Generalforsamling Bilag til dagsordenens punkt 5 og 6. Her kan du se de uforkortede forslag fra medlemmer og bestyrelse til MP Pensions generalforsamling 24. april 2013.
Indhold Side Forslag A fra bestyrelsen 3 Forslag B fra bestyrelsen 9 Forslag C fra bestyrelsen 10 Forslag D fra Mette Holm Dalsgaard 11 Forslag E fra Mette Holm Dalsgaard 11 Forslag F fra Claus Ekman 11 Forslag G fra Claus Ekman 12 Forslag H fra Claus Ekman 12 Forslag I fra Jens Peter Søby Pedersen 12 Forslag J1 fra Claus Fynbo Sørensen 13 Forslag J2 fra bestyrelsen 13 Bemyndigelse til bestyrelsen 14 Emne 1 fra Anne Grethe Ragborg 14 Emne 2 fra Søren Wium-Andersen 14 Emne 3 fra Søren Wium-Andersen 15 Forsidefoto: Modelfoto: Colourbox.com 02 UFORKORTEDE FORSLAG 2013
Dagsordenens punkt 5: Forslag fra medlemmer og bestyrelse Som noget nyt kommenterer bestyrelsen i år ikke forslagene i indkaldelsen. Bestyrelsen kommenterer i stedet de enkelte forslag på generalforsamlingen. Forslag A fra bestyrelsen: Ændring af formålsbestemmelsen Vi foreslår at ændre pensionskassens formålsparagraf i vedtægtens 2, så den fremover præciserer, at pensionskassens overordnede formål er at sikre økonomisk tryghed for medlemmerne (nyt stk. 1). Vi foreslår desuden at præcisere regelgrundlaget for vores virke som medlemsejet og tværgående pensionskasse (nyt stk. 2) samt at angive betingelserne for, at vi kan administrere pensioner (nyt stk. 3) og udføre kapitalforvaltning sammen med andre (nyt stk. 4). Vi foreslår, at ændringen træder i kraft fra vedtagelsen. Vi ønsker at fremhæve, at pensionskassen er en tværgående pensionskasse med pensionsregulativet som grundlag for sin virksomhed. Vi ønsker endvidere mulighed for at spare omkostninger ved at dele omkostninger til administration med andre pensionsinstitutter og ved at tilbyde andre pensionsinstitutter og strejkekasser at forvalte deres formue. Efter dialogmøderne med medlemmerne er forslaget om indlånsbank udgået. Uddybende begrundelse for forslaget På sidste års generalforsamling foreslog vi i bestyrelserne bag Unipension i fælleskab en ændring af formålsbestemmelsen. Forslaget udløste en heftig debat på generalforsamlingerne og blev ikke vedtaget. I MP nedlagde Dansk Magisterforening veto mod forslaget, i Arkitekternes Pensionskasse trak bestyrelsen forslaget og i Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger blev forslaget nedstemt. Debatten bar præg af, at vi i bestyrelserne ikke havde forberedt os godt nok, og det har vi lært af. Derfor har vi i år afholdt en række dialogmøder forud for generalforsamlingerne, hvor vi fremsætter et nyt forslag til revideret formålsbestemmelse. Forslaget om at etablere en indlånsbank er ikke med på dette års generalforsamling. På dialogmøderne blev det klart, at medlemmerne har behov for at høre helt konkret, hvad banken skal tilbyde, på hvilke betingelser og hvordan bankoperationen påtænkes udført. Sådanne analyser ville vi under alle omstændigheder foretage på det tidspunkt, hvor vi helt konkret overvejede beslutningen om at etablere en bank, men vi har taget til efterretning, at medlemmerne efterspørger disse analyser allerede i forbindelse med en behandling på generalforsamlingen. Vores udfordring Fra Christiansborg er der efter finanskrisen sket markante ændringer af regler, reguleringer, mere overvågning og styring af den finansielle sektor. Disse ændringer medfører blandt andet stigende omkostninger til it, risikostyring, Corporate Governance og til ansættelse af højt specialiserede medarbejdere. Skal vi i Unipension kunne efterleve de politiske krav og samtidig udvikle os i takt med medlemmers behov, er 200 mio. kr. over fem år et realistisk bud på investeringsbehovet. Det er mange penge for en pensionskasse som vores, og det kræver, at vi tænker nyt og anderledes. Vi ønsker at dele disse faste omkostninger med andre for at holde vores andel af omkostningerne nede. Indholdet af forslaget Når man ser bort fra indlånsbanken, foreslår vi grundlæggende det samme som sidste år. Formuleringerne er ændret, men indholdet af forslagene er uændret. Årsagen er, at pensionskasserne fortsat har behov for at dele omkostningerne til administration og kapitalforvaltning med andre, så vi kan videreudvikle pensionskasserne uden at gå på kompromis med medlemmernes krav om lave omkostninger og tidsvarende produkter og uden at give køb på de fordele, som er forbundet med medlemsejede fællesskaber som vores. 03 UFORKORTEDE OG FORSLAG 2013
