Vejledning til dimensionering af afløbssystemer i Odsherred Kommune. Udgivelsesdato : 19. juli 2013 Projekt : 13.4122.00 Udarbejdet : Marianne Halkjær Kontrolleret : Stefan Sommer og Ole Heick
Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 BAGGRUND 4 2 FUNKTIONSPRAKSIS 5 3 BEREGNINGSMETODER 6 4 DIMENSIONERING 7 4.1 MIKE URBAN 7 4.1.1 Hydrologi 8 4.2 Sikkerhedsfaktor 8 4.3 Regndata 9 4.3.1 Beregningsmetode 1 ( Den rationelle metode ) 9 4.3.2 Beregningsmetode 2 (Dynamisk model CDS regn) 9 4.3.3 Beregningsmetode 3 (Dynamisk model LTS-regn) 10 4.3.4 Historisk regn vs. CDS regn 10 5 SPILDEVAND 11 5.1 Spildevandsmængde 11 5.2 Uvedkommende vand 11 5.3 Døgnfaktor 11 5.4 Timefaktor 12 5.5 Spildevand fra sommerhuse 12 6 BYGGEMODNINGER 14 7 BASSINER 15 8 DATAKVALITET 16 9 AFRAPPORTERING 17 9.1 Afrapporteringsform 17 9.1.1 Modelgrundlag 17 9.1.2 Oplande 17 9.1.3 Regn 18 9.1.4 Sikkerhedsfaktorer 18 9.1.5 Input data 18 9.2 Tegninger 18 9.3 Aflevering 19
Side 3 10 TJEKLISTE 20
Side 4 1 BAGGRUND I 2005 blev der udarbejdet en ny funktionspraksis for kloaksystemer - Spildevandskomiteens Skrift 27. Her anbefales det, at kloaksystemet skal dimensioneres ud fra nogle bestemte kriterier, herunder at der skal fastlægges funktionskrav til afløbssystemet. Funktionskravet er defineret som en minimum gentagelsesperiode for opstuvning til terræn. I Skrift 28 Regional variation af ekstremregn i Danmark ny bearbejdning (1979-2005) er det behandlet, hvorledes regndata bør anvendes i forbindelse med dimensionering og analyse af afløbssystemer. I skriftes findes ligeledes en statistisk bearbejdelse af data fra regnmålere. I det seneste Skrift 29, behandles de forventede ændringer i ekstremregn som følge af klimaændringerne. I skriftet er det godtgjort at ekstremregn i fremtiden vil få væsentlig betydning for funktionspraksis af nye og eksisterende systemer. Det kan derfor godt betale sig at øge kapaciteten af afløbssystemet således at serviceniveauet overfor borgerne kan fastholdes. Forholdet mellem den forventede fremtidige og den nuværende nedbørsintensitet benævnes en klimafaktor, som anvendes direkte i praktiske beregninger. Fremover anvendes anbefalinger og retningslinjer i skrift 27, 28 og 29 til dimensioneringen af nye regnvandssystemer.
Side 5 2 FUNKTIONSPRAKSIS I Skrift 27 lægges der op til, at det er den virkelige regnhændelse og ikke den beregningsmæssige, der skal ligge til grund for dimensioneringen af et nyt regnvandssystem. Målsætning er at kunne analysere den hydrauliske funktion af afløbssystemet under regn udtrykt ved et niveau for opstigning af vand som funktion af gentagelsesperioden. Det anbefalede serviceniveau omfatter nyanlæg og tilstræbes også ved større renoveringer af eksisterende afløbssystemer. I tabel 1 er vist de funktionskrav, som er Odsherred Forsynings fremtidige serviceniveau, hvilket er i overensstemmelse med Skrift 27 s anbefalinger. Tabel 1: Anbefalede serviceniveau, jf. Skrift 27. Nyanlæg Sanering Arealanvendelse Minimumfunktionskrav. Gentagelsesperiode (år) for opstuvning til terræn Fælleskloak T=10 år T=10 år Separatkloak T=5 år T=5 år Anbefalet værdi af gentagelsesperiode for fuld udnyttelse af rørkapacitet ved dimensionering med beregningsniveau 1 Fælleskloak T=2 T=2 Separatkloak T=1 T=1 Krav til opstuvning til terræn skal opfyldes i forbindelse med fremtidige saneringer og nyanlæg. Det skal bemærkes at kældre ikke tages i betragtning. Det skal nævnes, at Kommunen kan vælge at opstille skærpede funktionskrav til dele af afløbsnettet. Opstilling af skærpede funktionskrav bør bero på en vurdering af konsekvensen ved overskridelse af de opsatte funktionskrav, herunder: - Hvor skabes der oversvømmelser - f.eks. følsomt, bevaringsværdigt el. historisk byggeri - Omfanget af skader som oversvømmelse vil medføre og udbederingsomkostninger Ved grønne områder, hvor oversvømmelser ikke giver anledning til problemer, kan der lempes på de i Tabel 1 angivne serviceniveauer.
