kr fa magasinet et værdifuldt valg Nr 3. 2010 Fruelund: Holdspil eller fnidder SIDE 12 Få styr på ferien SIDE 22 Hun ville være mor - det kostede hende jobbet SIDE 4 Se efterårets program for din lokale seniorklub SIDE 24-31
Kristelig Fagbevægelse Engboulevarden 30 8960 Randers SØ Tlf.: 8911 2233 Fax: 7227 7200 www.krifa.dk Ansvarshavende redaktør: Sekretariatschef Allan Bruhn alb@krifa.dk tlf.: 7227 7007 kr indhold fa Abonnement: Henvendelse til lokalafdelingerne. Kunder hos Kristelig Fagbevægelse og Kristelig A-kasse modtager Krifa Magasinet. Er der flere kunder i samme husstand, sendes bladet til den ældste. Eftertryk kun efter aftale. Oplag: 177.500 Udkommer seks gange om året. Krifa Magasinet 3/2010 er udgivet 15. juni. Næste nummer udkommer 31. august. Forside: Camilla Johansen Foto: Highlight A/S Grafisk Design: Highlight A/S ISSN 1901-5291 Magasinet er trykt på miljøvenligt papir på et miljøgodkendt trykkeri Kristelig Fagbevægelse Landsformand Søren Fibiger Olesen Mobiltlf.: 2544 4008 Psst! Har du hørt? På min arbejdsplads Kristelig Fagbevægelses hovedkontor er vi over 150 ansatte, og tæller jeg alle dem med i de lokale afdelinger, har jeg 600-700 kolleger. Så jeg hører tit et eller andet om mine kolleger: En har købt lejlighed, en er blevet skilt, og en skifter til en anden afdeling. Er det sladder? Måske. Men som psykolog Einar Baldursson siger i en artikel her i bladet, er sladder med til at skabe sammenhold på arbejdspladsen. Det er en fordel, hvis jeg for eksempel har hørt, at kollegaens barn er sygt, så jeg ikke overlæsser ham med nye opgaver lige i dén uge. Ofte opfatter vi dog sladder negativt. Det var præcis, hvad Susanne Dam oplevede, da mobning og bagtalelse sendte hende til tælling, sådan som hun fortæller i en anden artikel. Vi har alle et ansvar, både ledelse og almindelige medarbejdere, for at skabe et godt arbejdsmiljø med gode relationer til hinanden. Hvor sladderen ikke bliver ondskabsfuld, men handler om omsorg for kollegerne. Og måske en lille smule nysgerrighed info@krifa.dk www.krifa.dk Kristelig Fagbevægelses afdelinger BALLERUP Energivej 15, 1. 2750 Ballerup 7227 7238 BORNHOLM Store Torvegade 14, 1., 3700 Rønne 5695 6715 BRØNDBY Industrivej 9, 2. 2605 Brøndby 7227 7353 ESBJERG Storegade 33, 6701 Esbjerg 7513 0822 FYN Nørregade 71-75,3, 5100 Odense C 6611 0236 HERNING Poulsgade 8, st. th., 7400 Herning 9722 5700 HILLERØD Møllestræde 9, 3400 Hillerød 4826 7700 HOLBÆK Smedelundsgade 3-5, 1., 4300 Holbæk 5944 4590 KOLDING Merkurvej 21, 6000 Kolding 7550 3355 NÆSTVED Mosevej 12, 4700 Næstved 5577 0505 RANDERS Engboulevarden 30, 8960 Randers SØ 8643 6611 ROSKILDE Ringstedvej 2,1, 4000 Roskilde 4632 0700 SØNDERJYLLAND Hærvejen 24,1, 6230 Rødekro 7462 2560 THISTED Asylgade 32, 1., 7700 Thisted 9792 1922 AALBORG Gasværksvej 4, 2., 9000 Aalborg 9811 7000 ÅRHUS Sintrupvej 71, 8220 Brabrand 8610 0711 Brug krifa.dk Vidste du, at næsten alle svar findes på krifa.dk - døgnet rundt. Venlig hilsen Allan Bruhn Ansvarshavende redaktør 04 08 10 JEG VAR JO BARE GRAVID Camilla blev fyret LÆR AT SLADRE - og bliv en bedre kollega OND SLADDER kostede jobbet 16 20 24 BØRN OG SENIORER - bliv bedste ven med et barn BLÅ BLINK - i Billund lufthavn SENIORKLUBBER Find et tilbud, der passer til dig Åbningstider Mandag 10-16 Tirsdag-fredag 10-14 Telefonerne er åbne kl. 8-22 Chatten er åben på krifa.dk/chat fra kl. 8-16 Afdeling for selvstændige Haraldsvej 64, 8960 Randers SØ 7227 7800 Øvrige kundetilbud Krifa Jura www.krifajura.dk 7227 7227 Krifa Forsikring www.krifaforsikring.dk 8227 8228
SYNSPUNKT Det skal derfor være min store læring i disse VM-tider: At vi ikke kun viser følelser, når der er fodbold i tv, men i hverdagen over for familien og dem, vi omgås i dagligdagen. Fodbold kan fortælle os, at det er vigtigt at vise følelser Tekst: landsfomand for Kristelig Fagbevægelse Søren Fibiger Olesen Foto: Lars Stig Madsen VM i fodbold er over os, men interessen for det er forskellig. Tænk at 11 mænd i farvede trøjer gider at spurte rundt efter en bold og så i sådan en varme, mener nogle. Andre tænker: Det er fascinerende at opleve boldkunst på et højt niveau. Personligt ser jeg gerne et par gode kampe og ikke mindst, når Danmarks