Vi vil gerne administrere pensionsordninger sammen med andre og derved opnå stordriftsfordele, og tilsvarende vil vi gerne foretage formueforvaltning for andre via vores fondsmæglerselskab. Vi har foretaget skønsmæssige beregninger baseret på, at vi samarbejder med en eller flere, der tilsammen har samme størrelse, som Unipension har i dag med cirka 100.000 medlemmer og en formue på cirka 100 mia. kr.: Besparelse på administrationsomkostninger: I størrelsesordenen 30 pct. Besparelse på investeringsomkostninger: I størrelsesordenen 20 pct. Udvidet administrationssamarbejde Hvor meget vi kan nedbringe administrationsomkostningerne pr. medlem, afhænger af, hvor store samarbejder vi indgår i, og hvordan arbejdet bliver struktureret. Tabel 1 viser, hvor meget vi alt andet lige kan spare ved et administrativt samarbejde. Tabellen indeholder administrationsomkostninger men ikke investeringsomkostninger. Tabel 1: Administrationsomkostninger Unipension pr. medlem (pct.) Medlemsvækst + 50 pct. Besparelse på 20 pct. Medlemsvækst + 100 pct. Besparelse på 30 pct. Medlemsvækst + 150 pct. Besparelse på 35 pct. Det fremgår imidlertid ikke eksplicit af den nuværende formålsbestemmelse, og vi ønsker derfor dette indføjet i den nye, fælles bestemmelse (se stk. 3 i den reviderede, fælles formålsbestemmelse bagerst). Den foreslåede ændring af formuleringen åbner ikke op for, at vi kan igangsætte aktiviteter, som er uden sammenhæng med pensionskassevirksomheden. Det ville være i strid med loven. Formueforvaltning for andre I 2011 etablerede vi Unipension Fondsmæglerselskab, som foretager formueforvaltning for vores egne tre pensionskasser inden for rammerne af den gældende formålsbestemmelse. Vi ønsker med den nye, fælles formålsbestemmelse at tydeliggøre, at vi fremover også har muligheden for at kunne tilbyde formueforvaltning for andre, fx strejkekasser eller andre pensionskasser (se stk. 4 i den reviderede, fælles formålsbestemmelse bagerst). Fondsmæglerselskabet har skabt afkast til kassens medlemmer (se nedenfor), der har givet anledning til forespørgsler på formueforvaltning for andre. Vi var dog nødt til at afvise disse forespørgsler, da der er rejst tvivl om, hvorvidt vi har denne mulighed med den nuværende formålsbestemmelse. I tabel 2 ses pensionskassernes samlede, akkumulerede afkast for perioden 2009-2012. Afkastet i Arkitekternes Pensionskasse er lavere på grund af en nedskrivning af ejendomsporteføljen i 2010. Beregningerne bygger på to forudsætninger: Dels at vi ensretter produkter, medlemsservice, it systemer med videre, dels at gevinsten fra effektiviseringerne bliver delt ligeligt mellem samarbejdets partere. Omkostningerne til etablering af et sådant samarbejde afhænger af samarbejdsmodellen og de enkelte samarbejdspartnere, og disse omkostninger er derfor ikke indregnet. Når der kommer en konkret mulighed for at etablere et samarbejde med andre, vil både omkostninger og forventede besparelser indgå i den business case, der bliver udarbejdet som beslutningsgrundlag for bestyrelsen, så vi sikrer, at det er til medlemmernes fordel. Juridisk set kan vi allerede i dag udbyde, deltage i eller etablere aktiviteter, som er i naturlig forlængelse af pensionskassevirksomhed, jf. lov om finansiel virksomhed 24, stk. 1. Tabel 2: Afkast 2009-2012 AP 42,8 pct. MP 54,0 pct. PJD 55,7 pct. Hvor meget vi kan nedbringe investeringsomkostningerne, afhænger naturligvis af, hvor meget formueforvaltning, vi skal varetage for andre og hvordan arbejdet bliver struktureret. Vores afkast har siden 2008 været blandt branchens bedste, uanset om man sammenligner med et gennemsnit af kommercielle selskaber eller et gennemsnit af arbejdsmarkedspensioner. Vi har derfor en forventning om, at vi kan tiltrække kapital til formueforvaltning. 04 UFORKORTEDE FORSLAG 2013
