport til og fra feltområdet, støttefaciliteterne og den internationale lufthavn Kangerlussuaq. Eksisterende onshore faciliteter i Nuuk, Aasiaat, Sisimiut og Ilulissat vil blive benyttet til opbevaring af materiale, helikopterbase, håndtering af visse affaldstyper, forsyning af brændstof, vand og materialer samt til begrænset onshore indkvartering af op til 12 medarbejdere på projektet. De to mobile boreenheder er Stena Forth, et moderne boreskib, der er designet til at arbejde på dybt vand og under barske forhold, herunder brudt is, og Stena Don, en halvt-nedsænkelig borerig med dynamisk positioneringsfacilitet, som ligeledes er designet til at arbejde under barske forhold. Da begge mobile boreenheder forbliver på samme position ved hjælp af propeller, vil der ikke være behov for fastgørelse med anker under normal drift. xii
Figur 8 Boreskibet Stena Forth og den halvt-nedsænkelige borerig Stena Don Kilde: Foto venligst stillet til rådighed af Stena De planlagte boredybder er imellem 3.000 og 4.000 meter under havbunden. Under boreprocessen anvendes borebits af forskellige størrelser til at bore en serie af huller fra havbunden til den planlagte brønddybde. Det er planlagt, at projektet alene skal anvende stoffer, der er kategoriseret som stoffer, der udgør en lille eller ingen risiko (Pose Little Or No Risk, PLONOR) for havmiljøet, eller som er kategoriseret som hørende til i den potentielt mindst skadelige del af spektret (kategorierne guld eller E ). Bjergartsfragmenter fra boreprocessen cirkuleres tilbage til boreenheden, hvor mudderet udskilles for at blive genbrugt, og de behandlede bjergartsfragmenter ledes ud i havet. Der forventes mellem 500 og 740 m 3 borespåner fra hver brønd. Når de enkelte hulsektioner er boret, løftes borestrengen ud, hvorefter et foringsrør sænkes ned i hullet og sættes på plads med cement. Hvis resultaterne fra efterforskningsboringerne indikerer tilstedeværelsen af kulbrinte, bliver brøndene eventuelt testet. Der foretages tests for at fastslå reservoir- og væskeegenskaber, så som tryk og gennemløbshastighed. Hvis det er påkrævet, vil en kontrolleret strøm af kulbrinte blive ledt tilbage til boreenheden, hvor kulbrinterne vil blive testet og afbrændt, hvilket vil indebære periodiske afbrændinger af ca. 5 dages varighed. Sandsynligheden for, at der skal ske afbrænding, er anslået til at være mindre end 6 % pr. brønd. Al afbrænding kræver en godkendelse fra de grønlandske myndigheder. Der vil være et overvågningsprogram for afbrændinger, og et olieopsamlingsfartøj, der er fuldt udstyret til at kunne opsamle olie, vil være på standby under hele processen i tilfælde af, at ufuldstændig afbrænding resulterer i udledning af ikke-afbrændt olie til havoverfladen. Når projektet er gennemført, bliver brøndene forseglet og forladt. Hver brønd får ved overfladen et af branchens standard-brøndhoveder med en beskyttende kappe med henblik på at forebygge skade på eller forårsaget af brøndhovedet som følge af, at noget sætter sig fast, eller som følge af kollision med skibe, trawludstyr eller isbjerge. Når alle brønde er boret, flyttes de xiii
mobile boreenheder og støttefartøjerne til deres næste opgave eller til deres hjemmebase og forlader Grønlandsk farvand. SAMMENDRAG AF PÅVIRKNINGER OG AFVÆREGORANSTALTNINGER Den foreslåede efterforskningsaktivitet er potentielt en kilde til sociale påvirkninger i løbet af de fem måneder, aktiviteterne står på. De kilder, der er identificeret i denne vurdering af påvirkningerne, er typiske for offshore efterforskningsaktiviteter rundt om i verden. I den aktuelt foreslåede form vil der ikke opstå usædvanlige eller unikke kilder til social påvirkning som følge af programmet. En oversigt