Side 6 3 BEREGNINGSMETODER Funktionskravet til nye afløbsanlæg er formuleret som den mindste gentagelsesperiode for opstigning af vand til terræn, jf. tabel 3. Beregningsmæssigt betyder dette, at overskridelse ikke må forekomme oftere end den fastsatte gentagelsesperiode. I Tabel 2 er vist 3 beregningsniveauer og tilhørende beregningsmetoder til dimensionering og analyse af afløbssystemer, som er anbefalet i Skrift 27. Tabel 2 - Beregningsmetoder Niveau Metode Værktøj Anvendelse Bemærkninger 1 Den rationelle metode 2 Dynamisk model 3 Dynamisk model Håndberegning Regneark Regndata/regnrækker MIKE URBAN CDS-regn (Chicago Design Storm) MIKE URBAN Historiske regn. LTS-regn (Long Term Simulation) Ved små og simple kloaksystemer. F.eks. øverste ledningstrækninger i et større ledningssystem. Ukomplicerede systemer hvor afstrømingsbilledet er enkelt. Ingen begrænsninger. Metoden forholder sig ikke til opstuvning. Metode kan ikke verificere om det foreslåede system overholder opstuvning til terræn. Bør ikke anvendes ved: Større afløbssystemer med bassiner. Langtidssimulering. Beregning i niveau 3 er den samme som i niveau 2. Forskellen er at regninput er en tidsserie. Beregningen opsættes så der tages højde for koblede regn.
Side 7 4 DIMENSIONERING Der skal anvendes hydrauliske modeller i MIKE URBAN til beregning af stuvningsniveauer i relation til fastsatte funktionskrav. Ved meget små og simple kloaksystemer, kan det overvejes om den rationelle beregningsmetode kan finde anvendelse. Det skal dog understreges, at metoden ikke forholder sig til opstuvning, og at dimensioneringen alene bygger på maksimal vandføring bestemt for hver strækning. Dette begrænser mulighed for anvendelse af denne metode betydeligt. Ved brug af den rationelle metode bør der supplerende foretages kontrolanalyse af systemet med MIKE URBAN hvor opstuvninger, størrelse af bassinvoluminer m.v. vurderes. Inden igangsætning af en MIKE URBAN opgave skal det undersøges hos Odsherred Forsyning, hvorvidt de har en eksisterende model for området. 4.1 MIKE URBAN Der skal altid anvendes den nyeste version af MIKE URBAN ved hydrauliske beregninger. De hydrauliske beregninger af regn- og fællesvandssystemerne gennemføres efter følgende fremgangsmetode. Tabel 3 Beregningspraksis Aktivitet Beregning Værktøj Regndata 1 Statusberegning til fastlæggelse af statussituation for det eksisterende system hvor der tillades opstuvning til terræn maksimalt hvert 5. eller 10. år, jf. Tabel 1 2 En planberegning for den forslåede fornyede/sanerede afløbssystem, hvor der tillades opstuvning til terræn maksimalt hvert 5. eller 10. år, jf. Tabel 1 3 En planberegning til efterkontrol og endelig dimensionering af det foreslåede fornyede/ sanerede afløbssystem hvor der tillades opstuvning til terræn maksimalt hvert 5. eller 10. år, jf. Tabel 1 MIKE URBAN CDS-regn (Chicago Design Storm) MIKE URBAN CDS-regn (Chicago Design Storm) MIKE URBAN LTS-regn (Long Term Simulation) CDS-regn genereret efter Skrift 28 regneark (Regional CDS ver_3.2.xls) ud fra en årsmiddel på 550 mm (årsmiddelnedbør for Odsherred Kommune) CDS-regn genereret efter Skrift 28 regneark (Regional CDS ver_3.2.xls) ud fra en årsmiddel 550 mm (årsmiddelnedbør for Odsherred Kommune) LTS-regn. Regnserien for Holbæk Centralrenseanlæg (station SVK nr. 29041) Ledningsmodellen opbygges på baggrund af data fra Odsherred Forsynings kloakdatabase, suppleret med data for bygværker, pumpestationer, bassiner m.m. Der skal udarbejdes en detaljeret oplandsbeskrivelse på baggrund af grundkort, ortofoto samt visuel oplandsbesigtigelse som baggrund for overfladeafstrømningsmodellen.