Tabel 3: Besparelse ved fordobling af AP MP PJD Unipension formue under forvaltning (mio. kr.) Omkostninger til forvaltning 1 8 1 10 Øget intern forvaltning på 10 mia. kr. 3 41 5 50 Gebyr til eksterne forvaltere 1 17 2 20 Samlet besparelse i mio. kr. 5 66 9 80 forvaltning (50 mio. kr.) og bedre aftaler med vores eksterne forvaltere, fordi vi bliver en større kunde (20 mio. kr.). Hvad er risikoen? Et samarbejde med andre kan både styrke kvaliteten og reducere omkostningerne for medlemmerne. Et sådant samarbejde medfører en begrænset risiko for os, som vi kan nedbringe via en effektiv risikostyring. Som det ses i illustrationen nedenfor, er der vandtætte skotter mellem pengene. Tabel 3 viser, at vi kan opnå en estimeret besparelse på investeringsomkostninger på 80 mio. kr. eller 800 kr. i gennemsnit om året pr. medlem, hvis vi fordobler den nuværende formue under forvaltning. Det svarer til en femtedel af de samlede investeringsomkostninger. Der er tale om administrative besparelser/stordrift (10 mio. kr.), øget volumen fordi vi kan forvalte flere midler internt hvilket er billigere end ekstern De tre pensionskassers hæftelse og dermed det maksimale tab er begrænset til den kapital, vi indskyder i et administrationsserviceselskab og et fondsmæglerselskab. Aktiekapitalen er 500.000 kr. for et administrationsserviceselskab og 25 mio. kr. for fondsmæglerselskabet, som allerede er etableret. Begge dele er samlet set for de tre pensionskasser. Det maksimale, samlede tab for de tre pensionskasser er svarende til den indskudte kapital. AP MP PJD Samarbejdspartner Fondsmæglerselskab Serviceselskab Kunder (fx andre pensionskasser og strejkekasser) 05 UFORKORTEDE OG FORSLAG 2013
Det juridiske Her kan du se en sammenstilling af den nuværende formålsbestemmelse og forslaget til revideret formålsbestemmelse. Den reviderede formålsbestemmelse er fælles for alle tre pensionskasser under Unipension. Nuværende bestemmelse 2. FORMÅL Revideret bestemmelse 2. FORMÅL BEMÆRKNINGER Stk. 1 Pensionskassens formål er at drive livsforsikringsvirksomhed ved at yde medlemmerne alders-, invalide-, ægtefælle-, samlever- og børnepensioner eller andre livsforsikringsydelser i overensstemmelse med de i denne vedtægt fastsatte regler. Som led i denne virksomhed kan pensionskassen tegne kollektive risikoforsikringer, der står i naturlig forbindelse med de af pensionskassen ydede pensioner. Stk. 1 Pensionskassens formål er at sikre medlemmerne og deres pårørende økonomisk tryghed. Pensionskassen driver pensionskassevirksomhed som tværgående pensionskasse efter reglerne i denne vedtægt og pensionsregulativerne. Bemærkninger til stk. 1 Som tværgående pensionskasse har pensionskassen som overordnet formål at tilbyde medlemmerne pensionsopsparing og helbredsbetingede ydelser og dødsfaldsdækninger. Medlemmernes rettigheder og pligter er nærmere beskrevet i pensionskassens pensionsregulativ. Pensionskassen kan i datterselskabsform eller som en selvstændig afdeling drive livsforsikringsvirksomhed eller skadesforsikringsvirksomhed i overensstemmelse med reglerne herom i lovgivningen. Pensionskassen kan herudover yde medlemmerne kapital- og rateforsikring i pensionsøjemed. Endvidere kan pensionskassen enten i datterselskabsform eller i samarbejde med et pengeinstitut drive bankvirksomhed med henblik på oprettelse af kapital- og ratepensioner for pensionskassens medlemmer. Stk. 2 Pensionskassen er medlemsejet, og pensionskassens midler kan alene anvendes til de formål, som fremgår af denne vedtægt. Bemærkninger til stk. 2 Det præciseres, at pensionskassen er medlemsejet, hvorfor der ikke er nogen aktionærer eller andre, der skal have udbytte. Pensionskassens egenkapital tilhører således medlemmerne. 06 UFORKORTEDE FORSLAG 2013