landshold er involveret. Jeg er ikke fanatisk og river ikke håret af mig selv (hvis jeg kunne), hvis jeg går glip af en kamp. Fascination og følelser Når jeg rives med af en god landskamp, så er det fascinationen af Bendners tekniske og fysiske kvaliteter, Thomas Sørensens mange gode redninger, holdets fight og Olsens taktiske overblik. Men det er mere end det. Når det virkelig risler koldt ned ad ryggen, eller jeg farer op af stolen ved scoringen til 1-0, så er fodbold mere end bare fysik eller teknik. Det er følelser! Begejstring og fællesskab Fodbold gør mig begejstret! Fodbold er fællesskab, nationalfølelse og sammenhold! Fodbold skaber glæde og desværre også til tider gråd. Fodbold kan få mennesker til at svæve i sejrsrus og få voksne mænd til at græde, når favoritholdet har tabt. Hele følelsesregistret kan komme i brug i ekstrem grad. Følelser gør indtryk Lad os forlade fodbolden. Følelser er en fantastisk opfindelse. Tænk hvis ikke man kunne føle kærligheden, glæden, begejstringen. Det ville være tomt og koldt. Følelser er en stor del af det at være levende. Følelser sætter spor og gør indtryk på de mennesker, vi møder. Vis følelser i hverdagen Det skal derfor være min store læring i disse VM-tider: At vi giver udtryk for følelser, viser følelser, ikke kun når der er fodbold i tv, men i hverdagen over for familien og dem, vi omgås i dagligdagen. Følelser gør en forskel Også på arbejdspladsen skal der vises følelser. Der er kæmpe forskel både hos chefen, kollegaen og hos en selv, alt efter om vi har arbejdsglæde, engagement og begejstring ind over vores arbejde. At vise følelser er ret menneskeligt også for os han-mennesker. God kamp! kr synspu n kt fa
FYRET Jeg var jo bare gravid Om fredagen fortalte Camilla, at hun var gravid. Mandag morgen blev hun fyret. 4 KRIFA MAGASINET JUNI 2010
FYRET " " Jeg havde følelsen af, at jeg var vellidt, selvom min graviditet nok ville give min arbejdsgiver noget besvær Tekst: Lars Stig Madsen, lsm@krifa.dk Foto: Highlight Camilla Johansen var som beklædningsdesigner godt i gang med arbejdet på en ny kollektion, da hun til sin overraskelse fandt ud af, at hun var gravid. - Jeg var glad for det. Min mand og jeg syntes, at et barn var en fantastisk kostbar gave, vi ikke ville vælge fra. Men hvordan ville min arbejdsgiver reagere? Jeg var jo næsten lige begyndt i jobbet, beretter Camilla, der blandt andet har arbejdet for Hummel og for et firma i Indien, inden hun fik jobbet hos et tøjfirma i Jylland. Her skulle hun designe tøj og lave forskellige kollektioner. - Jeg følte mig godt modtaget og blev sat ind i de forskellige arbejdsgange, der var med kollektionerne. Det var et dejligt sted med søde kolleger. Chefens reaktion På arbejdet var Camillas prøvetid imidlertid ved at udløbe. Derfor skulle det være nu, hun fortalte til sin arbejdsplads, at hun var gravid. - Jeg havde følelsen af, at jeg var vellidt, selvom min graviditet nok ville give min arbejdsgiver noget besvær. Så en fredag eftermiddag fortalte jeg min HR chef, som var bror til direktøren og ejeren af virksomheden, at jeg er gravid. Camilla fik en god snak med HR chefen, selvom hun fornemmede, at der mellem linjerne blev sagt, at det ikke var den bedste besked, hun kunne give til virksomheden. - Men det finder vi ud af, sagde han, ønskede mig tillykke og bekræftede, at han ville give beskeden videre til direktøren, som denne fredag var bortrejst. - Jeg var lettet. Da jeg kom hjem, sendte jeg HR chefen en mail, hvor jeg bekræftede mødet, hvor jeg havde fortalt, at jeg var gravid. Jeg bad ham samtidig igen om at give beskeden videre til direktøren snarest muligt. Fyret mandag morgen Mandag morgen møder Camilla på arbejde. Men inden hun når hen på sin plads, bliver hun bedt om at komme med ind på chefens kontor. - Jeg får at vide, at man vil afskedige mig, da jeg ikke er dygtig nok. Det kommer virkelig bag på mig. For det har de aldrig nævnt. Jeg spørger, om det har noget med min graviditet at gøre. Det har det ikke. - Jeg blev derefter bedt om at pakke mine ting og eskorteret ud af virksomheden uden mulighed for at tale med mine kolleger. Jeg var chokeret og følte, at jeg nærmest var blevet bortvist. Fat i fagforeningen