ÅRSRAPPORT 2012. RødeKors.dk

ÅRSRAPPORT 2012 RødeKors.dk

INDHOLD Indledning... 3 1 Beretning... 3 1.1 Mission og vision... 3 1.2 Hovedopgaver... 3 1.3 Årets faglige resultater... 4 1.4 Asylansøgernes vilkår... 4 1.5 Årets økonomiske resultater... 5 1.5.1 Hovedtal... 5 1.5.2 Opgaver og ressourcer... 6 1.5.2.1. Overordnede resultater - Ydelser... 6 1.5.2.2. Direkte beboerrelaterede ydelser... 7 1.5.2.3. Andre ydelser... 8 1.5.2.4. Øvrige områder... 8 1.6 Belægning og kapacitet... 8 1.7 Økonomistyringen... 9 1.8 Fokus i 2012... 10 2 Målrapportering... 11 2.1 Mål og resultater... 11 3 Regnskab... 12 3.1 Regnskabspraksis... 12 3.2 Resultatopgørelse... 12 3.3 Balance... 13 3.4 Personale... 14 4 Fremlæggelse og påtegning... 15 4.1 Ledelsens fremlæggelse... 15 4.2 Den uafhængige revisors påtegning... 16 Bilag Bilag 1: Indtægter og omkostninger fordelt på ydelser Bilag 2: Personalenoter Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag6: Anlægsnoter Lejemål Asylafdelingens øvrige virksomhed Note til egenkapital 2

INDLEDNING I det følgende præsenterer Røde Kors den økonomi, der ligger til grund for Røde Kors Asylafdelings virksomhed i 2012. Røde Kors Asylafdelings virksomhed er baseret på den økonomiske ramme, der er udstukket i kontrakt mellem Røde Kors og Udlændingestyrelsen. Årets resultat blev et mindreforbrug på 10,2 mio. kr. Resultatet kan hovedsageligt henføres til en positiv udvikling på bevillingssiden i efteråret som følge af øget aktivitet og at en række økonomiske udeståender med Udlændingestyrelsen blev afklaret positivt i slutningen af december måned 2012. Endelig bidrager en række mindreforbrug på driften herunder arbejdsskader og energi positivt til resultatet. 1 BERETNING Røde Kors aflægger i form af denne rapport revideret regnskab overfor Udlændingestyrelsen. Ifølge kontrakt med Udlændingestyrelsen sker regnskabsaflæggelsen med udgangspunkt i Økonomistyrelsens vejledning af 23. januar 2013. 1.1 Mission og vision Røde Kors Asylafdelings mission er at yde social og humanitær bistand i forbindelse med asylansøgernes ophold i Danmark. Røde Kors Asylafdelings vision er, at asylansøgere i Danmark skal opleve en tryg, meningsfuld og værdig ventetid med mulighed for at fastholde ansvaret for eget og familiens liv. Asylansøgerne skal bibringes en realistisk opfattelse af deres situation, så de bedst muligt bliver i stand til at tage vare på deres fremtid i Danmark eller i et andet land. 1.2 Hovedopgaver Røde Kors Asylafdelings hovedopgave er at indkvartere asylansøgere, mens myndighederne behandler deres ansøgning om asyl. Alle nye asylansøgere indkvarteres enten på center Sandholm, center Auderød, eller for unge uledsagede på center Gribskov og Sjælsmark (Center Sjælsmark lukkede 31. december 2012), hvor de bor under myndighedernes første fase af asylsagsbehandlingen. Center Sandholm er sammen med center Auderød, center Avnstrup, center Sigerslev, og center Vipperød både modtage- og udrejsecentre. Efter den indledende sagsbehandling flytter beboerne til et opholdscenter, hvor de bor, indtil sagen er endeligt afgjort. Opholdscentrene omfatter for Røde Kors center Jelling, Afd. Jelling II (Sandvad), Afd. Jelling III (Ebeltoft), center Grenå, center Thyregod samt børnecenter Jægerspris, hvor børn og unge under 18 år, der kommer til landet uden forældre eller anden voksen ledsager, indkvarteres (uledsagede mindreårige). Desuden drev Røde Kors center Odense i perioden 26. juli til 30. november 2012 og Center Juelsminde fra 15. juni til 31. december 2012. Endelig driver Røde Kors annekser og egne boliger, der er tilknyttet en række centre. Røde Kors driver desuden omsorgscenter Kongelunden (herunder særskilt kvindeafdeling), som er et center for asylansøgere med fysiske eller psykiske lidelser. 3

I tilknytning til asylcentrene driver Røde Kors skoler, børnehaver, fritidsklubber, sundhedsklinikker, samt aktivering og undervisning for voksne, og tilbyder derudover en lang række andre aktiviteter for asylansøgerne. De faglige og økonomiske rammer for aktiviteterne er fastlagt i en kontrakt mellem Røde Kors Asylafdeling og Udlændingestyrelsen. Desuden leverer Røde Kors Asylafdeling i begrænset omfang tolkeydelser på forretningsmæssigt grundlag til private og offentlige institutioner. Endelig har Røde Kors en række projekter finansieret via fonde og ministerier. Der henvises i øvrigt til Røde Kors Asylafdelings årsberetning 2012 og til hjemmesiden. http://www.rodekors.dk/asyl 1.3 Årets faglige resultater I 2012 var Røde Kors Asylafdelings arbejde og økonomi særligt fokuseret på to områder. Det første område var de forholdsvise store udsving i antallet af indrejste af asylansøgere gennem året. Røde Kors oplevede en nedgang i årets første måneder, fulgt af en stigning i løbet af foråret efterfulgt af endnu en nedgang umiddelbart efter sommerferien for i sidste kvartal af 2012 at stige markant. Det medførte en lang rækkeåbninger og tilpasninger af eksisterende kapacitet. 24 åbninger og tilpasninger fandt sted i 2012, hvilket medførte at Røde Kors måtte fordele modtagelsen på flere centre og hvor den almindelige modtageprocedure og flyttepolitik i perioder stort set blev sat ud af spillet. Ud af de 24 åbninger og tilpasninger foregik de 9 i midlertidige løsninger f.eks. på hoteller, feriecentre og camping pladser. Det andet område var kontinuerligt at fastholde en høj kvalitet i opgaveløsninger trods de omfattende center tilpasninger og åbninger, der havde en stor påvirkning på den faglige opgaveløsning og desuden medførte langt flere flytninger end ønskeligt for rigtig mange asylansøgere. Endelig oplevede Røde Kors, at samarbejdet omkring center Odense, der var i drift i fire måneder, fungerede rigtig godt, og at det gav Røde Kors en række nyttige erfaringer med at drive asylcenter i nye og uprøvede omgivelser. Centret lå i et højhus i det multikulturelle Vollsmose og husede 200 beboere. Der var fra starten en betydelig skepsis, særligt fra politisk side, og det var nyt for Røde Kors at skulle tilrettelægge asylarbejdet i en meget eksponeret bydel, hvor skole-, sundheds-, fritids og servicetilbud skulle smelte sammen med bydelens normale dagligliv. 1.4 Asylansøgernes vilkår Asylansøgernes vilkår blev, som det fremgår i ovenstående afsnit, i 2012 atter væsentligt præget af, at der blev gennemført mange centertilpasninger, både åbninger, lukninger og via omlægninger. For beboerne betyder det ofte, at der følger ekstra flytninger med, hvilket er en situation som alle erfaringer, og undersøgelser, peger på bør undgås. For beboerne og ikke mindst for børnene, betyder det et opbrud i de relationer de naturligt har etableret. Dertil kommer, at der i store dele af 2012 var stort pres på modtagecenterets kapacitet, og det førte til at modtagefunktionen blev spredt ud på flere centre, og det var en daglig udfordring for medarbejderne at holde fast i det ønskede faglige niveau i god modtagelse. For beboerne betyder det, at de ofte må igennem interne flytninger (i modtagecenter) med henblik på at optimere kapacitetsudnyttelsen og dernæst at udflytninger fra centeret kan ske med kort varsel. 4