Nuværende bestemmelse 2. FORMÅL Revideret bestemmelse 2. FORMÅL BEMÆRKNINGER Stk. 3 Pensionskassen kan alene eller sammen med andre drive virksomhed i naturlig forbindelse med pensionskassevirksomhed i medlemmernes interesse. Denne virksomhed kan drives i selskabsform. Bemærkninger til stk. 3 Virksomhed, der står i naturlig forbindelse med pensionskassevirksomhed er i overensstemmelse med reglerne i lov om finansiel virksomhed 24. Tanken er at tydeliggøre, at der kan drives administrationssamarbejde med andre pensionskasser. Det præciseres, at denne type virksomhed skal være i medlemmernes interesse. Det kan fx være for at spare omkostninger. Efter 24 i lov om finansiel virksomhed er der snævre rammer for, hvilke aktiviteter der er tilladt. Ændringen åbner således ikke op for, at vi kan igangsætte aktiviteter, som er uden sammenhæng med pensionskassevirksomheden. Det ville være i strid med loven. Blandt andet som et led i risikostyring kan bestyrelsen beslutte, om den tilknyttede virksomhed skal drives i selve pensionskassen eller i et særskilt selskab alt efter gældende tilsynspraksis og hensigtsmæssighed. Finanstilsynet kan pålægge pensionskassen, at den tilknyttede virksomhed skal drives i et særskilt selskab. Stk. 4 Pensionskassen kan alene eller sammen med andre drive fondsmæglervirksomhed med henblik på at udnytte stordriftsfordele på investeringsområdet til fordel for medlemmerne. Bemærkninger til stk. 4 Pensionskassen er medejer af Unipension Fondsmæglerselskab A/S, der i dag alene udøver intern formueforvaltning for de tre pensionskasser i Unipension. Forslaget til udvidelsen af formålsbestemmelsen betyder, at det nu tydeligt fremgår, at det gennem fondsmæglerselskabet også er muligt at tilbyde formueforvaltning for andre. Det kan fx 07 UFORKORTEDE OG FORSLAG 2013
Nuværende bestemmelse 2. FORMÅL Revideret bestemmelse 2. FORMÅL BEMÆRKNINGER være de faglige organisationers strejkekasser og andre pensionsselskaber. Det præciseres, at formålet med at drive fondsmæglervirksomhed for andre er, at det skal komme medlemmerne til gavn i form af lavere investeringsomkostninger (pga. stordriftsfordele). Nuværende bestemmelse 23. IKRAFTTRÆDELSE Revideret bestemmelse 23. IKRAFTTRÆDELSE BEMÆRKNINGER Denne vedtægt blev vedtaget på generalforsamlingen den 23. april 2012 med ikrafttræden fra vedtagelsen. Denne vedtægt blev vedtaget på general- forsamlingen den 24. april 2013 med ikrafttræden fra vedtagelsen. Ændringen træder i kraft fra vedtagelsen. 08 UFORKORTEDE FORSLAG 2013
Forslag B fra bestyrelsen: Særligt sagkyndigt medlem i bestyrelsen Vi foreslår at ændre 10 i vedtægten og udvide bestyrelsen fra 9 til 10 medlemmer. Det særligt sagkyndige bestyrelsesmedlem skal vælges på generalforsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen. Vi foreslår, at ændringen træder i kraft fra vedtagelsen. Finanstilsynet har skrevet til MP Pensions bestyrelse og bedt os styrke bestyrelsens samlede viden og erfaring. Vi ser det som et naturligt led i den generelle professionalisering, der sker i disse år. Formålet med forslaget er således at imødekomme Finanstilsynets henvendelse og sikre, at vi samlet set har de nødvendige kompetencer i pensionskassens bestyrelse. Det juridiske Her kan du se en sammenstilling af den nuværende vedtægtsbestemmelse og forslaget til revideret vedtægtsbestemmelse. Nuværende bestemmelse 10. BESTYRELSEN Revideret bestemmelse 10. BESTYRELSEN BEMÆRKNINGER Stk. 1. Bestyrelsen består af 9 medlemmer. Stk. 1. Bestyrelsen består af 10 medlemmer. Bestyrelsen udvides fra 9 til 10 medlemmer. Stk. 2-7 Nyt Stk. 5. 