Camilla tog hjem og ringede med det samme til fagforeningen. - Det første, jeg skulle, var at kontakte min arbejdsgiver for at finde ud af, om jeg skulle møde på arbejde i min opsigelsesperiode. Da jeg ikke kunne komme igennem til direktøren, skrev jeg i stedet en venlig og imødekommende e-mail til både HR chefen og direktøren. Jeg fik herefter en harsk e-mail tilbage fra direktøren. Han afviste, at min opsigelse havde noget med min graviditet at gøre, og at jeg udmærket var klar over, at det var fordi jeg ikke var dygtig nok. Jeg skulle ikke møde på arbejde igen, og man havde overholdt alle regler. Tonen var meget skarp, selvom jeg havde skrevet venligt og imødekommende. Han skrev ordret, at han mente, at jeg udelukkende sendte ham en e-mail for at tiltuske mig uberettiget løn. Der er noget helt galt, tænkte jeg og bad fagforeningen hjælpe mig videre. - Det var grimt, den måde jeg var kommet af sted på. For vidste mine kolleger, hvorfor jeg var stoppet. Hvad tænkte de om mig? Jeg var jo bare gravid. (fortsættes næste side) JUNI 2010 KRIFA MAGASINET 5
FYRET Glæde? Både og Sagen påvirkede selvfølgelig også Camillas glæde over at skulle have et barn. - Jeg mistede mit arbejde, men jeg var samtidig glad for at være gravid. Men det ville være svært at gå ud at finde nyt job i den periode, der fulgte efter min fyring. Hvis jeg sagde, at jeg var gravid, fik jeg ikke noget arbejde. Sagde jeg det ikke, kunne jeg havne i samme situation igen. Usandhederne Camillas opsigelse blev til en sag, der kom i byretten. Og her blev hun klar over, hvor forskelligt en situation kan opleves. - Den opsigelse, jeg fik om manda- gen, var dateret til om fredagen. Min arbejdsgiver påstod, at det var planen, at jeg skulle have haft den om fredagen, og det var et tilfælde, at jeg først fik den mandag. På et tidspunkt mente min arbejdsgiver, at vi aldrig havde holdt et møde den fredag. Den forklaring blev senere lavet om til, at det var en samtale, vi havde haft over en øl ved den almindelige fredagsbar. Da jeg kunne bevise, at vi havde holdt mødet på chefens kontor, lavede de forklaringen om til, at HR chefen slet ikke var den rigtige at give besked til i direktørens fravær, selvom denne ved et fællesmøde havde fortalt medarbejderne, at det var ham, man skulle gå til med personaleforhold. Det blev bl.a. modbevist i retten, da det kunne påvises, at han flere steder stod opført som adm. direktør i firmaet med HR som et af sine ansvarsområder. - De påstod også, at HR chefen ikke havde givet besked til direktøren, som derfor ikke vidste, at jeg var gravid, da opsigelsen blev givet. Men det kom frem, at HR chefen havde haft telefonisk kontakt med direktøren om vores møde om søndagen, altså inden jeg fik opsigelsen. Det på trods af, at direktøren under sit vidneudsagn påstod, at han ingen kontakt havde haft med HR chefen før opsigelsen mandag. Loven overtrådt Kristelig Fagforening mente, at Camillas arbejdsgiver havde overtrådt ligebehandlingsloven ved at fyre hende og krævede ni måneders løn i godtgørelse. Byretten kom frem til, at Camilla skulle have fire måneders løn. Blandt andet fordi hun i forvejen havde modtaget to måneders løn i opsigelsesperioden. - Jeg har rettens ord for, at jeg ikke har gjort noget forkert. Men jeg anker dommen til landsretten, da jeg mener, jeg er berettiget til mindst seks måneder. De har helt klart fyret mig, fordi jeg var gravid. Jeg har fået stor hjælp fra fagforeningen. Uden dem havde jeg ikke kunnet løfte sagen. For det er en meget lang proces, siger Camilla, der nu venter på landsrettens afgørelse, nu næsten to år efter, at sagen begyndte. En ny prioritering Sagen har ikke fået Camilla til at tvivle på sine evner som beklædningsdesigner. - Jeg har min faglighed i behold, selvom jeg tvivler lidt på branchen. Den er hård, og der er mange om bud- det. Ofte er der lange arbejdsdage og dårlige løn- og arbejdsforhold. - Levi, der snart er to år, var virkelig den bedste gave. Når jeg kigger på ham, ved jeg, at jeg gjorde det rigtige ved ikke at vælge ham fra, udeluk- kende fordi jeg havde startet et nyt arbejde på et uheldigt tidspunkt. Så derfor fik Levi også en lillebror meget hurtigt efter, beretter Camilla stolt. Hun er lige nu