Side 8 4.1.1 Hydrologi 4.1.1.1 Reduktionsfaktor og initialtab I overflademodellen anvendes følgende værdier for hydrologiske reduktionsfaktorer og initialtab. Hydrologisk reduktionsfaktor Den hydrologiske reduktionsfaktor angiver den del af nedbørsmængden fra befæstede arealer, som ledes til kloaksystemet. Reduktionsfaktoren fastsættes til 0,9* se note 1) for både status- og planberegning. Initialtab Initialtabet angiver den del af nedbørsmængden, som skal falde før den egentlige overfladeafstrømning begynder. 4.1.1.2 Afløbstid 0,6 mm (MIKE URBAN standardværdi) Afløbstiden sættes skønsmæssigt til 7 min (global værdi). For større oplandsarealer beregnes afløbstiden på baggrund af den maksimale interne ledningslængde ved en afstrømningshastighed på 1 m/s. 4.2 Sikkerhedsfaktor I Skrift 27 påpeges det, at det er det faktiske og oplevede stuvningsniveau, der gælder for kloaksystemet og ikke det teoretisk beregnede. Derfor skal der indarbejdes en sikkerhed (en statistisk beregningsusikkerhed og en scenarieusikkerhed) i dimensioneringsberegningen. Statistisk beregningsusikkerhed dækker i Skrift 27 over usikkerheder i MIKE URBANberegningerne (hydraulisk reduktionsfaktor, ledningstab m.m.). Scenarieusikkerhed består dels af klimaændringer (ændring i nedbør) og byfortætning (tilbygninger, carporte m.v.). Note 1: Den hydrauliske reduktionsfaktor fastsættes på baggrund af den oplandsbeskrivelse som ligger i modellen. Reduktionsfaktoren sættes ikke lavere end 0,9. Ved eksempelvis et vejsepareringsprojekt hvor oplandsareal og befæstelsesgrad er præcist afgrænset bør der anvendes en reduktionsfaktor på 1,0.
Side 9 Tabel 4 Anbefalede sikkerhedsfaktorer, med udgangspunkt i Skrift 27 og 29. Ukalibreret model Fælleskloak Ukalibreret model Separatkloak Kalibreret model Fælleskloak Kalibreret model Separatkloak Statistisk usikkerhed Scenarie-usikkerhed Beregning Klimaændringer Byfortætning Samlet Sikkerhedsfaktor 1,2 1,3 1,0 1,56 1,2 1,25 1,0 1,50 1,0 1,3 1,0 1,30 1,0 1,25 1,0 1,25 Byfortætning bør vurderes enkeltvis for det aktuelle opland. Medtagelse af sikkerhedsfaktor på bassinvolumener vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde. 4.3 Regndata 4.3.1 Beregningsmetode 1 ( Den rationelle metode ) Når der skal dimensioneres efter beregningsmetode 1, skal der regnes med fuldløbende rør én gang hvert år for separatkloak og én gang hvert andet år for fælleskloak. Der anvendes regn med en varighed på 10 min, ud fra en gentagelsesperiode på hhv. 1 og 2 år samt en årmiddelnedbør på 550 mm genereres regnintensiteterne angivet i Tabel 5. Tabel 5 Regnintensitet. Gentagelsesperiode T [år] Skrift 28 10 min [l/s/ha] Skrift 27+28+29 (inkl. sikkerhedsfaktorer for ukalibreret model) 10 min [l/s/ha] 1 (separatkloak) 105 158 2 (fælleskloak) 130 203 4.3.2 Beregningsmetode 2 (Dynamisk model CDS regn) I de hydrauliske modeller anvendes CDS-regn til analysering af opstuvning og dimensionering af ledninger genereret efter Skrift 28, regneark regional CDS version 3.2 (Regional CDS ver_3.2.xls) på baggrund af årsmiddelnedbøren - for Odsherred Kommune er den 550 mm.