Røde Kors har i gennem årene arbejdet for at asylsystemet i højere grad skal opbygges med en indbygget kapacitetsbuffer, således at det samlede system bedre kan modstå de naturlige udsving, der er i beboergrundlaget. Derved undgås ikke løbende tilpasninger og det vil være vanskeligt helt at undgå uhensigtsmæssige flytninger, men Røde Kors vurderer, at dette kan minimeres væsentligt, og samtidigt vil det kunne reducere de store følgeomkostninger, der er i forhold til at åbne og lukke centre. Røde Kors noteret derfor også med glæde, at kontrakten for 2013 på sigt indeholder en større fleksibilitet i indkvarteringssystemet som følge af etableringen af en række indkvarteringsregioner, hvor der skal findes en række bufferpladser i udvalgte regioner. Herved skulle der skabe mulighed for at indkvarteringssystemet bedre skulle kunne håndtere de naturlige udsving, der altid finder sted i belægningen. Året 2012 bød også på en række positive tiltag og særligt neden stående tiltag skal fremhæves. For det første var vedtagelsen af Asylaftalen og de forbedringer for beboerne det medfører en glædelig nyhed For det andet var det dejlig positivt, at det var muligt at fastholde specialundervisningsprojektet støttet af Trygfonden til gavn for de allersvageste beboere i hele 2012. For det tredje har hybelkonceptet for uledsagede mindreårige været så positivt, at ordningen udvides fra 12 til 25 pladser omkring Vipperød, der bliver den nye adresse for børnecentret. Derudover var det opmuntrende at de særlige fokuspunkter i strategien, der var i fokus i 2012 gav en række positive resultater som f.eks. reetableringen af ASIG (Asylum Seekers Information Group), der består af en gruppe asylansøgere, der tager ud på skoler, foreninger og virksomheder for at fortælle om livet som asylansøger. Det lykkedes også at tiltrække flere frivillige til asylarbejdet i 2012, så der ved udgangen af 2012 var op mod 850 frivillige, der bidrager med en lang række aktiviteter til Røde Kors' asylarbejde. Endelig har børneskolen i 2012 udsluset 51 elever til ekstern skole bl.a. som følge af et meget konstruktivt samarbejde med Halsnæs og Holbæk Kommune, der blev etableret i slutningen af 2011. 1.5 Årets økonomiske resultater 1.5.1 Hovedtal Tabel 1.5.1 viser de økonomiske hovedtal for 2012 og udviklingen i forhold til de to foregående regnskabsår. De ordinære driftsindtægter udgjorde i 2012 562,5 mio. kr., hvilket er et lille fald i forhold til 2011 på 0,5 mio. kr. De ordinære driftsomkostninger udgjorde i 2012 552,3 mio. kr. hvilket er en reduktion på 1,9 mio. kr. sammenlignet med 2011. Årets resultat af den ordinære drift er på 10,2 mio. kr. En uddybende forklaring til resultatet findes beskrevet i afsnit 1.7 Økonomistyring. 5

Tabel 1.5.1 Økonomiske hoved- og nøgletal Hovedtal (mio. kr.) 2012 2011 2010 Resultatopgørelse Driftsindtægter 562,5 563,0 657,4 - Heraf indtægtsført bevilling 558,5 557,6 653,0 - Heraf eksterne indtægter 4,0 5,4 4,4 Driftsomkostninger 552,3 554,2-667,2 - Heraf løn 299,6 342,9-359,6 - Heraf afskrivninger 2,9 2,9-2,1 - Heraf øvrige omkostninger 249,8 208,4-305,5 Årets resultat 10,2 8,8-9,8 Balance Anlægsaktiver 11,7 10,3 13,4 Omsætningsaktiver 118,7 77,7 94,8 Egenkapital 5,8-4,4-13,2 Kortfristet gæld 124,6 92,4 121,4 Personaleoplysninger Antal årsværk 732 879 858 Årsværkspris 0,4 0,4 0,4 Lønomkostningsandel, pct. 54,4 61,9 53,8 Belægningstal 3.545 3.214 3.272 1.5.2 Opgaver og ressourcer 1.5.2.1. Overordnede resultater - Ydelser Tabel 1.5.2.1 viser indtægter og omkostninger på ydelser, som Røde Kors Asylafdeling leverer ifølge kontrakten med Udlændingestyrelsen. Ydelserne er grupperet efter indhold. Asylafdelingens indtægter pr. årsperson er givet af takster på finansloven. Asylafdelingens interne budgetlægning tager udgangspunkt i de kontraktmæssigt aftalte ydelser, Asylafdelingen skal levere. Budgetlægningen tager således ikke udgangspunkt i taksterne, da de ikke tilsvarer ydelserne. Derfor kan afvigelserne mellem indtægterne og omkostningerne, som de fremgår af tabel 1.5.2.1. ikke genfindes i Asylafdelingens interne resultater. Asylafdelingen har valgt at vise resultatet i forhold til indtægterne på taksterne, for derved at sikre, at indtægtssiden er genkendelig for eksterne samarbejdspartnere. 6

