Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1
Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning Fredericia Kommune har siden 1996 udarbejdet grønne regnskaber, der redegør for kommunens miljøpåvirkning. Hvert år udarbejdes et regnskab for drift af virksomheden Fredericia Kommune, mens der hvert andet år også udarbejdes et regnskab for hele det geografiske område Fredericia Kommune, med dets boliger, butikker, industri, trafik mv. Dette regnskab dækker virksomheden Fredericia Kommune. På grund af at der løbende sker ændringer i opgørelsesmetoder, er der ikke sammenlignelige data fra 1996 til 214. For nogle af de faktorer, der måles på, findes der sammenlignelige data fra 23 og frem, mens det for andre kun er fra 28 og frem. Tidsserierne, der præsenteres, er derfor af varierende længde. Sammenfatning I kommunens bygninger var forbruget af el og varme i 214 på det laveste niveau i 12 år. Der er i løbet af denne periode arbejdet løbende med energirenoverende tiltag i kommunens bygninger, og i 211 blev der påbegyndt en omfattende energirenovering på baggrund af energimærkningen af bygningerne. Det spiller dog også ind, at der i 214 er solgt flere kommunale ejendomme. Vandforbruget har gennem en årrække været støt faldende, men i 214 var forbruget steget for første gang i 7 år. Elforbruget til gadebelysning har været på et forholdsvis konstant niveau, efter en renovering tidligere har nedbragt elforbruget. Håndtering af spildevand på renseanlægget har i 214 været ekstraordinært energikrævende på grund af spildevandets sammensætning. Brændstofforbruget til den kommunale transport steg i 214, hvilket resulterede i en stigining i CO 2 - udledningen fra transportområdet på 4% i forhold til året før.. Det er Fredericia Kommunes mål, at 2
udledningen af CO 2 fra den kommunale transport inden udgangen af 215 mindskes med 1 % i forhold til 211. Samlet set er der dog sket et fald i den estimerede udledning af CO 2 fra driften af Fredericia Kommune. Den samlede CO 2 -udledning i 214 var faldet med knap 2 % fra 213 til 214 og med 15 % siden 28.. Fredericia Kommune har indgået en klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening og har dermed forpligtet sig til en årlig reduktion af CO 2 -udledningen på mindst 2 %. Fredericia Kommunes har en handlingsplan for udfasning af sprøjtemidler på kommunale arealer, og der kan kun anvendes sprøjtemidler efter dispensation i særlige tilfælde. I 214 blev der ikke anvendt sprøjtemidler. 3
1. Elforbrug Fredericia Kommunes samlede elforbrug i 214 var cirka 17.7 MWh. Omtrent halvdelen af elforbruget er brugt af Fredericia Spildevand & Energi til transport og rensning af spildevand. De kommunale bygninger står for cirka en tredjedel af elforbruget, og den resterende del er brugt til gadebelysning. 1% 48% 1% 4% 4% 7% Kultur- og driftsbygninger Skoler Daginstitutioner Administrationsbygninger Idrætsbygninger Gadebelysning Spildevand 17% Figur 1. Fredericia Kommunes elforbrug 214, fordelt på forbrugerkategorier Udviklingen i elforbruget i perioden 23 til 214 er vist i figur 2. I 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det betyder, at data herfra ikke længere indgår i kommunens grønne regnskab. For at gøre beregningerne for i år sammenlignelige med tidligere år er elforbruget fra plejecentre og ældreboliger fra trukket de tidligere års forbrug. Siden 29 har elforbruget i de kommunale bygninger været faldende. Der er løbende igangsat energirenoveringsprojekter i de kommunale bygninger, som har mindsket energiforbruget. Desuden spiller det en rolle for det samlede elforbrug, at der er solgt en række kommunale bygninger de seneste år. Elforbruget til gadebelysning har stort set været konstant de seneste 1 år. Fra 213 til 214 er der sket en del udskiftninger af kviksølvlyskilder til LED, men da der samtidig er kommet flere lamper til, resulterer det i et mere eller mindre konstant elforbrug. 4