over de vigtigste områder, der påvirkes, relaterede aktiviteter og afværgeforanstaltninger, fremgår af tabel 3 nedenfor. Samlet set forventes efterforskningsprogrammet at have en lille positiv social påvirkning i Grønland. Der forventes ikke væsentlige negative sociale påvirkninger eller i givet fald kun påvirkninger af ringe betydning, og de fleste af påvirkningerne vil blive håndteret ud fra igennem standard driftsprocedurer. De primære grunde til, at boreprogrammet forventes at udløse minimale negative sociale påvirkninger er, at de fleste boreaktiviteter finder sted langt væk fra eksisterende grønlandske lokalsamfund (ca. 150 km ude i havet) projektet er af en meget kort varighed (fem måneder). Af mange af de samme årsager forventes programmet heller ikke at få en stor og positiv social påvirkning. Selvom der forudses visse økonomiske fordele for grønlandske virksomheder, især for Air Greenland, Royal Arctic Line og deres leverandører, vil effekten på den lokale beskæftigelse være afdæmpet, fordi skibe og besætninger mobiliseres uden for Grønland. Andre muligheder for forretningsudvikling vil sandsynligvis være begrænset til indkøb af brændstof, vand, madvarer og nogle hjælpematerialer til efterforskningsaktiviteterne. Mulighederne for at styrke de positive sociale påvirkninger fra efterforskningsprogrammet, for eksempel gennem uddannelse, begrænses af programmets korte tidshorisont og af arbejdets specielle karakter. Disse begrænsninger kan muligvis ændre sig, hvis det nuværende efterforskningsprogram bliver en succes og resulterer i længerevarende udvikling af offshore kulbrinteforekomster, men en vurdering heraf ligger uden for rammerne af nærværende redegørelse. xiv
Tabel 3 Sammenfatning af de vigtigste områder, der påvirkes, signifikans og ledelsesmæssig tiltag Potentiel påvirkning Lokal beskæftigelse Færdigheder og uddannelse Kommercielt fiskeri Hvalfangst Turisme Påvirkningskilde/ Signifikans Én direkte nyansættelse og støtte til eksisterende grønlandske arbejdspladser inden for transport og tjenesteydelser. Der er pt. ikke planlagt tiltag til formel overførsel af viden. Den 500 m brede forbudszone, der omgiver efterforskningsaktiviteter og fartøjers transport til og fra efterforskningsområdet Boreaktiviteter kan eventuelt forstyrre hvalernes bevægelser i området Køb af varer og tjenesteydelser fra grønlandske virksomheder Grønlandske virksomheder Efterforskningsrelaterede aktiviteter i turistområder Ledelsesmæssige tiltag Overvejelse af ansættelse af grønlandsk arbejdskraft, hvis de nuværende personaleaftaler ændres. Anbefaling af indledende vurdering af arbejdsstyrke i denne fase for at afdække den eksisterende arbejdsstyrkes kapacitet og identificere huller, der skal dækkes. Anbefaling om, at der foretages en vurdering af grønlandske uddannelsesprogrammer og -institutioner for at udvikle en forståelse af uddannelseskapacitet og en forståelse af, hvor der kan ydes støtte, hvis projektet går videre til udviklingsstadiet. Oplysninger om placering og flytning af borerigge og tilknyttede fartøjer vil blive videresendt til fiskefartøjer og andre fartøjer i området som led i et målrettet kommunikationsprogram. Udpegede fartøjer vil overvåge forbudszonen og sikre, at alle fartøjer, der nærmer sig, bliver guidet væk fra boreriggene. Boreskibe og støttefartøjer bliver oplyst i henhold til Navigation Act. Der etableres sikkerhedsprotokoller for radiokommunikation med fartøjer, der sejler ind i sikkerhedszonen omkring boreskibene. Anbefaling om, at projektets fartøjer, der eventuelt kommer i kontakt med lokale bådejere, har adgang til en grønlandsktalende person for at sikre effektiv kommunikation. Det område, inden for hvilket