Tabel 1.5.2.1. Indtægter og omkostninger Mio. kr. Indtægter 2012 Omkostninger 2012 Resultat 2012 Omkostninger 2011 1. Indkvartering samt underhold Indkvartering, socialt netværk og modtagelse 200,3 203,1-2,8 221,2 Sundhedsydelser 62,9 79,9-16,9 70,1 Børneundervisning og fritidstilbud 71,6 49,0 22,5 55,5 Legestue 4,3 8,3-3,9 12,9 Undervisning og aktivering 49,6 46,2 3,4 47,8 Lukke/ledig kompensation 0,0 0,0 0,0 0,0 Ekstrabevilling 3,7 0,0 3,7 0,0 Indkvartering samt underhold i alt 392,4 386,5 6,0 407,5 2. Andre ydelser Ejendomsdrift, lager, inventar, vedligehold m.v. 113,0 105,7 7,3 84,8 Transport 30,7 32,2-1,4 30,7 Andre ydelser i alt 143,7 137,9 5,9 115,5 3. Øvrige områder Naturalier 22,3 22,3 0,0 23,9 Sociale ydelser 0,0 1,9-1,9 2,1 Indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter 4,0 3,8 0,2 5,2 Øvrige områder i alt 26,4 28,0-1,6 31,2 Total 562,5 552,3 10,2 554,2 1.5.2.2. Direkte beboerrelaterede ydelser Røde Kors har i flere år gjort opmærksom på at taksterne ikke er retvisende for Røde Kors' arbejde og at der ikke styres efter de enkelte ydelser, men efter interne budgetter, der afspejler den virkelighed Røde Kors varetager arbejdsopgaven i. Tabellen viser, at de beboerrelaterede ydelser til indkvartering og underhold samlet set har et positivt resultat på 6,0 mio. kr. i 2012. Resultatet dækker som de mange foregående år over store forskelle i resultaterne på de enkelte ydelser. Opgaven med Indkvartering, socialt netværk og modtagelse udviser et mindre underskud. Som tidligere år dækker det over et merforbrug på indkvarteringsdelen, der modsvares af et mindreforbrug på socialt netværk, men ikke fuldt ud. Sundhedsydelserne udviser et underskud der skyldes bl.a. et merforbrug i sundhedspuljen, og at Røde Kors har afskrevet en række ældre tilgodehavender. Det er et område Røde Kors internt har prioriteret flere midler til, end der tilføres i indtægter. Det sker for at tilgodese den faktiske efterspørgsel efter sundhedsydelser. I lighed med tidligere år er indtægterne til Børneundervisning og fritidstilbud højere end omkostningerne, hvilket ikke genfindes, når man ser på Røde Kors interne budgetter. Mindreforbruget på denne ydelses ses i sammenhæng med merforbruget på legestue, da en del af vilkårsmidlerne - efter aftale med US benyttes til udvidet åbningstid i legestuen. Vilkårsmidlerne er på bevillingssiden medtaget under børneundervisning og fritidstilbud. Omkostningerne til legestue er 3,9 mio. kr. højere end indtægterne, men svarer til det internt budgetterede til området. Som nævnt ovenfor dækker en del af vilkårsmidlerne den øgede åbningstid i legestuen, der dermed er højere end operatørkontrakten med udlændingestyrelsen foreskriver. 7

Mindreforbruget på ydelsen til Voksenundervisning og -aktivering skyldes bl.a. at Røde Kors har gennemført besparelser på området for at bringe balance i økonomien bl.a. ved at hæve den ugentlige undervisningstid for lærere fra 23 til 25 timer og ved at indføre 5 timers ugentlig selvstudie af de 20 timer, der har været tilbudt, for unge mellem 17 21 år. Ydermere har den stigende andel af fase 1 beboere sammen med en reduceret andel af unge i alderen 17-21 år medført et faldende behov for undervisning blandt voksne asylansøgere, hvilket har medvirket til mindreforbruget. 1.5.2.3. Andre ydelser Mindreforbruget på bygningssiden (ejendomsdrift, lager, inventar, vedligehold, etableringer m.v.) kan primært henføres til et mindreforbrug på ejendomsdriften herunder energi. En række ekstra bevillinger til transport området har reduceret underskuddet i 2012 sammenlignet med 2011 men området er fortsat en udfordring for Røde Kors som følge af vedvarende prisstigninger på området, og nye prisstigninger er varslet for 2013. Samlet set er der et merforbrug på transport på 1,2 mio.kr i 2012. 1.5.2.4. Øvrige områder Røde Kors har i 2012 haft et merforbrug på 1,9 mio. kr. til sociale ydelser. Merforbruget kan hovedsageligt henføres til omkostninger til hygiejnepakker, samt børne- og voksentøjpakker, der ikke refunderes fuldt ud af Udlændingestyrelsen. Røde Kors udleverer bl.a. ekstra tøjpakker til trængende beboere f.eks. beboere på tålt ophold og frihedsberøvede unge herunder udleveringen af tøjpakker til beboere, der har været i fase 1 længere end 6 måneder. Beboere der har været i fase 1 længere end 6 måneder har ikke ret til tøjpakker, hvilket er en sag Røde Kors har rejst over for Udlændingestyrelsen. Tolkecentret har i 2012 haft indtægter på 0,4 mio. kr. og omkostninger på 0,1 mio. kr. Asylafdelingens øvrige virksomhed giver således i 2012 et overskud på 0,3 mio. kr. De tilskudsfinansierede aktiviteter balancerede i 2012. Der kom nye bevillingstilsagn til projekter og donationer i 2012 på 7,4 mio. kr. 1 1.6 Belægning og kapacitet Efter et fald i antallet af beboere på Røde Kors centre i 2011 steg antallet atter i 2012. Antallet af beboere steg med 692 beboere fra 3.035 i januar til 3.727 i december 2012, svarende til en stigning på 22,8 pct. Til sammenligning faldt antallet af beboere med 652 i 2011, efter en stigning på 729 i 2010. Antallet af kapacitetspladser er øget med 828 pladser fra 2.969 i januar 2011 til 3.797 i december 2012. Det svarer til en stigning på 27,9 pct. Tabel 1.6.1. Udvikling i belægning, kapacitet og antal centre Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit Jan Maj Sep Dec 2012 2011 2010 Kapacitet 2.969 3.393 3.910 3.797 3.531 3.335 3.366 Belægning 3.035 3.340 4.073 3.727 3.545 3.214 3.272 1 Se bilag 5, s. 22. 8