på barsel fra et 8-16 job. Og på den arbejdsplads blev hendes graviditet modtaget på en helt ander- ledes positiv og forstående måde fra både ledelse og kolleger. - Min mand og jeg har valgt, at vi prioriterer min tid mere hos vores børn, selvom det kan betyde, at jeg ikke får brugt min uddannelse. Men vi har jo ikke fået børn for at få en au-pair pige til at passe dem. Det siger loven En arbejdsgiver må ikke fyre en medarbejder, fordi medarbejderen er blevet gravid eller ønsker at udnytte sin ret til barselsorlov/fædreorlov. En medarbejder må altså ikke siges op med den reelle begrundelse, at hun er gravid. Det er ikke umuligt for en arbejdsgiver at opsige en gravid/barslende medarbejder. Men det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at det ikke skyldes graviditeten/barselsorloven, hvilket i praksis har vist sig meget svært. 6 KRIFA MAGASINET JUNI 2010
JURA PÅ JOBBET Så er der FERIE!! Ferie er herligt, men reglerne er faktisk lidt indviklede Af jurist Bjørn Holze Ferie er frihed fra arbejde, som skal bruges til rekreation. Som lønmodtager har du i følge ferieloven ret til fem ugers ferie om året. Men at have ret til fem ugers ferie er ikke det samme som at have ret til fem ugers betalt ferie. Flere typer ferie Ferie er delt op i hovedferie og øvrig ferie. Hovedferien er de første tre uger, og restferien er de to sidste. Og der er forskellige varslinger og måder at udbetale ferien på. Du optjener ret til 2,08 dages ferie for hver måned, du er ansat. Det svarer til 25 dage eller fem uger pr. år. Arbejder du mere end fem dage om ugen, kan du optjene i seks-dages uger, det vil sige 30 dage om året. De 30 dage svarer dog stadig til fem kalenderuger. Optjeningsåret for ferie følger kalenderåret. Ferieåret løber fra 1. maj til 30. april. Placering af ferie Hvornår du holder ferie, skal du aftale med din arbejdsgiver. Hvis I ikke kan blive enige, er det din arbejdsgiver, der bestemmer. Hvis din arbejdsgiver pålægger dig ferien, skal den varsles med tre måneder til første feriedag, når det gælder din hovedferie. Din øvrige ferie skal varsles med én måned. Du har ret til at holde tre ugers ferie i sammenhæng i ferieperioden, som løber fra 1. maj til 30. september. Men arbejder du med udendørs planteavl, kan du kun holde to uger i den periode. Din arbejdsgiver kan ikke pålægge dig at holde mere ferie, end du har optjent betaling for. Hvis arbejdspladsen holder lukket, kan du dog pålægges ferie i den periode, selvom du ikke har optjent det. På de fleste arbejdspladser aftaler lønmodtageren og arbejdsgiveren, hvornår ferien holdes. Det er en god idé at få denne aftale bekræftet, før du bestiller turen sydpå. Har du ikke fået bekræftet din ferie, kan du ikke være sikker på, at du får den på det ønskede tidspunkt. Betaling under ferie Der er to muligheder for betaling under ferie som lønmodtager. Den ene er ferie med feriegodtgørelse, den anden er løn under ferie med ferietillæg. Er du ansat på timeløn, optjener du feriegodtgørelse med 12,5 procent af din løn. Pengene får du på et feriekort, som enten kommer fra Feriekonto eller fra din arbejdsgiver. Under ferien får du alene feriegodtgørelse og ikke løn. Hvis du er ansat på fast månedsløn og får løn under ferie, får du et ferietillæg på én procent af din løn. Ferietillægget skal udbetales med 1/25 del pr. feriedag, du holder. Men ofte bliver det hele udbetalt ved udgangen af april, umiddelbart før ferieåret begynder. Hvis du fratræder din stilling som månedslønnet, får du den ferie, du har til gode, med dig videre i form af et feriekort. Udbetaling uden at holde ferie Du har flere muligheder for at få ferien udbetalt, hvis ikke du holder den. Du kan altid få udbetalt den femte ferieuge. Du kan også få udbetalt mere, hvis du har været forhindret i at holde ferie, for eksempel været syg eller på barsel. Du kan få hovedferien udbetalt efter udløbet af ferieperioden den 30. september. De sidste to uger kan du få udbetalt, når ferieåret er slut. JUNI 2010 KRIFA MAGASINET 7