Side 10 4.3.3 Beregningsmetode 3 (Dynamisk model LTS-regn) Til efterkontrol og endelig dimensionering udføres en LTS-beregning, som er en beregning med en historisk regnserie til simulering af de hydrauliske forhold. Til efterkontrolen anvendes regnserien for Holbæk Centralrenseanlæg (station 29041) med en årsnedbør på ca. 551 mm og varighed på 32 år, der må kun anvendes godkende hændelser. For at kunne udtale sig om gentagelsesperioden på 10 år, skal der minimum foreligge en regnserie med en varighed på 4 x gentagelsesperioden, svarende til min. 40 år. Der findes endnu ikke regnmålere i Danmark, som har en varighed der tilfredsstiller dette krav, hvorfor konklusioner i relation til 10-års hændelser i princippet endnu ikke er tilstrækkeligt statistisk underbygget. 4.3.4 Historisk regn vs. CDS regn En nærmere undersøgelse af den historiske regnserie for Holbæk Renseanlæg viser, at regnintensiterne for regn med en given gentagelsesperiode og en varighed på 10 min generelt er højere end for tilsvarende regn generet ved hjælp af CDS regnearket. Det betyder, at når en CDS beregning efterkontrolleres med en LTS beregning, så kan det ske, at LTS beregningen viser, at dimensioner fundet ved CDS er for små. Det er vigtigt, at der er opmærksomhed på dette ved modelberegninger. Som udgangspunkt, er det beregninger foretaget med den historiske regnserie, som er gældende.
Side 11 5 SPILDEVAND Der skal altid bruges det bedste bud på mængden af spildevand og uvedkommende vand. Det kan være data fra nærtliggende pumpestation, data fra indløbet til renseanlægget eller FAS data. Hvis der anvendes FAS data, er det vigtigt at disse bliver kontrolleret for fejl med henblik på for store vandmængder i forbindelse med rørbrud og lignende eller manglende data. FAS data må aldrig bruges uden, at der laves en kontrolberegning af vandmængden enten ved beregning af spildevandsmængde ud fra spildevandsplansdata eller optælling af PE i det pågældende opland. FAS data skal fordeles efter følgende princip: Boliger 365 dage pr. år. Erhverv 250 dage pr. år. Institutioner/skoler 200 dage pr. år. Sommerhuse 90 dage pr. år. Med mindre der er kendskab til en anden fordeling. Spildevandet fordeles over døgnet som angivet i afsnit 5.4. Hvis ovenstående ikke er muligt skal nedenstående procedure anvendes for beregning af mængden af spildevand og uvedkommende vand. 5.1 Spildevandsmængde For at afspejle den nedadgående tendens i husholdningernes vandforbrug, er der taget udgangspunkt i Vand i tal DANVAs benchmarking og vandstatistik 2011, som har fundet frem til et dagligt vandforbrug på 110 l/pe/døgn. Efterhånden som der kommer nye udgivelser fra DANVA kan disse bruges. Det skal dokumenteres, hvis der anvendes en anden udgivelse end den, der er angivet i denne praksis. 5.2 Uvedkommende vand Hvis der ikke forelægger nogle undersøgelser af mængden af uvedkommende vand fastsættes denne til 100 % af spildevandsmængden. Der regnes desuden med at mængden af uvedkommende vand svinger ±100 % over året. 5.3 Døgnfaktor Følgende døgnfaktorer stammer fra Afløbsteknik, og der skal vælges den døgnfaktorer som passer bedst til det aktuelle opland. Tabel 6 døgnfaktorer for forskellige oplandstyper Oplandstype max Døgnfaktor, f d Spredte eller samlede bebyggelser med overvejende landbrugserhverv 2,0 3,0 Mindre samlede bebyggelser med overvejende byerhverv 1,5 2,0 Større samlede bebyggelser med differentieret byerhverv. 1,3 1,5