Belægningsprocent 102 % 98 % 104 % 98 % 100 % 96 % 97 % Centre 2 9 9 11 10 10 10 11 Beboelsesenheder 3 16 17 19 18 18 17 20 Indrejsetal 4 278 425 477 610 455 294 392 Kapacitets og belægningstal inkluderer personer i særlige boliger og privat indkvarterede Belægningen var støt stigende fra begyndelsen af året, hvilket gjorde det nødvendigt at øge kapaciteten, og i marts udvidedes center Jelling med 72 pavillonspladser, hvorefter bl.a. center Sigerslev udvidedes med 80 pladser fra juni, hvor også center Juelsminde åbnede. I alt 24 åbninger og tilpasninger blev det til i løbet af 2012. 2012 var igen et år med udfordringer som følge af mange omstillinger, og det medførte i lighed med de forrige år en del uro og styringsmæssige udfordringer for Røde Kors. Det var ikke muligt for myndighederne at planlægge kapaciteten på en måde, der sikrede et hvilende beredskab, og det betød at Røde Kors medarbejdere og beboere på de involverede centre til tider var under et urimeligt og unødvendigt pres. Dertil kommer, at det overordnet set er økonomisk uhensigtsmæssigt at lukke og genåbne centre med så korte varsler. Røde Kors oplevede i 2012 en markant stigning i antallet af nyindrejste asylansøgere i modsætning til 2011. Fra 2011 til 2012 steg månedsgennemsnittet fra 294 til 455 nyindrejste personer, hvilket svarer til en stigning på 54,8 pct. Tallet dækker over store udsving hen over året, hvor der var et fald i årets to første måneder af 2012, hvorefter der var en periode med kraftigt stigende indrejsetal i juni og juli måned, hvorefter der igen indtraf en reduktion i antallet. Fra oktober måned kunne Røde Kors igen konstatere en markant stigning i antallet af nyindrejste, hvilket førte til et betydeligt pres på hele indkvarteringssystemet, hvor især modtagecentrene, og medarbejderne på centrene var hårdt presset af det øgede antal nyindrejste. I samme periode lukkede de midlertidige indkvarteringssteder center Odense og Juelsminde, og indkvarteringen måtte ske på bl.a. hoteller og feriecentre. Røde Kors modtog i 2012 376 uledsagede mindreårige. Det er et fald på 111 sammenlignet med 2011, hvor Røde Kors modtog 487 uledsagede mindreårige. Det er andet år i træk, at antallet af indrejste uledsagede mindreårige falder. 1.7 Økonomistyringen Afregningssystemet stiller store krav til økonomistyringen, herunder de understøttende systemer, som følge af de hyppige udsving i belægningen, hvor udsving i nedadgående retning betyder et fald i indtægterne, og omvendt betyder udsving i opadgående retning øgede indtægter. Røde Kors fremsender månedlige fakturaer til Udlændingestyrelsen for leverede ydelser. Grundlaget for faktureringen er antallet af beboere opgjort efter aldersgruppe og centertype. Bevillingsmodellen er yderst følsom overfor selv mindre udsving i belægningstal, centertyper og aldersfordelinger. Hidtil har myndighederne typisk været behjælpelige med særbevillinger, som kompensation for hurtige eller større skift i bevillingen. Men disse særbevillinger vanskeliggør også økonomistyringen, da der skal forhandles og dokumenteres, og især fordi afklaring tager lang tid. I 2012 blev der efter ønske fra Udlændingestyrelsen i lighed med de to foregående år indgået halvårlige kontrakter parterne imellem. Med halvårlige kontrakter er det yderst vanskeligt at nå at tilpasse 2 Et center består af flere beboelsesenheder, hvor der er samdrift på en række områder. 3 En beboelsesenhed er en fysisk adresse og omtales normalt som et center. 4 Indrejsetallene er gennemsnit pr. måned. 9