SLADDER "Sladder er som regel udtryk for nysgerrighed, omsorg og behov for at forstå andre personer" Alle skal lære at sladre Hvad er sladder? Hvem sladrer? Hvad sladres der om? Og hvorfor sladrer man? Af Krista Blaabjerg, krb@krifa.dk - Mænd mener ikke, at de sladrer. De mener, at de blot udveksler informationer og lægger planer. Men det passer ikke. Alle sladrer, og vi gør det i alle vores relationer. Det siger Einar Baldursson, som er leder af center for arbejds- og organisationspsykologi på Aalborg Universitet. Han fortæller, at sladder er til for at skabe sammenhold på arbejdspladsen, og at den udgør 40 procent af al tale. Sladderens natur - Sladder er et toptunet system til at viderebringe komplekse informationer om dem, der ikke er til stede. Sådan beskriver Einar Baldursson sladder. Og det er langt fra fordommen om, at de, som sladrer, er nogle, som ikke har bedre at tage sig til. - Ondskabsfuld sladder fylder i virkeligheden meget lidt. I sladderen fortæller vi historier om personer og personlige relationer. Vi skal derfor væk fra den mandlige illusion om sladder som noget negativt. Sladderen er med til at menneskeliggøre andre og giver os indsigt i andre menneskers måder at tænke og handle på. Og der skal en vis social forståelse til for at kunne finde ud af at sladre. - Som psykolog ved jeg, at det centrale i terapi i virkeligheden er sladder! Vi taler jo om en masse mennesker, som ikke er til stede, men vi gør det, for at den, som er i terapi, skal komme videre i livet. Sladder er vigtigt for at få styr på, hvem man er som person og som gruppe. Sladder er blevet vigtigere - Måden, vi arbejder på, har ændret sig. I dag har vi meget brug for relationer til leder og kollegaer for at udføre vores arbejde. Det er ikke altid nok at lave et bestemt stykke arbejde hurtigst muligt. Nogle mennesker fungerer godt med mange relationer, mens andre oplever, at det er meget svært. Og det bliver vi nødt til at forholde os til, hvis vi ikke skal miste de kollegaer, som ikke er så gode til at sladre. En dårlig sladrer kan have helt andre 8 KRIFA MAGASINET JUNI 2010
SLADDER unikke kompetencer. Men alle kan og skal lære at sladre! Selvom Einar Baldursson ser positivt på sladder, så påpeger han, at det er vigtigt at invitere de mindre sladrende ind i sladderen. - Hvis man står uden for sladrefællesskaberne på arbejdspladsen, så danner man let myter om, hvad der sladres om. Man tror, at det handler om én selv, og at det er meget negativt, hvad der bliver sagt. Men sådan behøver det slet ikke være, for sladder er som regel udtryk for nysgerrighed, omsorg og behov for at forstå andre personer. Og vi gider slet ikke sladre om dem, som vi er ligeglade med! Sladderekspertens gode råd: 1. Øv dig i at sladre. Hvis du ikke selv kan finde på noget, så læs SE & HØR og fortæl andre om det, du har læst. Så er du i gang! 2. Vær fremadrettet i din sladder. Det vil sige, at det, du sladrer om, skal være med til at gøre det lettere for dig og andre at forandre ting til det bedre. 3. Hjælp dem, som er dårlige til at sladre, til at komme med i samtalen ved at spørge dem om deres job, sociale relationer og hverdagsting. Fx kan du begynde med at spørge til havearbejde! 4. Drøft med dine kollegaer, hvad der er god sladder. Er der nogle principper for sladder, som er god og kærlig? 5. Glæd dig over, hvis du er genstand for sladder, og at du hører sladder. Det betyder, at du er accepteret og en del af fællesskabet. "Lederen har ansvar for, at medarbejderne får opbygget stærke relationer til hinanden." Lederen skal stoppe den onde sladder Af Krista Blaabjerg, krb@krifa.dk Hafdis Thorsteinsdottir er direktør hos Center for Ledelse og mener, at der er to forskellige typer sladder: Den uskyldige og den mere alvorlige. God og dårlig sladder - Den uskyldige sladder er dagligdags snak, hvor man udveksler historier ofte i en humoristisk form og uden, at den omtalte person bliver hængt ud. Det er den måde, mennesker kategoriserer hinanden på. Den alvorlige sladder er, når man diskuterer en bestemt person i negative vendinger i stedet for, at man taler direkte med vedkommende. Pludselig løber der rygter rundt på arbejdspladsen om en person, som ikke har haft mulighed for at forholde sig til sladderen. - Alle kan komme til at sige noget dårligt om en kollega i øjeblikkets irritation, siger Hafdis Thorsteinsdottir. - Det er ikke så slemt endda, det er først alvorligt, når