MWh 9 8 7 6 5 4 3 bygninger gadebelysning renseanlæg 2 1 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 Figur 2. Kommunale bygningers elforbrug, elforbruget til gadebelysning og elforbruget på Fredericia Spildevand & Energi, perioden 23 til 214. Fredericia Spildevand og Energi A/S ejes af Fredericia Kommune, og miljøpåvirkningen herfra er derfor med i kommunens grønne regnskab. Der er stor variation årene imellem på renseanlæggets elforbrug. Det skyldes variation i den belastning, der ledes til renseanlægget. 2. Kommunale bygningers varmeforbrug Varmeforbruget i de kommunale bygninger i perioden 28 til 214 er vist i figur 3. Også for bygningernes varmeforbrug har det været nødvendigt at justere tidligere års data, så varmeforbruget er sammenligneligt med tidligere år. De data, der er vist i figur 3, er graddagskorrigeret, dvs. at data de forskellige år er korrigeret efter hvor koldt det pågældende år har været. Herved udlignes den forskel i varmeforbrug, der kan forklares ved forskelle i vintertemperaturen. Som det fremgår af figuren er der de seneste år sket et fald i energiforbruget til opvarmning af de kommunale bygninger. Dette hænger sammen med de seneste års energirenoveringsindsats, men også de seneste års salg af kommunale bygninger vil mindske det samlede varmeforbrug. 5
MWh 3 25 2 15 1 5 28 29 21 211 212 213 214 Figur 3. Kommunale bygningers varmeforbrug i perioden 23 til 214 (eksklusiv plejecentre og ældreboliger). 3. Kommunale bygningers vandforbrug Vandforbruget i de kommunale bygninger er vist i figur 4 for perioden 23 til 214. Også her er tallene justeret, så forbruget i de bygninger, der hører under plejeområdet, er trukket ud. Efter en årrække med faldende vandforbrug, steg forbruget i 214. 1. m3 8. 6. 4. 2. 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 Figur 4. Vandforbruget i kommunale bygninger 23 til 214. 6
tons CO2 4. Transport Det er Fredericia Kommunes mål, at udledningen af CO 2 fra den kommunale transport inden udgangen af 215 mindskes med 1 % i forhold til 211. Det skal f.eks. ske ved brug af elcykler som erstatning for bil på de korte ture, ved løbende udskiftninger i vognparken til biler med maksimal udledning på 1 g CO 2 pr kørt km, elbiler og gasdrevne lastbiler. Både i 213 og 214 blev Fredericia Kommune af Trafikstyrelsen certificeret som Grøn Transportkommune påbaggrund af kommunens tiltag for reduktion af CO 2 -udledningen fra den kommunale transport. I figur 5 er den samlede CO 2 -udledning fra den kommunale transport i kommunale køretøjer og i privat bil vist for perioden 23 til 214. CO 2 -udledningen i 214 er steget i forhold til 213, og især i forhold til 212 som var på et usædvanligt lavt niveau og sandsynligvis underestimeret. I 213 blev en udliciteret transportydelse, der bl.a. handlede om buskørsel med skolebørn, opsagt, og Fredericia Kommune overtog selv opgaven. Dette har givet et ekstra brændstofforbrug til buskørsel i 213 og 214. Ser man bort fra det ekstra forbrug til buskørsel var CO 2 -udledningen i 214 på samme niveau som i 211. De seneste års transporttiltag har tilsyneladende ikke været tilstrækkelige til, at målet om en 1 % reduktion i CO 2 -udledningen opfyldes i 215. 14 12 1 8 6 4 Ekstra buskørsel Kommunale køretøjer Tjenestekørsel mål 2 23 25 27 29 211 213 Figur 5. CO 2 -udledningen fra den kommunale transport i kommunale køretøjer og i medarbejdernes egne biler. Den grønne søjle angiver Fredericia Kommunes mål for 215 for udledningen af CO 2 fra den kommunale transport. Målet er vedtaget i forbindelse med, at kommunen blev certificeret som grøn transportkommune i marts 213. 7