økonomien til ændringer i bevillingssiden. Denne udfordring forstærkes af det forhold, at kontrakterne ofte først indgås sent, i forhold til den periode kontrakterne skal dække. Kontrakten for 1. halvår af 2012 blev indgået 9. februar 2012. Røde Kors finder det derfor glædeligt, at der er indgået en ét-årig kontrakt for 2013. Det realiserede årsresultat på 10,2 mio. kr. kan henføres til flere uafhængige hændelser, hvoraf enkelte fandt sted meget sent på året, og derfor vanskeligt at forudse. Forklaringerne skyldes ligelig fordelt ændringer i bevillingssiden og ændringer i forbrugssiden. Aktivitetsstigningen i indkvarteringen bidrog positivt til resultatet med 2,2 mio. kr. for månederne november og december i forhold til den udmeldte prognose fra Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen bidrog positivt til økonomien i slutningen af året, som de foregående år og uden forhåndstilkendegivelser, med en række økonomiske bevillinger til et samlet beløb på 3,7 mio. kr. Røde Kors finder det positivt, at Udlændingestyrelsen kunne bidrage til et godt resultat ved hjælp af disse bevillinger. Økonomistyringsmæssigt blev bevillingerne givet alt for sent, og der var ikke mulighed for at tilpasse økonomien indenfor regnskabsåret 2012. Endelig var økonomistyringen i 2012 udfordret af 24 center åbninger og tilpasninger herunder udvidelser af flere af de eksisterende centre. 1.8 Fokus i 2012 Et fokusområde i 2012 var Øget beboerinddragelse hvor målet var at sikre at beboerne i endnu højere grad fik indflydelse på rammerne for deres tilværelse. Området indeholder to dimensioner, en demokratisk/medbestemmelses orienteret dimension og en mere praktisk dimension. Der er oprettet beboerråd flere af de steder, hvor der ikke tidligere var beboerråd, og der er oprettet ad hoc forældreråd i alle klubber og børnehaver på alle centre. Beboere er blevet inddraget i sundhedsformidling på sundhedsklinikkerne, og er inddraget i mentorkurser og afholdelse af dialogmøder på centrene. Et andet fokusområde i 2012 var styrkelse af det frivillige arbejde". I løbet af 2012 har Røde Kors øget antallet af frivillige, så der i dag er op mod 850 frivillige, der bidrager med en lang række aktiviteter til Røde Kors' asylarbejde. Der er udarbejdet en plan for rekruttering og udbuddet af meningsfulde aktiviteter er øget, og som noget nyt er der frivillige involveret i eftersøgningstjenesten i Røde Kors. Det betyder, at Røde Kors kan række ud til flere, der har brug for hjælp til at blive genforenet med deres familie og slægtninge. Der er sat styrket fokus på, hvorledes de frivillige kan fungere som fortalere og dermed medvirke til at sætte fokus på asylansøgeres vilkår i Danmark. Der er endvidere aktuelt iværksat et fælles projekt med landskontoret vedrørende fælles digital kommunikation til frivillige i Røde Kors. Det betyder, at Asylafdelingen og Landskontoret i dag taler om Røde Kors' frivillige som én gruppe. Med udgangspunkt i Røde Kors Asylafdelings strategi for 2011-2013 vil fokusområderne i 2013 være "Faglig og tværfaglig sikring og udvikling" og "øget vidensdeling". Landskonferencen i efteråret 2012 var med sin fokus på læringsprocesser startskuddet til arbejdet med de to indsatsområder. De to fokusområder vil udmønte sig i virksomhedsplanerne for året for at sikre, at der arbejdes målrettet med områderne i 2013. Det første fokusområde vil være rettet mod " Faglig og tværfaglig sikring og udvikling", hvor den faglighed hver enkelt medarbejder bringer med ind i arbejdet, er en afgørende forudsætning for hvor gode vi er til at skabe værdi for beboerne. Viden og erfaring fra mange års arbejde med asylområdet 10

har en afgørende rolle for vores faglighed, og det særlige bidrag asylafdelingen yder på asylområdet. Røde Kors skal derfor fortsat sikre og udvikle vores faglighed med afsæt i vores historie, udveksle erfaringer med hinanden og blive endnu bedre til at videregive disse til nye medarbejdere. Fokus i 2013 vil derfor være at tænke på tværs af faggrænser og derigennem sikre en høj grad af kvalitet og helhedsorientering i de mål, vi sætter, de handlinger vi foretager os, og i de beslutninger vi træffer. Det andet fokusområde vil være på Øget videndeling, og den forpligtelse, Røde Kors påtager sig til at dele ud af den viden, der er opbygget gennem mange års arbejde på asylområdet. Røde Kors vil fortsat have fokus på at indsamle, producere og formidle ny viden, og dokumentere metoder og virkninger af det arbejde der udføres. 2 MÅLRAPPORTERING 2.1 Mål og resultater I 2012 er der opstillet fem mål i kontrakten med Udlændingestyrelsen. Tabel 2.1. Oversigt over målopfyldelse 2012 i pct. Hovedområde Målområde Målopfyldelse 2012 Mål 2012 Socialt netværksarbejde Tilbud om overgivelsessamtale 100 95 Børneundervisning Tilmelding til undervisning 84 90 Deltagelse i undervisning 99 80 Børne- og ungetilbud Åbningstid for legestue 100 800 timer Sundhed Medicinsk modtagelse 92 95 Socialt netværksarbejde Målet er, at 95 pct. af asylansøgere som meddeles opholdstilladelse, tilbydes en samtale ved overgivelse til kommunerne. Målopfyldelsen er på 100 pct., og anses som særdeles tilfredsstillende. Børneundervisning Målet er, at mindst 90 pct. af de indkvarterede børn i den undervisningspligtige alder er tilmeldt Røde Kors skoletilbud eller er tilmeldt et eksternt skoletilbud. Det er desuden et mål, at det gennemsnitlige daglige fremmøde er mindst 80 pct. for de børn, der er tilmeldt skolen. Målopfyldelsesprocenten er 84 pct. for tilmeldinger og 99 pct. for deltagelse, hvilket betragtes som tilfredsstillende. Børne- og ungetilbud Målet er, at den enkelte legestue har åbent minimum 800 timer pr. år. Målet er opfyldt med 100 pct. Det gennemsnitlige antal åbningstimer for legestuen har været 1.200 timer, hvilket er væsentligt højere end de i kontrakten fastsatte antal timer. 5 Sundhed Det er et mål, at mindst 95 pct. af de asylansøgere, der udflyttes fra modtagesystemet, har gennemgået eller fået tilbudt en medicinsk screening. Målopfyldelsen for medicinsk modtagelse er på 92 pct. At tallet ikke er 100 pct. skyldes, at flere beboere flyttes fra center Sandholm inden de screenes. De 5 Det er aftalt med Udlændingestyrelsen, at en del af vilkårsforbedringsmidlerne anvendes til at udvide åbningstiden i legestuen fra de 800 timer, der er aftalt med basistaksten. 11