en dårlig omtale bliver til et sladdertema, som går igen og igen. Men det sker faktisk hurtigt! Der skal ikke mere til end et par gentagelser af sladder om den samme person over for kollegaerne. Og det kan man ikke være bekendt. Her skylder man sin kollega at gå direkte til vedkommende. - Der findes dog også en mellemting: Man kan have en fortrolig kollega, hvor man vender forskellige arbejdsmæssige emner. Den fortrolige snak mellem to kollegaer kan være et frirum, hvor man får luft for frustrationer og kommer videre. Det kan nogle gange handle om andre og er på sin vis sladder. Det springende punkt er imidlertid, at dialogen tager sigte på at få talt en sag igennem frem for at sætte en historie i omløb. Grænsen kan være hårfin. Men vi ved ofte med os selv, når vi befinder os på den forkerte side af den. Retningslinjer for sladder - Det er svært at lave firkantede regler for sladder, men på en arbejdsplads skal der være et godt miljø, hvor man kan lave sjov med hinanden. Lederen har ansvar for, at medarbejderne får opbygget stærke relationer til hinanden. Når man kender hinanden godt, så kan man lettere gå direkte til hinanden med det, hvis der er noget, man ikke forstår, eller som man er utilfreds med. - Når lederen hører sladder, så skal hun ikke bidrage til den, men gå til den person, som sladderen kommer fra. Lederen skal bede den, der sladrer, fremover at gå direkte til den person, der sladres om, eller til hende. Af og til skal lederen involveres ved fx at indkalde til et møde, hvor den, der sladrer, og den, der sladres om, får snakket ud. JUNI 2010 KRIFA MAGASINET 9
Få mere for pengene Susanne Dam er glad for at have sin hund og sit lille landhus, mens hun bearbejder oplevelserne fra sin arbejdsplads Jeg blev fuldstændig isoleret Sladder, mobning og intriger sendte Susanne væk fra jobbet Som kunde i Kristelig Fagbevægelse kan du få et Økonomitjek fra uvildige.dk med 500 kr. i rabat. Hvad får du? Et overblik over din daglige økonomi og sammensætningen af formue og evt. gæld. Du får rådgivning om, hvor du skal justere for at få mest muligt ud af din økonomi. Vi giver dig gode råd om pension, lån, forsikring, bank, kreditforening osv. Et Økonomitjek indeholder: Budgetgennemgang Skatteberegning Rådighedsbeløb Formueoversigt Vurdering af rentesatser Vurdering af pensioner Vurdering af investeringer Resumé og anbefalinger Pris Normalpris er kr. 3.975 kr. Som kunde i Kristelig Fagbevægelse får du 500 kr. i rabat, så din pris er kun 3.475 kr. Gå ind på krifaselvbetjening.dk/tjek og læs mere. Tekst og foto: Anette Broberg Knudsen, abk@krifa.dk Hvis jeg møder hende en mørk aften, så slår jeg hende ned! Sådan lød det i kaffestuen. Susanne krympede sig over at høre de andre sige sådan om en kollega. Det var selvfølgelig tomme trusler, men alligevel! Hun tog sig sammen og sagde noget om, at hun godt kunne li hende, som de andre sad og sladrede om. Men hun fik en kommentar direkte tilbage i synet om, at det var hendes problem, for de brød sig i hvert fald ikke om hende! Bagtalelser Susanne Dam, der bor i nærheden af Ribe, startede på fabrikken sidste efterår i pakkeriet på natholdet. Hun havde arbejdet samme sted for en del år siden, men nu var atmosfæren blevet dårligere, kunne hun mærke. - Vi arbejder i fire grupper, og den ene gruppe er nogle, som har været der meget længe, forklarer Susanne. Hun behøver bare sige de, så er det klart, at det er dén gruppe, hun taler om. - Når der er pause, sidder de og bagtaler de andre, men når de kommer fra pause, snakker og pjatter de med dem, de lige har sladret om. Det er alt muligt, de kritiserer: Hvordan folk arbejder, og hvad de siger. Det synes jeg er forkert. Selv lederen bagtaler de. - En dag var der travlt, og så råbte de op om, at vi andre skulle arbejde på samme måde som dem. Der var en af dem, som 10 KRIFA MAGASINET JUNI 2010