hvaler eventuelt kan blive påvirket, forventes at være begrænset. Yderligere høring vil blive iværksat for at afgøre, om den potentielle påvirkning af hvaler kan overvåges løbende i det tidsrum, hvor aktiviteterne foregår. Det forventes, at der indgås aftale med Air Greenland og Royal Artic Line om følgende ydelser: transport, forsyning, oplagring og støtteydelser i forbindelse med efterforskningsaktiviteterne. Lokale indkøb af indkvartering, fødevarer, vand, brændstof og andre forsyninger vil have en høj prioriteret. Der finder ingen efterforskningsrelateret aktivitet sted i turistområder. Indkvartering af onshore medarbejdere vil skabe omsætning inden for turisme og for udbydere af kost og logi. xv
Potentiel påvirkning Boliger Havnefaciliteter Lufthavnstjenester Påvirkningskilde/ Signifikans Aftaler om kost og logi for borebesætninger Forsyningsskibe, der anløber havnen i Sisimiut, kan fortrænge anden trafik. Kravet om øget kapacitet i Aasiaat kan eventuelt fratage andre byer flyveledere, der er nødvendige for at holde lufthavne åbne og i drift. Ledelsesmæssige tiltag Borebesætningerne vil blive indkvarteret offshore, hvorved den kommunale boligmasse ikke påvirkes. Onshore arbejdstagere (op til 30 flybesætningsmedlemmer i Ilulissat og 12 medlemmer af driftspersonalet i Aasiaat) kommer til at bo på hotel og bringer dermed ikke den kommunale boligmasse under yderligere pres. Ekstra indkvartering i forbindelse med forsinkelser i overførslen af offshore medarbejdere tilvejebringes i form af det forsyningsskib, der ligger for anker i Aasiaat, og eksisterende overnatningsfaciliteter i Kangerlussuaq, hvorved en utilsigtet tilstedeværelse af et stort antal offshore-arbejdere i grønlandske lokalsamfund undgås. Høring af lokale myndigheder og andre centrale interessenter på et tidligt tidspunkt og under hele forløbet. En plan over regelmæssig skibstrafik til og fra havnen og boreskibene fremsendes til havneadministrationen. Det anbefales, at projektet overvejer alternativer til havnen i Sisimiut, hvor dette er relevant. Høring af lokale myndigheder med ansvar for flytrafik og andre centrale interessenter, på et tidligt tidspunkt og under hele forløbet. En plan over regelmæssige flyvninger og ruteflyvninger til og fra de centrale lufthavne i Kangerlussuaq, Ilulissat og boreskibene fremsendes til de myndigheder, der har ansvar for lufttransport. Beredskabsstrukturer Lokal kultur og lokale samfund Begrænset lokal beredskabskapacitet; potentiel risiko for at beredskabet kan blive overbebyrdet. Samspil med borebesætninger Olieforureningsudstyr vil blive placeret i Grønland for at muliggøre øjeblikkelig mobilisering som reaktion på et signifikant offshore olieudslip ud for Vestgrønland. Nationale beredskabsstrukturer vil blive inddraget i den sundheds- og sikkerhedsmæssige planlægning af projektet, herunder øvelser. Kontakt mellem borebesætninger og grønlændere vil være minimeret, ved at besætningerne opholder sig på havet under hele efterforskningsprogrammet. Besætningerne vil blive overført direkte imellem boreskibe og lufthavnen i Kangerlussuaq. De ledelsesmæssige tiltag, der skitseres i VSB-redegørelsen, er udviklet på baggrund af branchens omfattende erfaring med offshore efterforskningsboringer og er gennemprøvede og testede. Desuden er der god forståelse af de ledelsessystemer, der er nødvendige for at gennemføre tiltagene, og systemerne er kendt for at være effektive. Der er gjort alt for at sikre, at efterforskningsprogrammet medfører positive sociale påvirkninger i Grønland, og der er en høj grad af tillid til, at potentielle negative sociale konsekvenser med held kan minimeres ved at gennemføre de ovenfor skitserede ledelsesmæssige tiltag. xvi