beboere bliver screenet efterfølgende, men altså efter den fastsatte tidshorisont på senest en uge efter indrejse. 3 REGNSKAB 3.1 Regnskabspraksis Røde Kors Asylafdelingen aflægger omkostningsbaseret regnskab efter Statens regnskabsregler. Anlægsaktiver indregnes i balancen og afskrives over aktivets forventede brugstid. Indregning i balancen og afskrivninger følger principperne i Økonomistyrelsens vejledninger. Desuden indregnes feriepengeforpligtelsen til dækning af lønomkostninger i forbindelse med medarbejdernes afholdelse af ferie. Tilgodehavender optages til nominel værdi. Tab på debitorer udgiftsføres i det år, fordringen overdrages til SKATs inddrivelsesenhed. Gæld optages til nominel værdi. Der foretages sædvanlig periodisering af indtægter og omkostninger. 3.2 Resultatopgørelse Som det ses i resultatopgørelsen for 2012 blev resultatet på den ordinære del forbedret sammenlignet med 2011. Forklaringer til resultatet ses i afsnit 1.7 Økonomistyringen. Tabel 3.2 Resultatopgørelse pr. 31. december 2012 Mio. kr. Regnskab 2012 Regnskab 2011 Ordinære indtægter 558,5 557,6 Ordinære driftsomkostninger Driftsomkostninger -248,2-205,0 Personaleomkostninger -297,5-341,1 Afskrivninger -2,9-2,9 Ordinære driftsomkostninger i alt -548,6-549,0 Resultat af ordinær drift 9,9 8,5 Andre driftsindtægter 4,0 5,4 Andre driftsomkostninger Driftsomkostninger -1,6-3,4 Personaleomkostninger -2,1-1,8 Andre driftsomkostninger i alt -3,7-5,2 Resultat før finansielle poster 10,2 8,7 Finansielle omkostninger og indtægter (netto) 0,0 0,1 Resultat 10,2 8,8 Årets resultat overføres til egenkapitalen. Asylafdelingen er selvforsikret i henhold til de statslige regler. Der er indgået lejemål vedr. indkvartering af beboere (annekser og egne boliger) på almindelige lejevilkår, samt lejemål vedr. Asylafdelin- 12

gens kontorfaciliteter. 6 Udlændingestyrelsen stiller underskudsgaranti for de aktiviteter, som Asylafdelingen varetager for Udlændingestyrelsen. 3.3 Balance I tabel 3.3. ses balancens sammensætning. Asylafdelingen overgik i 2005 i lighed med de statslige institutioner til omkostningsregnskab. Lønomkostninger i forbindelse med medarbejdernes ferie skulle i omkostningsregnskabet indregnes i regnskabet på optjeningstidspunktet. Tidligere blev disse omkostninger indregnet på tidspunktet for afholdelse af ferien. Den negative egenkapital opstod ved indregningen af feriepengeforpligtelsen, som oversteg den regnskabsmæssige værdi af de indregnede anlægsaktiver. På grund af overskuddet for 2012 bliver egenkapitalen positiv. Tabel 3.3.1. Balance pr. 31. december 2012 Mio.kr. 2012 2011 Aktiver Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte udviklingsprojekter 0,5 0,7 Materielle anlægsaktiver Transportmateriel 10,6 8,9 Inventar og it-udstyr 0,6 0,7 Anlægsaktiver i alt 11,7 10,3 Omsætningsaktiver Mellemværende med staten/us 50,6 50,8 Andre tilgodehavender 28,9 17,7 Periodeafgrænsningsposter 0,8 0,3 Likvide beholdninger 38,4 8,9 Omsætningsaktiver i alt 118,7 77,7 Aktiver i alt 130,4 88,0 Passiver Egenkapital 5,8-4,4 Kortfristede gældsposter Leverandører af varer og tjenester 67,2 45,2 Anden kortfristet gæld 19,2 13,8 Skyldige feriepenge 38,2 33,4 Kortfristede gældsposter i alt 124,6 92,4 Passiver i alt 130,4 88,0 Den bogførte værdi af anlægsaktiver steg 1,4 mio. kr. fra 10,3 mio. kr. i 2011 til 11,7 mio. kr. i 2012. Stigningen kan henføres til nødvendige nyinvesteringer som følge af tilbageholdenhed som følge af de omfattende besparelser, der har været gennemført i 2011 og 2012. Stigningen i den kortfristede gæld kan henføres til et stigende aktivitetsniveau og stigning i feriepengeforpligtelsen. Tabel 3.3.2. Egenkapital 2011 2012 Beholdning primo 2011-13,2 Mio. kr. 6 Se bilag 4, s. 25. 13

Resultat 2011 8,8 Egenkapital pr. 31-12-2011-4,4 Beholdning primo 2012-4,4 Resultat 2012 10,2 Egenkapital pr. 31-12-2012 5,8 Se bilag 6 om negativ egenkapital. 3.4 Personale Årsværksforbruget pr. asylansøger blev væsentligt reduceret sammenlignet med 2011. Reduktionen kan primært henføres til udviklingen i sammensætningen af center typer i løbet af 2012. I løbet af 2012 blev der opstillet pavilloner på eksisterende centre, og et center gik fra børne- til opholdscenter og endelig blev mange asylansøgere indkvarteret i såkaldte midlertidige løsninger som hoteller, feriecentre mv. der ikke medfører samme behov for årsværk som almindelig centerdrift. Tabel 3.4.1. Årsværk og asylansøgere 2012 2011 2010 2009 2008 Årsværk 732 879 858 511 394 Årspersoner 3.545 3214 3272 2097 1510 Årsværk pr. asylansøger 0,21 0,27 0,26 0,24 0,26 14

4 FREMLÆGGELSE OG PÅTEGNING 4.1 Ledelsens fremlæggelse Årsrapport 2012 aflægges efter aftale mellem Røde Kors og Udlændingestyrelsen med udgangspunkt i Økonomistyrelsens vejledning af 23. januar 2013 om udarbejdelse af årsrapporter. Årsrapporten dækker regnskabsaflæggelsen for indtægter og omkostninger for Asylafdelingens indkvarteringsaktiviteter, som finansieres af Udlændingestyrelsen, samt øvrige indtægter og omkostninger for aktiviteter, som finansieres af andre parter end Udlændingestyrelsen. Ledelsens påtegning Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten for 2012 giver et retvisende billede af Asylafdelingens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012, samt resultatet af Asylafdelingens aktiviteter i regnskabsåret 2012. Det er vores opfattelse at årsrapporten er rigtig dvs. at den ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller undladelser, herunder af målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende Det er vores opfattelse, at dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er endvidere vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler, der er omfattet af årsrapporten samt at oplysninger i årsrapporten om mål og resultater er dokumenterede i overensstemmelse med kontrakten med Udlændingestyrelsen. København, den 5. april 2013 Anders Ladekarl Generalsekretær Røde Kors Anne la Cour Vågen Asylchef Røde Kors 15