1 bestyrelsesmedlem vælges af pensionskassens medlemmer på generalforsamling efter indstilling fra bestyrelsen for en af bestyrelsen fastsat periode. Bestyrelsesmedlemmet skal opfylde de nødvendige kvalifikationer i forhold til Finanstilsynets regelsæt. Det særligt sagkyndige bestyrelsesmedlem skal vælges på generalforsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen. Nuværende stk. 5-7 bliver nyt stk. 6-8. Nuværende bestemmelse 23. IKRAFTTRÆDELSE Revideret bestemmelse 23. IKRAFTTRÆDELSE BEMÆRKNINGER Denne vedtægt blev vedtaget på generalforsamlingen den 23. april 2012 med ikrafttræden fra vedtagelsen. Denne vedtægt blev vedtaget på generalforsamlingen den 24. april 2013 med ikrafttræden fra vedtagelsen. Ændringen træder i kraft fra vedtagelsen. 09 UFORKORTEDE OG FORSLAG 2013
Forslag C fra bestyrelsen: Konsekvensændringer efter skattereform Vi foreslår, at det ikke længere fremgår af pensionsregulativet for den fleksible pensionsordning, at der bliver sat penge af til alderssum. Vi foreslår, at ændringen træder i kraft fra vedtagelsen. Folketinget vedtog i december 2012 en skattereform, som trådte i kraft 1. januar 2013. Skattereformen medfører, at der ikke længere er skattefradrag for indbetalinger til kapitalpensioner og alderssummer. Frem til 31. december 2012 blev der sat penge af til alderssum for alle medlemmer, medmindre det enkelte medlem aktivt fravalgte dette. Som konsekvens af skattereformen blev der fra 1. januar 2013 ikke sat flere penge af til alderssummen. Det kunne medlemmerne læse om i MedlemsNyt fra oktober 2012. Ændringerne i skattereformen gælder både for den fleksible pensionsordning og den gamle pensionsordning, men der er ikke behov for en ændring i pensionsregulativet for den gamle pensionsordning. Det juridiske Her kan du se en sammenstilling af den nuværende bestemmelse i pensionsregulativet for den fleksible pensionsordning og forslaget til revideret bestemmelse. Nuværende bestemmelse 9. ALDERSPENSION Revideret bestemmelse 9. ALDERSPENSION BEMÆRKNINGER Stk. 1. Stk. 2. Alderssum Et medlem kan senest i forbindelse med alderspensioneringen vælge at få udbetalt en alderssum mod en aktuarmæssigt beregnet nedsættelse af de øvrige pensionsydelser. Udbetalingen forudsætter, at medlemmet ikke modtager eller har søgt om invalidepension. Bestyrelsen fastsætter nærmere regler for alderssummen. Medlemmet skal skriftligt meddele pensionskassen, hvis retten til alderssum for fremtidige bidrag fravælges. Stk. 1.. Stk. 2. Alderssum Et medlem, for hvem der er sat penge af til alderssum, kan senest i forbindelse med alderspensioneringen vælge at få udbetalt en alderssum mod en aktuarmæssigt beregnet nedsættelse af de øvrige pensionsydelser. Udbetalingen forudsætter, at medlemmet ikke modtager eller har søgt om invalidepension. Bestyrelsen fastsætter nærmere regler for alderssummen. Stk. 1. er uændret. Der bliver ikke længere sat penge af til alderssum. Nuværende bestemmelse 20. IKRAFTTRÆDELSES- BESTEMMELSER Revideret bestemmelse 20. IKRAFTTRÆDELSES- BESTEMMELSER BEMÆRKNINGER Stk. 1. Ikrafttræden Dette regulativ er vedtaget på generalforsamlingen den 27. april 2011 og er gældende fra 1. januar 2012. Stk. 1. Ikrafttræden Dette regulativ er vedtaget på generalforsamlingen den 24. april 2013 og er gældende fra vedtagelsen. Ændringen træder i kraft fra vedtagelsen. Stk. 2-3 Stk. 2-3 Stk. 2-3 er uændret. 10 UFORKORTEDE FORSLAG 2013