5. Klima Der er foretaget en estimering af den CO 2 -udledning, som driften af kommunen som virksomhed giver anledning til. CO 2 -udledning fra elforbruget Ved beregningen af CO 2 -udledningen fra elforbruget er der anvendt samme omregningsfaktor for alle årene (5 g pr kwh), selvom der er år til år variation i CO 2 -udledningen fra den danske gennemsnitsel, alt efter hvor stor en andel, der stammer fra vedvarende energi, f.eks. vindkraft. Hermed bliver det lettere, at se en eventuel effekt af de tiltag, der er sat i værk, for at nedbringe CO 2 -udledningen. På nogle skoler og dagsinstitutioner produceres el på solcelleanlæg. Den el er CO 2 -neutral, så det er kun netto-forbruget, der tillægges en CO 2 -udledning. Overskudsproduktionen på solcelleanlæggene ledes i elnettet, og der kan derfor fratrækkes en CO 2 -udledning, der svarer til den el, det CO 2 -neutrale el fortrænger. CO 2 -udledning fra varmeforbruget Fjernvarmen i Fredericia leveres af transmissionsselskabet TVIS, som leverer varmen til TREFOR og Fredericia Fjernvarme. TVIS får varmen fra Skærbækværket, overskudsvarme fra Shell Raffinaderiet, og affaldsvarme fra Energnist. CO 2 -udledningen fra fjernvarmeforbruget afhænger dels af sammensætningen af varmen og af nettabet. Ved beregningen af CO 2 -udledningen fra bygningernes varmeforbrug er emissionsfaktoren for varme fra TREFOR anvendt på hele varmeforbruget. Kommunens fjernvarme leveres både af TREFOR og af Fredericia Fjernvarme, og nettabet er ikke det samme for de to selskaber. Det vurderes dog, at denne fejlkilde er af mindre betydning. CO 2 -udledning fra transporten Se afsnit 4. CO 2 -udledning fra Spildevand & Energi Håndteringen af spildevand er en energikrævende proces, hvilket afspejles i elforbruget i figur 1. Fredericia Spildevand og Energi har beregnet den CO 2 udledning, håndteringen af spildevandet giver anledning til som følge af et forbrug af el, olie og diesel. Der indkøbes REC-certifikater for en del af elforbruget. Samtidig er Fredericia Spildevand og Energi producent af biogas, el og varme. En del af biogassen sælges til Dong Energy, som opgraderer gassen og sender den i naturgasnettet. En del anvendes af selskabet selv til erstatning for fossile brændstoffer. Herudover produceres overskudvarme fra processerne, som sendes i fjernvarmenettet. Den CO 2 -neutrale varme, el og biogas fortrænger fossile brændsler, og den CO 2 -udledning, som miljøet herved spares, kan derfor fratrækkes CO 2 -udledningen fra forbruget af olie, el og diesel. På samme måde fratrækkes den CO 2 -udledning, som miljøet spares ved at spildevandsslammet udbredes på landbrugsjord. Ved udbringning slam er der en netto besparelse af energi, da slammet erstatter handelsgødning, der er energikrævende at producere. 8
Alt i alt gav driften af Fredericia Spildevand og Energi anledning til en CO 2 -udledning på 343 ton i 214. Ligesom ved beregningen af CO 2 -udledningen fra bygningernes elforbrug er der anvendt en omregningsfaktor fra elforbrug til CO 2 -udledning på 5 g pr. kwh. CO 2 -udledningen fra driften af Fredericia Kommune fordeler sig som vist i figur 6. 1% 14% 22% 28% 26% spildevand bygningers elforbrug bygningers varmeforbrug gadebelysning transport Figur 6. CO 2 -udledningen i 214 fordelt på hovedområder med angivelse af områdets %-vise andel af den totale CO 2 - udledning. Udvikling årene 28 til 214 Udviklingen i CO 2 -udledningen fra kommunens drift er vist i søjlediagram, figur 7. Der er kun foretaget beregninger for perioden 28 til 214. Søjlerne angiver den beregnede CO 2 -udledningen fra kommunen som virksomhed. Fredericia Kommune har indgået en klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening og har dermed forpligtet sig til en årlig reduktion