SLADDER "Når der er pause, sidder de og bagtaler de andre, men når de kommer ud igen, snakker og pjatter de med dem, de lige har sladret om" kom over og blandede sig i, hvad vi lavede. Da jeg brokkede mig over det til hende, jeg sidder over for, gik hun lige over til dem og fortalte det videre. Nu er hun så deres kæledægge Susanne ser ud af vinduet i det lille landhus: - Det er også, fordi der kun er kvindfolk i pakkeriet. De skulle tage og ansætte nogle mænd, så ville stemningen blive anderledes. Ingen turde gøre noget Flere gange prøvede Susanne at få nogle af sine nærmeste kolleger med til at klage til ledelsen, men der var ikke nogen, der turde. Alle var bange for den lille klike. På et tidspunkt blev der flyttet lidt rundt på grupperne for at bryde mønstret, men da en af dem blev flyttet, gik hun direkte til lederen, og så kom hun tilbage til sin gruppe. Op til jul havde Susanne en konflikt med en af dem, der havde råbt hende lige ind i hovedet over en eller anden fejl. Efter ferien bestemte hun sig for at tage skyklapper på og bare passe sit arbejde, men det var ikke nemt. - De åndede mig i nakken. Jeg blev fuldstændig isoleret, husker hun. En uge ind i januar gav hun op og sygemeldte sig. Hun har tidligere lidt af depressioner og var klar over, at hun måtte skåne sig selv. - Det kan godt mærkes på økonomien, at jeg kun får sygedagpenge. Jeg overvejede at starte igen, men min kæreste sagde, at det skulle jeg ikke, for jeg blev altid så sur og gal, når jeg havde været på arbejde. Så nu sætter jeg mit helbred øverst. Frisk luft Susanne brugte Kristelig Fagforening en del, da hun blev sygemeldt. Hun ville gerne have gjort noget ved problemerne på arbejdspladsen, og der blev aftalt et trepartsmøde mellem hende, arbejdsgiveren og fagforeningen. Sammen med en af juristerne fra fagforeningen havde hun formuleret nogle krav, der skulle opfyldes for, at hun kunne vende tilbage. Men inden mødet blev til noget, fik hun et tilbud om arbejdsprøvning fra kommunen, og så orkede hun ikke alt det andet. - Så nu arbejder jeg i tre måneder på et lager med autodele, mest på lageret, men jeg skal også køre ud til kunderne. Jeg har fundet ud af, at jeg bedst kan arbejde sammen med mænd, for dem kan man pjatte med! Det her er et meget bedre job. Der er kundekontakt, og så er det dejligt at komme lidt ud og få frisk luft, fortæller hun med selvsikkerhed i stemmen og håber, at arbejdsprøvningen ender i et fast job. JUNI 2010 KRIFA MAGASINET 11
SLADDER - I en holdsport får man det bedste frem i hinanden ved at presse hinanden lidt hele tiden - kræve lidt mere, siger Katrine Fruelund, der til dagligt spiller i Randers HK. Katrine Fruelund: Bland dig Nogle gange har man brug for, at de andre råber helt vildt af én. Tekst: Ove Klausen,ove@krifa.dk Foto: Hans Carstens - Når vi synes, en spiller har dovnet den lidt eller gjort et eller andet åndssvagt, snakker vi da om vedkommende og siger også ting, der ikke er så pæne. Men det duer ikke at gå og blive ved at trække det frem. - Hvis jeg har problemer med en spiller, har jeg lært at gå hen til vedkommende i stedet for at blive ved med at gå med det. For det bliver man tosset i hovedet af, siger Katrine Fruelund. Blander sig Katrine Fruelund oplever, at hun og hendes medspillere kun blander sig i det, hinanden laver, hvis det betyder noget for spillet, eller er pinligt for holdet. - Hvis du bliver spillet til og ikke griber en chance, får du at vide, at det skal du, for det er vigtigt for holdet. Når vi er ude sammen, blander vi os også, hvis der er nogle, der ikke opfører sig ordentligt. Men hvad man ellers gør - passer sin skole for eksempel - kan vi andre være ligeglade med. Ansvar for egen omsorg Man har selv et ansvar, hvis man vil, at andre skal blande sig med omsorg. - Vi kan selvfølgelig se, når en af os ikke har det godt. Så er der nogle, der er der for dem, mens andre ikke er det. Men man skal også selv melde ud, hvis man vil, at andre skal blande sig. At være et team behøver ikke at være ensbetydende med, at alle har et tæt fællesskab med hinanden. - Det er selvfølgelig uheldigt, når der er nogle, der ikke kan sammen. For vi er jo et hold. Men jeg har lært, at selv om vi er et hold, behøver vi ikke kunne sidde og drikke kaffe med hinanden alle sammen. Men vi skal kunne acceptere hinanden. Okay at råbe af hinanden Det er i orden at råbe af hinanden, ja, det kan være positivt. - Når det virkelig gælder ude på banen, er det sekunder, der er afgørende. Der skal man kunne sige noget til hinanden, og man skal kunne tage imod fra de andre. Men vi gør meget ud af at sige til hinanden, at det ikke er, fordi vi ikke kan lide hinanden. 12 KRIFA MAGASINET JUNI 2010