Side 12 5.4 Timefaktor Spildevandet fordeles over 10 timer for bolig-pe og over 8 timer for erhvervs-pe. Uvedkommende vand fordeles over 24 timer. ovenstående forudsætninger er opsummeret i Tabel 7. Tabel 7 Forudsætninger for mængden af spildevand og uvedkommende vand. 1: Jf. Vand i tal DANVAs benchmarking og vandstatistik 2011 2: Svarende til en døgnfaktor som angivet i Tabel 6. 3: Maks. uvedkommende vand = 2 x Middel uvedkommende vand Kloakerede oplande bolig Forudsætninger Middel årligt vandforbrug 1 40 m³/år/pe = 92 m³/år/hus ved 2,3 PE/husstand Middeldøgn vandforbrug 1 Maksimalt døgnvandforbrug 2 Maksimalt døgnvandforbrug fordeles over 110 liter/dag/pe max 110*f d liter/dag/pe 10 Timer Kloakerede oplande erhverv Middel årligt vandforbrug 1 Middeldøgn vandforbrug 1 Maksimalt døgnvandforbrug 2 Maksimalt døgnvandforbrug fordeles over Forudsætninger 40 m³/år/pe 110 liter/dag/pe max 110*f d liter/dag/pe 8 Timer Uvedkommende vand Maks. uvedkommende vand 3 Middel uvedkommende vand Uvedkommende vand fordeles over Forudsætninger 100 % af middelvandføringen 50 % af middelvandføringen 24 Timer I tilfælde hvor det ikke er muligt at finde oplysninger om PE for erhverv eller et bedre grundlag, kan spildevandsmængden beregnes som 0,05 l/s/ha. 5.5 Spildevand fra sommerhuse Da sommerhusområder forventes at have et væsentligt mere spredt forbrugsmønster end helårsbeboelse, fordeles den maksimale døgnmængde over 24 timer, for at undgå at overdimensionere systemerne. Tabel 8 Forudsætninger for spildevandsmængde fra sommerhusområder. Sommerhuse Belægning Årsforbrug Maks. døgnmængde Omfang af uvedkommende vand Sommerhusforbruget fordeles over Uvedkommende vand fordeles over Vinterbelastning 0,75 PE/sommerhus 40 m³/år/sommerhus 0,36 m³/d/sommerhus 10 % af vandforbruget 24 timer 24 timer 20 % af maks.
Side 13 Den maksimale døgnbelastning er baseret på flowmålinger fra sommerhusområdet Følle Strand nær Århus, hvor det maksimale døgnflow er målt til 211 m³ pr. døgn, i et område indeholdende i alt ca. 695 parceller, deraf 4 landbrugsandele. Dette vandforbrug svarer til et maksimalt vandforbrug på ca. 0,3 m³ pr. døgn pr. sommerhus. Der er således stadig luft til en stigning i døgnforbruget.
Side 14 6 BYGGEMODNINGER Nye byggemodninger skal etableres som separate kloaksystemer. Hydrauliske beregninger af detailsystemet gennemføres som udgangspunkt ved anvendelse af MIKE URBAN-programpakken. Krav til serviceniveau er beskrevet i tabel 1 svarende til, at der for separate systemer maksimalt accepteres opstuvning til terræn 1 gang hvert 5. år. Følgende afløbskoefficienter benyttes til beregning af reduceret areal. Har spildevandsplanen eller lokalplanen fastlagt en anden afløbskoefficient benyttes denne. Tabel 9 Afløbskoefficienter. Bebyggelsesart Min. Befæstelsesgrad Åben-lav bebyggelse 40 % Tæt-lav bebyggelse 65 % Erhverv og industri 70 % Vejareal 100 % I forbindelse med etablering af nye detailsystemer kan der stilles krav om forsinkelse evt. ved etablering af et regnvandsbassin.