4.2 Den uafhængige revisors påtegning Til ledelsen i Røde Kors Asylafdeling Påtegning på årsrapporten Vi har revideret årsrapporten for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2012, der omfatter beretning, målrapportering, regnskab samt ledelsens fremlæggelse og påtegning. Årsrapporten aflægges med udgangspunkt i Økonomistyrelsens vejledning af 3. november 2010. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med Økonomistyrelsens vejledning af 23. januar 2013. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde en årsrapport uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsrapporten, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, god offentlig revisionsskik jf. rigsrevisorloven samt revisonsinstruks af 24. februar 2000 for revisor ved Røde Kors Asylafdeling. Dette kræver at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsrapporten er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsrapporten. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for Røde Kors Asylafdelingens udarbejdelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er, at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af Røde Kors Asylafdelingens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsrapporten. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsrapporten, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Asylafdelingen aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af Asylafdelingens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2012 i overensstemmelse med Økonomistyrelsens vejledning af 23. januar 2013. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. 16

København, den 5. april 2013 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Torben Kristensen statsautoriseret revisor Per Lund statsautoriseret revisor 17

Bilag 1 Forklaring til tabel 1.5.2.1. Indtægter og omkostninger fordelt på ydelser Asylafdelingen honoreres på grundlag af takster pr. årsperson pr. ydelse. Ydelserne afhænger af om indkvarteringen sker på et opholdscenter, modtage- og udrejsecenter, børnecenter for uledsagede mindreårige eller et omsorgscenter, samt af hvilke aldersgrupper der er indkvarteret. I tabel 1.5.2.1 er ydelserne grupperet efter indhold. Nedenfor fremgår hvorledes ydelserne er grupperet. Indkvartering socialt netværk og modtagelse Sundhedsydelser Børneundervisning Børne- og ungetilbud Undervisning og aktivering af voksne Ledig kompensation Ejendomsdrift, lager, inventar, vedligehold m.v. Indkvartering og socialt netværk, opholdscenter Indkvartering og socialt netværk, omsorgscenter Indkvartering og socialt netværk, modtage-/udrejsecenter Indkvartering og socialt netværk, center for uledsagede mindreårige Socialt netværksarbejde, ledsagede uledsagede ekstraydelse Modtagefunktion og medicinsk screening, nyindrejste Døgnbemanding Lønnede repræsentanter Almen sundhedsbetjening, opholdscenter Forebyggende sundhedsordninger, opholdscenter Almen sundhedsbetjening, omsorgscenter Forebyggende sundhedsordninger, omsorgscenter Almen sundhedsbetjening, modtage-/udrejsecenter Forebyggende sundhedsordninger, modtage-/udrejsecenter Almen sundhedsbetjening, center for uledsagede mindreårige Forebyggende sundhedsordninger, center for uledsagede mindreårige Udredningsenhed for asylansøgerbørn med særlige behov Børneundervisning og fritidstilbud, opholdscenter Børneundervisning og fritidstilbud, omsorgscenter Børneundervisning og fritidstilbud, modtage-/udrejsecenter Børneundervisning og fritidstilbud, center for uledsagede mindreårige Legestuetilbud, opholdcenter Legestuetilbud, omsorgscenter Legestuetilbud, modtage-/udrejsecenter Legestuetilbud, center for uledsagede mindreårige Undervisning og aktivering af voksne, opholdscenter Undervisning og aktivering af voksne, omsorgscenter Undervisning og aktivering af voksne, modtage- /udrejsecenter Undervisning og aktivering af voksne, center for uledsagede mindreårige Asylansøgekursus, nyindrejste Fremrykket danskundervisning, opholdstilladelse Kompensation for ledige kapacitetspladser Planlægning, rådgivning og administration ejendomme Ejendomsdrift, Energi, Renovation og Opvaskefunktion Ordinær indvendig og udvendig vedligeholdelse Vedligeholdelsesprojekter og Vilkårsforbedringer Drift af annekser og Tilsyn driftsstoppede ejendomme Honorering for ydelser ved åbning og lukning Nødberedskab og basisinventarfunktion Indkvartering i særlige boliger 18

Transport Transport til servicetilbud Omkostningerne som de fremgår i tabel 1.5.2.1 er grupperet som ydelserne ovenfor, for de opgaver som er direkte henførbare. Øvrige omkostninger i form af generel ledelse, administration og hjælpefunktioner bliver fordelt ud på ydelserne efter en ABC-model. Bilag 2. Personalenote Mio. kr. 2012 2011 2010 Personaleomkostninger Lønninger 271,8 309,0 325,7 Pension 35,8 38,6 35,8 Lønrefusion -9,3-6,7-4,8 Andre personaleomkostninger 1,3 2,0 3,0 I alt 299,6 342,9 359,6 Det fremgår af tabel 1.5.1 Økonomiske hoved- og nøgletal, at antallet af årsværk er reduceret fra 879 i 2011 til 732 i 2012. Personaleomkostningerne er reduceret markant sammenlignet med 2011, nemlig fra 342,9 mio. kr. i 2011 til 299,6 mio. kr. i 2012 svarende til et fald på 12,6 pct.. Faldet i omkostningerne kan primært henføres til reduktionen i antallet af medarbejdere. Refusioner vedr. fleksjob og løntilskudsstillinger fortsætter den stigende tendens fra de forrige år, mens omkostningerne til fleksydelse (andre personaleomkostninger) er reduceret. Omkostninger til pension er faldet med 2,8 mio. kr. Reduktionen skyldes primært faldet i antallet af medarbejdere. 19

Bilag 3 Anlægsnote 1.000 kr. Immaterielle anlægsaktiver Transportmateriel Inventar og IT I alt Kostpris pr. 1. januar 2012 3.275 19.712 13.741 36.728 Tilgang 2012 0 3.698 634 4.332 Afgang 2012 0 709 0 709 Kostpris pr. 31. december 2012 Akkumulerede afskrivninger 1.januar 2012 3.275 22.701 14.375 40.351 2.562 10.812 13.068 26.442 Årets afskrivninger 232 1.981 715 2.928 Afskrivninger vedr. årets afgang Akkumulerede afskrivninger 31. december 2012 Regnskabsmæssig værdi 31. december 2012 0 709 0 709 2.794 12.084 13.783 28.661 481 10.617 592 11.690 Immaterielle anlægsaktiver omfatter færdiggjorte udviklingsprojekter. Der afskrives fra ibrugtagningstidspunktet over 5 år efter den lineære metode. Transportmateriel omfatter busser, der afskrives lineært over 8 år, og tjenestebiler (personbiler), der afskrives lineært over 5 år. It-aktiver og inventaraktiver med en selvstændig værdi på over 50.000 kr. afskrives lineært over 3 år. Kontoradministrativt it-udstyr som computere, bærbare, printere, skærme, servere, Av-udstyr m.v., hvor værdien af de enkelte dele ikke overstiger 50.000 kr., bunkes og saldoafskrives ikke. 20