af CO 2 -udledningen på mindst 2 %. Den blå linje, der er afbildet i figur 7, angiver niveauet for CO 2 -udledningen, hvis der sker et årligt fald på 2 %. Herudover har Fredericia Byråd en vision om, at kommunen som virksomhed skal være CO 2 -neutral i 23. Det lavere varmeforbrug i bygningerne, sammenholdt med et lavt CO 2 -udslip pr. varmeenhed gav periodens laveste CO 2 -udledning fra varmeforbruget. Der er dog sket et metodeskift i bestemmelsen af emssionsfaktoren for fjernvarme fra TREFOR, hvilket vanskeliggør sammenligningen med tidligere år. Også CO 2 -udledningen fra bygningernes elforbrug var periodens laveste, mens det fra elforbruget til gadebelysningen har været på stort set samme niveau gennem perioden. CO 2 -udledningen fra Fredericia Spildevand og Energi er opgjort på en mere detaljeret måde end tidligere år, hvilket vanskeliggør sammenligningen med tidligere års opgørelse. 9
CO 2 -udledningen fra transport var i 213 og 214 steget markant i forhold til 212, men som beskrevet i transportafsnittet var den estimerede udledning for 212 på et usædvanligt lavt niveau og sandsynligvis underestimeret. Den samlede CO 2 -udledning i 214 var faldet med 1,7 % fra 213 til 214 og med 15,3 % siden 28. 16 14 12 1 8 6 4 spildevand transport gadebelysning bygningers varmeforbrug bygningers elforbrug 2% årligt fald 2 28 29 21 211 212 213 214 215 Figur 7. Den estimerede CO 2 -udledning fra kommunen som virksomhed for årene 28 til 214(søjlerne). Den blå linje angiver niveauet for CO 2 -udledningen, hvis der sker et årligt fald på 2 %. Der er anvendt en konstant CO 2 -udledning på 5 g pr kwh forbrugt el. Hvis CO 2 -udledningen fra Fredericia Kommune beregnes under hensyntagen til brændselssammensætningen af den danske gennemsnitsstrøm, ændres billedet, idet CO 2 -udledningen pr kwh aftager gennem perioden på grund af en stigende andel af vedvarende energi, hovedsagelig vindenergi. Brændselssammentsætningen af én kwh gennemsnitsstrøm i Danmark bestod i 214 af 3 % kul, 7 % naturgas, 47 % vind, vand og sol, 13 % affald, biomasse og biogas, og 3 % atomkraft. I tabel 1 er vist Energinet.dk s miljødeklaration for el for perioden 28 til 214. Disse værdier er brugt ved beregningen af CO 2 -emissionerne i figur 8. Tabel 1. Miljødeklarationer for el oplyst af Energinet.dk (125% metoden og inklusiv 5% distributionstab). 28 29 21 211 212 213 214 gram CO 2 /kwh 449 438 426 359 288 358 288 1
tons CO2 14 12 1 8 6 4 spildevand transport gadebelysning bygningers varmeforbrug bygningers elforbrug 2 28 29 21 211 212 213 214 Figur 8. Den estimerede CO 2 -udledning fra kommunen som virksomhed for årene 28 til 214. Ved beregningerne er anvendt Energinet.dk s miljødeklaration for det pågældende års el, som er vist i tabel 1. Forbrug af sprøjtemidler I 29 vedtog Fredericia Kommune en handlingsplan for udfasning af sprøjtemidler på kommunale arealer, hvorefter der kun kan anvendes sprøjtemidler efter dispensation i særlige tilfælde. Der er tidligere anvendt sprøjtemidler på boldbaner, på golfbanen, til bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo på egne arealer og i kommunens gartneri. Gartneriet lukkede i 211. På kommunalt ejede arealer, som er bortforpagtet gennem femårige aftaler, er det politisk besluttet, at der ikke må anvendes sprøjtemidler. I 213 gav Miljøudvalget dispensation til sprøjtning mod ukrudt på boldbaner og til sprøjtning mod ukrudt og svampe på golfbanen. Der er ikke anvendt sprøjtemidler i 214. I figur 9 ses forbruget af sprøjtemidler angivet som kg aktivt stof for årene 2 til 213. 11
kg aktivt stof 55 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 2 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212 213 214 Figur 9. Forbruget af sprøjtemidler målt i kg aktivt stof. 12