Forslag D fra Mette Holm Dalsgaard: Rettidig orientering om Generalforsamling Pensionskassens medlemmer bør orienteres rettidigt om tidspunkt for den årlige Generalforsamling, og ikke mindst 6 ugers fristen for indsendelse af forslag. Fx 2 måneder før. Pensionskassen bruger mindstekravet til frist for indkaldelse. Men i lyset af, at Generalforsamlingen er den vigtigste årlige begivenhed i den medlemsejede pensionskasse, bør medlemmerne indkaldes mere 2-4 uger før: Det er alt for kort frist. Herunder orientering om, at medlemmerne skal indsende deres forslag 6 uger før Generalforsamlingen? Pensionskassen oprettede i januar en hjemmeside med disse informationer. Men den ser man jo ikke, hvis man ikke ved det: Klassisk kommunikationsudfordring. Hvis pensionskassen ser et formål i at oprette hjemmesiden med oplysninger om den vigtigste begivenhed i pensionskassen, så er der også et formål i at sikre alle ser den. Det bør adviseres med brev eller mail til medlemmerne. P.t. indkommer næsten ingen forslag fra medlemmerne. Forslag E fra Mette Holm Dalsgaard: Etisk boligadministration Pensionskassen bør evaluere, om ejendommene administreres med ansvarlighed overfor lejerne, ud fra de etiske retningslinjer for investeringerne. Beboere/medlemmer i pensionskassens ejendomme oplever problemer med udlejers administration, hvor det er tvivlsomt om fx lejeloven overholdes. Det har vist sig vanskeligt at løse problemerne gennem almindelig dialog. I lyset af, at pensionskassen har fokus på etiske investeringer, bør det evalueres, om denne udlejningspraksis er et udbredt problem, og hvad der kan gøres. Fx: Skal der stilles større krav til administrationsfirmaet, som allerede har et problematisk omdømme? Og kan ansvarsfordelingen klargøres, således at lejerne kan henvende sig direkte til udlejer, i stedet for flere forskellige underleverandører? Pensionskassen bør ikke fremstå som bolighaj, hverken i det generelle omdømme, eller ift. de medlemmer som bor i ejendommene. Forslag F fra Claus Ekman: Styrkelse af arbejdet med ansvarlige investeringer Generalforsamlingen opfordrer MP Pensions bestyrelse til at styrke arbejdet med ansvarlige investeringer ved: at udvide dialogen med virksomheder, hvis ageren vurderes at være risikable i forhold til overholdelse af pensionskassens retningslinjer at deltage mere aktivt på generalforsamlinger, herunder stille forslag til forbedring af virksomhedens ESG politik, hvis det skønnes nødvendigt at introducere et årligt skiftende ESG tema, hvor der fokuseres på en enkelt branche (f.eks. råstofudvinding eller medicinalindustrien). at undersøge andre mulige tiltag til styrkelse af ansvarlige investeringer Pensionskassen gør et solidt arbejde på dette område, men der kan gøres mere. Forslaget skal sikre en mere aktiv indsats og sørge for at pensionskassen også fremover er blandt de ledende på området. 11 UFORKORTEDE FORSLAG 2013
Forslag G fra Claus Ekman: Opdatering af retningslinjer for ansvarlige investeringer Generalforsamlingen opfordrer bestyrelsen til at opdatere retningslinjerne for ansvarlige investeringer, så der stilles krav, der ligger ud over de internationale konventioner, i overensstemmelse med medlemmernes generelle holdninger. Specielt skal der fokuseres på investeringer i våbenindustrien. P.t. forhindrer retningslinjerne ikke, at der investeres i våbenproducenter, der sælger våben til konfliktområder, medmindre det er i modstrid med internationale konventioner. Det betyder f.eks., at retningslinjerne ikke forhindrer investeringer i russiske våbenproducenter, det for tiden sælger våben til Assads styre i Syrien. I det hele taget er de internationale konventioner vores retningslinjer bygger på, udtryk for en mindste fællesnævner og der kan derfor være en række tilfælde, hvor pensionskassen foretager investeringer, der ikke stemmer overens med medlemmernes generelle syn på hvad der er socialt ansvarligt. Forslag H fra Claus Ekman: Indførelse af grønt nøgletal Generalforsamlingen opfordrer bestyrelsen til at definere og anvende et grønt nøgletal, der beskriver hvor mange grønne investeringer (vind, sol, vandkraft, etc.) der er i pensionskassens portefølje, i forhold til sorte investeringer (kul, olie, gas, etc.). Nøgletallet skal offentliggøres mindst en gang om året. Der skal endvidere udarbejdes en strategi med klare målsætninger for en portefølje, der er i overensstemmelse med