Bilag 4 Lejemål Ifølge kontrakten mellem Udlændingestyrelsen og Røde Kors stiller Udlændingestyrelsen bygninger til rådighed til brug for indkvartering, undervisning og aktivering m.v. af beboerne. Udlændingestyrelsen har kontakten (og kontraktforholdet) til udlejer. Asylafdelingen kan ikke indgå forpligtende aftaler med udlejer, men kan dog efter aftale med Udlændingestyrelsen i forbindelse med gennemførelse af aftalte drifts- og vedligeholdelsesprojekter håndtere samarbejdet med udlejer i det daglige. Asylafdelingen har indgået aftaler på almindelige lejevilkår om leje af huse, lejligheder m.v. til brug for egne boliger og anneksindkvartering af beboere. Ved fraflytning skal boligerne afleveres i samme stand som ved indflytningen. Eventuelle omkostninger til istandsættelse påhviler Asylafdelingen og afregnes med Udlændingestyrelsen via de givne takster for området. Asylafdelingens administration (sekretariatet og drift & økonomi) har kontorfaciliteter i to bygninger i tilknytning til Modtagecenter Sandholm, som ejes af Udlændingestyrelsen. Asylafdelingen har en brugsaftale med Udlændingestyrelsen om brugen af bygningerne. Asylafdelingen betaler omkostninger forbundet med driften af bygningerne, men ikke husleje. Eventuelle omkostninger til istandsættelse i forbindelse med fraflytning påhviler Asylafdelingen. Asylafdelingen indgik i 2007 lejeaftale med Røde Kors om leje af kontorfaciliteter på H.C. Ørstedsvej 47 på Frederiksberg. I november 2009 blev Asylafdelingens kontrakt overtaget af Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen betalte husleje og energiudgifter, mens Asylafdelingen betalte den løbende drift af lokalerne. I 2012 fraflyttede Udlændingestyrelsen efter aftale med Røde Kors aktiviteterne (undervisning) til ejendommen på Rosenørns Alle, Frederiksberg. Asylafdelingen overtog delvis kontorfaciliteterne på H.C. Ørstedsvej i september måned 2012. I dag huser bygningen afdelingerne IT, Psykologi & Sundhed og Bygning & Service. Asylafdelingen indestår således for eventuelle omkostninger til istandsættelse i forbindelse med fraflytning overfor Røde Kors (Landsforening). Asylafdelingen indgik pr. 1. oktober 2009 kontrakt med Dansk Broder Orden om leje af kontorlokaler i Valdemarsgade 8, 1665 København V. Den årlige husleje pr. 1. oktober 2009 blev aftalt til 360.000 kr. Lejen reguleres efter reglerne i erhvervslejeloven, hvorefter udlejer og lejer har ret til at forlange lejen sat op eller ned hvert fjerde år, så lejen kommer til at svare til det, der må betragtes som markedslejen for de lejede lokaler. Der er indbetalt 90.000 kr., som indestod som evt. erstatning ved fraflytning. Lejemålet er fraflyttet og afleveret til udlejer i oktober 2012. Asylafdelingen indgik den 1. marts 2010 kontrakt med Den kongelige Livgarde om leje af lokaler på Sjælsmark kaserne, Høveltevej 117, 3460 Birkerød. Lejen udgør 42.269 kr. (2011 niveau) om måneden. Lejemålet er opsagt i oktober måned 2012, hvor aktiviteterne er samlet på hhv. Sandholm og H. C. Ørstedsvej. 21

Bilag 5 Asylafdelingens øvrige virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter Asylafdelingens øvrige virksomhed omfatter Asylafdelingens tolkecenter. Tolkecentret sælger tolkninger og skriftlige oversættelser, og kunderne er primært kommuner, regioner og institutioner. Asylafdelingens øvrige virksomhed er regnskabsmæssigt adskilt fra Asylafdelingens ordinære drift. Nedenstående tabel viser årets resultat og det akkumulerede resultat for Asylafdelingens øvrige virksomhed. Asylafdelingens øvrige virksomhed Mio. kr. Resultat 2009 Resultat 2010 Resultat 2011 Indtægter 2012 Udgifter 2012 Resultat 2012 Tolkecenter 0,1 0,1 0,2 0,4 0,1 0,3 Asylafdelingens tilskudsfinansierede aktiviteter består af projekter bevilliget af EU, ministerier eller fonde, samt af donationer fra fonde, firmaer og privatpersoner. Nedenstående tabel viser årets resultater på det tilskudsfinansierede område. Tilskudsfinansierede aktiviteter 2012 Mio. kr. Årets budget Årets udgifter Årets resultat Projekter og donationer 3,6 3,6 0,0 En del af de tilskudsfinansierede aktiviteter løber over flere år. I de tilskudsfinansierede aktiviteter indgår således både videreførte midler fra tidligere år og midler, som planmæssigt først skal anvendes i 2012 eller senere. Nedenstående tabel viser omfanget af Asylafdelingens tilskudsfinansierede aktiviteter. Tilskudsfinansierede aktiviteter Mio. kr. Videreført tilskud fra tidligere år Årets tilskud Årets budget Tilskud til videreførelse Projekter og donationer 4,5 7,4 3,6 8,3 22

Bilag 6 Note til egenkapital Ved bevillingsreformen indskød Staten en statsforskrivning i de statslige institutioner for at forhindre, at de fik en negativ egenkapital i opstartsåret. En statsforskrivning er en forpligtelse, som staten påtager sig på et nærmere fastsat beløb og svarer indholdsmæssigt til en garanti. Asylafdelingen fik ikke samme mulighed som de statslige institutioner for at undgå en negativ egenkapital i regnskabet, men er ifølge kontrakten med Udlændingestyrelsen omfattet af en statslig underskudsgaranti. Asylafdelingens egenkapital er efter to år med pæne resultater for første gang siden overgangen til omkostningsbaseret regnskab positiv. 23