Side 15 7 BASSINER Gentagelsesperioden fastlægges under hensyn til bassinets funktion og hvilken recipient en eventuel aflastning sker til. Bassiner til forsinkelse af regnvand og fællesvand dimensioneres for en gentagelsesperiode, som fastlægges i samarbejde med vandløbsmyndigheden. I forbindelse med nye regnvandsbassiner, der etableres af hensyn til recipient (vandløb), stilles der generelt krav om, at udledningen reduceres til naturlig afstrømning svarende til 1 l/s/ha (ikke reduceret areal). Gentagelsesperioden er som udgangspunkt 1 gang hvert 10. år. Der henvises til Odsherred Forsynings Dimensioneringspraksis for regnvandsbassiner for yderligere informationer om bassindimensionering. Fastlæggelse af endelig bassinvolumen sker på baggrund af beregninger udført med SAMBA eller MIKE URBAN LTS. Ved disse beregninger anvendes en reduktionsfaktor på 0,9. Medtagelse af sikkerhedsfaktorer ved beregning af bassinvolumenet skal vurderes i hvert enkelt tilfælde, der skal dog altid regnes med en klimafaktor på 10 20 %. Hvis bassinet laves som et bassin uden overløbsmulighed, eller med internt overløb, bør man medtage alle sikkerhedsfaktorer i beregningen, idet man er nødt til at se på de hydrauliske konsekvenser i afløbssystemet (stuvningsberegning).
Side 16 8 DATAKVALITET Ved opsætning af en ny model, skal der altid rekvireres et nyt udtræk fra Odsherred Forsynings ledningsregistreringsdatabase. For opgaver som indeholder stuvningsberegninger, skal det sikres, at: Bundkoter er indmålt af landinspektør. Terrænkoter må også gerne være indmålt af landinspektør, men ellers kan terrænkoterne bestemmes ud fra en terrænmodel. Ledningsdimensioner, fra tv-inspektion eller indmåling. Er udtrækket ikke komplet med ovenstående oplysninger, skal Odsherred Forsyning kontaktes, så de kan i gangsætte opmåling og tv-inspektion. Det kan ikke forventes, at ledningsregistreringsdatabasen indeholder oplysninger om bassinvolumener, afløbstal, pumpeydelser og lignende, manglende oplysninger af denne art skal rekvireres ved Odsherred Forsyning. Opgaver, hvor Mike Urban modellen anvendes til at beregne udledte mængder, eller til at dimensionere bassiner, men ikke ledningsnet, er det ikke så kritisk, at koter og dimensioner er målt op af landinspektør. Fås et udtræk fra ledningsregistreringsdatabasen, hvor mange koter og dimensioner mangler, så disse skal skønnes, bør der foretages opmåling og tv-inspektion. Er det derimod kun få dimensioner og koter som mangler, må disse gerne skønnes. Odsherred Forsyning skal altid oplyses om evt. skønnede koter og dimensioner jf. afsnit 9.
Side 17 9 AFRAPPORTERING Følgende procedure skal følges, når der afrapporteres modelresultater til Odsherred Forsyning. 9.1 Afrapporteringsform I tilfælde hvor den hydrauliske model anvendes som et værktøj til at eftervise dimensionering udført med den rationelle metode, skal der samtidigt med udlevering af den hydrauliske model til Odsherred Forsyning også udfyldes et forudsætningsskema for modellen (se bilag 1). Der skal ikke lave noget notat eller anden afrapportering af modellens resultater med mindre dette er aftalt med Odsherred Forsyning. Ved større modelberegningsopgaver eller ved komplekse problemstillinger skal afrapporteringen af modelresultater udformes som et notat, der indeholder nedenstående punkter: Fremstilling af problemstilling som skal afklares ved hjælp af model. Modelresultater. Vurdering af modelresultater. Konklusion. Herud over skal følgende fremgå af rapporten eller som bilag til rapporten. 9.1.1 Modelgrundlag Hvis modellen er bygget op fra grunden skal det fremgå, hvilken ledningsregistreringsdatabase, der er anvendt, samt hvem databasen er udleveret af og hvornår. Hvis der er ændret på koter, ledningsdimensioner i modellen i forhold til den udeleverede ledningsregistreringsdatabase, skal det tydligt fremgår af enten rapporten eller et bilag, hvad er ændret, hvad er det ændret til og hvorfor er det ændret. Hvis modellen er bygget op på baggrund af en eksisterende model, skal det fremgå af rapporten eller bilag, hvem der har opstillet modellen, hvornår den er opstillet, hvem har udleveret modellen, og hvornår er modellen udleveret. Hvis der er lavet ændringer i den udleverede model, skal det tydeligt fremgå af enten rapporten eller et bilag, hvad der er ændret, hvad er det ændret til, og hvorfor er det ændret. 9.1.2 Oplande Ved opstilling af nye modeller skal der sammen med den endelige afrapportering udleveres en oplandsplan, hvoraf befæstelsesgrad, areal og tilslutningsbrønd for hvert opland fremgår. Oplandsplanen kan afleveres som pdf. fil. Ved eksisterende modeller skal der i afrapporteringen fremgå, hvis der ændres på oplande i modellen, indtegnes nye eller slettes oplande, skal det fremgå af afrapporteringen.