medlemmernes ønsker om prioritering af grønne investeringer. Der er i pensionskassens portefølje et næsten totalt fravær af investeringer i vedvarende energiproduktion, mens der investeres kraftigt i fossil energiproduktion, herunder i den kontroversielle udvinding af oliesand. Forslaget skal sikre, at pensionskassen forholder sig seriøst til udfordringerne omkring klimaforandringer og handler (investerer) i overensstemmelse med medlemmernes holdning til problemstillingen. Forslag I fra Jens Peter Søby Pedersen: Opfordring til bestyrelsen om, at pensionskassens ejendomsportefølje bibeholdes som den er i dag Forslaget stilles med baggrund i den beslutning, bestyrelsen iflg. formandens beretning 2012 internt har taget. rne herfor er yderst kritisable. Bestyrelsen har ikke ment, den har levet op til sine forpligtelser i 2011, hvor ejendomsinvesteringer på 10% af MPs investeringer gav et afkast på 4,6%. Samtidig gav aktieinvesteringer på 30-35% af MPs kapital et negativt afkast på 5-6% uden at denne investering problematiseres. de er ikke medlemstilbud til dem, der har mulighed for at leje en bolig. står der endvidere i beretningen. Dette udsagn kan næppe accepteres af MPs medlemmer. Uddybende begrundelse: Det er uomtvisteligt, at aktiekurser svinger meget, men set over en årrække og ikke mindst med global uro på de økonomiske områder er det vel risikabelt og naivt at mene, at man kontinuerligt pr. år kan forrente en kapital med mere end 4,6%, hvis ellers det er i aktier, bestyrelsen agter at investere pengene fra et evt. salg af ejendommene. I disse lavrentetider er forrentning på 4,6% ikke så ringe endda. 12 UFORKORTEDE FORSLAG 2013
Hvorvidt det stadig er lovligt at forrente sin ejendomskapital med op til 8% og om det frie boligmarked er gældende for MPs boliger, ved jeg ikke, men hvis det første og/eller det andet er gældende, vil lejeforhøjelser procentvis have den samme størrelse på afkaststørrelsen, altså 1% lejeforhøjelse = 1% større afkast. Og 1% betyder f.eks. 50 kr. mere/måned/pr. 5.000 kr.s husleje! MPs ejendomsadministratorer er endvidere udskiftet adskillige gange med lige så skiftende succes. Måske kunne der her findes et nyt, der kvalitets- og prismæssigt var konkurrencedygtigt? Hvad angår selve boligerne har og har mange medlemmer haft glæde af disse. Det kan godt være, at boligerne kun rangerer som nr 7 på en liste over, hvad medlemmerne finder vigtigt, men det skyldes nok mest, at medlemmerne er tilfredse med deres aktuelle boligforhold. Imidlertid har der været og vil der fremover være medlemmer, der af arbejdsmæssige, økonomiske eller sociale grunde er kommet eller kommer I bolignød, og her kan MPs boliger være af meget stor vigtighed. Ikke mindst dette aspekt bør også veje tungt i den samlede vurdering af boligernes vigtighed. Forslag J1 fra Claus Fynbo Sørensen: Sammensætning af bestyrelsen Generalforsamlingen pålægger bestyrelsen til ved næste generalforsamling at foreslå en formel politik for sammensætning af bestyrelsen, således at Finanstilsynets kompetencekrav overholdes. Forslaget/forslagene skal forinden være godkendt af Dansk Magisterforening, Dansk Psykologforening og Gymnasieskolernes Lærerforening. MP Pension modtog tidligere i år brev fra Finanstilsynet med en opfordring til at gennemføre ændringer i bestyrelsens sammensætning for at styrke kompetencerne. Generalforsamlingen bør som et naturligt led i en medlemsejet pensionskasses virksomhed godkende politikken for sammensætningen af bestyrelsen. Bestyrelsens størrelse bør næppe ændres, men det skal overvejes, om de foreningsudpegede medlemmer skal udpeges på baggrund af deres indsigt i den finansielle sektor fremfor deres fagpolitiske tilhørsforhold. Alternativt forslag J2 fra bestyrelsen: Overvejelser om bestyrelsens sammensætning Vi foreslår, at vi på generalforsamlingen i 2014 fremlægger vores overvejelser om bestyrelsens sammensætning. Vi er