SLADDER ikke udenom Det kan endda være positivt at blive råbt af: - Jeg har været ude for, at nogle er kommet ind på banen og har sagt du bliver nødt til at råbe helt vildt af mig. Da jeg spillede i Viborg, havde jeg det sådan med Lotte Kiærskou og Rikke Skov, at vi virkelig råbte af hinanden og kunne gøre det, uden der var noget bagefter. Skal altid yde noget Kontante krav må man finde sig i. - Du kan ikke blive ved at bære over med en andens svaghed og bare sige kom igen. Når man spiller på et højt niveau, er det nogle gange hårdt. Kan man ikke tage det, er der ikke noget at gøre ved det. Så må man snakke om det efter kampen. Selv når man har en off day, må man yde noget til holdet. - Det er okay, at du har en off day, men ikke at du bare sætter dig hen og lader de andre klare skansen. Du må byde ind med det, du kan. Også selvom du sidder ude på bænken. Så må du komme med noget gejst derudefra. Endelig hører det med til et godt team, at man kender og accepterer rollefordelingen. - Det er vigtigt med en klar rollefordeling, så man ved, hvor hinanden er. Ikke sådan, at man ikke kan rykke rundt, men når man har en bestemt rolle, kan det ikke hjælpe noget at læne sig tilbage. Så skal man være aktiv i den rolle. Vær krævende og givende Krav, konstruktiv kritik og tilbud om hjælp er vejen frem til at få det bedste ud af hinanden. - Man får det bedste frem i hinanden ved at presse hinanden lidt hele tiden - kræve lidt mere. Det her med, at det går nok og der er nok andre, der tager et ansvar, hjælper ikke. Alle skal byde ind. - Man kan også give konstruktiv kritik: Hvis du gør sådan, eller hvis du gør det for mig, ville det være perfekt. Og man kan hjælpe andre ved at spørge, hvad man kan gøre for dem. Det gode miks Et godt hold er et miks af erfarne og uerfarne. - De erfarne ved, hvad man skal i pressede situationer. Men de unge har mere gåpåmod og ingen grænser for, hvad man kan. Det kan man lære af som en erfaren spiller, der måske kører lidt i det samme. Mindre snak, mere handling En nedtur kan let føre til for meget snak uden udvej. - Nogle gange kan man snakke et problem kæmpe stort eller blive ved at træde rundt i den samme mølle uden at komme videre. Jeg tror, det ofte er bedre at få tankerne væk fra problemet ved at lave noget helt andet - noget, som slet ikke har med håndbold at gøre. Katrine Fruelund Har vundet DM i håndbold fire gange, OL-guld to gange og EM én gang Nærmer sig 200 landskampe Har tidligere spillet i Viborg HK og HC Leipzig Spiller i Randers HK, som Kristelig Fagbevægelse er sponsor for Kontingentet stiger på grund af højere ledighed Flere ledige giver ekstra arbejde i Kristelig A-kasse. Selvom der i 2010 var budgetteret med en stigning i ledigheden, så er der hen over vinteren kommet flere ledige end forventet. Derfor er det nødvendigt, at kontingentet til a-kassen stiger med 10 kr. om måneden fra 1. juli. Sikrer god service - Som kunde hos os skal man kunne få god og hurtig service. Man skal kunne regne med, at dagpengene står på kontoen til tiden, og at man får effektiv hjælp til hurtigt at komme i arbejde igen. Derfor må vi desværre sætte kontingentet op. Men da kontingentet kan trækkes fra i skat, er den reelle stigning mindre end 10 kr. om måneden, understreger Søren Fibiger Olesen, der er landsformand for Kristelig Fagbevægelse. Stadig billig - Selvom kontingentet stiger, har vores kunder stadig en god forsikring til en af markedets laveste priser. Blandt andet, fordi flere af vores konkurrenter også har sat prisen op på grund af ledigheden. Men det er også, fordi hele kontingentet til Kristelig Fagbevægelse fremover kan trækkes fra i skat, mens en ny lovændring begrænser fradragsmuligheden for de dyre fagforeninger, siger Søren Fibiger Olesen. Kvartalsbetaling Hvis man i dag betaler sit kontingent hver måned, kan man i øvrigt spare 15 kr. om måneden ved at skifte til kvartalsbetaling. Det gør man på krifa. dk/kvartal. - Selvom kontingentet stiger, har vores kunder stadig en god forsikring til en af markedets laveste priser, siger Søren Fibiger Olesen JUNI 2010 KRIFA MAGASINET 13