Side 18 9.1.3 Regn I afrapporteringen skal det fremgå, hvilken regn der er anvendt i modellen. Ved historiske regn skal det fremgå hvilken regn, der er anvendt med SVK målernummer, samt hvilken periode der er anvendt (eks. 01.01.1979 01.01.2010). Ved anvendelse af CDS regn, skal det fremgå hvilke input data, der er anvendt ved genereringen af CDS regn i Regional CDS ver_3.2.xls. 9.1.4 Sikkerhedsfaktorer Som udgangspunkt skal sikkerhedsfaktorerne i afsnit 4.2 altid anvendes. Der kan dog forekomme situationer, hvor viden om modelområdet eller kalibrering af modellen kan føre til, at der anvendes andre sikkerhedsfaktorer. Hvis der anvendes andre sikkerhedsfaktorer end de angivne i afsnit 4.2, skal det fremgå af afrapporteringen, hvilke sikkerhedsfaktorer der er anvendt i stedet samt årsagen hertil. Der må ikke regnes med andre sikkerhedsfaktorer end de angivne i afsnit 4.2, uden at dette er drøftet med Odsherred Forsyning. 9.1.5 Input data Det skal fremgå hvorvidt oprindelsen af data for bygværker, bassiner, pumpestationer og lignende er skøn, udleveret fra Odsherred Forsyning eller anden oprindelse. Oprindelsen kan fremgå direkte af afrapporteringen eller som et bilag til afrapporteringen. 9.2 Tegninger Der skal, som nævnt i afsnit 9.1.2, ved opstilling af nye modeller afleveres en oplandsplan sammen med afrapporteringen. Ved analyse af eksisterende afløbssystem med henblik på fornyelse af afløbssystemet, skal der udarbejdes en tegning, som angiver maks. vandstand i brønde og hydraulisk indeks for ledninger. Tegningen skal have et sidehoved som det vist på Figur 1. Kritisk kote vælges som udgangspunk som 0,5 m over rørtop, med mindre der er nogle forhold i området, som bevirker at en anden kritisk kote vil være et mere logisk valg.
Side 19 Figur 1 Sidehoved ved tegning med maks. vandstand i brønd og hydraulisk indeks. 9.3 Aflevering Afrapportering og tegninger skal afleveres i en samlet pdf-fil. Filen skal navngives: Område/by_opgave_dato Eksempel: Højby_fornyelsesplan_2013.11.13. Den hydrauliske model skal udleveres til Odsherred Forsyning efter endt opgave. Hydraulisk model udleveres på CD-rom eller USB harddisk, inkl. oplandsplan, anvendte regn i den hydrauliske model, hotstartfiler og resultatfiler (*CRF, *PRF, *ERF og *MJL). Den hydrauliske model skal navngives: Område/by_opgave_dato Eksempel: Højby_fornyelsesplan_2011.11.13.
Side 20 10 TJEKLISTE Formålet med denne tjekliste er at sikre, at Odsherred Forsyning modtager de ønskede oplysninger. Tjeklisten kan altså bruges både af rådgiver og Odsherred Forsyning. Afrapportering/forudsætningsskema Modelgrundlag Oplande Regn Sikkerhedsfaktorer input data Tegninger Oplandsplan Udleveret model Andre tegninger efter opgavetype Anvendte regn Hotstart fil (hvis der er anvendt Hotstart) Resultat filer *CRF *PRF *ERF (hvis LTS beregning) *MJL (hvis LTS beregning)