enige med Claus Fynbo Sørensen i, at generalforsamlingen skal involveres i bestyrelsens sammensætning, og at de nye kompetencekrav fra Finanstilsynet er en god anledning til at overveje sammensætningen. Men vi vil gerne sikre, at alle relevante aspekter bliver belyst, og derfor foreslår vi, at vi får et mandat, som er bredere end det, Claus Fynbo Sørensen lægger op til. Dette forslag understøttes af, at både Finanstilsynet og EU overvejer, om kravene til bestyrelserne skal ændres. Disse overvejelser kan meget vel få indflydelse på bestyrelsens sammensætning, og derfor bør de indgå i overvejelserne. Vi vil gerne undersøge sagen mere bredt med henblik på en samlet præsentation på generalforsamlingen 2014. 13 UFORKORTEDE FORSLAG 2013
Bemyndigelse til bestyrelsen Vi anmoder generalforsamlingen om bemyndigelse til dels at foretage ændringer af redaktionel karakter, dels at foretage ændringer i forslagene, hvis myndighederne kræver det. Dagsordenens punkt 6: Andre emner fra medlemmer Bestyrelsen giver en redegørelse på generalforsamlingen. Emne 1 fra Anne Grethe Ragborg: Bestyrelsens redegørelse for tilbagebetaling af risikotillæg Det fremgår af MP s hjemmeside om ÅOK og ÅOP, at de individuelle omkostninger, som et medlem betaler, består af både direkte og indirekte omkostninger i form af: Administrationsomkostninger og administration af gruppeforsikring. Investeringsomkostninger Risikotillæg samt at medlemmerne i princippet betaler risikotillæg til sig selv, idet de som hovedregel får 60% af de indbetalte risikotillæg tilbage, når de pensioneres. Risikotillæggets størrelse fremgår af et medlems Kontooversigt og udgøres af differencen mellem ÅOK/ÅOP-Branche og ÅOK/ÅOP-medlem. Følgende spørgsmål bedes besvaret: Betaler en pensionist risikotillæg? Hvordan kan en pensionist se, hvor meget vedkommende i alt har indbetalt som risikotillæg? Hvornår får en pensionist de 60 % af det samlede indbetalte risikotillæg betalt tilbage? Hvordan kan en pensionist se, hvor meget af det af ham indbetalte risikotillæg han pr. år får betalt tilbage? Emne 2 fra Søren Wium-Andersen: Konsekvenserne af den stigende negative bonussaldo skal forklares Af kontooversigterne fremgår det, at den negative bonussaldo øges ved hver pensionsudbetaling, hvorfor jeg gerne ser svar fra bestyrelsen på følgende spørgsmål: 1. Hvad er baggrunden herfor, når MP Pension gang på gang fremhæver, at det går så godt og MP Pension tjener så mange penge? 2. Hvor stor en indtægt skal MP Pension have for, at pensionisternes negative bonussaldo ikke fortsætter med at øges med raketfart hver måned? 3. Den gæld I hævder, at pensionisterne har til MP Pension, hvordan vil den påvirke de givne tilsagn om ægtefælle pension? 4. Den gæld I hævder, pensionisterne har til MP Pension, vil den til sin tid blive fremsendt som et krav til skifteretten og indgå i bobehandlingen? 5. Hvorledes forrentes den negative bonussaldo? 14 UFORKORTEDE FORSLAG 2013
Emne 3 fra Søren Wium-Andersen: MP Pensions kontooversigt skal forbedres Kontoversigten fra min netbank er dateret og viser posteringer, sidste saldo og angiver løbende de foretagne ændringerne og datoerne for, hvornår dette er sket. Kontooversigten fra MP Pension, som kan findes på hjemmesiden, ændres også løbende, uden at jeg kan se tidligere posteringer, sidste saldo, hvad der er ændret, hvornår eller hvorfor det er sket. 2. Hvornår begynder MP Pension at oplyse hvilke poster, der er blevet ændret siden sidste kontoudtog? 3. Hvornår begynder MP Pension at fremsende kontoversigten til min E-Boks? 4. Med hvilken begrundelse anvender MP Pension begrebet kontooversigt på en helt anden måde end bankerne? Derfor ser jeg gerne svar fra bestyrelsen på følgende spørgsmål: 1. Hvornår begynder MP Pension at forsyne kontooversigten med en dato? At fortsætte som nu er dårlig kommunikation. 15 UFORKORTEDE FORSLAG 2013
Her kan du skrive notater 541 TRYKSAG 457